L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 207 Bilag 1
Offentligt

7. april 2021

Høringsnotat vedrørende lov om fondsmæglerselskaber og in-

vesteringsservice og -aktiviteter

1. Indledning

Med lovforslaget udskilles reguleringen for fondsmæglerselskaber og de sær-

lige regler, der gælder for ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -

aktiviteter, fra lov om finansiel virksomhed. Herved etableres der efter anbe-

faling fra Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering en ny sær-

skilt lov for fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Formålet med lovforslaget er at støtte op om en regulering, der er målrettet

og afstemt fondsmæglerselskabers forskellige forretningsmodeller og risiko-

profiler, samt skabe klarhed og overblik i reguleringen af fondsmæglerselska-

ber og ydelsen og udførelsen af investeringsservice og

–aktiviteter.

Det sam-

tidig med, at en høj investorbeskyttelse samt tillid til den finansielle sektor og

den finansielle stabilitet fastholdes.

Med lovforslaget implementeres et nyt direktiv, Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investe-

ringsselskaber (”IFD”),

der sammen med en ny forordning, Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyns-

mæssige krav til investeringsselskaber (”IFR”),

der finder anvendelse fra den

26. juni 2021.

IFD omfatter udpegning af tilsynsmyndigheder og deres beføjelser m.v. samt

tilsyn og principper for tilsyn, herunder bl.a. hjemlands- og værtslandstilsyn,

tavshedspligt, sanktioner og undersøgelsesbeføjelser. IFD regulerer også

fondsmæglerselskabers kapital og solvens, likviditet, ledelse og styring i rela-

tion til risici samt aflønning, herunder tilsynsmyndighedernes beføjelser i den

henseende. IFR fastsætter krav til fondsmæglerselskabers kapital, likviditet

og koncentrationsrisiko samt krav til rapportering til tilsynsmyndigheden og

oplysningsforpligtelser.

Med implementeringen af IFD og IFR vil fondsmæglerselskaber på de anførte

områder ikke længere være reguleret af samme regelsæt som pengeinstitut-

ter, medmindre de er store og banklignende, men af et regelsæt der i endnu

højere grad er afstemt og målrettet fondsmæglerselskabers forskellige forret-

ningsmodeller og risikoprofiler. Alle danske fondsmæglerselskaber vil aktuelt

blive omfattet af IFD og IFR.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/46

Med lovforslaget videreføres også gældende regler, der implementerer anden

EU-regulering for fondsmæglerselskaber, herunder bl.a. Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-

sielle instrumenter (”MiFID II”).

Lovforslaget blev sendt i høring den 13. november 2020 med frist for bemærk-

ninger den 16. december 2020. Der er modtaget otte høringssvar med mate-

rielle bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lov-

udkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringer og

præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved sub-

stansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

De hørte parter er generelt positive over for udskillelsen af fondsmæglersel-

skaber til egen sektorlov og implementeringen af IFD.

Den danske Fondsmæglerforening ser positivt på IFD og IFR, der er bedre

afstemt fondsmæglerselskabers aktiviteter og risici. At fondsmæglerbranchen

hidtil i vid udstrækning har været underlagt samme regulering som pengein-

stitutter har efter Den danske Fondsmæglerforenings opfattelse ført til unød-

vendig kompleks og disproportional regulering. Den danske Fondsmæglerfor-

ening opfordrer derfor til, at præmissen om målrettet regulering haves for øje

ved implementering af IFD i dansk ret og særligt henset til, at der i Danmark

på nuværende tidspunkt ikke er store systemisk vigtige fondsmæglerselska-

ber.

Finans Danmark påpeger, at det ved udskillelsen af fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter som første led i opsplitningen af lov om

finansiel virksomhed er afgørende, at det sikres, at der i processen med den

øvrige opsplitning af lov om finansiel virksomhed er mulighed for at tage sek-

torspecifikke hensyn, hvor det er relevant. Videre peger Finans Danmark på,

at de lovgivningsvalg, der er truffet i forbindelse med nærværende lovforslag,

ikke nødvendigvis bør blive normerende for de senere lovforslag.

Finans Danmark konstaterer, at der er lagt op til at videreføre nationale regler

(nationale regler uden for EU-reguleringens område, hvilket efter Finans Dan-

marks opfattelse betyder, at fondsmæglerselskaber ikke opnår de lettelser,

der er tiltænkt med IFD. Finans Danmark anerkender, at der kan være væ-

sentlige forhold, som begrunder en videreførelse af nationale særregler, da

de kan skabe et dansk

”level

playing field” på tværs af den finansielle sektor.

Finans Danmark ser dog samtidigt et hensyn at varetage i forhold til at sikre

fondsmæglerselskabers mulighed for at konkurrere på lige vilkår på det dan-

ske og europæiske marked.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/46

Dansk Erhverv imødeser lovgivning, der er udtryk for agil og liberal regulering,

som tilmed giver plads til alle på markedet uden at sætte investorbeskyttelse

og kapitalkrav over styr. Hermed forstås efter Dansk Erhvervs opfattelse re-

gulering, der fastsætter krav til virksomheder og brancher, der er proportio-

nale med de risici, som den pågældende virksomhedsform eller branche med

rimelighed udgør for samfundet og i denne sammenhæng for den finansielle

stabilitet. Dansk Erhverv går ind for, at europæisk regulering implementeres

direktivnært, hvilket efter Dansk Erhvervs opfattelse indebærer, at eventuelle

nationale særregler i udgangspunktet ikke videreføres, medmindre der fore-

ligger særlige vægtige grunde for et højere niveau af investorbeskyttelse i

Danmark, end hvad EU-reguleringen lægger op til. Denne fremgangsmåde er

med til at sikre

”level

playing field” mellem forskellige brancher på tværs af

sektorer og på tværs af EU-landene.

Kommentar

Formålet med lovforslaget er at støtte op om en regulering, der er målrettet

og afstemt fondsmæglerselskabers forskellige forretningsmodeller og risiko-

profiler, samt skabe klarhed og overblik i reguleringen af fondsmæglerselska-

ber og ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter.

Med lovforslaget sker der en direktivnær implementering af IFD (Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn

med investeringsselskaber).

I forbindelse med lovforslaget er der desuden foretaget en konkret vurdering

af mulighederne for at lempe eksisterende nationale særregler for fondsmæg-

lerselskaber. Det er generelt vurderet, at gældende nationale særregler bør

videreføres for fondsmæglerselskaber, der hvor der er et vægtigt hensyn til

investorbeskyttelsen og tilliden til de danske fondsmæglerselskaber, hvilket

også medvirker til sikring af tilliden til den samlede finansielle sektor og der-

med den finansielle stabilitet.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarenes konkrete emner tager udgangspunkt i

følgende opdeling:

3.1. Udskillelse i særskilt sektorlov

3.2. Nationale regler

3.3. Definitioner

3.4. Begrænsning af accessorisk virksomhed

3.5.

Forpligtelse til at benytte betegnelsen ”fondsmæglerselskab” i navn

3.6. Forpligtelse til at aflægge årlig erklæring om opbevaring af kundemidler

3.7. Forpligtelse til at anvende aktieselskabsform m.v.

3.8. God skik-regler for fondsmæglerholdingvirksomheder

3.9. Underretningsforpligtelse vedr. erhvervelser af kvalificerede andele i uden-

landske virksomheder

3.10. Krav til bestyrelsens ledelse af virksomheden, herunder for fondsmægler-

holdingvirksomheder, og hjemmel til at fastsætte nærmere regler

3.11. Krav til bestyrelsens forretningsorden og afholdelse af bestyrelsesmøder

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/46

3.12. Krav til tegningsretten

3.13. Krav til indkaldelse til og afholdelse af generalforsamling

3.14. Egnethed- og hæderlighedskrav i fondsmæglerholdingvirksomheder

3.15. Forbud mod personsammenfald i bestyrelsen og direktionen

3.16. Krav om nedsættelse af nominerings-, risiko- og aflønningsudvalg

3.17. Krav om bestyrelsesgodkendelse af aftaler mellem fondsmæglerselskabet

og direktionsmedlemmer m.fl.

3.18. Spekulationsforbud for direktionsmedlemmer m.fl.

3.19. Krav om bestyrelsesgodkendelse af eksponering m.v. i relation til direkti-

onsmedlemmer m.fl.

3.20. Krav om bestyrelsestilladelse til andre hverv m.v. for direktionsmedlemmer

m.fl.

3.21. Krav til virksomhedsstyring for fondsmæglerholdingvirksomheder

3.22. Hjemmel til at udstede regler om outsourcing samt definition af outsourcing

3.23. Krav til tavshedsklausuler i forbindelse med ansættelsesaftaler

3.24. Oplysningspligt over for Finanstilsynet

3.25. Aflønningsregler

3.26. Regler for videregivelse af fortrolige oplysninger

3.27. Krav om tilstrækkeligt kapitalgrundlag (det individuelle solvensbehov) og

hjemmel til at fastsætte nærmere regler

3.28. Regler for anbringelse af midler

3.29. Kapitalkrav for fondsmæglerholdingvirksomheder

3.30. Regler for koncerninterne transaktioner og eksponeringer

3.31. Regnskabsregler

3.32. Krav om godkendelse af sammenlægninger

3.33. Krav om register over finansielle kontrakter

3.34. Erhvervsministerens beføjelser vedr. krav til nedskrivningsegnede passiver

3.35. Kontraktmæssig anerkendelse af suspension

3.36. Udeladelse af implementering af IFD

3.37. Ikrafttræden

3.38. Databeskyttelse

3.1 Udskillelse i særskilt sektorlov

Den danske Fondsmæglerforening støtter op om udskillelsen af fondsmæg-

lerselskaber fra lov om finansiel virksomhed, men finder umiddelbart ikke, at

det vil bidrage til ønsket om klarhed og overblik over reguleringen, at øvrige

værdipapirhandleres ydelse og udførelse af investeringsservice og -aktiviteter

skal reguleres af en branchespecifik lov for fondsmæglerselskaber. Den dan-

ske Fondsmæglerforening foreslår, at dette revurderes. Den danske Fonds-

mæglerforening bemærker desuden, at den gerne ville have været inddraget

yderligere i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.

Finans Danmark støtter op om formålet med at udskille fondsmæglerselska-

ber og ydelsen samt udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter i en sær-

skilt lov.

Forsikring & Pension støtter op om arbejdet med at opsplitte lov om finansiel

virksomhed og bemærker, at i og med at lov om fondsmæglerselskaber og

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/46

investeringsservice og -aktiviteter bliver den første branchelov, kan lovforsla-

get være med til at fastsætte rammerne for de kommende branchelove. For-

sikring & Pension påpeger derfor, at det er vigtigt at holde fast i hensigten bag

en branchespecifik lovopdeling. I forhold til regler i lov om finansiel virksom-

hed, der er ens på tværs af sektoren, peger Forsikring & Pension på, at det

er vigtigt at bevare et godt samspil mellem de kommende branchelove, når

der ikke længere eksisterer en fælleslov.

Kommentar

Med lovforslaget foreslås det at udskille og videreføre de regler i lov om finan-

siel virksomhed, der regulerer krav om tilladelse som fondsmæglerselskab

samt ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter. Herved

etableres en særskilt lov om fondsmæglerselskaber samt ydelsen og udførel-

sen af investeringsservice og -aktiviteter.

Hensigten med en samlet regulering for ovenstående aktører er at skabe klar-

hed og overblik over regulering af ydelsen og udførelsen af investeringsser-

vice og -aktiviteter, uanset om udbyder er et fondsmæglerselskab eller en

anden værdipapirhandler som eksempelvis et pengeinstitut. Samtidig sikres

det, at der til stadighed er en ensartet regulering på tværs af aktørerne og

dermed lige konkurrencevilkår. Desuden sikres den bedst mulige lovgivnings-

proces i forbindelse med fremtidige lovændringer til gavn for de omfattede

aktører.

Det vurderes videre, at de foreslåede bestemmelser, der angiver lovens an-

vendelsesområde, jf. lovforslagets § 2, giver overblik og klarhed over de af

lovens bestemmelser, der finder anvendelse på øvrige værdipapirhandlere.

Det bemærkes i den sammenhæng, at forvaltere af alternative investerings-

fonde ved en fejl ikke er medtaget i lovforslagets § 2, hvilket der vil blive kor-

rigeret for.

