Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 209:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Bedre ressourceforløb m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 14.04.2021).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er fra Socialdemokratiet. Og det er hr. Henrik Møller.

Tak, formand. Det er sådan, at regeringen og forligspartierne bag reformen af førtidspension og fleksjob i december sidste år blev enige om en række initiativer til justering af ressourceforløbsordningen. Det skal være med til at skabe bedre ressourceforløb til gavn for landets udsatte borgere, således at flere personer i ressourceforløb får den rette og tidlige indsats, som skal hjælpe dem videre i job eller uddannelse.

Man kan sige, at aftalen endvidere er en reaktion på, at reformen fra 2012 på flere områder desværre ikke har levet op til intentionen, og derfor har der været et behov for justeringer. Lovforslaget, vi skal behandle i dag, har til formål at udmønte den del af aftalen, som handler om at justere ressourceforløbsordningen.

Jeg vil godt sige, at det er en socialdemokratisk kerneværdi at skabe en plads til alle i det danske arbejdsfællesskab. Vi tror på, at både samfundet og den enkelte har bedst af at være en del af fællesskabet, også selv om evnerne kan være begrænsede i omfang. Derfor skal vi afprøve mulighederne, før vi tilkender førtidspension.

I 2013 indførte den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, De Radikale og SF ressourceforløb med det formål at skærpe fokus på den enkelte borger og dennes ressourcer. Intentionen var sådan set rigtig nok: Borgeren og den individuelle arbejdsevne skulle være i centrum, og indsatsen skulle tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Desværre må vi sige, at evalueringerne viste, at ressourceforløbene har været både utilstrækkelige og formålsløse. Borgerne modtager ikke den rette hjælp, og reformen efterlever på mange måder ikke de hensigter, man havde med den i 2012.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at den socialdemokratiske regering og forligspartierne bag aftalen har sat sig for at justere reformen, så den giver mening for de borgere, som har brug for intentionen bag. Med lovforslaget slår vi fast, at ressourceforløb skal være målrettet den enkelte og den enkeltes behov og situation. Vi sikrer en indsatsgaranti, som indebærer, at en sag skal drøftes i rehabiliteringsteamet, hvis ikke der er iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats inden for de første 6 måneder i ressourceforløbet.

Der indføres også en ret til en personlig jobformidler, og der vil også blive indført en ret til, at personer i ressourceforløb får en samtale med en sundhedskoordinator, som kan rådgive kommunen i forhold til den helbredsmæssige situation. Personer med mindre end 6 år til pensionsalderen skal ikke deltage i et ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Personer mellem 40 og 50 år skal fremover bevilges et eller flere ressourceforløb, dog i maksimalt 5 år sammenlagt. Det er også sådan, at der bliver skærpet lidt, så den maksimale varighed af ressourceforløb reduceres til 3 år mod 5 år i dag for alle aldersgrupper.

Med det her lovforslag, vi behandler i dag, foreslås der ud over ressourceforløbet også en justering af reglerne om social pension, hvorefter tidligere udsendte, der er diagnosticeret med ptsd eller andre lidelser, undtages fra at kunne få frakendt førtidspension i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne. Det synes jeg er et godt initiativ og et skridt i den rigtige retning i forhold til primært vores veteraner, som det drejer sig om her.

Så fra Socialdemokratiets side skal vi anbefale lovforslaget, som det foreligger.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og også anerkendelsen af, at det, som man udtalte var, at ens hensigt ikke var det, der lykkedes med reformerne. Ordføreren kommer selv ind på det her med indsatsgarantien på de 6 måneder og det her med, at længden på ressourceforløb nedsættes fra 5 til 3 år, for personer mellem 18 og 39 år kan jo i princippet lige så vel bare blive ved og ved og ved med at få ressourceforløb.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om indsatsgaranti er nok, eller om man egentlig ikke også burde få en afklaringsgaranti, sådan at vi sikrer, at alle syge og arbejdsløse har en rettighed til at blive afklaret inden for 1 år og blive visiteret til enten et ordinært arbejde, uddannelse, revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller til at få en førtidspension? Burde man ikke have en rettighed til et afklaringsforløb, så vi ikke bliver ved med at se, at folk bare bliver sat hen i systemet?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi med den justering, der ligger her, forbedrer nogle af de redskaber, der er, til rent faktisk at få lavet en afklaring. Det er bl.a. indsatsgarantien, som er et element i det, og det er nogle af de rettigheder, der bliver lagt ind til den enkelte, som er der. Vi vil i hvert fald godt prøve det her af i første omgang i forhold til nogle af de rettigheder, som vi skaber og giver. Vi er ikke lige nu og her klar til en afklaringsgaranti i forhold til det her, men vi er jo enige i, at formålet er at få skabt en afklaring, og at det her ikke skal være en afklaring, der kommer til at tage en uendelig lang række af år.

Fru Victoria Velasquez.

Men så får vi bare ikke hjulpet dem, der kommer hen i systemet nu her. Så hvor lang tid skal der så gå, før man vil se virkningerne af det her, og se, at det her ikke er nok, til at man vil kigge på en afklaringsgaranti? Det er lige et opfølgende spørgsmål til det ene.

Det andet er: Hvorfor skal forbedringerne i forhold til veteranerne med ptsd kun gælde for dem? Hvorfor skal det ikke gælde for alle med ptsd, for problemstillingen er vel den samme, når du har den sygdom, uagtet om du har været i krig eller ej? Jeg anerkender, at det er en forbedring for dem, men jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke vil gøre det gældende for alle med den sygdom.

Ordføreren.

Jamen jeg gentager i og for sig bare, at jeg synes, at nogle af de redskaber i den justering, vi laver her, er et skridt i den rigtige retning i forhold til ikke at få de der formålsløse og udsigtsløse perspektiver med hensyn til ens egen afklaring af det her. Vi er, som jeg siger, ikke klar til en afklaringsgaranti på nuværende tidspunkt. Jeg kan ikke sige, præcis hvor lang tid der skal gå. Lad nu nogle af de her ting virke, og så må vi kigge på det. Men der kommer ikke til at gå lige så lang tid som fra 2012 og så til nu, før der kommer yderligere justeringer, hvis det her ikke virker – men det har vi en forhåbning om det gør.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Lad os se, om vi kan nå dem. I forbindelse med den her aftale snakkede man om et ressourceforløb. Bare for at være helt sikker: De ændringer her har intet at gøre med jobafklaringsforløb for dem, der er ramt, altså dem, der går ind i et ressourceforløb efter sygdom, hvor man går ind i et jobafklaringsforløb, og hvor man får ressourceforløbsydelse. Det har ikke noget med det at gøre, vel? Det handler kun om dem, der skal godkendes til førtidspension? Der bliver nikket, så det tager jeg for gode varer.

Et andet spørgsmål: Der står, at man 6 år før pensionsalderen ikke skal i ressourceforløb. Betyder det, at dem, der er der 6 år før, pr. automatik får tilkendt førtidspension eller seniorpension i den forbindelse? Det synes jeg er lidt uafklaret, for hvad skal der ske med dem i de 6 år, indtil de når folkepensionsalderen? Er det pr. automatik, man så får tilkendt en seniorpension eller en almindelig førtidspension? Det kan jeg ikke læse mig frem til.

Ordføreren.

Det er mit bedste bud, at der ikke umiddelbart er lagt op til det. Så det er den ydelse, man er på, indtil man når pensionsalderen, som gør sig gældende. Så det er ikke automatisk, at man overgår til førtidspension. Det er jo, undskyld jeg siger det, en blankocheck, man så i givet fald ville levere til alle 6 år før pensionsalderen i forhold til en førtidspension. I det her er der jo en mulighed for, at man kan blive friholdt for det her, men hvis man vil vælge det her til, er der jo også en mulighed for, at man, selv om der er 6 år tilbage, kan komme ind og få noget yderligere hjælp til måske at få nogle forløb.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det vil jo så sige, at dem, der har 6 år til folkepensionsalderen, ikke skal i ressourceforløb. De har ingen garanti for at få en afklaring på en førtidspension eller seniorpension. De kan bare gå på den ydelse, som de har haft hidtil. Nogle har måske ingen ydelse, fordi ægtefællen har for stor indtægt, og andre er måske på ressourceforløbsydelse, som så kan fortsætte til pensionsalderen, men de har ingen garanti for, at de får en afklaring på, om de kan få førtidspension eller seniorpension. Hvis de skal have en afklaring, skal de selv ønske, at de gerne vil i ressourceforløb, altså for at få en afklaring – er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Det er korrekt. Man kan sige, at det jo bare er en mulighed, man giver en gruppe, som er så tæt på pensionsalderen, og noget af det, man har diskuteret tidligere, er spørgsmålet: Er det rimeligt, at vi bliver ved med at bruge så mange ressourcer på en gruppe, som måske er tæt på pensionsalderen, og som ikke nødvendigvis er interesseret i at indgå i de her lange forløb? Men for dem, der har den her interesse, skal muligheden selvfølgelig være til stede.

Tak til hr. Henrik Møller. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører.

Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. Jeg er glad for, at vi i dag får sat handling bag den aftale, som en kreds af partier indgik om at forbedre ressourceforløbene. Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi måtte vente helt til slutningen af december – efter hukommelsen – da vi ellers, i hvert fald i Venstre, var klar til at handle på det her allerede i efteråret 2019, men bedre sent end aldrig. Forordningen har jo på flere måder ikke levet op til intentionerne. Forløbene har været lange og alt for ofte uden indhold og har generelt været af for ringe kvalitet. Det gør vi op med nu.

For Venstre er det afgørende, at vi har fået gjort op med de børnesygdomme, som ressourceforløbene har haft, så vi kan hjælpe flere af vores udsatte borgere endnu bedre. Vi får med aftalen kortere og mere fokuserede forløb og et større fokus på de virksomhedsrettede forløb. Det er godt, for virksomhedsrettede forløb er jo en rigtig vigtig del i forhold til at sikre, at flere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi styrker også menneskers motivation til at få lønnet arbejde, ved at de, som har indtægter fra ordinær beskæftigelse, skal kunne beholde en lidt større del af den løn, end hvad der gælder i dag.

Derudover er vi også utrolig glade for, at vi har et øget fokus på at få en realistisk forventning af, hvordan det enkelte menneske kan udvikle sin arbejdsevne, og i den forbindelse at mennesker med under 6 år til pensionsalderen ikke skal bevilges ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.

Ud over udmøntningen af aftalen om ressourceforløb er jeg også glad for, at vi med et lille element i det her lovforslag får indført en større respekt for de veteraner, som har sat livet på spil for Danmark. For fremover skal tidligere udsendte, som måtte lide af alvorlige psykiske mén, ikke kunne få frakendt en førtidspension, selv om der kan være tilfælde, hvor man fået en varig forbedret arbejdsevne. Det er ordentlighed, og det er, mener vi, veteranerne, som om nogen har fortjent, at der kan skabes mere ro i deres liv og hverdag.

Så Venstre støtter lovforslaget og ser frem til behandlingen i udvalget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ifølge tal fra KL kostede ressourceforløb i 2018 knap 700 mio. kr., og vi kan se, at 85 pct. af dem, der har været på det, alligevel er endt med et fleksjob eller en førtidspension; 3 pct. overgår til ordinært arbejde.

Det er en rigtig, rigtig dyr udgift for det offentlige. Det er på det menneskelige plan – for de mennesker, der trækkes igennem det her – også en rigtig, rigtig dyr ordning, altså med hensyn til hvad de kan mærke på dem selv. Og så ser vi, at tallet for, hvor mange der får en førtidspension i dag, alligevel – til trods for at vi fjerner stigningen i pensionsalderen – er højere, end det var, før reformen i 2013 trådte i kraft. Gør det ikke indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Jo, det gør bestemt indtryk, men min konklusion er sådan set den modsatte af Enhedslistens. Altså, vi ønsker at hjælpe mennesker. Vi ønsker at sikre, at mennesker gennem den rigtige støtte kan komme tilbage til arbejdsmarkedet; det glæder vi os over. Der er også mennesker, som med den rigtige støtte og indsats i ressourceforløb kan komme tilbage og tage en uddannelse og dermed til sidst også komme ind på en del af arbejdsmarkedet. Der er også mennesker, der kan komme tilbage og få et fleksjob. Det glemmer ordføreren behændigt at gøre opmærksom på.

Så for Venstre handler det jo om, at vi ikke skal give op. Vi skal hjælpe mennesker, og vi skal give dem endnu bedre ressourceforløb, end de har oplevet at få. Så ja, pengene kan bestemt bruges langt bedre, og det er også derfor, at vi har lavet den her aftale. Og jeg beklager da, at Enhedslisten allerede tilbage i 2013 stemplede ud og ikke ønskede at være en del af det. Tak.

Fru Victoria Velasquez.

Du behøver slet ikke at beklage. Jeg er meget glad for, at jeg er beskæftigelsesordfører for et parti, der ikke har været med til den her reform.

Hvis man rent faktisk vil gøre det, der skal virke, hvorfor er det så, at den tidligere Venstreminister har været med til at afvikle brugen af revalidering? Hvis vi ser noget, der rent faktisk giver rigtig meget igen, i forhold til hvad man investerer – at folk får mulighed for at kunne tage en uddannelse, komme tilbage igen i arbejde – hvorfor er det så, at man ikke prioriterer de ting, altså dem, som man ved virker, som f.eks. revalidering? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Kan Venstres ordfører måske kan svare på, hvorfor det kun er tidligere udsendte soldater og andre statsudsendte med ptsd, der får hjælp, og ikke andre med ptsd?

Spørgeren bedes erindre det med brug af direkte tiltale.

Ordføreren, værsgo.

Hvad angår det sidste i forhold til veteraner: Vi skylder veteraner rigtig meget, og derfor støtter Venstre varmt op om at give dem ro i sindet, således at de kan komme videre med deres liv. Og derfor støtter vi op om det element i lovforslaget.

Men hvad angår det med revalidering, nævner fru Victoria Velasquez det, som om det er fakta. Det er ikke det, tallene viser. Der er mange andre elementer i beskæftigelsesindsatsen, der også virker. Og jeg er helt sikker på, at kommunerne bruger flere værktøjer i værktøjskassen for at få de ledige tilbage i arbejde og deriblandt revalidering; det har vi jo ikke noget forbud mod at bruge.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er jo en del gode forslag heri, men jeg skal lige høre Venstres ordfører om noget i forbindelse med seniorer, der har 6 år tilbage til folkepensionen. De kan søge om at få et ressourceforløb, hvis de vil, men hvis ikke kommunen selv laver nogle indsatser – det skal de ikke, og det vil sige, at de lukker helt ned, medmindre man selv søger – så efterlader man en hel del seniorer, der måske ikke rigtig har nogen indtægt. Det kan være, de måske går på en ressourceforløbsydelse, der bliver modregnet, fordi ægtefællen har større indtægt, men de får ikke mulighed for at få en afklaring pr. automatik.

Jeg vil jo mene, at de skulle tilkendes en førtidspension eller en seniorpension, når man siger, at nu skal der ikke laves en indsats. De har ikke nogen fremtid på arbejdsmarkedet, fordi man dropper dem. Hvorfor tilkender man dem så ikke pr. automatik en seniorpension, når de har 6 år tilbage til folkepensionen? Det er det, vi har snakket om, altså at de kan begynde at søge en seniorpension, omkring 6 år før de når folkepensionsalderen. Men det gør man ikke her. Man siger, at de kan gå på de ydelser, som de har gjort hidtil, selv om det er meget lave ydelser, og så lukker man bare indsatsen for dem.

Ordføreren.

Det element i aftalen skal jo ses som et tilbud; altså, at vi ikke længere siger til mennesker, der er tæt på pensionsalderen, at de skal igennem et flerårigt ressourceforløb, synes vi er et fornuftigt tiltag. Er du tæt på pensionsalderen, kan du jo så søge om f.eks. at blive tildelt en seniorpension som en mulighed. Det kan også være, du er i en situation, der er mere stabil, og så kan du søge om at få tildelt en førtidspension på et foreliggende grundlag. Der er flere muligheder at benytte sig af.

Det her skal bare ses som et element, hvor vi ikke længere siger til kommunerne, at de skal tvinge mennesker, der er tæt på pensionsalderen, ud i et ressourceforløb, og det synes vi sådan set lyder som sund fornuft. Tak.

Hr. Bent Bøgsted.

Men, altså, hvis man ser på det, er det klart, at kommunerne jo ikke laver en indsats, medmindre personen selv ønsker det. For der står direkte i loven, at forligspartierne er enige om, at personer med under 6 år til pensionsalderen ikke skal tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Og det vil sige, at hvis ikke de er opmærksomme på, at de skal søge et ressourceforløb, gør kommunen ingenting, og så kan de ellers gå 6 år på en nedsat ydelse i stedet for at få tilkendt førtidspension eller seniorpension.

Virker det ikke lidt mærkeligt, at man dropper folk i 6 år og siger: Det er op til jer selv, om I vil have et ressourceforløb, men I skal vide, at I går på den lave ydelse?

Ordføreren.

Det skal ses som den tilgang, at vi ikke ønsker, at mennesker, der er tæt på pensionsalderen, skal tvinges ud i et ressourceforløb, som på det tidspunkt i deres liv ikke virker særlig hensigtsmæssigt og fornuftigt, og det er jo også den tilgang, kommunerne skal have. Og kommunerne skal selvfølgelig have løbende dialog med de mennesker her med henblik på hele tiden at finde ud af, om den pågældende skal søge om en seniorpension, eller om den pågældende skal søge om en førtidspension.

Så mulighederne er der jo sådan set stadig væk. Vi ønsker bare ikke at tvinge mennesker igennem et ressourceforløb, hvor perspektivet på det tidspunkt i deres liv ikke ligger lige for. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Og inden jeg byder velkommen til Dansk Folkepartis ordfører, holder vi lige en kort pause af tekniske årsager, eftersom talerpulten tilsyneladende ikke er forbundet til knapperne. Så vi skal lige forhåbentlig have fundet strømmen. (Bent Bøgsted (DF): Det blev sgu da ikke bedre af at få den længere ned.) Ting går kun ned, de går ikke op.

Talerpulten bliver fjernbetjent i dag. Således må man kigge over på en folketingsbetjent for at bede om assistance til at komme op i højderne. Men ned-knappen virker. Så lidt kreativ styring må der være i dag.

