L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 209 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende lovforslag om bedre ressourceforløb

m.v.

J.nr. 20/21467

APOC1

HEKA

Indledning

Lovforslag om bedre ressourceforløb m.v., der udmønter

Aftale om bedre ressour-

ceforløb

Udspil om wildcard til veteraner

har været i høring i perioden fra den 2.

februar 2021 til den 4. marts 2021.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadefor-

eningen AVS, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Dan-

mark, Danmarks Frie Fagforening, Cabi, Danmarks Veteraner, Dansk handicapfor-

bund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-

enter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Soldater og Marineforeningers

Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det

Centrale Handicapråd, DIF Soldaterprojekt, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finans-

tilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folk og Sikkerhed, Fonden Danske

Veteranhjem, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, FSR

–

danske revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie

Funktionærer, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Frivilligrådet, Hovedorgani-

sationen af Officerer i Danmark, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i

Danmark, Hærens Konstabel- og korporalforening, Institut for Menneskerettigheder,

KFUMs Soldatermission, KL (Kommunernes Landsforening), KLAPjob, Koopera-

tionen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS

–

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,

Landsforeningen af førtidspensionister, LAP - Landsforeningen af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Mars og Merkur Danmark, Psykiatri-

fonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND -

De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Veteran Jumpstart, Veteranal-

liancen, Veterancentret, Veteranhaven, Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Akademikernes, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), ATP (Udbetaling Danmark), Arbejdsskadefor-

eningen (AVS), Cabi, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danmarks Veteraner,

Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-

enter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicap-

området (DUKH), Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FSD - Foreningen af

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet,

Forsikring og Pension, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

(HPRD), Institut for Menneskerettigheder, KL (Kommunernes Landsforening), Kri-

stelig Fagforening (Krifa), Landsforeningen Autisme, Ledernes Hovedorganisation,

Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Social Udsatte, SAND

–

De hjemløses

organisation, Ældre Sagen, Aalborg Kommune og Århus Kommune.

Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Rigsrevisionen, Institut for

Menneskerettigheder og Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

(DUKH).

De modtagne høringssvar vedlægges.

Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-

mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet

af de konkrete bemærkninger til de enkelte dele, der udmønter aftalen om bedre res-

sourceforløb samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. Afsnit 3 indehol-

der en nærmere gennemgang af hovedindholdet i de konkrete bemærkninger til delen

om wildcard til veteraner. Afsnit 4 indeholder bemærkninger til øvrige emner, der

omfatter ikrafttrædelsestidspunkt, bemyndigelsesbestemmelserne og grundlaget for

behandlingen af helbredsoplysninger samt Beskæftigelsesministeriets bemærknin-

ger hertil.

1. Generelle bemærkninger

Generelt bakkes der op om intentionerne i den politiske aftale om bedre ressource-

forløb og lovforslaget, herunder intentionen om at sikre en tidligere og mere målret-

tet indsats og kortere varighed af ressourceforløb.

Flere parter, herunder DA og FH, mener, at lovforslaget er et skridt i den rigtige

retning, men påpeger samtidig, at der er behov for yderligere tiltag for at løfte om-

rådet for at sikre den nødvendige kvalitet og tidlige indsats i ressourceforløbene.

KL forholder sig positivt til, at der nu er taget hul på forbedringer af ressourcefor-

løbsordningen. KL mener dog, at lovforslaget trækker i en anden retning end den

nærhedsreform, som regeringen sidste år har bebudet, idet de vurderer, at lovforsla-

get medfører øget statslig styring og kontrol af kommunerne, herunder flere proces-

regler og tidsfrister samt flere fagpersoner tilknyttet udsatte borgeres sag.

Cabi påpeger, at lovændringen bør flankeres af indholdskrav til mere kvalitative le-

delsestilsyn både før og efter de seks måneder. Medarbejderen bør have en struktu-

reret ledelsesmæssig støtte og sparring i de sager, hvor progressionen har vanskelige

kår. De foreslår udvikling af kvalitative indholdskrav til ledelsestilsynet.

FSD er positive over ændringerne, herunder at der er sammenhæng med intentio-

nerne i tidligere reformer og bygger på positive erfaringer fra bl.a. projekter som

Flere Skal Med mv. FSD bemærker dog også, at lovforslaget risikerer at flytte den

borgernære beskæftigelsesindsats tilbage på rådhuset med fx flere møder i rehabili-

teringsteamet og anbefaler at rykke indsatsen ud på virksomheden og bringe de so-

ciale og sundhedsmæssige fagligheder i spil derude.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Rådet for Socialt Udsatte er generelt positive over for forslaget og opfordrer til, at

ressourceforløb i det hele taget ændres til at være et frivilligt tilbud.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at det i høringssvarene generelt anerkendes,

at lovforslaget bidrager til at indfri den politiske aftales intention om at sikre bedre

ressourceforløb.

Som det fremgår af den politiske aftale, skal de aftalte initiativer, som lovforslaget

udmønter, ses i lyset af en række evalueringer af ressourceforløbsordningen og en

fokusrevision fra 2020, som peger på, at ordningen ude i kommunerne på flere cen-

trale områder ikke lever op til intentionerne i reformen fra 2013. Der har således

blandt andet vist sig væsentlige udfordringer med at sikre tilstrækkeligt indhold i

ressourceforløb, herunder jobrettede indsatser, samt at flere borgere ikke har mod-

taget en indsats efter 6 måneder i ressourceforløbet. Forligskredsen bag den politi-

ske aftale ser således behov for at justere ordningen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, men opfor-

dringerne om yderligere tiltag tages til efterretning.

2. Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget, der udmønter

Aftale om bedre ressourceforløb m.v.