Der har været løbende dialog med brancheorganisationerne i forbindelse med

både forhandlingen af IFD/IFR og udarbejdelsen af lovforslaget. Der har så-

ledes været afholdt to dialogmøder forinden høringen af lovforslaget og tre

dialogmøder under høringen af lovforslaget. Derudover har Finanstilsynet

holdt oplæg for Den danske Fondsmæglerforenings medlemmer efter, at lov-

forslaget blev sendt i høring. Endelig skal det bemærkes, at der fortsat pågår

dialog med brancheorganisationerne, herunder i forhold til de kommende be-

kendtgørelser.

3.2 Nationale regler

Den danske Fondsmæglerforening finder, at der med det nye EU-regulerings-

regime for fondsmæglerselskaber er sket et paradigmeskifte, der også er

nødvendigt i forhold til fondsmæglerselskabernes meget begrænsede risici

for kunder og samfundet i forhold til pengeinstitutter. Den danske Fondsmæg-

lerforening henviser til, at fondsmæglerselskaber i en årrække på både nati-

onalt og EU-retligt niveau har været underlagt stort set samme reguleringsre-

gime som pengeinstitutter, hvilket har ført til en unødig kompleks og dispro-

portional regulering af fondsmæglerbranchen.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/46

Den danske Fondsmæglerforening opfordrer til en direktivnær implemente-

ring, hvor der tages udgangspunkt i EU-reguleringen og ikke i gældende na-

tional regulering. Nationale særregler bør i udgangspunktet ikke videreføres,

medmindre der foreligger særlige vægtige grunde, der kan henføres specifikt

til det pågældende område. Den danske Fondsmæglerforening påpeger bl.a.

vigtigheden af, at der ved en direktivnær implementering i videst muligt om-

fang sikres

”level

playing field” for danske fondsmæglerselskaber i forhold til

fondsmæglerselskaber i andre lande.

Endeligt bemærker Den danske Fondsmæglerforening, at anvendelsesområ-

det for fondsmæglerholdingvirksomheder i vid udstrækning udgør national

særregulering, og at det ikke af lovbemærkningerne fremgår, i hvilket omfang

der er tale om national særregulering. Den danske Fondsmæglerforening fin-

der, at reguleringen generelt bør begrænses til de områder, hvor der er risiko

for omgåelse eller manglende effekt, hvis de ikke finder anvendelse på hol-

dingniveau, f.eks. aflønningsregler og visse kapitalkrav. Den danske Fonds-

mæglerforening påpeger, at fondsmæglerholdingvirksomhederne generelt

ikke er organiseret som fondsmæglerselskaberne med de funktioner fonds-

mæglerselskaberne har brug for i forbindelse med udøvelsen af deres virk-

somhed.

Finans Danmark bemærker, at lovforslaget implementerer IFD og samtidigt

viderefører en række nationale særregler. Finans Danmark anerkender, at

nationale særregler i nogle tilfælde kan være begrundede for at skabe et

dansk

”level

playing field” på tværs af den finansielle sektor, men at der er en

overvejelse i forhold til at sikre fondsmæglerselskabers mulighed for at kon-

kurrere på lige vilkår på det danske og europæiske marked. Finans Danmark

finder ikke, at der overordnet set er fundet den rette balance i lovforslaget.

Finans Danmark finder derfor ikke, at fondsmæglerselskaberne med lov-

forslaget opnår de lettelser, der er tiltænkt med direktivet.

Kommentar

Med lovforslaget er anbefalingen fra Arbejdsgruppen for eftersyn af den finan-

sielle regulering om at udskille fondsmæglerselskaber fra lov om finansiel virk-

somhed samtidig med implementeringen af IFD i dansk ret imødekommet.

Det er samtidig vigtigt at bemærke, at der med lovforslaget sker en direk-

tivnær implementering af IFD. Med lovforslaget foreslås der derfor ikke nye

nationale særregler for fondsmæglerselskaber.

I tråd med anbefalingen fra Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle re-

gulering er der endvidere foretaget en vurdering af de eksisterende nationale

regler for fondsmæglerselskaber (nationale regler uden for EU-reguleringens

område). Det er i den sammenhæng lagt til grund, at de eksisterende regler,

der har baggrund i væsentlige samfundshensyn, skal videreføres. I vurderin-

gen af behovet for at videreføre de gældende nationale regler har baggrunden

for og hensynene bag den enkelte regel derfor indgået. Videre har der været

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/46

foretaget en vurdering af, hvorvidt reglen er proportional for fondsmæglersel-

skaber i forhold til evt. byrder og/eller evt. forringet konkurrenceevne, som

reglen måtte medføre.

De gældende nationale regler har generelt det sigte at støtte op om en høj

investorbeskyttelse og tilliden til fondsmæglerselskaber samt sikre et effektivt

tilsyn med fondsmæglerselskaber. Reglerne sigter videre på at understøtte

tilliden til den samlede finansielle sektor og den finansielle stabilitet og har

således baggrund i væsentlige samfundshensyn.

Den danske Fondsmæglerforening har foranlediget, at Deloitte Statsautorise-

ret Revisionspartnerselskab har gennemført en høring af udvalgte udenland-

ske tilsynsmyndigheders påtænkte implementering af IFD i national ret. Den

danske Fondsmæglerforening har som bilag til sit afgivne høringssvar bl.a.

vedlagt de udvalgte tilsynsmyndigheders besvarelse af det anvendte spørge-

skema. Det er dog vurderet, at spørgeskemaet ikke kan stå alene ved vurde-

ring af de danske fondsmæglerselskabers konkurrenceevne i forhold til fonds-

mæglerselskaberne i de undersøgte lande. Spørgeskemaet belyser således

ikke, om en national regel reelt udgør en konkurrencemæssig udfordring, men

belyser alene tilsynsmyndighedernes forventede mere generiske tilgang til

implementeringen af IFD og tillige MiFID II på udvalgte områder. Der må så-

ledes tages forbehold for, at der i de undersøgte lande kan anden lovgivning,

som træder i stedet for og erstatter en national særregel.

I forhold til fondsmæglerselskaber er det konkret vurderet, at de gældende

nationale regler i vid udstrækning fortsat er begrundet i den rolle, fondsmæg-

lerselskaber har i den finansielle sektor og det finansielle system, samt den

omstændighed at fondsmæglerselskaber konkurrerer på områder med andre

aktører i den finansielle sektorer. Fondsmæglerselskaber har således sam-

men med andre aktører i den finansielle sektor eneret til at varetage betroede

opgaver, f.eks. pleje af tredjemandsmidler samt mulighed for at handle på de

finansielle markeder på egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kommer, at

fondsmæglerselskaber må opbevare kunders midler og finansielle instrumen-

ter.

Ses der bort fra de nationale regler i relation til fondsmæglerselskabers ac-

cessoriske tjenesteydelser, er der endvidere ikke tale om regler, der begræn-

ser fondsmæglerselskabers forretningsmodeller, eller regler som fastsætter

skærpede krav til fondsmæglerselskabers kapital, solvens og likviditet m.v.

ud over, hvad der følger af IFD.

I den sammenhæng skal det også bemærkes, at Finanstilsynet ikke ved dia-

log med brancheorganisationer og fondsmæglerselskaber i de senere år er

blevet præsenteret for forretningsmodeller, der ikke har kunne lade sig gøre

på grund af de danske nationale regler.

Der er alene tale om nationale regler, der skal understøtte en forsvarlig le-

delse og styring af fondsmæglerselskaber samt hindre interessekonflikter

mellem fondsmæglerselskaber og deres ledelser og visse ansatte, der kan

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/46

skade investorbeskyttelsen og tilliden til fondsmæglerselskaberne. Videre un-

derstøtter reglerne et effektivt tilsyn til gavn for investorbeskyttelsen og tilliden

til fondsmæglerselskaber.

For nærmere om vurderingen af konkrete nationale regler, der er modtaget

høringssvar til, henvises til afsnit 3.

3.3. Definitioner (§ 10)

Den danske Fondsmæglerforening opfordrer til, at der i lovforslagets definiti-

oner fokuseres på en direktivnær implementering med henblik på at undgå

fortolkningsvanskeligheder i praksis ved eventuelle forskelle i definitioner fra

lov om finansiel virksomhed, forarbejderne hertil og direktivtekst. De praktiske

udfordringer opleves ifølge Den danske Fondsmæglerforening også i dialo-

gen med internationale tilsynsmyndigheder eller kunder uden for Danmarks

grænser, hvor national særregulering skal forklares og fortolkes.

Den danske Fondsmæglerforening udbeder sig konsekvent skelnen mellem

benævnelserne selskaber og virksomheder i lovforslaget. Videre udbeder

Den danske Fondsmæglerforening skelnen mellem benævnelserne fonds-

mæglerselskaber og investeringsselskaber i lovforslagets bestemmelser.

Ud over ovenstående har Den danske Fondsmæglerforening konkrete be-

mærkninger til lovforslagets definitioner af henholdsvis outsourcing, variable

løndele og eksponering. For så vidt angår definitionen af outsourcing påpeger

Den danske Fondsmæglerforening, at området ikke er reguleret i IFD. Det er

derfor Den danske Fondsmæglerforenings opfattelse, at der ikke bør fastsæt-

tes særlig regulering af outsourcing ud over, hvad der følger af MiFID II.

Den danske Fondsmæglerforening finder det uhensigtsmæssigt at fastsætte

en definition af variable løndele, der ikke følger af IFD eller IFR, da det derved

risikeres, at der afviges fra den europæiske standard. I det omfang, der er

behov for en afgrænsning, bør dette efter Den danske Fondsmæglerforenings

opfattelse ske i bekendtgørelsesform.

For så vidt angår definitionen af eksponering bemærker Den danske Fonds-

mæglerforening, at definitionen ikke følger af IFD eller IFR, og at definitionen

både inkluderer fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomhe-

der.

Finans Danmark bemærker, at den foreslåede definition af outsourcing kan

give anledning til fortolkningstvivl, da der i bekendtgørelse om outsourcing for

kreditinstitutter m.v. sondres mellem outsourcing og kritisk eller vigtig outsour-

cing.

Videre bemærker Finans Danmark, at lovforslaget indeholder anden definition

af en multilateral handelsfacilitet og organiseret handelsfacilitet end definitio-

nerne heraf i lov om kapitalmarkeder. Finans Danmark opfordrer til, at der

sikres tværgående konsistens i reguleringen for at undgå begrebsforvirring og

unødige byrder for de berørte selskaber.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/46

Kommentar

De i lovforslaget foreslåede definitioner er i overensstemmelse med den EU-

regulering, der gennemføres med lovforslaget. Der er således tale om direk-

tivnær implementering.

Med lovforslaget foreslås det at videreføre den gældende definition af variable

løndele i § 5, stk. 1, nr. 48, i lov om finansiel virksomhed. Definitionen svarer

til den foreslåede definition af

variable løndele, der følger af udkast til ”guide-

lines on sound remuneration policies” under IFD

, som endnu ikke er endeligt

vedtaget, men som er sendt i offentlig høring den 17. december 2020 med

høringsfrist den 17. marts 2021.

Det findes desuden hensigtsmæssigt, at definitionen af variable løndele er

den samme for alle finansielle virksomheder uanset opsplitningen af lov om

finansiel virksomhed Det foreslås at lade variable løndele være defineret på

tilsvarende måde, som begrebet er defineret i lov om finansiel virksomhed og

lov om investeringsforeninger for at undgå uklarhed om begrebet.

For kommentarer til definitionen af outsourcing henvises til afsnit 3.22 om out-

sourcing, hvoraf det følger, at definitionen udgår af lovforslaget.

Med lovforslaget foreslås det at videreføre den gældende definitionen af ek-

sponering til brug for forståelsen af de af lovforslagets bestemmelser, der ved-

rører eksponeringer, herunder bl.a. lovforslagets § 135 om koncerninterne

eksponeringer. At den foreslåede definition i lovforslaget

–

i modsætning til

den gældende definition

–

medtager fondsmæglerholdingvirksomheder beror

på en fejl.

De foreslåede definitioner af en multilateral handelsfacilitet (MHF) og en or-

ganiseret handelsfacilitet (OHF) gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 22 og 23, i

MiFID II. Definitionerne i lovforslaget svarer indholdsmæssigt til definitionerne

i MiFID II. Ordlyden af den foreslåede definition af en OHF afviger fra ordlyden

af definitionen i kapitalmarkedsloven og vil derfor blive bragt i overensstem-

melse med ordlyden i kapitalmarkedsloven.