Velkommen til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Ja, tak for det. (Bent Bøgsted sætter sig på knæ bag talerpulten, så kun hans ansigt og hænder er synlige.) Altså, man har lyst til at sige: Kilroy was here.

Nå, spøg til side. Det her forslag er der trods alt en del forbedringer i, selv om det også er noget, vi i Dansk Folkeparti synes er lidt mærkeligt. Men lad os starte med ressourceforløbet.

Lige fra starten af har vi i Dansk Folkeparti syntes, at 5 år var for lang tid til ressourceforløbet. Det blev så sat ned, og det er fint, at det er blevet sat ned til 3 år. Vi havde jo ønsket 2 år og så med mulighed for, at man selv kunne ønske at få det forlænget. Det er så, hvad det er, men 3 år er bedre end ingenting.

Det, der så lige fanger mig, er, at personer med under 6 år til folkepensionen fritages for ressourceforløb. Der skal kommunen ikke iværksætte noget ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Men det, man glemmer, er, at det er jo ikke er sikkert, at folk, der har 6 år til folkepensionsalderen, kan komme i arbejde på nogen måde. Der står jo også, at hvis ikke det giver mening at lave et ressourceforløb, skal man ikke. Så skal de jo have en afklaring.

Men hvorfor kan man så ikke pr. automatik sige, at hvis ikke det giver mening at give dem en afklaring, så skal de have tilkendt en seniorpension eller en førtidspension? Så kan man sige: 6 år før får I det pr. automatik, hvis nu det vurderes, at der ikke er noget formål med, at I skal i ressourceforløb; så får I tilkendt førtidspension eller folkepension.

Men det gør man ikke. Man siger: Så får I lov at gå på den ydelse, I har haft hidtil, og hvis det så har været en ressourceforløbsydelse, der bliver nedsat på grund af ægtefællens indkomst, som det er – det er jo altid noget, at dem der går i jobafklaring på sygedagpenge, ikke er indeholdt i det her, for de fortsætter på det, de har – så kan I gå 6 år på en lav ydelse, og så kan I bede kommunen om at få et ressourceforløb. Og hvis kommunen så vurderer, at der ikke er mulighed for at få vedkommende tilbage på arbejdsmarkedet, kan vedkommende måske med tiden få tilkendt en førtidspension. Man kan så gå 3 år på ressourceforløb, indtil man går på folkepension.

Det synes jeg er forkert. Det er et af de punkter, hvor vi i Dansk Folkeparti i hvert fald synes det er helt forkert at man gør det på den måde.

Noget af det, der også er rigtig godt i det, er det her med, at dem, der har været udsendt og har fået tilkendt førtidspension, ikke kan fratages førtidspensionen, hvis de har fået diagnosen ptsd. Det er rigtig godt for vores udsendte soldater, politifolk, eller hvem det nu er, der har været udsendt. Der er efterhånden rigtig mange danskere, der har været udsendt og har fået diagnosen ptsd og har fået tilkendt førtidspension. Så kan man ikke miste førtidspensionen. Det er rigtig godt i den forbindelse. Det er også helt fint, at indtægten ikke skal modregnes længere. Så der er en hel del gode ting.

Men det første er nok det, jeg klager mest over – det med, at de ikke med 6 år til folkepension får nogen mulighed for at få en direkte afklaring om førtidspension eller seniorpension. Det havde jeg gerne set var kommet, men det har jeg forstået sådan at der ikke er lagt op til. Man kan gå på den ydelse, som man har, og så kan man selv søge om et ressourceforløb. For kommunen gør det ikke pr. automatik, for det skal de ikke med den her lovgivning i hånden. De skal ikke koncentrere sig om dem, der har mindre end 6 år til folkepensionen.

På trods af denne utilfredshed – og vi får det nok ikke ændret, selv om vi gerne havde set, at regeringen havde taget fat i det og sørget for at få det ændret, men det får vi nok ikke, fordi der er en bred kreds bag det – er der trods alt mange forbedringer i det her forslag, også med nedsættelsen fra 5 til 3 år og muligheden for forlængelse. For man kan vel godt få den forlænget alligevel, selv om man siger, at den bliver nedsat til 3 år, for hvis det er 40-50 årige, giver man et ressourceforløb mere, og så er man jo også oppe på maks. 5 år, så det er ikke noget med, at det absolut er nedsat til 3 år, det kan godt være 5 år alligevel.

Men det er forbedringer trods alt, og derfor kan Dansk Folkeparti på trods af vores kritik af det selvfølgelig støtte forslaget, for vi stemmer for de forbedringer, der ligger i det. Men det er ikke optimalt for dem, der har mindre end 6 år tilbage til folkepensionen. De skal i hvert fald tænke sig godt om, inden de eventuelt siger nej til at få et ressourceforløb. Jeg håber da, at kommunerne kan tage sig sammen til så at få givet dem en hurtig afklaring.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til næste ordfører, og det er ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, hr. Karsten Hønge. Velkommen.

I maj måned 2018 behandlede vi en mindre forbedring af loven om førtidspension og fleksjob. I den forbindelse aftalte vi at tage fat på en større reformering af loven i efteråret 2018. Og så står vi nu altså her 3 år efter, og det er jeg helt ærligt ikke særlig imponeret over. Og ændringen i 2018 havde ovenikøbet taget måneders forhandlinger.

Det, som vi blev enige om i 2018, var bl.a. at præcisere i loven, at ingen skal i ressourceforløb, hvis der ikke er en realistisk udsigt til, at arbejdsevnen udvikles. Så kan man jo sige: Var det virkelig nødvendigt at lave en lovændring for noget så banalt og noget så indlysende? Ja, det var nødvendigt, ligesom det tidligere havde været nødvendigt at præcisere, at mennesker, der havde fået en terminalerklæring, ikke skulle omfattes af ressourceforløb. Det siger altså lidt om de kommunale kræfter, vi har været oppe imod nogle steder.

Jeg husker så også, at nogle partier vurderede, at ændringerne i 2018 ikke ville få nogen som helst betydning overhovedet, men ændringerne i 2018 betød faktisk, at to principafgørelser fra Ankestyrelsen blev ændret, og dermed fik det efterfølgende betydning for borgerne. Københavns Kommune meddelte efterfølgende, at de på grund af ændringerne faktisk ændrede praksis.

SF arbejder for en gennemgribende ændring af den her lov. De ændringer, som forligskredsen lægger frem nu, trækker i den rigtige retning, men det er gået alt for langsomt og er slet ikke så gennemgribende, som SF kunne ønske sig. Men det er altså så langt, som vi kunne komme. Forligskredsen om førtidspension og fleksjob består i sandhed ikke af mennesker, der fløjter den dag, de spidser munden. Jeg har læst i Jyllands-Posten, at jeg skulle have rullet mig på gulvet og sat ild til mit eget tøj i ministeriet i frustration over langsommeligheden – og når det står i avisen, må det jo være rigtigt. Jeg synes i hvert fald, at der er grund til at være skuffet over det snegletempo, som har præget arbejdet i den her forligskreds.

Men langt om længe forbedrer vi nu endelig ressourceforløbene. Jeg har igennem årene rykket hårtotter ud af hovedbunden i en blanding af raseri og frustration over den måde, som syge, sårbare og udsatte mennesker behandles på.

Nu ændrer vi så loven igen og strammer op over for ressourceforløb, og det er godt. Men uanset hvad vi gør her, er det afgørende, at det er kommunerne, der skal behandle deres borgere på en human og respektfuld måde, og det er strengt taget heller ikke for meget forlangt. Men vi må bare konstatere, at nogle steder bliver borgerne af kommunen øjensynligt nærmest opfattet som modstandere. Jeg har tit tænkt på, hvilken legemsdel man tænker med i de her kommuner. Altså, det eneste resultat, jeg er nået frem til, er, at det i hvert fald ikke er med hovedet.

Overskriften for SF er altid: Styrk borgerne over for systemet; de syge skal have flere håndfaste rettigheder, og de skal stå stærkere over for kommunen. Førtidspension og fleksjob kan netop være redningskransen til et bedre liv, og alle borgere i Danmark har krav på at blive behandlet med omsorg og værdighed.

Det, der foregår i øjeblikket, er nærmest et landslotteri. Det er nemlig postnummeret og personnummeret, som i dag er helt afgørende for, hvilken behandling borgeren får. Nogle kommuner behandler faktisk deres borgere med respekt, andre kommuner efterlader borgerne til sig selv. Det er nødvendigt, at vi stopper den socialpolitiske blindflyvning.

For nogle år siden landede seks forslag til forbedringer på vores bord. De kom fra initiativet, som hedder VærdigReform, og de her forslag ligger i fuldstændig og fin forlængelse af den overskrift, som SF har for en revidering af loven, nemlig flere rettigheder til borgerne.

SF foreslår, at når arbejdsevnen er på under 7 timer om ugen, skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, og hvis borgeren ikke er afklaret inden for tidsfristen, får man de samme rettigheder. SF mener, at det er borgeren selv, der skal kunne søge om ressourceforløb – og i øvrigt kunne klage over forløbet. Vi mener, at ansættelsesvilkårene for fleksjob altid skal aftales med fagforeningerne, og SF mener, at det igen skal være muligt at få oprettet et fleksjob i den virksomhed, hvor man arbejder. Vi foreslår, at en række tidsgarantier bliver lagt ned over forløbene.