2.1. Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb

DA støtter ikke forslaget og anfører, at det sender et forkert signal om, at borgeren

er opgivet i forhold til arbejdsmarkedet, blot fordi borgeren har under 6 år til folke-

pensionsalderen.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at forslaget skal sikre, at ressour-

ceforløb målrettes borgere, som vil have mest gavn af en langsigtet tværfaglig ind-

sats for at udvikle arbejdsevnen. Aldersgrænsen svarer til aldersgrænsen ved ansøg-

ning om seniorpension.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at hvis en person med mindre end 6

år til folkepensionsalderen er i målgruppen for ressourceforløb, vil personen fortsat

kunne få et ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FH, KL og Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at de bakker op om forslaget.

KL anfører dog, at det fremstår uklart, hvad der skal ske med de personer, som efter

gældende regler vil få bevilget et ressourceforløb, og som hverken lever op til kra-

vene for seniorpension, førtidspension eller fleksjob, og anfører videre, at hvis disse

personer benytter den foreslåede ret til at sige nej til et ressourceforløb, bliver kon-

sekvensen at de kommer på kontanthjælp. Således vil borgerne umiddelbart ikke

være bedre stillet med dette lovforslag.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Ældre Sagen efterlyser, at det kommer til at fremgå, hvad der skal ske med borgere

med seks år eller mindre til folkepensionsalderen, som ikke opfylder betingelserne

for bl.a. seniorpension eller tidlig pension.

Kommentar:

Det indgår ikke som en del af aftalen om bedre ressourceforløb at ændre tildelings-

kriterierne for førtidspension og fleksjob. Det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at det forhold, at personen ikke ønsker at deltage i et ressourceforløb, fordi

personen har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen ikke vil medføre, at

personen vil have ret til fleksjob eller førtidspension, hvis personen ikke opfylder

betingelserne herfor. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for førtidspension

eller fleksjob, skal kommunen vurdere, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud der kan

hjælpe personen i beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at hvis en person med mindre end 6

år til folkepensionsalderen er i målgruppen for ressourceforløb, vil personen fortsat

kunne få et ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2. Indsatsgaranti i ressourceforløb

DA, Dansk Handicaporganisationer, Danske Patienter, Psykiatrifonden, Ergotera-

peutforeningen, Rådet for Socialt Udsatte og Ældre Sagen er alle positive over for

forslaget.

KL bemærker, at indsatsgarantien vil betyde et pres på kommunerne for at iværk-

sætte indsatser ud fra en fastsat tidsramme, nærmere end ud fra en faglig vurdering

af, hvornår det giver mening for borgeren.

DA, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Hovedorganisationen for Personel af Re-

serven i Danmark (HPRD) giver alle udtryk for, at grænsen på 6 måneder er lang tid.

DA, Ledernes Hovedorganisation og Forsikring & Pension mener, at grænsen skal

sættes ved 3 måneder.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med indsatsgarantien

er at sikre, at personer i ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats, der hjæl-

per dem videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Det

fremgår endvidere af aftalen, at intentionen er, at personens indsats igangsættes

hurtigst muligt og inden for 6 måneder.

Det forventes, at kommunen vil igangsætte en relevant indsats efter en individuel og

konkret vurdering og så hurtigt som muligt.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

DA, Ledernes Hovedorganisation, FH og DS og Ældre Sagen mener, at der bør stil-

les større krav til kommunernes efterlevelse af indsatsgarantien, herunder at konse-

kvenser ved manglende efterlevelse skærpes

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Psykiatrifonden foreslår, at rehabiliteringsteamets indstilling er forpligtende over for

kommunen, så personer ikke fastholdes i indholdsløse ressourceforløb.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at de gældende regler i § 11, stk. 2, i organiseringsloven

om, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets

indstilling, og at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, hvis indstil-

lingen ikke følges, inden der træffes afgørelse, vil finde anvendelse, når rehabilite-

ringsteamet behandler sager om borgere i ressourceforløb, som følge af at borgeren

ikke er kommet i gang med en indsats inden for 6 måneder.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at der som opfølgning på indsatsgarantien

indføres en særskilt opgørelse af kommunernes indsats for personer i ressourcefor-

løb, der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet. Det er hverken en

del af aftalen, at der skal fastsættes en frist for, hvornår sagen skal forelægges for

teamet, eller at der skal være sanktioner for kommunerne for ikke at give en indsats

inden for de første 6 måneder. Det er med aftalen besluttet, at forligskredsen følger

op på implementeringen, herunder hvilken og hvor meget indsats der gives, og på

den måde har anledning til at drøfte, hvis reglerne om indsatsgarantien ikke efter-

leves efter intentionen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL og Aalborg Kommune mener, at mentorstøtte bør indgå i opgørelsen af indsatser

i et ressourceforløb, da den er væsentlig for de personer, som har komplekse barrierer

i forhold til deltagelse på arbejdsmarkedet. Dertil påpeger de, at det virker ulogisk,

at understøttende indsatser efter serviceloven tæller med i opgørelsen, men at under-

støttende indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven ikke gør.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om ressourceforløb, at sagen skal drøftes af rehabiliterings-

teamet, hvis der ikke er iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kom-

munal sundhedsindsats. Mentorstøtte efter beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats er fra 1. januar 2020 ikke længere en del af tilbudsviften men

alene en understøttende indsats. Mentorstøtte vil derfor ikke indgå i opgørelsen. Det

vil dog fortsat muligt at give mentorstøtte som en understøttende indsats efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL bemærker, at det er afgørende for kommunernes administration, at ministeren

hurtigt fastsætter nærmere regler for, hvornår sager ikke skal forelægges rehabilite-

ringsteamet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det kan være situa-

tioner, hvor personen ikke har været i stand til at deltage i indsats pga. helbredet,

men det er uklart, hvordan dette skal tolkes. Det er desuden nødvendigt med en præ-

cisering af, hvilke tilbud efter social- og sundhedsloven der medregnes i opgørelsen.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

KL bemærker desuden, at det bør være muligt at fritage borgere, som på grund af

behandling eller ventetid til behandling ikke vurderes at kunne profitere af en kom-

munal indsats.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at der vil blive fastsat nærmere regler om, bl.a. hvilke

tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der medregnes i opgørelsen af indsats-

garantien. De præcise rammer herfor vil således blive fastsat på bekendtgørelsesni-

veau. Bekendtgørelsen vil blive sendt i høring forud for lovens ikrafttrædelse.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL bemærker, at forslaget risikerer at skabe yderligere ventetider generelt for at få

sager forelagt rehabiliteringsteamet.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at intentionen er, at borgerens

indsats igangsættes hurtigst muligt og senest inden for 6 måneder. Beskæftigelses-

ministeriet bemærker, at det derfor må forventes, at der vil være tale om et begrænset

antal sager om ressourceforløb, der vil skulle forelægges for teamet med den be-

grundelse, at der ikke er igangsat en indsats inden for 6 måneder. Formålet er netop,

at der igangsættes en relevant indsats tidligt i forløbet.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL og Aarhus kommune imødeser en præcisering af kravene til sagsbehandlingen

og oplysningsgrundlaget for genforelæggelser.