Benævnelsen ”investeringsselskab” er anvendt i EU-reguleringen

om selska-

ber, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter

med eller uden accessoriske tjenesteydelser i medfør af MiFID II. Denne be-

nævnelse er i lovforslaget anvendt om selskaber med tilladelse til at yde eller

udføre investeringsservice i et andet EU-land eller et tredjeland, mens be-

nævnelsen ”fondsmæglerselskab” er anvendt om danske selskaber med tilla-

delse af Finanstilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter

med eller uden accessoriske tjenesteydelser. Det er en videreførelse af de

https://www.eba.europa.eu/sites/default/documents/files/document_library/Publications/Consulta-

tions/2021/Consultation%20on%20Guidelines%20on%20remuneration%20policies%20for%20inve-

ment%20firms/961607/CP%20on%20GL%20on%20remuneration%20policies%20under%20IFD.pdf

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/46

eksisterende benævnelser i lov om finansiel virksomhed og anden dansk ret,

der implementerer EU-regulering for investeringsselskaber.

Benævnelsen

”virksomhed”

er anvendt om fondsmæglerselskabets virksom-

hed,

mens benævnelsen ”selskab” refererer til ”fondsmæglerselskab”.

3.4. Begrænsning af accessorisk virksomhed (§§ 15, 16, 31, 32 og 37)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at lovforslagets bestemmelser

om fondsmæglerselskabers tilladelsesområde er begrænset nationalt og der-

med uden baggrund i den europæiske regulering. Den danske Fondsmæg-

lerforening finder, at den nuværende begrænsning er unødvendig og forment-

lig har sit udspring i reguleringen af pengeinstitutter og disses eksponeringer,

idet pengeinstitutterne dog har friere rammer. Finanstilsynets praksis er efter

Den danske Fondsmæglerforenings opfattelse ikke i tråd med praksis i sam-

menlignelige lande. Den danske Fondsmæglerforening finder derfor, at fonds-

mæglerselskaber bør gives samme mulighed for accessorisk virksomhed

som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Finans Danmark bemærker, at fondsmæglerselskaber ikke har samme mu-

lighed som bl.a. kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) for at

levere accessoriske tjenesteydelser, og at denne begrænsning ikke er hjemlet

i den europæiske regulering eller i fondsmæglerselskabers særlige forhold.

Finans Danmark finder, at det er en unødvendig begrænsning, som begræn-

ser fondsmæglerselskabers muligheder for at organisere deres virksomhed

effektivt og deres konkurrence internationalt. Derfor finder Finans Danmark,

at praksis bør ændres, så fondsmæglerselskaber får mulighed for at levere

accessoriske tjenesteydelser.

Kommentar

Med lovforslaget lægges der op til at videreføre den i dag gældende retlige

ramme for fondsmæglerselskabers tilladelsesområde. Efter de gældende reg-

ler er fondsmæglerselskabers mulighed for at yde accessoriske tjenesteydel-

ser begrænset til de accessoriske tjenesteydelser, der kan opnås tilladelse til

i henhold til MiFID II.

Det foreslås endvidere at opretholde mulighederne for under visse betingelser

at drive anden virksomhed i fællesskab med andre virksomheder og mulighe-

den for at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter med visse instru-

menter og kontrakter ud over finansielle instrumenter omfattet af MiFID II.

Hensynet bag begrænsningerne i fondsmæglerselskabers mulighed for at

yde accessoriske tjenesteydelser er at undgå, at fondsmæglerselskaberne

påtager sig øgede risici ved anden virksomhed, der ikke er adresseret af den

regulering, som fondsmæglerselskaber er underlagt, med deraf følgende ri-

siko for investorbeskyttelsen.

EU-reguleringen, i dag MiFID II, har således allerede har taget stilling til og

fastsætter, hvad der kan betegnes som tjenesteydelser accessorisk til fonds-

mæglerselskabers tilsynsbelagte virksomhed. Videre er EU-reguleringens

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/46

krav til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag og likviditet målrettet og af-

stemt fondsmæglerselskabers forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler

inden for fondsmæglerselskabers tilsynsbelagte virksomhed, og der er såle-

des ikke plads til at absorbere tab på yderligere risici som følge af en videre

adgang til accessoriske tjenesteydelser. I den sammenhæng skal det også

bemærkes, at Finanstilsynet ikke ved dialog med brancheorganisationer og

fondsmæglerselskaber i de senere år er blevet præsenteret for forretnings-

modeller, der ikke har kunne lade sig gøre på grund af de danske nationale

særregler.

For så vidt angår de forskellige retlige rammer i Sverige og Norge kan det ud

fra uddragene heraf umiddelbart konstateres, at adgangen til at yde accesso-

riske tjenesteydelser, ud over de accessoriske tjenesteydelser, der kan opnås

tilladelse til i henhold til MiFID II, er nøje afgrænset. Formålet med begræns-

ningerne er

–

som i Danmark

–

at sikre fondsmæglerselskabets uafhængig-

hed og hindre, at fondsmæglerselskabet påtager sig økonomisk risiko, der

ikke har naturlig tilknytning til fondsmæglervirksomheden (investeringsservice

og -aktiviteter).

Af de ovenfor nævnte årsager er det fortsat vurderingen, at adgangen til ac-

cessoriske tjenesteydelser ud over, hvad der følger af MiFID II, skal være

restriktiv. Det er dog vurderingen, at der er grundlag for at afdække de retlige

rammer for accessoriske tjenesteydelser og praksis herfor i sammenlignelige

lande yderligere med henblik på at vurdere mulighederne for at give fonds-

mæglerselskaber en videre adgang til accessoriske tjenesteydelser end, hvad

der følger af MiFID II, under hensyntagen til såvel et højt investorbeskyttel-

sesniveau som de danske fondsmæglerselskabers konkurrenceevne i forhold

til fondsmæglerselskaber i sammenlignelige lande. Eftersom spørgsmålet

ikke vedrører gennemførelsen af IFD i dansk ret, og idet der således vil være

tale om nationale særregler, der giver mulighed for øget risikotagning, vil Er-

hvervsministeriet indlede en nærmere drøftelse med brancheorganisatio-

nerne herom, herunder gennemføre et nabotjek.

3.5.

Forpligtelse til at benytte betegnelsen ”fondsmæglerselskab” i navn

(§ 17, stk. 3)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at lovforslagets bestemmelse

om forpligtelse

til at benytte betegnelsen ”fondsmæglerselskab” i navnet

en national særregel, som Den danske Fondsmæglerforening finder overflø-

dig, idet fondsmæglerselskaberne på anden vis har dækkende informations-

forpligtelser over for deres kunder i henhold til regler, der gennemfører MiFID

II.

Den danske Fondsmæglerforening henviser desuden til, at reglen er uhen-

sigtsmæssig i forhold til grænseoverskridende virksomhed og etableringer i

udlandet, idet betegnelsen ikke kendes eller forstås internationalt.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres forpligtelsen

til at benytte betegnelsen ”fonds-

mæglerselskab” (eller ”børsmæglerselskab”, hvis fondsmæglerselskabet er

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/46

medlem af et reguleret marked), der har til hensigt at skabe umiddelbar klar-

hed for investorerne, at der engageres med en tilsynsbelagt virksomhed.

Forpligtelsen sikrer derved, at investorerne ved eksempelvis aftaleindgåelse

ikke af egen drift først skal kontrollere, at der indgås aftale med en tilsynsbe-

lagt virksomhed, men kan konstatere dette ud fra aftalegrundlaget m.v. Det

kan således ikke forventes, at en detailinvestor af egen drift kontrollerer Fi-

nanstilsynets hjemmeside/virksomhedsregister. Forpligtelsen medvirker der-

for til at sikre en høj investorbeskyttelse og tilliden til de danske fondsmæg-

lerselskaber.

I overensstemmelse med hidtidig praksis

–

og i overensstemmelse med sel-

skabsloven

–

er der ikke noget til hinder for, at fondsmæglerselskaber undla-

der at benytte betegnelsen

”fondsmæglerselskab” (eller ”børsmæglersel-

skab”) i eksempelvis

markedsføringsøjemed. Fondsmæglerselskaber har så-

ledes alene pligt til at angive betegnelsen

”fondsmæglerselskab” (eller ”børs-

mæglerselskab”) i det omfang, det følger af selskabsloven. Fondsmæglersel-

skaber har eksempelvis ikke pligt til at anvende betegnelsen

”fondsmægler-

selskab”

(eller ”børsmæglerselskab”) på facader og lignende.

Det er på baggrund af ovenstående vurderet, at bestemmelsen ikke bør være

hæmmende for de danske fondsmæglerselskabers grænseoverskridende

virksomhed.

3.6. Forpligtelse til at aflægge årlig erklæring om opbevaring af kunde-

midler (§ 19)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der er tale om en ny national

særregel, der indeholder særlige formkrav. Behovet for bestemmelsen er ikke

nærmere begrundet og bør ikke indføres, idet fondsmæglerselskabers opbe-

varing af kundemidler i øvrigt kræver tilladelse fra Finanstilsynet. Opretholdes

forpligtelsen, finder Den danske Fondsmæglerforening, at kravet om besty-

relsesunderskrift skal udgå.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres den i dag gældende forpligtelse i § 9, stk. 10, i

lov om finansiel virksomhed, hvorefter fondsmæglerselskaber, der har tilla-

delse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter nævnt i bilag 4,

afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, årligt skal erklære, at de ikke opbevarer kunders

midler eller værdipapirer. Der er således ikke som anført tale om en ny natio-

nal særregel.

Bestemmelsen foreslås videreført i lyset af lovforslagets § 18, stk. 1, nr. 1, der

implementerer artikel 9, nr. 2, i IFD, hvorefter fondsmæglerselskaber, der yder

eller udfører de i bestemmelsen nævnte investeringsservice og -aktiviteter,

og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, er omfattet af et

mindre startkapitalkrav, end hvis fondsmæglerselskabet opbevarede kunde-

midler. Forpligtelsen skal derfor ses i sammenhæng med, at minimumskravet

til kapitalgrundlaget øges, såfremt et fondsmæglerselskab med de nævnte

tilladelser opbevarer kundemidler.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/46

Erklæringen har således til formål at sikre, at fondsmæglerselskaber med de

nævnte tilladelser opfylder det krævede minimumskrav til kapitalgrundlaget

afhængig af, om de opbevarer kundemidler eller ej, ligesom erklæringen ind-

går som et nødvendigt grundlag for Finanstilsynets udøvelse af det risikoba-

serede tilsyn med fondsmæglerselskaber.

Et fondsmæglerselskabs tilladelse er et bestyrelsesanliggende, jf. lovforsla-

gets § 67, og erklæringer til Finanstilsynet herom skal derfor underskrives af

bestyrelsen.

3.7. Forpligtelse til at anvende aktieselskabsform m.v. (§ 26)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der er tale om en national

særregel og fremhæver, at hverken IFD eller MiFID II stiller krav til fondsmæg-

lerselskabers selskabsform, men at MiFID II på visse betingelser tillader, at

der kan gives tilladelse til andre end juridiske personer.

Den danske Fondsmæglerforening bemærker desuden, at lovforslaget inde-

holder nationale særregler vedrørende aktiver, der kan anvendes til indbeta-

ling af aktiekapitalen, stemmerettigheder og erhvervelse af egne aktier.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres det i dag gældende krav i relation til fondsmæg-

lerselskabers selskabsform m.v.

Med kravet om, at fondsmæglerselskaber skal etableres som aktieselskaber

med en bestyrelse og en direktion sikres det, at fondsmæglerselskaber un-

derlægges en velfunderet selskabsretlig ramme med en klar ledelsesstruktur,

herunder en entydig ansvarsfordeling bestyrelsen og direktionen imellem.

Kravet om, at immaterielle aktiver overordnet ikke kan anvendes til indbeta-

ling af aktiekapitalen, skal sikre, at aktiekapitalen reelt er fuldt indbetalt og

dermed til stede. Fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag skal sammensæt-

tes efter artikel 9 i IFR, der henviser til CRR-regler. Ifølge

EBA’s retningslinjer

gælder det efter CRR, at kapitalen skal være fuldt ud til stede og under ud-

steders kontrol. Det har bl.a. særlig betydning ved konkurs eller likvidation og

medvirker derfor til beskyttelse af kreditorer og investorer.

Alle aktier i et fondsmæglerselskab skal have lige stemmeret. Formålet her-

med er at forhindre, at aktionærer med kun en beskeden kapital kan dominere

et fondsmæglerselskab. Bestemmelsen har relation til kravet om Finanstilsy-

nets godkendelse af kvalificerede aktionærer, hvorefter Finanstilsynet i for-

bindelse med sin vurdering skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig

forvaltning af fondsmæglerselskabet.