I sundhedsvæsenet arbejder man jo med begrebet behandlingsgaranti. Jeg tror også, at vi i den her sammenhæng skal give garantier for, at der er fremdrift i deres sag; en fremdriftsgaranti eller en afklaringsgaranti vil være det værktøj, som kan disciplinere kommunerne. I stedet for at spænde snubletråde ud skal kommunerne række borgerne en hjælpende hånd, og svagt stillede mennesker skal have et stærkere fundament at stå på.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen; især for, at ordføreren – det vil jeg gerne anerkende – ikke stikker syge mennesker og mennesker med handicap blår i øjnene om, at de ting, som ordføreren sagde her i opsummeringen er fornuftige, overhovedet er indeholdt i den her aftale, og i forhold til den kritik, som ordføreren kommer med af aftalen.

Jeg vil gerne spørge ind til en del af det, I har aftalt, og som jeg ikke helt forstår, og det handler om at afskaffe statens refusion på 50 pct. til kommunernes udgifter til mentorstøtte til borgere i ressourceforløb. Det forstår jeg ikke, for vi ved, at mentorstøtte faktisk godt kan være afgørende for f.eks. borgere med store psykiske og sociale problemer – nogle af dem, som har det rigtig svært i ressourceforløb. Og støtten kan være afgørende for, at de overhovedet kan starte på at fungere i ressourceforløbet. Derfor frygter jeg, at mentorordningen i praksis vil blive afskaffet for den her gruppe.

Vil ordføreren oplyse mig om, hvorfor man har valgt at gøre det?

Ordføreren.

Fordi der var et flertal for det. Jeg er faktisk helt enig med fru Victoria Velasquez i, at det har en god effekt at have mentorer, men der var altså flertal for et ønske om at ændre på det. Det skal dog også siges, at der ikke er et sådan overbevisende erfaringsgrundlag for, at det virker så godt, som vi gerne vil have; men jeg er faktisk enig fru Victoria Velasquez, og vi havde gerne set, at det var blevet bevaret. Men det var der så et flertal for ikke at gøre.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for ærligheden. Så har jeg et andet spørgsmål om noget i aftalen, som jeg heller ikke forstår, og det handler om at afskaffe statens refusion på 50 pct. til kommunernes driftsudgifter til borgere i ressourceforløb. Kunne ordføreren ikke være bekymret for, at vi i højere grad ser, at man bliver kørt rundt i virksomhedspraktik eller andre ting, der er gratis for kommunen at gøre, og at man så i forhold til afklaringsgarantien, som ordføreren også var inde på, har endnu længere udsigter til faktisk at blive afklaret?

Hvorfor har man valgt at fjerne statens refusion til kommunerne på det her område?

Ordføreren.

Fordi der var penge i det. Altså, jeg argumenterede faktisk fuldstændig, som fru Victoria Velasquez gjorde her, under møderne og sagde, at vi har andre erfaringer fra andre forløb tidligere om, at der ser man, at kommunen sparer på eksempelvis uddannelsesindsatsen, og at vi kan være bange for, at hvis man gør det her, vil man se det samme, altså at man begynder at spare på de der ting, der koster lidt mere, bl.a. uddannelsesindsatsen.

Som med alle andre aftaler må vi bare sige, at det her har nogle ting, som jeg ikke synes er særlig gode, og fru Victoria Velasquez har så sikkert som et varmesøgende missil ramt præcis de punkter, som jeg selv synes der er grund til at kritisere. Men samlet set synes jeg, at aftalen her er et klart fremskridt i forhold til det, vi havde før. Det er klart en forbedring af loven, der giver de her mennesker nogle flere rettigheder, og vi får målrettet vores ressourceforløb på en helt anden måde, end vi har gjort tidligere. Så det er en markant forbedring – arh, det er måske så meget sagt, men det er en forbedring.

Men de to ting, som fru Victoria Velasquez har peget på, giver jeg Enhedslisten ret i.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til den næste ordfører, og det er Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa.

Ressourceforløbene fungerer ikke optimalt, som det er i dag, og derfor satte vi os i forligskredsen for at ændre på det. Radikale Venstre indgik sammen med resten af forligskredsen en aftale om bedre ressourceforløb tilbage i december sidste år, og det her lovforslag udmønter aftalen, som jo bl.a. indeholder flere rettigheder såsom ret til personlig jobformidler, ret til samtaler med sundhedskoordinator, og så er der også den fordel, at ressourceforløbene forkortes, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til 3 år mod 5 år i dag. Der er også en afklaringsgaranti for borgere på over 50 år, så man inden for 3 år ved, om man f.eks. skal på førtidspension eller i fleksjob. Og så er der det, som andre ordførere også har været inde på, at borgere med under 6 år til folkepensionsalderen ikke længere skal i ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.

Ressourceforløbene har indtil nu for nogles vedkommende været lange og uden egentlig at hjælpe mennesker tættere på arbejdsmarkedet. I Radikale Venstre ønsker vi at hjælpe mennesker til at komme tilbage i arbejde, i uddannelse eller i fleksjob, og det er vores ansvar herinde at se på ethvert menneske som en ressource.

Derfor er Radikale Venstre med i aftalen og støtter også varmt op om det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. For nogen tid siden – jeg tror faktisk, det var i december forrige år – havde vi her i Folketingssalen en behandling af et forslag om flere sanktioner. Der husker jeg bare, at ordføreren og jeg var enige om, at man ikke skulle sanktionere aktivitetsparate, og at vi delte en bekymring over, at særlig sårbare udsættes for sanktioner.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren om, hvorfor man i den her reform nu går ind og siger, at sanktionerne skal gælde for alle, der ikke booker et møde eller møder op til en samtale i jobcenteret, når vi netop ved, hvad det er for nogle konsekvenser, det kan have for dem, der er psykisk sårbare. Det er ikke nødvendigvis sådan noget, der er befordrende for, at vi får dem bedre frem i livet. Det er nogle af de bekymringer, som jeg faktisk synes Radikale Venstre tidligere har formuleret på en rigtig fin måde.

Så hvorfor er det egentlig, at man har taget aktivitetsparate med i den her reform?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske den ordveksling fra december forrige år, eller hvornår det var, som fru Victoria Velasquez henviser til. Men det, som det her handler om for os, er jo, at det er en rigtig god aftale, som styrker nogle menneskers rettigheder, og som forbedrer ressourceforløbene. Vi kan sagtens stå på mål for, at vi også har nogle forventninger til mennesker, for det er at betragte mennesker som en ressource, at man også har nogle forventninger og stiller nogle kærlige krav til dem.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Det var det forslag, der bl.a. handlede om skærpede sanktioner, hvis man tager af sted på ferie, men ikke har haft ferien på plads med jobcenteret osv. Det er det forslag, jeg refererer til.

Men er ordføreren slet ikke bekymret over, at man faktisk risikerer at sætte det forløb, der skal til, for at folk kan få det bedre, kan få et fleksjob, eventuelt kan få et ordinært arbejde, flere skridt tilbage, fordi man gør de ting, som man ved faktisk kan være kontraproduktive?

De ting, som jeg helt bevidst remsede op, som den her aftale og dermed også det her lovforslag indeholder, er markante forbedringer. Det er også markante rettigheder, der tildeles borgerne. Det er klart, at der har været nogle børnesygdomme i forbindelse med hele ressourceforløbet, og der skal man jo sætte sig ned og se på, om det kan forbedres. Og når jeg ser på den her aftale, som også har klare radikale aftryk, er der altså tale om virkelig gode forbedringer til gavn for borgerne. Så det er vi ganske tilfredse med.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak, formand. Antallet af dem, der får en førtidspension, og som er i alderen 18 til 59 år, er det samme som før førtidspensionsreformen i 2013. Hvad betyder det? Jo, det afslører ganske tydeligt, at man i praksis har udskudt pinslerne for de mennesker, der er blevet trukket igennem systemet og alligevel til sidst er endt med at få en førtidspension. Dem, der har besluttet det her, har bare udskudt, hvornår disse mennesker endelig kunne få, hvad der burde være deres retmæssige ro fra systemet.

Det synes jeg helt ærligt ikke at beslutningstagerne og partierne bag reformen kan være bekendt. Det er ikke en ordentlig behandling af mennesker med sygdom og med handicap, af de borgere i vores samfund, som har alvorlige helbredsmæssige problemer og/eller er socialt udsatte. Jeg synes, at Folketingets partier skylder svar på, hvad de reelt vil gøre for at hjælpe de mennesker, der på grund af dårligt helbred og andre sociale forhold i mange år er blevet fastholdt på en lav offentlig ydelse med meget ringe mulighed for at kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Overordnet kan jeg om ressourceforløb sige, at vi i Enhedslisten er imod ordningen, der fastholder mange mennesker i langvarige forløb på et alt for lavt forsørgelsesgrundlag med meget langvarige udsigter til en afklaring af, om de vil kunne få bevilget enten et fleksjob eller en førtidspension. Så sent som i går har jeg talt med endnu en borger, som burde få tilkendt et fleksjob, men som alligevel bare får forlænget sit ressourceforløb endnu en gang.