Danske Regioner påpeger, at muligheden for forelæggelse for rehabiliteringsteamet

ikke bør medføre eventuelle forsinkelser i borgens indsats pga. yderligere indsam-

ling af dokumentation.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at de gældende regler i § 43 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats om, at rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for

sagens behandling i rehabiliteringsteamet, også vil skulle finde anvendelse, når tea-

met behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke er

kommet i gang med en indsats inden for 6 måneder. Beskæftigelsesministeriet be-

mærker hertil, at det vil komme til at fremgå af lovbemærkningerne, at der alene vil

være behov for at supplere personens eksisterende forberedende del, såfremt der er

kommet nye, væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er begyndt i ressour-

ceforløbet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor

det fremgår, at hvis der er sket væsentlige ændringer i personens situation, skal sa-

gen på samme måde som i dag forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en

vurdering af, om personen fortsat er i målgruppen for ressourceforløb.

Bemærkningen har givet anledning til præciseringer i lovforslagets bemærkninger.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Ankestyrelsen bemærker, at det ikke fremgår, om borgeren kan klage, hvis kommu-

nen ikke forelægger sagen for teamet senest 6 måneder efter ressourceforløbet er

påbegyndt.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at kommunen skal forelægge sagen for teamet, når per-

sonen ikke er påbegyndt en indsats senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er

påbegyndt. Intentionen er, at personenes indsats igangsættes hurtigst muligt og in-

den for 6 måneder. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med forslaget om at

sagen skal forelægges teamet er tale om et sagsbehandlingsskridt og ikke en afgø-

relse i forvaltningsretlig forstand. Borgeren kan som i andre situationer klage til

borgmesteren over kommunens sagsbehandling, hvis kommunen undlader at fore-

lægge sagen for teamet.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.3. Opfølgning på indsats i ressourceforløb

KL finder det ærgerligt, at der lægges op til benchmarking af, hvilke kommuner der

har iværksat flest indsatser frem for et fokus på, hvem der lykkes med at hjælpe

borgere i ressourceforløb videre ud på arbejdsmarkedet.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) bemærker, at kommunernes praksis alene styres

ved at fastsætte resultatmål med mulighed for at underlægge kommunerne skærpet

tilsyn, hvis de ikke lever op til målene. Det er en meget indirekte sikring af, at der

sker noget i de enkelte forløb, og det er en ordning, der vil medføre mere bureaukrati

i kommunerne. Det er stik mod tankerne i den nærhedsreform, der skulle sætte fag-

ligheden fri og gøre det muligt at møde borgerne på deres egne præmisser.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at der med indførelsen af indsats-

garantien indføres en særskilt opgørelse af kommunernes indsats for personer i res-

sourceforløb, der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet.

Forslaget om en særskilt opgørelse tager afsæt i et ønske om at forebygge indholds-

løse ressourceforløb og har til hensigt at synliggøre, hvilken og hvor meget indsats,

de enkelte kommuner giver målgruppen i de første 6 måneder.

Opgørelsen vil bl.a. skulle danne grundlag for en afrapportering til forligskredsen.

Gennem afrapporteringen vil der blive fulgt op på, hvilken indsats de enkelte kom-

muner giver personer i ressourceforløb. Målingen offentliggøres, så offentligheden

kan følge udviklingen, og kommunerne kan benchmarke deres indsats.

Når resultater om kommunernes indsats foreligger, vil forligskredsen mødes og

drøfte, om resultaterne giver anledning til skærpede foranstaltninger over for de

kommuner, der ikke giver personer i ressourceforløb en tilstrækkelig indsats.

Der følges centralt op på kommunernes indsatser, og hvis kommunerne ikke giver

ressourceforløbsmodtagere en indsats, så kan det medføre at kommunen kommer

under skærpet tilsyn.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4. Tryghed i ressourceforløb

–

ret til sundhedsfaglig rådgivning

DA, FH, Danske Regioner, Danske Patienter, Ergoterapeutforeningen, Forsikring og

Pension, Landsforeningen for Autisme, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND og Ældresagen er alle positive over for forslaget om personens ret til en sam-

tale med koordinerende sagsbehandler og sundhedskoordinator, hvis personen me-

ner, at et tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand.

DA tilføjer, at sundhedskoordinatoren bør bidrage med en objektiv og uvildig sund-

hedsfaglig vurdering i forhold til beskæftigelsesrettede tilbud og arbejdsmarkedet.

KL, Danske Regioner, Forsikring & Pension og Ældre Sagen bemærker, at retten til

sundhedsfaglig rådgivning ikke må give unødig ventetid ift. deltagelse i beskæfti-

gelsestilbud, samt foreslår at der kan angives en tidsfrist for rådgivningen.

KL peger herudover på risikoen for, at retten til en sundhedsfaglig samtale vil føre

til et øget pres på klinisk funktion og dermed længere ventetider i forbindelse med

møderne i rehabiliteringsteamet.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der vil blive fastsat nærmere reg-

ler om blandt andet indholdet af den sundhedsfaglige rådgivning og hvordan job-

centeret skal anvende rådgivningen fra sundhedskoordinator. Herudover forventes

det, at kommunen og regionen tilrettelægger samarbejdet om samtalerne på en

måde, så det ikke unødigt forsinker, at personen kan komme i gang med en indsats.