Begrænsningerne i fondsmæglerselskabers køb af egne aktier har til formål

at begrænse muligheden for, at en eksisterende aktionær i et fondsmægler-

selskab i forbindelse med fondsmæglerselskabets opkøb af egne kapitalan-

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/46

dele opnår en kvalificeret ejerandel af en størrelse, der indebærer, at aktio-

næren opnåren kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, uden mulighed for

at indhente Finanstilsynets forudgående godkendelse som påkrævet.

Samlet set understøtter kravene hensynet til en ordentlig ledelse og styring af

fondsmæglerselskaber, investorbeskyttelsen og tilliden til fondsmæglersel-

skaberne samtidig med, at de er proportionale i forhold til fondsmæglersel-

skabernes forretningsmodeller og risikoprofiler.

3.8. God skik-regler for fondsmæglerholdingvirksomheder (§ 45)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglerne om god skik ikke

bør finde anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder. Efter Den danske

Fondsmæglerforenings opfattelse er begrundelsen og den tiltænkte anven-

delse uklar, idet fondsmæglerholdingvirksomhederne ikke må udøve tilladel-

seskrævende aktiviteter. Den Danske Fondsmæglerforening henviser til, at

fondsmæglerholdingvirksomheder ikke nødvendigvis vil have kunder og ej

heller nødvendigvis en organisation til håndtering af sådanne krav.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres det, at de gældende regler om god skik også

finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder.

En fondsmæglerholdingvirksomhed er underlagt Finanstilsynets tilsyn som

følge af, at de som kapitalejer i et fondsmæglerselskab kan påvirke aktiviteter

og risici i fondsmæglerselskabet.

At reglerne om god skik finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksom-

heder skal således ses i lyset af fondsmæglerholdingvirksomhedernes indfly-

delse og betydning for fondsmæglerselskabet. Det kan således ikke udeluk-

kes, at der kan opstå situationer, hvor en fondsmæglerholdingvirksomhed

gennem ejerskabet af et fondsmæglerselskab kan påvirke dette til at be-

handle kunderne i strid med god skik.

Hertil kommer, at reglerne om god skik ikke kun sikrer kundebeskyttelsen,

men også kan finde anvendelse på uacceptabel adfærd over for konkurrenter,

herunder konkurrencebegrænsende adfærd og adfærd, der strider mod al-

mene samfundsinteresser.

På baggrund af ovenstående er det fortsat vurderingen, at god skik reglerne

også bør finde anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder. Det medgi-

ves, at det ikke udgør en risiko for de almene samfundsinteresser ved forret-

ningsmodellerne og risikoprofilerne for de mindst risikofyldte fondsmæglersel-

skaber. På den baggrund og sammenholdt med den øvrige regulering i rela-

tion til fondsmæglerholdingvirksomheder er det vurderet, at fondsmæglerhol-

dingvirksomheder til sådanne fondsmæglerselskaber kan undtages fra god

skik-reglerne.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/46

3.9. Underretningsforpligtelse vedr. erhvervelser af kvalificerede andele

i udenlandske virksomheder (§ 66)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der er tale om en national

særregel, for så vidt angår underretningsforpligtelse vedr. erhvervelse af kva-

lificerede andele i udenlandske virksomheder, der bør genovervejes sammen

med en genovervejelse af reglerne om accessorisk virksomhed og fonds-

mæglerselskabers adgang til at have datterselskaber. Derudover påpeger

den danske Fondsmæglerforening, at ”udenlandsk finansiel virksomhed” ikke

er defineret.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres den gældende forpligtelse for fondsmæglersel-

skaber og fondsmæglerholdingvirksomheder til at underrette Finanstilsynet

ved direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et investerings-

selskab eller i en udenlandsk finansiel virksomhed. Forpligtelsen bidrager til,

at Finanstilsynet har indsigt i de risici, som fondsmæglerselskabet og fonds-

mæglerholdingvirksomheden påtager sig gennem deres kapitalbesiddelser i

fondsmæglerselskaber og finansielle virksomheder med hjemsted uden for

Danmark, og er derfor væsentlig i forhold til at kunne tilrettelægge et risikoba-

seret tilsyn i forhold til fondsmæglerselskabernes forretningsmodeller og risi-

koprofiler.

I den foreslåede bestemmelse henvises der til udenlandske finansielle virk-

somheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Hermed menes

finansielle virksomheder som defineret i lov om finansiel virksomhed med

hjemsted i et andet land end Danmark, jf. lovbemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse der tillige oplister de finansielle virksomheder. Dermed

burde der være klarhed over definitionen af

”udenlandske

finansielle virksom-

heder”.

3.10. Krav til bestyrelsens ledelse af virksomheden, herunder for fonds-

mæglerholdingvirksomheder, og hjemmel til at fastsætte nærmere reg-

ler (§ 67)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglerne i lovforslagets § 67

om krav til bestyrelsens ledelse af virksomheden er en delvis national særre-

gel. Den danske Fondsmæglerforening henviser til lovbemærkningerne,

hvoraf det fremgår, at bestemmelsen implementerer Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom-

hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (”CRD IV”) og påpe-

ger, at bestemmelsen i stedet skal tilpasses IFD. Det påpeges, at det er vig-

tigt, at de danske fondsmæglerselskaber er omfattet af samme regler som

øvrige europæiske fondsmæglerselskaber, og at de danske fondsmæglersel-

skaber kan henvise til IFD over for kunder, der befinder sig uden for EU. Den

danske Fondsmæglerforening henviser desuden til, at der som angivet i lov-

bemærkningerne også findes regler i MiFID II, hvoraf nogle er udstedt i en

niveau 2-forordning.

Desuden bemærker Den danske Fondsmæglerforening, at kravene til besty-

relsens ledelse finder anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/46

uden, at dette følger af de EU-retlige regler. Den danske Fondsmæglerfor-

ening finder, at reguleringen generelt bør begrænses til de områder, hvor der

er risiko for omgåelse eller manglende effekt, hvis de ikke finder anvendelse

på holdingniveau, f.eks. aflønningsregler og visse kapitalgrundlagskrav.

Finans Danmark bemærker, at lovforslagets bestemmelser om ledelsen er

nationale særregler. Finans Danmark henviser til lovbemærkningerne, hvor

det fremgår, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20.

maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enhe-

der, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, af-

lønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstalt-

ninger (”CRD V”) implementeres, og påpeger, at CRD V er rettet mod kredit-

institutter. Implementering af CRD V kan ifølge Finans Danmark medvirke til

at forøge de administrative byrder for fondsmæglerselskaber, hvilket ikke er i

tråd med hensynet bag IFD.

Kommentar

Det er korrekt, at CRD IV efter vedtagelsen af IFD i udgangspunktet er be-

grænset til kreditinstitutter, men CRD IV-henvisningerne i lovbemærkningerne

til bestemmelsen om krav til bestyrelsens ledelse af virksomheden er imidler-

tid korrekte.

Det skyldes, at den foreslåede bestemmelse implementerer dele af henholds-

vis artikel 88 og 91 i CRD IV, der gælder for fondsmæglerselskaber, jf. kravet

herom i artikel 9, stk. 1, i MiFID II. Det fremgår således af artikel 9, stk. 1 i

MiFID II, at det er en betingelse for en tilladelse til at yde eller udføre investe-

ringsservice og -aktiviteter, at artikel 88 og 91 i CRD IV er opfyldt. Videre

fremgår det af artikel 21 i MiFID II, at betingelserne for meddelelse af den

første tilladelse skal være opfyldt på ethvert tidspunkt. Bestemmelsen imple-

menterer således såvel IFD som CRD-bestemmelser og tillige MiFID II-

bestemmelser, jf. også lovbemærkningerne. Det er således ikke korrekt, når

Den danske Fondsmæglerforening antager, at den foreslåede bestemmelse

ikke er tilpasset IFD.

Det er alene lovforslagets § 75, stk. 3, om fondsmæglerselskabets pligt til at

sikre overholdelsen af egnethed- og hæderlighedskravene for virksomhedens

ledelsesmedlemmer, der gennemfører dele af CRD V. CRD V ændrer således

artikel 91, stk. 1, 1. afsnit, hvorefter virksomheden har hovedansvaret for at

sikre, at medlemmer af ledelsesorganet til enhver tid opfylder egnetheds- og

hæderlighedskravene. Opfyldelse af artikel 88 og 91 i CRD IV er som nævnt

en betingelse for at få tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -

aktiviteter, jf. artikel 9, stk. 1, i MiFID II. Det er derfor nødvendigt at implemen-

tere artikel 91, stk. 1, 1. afsnit, i CRD V i lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og -aktiviteter. Der er tale om direktivnær implementering.

Med lovforslagets § 67 implementeres tillige artikel 28, stk. 1 og 3, i IFD om

ledelsesorganets rolle ved risikostyring. Af artikel 25, stk. 1, i IFD, følger det,

at reglerne finder anvendelse på konsolideret niveau, når der foretages kon-

solidering i henhold til artikel 7 i IFR.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/46

Med lovforslaget videreføres det, at reglerne skal finde anvendelse på såvel

fondsmæglerselskaber som fondsmæglerholdingvirksomheder, og at de nær-

mere krav vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Af den gældende bekendtgørelse for ledelse og styring af pengeinstitutter

m.fl. fremgår det, at reglerne finder anvendelse for finansielle holdingvirksom-

heder med de tilpasninger, koncernforholdet nødvendiggør. En fondsmægler-

holdingvirksomhed har som kapitalejer i et fondsmæglerselskab betydelige

muligheder for at påvirke aktiviteter og risici i fondsmæglerselskabet. Ud-

gangspunktet er derfor, at fondsmæglerholdingvirksomheder som fonds-

mæglerselskaber skal leve op til kravene i bekendtgørelsen, men at det af-

hænger af den enkelte fondsmæglerholdingvirksomheds forhold, hvilke for-

anstaltninger der på grundlag af et proportionalitetsprincip skal til for, at kra-

vene i bekendtgørelsen kan anses for opfyldt.

Finanstilsynets praksis ved anvendelsen af bestemmelserne har i overens-

stemmelse hermed været indrettet efter at tage hensyn til det konkrete kon-

cernforhold og inddrage proportionalitetsbestemmelsen.

Det er vurderet hensigtsmæssigt med en regulering af området på bekendt-

gørelsesniveau, der er afstemt og målrettet fondsmæglerselskabers forskel-

lige forretningsmodeller og risikoprofiler i tråd med IFD.

Det er således forventningen, at hjemlen i lovforslagets § 67 til at fastsætte

nærmere krav til ledelse og tillige hjemlen i lovforslagets § 94 til at fastsætte

nærmere krav til virksomhedsstyring anvendes til at udstede en særskilt be-

kendtgørelse for fondsmæglerselskabers ledelse og styring, der gennemfører

de retningslinjer, der udstedes af EBA og ESMA i medfør af artikel 26, stk. 4,

i IFD.

Udkast til retningslinjer udstedt i medfør af artikel 26, stk. 4, IFD

(”guidelines

on internal governance”)

er sendt i offentlig høring den 17. december 2020

med høringsfrist den 17. marts 2021. Heraf fremgår det bl.a., at retningslin-

jerne omhandler kravene fastsat i artikel 26 og 28 i IFD, herunder at retnings-

linjerne finder anvendelse på selskabs- og konsolideret niveau.

3.11. Krav til bestyrelsens forretningsorden og afholdelse af bestyrel-

sesmøder (§§ 68 og 69)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, der er tale om nationale sær-

regler vedrørende krav til bestyrelsens forretningsorden og afholdelse af be-

styrelsesmøder. Den danske Fondsmæglerforening foreslår, at begge krav

udgår, så længe det kræves, at fondsmæglerselskaber skal være stiftet som

aktieselskaber, idet aktieselskaber allerede er omfattet af tilsvarende krav i §

https://www.eba.europa.eu/sites/default/documents/files/document_library/Publications/Consulta-

tions/2020/Consultation%20on%20Guidelines%20on%20internal%20governance%20for%20invest-

ment%20firms/961610/CP%20on%20draft%20GL%20on%20internal%20governance%20IFD.pdf

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/46

123, § 128 og § 130 i selskabsloven. Alternativt foreslår Den danske Fonds-

mæglerforening, at Finanstilsynet udsteder en vejledning på området.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres de gældende krav, hvorefter bestyrelsen skal

træffe beslutning om sin forretningsorden, og hvorefter Finanstilsynet kan

fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold. Kravene har til for-

mål at sikre, at forretningsordenen afspejler de forpligtelser, der påhviler be-

styrelser for fondsmæglerselskaber i henhold til EU-reguleringen og national

ret. Endvidere videreføres de gældende krav til afholdelse af bestyrelsesmø-

der, der sikrer de enkeltes ledelsesmedlemmers og revisorers ret og forplig-

telse til at deltage i bestyrelsens møder m.v.