Vi skal huske, at mennesker i ressourceforløb i forvejen har været en del år i beskæftigelsessystemet, f.eks. på kontanthjælp, og for mange af dem er det en belastning at skulle igennem endnu et forløb, endnu en periode, hvor de har en uvis fremtid, uanset om længden på ressourceforløb med lovforslaget nedsættes til 3 fra 5 år eller med endnu flere år med visse undtagelser.

Enhedslisten mener derfor, at ressourceforløb burde afskaffes sammen med kommunernes rehabiliteringsteams, og at der i stedet bør indføres en afklaringsgaranti på maks. 2 år, hvor der gives de ydelser, den syge er på, som f.eks. sygedagpenge eller kontanthjælp, og hvor man ikke rammes af loftet, 225-timersreglen og den gensidige forsørgerpligt.

Hvad angår kommunernes rehabiliteringsteams, så mener vi, at der er tale om en meget dyr og bureaukratisk model for den lovbestemte deltager på mødet, og det samme gælder den sagsprocedure, der ligger forud for mødet, med de lange skemaer og lovbestemte lægeattester, men samtidig oplever vi også, at det for en del borgere er belastende at være tvunget til at skulle møde et helt team af ukendte fagprofessionelle, før de eventuelt kan få en indstilling til et fleksjob, et ressourceforløb, førtidspension, tilskud til selvstændig virksomhed, indsats i jobafklarings- eller sygedagpengeforløb. Vi mener, at den tid og de penge, der bliver brugt på kommunernes rehabiliteringsteams, i stedet bør bruges på en meningsfuld og værdig sagsbehandling, hvor der er mere tid til sagsbehandleren, til den syge og til den arbejdsløse.

Syge og arbejdsløse bør få en retsgaranti, som sikrer, at de inden for 12 måneder og i særlige tilfælde 24 måneder afklares med henblik på at kunne blive visiteret til ordinært arbejde, uddannelse, revalidering, fleksjob eller førtidspension. Og med hensyn til revalidering er det jo blevet sådan, at du skal se på alle andre muligheder – det er jo blevet subsidiært, hvornår man må gøre brug af revalidering. Sådan skal det ikke være.

Med sådan en afklaringsgaranti ville vi kunne gøre op med de store menneskelige og samfundsmæssige problemer, som tusindvis af mennesker oplever, hvor de bliver parkeret i kontanthjælpssystemet i årevis uden den nødvendige hjælp til at komme videre i livet. Det synes jeg er et kæmpe svigt over for de mange tusind mennesker, der på den her måde lades i stikken, og det er et svigt, som både skiftende regeringer, Folketinget og kommunerne er skyld i.

Da vi forhandlede forståelsespapiret, fik vi faktisk et indtryk af, at regeringen ville gøre noget her og rette op på skaderne fra tidligere tiders reformer, og der blev skrevet ind i forståelsespapiret, at vi skulle sikre en kritisk gennemgang af reformerne. Var det så det her, man mente med hensyn til ressourceforløbområdet, eller kunne man ikke få forligskredsen med på andet? Det er beskæmmende, at det på trods mange storladne ord om, at vi ikke må opgive de udsatte og blokere de svage, så netop er det, der sker.

Jeg har meget mere på hjerte, men tiden går, og derfor tror jeg, at jeg vil gå til en opsummering af to ting. Den ene ting er, at vi her vil kunne spare knap 700 mio. kr., og det håber jeg at vi kan se på senere, når vi skal se, hvordan vi skal nytænke den kommunale beskæftigelsesindsats. Den anden ting er, at lovforslaget indeholder nogle mindre forbedringer af ressourceforløb, og det er jo trods alt forbedringer, og derfor bakker vi i Enhedslisten op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at der er noget sådan lidt uafklaret i det her. Jeg var også selv inde på det tidligere i mine spørgsmål til et par ordførere. Fru Victoria Velasquez nævner dem, der er på sygedagpenge og i ressourceforløb, men dem, der er på sygedagpenge, er ikke i ressourceforløb; de er i jobafklaringsforløb – godt nok på ressourceforløbsydelse. Som jeg har forstået det på Socialdemokratiets ordfører, er dem på sygedagpenge ikke en del af det her lovforslag.

Det er bare for, at der ikke skal være noget forvirring, og vi kan få ministeren til at bekræfte det, når ministeren kommer på talerstolen. For hvis man tager dem, der er i jobafklaringsforløb, med i det her, så er man på vildspor, for det er en helt anden forligskreds, der er der.

Ordføreren nævnte bare dem, der er på sygedagpenge, men de er ikke omfattet af det her, som jeg har forstået det, men det får vi ministeren til at bekræfte, når ministeren kommer på talerstolen.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Jeg har den samme opfattelse af, hvordan forligene er, som spørgeren har. Når jeg nævner dem på sygedagpenge, er det, fordi jeg mener, at man skal blive på sygedagpenge og ikke skal risikere at kunne falde ud efter 22 uger, hvis man stadig er syg. Vi kan jo se, at rigtig mange af dem, som ender i det her system, slet ikke burde have været der i første omgang.

Så vi skal i stedet for lave en indsats, så vi faktisk får hjulpet dem, mens de er på sygedagpenge. Det vil også være med til at forhindre, at folk oplever en både social og økonomisk deroute, for det kan være en meget voldsom social begivenhed i ens liv, der er årsag til, at man i første omgang kommer på sygedagpenge.

Den næste korte bemærkning er til fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. Enhedslistens ordfører har tordnet mod de øvrige ordførere, der har været på talerstolen; faktisk på sådan en måde, at jeg tænkte, at Enhedslistens ordfører måske ville gå op og sige, at det var et forfærdeligt forslag, som Enhedslisten ikke havde tænkt sig at støtte, og så bliver man alligevel overrasket. Enhedslistens ordfører har også brugt sin taletid på at tale sådan helt generelt, men ikke om de konkrete forbedringer, som det her lovforslag lægger op til.

Så jeg vil egentlig bare gerne bede ordføreren om at gentage, at der er tale om forbedringer, at der er tale om rettigheder, der gives til borgere, og at Enhedslisten støtter det her lovforslag.

Værsgo, ordføreren.

Jeg må egentlig sige, at jeg er ærgerlig over, at spørgeren mener, at det er at tordne, når man stiller sig kritisk over for en aftale, som er blevet lavet. Men jeg erkender også, at jeg er lidt frustreret over, at det er gået så langsomt, og at man ikke har gjort mere – så det kan være, det er derfor.

Der er f.eks. den del, der handler om ret til en personlig jobformidler. Det synes jeg er et godt forslag. Sådan kan der være nogle forskellige ting, som jeg ser som forbedringer. Og derfor kommer vi også til at støtte det overordnet set.

Når der er nogle ting, som jeg ikke forstår hvorfor man er gået med til, så synes jeg faktisk kun, det er fint, at ordførerne eller partierne har mulighed for at komme med en forklaring, i forhold til om det er noget, som de synes er en god idé, eller forklare, hvorfor det er en del af aftalen. Det var derfor, jeg spurgte Radikale, men jeg fik ikke et svar fra Radikale på, hvorfor det er, at man egentlig ikke har taget mere hensyn til de aktivitetsparate i det her lovforslag. Det forstår jeg ikke. Jeg synes heller ikke rigtig, jeg fik svar på det. Så lige den del blev jeg heller ikke klogere på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jamen det her lovforslag er jo en udmøntning af en tidligere indgået aftale, der i høj grad sætter fokus på en hurtigere afklaring for nogle af landets mest udsatte borgere, så de hurtigere kommer videre med deres forløb. Samtidig bliver der for den ældste del af målgruppen kigget mere på antallet af år, som vedkommende har tilbage på arbejdsmarkedet; men i virkeligheden bliver der set mere over mod seniorpension, så indsatsen kan koncentreres mest om dem, der har lang tid tilbage på arbejdsmarkedet. Vi bakker selvfølgelig op om aftalen, men har også et par ting, vi gerne lige vil give den med på vejen.

Det er klart, at vi er gået med, fordi det er blevet en rigtig fin aftale. Men man kan stadig være kritisk over for det uhensigtsmæssige i, at seniorer ikke får mulighederne i det, som et ressourceforløb kan give. Og så håber vi, at vi kan være hamrende ambitiøse i forhold til kommunernes indsats.

Så tror vi meget på den virksomhedsrettede indsats. Der findes kommuner, som har rigtig gode erfaringer med at lade en jobformidler være bindeleddet til de øvrige implicerede. Der er kommuner, hvor et decideret jobteam kobles på alle kommunens borgere for altid at forsøge sig med den virksomhedsrettede indsats. Det så vi gerne endnu mere af.

Også i forhold til selve indsatsen i ressourceforløbene er det afgørende, at der fastsættes nogle ambitiøse mål for fysisk genoptræning og aktivitet. Allerhelst så vi i den forbindelse, at vi lavede et minimumsaktivitetsniveau, så den enkelte borger skulle deltage i et vist antal timer om ugen – det kunne f.eks. være 10 timer – som bestod af eksempelvis virksomhedspraktik, opkvalificering, helbredsmestring, behandling, genoptræning osv.

Men alt i alt synes vi, at det er en god aftale, og vi støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for talen. Der er mange borgere – og det går jeg ud fra at Konservative Folkeparti også oplever – der henvender sig i frustration over, hvordan systemet er i dag.