KL anfører, at det bør være op til kommunerne selv at tilrettelægge, hvem der skal

deltage i samtalerne mellem borger og sundhedskoordinator, jf. bemyndigelsesbe-

stemmelse om hvem, der skal deltage i disse samtaler.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der forventes at blive fastsat reg-

ler om, at når der er tale om et virksomhedsrettet tilbud, er det personens jobformid-

ler, der skal deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler, hvis

personen har en jobformidler. Det skyldes, at jobformidleren må forventes at have

det bedste kendskab til det konkrete virksomhedsrettede tilbud.

Lovbemærkningerne er blevet justeret, således at det nu fremgår, at der forventes at

blive fastsat regler om, at når der er tale om et virksomhedsrettet tilbud, kan perso-

nens jobformidler deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler,

hvis personen har en jobformidler.

Bemærkningen har således givet anledning til en justering i lovforslagets bemærk-

ninger herom.

FH anbefaler, at tiltaget styrkes ved at indføre en klagemulighed i den situation, hvor

der iværksættes et tilbud, selv om det er frarådet af en sundhedskoordinator.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Ankestyrelsen og KL bemærker, at det ikke fremgår, hvordan borger er stillet, hvis

vedkommende er uenig i sundhedskoordinators vurdering, samt hvilken betydning

det har i forhold til en eventuel klage over kommunens afgørelse om tilbud.

Kommentar:

Med lovforslaget ændres der ikke på, at en person kan klage over kommunens afgø-

relse om et beskæftigelsesrettet tilbud inden 4 uger efter, at personen har modtaget

afgørelsen. Når en person benytter sig af retten til en samtale med sundhedskoordi-

nator og koordinerende sagsbehandler, har personen således også mulighed for at

klage over kommunens afgørelse om tilbuddet inden 4 uger. Dette er blevet tilføjet i

bemærkningerne til forslaget.

Bemærkningerne har således givet anledning til en tilføjelse i lovforslagets bemærk-

ninger om klageadgang. Herudover har bemærkningerne ikke givet anledning til

ændringer.

2.5. Flere i virksomhedsrettede forløb - jobformidler

DA, FH, KL, Dansk Socialrådgiverforening, Psykiatrifonden, Krifa og Ældre Sagen

udtrykker alle, at de positive over for forslaget om ret til en personlig jobformidler.

DA tilføjer, at det

–

for at sikre implementering af forslaget i kommunerne

–

er vig-

tigt med tilgængelige målinger af, hvorvidt kommunerne stiller jobformidlere til rå-

dighed.

Kommentar:

Det ikke er en del af aftalen om bedre ressourceforløb, at der skal være målinger af,

hvorvidt kommunerne stiller jobformidlere til rådighed. Som det fremgår af aftalen,

får borgere i ressourceforløb ret til en jobformidler. Det betyder, at kommunen har

pligt til at tilbyde jobformidler til alle borgere i ressourceforløb.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL, Dansk Socialrådgiverforening, FSD og SAND bemærker, at det kan være uhen-

sigtsmæssigt at formulere regler om, at jobformidler og koordinerende sagsbehand-

ler ikke kan være samme person. Det kan medføre forvirring omkring rollefordeling,

samt at det er uhensigtsmæssigt at borgerne får flere kontaktpersoner. Der opfodres

til, at rollerne defineres meget klart.

Ældre Sagen bemærker, at det er vigtigt, at jobformidleren ikke afslutter sit arbejde,

når der er fundet et match, og at jobformidleren bør have løbende kontakt til borgeren

og arbejdspladsen.

Aarhus Kommune bemærker, at de er enig i, at aftaler og mål for samarbejdet med

personlig jobformidler skal fremgå af Min Plan ved opstart af indsats, men anfører,

at det vil være et unødvendigt tidskrævende proceskrav, at det kun er den koordine-

rende sagsbehandler

–

og ikke den personlige jobformidler

–

der kan opdatere Min

Plan.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget, at der er tale om en ret for personen til en personlig

jobformidler. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det således er op til personen,

om personen vil gøre brug af retten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,

at forslaget betyder, at personer i ressourceforløb vil få ret til en personlig jobfor-

midler, som skal have konkret viden om det lokale arbejdsmarked, og som skal have

en tæt og inddragende dialog med personen. Retten til en personlig jobformidler skal

gives med henblik på at hjælpe personen med at skabe et godt match med en virk-

somhed. Jobformidleren vil også kunne understøtte, at personen fastholdes på en

virksomhed. Dette skal sikre fremdrift i ressourceforløbet og medvirke til, at perso-

nen kan komme i beskæftigelse. Det er i øvrigt op til kommunen at beslutte, hvilke

medarbejdere der kan udføre opgaven som jobformidler. Det skal hertil bemærkes,

at det fremgår af lovforslaget, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan vare-

tage rollen som jobformidler.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at jobformidleren vil skulle supplere og ar-

bejde tæt sammen med personens koordinerende sagsbehandler.

Det fremgår også af lovforslaget, at den koordinerende sagsbehandler fortsat vil

have ansvaret for løbende at følge op på og koordinere indsatsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der således er tale om en ret for personer i

ressourceforløb, som skal bidrage til at sikre, at personen oplever at han eller hun

får den tilstrækkelige understøttelse til at etablere kontakten til relevante virksom-

heder. Tal fra Jobindsats viser, at der er stor variation mellem kommunerne i forhold

til, hvor mange der får en virksomhedsrettet indsats. Den personlige jobformidler

skal have nogle særlige kompetencer og kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet

ind over forløbet. Det må forventes, at kommunen sørger for, at den koordinerende

sagsbehandler og jobformidleren vil kunne indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde

om personens sag. Som led i dette samarbejde vil jobformidleren eksempelvis også

kunne opdatere personens Min Plan efter aftale med den koordinerende sagsbehand-

ler.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.6. Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser

DA, Lederne, FH, DH, DS (Dansk Socialrådgiverforening), Ergoterapeutforeningen,

Forsikring & Pension, KRIFA, Landsforeningen Autisme, Rådet for Socialt Udsatte

og Ældre Sagen er positive over for forslaget om, at varigheden af ressourceforløb

afkortes.

