Skatteudvalget 2020-21
L 208
Offentligt
2377160_0001.png
21. april 2021
J.nr. 2021 - 1635
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 208 - Forslag til Lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til indbe-
rettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån
svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter
m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og beta-
lingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 16. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 208 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om mulighederne for, at lånene kan tilbagebetales over en 3-årig periode, til skatteministeren
2377160_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for mulighederne for, at lånene kan tilbagebetales over en 3-årig
periode?
Svar
Der er nogle forhold som gør, at det ikke vil være muligt at tilbagebetale lånene over en
længere årrække.
Moms- og lønsumsafgiftslåneordningerne samt A-skattelåneordningen for januar for små
og mellemstore virksomheder udgør statsstøtte. I henhold til det gældende EU-regelsæt
for statsstøtte i forbindelse med covid-19 skal støtteordningerne ophøre senest den 31.
december 2022.
De enkelte låneordninger vedrører en eller to rater af hhv. moms eller A-skat og AM-bi-
drag. Ved fastlæggelsen af tilbagebetalingstidspunkterne for låneordningerne er der taget
højde for, at tilbagebetalingstidspunkter er spredt ud sammen med udskydelserne af beta-
lingsfristerne, således at virksomheder, der gør brug af låneordningerne, ikke vil få to må-
neder i træk med dobbeltbetalinger. Såfremt en virksomhed ikke kan tilbagebetale lånet til
tiden, vil virksomheden under visse betingelser allerede i dag kunne få en 1-årig betalings-
ordning vedrørende det manglende indbetalte lånebeløb hos Skatteforvaltningen. Der
vurderes derfor på nuværende tidspunkt ikke at være behov for en længere tilbagebeta-
lingsperiode.
Regeringen ønsker, at virksomhederne kommer så godt som muligt gennem krisen, og vil
derfor tage stilling til en eventuel ændring af tilbagebetalingstidspunkterne, hvis det viser
sig, at der er behov herfor. Det bemærkes dog, at en eventuel ændring af tilbagebetalings-
tidspunkterne vil kræve systemtilpasninger i Skatteforvaltningen.
Side 2 af 2