En af dem, som har henvendt sig til mig, er en mand, der hedder Brian Larsen. Han har været rigtig mange år i kontanthjælpssystemet, før han kom i ressourceforløb, og så fik han et nyt ressourceforløb. Og den seneste forklaring på, at han igen skulle have et nyt ressourceforløb, er, at jobcenteret nu tror, at han er blevet psykisk påvirket og syg af den måde, jobcenteret har behandlet ham på. Så bliver det næsten ikke mere kafkask, må man sige.

Derfor vil jeg gerne – på baggrund af det, vi hører fra borgerne, alle de begivenheder, vi hører om, og alle de henvendelser, vi får – spørge ordføreren: Mener ordføreren, at problemerne med ressourceforløb nu er løst med den aftale, der ligger her?

Ordføreren, værsgo.

Altså, det er i hvert fald noget af det, som man jo har forsøgt at imødekomme nu med netop de her markante forbedringer, der er i aftalen. Om vi helt undgår, at der kan opstå enkelte historier, kan jeg af gode grunde ikke svare på; jeg tænker, at det måske er svært at undgå fuldstændigt. Men jeg mener, at den her aftale, vi har lavet, jo netop betyder, at der bliver nogle markante forbedringer nu, som gerne skulle komme borgerne til gode, så der bliver nogle mere hensigtsmæssige forløb ude i kommunerne.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Ja, det er jo desværre ikke enkelthistorier. Altså, vi kan jo også se det af den undersøgelse, der senest er lavet af Psykiatrifonden og Landsforeningen SIND, der viser, at jo længere tid man har været i kontakt med systemet og jobcenteret, desto dårligere får man det.

Så vil jeg bare spørge opfølgende på det med de fantastiske forbedringer, markante forbedringer, som den her aftale ifølge ordføreren har: Er det så okay, at det først skal træde i kraft i 2022, altså at de her mennesker skal udsættes for det her i så lang tid, eller om man ikke kunne sige, at det altså bliver nødt til at ske noget før?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Ja, det synes jeg egentlig er okay, for det tager faktisk tid at implementere det her ude i kommunerne. Kommunerne skal jo indrette sig på, at der nu bliver nogle ændringer, og det skal de gøre, både i forhold til hvordan de kører det i dag, og også i forhold til deres systemer. Så det kræver simpelt hen, at de er nødt til at have en implementeringsperiode. Så jeg synes, det er fair nok, at de får tid til at forberede sig ordentligt på det her.

Tak til den konservative ordfører. Næste taler er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at hvis det står til Nye Borgerlige, hiver vi hele det her monstrum af et korthus ned omkring ressourceforløb og den grundlæggende opbygning med jobcenter og alle de ting. Vi mener simpelt hen ikke, det er den rigtige måde, det er indrettet på på nuværende tidspunkt. Så der skal ikke være nogen tvivl om, at det ville vi gøre. Vi hører også historierne fra folk, som bliver hevet igennem de her ressourceforløb uden udsigt til noget – forløb, som reelt set gør folk mere syge, end det gavner dem. Så vi ville rive systemet ned og få bygget et bedre op.

Det konkrete forslag indeholder dog, vil jeg sige, en række forbedringer, f.eks. for veteraner, og også en forkortelse af ressourceperioden og sådan noget, som vi ser absolut positivt på, for det er nogle ting, der går i den retning, som vi gerne så systemet gå i, og det vil vi selvfølgelig også gerne anerkende herfra.

Jeg har, ligesom DF's ordfører, også et par spørgsmål om det her med, hvilken ydelse de her mennesker skal være på. For samtidig med at man siger, at de ikke automatisk bliver tildelt førtidspension, står der også direkte i lovforslaget, at man forventer, at det vil betyde, at flere vil komme på førtidspension. Det undrer så, hvis de her mennesker ikke automatisk går over på det og der ikke sker en aktivering og en henvisning til førtidspension, når man samtidig siger, at med de her ændringer formoder man, at flere vil komme på førtidspension. Så der er i hvert fald en lang række spørgsmål, jeg har til udvalgsbehandlingen, om det her.

Men grundlæggende er der mange elementer i her, som vi godt kan støtte i Nye Borgerlige.

Vi siger tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Den næste taler er forsvarsministeren, som bedes holde sig klar. Værsgo.

Tak for det. Jeg har fået lov til lige indledningsvis at sige et par ord om et lille hjørne af det lovforslag, som vi behandler her i dag. Beskæftigelsesministeren vil efterfølgende også stå til rådighed for besvarelse af spørgsmål.

Men når jeg har fået lov til lige at sige et par ord her til første behandling i dag, er det, fordi jeg ved, at det her lovforslag betyder rigtig meget for mange veteraner. Derfor vil jeg også gerne starte med at rette en stor tak til de over 60.000 veteraner, der har været udsendt og ydet en særlig indsats for Danmark og for vores alles tryghed og sikkerhed. Langt de fleste veteraner vender styrkede hjem fra udsendelse. De bidrager på arbejdsmarkedet som dedikerede medarbejdere, der bringer disciplin, faglighed og stærke samarbejder med sig.

Men nogle af vores veteraner vender hjem med psykiske men, der gør det svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dem skylder vi at gøre alt, hvad vi kan, for at de kan blive en del af det arbejdende fællesskab, og det er formålet med den wildcardordning, som er en del af lovforslaget her.

På mine ture rundt i landet har jeg mødt og talt med veteraner, der oplever en stor bekymring for at miste førtidspensionen og dermed familiens forsørgelsesgrundlag, og at det står i vejen for at arbejde, når kræfterne har været til det. En mindre gruppe af udsatte veteraner handler det her om, og det er altså nogle af dem, der er i forvejen har svært ved at få rullet gardinerne op om morgenen og finde fodfæste på arbejdsmarkedet efter en udsendelse.

Det er baggrunden for, at regeringen ønsker at indføre en wildcardordning for veteraner på førtidspension med ptsd eller ptsd-lignende diagnoser – altså så vi sikrer, at udsatte veteraner får bedre mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, når de har det godt, uden at de skal frygte for at miste deres førtidspension, hvis eller når det går dårligt.

Derfor håber jeg også, at Folketingets partier vil være med til at bakke op om dette forslag. For dermed bakkes der også op om vores mest udsatte veteraner, der har sat livet på spil for Danmark. Til slut vil jeg endnu en gang udtrykke min største respekt for den indsats, de tusindvis af veteraner har ydet for vores alle sammens sikkerhed. Tak for indsatsen. Tak for at passe godt på Danmark.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak til ministeren for talen og for anerkendelsen af, at man også skal tage et ansvar som samfund, og at man, når man som stat sender nogle mennesker ud i krig, så også sørger for at tage ansvar for dem, når de kommer hjem igen.

Jeg har et lidt åbent spørgsmål til ministeren. Vi har set flere gange, at det er blevet belyst, bl.a. i rapporten »Danske hjemvendte soldater« fra SFI, at hver sjette soldat har fået en psykisk diagnose, får medicin mod psykiske sygdomme eller er i behandling for stofmisbrug, efter at man er kommet hjem. Det her er et vigtigt skridt, der bliver taget – at man ikke risikerer at miste sin førtidspension. Men er der nogle andre ting, som ministeren mener kan gøres på det her område?

Værsgo. Ministeren.

Ja, det er der, og jeg mener sådan set ikke, at vi har en god nok veteranindsats i Danmark. Den er blevet markant bedre de seneste 10 år. Set i forhold til at vi kun har haft en veteranindsats i omkring 10 år, går det sådan set ganske godt. Men den er ikke god nok, vi er ikke i mål endnu, for der er særlig en gruppe af meget sårbare veteraner, som vi ikke er gode nok til at få fat på og række hånden ud til.

Det er baggrunden for, at vi i forsvarsforligskredsen lige inden årsskiftet landede en ny aftale, der er rettet mod de mest sårbare veteraner. Der afsættes 50 mio. kr. til en meget håndholdt indsats og til botilbud bl.a., men også til en række initiativer, der skal sikre bedre mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det skulle gerne gøre, at vi får bedre fat på den gruppe af veteraner, som jeg er helt enig i at vi i dag ikke er gode nok til at nå ud til.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det til ministeren. Hvordan vil ministeren så følge, hvad resultaterne kommer til at blive af de allokerede penge, og hvilke andre tiltag tænker ministeren at tage?

Værsgo.

Jeg mener, at vi hele tiden skal følge vores veteranindsats, og det skal vi, fordi der også er forskel på de udsendelser, som vores veteraner er ude på, og derfor kan man ikke bare sætte ind med den samme indsats ind over for alle veteraner, for de er også meget forskellige mennesker, og derfor skal der være en bred palet af tilbud. Vi bliver konstant klogere på, hvad der virker i forhold til veteraner, og vi får en ny viden, som kan være med til at styrke indsatsen, og det mener jeg selvfølgelig skal spejles i den indsats, vi gør, og dermed siger jeg også, at vi løbende skal udvikle vores initiativer og forbedre og finpudse den indsats, vi gør.

Der er fortsat steder, hvor der skal tages fat, men jeg tror sådan set også, at det er noget, vi kommer til at gøre i al fremtid, fordi missionerne er så forskellige.

Tak til forsvarsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg give ordet til beskæftigelsesministeren, men jeg vil først bede forsvarsministeren om lige at spritte af. Tak.