DA og Lederne påpeger, at der ikke bør sondres mellem forskellige aldersgrupper,

og at indsatsen bør tilpasses individuelt uafhængigt af alder.

FH skriver, at de langvarige forløb på 5 år for borgere mellem 40 og 50 år skal være

en undtagelse, da det i de fleste tilfælde bør være muligt at afklare borgere på kortere

tid. Derudover mener FH, at den samlede varighed af ressourceforløb også for per-

soner under 40 år ikke skal overstige 5 år, med mindre personen selv ønsker det.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

DH er bekymrede over den forskelsbehandling der ligger i, at de nye regler imple-

menteres vidt forskelligt for forskellige aldersgrupper. DH påpeger, at alle alders-

grupper burde have de samme regler som borgere over 50, og at det er uhensigts-

mæssigt at komplicere lovgivningen med forskellige regler for forskellige alders-

grupper.

Rådet for Socialt Udsatte bakker op om forslaget om at korte ressourceforløbene

ned, men anfører, at det bør gøres frivilligt for alle at deltage i mere end ét ressour-

ceforløb.

Ældre Sagen og Landsforeningen Autisme bemærker, at den samlede varighed af

ressourceforløb burde være sammenlagt 3 år uanset alder.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at for borgere under 40 år skal arbejdsevnen fortsat søges

udviklet gennem ét eller flere ressourceforløb af en varighed på maksimalt tre år per

forløb. Det skal ses i lyset af intentionen med reformen om, at borgere under 40 år i

udgangspunktet ikke skal tilkendes førtidspension, men hjælpes videre, så de på sigt

kan komme i arbejde eller uddannelse.

Det fremgår endvidere af aftalen, at reglerne for borgere mellem 40 og 50 år i højere

grad bør afspejle, at personer i denne målgruppe kan have gavn af flere forløb med

henblik på at udvikle deres arbejdsevne.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at formålet med ressourceforløbet er at

udvikle snarere end at afklare personens arbejdsevne.

Det ligger uden for aftalen at afkorte varigheden af ressourceforløb yderligere for

personer under 40 år og personer mellem 40 og 50 år.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DS påpeger, at afkortningen desværre også betyder, at borgeren efterfølgende kan

ende på kontanthjælp, hvis der ikke arbejdes aktivt for et fleksjob, eller reglerne om

førtidspension lempes, hvilket understreger behovet for, at korte forløb følges op af

en forstærket indsats.

Arbejdsskadeforeningen (AVS) og SAND spørger til, hvad der er alternativet, hvis

personer over 40 år, takker nej til ressourceforløb.

Arbejdsskadeforeningen (AVS) skriver, at kommunerne ofte vurderer, at personerne

ikke er tilstrækkelig udredt til at være i målgruppe for fleksjob eller pension, hvor-

med personen føler sig ”tvunget” til at sige ja til endnu et ressourceforløb.

Krifa bemærker, at der ikke er en reel mulighed for at sige nej til et ressourceforløb,

fordi der ikke er et alternativ, som følge af, at kriterierne for adgangen til fleksjob og

førtidspension ikke lempes.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Psykiatrifonden mener, at alle

–

uanset alder - der bevilges et ressourceforløb, mak-

simalt må have en samlet periode i ressourceforløb på fem år. Psykiatrifonden be-

mærker i denne forbindelse, at hvis kommunen ikke har kunnet afklare personen

inden for fem år, skal personen have et retskrav til at kunne vælge mellem revalide-

ring, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Psykiatriforeningen påpeger, at

med lovforslaget kan personer under 40 år stadig risikere at ende i årelange ressour-

ceforløb, hvor den manglende afklaring kan få store konsekvenser for deres mentale

helbred og livskvalitet.

Aarhus Kommune anerkender tankerne bag begrænsningen på antal forløb og antal

år i ressourceforløb, men bemærker, at det er et fåtal af borgere, som vælger ressour-

ceforløb fra, når de har muligheden, hvilket i overvejende grad skyldes, at et nej til

flere ressourceforløb ikke bringer borgeren tættere på førtidspension samt de økono-

miske konsekvenser ved et skift i ydelse til kontanthjælp.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet henviser til bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det frem-

går, at som efter de gældende regler vil det altid bero på en konkret vurdering, om

endnu et ressourceforløb er relevant for personen. Hvis det er helt åbenbart, at per-

sonens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen

af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende

førtidspension er til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne i

ressourceforløb, så personen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle

indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for førtidspension.

Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter at have del-

taget i ressourceforløb, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så

positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i

målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil

dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen

ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har

tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb.

Det er ikke en del af aftalen om bedre ressourceforløb at ændre på, hvilke betingel-

ser, der skal være opfyldt, for at en person kan bevilges fleksjob eller tilkendes før-

tidspension.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Danske patienter vurderer, at man med fordel kan forkorte varigheden af ressource-

forløb yderligere, så et ressourceforløb maksimalt må vare ét år.

Landsforeningen Autisme anfører, at 3 år er lang tid, da en udfordring foreningen

ofte ser, er, at unge autister på erhvervsuddannelserne, ikke kan blive afklaret til

fleksjob gennem deres praktik, og derfor må bruge 3 år i ressourceforløb. Landsfor-

eningen Autisme håber derfor, at man fremadrettet vil evaluere effekterne af de kor-

tere forløb, og overveje om ikke man kunne nedjustere forløbenes længde yderligere.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Kommentar:

Det bemærkes, at kommunerne har mulighed for ud fra en konkret vurdering af per-

sonens behov at give ressourceforløb på mellem 1 og 3 år. Et ressourceforløb skal

således ikke altid være af 3 års varighed. Desuden kan et forløb altid afsluttes før

planlagt, hvis borgerens situation har forandret sig. Det ligger uden for Aftalen om

bedre ressourceforløb at afkorte varigheden af ressourceforløb yderligere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.7. Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbs-

ydelse under ressourceforløb

DA tilslutter sig forslaget om ændringen af fradragsreglerne, og finder, at det vil

styrke den enkeltes motivation til at øge sin arbejdstid og få en stærkere tilknytning

til arbejdsmarkedet.