Uanset, at der er tale om krav til bestyrelsens forretningsorden og krav til af-

holdelse af bestyrelsesmøder, der delvist kan genfindes i selskabsloven, er

det vurderet, at kravene er så centrale for ledelsen af fondsmæglerselskaber,

at de skal indgå i Finanstilsynets tilsyn, så Finanstilsynet kan reagere, hvis de

ikke overholdes. Det er forventningen, at de nærmere krav til bestyrelsens

forretningsorden fortsat vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. den videre-

førte beføjelse hertil, og det på en sådan måde, at de afspejler fondsmægler-

selskabers forretningsmodeller og risikoprofiler samt de forpligtelser, som be-

styrelser for fondsmæglerselskaber er underlagt. Er der derudover behov for

vejledning, så er Finanstilsynet åben heroverfor.

3.12. Krav til tegningsretten (§ 70)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der er tale om en national

særregel, som bør udgå. Den danske Fondsmæglerforening påpeger, at der

er tale om en skærpelse i forhold til selskabslovens regler for ledelse af aktie-

selskaber, der ikke er begrundet i lovforslaget ud over, at det angives, at

fondsmæglerselskaber administrerer særligt betroede midler, hvorfor der er

et særligt beskyttelsesbehov over for kunderne. Den danske Fondsmægler-

forening påpeger desuden, at bemærkningerne ikke er korrekte, da fonds-

mæglerselskaber ikke nødvendigvis har rådighed over kundemidler. Videre

peger Den danske fondsmæglerforening på, at der heller ikke findes at være

nogen nødvendig sammenhæng over til kundemidler, da reglerne om teg-

ningsretten for bestyrelsen alene har relevans i sager af stor betydning og

ikke i forbindelse med fondsmæglerselskabernes løbende drift, herunder evt.

forvaltning af kundemidler. Endelig vurderer Den danske Fondsmæglerfor-

ening, at reglen har begrænset beskyttelsesvirkning som følge af repræsen-

tationsretten og muligheden for at udarbejdet prokura.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres den gældende bestemmelse i lov om finansiel

virksomhed om tegningsretten, der er en skærpelse af tegningsretten iht. sel-

skabsloven, og som udgør en sikkerhedsforanstaltning, der skal medvirke til

at sikre, at der ikke sker retsstridige dispositioner til skade for investorbeskyt-

telsen og tilliden til fondsmæglerselskaberne.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/46

Baggrunden for bestemmelsen er, at et fondsmæglerselskab i lighed med an-

dre aktører i den finansielle sektor, eksempelvis pengeinstitutter, har eneret

til at varetage en række betroede opgaver, f. eks. pleje af tredjemands midler

og mulighed for at handle på de finansielle markeder på egne og/eller tredje-

mands vegne. Hertil kommer, at fondsmæglerselskaber må opbevare kun-

ders midler og værdipapirer. Denne baggrund kan med fordel komme mere

til udtryk i lovbemærkningerne.

3.13. Krav til indkaldelse til og afholdelse af generalforsamling (§ 72)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at krav om offentlig tilgænge-

lighed på generalforsamlingen er en national særregel, der ikke ses begrun-

det for fondsmæglerselskaber henset til forskellen over til pengeinstitutters

aktionærkreds og offentlighedens interesse i pengeinstitutter. Videre oplyser

Den danske Fondsmæglerforening ikke at være bekendt med, at pressen i

praksis har deltaget i et fondsmæglerselskabs generalforsamling. Den dan-

ske Fondsmæglerforening finder, at så længe fondsmæglerselskaber skal

være aktieselskaber, er forholdet tilstrækkeligt reguleret i selskabslovgivnin-

gen i det omfang, der ikke er tale om krav i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv

2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabs-

absorberings-

og rekapitaliseringskapacitet (”BRRD”).

Finans Danmark bemærker, at offentligheden typisk ikke har interesse i

fondsmæglerselskaber, og at pressen derfor typisk heller ikke har ønske om

at deltage i deres generalforsamlinger. Finans Danmark finder derfor, at krav

om offentlig tilgængelighed på generalforsamlingen udgør en unødig admini-

strativ byrde, og at kravet bør udgå.

Kommentar

Med lovforslaget foreslås det som udgangspunkt at videreføre det gældende

krav om, at indkaldelse til generalforsamlinger skal være offentlig tilgængelig

og krav om, at pressen skal have adgang. Offentligheden antages generelt at

have en øget interesse i åbenhed omkring fondsmæglerselskabers beslutnin-

ger i lyset af, at fondsmæglerselskaber har eneret til at varetage betroede

opgaver, f.eks. pleje af tredjemands midler, og mulighed for at handle på de

finansielle markeder på egne og/eller tredjemands vegne. Hertil kommer, at

fondsmæglerselskaber må opbevare kunders midler og finansielle instrumen-

ter.

Kravet om, at indkaldelsen skal være offentlig tilgængelig, kan opfyldes ved,

at indkaldelsen fremgår af selskabets hjemmeside. Dette krav vurderes ikke i

sig selv at være administrativt byrdefuldt. Den administrative byrde vurderes

dermed at være så lav, at dette i sig selv ikke kan begrunde at begrænse

offentligheden, herunder mediernes adgang til generalforsamlinger.

Det medgives dog, at offentlighedens interesse for de mindste og mindst risi-

kofyldte fondsmæglerselskaber er begrænset, og at de derfor ud fra bl.a. en

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/46

proportionalitetsbetragtning kan undtages fra krav om, at indkaldelse til gene-

ralforsamlinger skal være offentlig tilgængelig og krav om, at pressen skal

have adgang, jf. lovforslagets § 72.

3.14. Egnethed- og hæderlighedskrav til fondsmæglerholdingvirksom-

heders ledelser (§ 75)

Finans Danmark bemærker, at det i bestemmelsen om egnethed og hæder-

lighed i fondsmæglerholdingvirksomheder bør tilføjes, at der i forhold til fonds-

mæglerholdingvirksomheder i vurderingen af ledelsens kvalifikationer skal ta-

ges hensyn til fondsmæglerholdingvirksomhedernes rolle. Videre peger Fi-

nans Danmark på, at tilretningen skal sikre en korrekt implementering af arti-

kel 52 i IFD.

Kommentar

Artikel 52 i IFD er implementeret med lovforslagets § 75, stk. 4, der bl.a. hen-

viser til stk. 1, nr. 1-4 og 6, og der vurderes at være tale om direktivkonform

implementering. Af bemærkninger til bestemmelsens stk. 1 følger, at vurde-

ringen af ledelsens egnethed og hæderlighed foretages som en konkret vur-

dering i forhold til den konkrete stilling og virksomhed. Heri ligger også, at hvis

en person indtræder som ledelsesmedlem i en fondsmæglerholdingvirksom-

hed, vil vurderingen af vedkommendes egnethed og hæderlighed tage ud-

gangspunkt i fondsmæglerholdingvirksomhedens rolle.

3.15. Forbud mod personsammenfald i bestyrelsen og direktionen (§ 79)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at forbuddet mod personsam-

menfald i bestyrelsen og direktionen er en national særregel og foreslår, at

reglen udgår. Den danske Fondsmæglerforening anerkender, at princippet

udgør en del af corporate governance, men i lyset af størrelsen på mange

fondsmæglerselskaber, og at disse er unoterede, vurderer Den danske

Fondsmæglerforening, at kravet er uhensigtsmæssigt, særligt for yngre og

mindre selskaber.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres det gældende forbud med personsammenfald i

bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselskaber fastsat i lov om finansiel

virksomhed.

Det anerkendes, at forbuddet kan opleves som byrdefuldt for især mindre

fondsmæglerselskaber, men det skal holdes op imod, at reglen er afgørende

for en forsvarlig ledelse og styring af fondsmæglerselskaber, da sammenfald

mellem direktører og bestyrelsesmedlemmer kan svække bestyrelsens funk-

tion som uafhængig kontrol af den daglige og potentielt magtfuld ledelse med

risiko for investorbeskyttelsen og tilliden til fondsmæglerselskaberne til følge.

3.16. Krav om nedsættelse af nominerings-, risiko- og aflønningsudvalg

Den danske Fondsmæglerforening og Finans Danmark foreslår, at kravet om

et nomineringsudvalg udgår, da de ikke vurderer, at danske fondsmæglersel-

skaber generelt har en størrelse og kompleksitet, der gør det meningsfuldt at

nedsætte et sådant udvalg. Alternativt bør grænsen på 1.000 medarbejdere,

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/46

der følger af § 80 a i den gældende lov om finansiel virksomhed, fastholdes.

Hverken Den danske Fondsmæglerforening eller Finans Danmark finder, at

balanceførte og ikke-balanceførte aktiver er en relevant målestok i relation til

kravet om et nomineringsudvalg.

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at lovforslaget ikke udnytter

muligheden for at sænke tærsklen for nedsættelse af et risikoudvalg og et

aflønningsudvalg, som findes i artikel 32, stk. 5, i IFD. Det er Den danske

Fondsmæglerforenings opfattelse, at danske fondsmæglerselskaber generelt

ikke har en størrelse og kompleksitet, der gør det meningsfuldt generelt at

fastholde et krav om at nedsætte risikoudvalg og/eller aflønningsudvalg ba-

seret på balanceførte aktiver. Den danske Fondsmæglerforening foreslår, at

muligheden for at sænke tærsklen udnyttes. Alternativt foreslår Den danske

Fondsmæglerforening, at bestemmelsen modificeres, så selskaber, der ikke

er omfattet af pligten til at nedsætte et risikoudvalg eller aflønningsudvalg

ifølge IFD, årligt skal tage stilling hertil.

Finans Danmark bemærker, at der med indførelsen af et krav om ligelig køns-

fordeling i aflønningsudvalget vil blive indført et egentligt lovmæssigt kvote-

krav, hvor en 40/60 pct. fordeling i forhold til det underrepræsenterede køn

skal opfyldes. Kravet kendes ikke fra lov om finansiel virksomhed og imple-

menteres ikke med CRD V. Videre bemærker Finans Danmark, at kravet kan

være problematisk, da aflønningsudvalget hovedsageligt består af medlem-

mer af bestyrelsen, hvor der ikke gælder samme kvotekrav. Finans Danmark

foreslår, at kravet ikke implementeres, alternativt at det i bemærkningerne

præciseres, hvordan man skal håndtere kravet i en koncern med f.eks. et kre-

ditinstitut.

Kommentar

3.16.1. Nomineringsudvalg

Det følger af artikel 9, stk. 1, i MiFID II, at opfyldelsen af artikel 88 i CRD IV

er en betingelse for en tilladelse til at yde investeringsservice og udførelse af

investeringsaktiviteter. Ifølge artikel 88, stk. 2, i CRD IV skal institutter, der er

væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters

art, omfang og kompleksitet, nedsætte et nomineringsudvalg. Bestemmelsen

fastsætter ikke en præcis tærskel for, hvornår et nomineringsudvalg skal ned-

sættes, og den gældende tærskel i § 80 a i lov om finansiel virksomhed er

nationalt bestemt.

I det seneste

udkast til ESMA og EBA’s retningslinjer om intern ledelse, der

er udstedt i medfør af artikel 26, stk. 4, IFD, er kravet om nomineringsudvalg

udgået af hensyn til at målrette reglerne efter IFD, hvorfor det findes hensigts-

mæssigt, at kravet om nedsættelse af nomineringsudvalg ligeledes udgår af

lovforslaget. Dermed vil kravet alene følge af lov om finansiel virksomhed,

hvormed det kun er de største fondsmæglerselskaber, som der ikke er nogen

af i Danmark på nuværende tidspunkt, der vil være omfattet af kravet.

3.16.2. Risikoudvalg og aflønningsudvalg

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/46

I forhold til risikoudvalg og aflønningsudvalget fastsætter artikel 32, stk. 5, i

IFD en mulighed for de kompetente myndigheder til at forhøje grænsen for,

hvornår disse udvalg skal nedsættes. Tærsklen på 100 mio. euro i gennem-

snit af balanceførte og ikke-balanceførte aktiver i den fireårsperiode, der lig-

ger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, kan hæves, hvis

fondsmæglerselskabet opfylder de i artiklen fastsatte krav. Der er tale om en

dispensationsmulighed for det enkelte fondsmæglerselskab. En sådan dis-

pensationsmulighed indføres i lovforslaget.