Og værsgo til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Først og fremmest tak for debatten til alle ordførere. Hvad enten man er en del af aftalen eller ej, synes jeg det alt sammen bidrager til – heldigvis, som det jo også gerne skal gøre i folkestyret – både at belyse de fordele og de ulemper, der har været ved de ændringer, der er blevet lavet, men jo i virkeligheden også at få en grundig debat om det. Også tak til forsvarsministeren for samarbejdet omkring det her specifikke element om at gøre noget ekstra for vores veteraner.

Lovforslaget her følger jo som bekendt af den aftale om bedre ressourceforløb, som vi i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob indgik tilbage i december måned. Og jeg vil indledningsvis bemærke, at det glæder mig, at vi i dag tager første skridt for at implementere nogle vigtige og nødvendige forbedringer af ressourceforløbsordningen. Den brede aftale bag det her lovforslag vidner jo om en fælles ambition om at styrke ressourceforløbene på en række centrale områder. Så tak til forligskredsen for det, jeg selv synes endte med at være rigtig god aftale.

Aftalen er jo som bekendt foranlediget af, at alt for mange ressourceforløb har vist sig at være utilstrækkelige eller indholdsløse, og at ordningen har udviklet sig anderledes, end det var hensigten. Der er desværre borgere, som flere også har været inde på under behandlingen i dag, der ikke har modtaget den hjælp, der skulle til, for at de kunne komme videre med job eller uddannelse, og for mange borgere oplever, at ressourceforløb trækker ud, og at der mangler klart mål og retning for indsatsen. Det kan og skal gøres bedre.

Derfor igangsatte regeringen en kritisk gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob, som havde til formål at rette op på de dele af reformen, hvor borgere er kommet i klemme. Det er vigtigt for regeringen, at borgerne mødes med respekt og værdighed. Det skylder vi de mange mennesker, som står i en usikker situation, og som har brug for hjælp til at komme godt videre.

Vi mener fortsat, at intentionen med ressourceforløbene er god, men det har aldrig været hensigten, at ressourceforløb skulle være uden indhold eller retning; og det har aldrig været intentionen, at det skulle trække sådan ud. Det er nemlig uværdigt for alle, når det sker. Det er forventningen, at vi med det her lovforslag er med til at få rettet op på det.

Med lovforslaget forkorter vi bl.a. den maksimale varighed af et ressourceforløb for alle fra 5 til 3 år, og vi målretter forløbene til dem, der vil have størst gavn af en længerevarende og tværfaglig indsats. Det vil sige, at vi afskaffer ressourceforløbene for de borgere, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen. Det flugter med aldersgrænsen for, hvornår man kan søge om seniorpension. Dertil indfører vi en indsatsgaranti ved ressourceforløb, som skal sikre borgere en tidlig indsats; det vil altså sige inden for de første 6 måneder af deres forløb. Indsatsgaranti gælder for alle i ressourceforløb. Og det er bare et par af delelementerne fra aftalen.

Med lovforslaget sætter vi en tyk streg under, at ressourceforløb skal være målrettet og give mening for den enkelte på vejen mod job eller uddannelse. Vi har naturligvis ikke løst alt med det her lovforslag, men det er et godt og nødvendigt skridt på vejen for at sikre mere værdige vilkår og bedre støtte til borgere, der har brug for hjælp til at komme videre.

Så vil jeg også gerne understrege, at den kritiske gennemgang af reformen fortsætter, for der er også dele i den øvrige del af reformen, der trænger til at blive gået efter i sømmene. I den forbindelse vil vi i forligskredsen se nærmere på reglerne om fleksjob og førtidspension, og vi vil drøfte, hvilke yderligere justeringer der er behov for.

Jeg ser frem til en videre drøftelse af lovforslaget, og jeg stiller mig naturligvis fuldt til rådighed for behandlingen i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en stribe korte bemærkninger. Først er det fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Nu kom ministeren selv ind på det her med den kritiske gennemgang. Er det det her, der er, når det kommer til ressourceforløb?

Til det har jeg et spørgsmål: Nu nævnte ministeren selv det her med seniorpension, og noget, vi faktisk kan se i kommunerne, er det med, at vi er blevet mere præcise på og har forbedret den del omkring tallene, og hvornår man har ret til en seniorpension. Det gør også, at flere får den tildelt.

Kan ministeren høre noget musik, eller hvad man siger, i, at vi bliver inspireret af det og siger: Okay, hvis du har en arbejdsevne, som er mindre end 12 timer – det er Enhedslistens politik; det kan også være det, de 62 organisationer har været ude at sige med 7 timer – kan du faktisk frit vælge imellem en førtidspension eller et fleksjob? Jeg tror, det ville kunne hjælpe rigtig mange af dem, som lige nu sidder fast i ressourceforløb. Er ministeren enig i det?

Værsgo til ministeren.

Jeg vil starte med at sige til den første del af fru Victoria Velasquez' spørgsmål, at vi jo hele tiden har været meget åbne omkring og også fuldstændig vedstår – det er jo noget, vi også selv har ønsket – at vi gennemgår de reformer, der er blevet lavet i løbet af det seneste årti, på en ordentlig og på en seriøs måde. Det betyder, at vi har delt det op i brudstykker.

Nu har vi taget den første klump, som vi har set, også af hele evalueringen af reformen, at der var mange udfordringer med. Fru Victoria Velasquez var selv inde på nogle af dem i sin egen ordførertale, altså om ressourceforløbene, og jeg mener, som jeg har hørt alle ordførere sige, også dem, der i samme ombæring har sagt noget kritisk omkring det, at der er klare forbedringer med det her lovforslag. Det næste, vi så kaster os over, er at se på fleksjob og førtidspension og derefter på sygedagpenge.

Så altså, man skal ikke se det her som, at nu er hele den kritiske gennemgang overstået. Det her er kun første etape ud af en flerpalettet øvelse.

Spørgeren, værsgo.

Så håber jeg, at der er nogle tiltag på de andre områder, der gør, at det her bliver irrelevant. Men så lad os forholde os til ressourceforløbene: I skriver i aftalen, at kommunernes rehabiliteringsteams skal være vagthunde, og derfor, hvis der ikke er blevet iværksat en indsats inden for de første 6 måneder, skal de sikre, at det kommer til at ske. Dem, som vi ser ikke har fået iværksat et tiltag inden for de første 6 måneder, er rigtig ofte dem, vi ser faktisk får tilkendt en førtidspension.

Så risikerer vi ikke at stresse nogle af de mennesker, som er rigtig, rigtig syge, endnu mere med det her tiltag? Vil ministeren indkalde forligspartierne og så se på, om man skal droppe den her del af aftalen?

Værsgo til ministeren.

Nej, for det her var jo altså rent faktisk noget, vi diskuterede, sådan set også med åben pande, med nogle partier og ud fra de bedste intentioner, og det var i øvrigt også en diskussion, om ikke man skulle sætte indsatsgarantien til noget kortere. Altså, det, der er hele meningen med de 6 måneder, er, at man inden for de første 6 måneder skal kunne se, hvad det er for en plan, der iværksættes, og hvad det er for nogle skridt, der er.

Jeg er med på, at der er – det kan man jo læse i pressen, og jeg har selv mødt borgere, der har fortalt om det – mange, der har haft dårlige oplevelser, både med rehabiliteringsteams og i forbindelse med ressourceforløb. Men jeg har også mødt og talt med mange andre borgere og hørt dem efterspørge, at man ikke dropper det her, fordi det har været et vigtigt værktøj til enten at hjælpe dem i beskæftigelse eller at give dem ressourcer til andre dele af deres tilværelse, som ikke kørte på skinner.

Tak. Den næste spørger er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Ministeren nævner i sin tale, at vi i forligskredsen også skal se at komme videre med at kigge på de øvrige elementer i førtids- og fleksjobreformen. Mit spørgsmål er: Hvornår får vi en invitation til at komme videre med at kigge på fleksjobdelen? Der er jo elementer der, som der i den grad er brug for at vi får kigget på. Det handler om, at det skal kunne betale sig at tage et fleksjob og arbejde flere timer. Vi er nødt til at drøfte elementet om fastholdelse af fleksjob, og vi er også nødt til at drøfte situationen med de mange fleksjobbere, der i dag er ude i ægtefællers virksomheder, også når det handler om ægtefællers virksomheder, der er et aps eller et a/s. Hvordan håndterer vi den problemstilling?

Så mit spørgsmålet er i korthed: Hvornår bliver vi inviteret til nye drøftelser?

Værsgo.

Det har jeg en klar forventning om at forligspartierne vil blive gjort senere i år. Vi har ikke lagt os fast på en dato endnu, men jeg forstår både hr. Hans Andersens engagement og utålmodighed, for der er mange ting at kaste sig over i den her forbindelse. Jeg kan også referere åbent. Jeg korresponderer jo løbende gennem formelle og uformelle spørgsmål med hr. Hans Andersen, bl.a. omkring den her udfordring med personer, der fleksjobber i ægtefællens virksomhed, hvor vi skal have fundet det rigtige snit.

Vi skal på den ene side sige, at det jo ikke skal være så krakilsk, at tingene ikke kan lade sig gøre. På den anden side skal vi hele tiden være opmærksomme på, at man ikke kommer til at lave nogle regler, der tilskynder folk med slette intentioner til at oprette falske selskaber. Så det skal vi jo have fundet nogle balancer i, og vi glæder os til at kaste os over de drøftelser med både Venstre og de øvrige partier i forligskredsen.