FH, DS, Danske Patienter, Krifa, Rådet for social udsatte og Ældre Sagen bakker op

om, at der kommer lempeligere fradragsregler for lønindtægter, når en borger tager

et job sideløbende med et ressourceforløb.

FH anfører, at det bliver nemmere at administrere, lettere at forklare og det vil bedre

kunne betale sig at tage selv få timers lønnet arbejde om ugen.

Arbejdsskadeforeningen (AVS) bemærker, at hvis der med den samlede lønindtægt

menes, at lønindtægt fra samlever og/eller ægtefælle fortsat indgår, skal denne fjer-

nes.

Ældre Sagen bemærker, at det må formodes at have begrænset effekt på arbejdsud-

buddet. Ældre Sagen bemærker, at det efter deres vurdering vil være mere hensigts-

mæssigt at forhøje ressourceforløbsydelsen til sygedagpengeniveau.

Cabi er positive over for en lempelse af fradragsreglerne og forventer at ændringen

vil have en positiv effekt på brugen af lønnede timer på vejen mod mest mulig selv-

forsørgelse. Cabi mener dog, at der bør være et fokus på samspillet mellem arbejds-

givernes forskellige indberetninger af løn og ydelsescentrernes beregning af borge-

res udbetaling af ydelser.

FH, Akademikerne, Danske Patienter, Krifa og Ældre Sagen bemærker, at der ikke

bør være krone for kronefradrag i ressourceforløbsydelsen for andre indtægter end

løn, herunder pension vedr. nedsat erhvervsevne udbetalt af forsikringsselskab/pen-

sionskasse m.v. Akademikerne anfører, at ressourceforløbsydelsen bør sidestille

med sammenlignelige ydelser som sygedagpenge og ledighedsydelse, hvor der ikke

er modregning af pension vedr. nedsat erhvervsevne.

Aarhus Kommune bemærker, at de anerkender, at den foreslåede ændring i reglerne

om modregning vil øge borgernes incitament til at påtage sig ordinære løntimer. Aar-

hus Kommune vil dog gøre opmærksom på, at borgere i ressourceforløb ofte ender i

meget små fleksjob under 10 timer om ugen. For disse borgere kan der med dette

forslag, være en indtægtsnedgang ved overgangen fra ressourceforløb til fleksjob.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om de lempeligere fradragsregler

alene omhandler fradrag for lønindtægter.

I forhold til forslagene om, at der også skal ske lempeligere fradrag for løbende

forsikringsydelser bemærker Beskæftigelsesministeriet, at dette ikke er en del af af-

talen.

Det bemærkes endvidere, at i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob

blev det aftalt, at reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb skulle

ligne kontanthjælpsreglerne mest muligt, dog således at egen formue samt en ægte-

fælles/samlevers indtægter og formue ikke indgår i beregningen af ressourceforløbs-

ydelsen.

Enkeltstående udbetalinger fra fx et forsikringsselskab betragtes som formue og vil

derfor ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Derimod vil løbende indtæg-

ter, herunder løbende udbetaling af en privattegnet invalideforsikring mv., medføre

fradrag krone for krone i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det fremgår af aftalen om bedre ressourceforløb, at reglerne om fradrag for bl.a.

løbende udbetalinger af erstatninger og pensioner for tab af erhvervsevne vil indgå

i den kritiske gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob, idet der har

været politisk interesse for at drøfte reglerne nærmere.

I forhold til at nogle borgere kan opleve en indtægtsnedgang ved overgang til fleks-

job skal det bemærkes, at ressourceforløbsydelse er en midlertidig ordning, som skal

hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet i det omfang det er muligt og den lem-

peligere fradragsregel vil derfor skabe et større incitament til at komme tilbage på

arbejdsmarkedet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.8. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og ud-

gifter til mentorstøtte

DA bakker op om forslaget, der sikrer forenklede og ensartede regler på tværs af

målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

FH er bekymret for forslaget om at afskaffe statsrefusionen af kommunernes drifts-

udgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb.

KL støtter omlægningen af finansieringen af aktiveringsudgifter til borgere i ressour-

ceforløb, således kommunerne i stedet kompenseres under ét via budgetgarantien.

KL bemærker dog, at de ikke er enige i, at omlægningen i sig selv vil medføre en

besparelse og opfordrer til, at Regeringen i de kommende forhandlinger om kommu-

nernes økonomi vil være med til at sikre fuld kompensation for de kommunale mer-

udgifter.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

DS finder det meget kritisabelt, at lovforslaget samtidig med at indføre vigtige for-

bedringer af ressourceforløbene afskaffer refusionen af kommunernes udgifter til be-

skæftigelsesindsatsen i forløbene, da de mener, at det betyder, at kommunerne skal

levere mere og tidligere, men får færre penge til det.

Aarhus Kommune bemærker endvidere, at den samlede nuværende økonomiske

ramme til indsats og sagsbehandling ikke udvides med lovforslaget, selvom der ind-

føres ret til en sundhedsfaglig indsats og jobformidler. Årsagen er en forventet be-

sparelse på vejledning og opkvalificering for målgruppen. Aarhus Kommune stiller

her spørgsmål til, om der i besparelsen er taget højde for, at udgiften til mentor for-

mentlig vil stige ved en øget virksomhedsaktivering.