Derudover indeholder artikel 32, stk. 6, i IFD, en bemyndigelse for de kompe-

tente myndigheder til at sænke tærsklen, hvis dette anses for hensigtsmæs-

sigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets

interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern,

som det tilhører. Denne bemyndigelse til at sænke grænsen for det enkelte

fondsmæglerselskab indføres i lovforslaget.

For så vidt angår kravet om nedsættelse af et aflønningsudvalg i et fonds-

mæglerselskab foreslås det at implementere undtagelsesmuligheden på til-

svarende måde, som denne er implementeret, for kravet om nedsættelse af

et risikoudvalg. Dermed vil fondsmæglerselskaber, som opfylder betingel-

serne som små og ikke indbyrdes forbundne, ikke være forpligtet til at ned-

sætte et aflønningsudvalg.

I de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er omfattet af undtagelsesmulighe-

den fsva. nedsættelse af et aflønningsudvalg, bør fondsmæglerholdingvirk-

somheden i samme koncern heller ikke være forpligtet til at nedsætte et af-

lønningsudvalg.

3.16.3 Ligelig kønsfordeling i aflønningsudvalget

Kravet om en ligelig kønsfordeling i aflønningsudvalget følger af artikel 33,

stk. 1, i IFD. Det følger ligeledes heraf, at aflønningsudvalget kan nedsættes

på koncernniveau. Der er således tale om en direktivnær implementering.

3.17. Krav om bestyrelsesgodkendelse af aftaler mellem fondsmægler-

selskabet og direktionsmedlemmer m.fl. (§ 82)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at kravet om bestyrelsesgod-

kendelse af aftaler direktører indgår mellem fondsmæglerselskabet og sig

selv m.m., der kan involvere interessekonflikter, er en national særregel, som

er overflødig og bør udgå, så længe der er krav om, at fondsmæglerselskaber

skal være aktieselskaber.

Den danske Fondsmæglerforening henviser til, at det følger af selskabslo-

vens § 131, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af

spørgsmål om aftaler mellem kapitalselskabet og den pågældende selv eller

om aftale mellem kapitalselskabet og tredjemand, hvis vedkommende har en

væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod kapitalselskabets. Den

danske Fondsmæglerforening påpeger, at forbuddet vurderes at have en

selvstændig betydning i kreditinstitutter (udlån / indlån), som ikke på samme

måde er relevant for fondsmæglerselskaber.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/46

Kommentar

Med lovforslaget videreføres det gældende krav om bestyrelsesgodkendelse

af aftaler mellem fondsmæglerselskabet og direktionsmedlemmer m.fl., der

skal imødegå interessekonflikt mellem fondsmæglerselskaber og dens ledel-

sesmedlemmer, der tegner virksomheden og træffer beslutninger om aftaler.

Formålet med bestemmelsen er således at undgå, at der i beslutningsproces-

sen indgår uvedkommende hensyn, eller at bestyrelsesmedlemmer eller di-

rektører påfører fondsmæglerselskabet risici, som virksomheden ellers ikke

ville have taget.

Lovforslaget er i tråd med

udkastet til ESMA og EBA’s retningslinjer

om intern

ledelse, der udstedes i medfør af artikel 26, stk. 4, IFD, og som er sendt i

offentlig høring den 17. december 2020 med høringsfrist den 17. marts 2021.

Heraf fremgår det bl.a. af nr. 99,

at ”The management body should set out a

framework for entering into loans and other transactions (hereinafter referred

to as transactions), e.g. initial public offering, services agreement, outsourcing

agreements, with members of the management body and their related parties.

Such framework should include limits for transactions (e.g. per product type)

and ensure that they are conducted at arm’s length. […].”

Videre fremgår det

af nr. 100, at “Decisions on material transactions with members of the man-

agement body or their related parties that have not been concluded under

standard conditions or normal market terms should be made by the manage-

ment body. […]” og af nr. 101, at “For

non-material transactions that are con-

cluded on standard conditions or normal market terms as referred to in para-

graphs 98 and 99, the management body in its supervisory function should

establish an internal procedure to periodically assess whether the conditions

for such transactions are fulfilled.

[…].”

Det er på baggrund af ovenstående vurderet, at bestemmelsen er proportio-

nal i forhold til fondsmæglerselskabernes forretningsmodeller og risikoprofiler

og medvirker til sikring af investorbeskyttelsen og tilliden til de danske fonds-

mæglerselskaber.

3.18. Spekulationsforbud for direktionsmedlemmer m.fl. (§§ 83-86)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglerne om spekulations-

forbud er nationale særregler, som bør udgå. Den danske Fondsmæglerfor-

ening henviser til, at reglen angives at skulle mitigere konflikter mellem de

ansattes egne og fondsmæglerselskabets interesser. Den danske Fonds-

mæglerforening finder imidlertid, at indholdet af forbuddet ikke nødvendigvis

har sammenhæng med risici, der er relevante for det enkelte fondsmægler-

selskab, men at reglen helt eller delvis synes at være baseret på overvejelser

i forhold til kreditinstitutter. Videre henviser Den danske Fondsmæglerfor-

ening til, at de ansattes handler i øvrigt er omfattet af regler om indberetning

i henhold til MiFID II til imødegåelse af risici for markedsmisbrug. Den danske

Fondsmæglerforening finder, at det således bør være op til det enkelte fonds-

mæglerselskab at fastsætte regler, der svarer til de risici, der er relevante for

det enkelte selskabs aktiviteter.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/46

Kommentar

Lovforslaget viderefører de gældende reglerne om spekulationsforbuddet, der

finder anvendelse på personer, som er ansat af bestyrelsen, og ansatte for

hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og virksomhedens

interesser. Reglerne omhandler begrænsninger af disse personers finansielle

dispositioner og har til formål at hindrer interessekonflikter.

Reglerne supplerer regler om forbud mod handel på grundlag af insiderviden

og forbuddet mod kursmanipulation i kapitalmarkedsreguleringen.

Det er på baggrund af ovenstående vurderet, at bestemmelserne er proporti-

onale i forhold til fondsmæglerselskabers forretningsmodeller og risikoprofiler

og medvirker til sikring af investorbeskyttelsen og tilliden til de danske fonds-

mæglerselskaber.

3.19. Krav om bestyrelsesgodkendelse af eksponering m.v. i relation til

ledelsesmedlemmer m.fl. (§ 88)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglen om bestyrelsesgod-

kendelse af eksponering eller sikkerhedsstillelse i relation til ledelsesmedlem-

mer m.fl. er en national særregel, som efter Den danske Fondsmæglerfor-

enings opfattelse bør enten udgå eller modificeres. Den danske Fondsmæg-

lerforening påpeger, at reglen stiller krav ud over de krav, der allerede findes

i selskabsloven om bl.a. habilitet og indebærer administrative byrder i form af

løbende overvågning. Som eksempler på uhensigtsmæssige konsekvenser

nævnes eksponeringer som f.eks. rejseudlæg i forhold til et selskab, hvor ved-

kommende bestyrelsesmedlem også sidder i ledelsen, hvilket er praktisk

uhensigtsmæssigt.

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at reglen, i det omfang det beslut-

tes at bevare den, bør begrænses til eksponeringer knyttet til tilsynsbelagte

aktiviteter eller begrænses beløbsmæssigt.

Kommentar

Med lovforslagets videreføres de gældende regler, hvorefter et fondsmægler-

selskabs bestyrelse skal godkende eksponeringer mod eller sikkerhedsstil-

lelse fra ledelsesmedlemmer m.fl. Reglerne skal bidrage til at sikre, at besty-

relsesmedlemmer og direktører ikke udnytter deres særlige stilling i fonds-

mæglerselskabet til at opnå fordele, som de ellers ikke ville kunne opnå for

dem selv eller for deres nærtbeslægtede. Samtidig har reglerne til formål at

mindske muligheden for, at der opstår interessekonflikter i fondsmæglersel-

skabet.

Reglerne supplerer reglerne i selskabslovens § 127 om utilbørlige dispositio-

ner og aftaler indgået med enekapitalejer samt reglerne i selskabslovens §

131 om inhabilitet.

Lovforslaget er desuden i tråd med

udkastet til ESMA og EBA’s retningslinjer

om intern ledelse, jf. ovenfor under 3.18.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/46

En begrænsning af reglen til eksponeringer, der er knyttet til tilsynsbelagte

aktiviteter eller begrænsning på beløb, vil reelt være en accept af, at ledelsen

i et fondsmæglerselskab kan opnå fordele, som de ellers ikke ville kunne

opnå, så længe de er bagatelagtige eller uden for tilsynsbelagte aktiviteter.

Samtidigt vil det være en accept af interessekonflikter, så længe de er baga-

telagtige eller uden for tilsynsbelagte aktiviteter.

Det bemærkes i den forbindelse, at eksponeringer efter bestemmelsen skal

forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i lovforslagets § 10, nr. 48,

hvor der bl.a. undtages bestemte typer transaktioner mv. med betydning for

bestemmelsen i lovforslagets § 88. I definitionen fremgår bl.a., at eksponerin-

ger er summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af ind-

byrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for fondsmæglersel-

skabet. Det er i den forbindelse vurderingen, at fx sædvanlige rejseudlæg fra

ansatte eller bestyrelsesmedlemmer ikke etablerer et kundeforhold.

Det er på baggrund af ovenstående vurderet, at bestemmelsen er proportio-

nal i forhold til fondsmæglerselskabers forretningsmodeller og risikoprofiler og

medvirker til sikring af investorbeskyttelsen og tilliden til de danske fonds-

mæglerselskaber

3.20. Krav om bestyrelsestilladelse til andre hverv m.v. for direktions-

medlemmer m.fl. (§§ 89-93)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglerne om bestyrelsestil-

ladelse til andre hverv for direktionsmedlemmer m.fl. er nationale særregler,

der bør udgå. Det er Den danske Fondsmæglerforenings opfattelse, at reg-

lerne har deres historiske udspring i reguleringen af pengeinstitutter. Den

danske Fondsmæglerforening nævner, at der i visse tilfælde kræves dispen-

sation fra Finanstilsynet, og at de administrative byrder ud over godkendel-

seskrav omfatter krav om offentliggørelse og gennemgang af den eksterne

revision.

Den danske Fondsmæglerforening finder ikke, at der er sådanne særlige hen-

syn eller risici på fondsmæglerområdet, at det begrunder, at kravene opret-

holdes, idet de almindelige selskabsretlige inhabilitetsregler vil finde anven-

delse for ledelsesmedlemmer, og da fondsmæglerselskaberne i øvrigt i deres

interne regler og ved ansættelsen vil kunne træffe passende bestemmelser

for deres ansatte. Videre finder Den danske Fondsmæglerforening, at det ikke

er begrundet, at der i praksis vil være en interesse for de offentliggjorte op-

lysninger om ledelsens andre hverv.

Forsikring & Pension bemærker, at bestemmelserne foreslås videreført med

redaktionelle ændringer, og at der ikke er tilsigtet materielle ændringer. For-

sikring & Pension vil fortsat opfordre til, at eksponeringsforbuddet modernise-

res, så investeringer, herunder bl.a. investeringer i virksomhedsobligationer

eller via långivning for forsikringsvirksomheder, kan danne grundlag for, at

direktører og andre, der er ansatte af bestyrelsen, kan deltage i driften af den

erhvervsvirksomhed, der investeres i.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/46

Forsikring & Pension angiver, at det fremgår af bemærkningerne til § 79 i Lov

nr. 453 fra 2003, hvor bestemmelsen i relation til eksponering senest blev

ændret, at

”væsentlig

risiko ikke anses for at foreligge, hvor den pågældende

er udpeget af den finansielle virksomhed til at varetage det pågældende

hverv”.

Forsikring & Pension påpeger, at der derfor ikke er en væsentlig risiko

for konflikter mellem ”egne” og virksomhedens interesser, hvis ledende med-

arbejdere er udpeget af et forsikringsselskab til at varetage det pågældende

hverv, uanset om forsikringsselskabet har en eksponering mod den pågæl-

dende erhvervsvirksomhed.

Af bemærkningerne til forslagets § 91 fremgår følgende:

”Kapitalandele er

undtaget fra forbuddet, idet det særligt er i virksomheder, hvor det pågæl-

dende fondsmæglerselskab eller koncernforbundne selskab har kapitalan-

dele, at det vil være relevant at sidde i bestyrelsen eller deltage i den daglige

ledelse.”