Spørgeren, værsgo.

Jeg tvivler på, at der er ret mange mennesker, hvis ægtefælle er visiteret til et fleksjob, der begynder at oprette falske selskaber, og at ægtefællen kan komme i fleksjob der. Jeg tror ikke, det vil kunne tælles på mere end én hånd. Derfor synes jeg det haster med at få afklaret den problemstilling. Der er i hundredvis derude, der nu står og er usikre på, om de skal fyres i morgen, fordi – som jeg lytter mig til det – ministeren på det punkt går benhårdt efter at holde fast i, jeg ved ikke, om det er den oprindelige eller den nye fortolkning af, hvad vi har aftalt.

Ministeren, værsgo.

Jeg tror, at hr. Hans Andersen har ret i, at det er de færreste, der i udgangspunktet tænker sådan. Vi skal jo bare hele tiden sikre, at de regler, vi laver, er i en ordentlig og rimelig balance. Derfor glæder vi os jo selvfølgelig til de videre drøftelser med både Venstre og andre partier om den problemstilling og andre problemstillinger knyttet til de reformer, der er blevet gennemført i løbet af de sidste 10 år.

Næste spørger er hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal lige stille et spørgsmål til ministeren i forbindelse med dem, der har mindre end 6 år tilbage til pensionsalderen. Der kan man jo søge seniorpension, hvis man har en arbejdsevne, der er under 15 timer, og det har vi så ved senere forhandlinger sat op til 17½ time eller sådan noget. I forhold til dem, som regeringen opgiver – for der står, at der ikke er nogen fremtid på arbejdsmarkedet for dem, der har 6 år tilbage til folkepensionsalderen – hvorfor kan de så ikke pr. automatik få en hurtig afklaring i forhold til seniorpension eller førtidspension eller fleksjob i den forbindelse? Hvorfor skal de gå 6 år indtil folkepensionsalderen? Kunne man ikke lige så godt sige: Når der ikke er nogen fremtid for jer på arbejdsmarkedet, er det, fordi I har så lav en arbejdsevne, at I skal have en hurtig afklaring?

Værsgo til ministeren.

Jamen, altså, hr. Bent Bøgsted skal jo se det som en lempelse – forslaget er faktisk tænkt sådan – og en måde at komme seniorer, der befinder sig i den her situation, i møde. Det skal jo ses som en form for afklaringsgaranti, hvor man siger, at hvis man har mindre end 6 år til pensionsalderen, kan man ikke tvinges i et ressourceforløb. For det er jo et element, der har været rigtig meget kritik af.

Til gengæld skal kommunen vurdere borgeren og borgerens sag med henblik på enten fleksjob, førtidspension eller en anden indsats, og der vil også være nogle borgere, som, hvis de opfylder kriterierne, vil kunne blive tildelt seniorpension.

Spørgeren, værsgo.

Jamen der står jo ingenting om, at kommunen skal give dem en afklaring, i forhold til om de kan få seniorpension eller førtidspension. Der står, at borgeren kan få et ressourceforløb, hvis man selv ønsker det – så kan man få et ressourceforløb, og det af 3 års varighed. Hvorfor står der ikke, at kommunerne skal give dem, der har mindre end 6 år tilbage, og som ikke har nogen fremtid på arbejdsmarkedet, en hurtig afklaring til seniorpension eller fleksjob eller almindelig førtidspension? Det står der ingenting om at kommunerne skal. Hvis det er det, der er ministerens hensigt, burde ministeren jo skrive direkte i lovforslaget, at det er det, kommunerne skal gøre.

Værsgo til ministeren.

Altså, det er for det første, fordi det er kommunerne, der vurderer den enkelte borgers sag, og vi jo primært skal lave regler, som giver kommunerne nogle værktøjer til at vurdere sammen med borgeren, hvad der er det bedste. Grunden til, at vi har valgt at sige, at man ikke skal kunne tvinges i ressourceforløb 6 år inden pensionsalderen, er, at ressourceforløb jo er et redskab, og jeg mener grundlæggende også, det er et godt redskab, når det fungerer og bruges ordentligt, til at bringe borgere tættere på enten arbejdsmarkedet, uddannelse eller noget andet. Og der har vi sagt, at det behøver man jo ikke gøre, når der er så kort tid, til det egentlig er meningen, at man skal afslutte sit arbejdsliv. Så der skal man ind at vurdere borgeren og afklare borgeren endeligt på det tidspunkt.

Tak. Den næste spørger er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak. Jeg forstod på svaret til hr. Hans Andersen, at der er nært forestående forhandlinger i forligskredsen og specielt om fleksjob og sådan nogle ting, og så vil jeg spørge, om ministeren er interesseret i at få input fra andre sider end forligskredsen i forhold til sådan en forbedring af de kommende ordninger. Jeg hørte en hel kæde af forbedringer, der ville komme til at ske i løbet af kort tid.

Værsgo.

Jeg og regeringen er altid interesseret i input. Det er jo nogle drøftelser og en diskussion, som også jeg har haft med bl.a. Enhedslisten over nogle omgange, og det, jeg siger, skal høres på den bedst tænkelige måde. Der er jo altid en gevinst og en omkostning ved at deltage i forlig, og gevinsten kan komme, lige når man indgår forliget, lige såvel som at omkostningen kan indtræffe kort tid efter, men gevinsten kommer jo så også, når det er, at forligene skal tages op igen og man har mulighed for at lave forbedringer, ligesom omkostningen også viser sig, hvis man står uden for forliget.

Derfor glæder det mig også helt oprigtigt, at Enhedslisten siden sidste folketingsvalg deltager i flere og flere forlig, altså fordi det også giver mulighed for, at Enhedslisten fremadrettet kan være med i de løbende diskussioner og forbedringer, der sker på en række områder, og ikke kun må se sig hensat til at komme med input, som fru Jette Gottlieb kalder det.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er fra hr. Karsten Hønge fra SF.

Altså, ministeren bekræfter lidt det, som jeg var inde på i min ordførertale, at ministeren klart er et af de mennesker, som ikke fløjter den dag, han spidser munden. Hvornår kommer vi videre med fleksjobdelen af det? Jeg mener, vi har været evigheder om at nå hertil, hvor vi er i dag. Altså, som jeg sagde i min tale, så stod vi der i maj 2018 og lavede en forbedring og aftalte med hinanden – mere eller mindre – at vi skulle gøre resten inden udgangen af 2018, og nu står vi altså her 3 år efter og gør det først i dag.

Derfor bliver jeg lidt bekymret, når ministerens svar på spørgsmålet om, hvornår fleksjobdelen går i gang, er: Nja, sådan en gang i løbet af året. Kunne vi komme det lidt nærmere? Inden den 1. maj kan vi vel ikke nå det, men kan det i hvert fald blive inden sommerferien?

Tak. Ministeren.

Jeg har respekt for hr. Karsten Hønges utålmodighed, men hr. Karsten Hønge kender jo også godt svaret på, hvorfor hele forløbet omkring ressourceforløbene trak ud og blev udsat, og hvorfor vi heller ikke på nuværende tidspunkt har planlagt den præcise dato for, hvornår vi indkalder til drøftelser. Det er, fordi hele centraladministrationen, i særdeleshed Beskæftigelsesministeriet, med alle de mange ordninger, hjælpetiltag og udfordringer, der har været, og som jeg ved hr. Karsten Hønge er meget, meget bevidst om, på hele det arbejdsmarkedspolitiske område, har været lagt ned af den globale pandemi, som lægger hele verden ned. Det er jo – bare for at være helt ærlig – det, der har udsat en lang række forskellige forløb, som ellers var planlagt.

Værsgo, spørgeren.

Jo, jo, det er jo klart, at vi altid er under pres fra det ene og det andet, og i øjeblikket er der et markant pres fra corona. Jeg synes bare, at vi her står med nogle af de syge, de sårbare og de udsatte, og når vi taler om fleksjobdelen, som jo er den næste del, vi skal i gang med, står vi ovenikøbet med muligheden for at kunne levere mere arbejdskraft til nogle virksomheder. Så alt vil jo tale for, at vi kommer i gang.

Altså, minister, jeg er bare nervøs for, at vi ender i den samme tørretumbler, som vi har været i de sidste 3 år, hvor vi bare kører rundt hele tiden og snakker om, at nu skal vi gøre noget ved det der ressourceforløb. Det er ubegribeligt, så mange år der er gået. Altså, der gik jo vel at mærke mange måneder op til maj 2018, før vi vedtog det, og nu er der så gået 3 år.

Så, minister, man skal fløjte den dag, man spidser munden.

Ministeren, værsgo.

Altså, først vil jeg sige, at hr. Karsten Hønge ikke kan bebrejde den her regering eller min person for, at der gik mange måneder op til, at der var nogle forbedringer i 2018. Til gengæld vil jeg så sige, og det kan man jo tilskrive både den daværende regering og formentlig også hr. Karsten Hønges engagement, at nogle af de forbedringer jo også er en af årsagerne til, at folk bliver afklaret hurtigere, hvorfor vi kan se, at flere mennesker, som alle sammen – den påstand vil jeg vove – også er berettiget til det, bliver tildelt førtidspension, jævnfør dagens historie i medierne.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.