Kommentar:

Det er en del af aftalen om bedre ressourceforløb, at der skal ske en forenkling af

den økonomiske styring. Den statslige refusion af kommunernes udgifter til beskæf-

tigelsesindsatsen i ressourceforløb afskaffes og dermed tilpasses den økonomiske

styring på de fleste øvrige ydelsesområder. En forenkling af den økonomiske styring

på området vil understøtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter den

enkelte borgers behov frem for efter det nuværende økonomiske incitament til at

vælge vejledning og opkvalificering, samt mentor som understøttende indsats. Der-

med har kommunerne incitament til at give borgeren den indsats, der bedst hjælper

borgeren i job eller uddannelse. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at kommu-

nerne hele tiden været forpligtet til at give en relevant og tidlig indsats,

Det er derfor forudsat, at kommunerne vil reducere aktiveringsomfanget for tilbud

om vejledning og opkvalificering med 15 pct. i forhold til den hidtil forudsatte an-

vendelse af dette aktiveringsredskab for målgruppen. Forslaget forventes dermed at

medføre mindreudgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering.

Det kan oplyses, at kommunerne kompenseres for de administrative konsekvenser af

forslaget, da de nye refusionsregler medfører en administrativ merudgift for kom-

munerne i forbindelse med den øgede brug af virksomhedspraktik. Dette i henhold

til DUT-principperne. Dertil er der afsat midler til finansiering af jobformidleren.

Der indføres med lovforslaget ikke krav om øget brug af mentorstøtte for kommu-

nerne. Forslaget medfører derfor ikke kompensation til kommunerne for eventuelt

afledte ændringer i kommunernes brug af mentorstøtte. Det kan yderligere oplyses,

at udgifterne til mentorstøtte er omfattet af kommunernes budgetgaranti. Det følger

endvidere af sædvanlig praksis, at økonomien skal forhandles med de kommunale

parter (KL). Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der tale om indførelse af en

ret til sundhedsfaglig rådgivning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

DS bemærker desuden, at der er et hul i de modelberegninger, de økonomiske be-

regninger hviler på. Der er ikke indregnet, at en forstærket indsats fører til, at flere

afgår fra kontanthjælp til beskæftigelse. Dertil bemærker de, at de negative effekter

på arbejdsudbuddet fremstår spekulative.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Kommentar:

I forbindelse med beregningerne af konsekvenserne af, at færre er på ressourcefor-

løb, er der indregnet en negativ beskæftigelseseffekt af, at ressourceforløbene bort-

falder. Dette er helt parrallet til indførelsen af ressourceforløb, hvor der blev ind-

regnet en positiv beskæftigelseseffekt af at deltage i forløbene.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Danske Regioner mener, at i det omfang lovændringerne giver anledning til nye eller

udvidede opgaver for regionernes kliniske funktioner, forventer regionerne at blive

kompenseret for disse, herunder beder de om, at lovforslaget komme med på Lov-

og Cirkulæreprogrammet med henblik på DUT.

Kommentar:

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med

de kommunale og regionale parter.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aarhus Kommune bemærker, at der med lovforslagets § 2, nr. 3, indføres en ret for

borgere i ressourceforløb til samtale med en sundhedskoordinator fra klinisk funk-

tion og borgerens koordinerende sagsbehandler, hvis ønsket. Aarhus Kommune stil-

ler sig i den forbindelse undrende over for kompensationen på 2,6 mio. kr. på lands-

plan, der ikke virker af meget set i relation til de priser der normalt er, når ydelser

købes i regionen.

Kommentar:

Det kan oplyses, at beregningerne af kompensation til kommunerne som følge af ret

til at få inddraget en sundhedskoordinator bl.a. bygger på erfaringerne fra forsøgs-

ordningen med styrket rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator i 2017-

2019, som led

i initiativpakken om ”Bedre rammer for ressourceforløb”.

Det følger

endvidere af sædvanlig praksis, at økonomien skal forhandles med de kommunale

parter (KL).

Bemærkningen har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3. Bemærkninger til den del af lovforslaget, der udmønter Aftale

om wildcard til veteraner

Danmarks Veteraner noterer sig med tilfredshed undtagelsen fra reglerne om fraken-

delse af førtidspension særligt for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte

med PTSD eller PTSD-lignende lidelser.

DA støtter forslaget, da det kan forbedre de pågældendes motivation til at vende

tilbage til arbejdsmarkedet.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Cabi og HPRD Veteranudvalg støtter forslaget og mener det er positivt, at der i for-

slaget bliver taget højde for problematikken i forhold til periodisk at turde udnytte

en svingende arbejdsevne.

DH, KL og Psykiatrifonden ser positiv på forslaget og peger på muligheden for frem-

over at udvide ordningen til flere grupper end veteraner.

Akademikerne, Arbejdsskadeforeningen (AVS) og Rådet for Socialt Udsatte mener,

at alle med de beskrevne diagnoser skal omfattes af undtagelsen fra at kunne få fra-

kendt førtidspension.

Kommentar:

Afgrænsningen af målgruppen for lovforslaget bunder i et politisk ønske om specifikt

at tilgodese tidligere udsendte, og dermed anerkende, at de har gjort en særlig ind-

sats for Danmark.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Arbejdsmarkedets erhvervssikring gør opmærksom på, at veteraner skal være klar

over, at der med lovforslaget alene er tale om økonomisk sikkerhed i forhold til selve

førtidspensionen. Når en persons arbejder mere end den vurderede resterhvervsevne,

er Arbejdsmarkedets erhvervssikring forpligtet til at genoptage sagen og foretage en

ny vurdering. Hvilket kan få betydning for en eventuel tilkendt erstatning for tab af

erhvervsevne. Det betyder, at der i nogle tilfælde vil skulle ske nedsættelse eller

bortfald af ydelsen.

Kommentar:

Det er de samme regler der gælder i dag, hvis veteraner påtager sig arbejde i større

omfang. Det er dog rigtigt, at nogle kan misforstå de nye regler og tro, at de har en

større rækkevidde, end det er tilfældet. Det vil derfor blive understreget i vejlednin-

gen til kommunerne og meddelt veteranforeningerne, at de generelt bør orientere

veteranerne om dette og specifikt i de tilfælde, hvor de er bekendt med, at en veteran

arbejder eller påtænker at arbejde i større omfang.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aarhus Kommune finder, at der er behov for en præcisering af, hvorvidt det er et

krav, at diagnosticeringen har direkte sammenhæng med udsendelsen.