Det undrer Forsikring & Pension, at det alene vil være relevant at

sidde i bestyrelsen eller deltage i den daglige ledelse, når det vedrører kapi-

talandele. Flere forsikringsselskaber investerer i stigende omfang i såkaldte

alternative aktiver bl.a. ud fra en forventning om, at disse aktiver kan give et

langsigtet stabilt afkast, og hvor risikoen og afkastets konjunkturfølsomhed er

begrænset set i forhold til afkastet af aktieinvesteringer. Nye investeringstyper

indebærer ikke anderledes eller flere interessekonflikter set i forhold til mere

traditionelle investeringstyper.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres de gældende regler om bestyrelsens godken-

delse af eksponeringer og sikkerhedsstillelse til ledelsesmedlemmer m.fl.

Reglerne har til formål at undgå interessekonflikter mellem på den ene side

fondsmæglerselskaber og på den anden side en virksomhed, som direktions-

medlemmer eller andre ansatte, for hvilke der er en væsentlig interessekon-

flikt mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, måtte deltage i. Vi-

dere sikrer reglerne, at medlemmerne af ledelsen kan sætte sin fulde arbejds-

kraft ind på at varetage sine opgaver i fondsmæglerselskaberne.

Bestemmelserne blev indført på baggrund af anbefalingerne fra udvalget om

ledelses- og spekulationsbestemmelserne, der offentliggjorde deres anbefa-

linger i en rapport i december 2002. I udvalget deltog en række repræsentan-

ter fra myndigheder, Børsmæglerforeningen, Investeringsforeningsrådet,

Fondsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Finansrådet,

Foreningen af Firmapensionskasser og Forbrugerrådet.

Udvalget anbefalede, at bestyrelsen i en virksomhed skulle afgøre, om en

direktørs bibeskæftigelse kunne godkendes, og at beslutningen skulle indfø-

res i forhandlingsprotokollen. Dette, bemærkede udvalget, skulle bl.a. begrun-

des med, at bestyrelsen for en finansiel virksomhed, herunder fondsmægler-

selskaber, må antages at have en særlig interesse i, at der ikke opstår inte-

ressekonflikter mellem ledelsen og den finansielle virksomhed. Samtidig an-

befalede udvalget, at Finanstilsynet i konkrete tilfælde blev tillagt beføjelse til

at godkende hverv, som ikke indebar interessekonflikt. Desuden anbefalede

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/46

udvalget, at den finansielle virksomhed én gang årligt skulle offentliggøre op-

lysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt. Anbefalingen herom

skulle sikre åbenhed og gennemsigtighed, for så vidt angår ledelsens andre

hverv. I den forbindelse blev det samtidig anbefalet, at ekstern revision skulle

påse den finansielle virksomheds overholdelse af offentliggørelsespligten.

Det er vurderingen, at reglerne ikke er blevet mindre relevante siden udval-

gets anbefalinger i 2002, og at de anførte beskyttelseshensyn overfor de ri-

sici, som interessekonflikter udgør, tjener et prisværdigt formål, og dermed er

vigtige at opretholde.

Lovforslaget er desuden

i tråd med udkastet til ESMA og EBA’s retningslinjer

om intern ledelse, der udstedes i medfør af artikel 26, stk. 4, IFD, og som er

sendt i offentlig høring den 17. december 2020 med høringsfrist den 17. marts

2021.

Heraf fremgår det bl.a. af nr. 107, at “Without prejudice to Article 23 of

Directive 2014/65/EU and Section 3 of the Chapter 2 of the Commission Del-

egated Regulation (EU) No 2017/565, the management body should be re-

sponsible for establishing, approving and overseeing the implementation and

maintenance of effective policies to identify, assess, manage and mitigate or

prevent actual and potential conflicts between the interests of the investment

firm and the private interests of staff, including members of the management

body, which could adversely influence the performance of their duties and

responsibilities. […]

Videre fremgår det bl.a. af nr. 114, at

“Conflict

of interest

policy for staff”

skal ”set out procedures, measures, documentation require-

ments and responsibilities for the identification and prevention of conflicts of

interest, for the assessment of their materiality and for taking mitigating

measures. Such procedures, requirements, responsibilities and measures

should include: […] b. preventing staff who are also active outside the invest-

ment firm from having inappropriate influence within the investment firm re-

garding those other activities; […].

Det er på baggrund af ovenstående vurderet, at bestemmelsen er proportio-

nal i forhold til fondsmæglerselskabernes forretningsmodeller og risikoprofiler

og medvirker til sikring af investorbeskyttelsen og tilliden til de danske fonds-

mæglerselskaber.

3.21. Krav til virksomhedsstyring for fondsmæglerholdingvirksomheder

(§ 94)

Den Danske Fondsmæglerforening bemærker, at kravene til virksomhedssty-

ring finder anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, og at dette er

udtryk for nationale særregler, der er ubegrundede ud fra et risikohensyn og

bør udgå.

Det er Den danske Fondsmæglerforenings opfattelse, at det aldrig helt er ble-

vet afklaret, hvorfor reglerne i den gældende bekendtgørelse om ledelse og

styring af pengeinstitutter m.fl. blev indført for holdingselskaber, og i hvilket

omfang de skulle anvendes. Den Danske fondsmæglerforening finder, at reg-

lerne kan presse behovet for splitansættelser op.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/46

Videre finder Den danske Fondsmæglerforening, at reguleringen generelt bør

begrænses til de områder, hvor der er risiko for omgåelse eller manglende

effekt, hvis de ikke finder anvendelse på holdingniveau, f.eks. aflønningsreg-

ler og visse kapitalkrav.

Kommentar

Finansielle holdingvirksomheder blev omfattet af § 71 i lov om finansiel virk-

somhed om virksomhedsstyring med lovforslag L 46 2013-14. Begrundelsen

herfor, som angivet i lovforslagets alm. bemærkninger,

var bl.a.: ”I lov om fi-

nansiel virksomhed gælder organisatoriske krav og det ledelsesmæssige an-

svar herfor ikke på koncernniveau. Imidlertid følger det af såvel den Europæ-

iske Bankmyndigheds retningslinjer vedrørende intern ledelse og »Insurance

Core Principles, Standards, Guidance and Assesment Methodology« udstedt

af International Association of Insurance Supervisors (IAIS), at der bør gælde

sådanne regler på koncernniveau for finansielle holdingvirksomheder og for-

sikringsholdingvirksomheder. […] For at imødekomme de internationale krav

foreslås det at udvide bestemmelserne om bestyrelsens opgaver i § 70 og

kravene til virksomhedens indretning i § 71 i lov om finansiel virksomhed til

også at omfatte finansielle holdingvirksomheder.” Baggrunden og hensynet

bag bestemmelserne er behandlet nærmere i det nævnte lovforslags speci-

elle bemærkninger.

Finansielle holdingvirksomheder blev herefter omfattet af bekendtgørelse nr.

297 af 27. marts 2014 om ledelse og styring af finansielle virksomheder m.fl.

Udgangspunktet er derfor, at fondsmæglerholdingvirksomheder som fonds-

mæglerselskaber skal leve op til kravene i bekendtgørelsen, men at det af-

hænger af den enkelte fondsmæglerholdingvirksomheds forhold, hvilke for-

anstaltninger der på grundlag af et proportionalitetsprincip skal til for, at et

krav i bekendtgørelsen kan anses for opfyldt. Hertil kommer de tilpasninger,

som koncernforholdet nødvendiggør.

Lovforslagets § 94 implementerer bl.a. artikel 26 i IFD om virksomhedsstyring.

Af artikel 25, stk. 1, i IFD, følger det, at reglerne finder anvendelse på konso-

lideret niveau, når der foretages konsolidering i henhold til artikel 7 i IFR.

Af udkast

til retningslinjer udstedt i medfør af artikel 26, stk. 4, IFD (”guidelines

on internal governance”),

der er sendt i offentlig høring den 17. december

2020 med høringsfrist den 17. marts 2021, fremgår det bl.a., at retningslin-

jerne omhandler kravene fastsat i artikel 26 og 28 i IFD, herunder at retnings-

linjerne finder anvendelse på selskabs- og konsolideret niveau, jf. artikel 25 i

IFD og artikel 7 i IFR. Det fremgår bl.a. også, at retningslinjerne omhandler

krav fastsat i artikel 88 og 91 i CRD IV.

Med lovforslaget videreføres det, at reglerne skal finde anvendelse på såvel

fondsmæglerselskaber som fondsmæglerholdingvirksomheder, og at de nær-

mere krav vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

29/46

Det vurderes fortsat hensigtsmæssigt med en tilpasset regulering på bekendt-

gørelsesniveau, der er afstemt og målrettet fondsmæglerselskabers forskel-

lige forretningsmodeller og risikoprofiler, Ligeledes vurderes det fortsat hen-

sigtsmæssigt, at reguleringen af fondsmæglerholdingvirksomheder er fastlagt

ud fra hensyn til at sikre en forsvarlig ledelse på selskabs- og ikke mindst

koncernniveau og under hensyntagen til fondsmæglerholdingvirksomheder

særlige karakteristika.

Det er således forventningen, at hjemlen i lovforslagets § 94 til at fastsætte

nærmere krav til virksomhedsstyring og tillige hjemlen i lovforslagets § 67 til

at fastsætte nærmere krav til ledelse anvendes til at udstede en særskilt be-

kendtgørelse for fondsmæglerselskabers ledelse og styring, der gennemfører

de retningslinjer, der udstedes af EBA og ESMA i medfør af artikel 26, stk. 4,

i IFD. Det er desuden forventningen, at bekendtgørelsen tillige vil fastlægge

klare og afgrænsede krav til fondsmæglerholdingvirksomheder under hensyn-

tagen til fondsmæglervirksomhedernes særlige karakteristika.

3.22. Hjemmel til at udstede regler om outsourcing og definition af out-

sourcing (§ 10, nr. 37, og § 97)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der i lovbemærkningerne til

den foreslåede hjemmel til at udstede regler om outsourcing fejlagtigt er hen-

vist til implementering af artikel 26, stk. 1, i IFD, da den specifikke regulering

af outsourcing ikke er indeholdt i IFD. Den danske Fondsmæglerforening på-

peger, at området på europæisk plan allerede er reguleret af tilstrækkelige

regler i en niveau 2-forordning udstedt i henhold til MiFID II. Den danske

Fondsmæglerforening finder derfor, at der vil være tale om national særregu-

lering, som ikke ses i nabolandene, og at det derfor i lovbemærkningerne bør

tilkendegives, at hjemlen i udgangspunktet ikke vil blive brugt ud over den EU-

retlige ramme.

Tilsvarende bemærker Den danske Fondsmæglerforening, at den foreslåede

definition i relation til outsourcing ikke følger af IFD og er tilstrækkeligt regu-

leret i ovennævnte niveau 2-forordning.

Finans Danmark bemærker, at der i lovbemærkningerne til den foreslåede

hjemmel til at udstede regler om outsourcing er henvist til, at bestemmelsen

implementerer artikel 26 i IFD. Finans Danmark formoder, at dette er en fejl,

da IFD ikke regulerer outsourcing. Finans Danmark henviser desuden til, at

fondsmæglerselskaber er omfattede af regler om outsourcing efter MiFID II-

reguleringen, som finder direkte anvendelse, og derfor ikke bør implemente-

res i lovforslaget.

Tilsvarende bemærker Finans Danmark, at der i forhold til den foreslåede de-

finition af outsourcing anvendes begrebet ”væsentlig outsourcing”, mens der

i bekendtgørelse om outsourcing for pengeinstitutter m.fl. sondres mellem

outsourcing af kritisk eller vigtig outsourcing. Det påpeges, at dette kan give

anledning til fortolkningstvivl, og at lovforslaget bør anvende samme termino-

logi.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

30/46

Kommentar

Med lovforslaget videreføres den eksisterende bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler for outsourcing, der som anført i de specielle bemærkninger

i udkastet til bemyndigelsesbestemmelsen kan blive udnyttet til ved bekendt-

gørelse at implementere retningslinjer, som EBA kan udstede i medfør af ar-

tikel 26, stk. 4, i IFD.

Hjemlen påtænkes alene udnyttet i det tilfælde, at der måtte blive udstedt ret-

ningslinjer for outsourcing i medfør af IFD. Hjemlen er således ikke tiltænkt

national regulering af fondsmæglerselskabers outsourcing. Det bemærkes i

den forbindelse, at det er en fejl, at lovbemærkningerne også refererer til ar-

tikel 9, stk. 5, 1. afsnit, i MiFID II.

IFD indeholder i artikel 26, stk. 4, et mandat til EBA, der svarer til mandatet i

artikel 74, stk. 3, i CRD IV, som EBA har anvendt til at udstede retningslinjer

for intern ledelse vedr. outsourcing. På tidspunktet for høringen over udkastet

til lovforslag var der ikke fuld klarhed over, hvorvidt mandatet i IFD tilsvarende

vil blive udnyttet til at udstede retningslinjer for outsourcing. Det forventes, at

der opnås klarhed herom i forbindelse med høringen m.v. af udkast til ret-

ningslinjer udstedt i medfør af artikel 26, stk. 4, IFD (”guidelines on internal

governance”), der er sendt i offentlig høring den 17. december 2020.