Kommentar:

Det er ikke et krav, at diagnosticeringen har direkte sammenhæng med udsendelsen,

det har således ikke betydning, hvornår eller hvorfor diagnosen er stillet.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

Udbetaling Danmark opfordrer med henvisning til EF-forordning 883/04 art. 4 (ved-

rørende ligebehandling af statsborgere inden for EU) til, at det bliver præciseret i

lovforslaget, om bestemmelsen tillige gælder for udsendte fra de øvrige EU-lande,

som er diagnosticeret med fx posttraumatisk belastningsreaktion.

Kommentar:

Førtidspension er omfattet af forordning 883/2004 om koordination af social sikring

og gælder direkte i dansk ret. Det er af denne årsag ikke relevant at ændre lovforsla-

gets bestemmelser. Udbetaling Danmarks bemærkning er dog imødekommet således,

at der informeres herom i lovforslagets specielle bemærkninger.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

4. Øvrige emner

4.1. Ikrafttrædelsestidspunkt

KL og Århus Kommune bemærker, at det i lyset af situationen som følge covid-19

er problematisk, at lovforslaget skal træde i kraft henholdsvis den 1. juli og 1. august

2021.

Aarhus Kommune opfordrer derfor til, at implementeringstidspunktet justeres. Erfa-

ringerne fra foråret 2020 viser, at det først var i oktober, at den virksomhedsrettede

indsats for borgere i ressourceforløb var på vej mod normalisering. Dette skyldtes,

at borgere fra alle målgrupper søgte praktik og ordinære timer på samme tid og de

mest udsatte, der kan klare færrest timer, er det sværere at finde åbninger til. Taget i

betragtning af, at virksomhederne er mere pressede nu end for et år siden, opfordrer

Aarhus Kommune til at implementeringen udsættes til den 1. januar 2022. Dette vil

også være en fordel af regnskabsmæssige hensyn.

I forlængelse heraf bemærker KL, at det er problematisk, at ændringerne skal træde

i kraft allerede 1. juli henholdsvis 1. august i år. Dels falder ikrafttrædelsen sammen

med en forventet genåbning efter corona og dermed det omfattende arbejde, det med-

fører i kommunerne. Dels stiller lovforslagets ændringer store krav til intern organi-

sering i kommunerne samt rekruttering af nye medarbejdere. KL opfordrer Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering til, at bekendtgørelser og vejledning til lovæn-

dringerne er klar i god tid inden ikrafttrædelse, så kommunerne får reel tid til at

forberede sig på ændringerne.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der i forligskredsen bag aftale om bedre res-

sourceforløb skal tages politisk stilling til, om det i lyset af covid-19 er hensigtsmæs-

sigt at udskyde ikrafttrædelse til 1. januar 2022.

4.2. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse

af indsatsen i ressourceforløb og opfølgning på kommunernes ind-

sats

KL finder det uholdbart, at der så mange steder i lovforslaget gives bemyndigelses-

bestemmelser til beskæftigelsesministeren. De mange bemyndigelsesbestemmelser

L 209 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministere

gør det vanskeligt for kommunerne at forberede sig på den nye lovgivning, og KL

vil derfor opfordre til, at der hurtigst muligt kommer en afklaring på de dele af lov-

ændringerne, som nu er lagt ud som bemyndigelsesbestemmelser. Særligt set i lyset

af, at mange af bemyndigelsesbestemmelserne omhandler helt centrale elementer af

indsatsen og tilrettelæggelsen heraf.

Kommentar:

Med lovforslaget er der stillet forslag om to bemyndigelsesbestemmelse. Den første

vedrører fastsættelse af nærmere regler om personens ret til en samtale med en sund-

hedskoordinator og personens koordinerende sagsbehandler. Bemyndigelsesbe-

stemmelsen skyldes, at der er behov for mere detaljerede regler om ordningen med

henblik på at sikre, at rammerne så vidt muligt bliver identiske med de rammer, der

var gældende for det 2-årige forsøg om ret til inddragelse af sundhedskoordinator.

Herudover er der stillet forslag om en bemyndigelsesbestemmelse, hvor det foreslås,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan indsatserne op-

gøres, hvilke indsatser der medregnes, og i hvilke helt særlige tilfælde kommunen

ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er på-

begyndt en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforlø-

bet, eksempelvis fordi personen er omfattet af standby-ordningen.

Bemærkningen tages til efterretning, men har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

4.3. Grundlaget for behandlingen af helbredsoplysninger

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærkninger at

”Beskæf-

tigelsesministeriet vurderer, at behandlingen af helbredsoplysninger i form af for ek-

sempelvis lægeattester eller journaloplysninger, der blandt andet kan indeholde op-

lysninger om diagnoser og behandlinger, i forbindelse med tilrettelæggelsen og mo-

nitoreringen af ressourceforløb vil kunne ske i medfør af forordningens artikel 9, stk.

2, litra a, f eller g. Efter artikel 9, stk. 2, litra a, kan der behandles oplysninger ved

den registreredes udtrykkelige

samtykke.”

Datatilsynet bemærker, at det skal genovervejes, om databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2, litra a, kan og bør udgøre behandlingsgrundlaget, når jobcentre har

behov for at inddrage helbredsoplysninger for at kunne tilrettelægge et ressourcefor-

løb, som tager højde for den enkelte borgers helbred.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet tager Datatilsynets bemærkninger om samtykke til efter-

retning. Bemærkningerne i afsnit 2.10 er på den baggrund ændret således, at sam-

tykke ikke fremgår som et behandlingsgrundlag jobcentrene bør anvende, når der er

behov for at inddrage helbredsoplysninger for at kunne tilrettelægge et ressource-

forløb, som tager højde for den enkelte borgers helbred.