Idet der ikke følger en definition af outsourcing i IFD eller MiFID II, og lov-

forslaget alene viderefører den eksisterende bemyndigelse til evt. at fastsætte

nærmere regler for outsourcing, vurderes der ikke at være behov for en defi-

nition af outsourcing i lovforslaget, hvorfor denne udgår.

3.23. Krav til tavshedsklausuler i forbindelse med ansættelsesaftaler (§

103)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at kravet til tavshedsklausuler

er en national særregel, som for fondsmæglerselskaber, der opererer i udlan-

det, potentielt kan give anledning til regelkonflikter med udenlandske regler.

Den danske Fondsmæglerforening finder, at det i bemærkningerne bør angi-

ves, at selskaberne fritages for ansvar efter de danske regler i forbindelse

med sådanne regelkonflikter.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres de gældende krav til tavshedsklausuler, hvoref-

ter en aftale om tavshedsklausul med en ansat ikke må afskære den ansatte

fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser

af den finansielle regulering til offentlige myndigheder.

Kravet følger af den politiske aftale af 27. marts 2019 mellem Socialdemokra-

tiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Danske Folkeparti, Venstre, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om yderligere initiativer til styr-

kelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Aftalen fastsætter, at det ikke

skal være muligt for en arbejdsgiver at indrette ansættelsesforholdene for

virksomhedens medarbejdere på en sådan måde, at medarbejderne er afskå-

ret fra at gå til virksomhedens whistleblowerordning, til Finanstilsynet eller til

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

31/46

andre offentlige myndigheder med oplysninger om ulovligheder i virksomhe-

den.

En whistleblower kan tilvejebringe helt afgørende information til myndighe-

derne, især på det finansielle område, f.eks. for at stoppe hvidvask eller finan-

siering af terrorisme. Det er derfor vigtigt, at effektiviteten af virksomhedernes

whistleblowerordninger sikres, herunder at der ikke opstilles hindringer for de

ansattes brug af ordningen.

Med videreførelsen af den nuværende § 75 c i lov om finansiel virksomhed

for fondsmæglerselskaber skabes der fortsat klarhed om den enkelte ansat-

tes retstilstand i forhold til tavshedsklausuler. Der må ikke være tvivl om, at

man som whistleblower er sikret mod ansættelsesretlige følger af en indbe-

retning.

3.24. Oplysningspligt over for Finanstilsynet (§ 104)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at oplysningsforpligtelsen over

for Finanstilsynet er en national særregel, som er udvidet til at omfatte fonds-

mæglerholdingvirksomheder. Den danske Fondsmæglerforening påpeger, at

regler, der strafbelægges, bør have et tilstrækkeligt præcist indhold og finder

af hensyn til fondsmæglerselskabernes retssikkerhed behov for i bemærknin-

gerne nærmere at konkretisere, hvad der menes med "forhold, der er af afgø-

rende betydning for den fortsatte drift". I forhold til fondsmæglerholdingvirk-

somhed påpeger Den danske Fondsmæglerforening, at disse ikke udøver til-

ladelseskrævende aktiviteter, og at det derfor forekommer ubegrundet med

en sådan regel for disse.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres det gældende krav om, at fondsmæglerselska-

ber og hvert enkelt ledelsesmedlem straks skal meddele Finanstilsynet oplys-

ninger om forhold, der er af afgørende betydning for den fortsatte drift m.v.

Kravet blev indført på baggrund af den politiske aftale af 27. marts 2019 om

yderligere styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet mellem Socialde-

mokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folke-

parti, Danske Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, hvor det bl.a. fremgår,

at Finanstilsynet skal være en stærkere kontrolmyndighed.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at Finanstilsynet skal mod-

tage oplysninger om forhold vedrørende den fortsatte drift, der giver Finans-

tilsynet mulighed for at skride ind og foretage handlinger for at forhindre, at

fondsmæglerselskabets situation forværres, og inden situationen bliver så al-

vorlig, at der skal tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen.

Som eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at foretage indberet-

ning, kan nævnes bortfald af et betydeligt indtjeningsområde, eller et budget

der viser et betydeligt underskud, som vil bringe fondsmæglerselskabets ka-

pitaloverdækning i nærheden af kravet til kapitalgrundlaget. Videre er det an-

ført, at forpligtelsen gælder for de situationer, hvor det må stå fondsmægler-

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

32/46

selskabet klart, at oplysningens karakter er af væsentlig betydning for Finans-

tilsynets tilsynsvirksomhed. Dette indebærer, at det ikke vil være alle oplys-

ninger, som fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet.

Det er fondsmæglerselskabet, der skal foretage en konkret vurdering af, om

der skal indsendes oplysninger til Finanstilsynet. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det samtidig er anført i bemærkningerne, at forpligtelsen gælder in-

den for rammerne af forbuddet mod selvinkriminering. Dvs., at et selskab ikke

er forpligtet til at indberette oplysninger til Finanstilsynet, hvis selskabet der-

ved risikerer at inkriminere sig selv.

Det fremgår desuden af bestemmelsen, at denne alene finder anvendelse på

fondsmæglerholdingvirksomheder om forhold i dattervirksomheder, der er

fondsmæglerselskaber. Der er således ikke tale om en forpligtelse, der ved-

rører fondsmæglerholdningvirksomhedens egne forhold, medmindre disse er

af betydning for fondsmæglerselskabet.

Det foreslåede bødestrafansvar skal sammenholdes med den praksis for po-

litianmeldelser, som Finanstilsynet som tilsynsmyndighed har, hvorefter der

sker politianmeldelse af forhold, der har en vis grovhed.

3.25. Aflønningsregler (§§ 108 og 110)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at aflønningsreglerne delvist

er nationale særregler, herunder kravet om et forholdsmæssigt loft for den

variable løn til ledelsesmedlemmer og væsentlige risikotagere. Videre er

skærpede krav til udskydelsesperioden, for så vidt angår fondsmæglerselska-

ber, en national særregel. Tilsvarende er begrænsningen i adgangen til at

anvende aktieoptioner en national særregel. At kravene også omfatter fonds-

mæglerholdingvirksomheder er også en national særregel.

Den danske Fondsmæglerforening foreslår, at aflønningsreglerne implemen-

teres direktivnært og påpeger, at den reducerede adgang til at anvende vari-

abel løn forøger fondsmæglerselskabernes risici, da fondsmæglerselskaber

ikke kan dele deres risici med de ansatte. Den danske Fondsmæglerforening

anfører, at fastholdes den politiske aftale, vil dette medføre en ordning, som

Europa-Parlamentet og EU-kommissionen har vurderet kan medføre en øget

risiko for fondsmæglerselskaber. Den danske Fondsmæglerforening henviser

til præambel 25 i IFD. Den danske Fondsmæglerforening foreslår alternativt,

at overimplementeringen af aflønningsreglerne begrænses til de elementer,

der er omhandlet i de politiske aftaler.

Kommentar

I forbindelse med implementeringen af IFD er der truffet beslutning om at vi-

dereføre de politiske aftaler fra 2010 og 2013 om forsvarlig aflønning i den

finansielle sektor, for så vidt angår fondsmæglerselskaber og fondsmægler-

holdingvirksomheder. Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed vide-

reføres således i vidt omfang, for så vidt angår fondsmæglerselskaber og

fondsmæglerholdingvirksomheder med de tilpasninger, som IFD nødvendig-

gør.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

33/46

Det er opfattelsen, at implementeringen af de foreslåede aflønningsregler er

begrænset til de elementer, der er omhandlet i de politiske aftaler. De politiske

aftaler er udformet således, at aflønningsreglerne finder tilsvarende anven-

delse for hele den finansielle sektor.

3.26. Regler for videregivelse af fortrolige oplysninger

Den danske Fondsmæglerforening anfører, at reglerne om videregivelse af

fortrolige oplysninger ikke bør omfatte fondsmæglerholdingvirksomheder, idet

det ikke er forklaret, hvorfor fondsmæglerholdingvirksomheders behandling

af oplysninger reguleres. Den Danske Fondsmæglerforening påpeger, at

fondsmæglerholdingvirksomhederne ikke har kundeforhold, ligesom fonds-

mæglerselskabers videregivelse af oplysninger til en modervirksomhed er

særskilt reguleret, hvorved fortroligheden følger med.

Finans Danmark bemærker, at der forbindelse med det kommende forslag

om kreditinstitutter har været en længere dialog med Finanstilsynet i relation

til de finansielle videregivelsesregler og samspillet med databeskyttelsesreg-

lerne. I relation til nærværende forslag anfører Finans Danmark, at det på-

gældende forslag ikke bør være normerende for arbejdet med de øvrige lov-

forslag, der indgår i opsplitningen af lov om finansiel virksomhed. Finans Dan-

mark anfører, at det er afgørende at have sammenhængende regler i bran-

chen, for så vidt angår tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger,

da kreditinstitutter kan have koncernselskaber omfattet af flere af de respek-

tive sektorlove. Finans Danmark opfordrer på et generelt plan til at lave en

samlet analyse og implementering af reglerne i de tre sektorlove.

I relation til den foreslåede § 112, stk. 1, anfører Finans Danmark, at fasthol-

des bestemmelsen, bør det tydeliggøres, at bestemmelsen ikke sætter be-

grænsninger for, hvad der efter artikel 28 i databeskyttelsesforordningen kan

overlades til en databehandleraftale. Bestemmelsen bør således efter Finans

Danmarks opfattelse alene regulere videregivelse af oplysninger til brug for

varetagelse af administrative opgaver uden for en databehandlerkonstruktion

omfattet af artikel 28.

Kommentar

På baggrund af anbefalingen fra Arbejdsgruppen for eftersyn af den finan-

sielle regulering pågår der særskilte drøftelser om videregivelsesreglerne,

herunder samspillet med databeskyttelsesreglerne, med brancheorganisatio-

nerne. På den baggrund er det vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt

at tilpasse de gældende videregivelsesregler, herunder anvendelsesområdet,

før drøftelserne er afsluttet og en fremtidig løsning er fundet. Med nærvæ-

rende lovforslag gennemføres der derfor alene en direkte udskilning af be-

stemmelserne for fondsmæglerselskaber og -holdingvirksomheder.

I relation til § 112, stk. 1, bemærkes det, at bestemmelsen ikke er ændret i

forhold til den gældende bestemmelse i § 118, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed. Bestemmelsen hverken indskrænker eller udvider adgangen til da-

tabehandlerkonstruktioner efter databeskyttelsesforordningens artikel 28.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

34/46

Det bemærkes, at aktualiteten af denne bestemmelse indgår i drøftelserne

med brancheorganisationerne.

3.27. Krav om tilstrækkeligt kapitalgrundlag (det individuelle solvensbe-

hov) og hjemmel til at fastsætte nærmere regler (§ 118)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der ved krav om fondsmæg-

lerselskabers opgørelse af det individuelle solvensbehov delvist er tale om en

national særregel. Det er Den danske Fondsmæglerforenings opfattelse, at

bestemmelsen udgør en skærpelse af kravet i IFD, idet bestemmelsen går

videre i forhold til kravet om fondsmæglerselskabernes løbende opgørelse og

vurdering af intern kapital og likvide aktiver. Videre anføres det, at bestem-

melsen ikke indeholder proportionalitetsprincippet fastsat i IFD. Det er Den

danske Fondsmæglerforenings opfattelse, at den foreslåede hjemmel for Fi-

nanstilsynet til at udstede nærmere regler fastsat i bekendtgørelse går ud over

de EU-retlige rammer.

Den danske Fondsmæglerforening anerkender værdien af opgørelsen af sol-

vensbehovet, men den danske Fondsmæglerforening peger på, at de nuvæ-

rende opgørelser i høj grad afspejler aktivitet for kreditinstitutter, og at de nu-

værende regler bør tilpasses den aktivitet og de risici, et fondsmæglerselskab

kan påtage sig. Den danske Fondsmæglerforening anfører, at løbende opgø-

relser og fastholdelse af det individuelle solvensbehov ikke vurderes at give

særlig værdi i forhold til et fondsmæglerselskabs egen styring af risiko eller

tilsyn, og derfor bør begrænses.

Kommentar

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler i lov om finansiel virk-

somhed med de materielle ændringer, der følger af en direktivkonform imple-

mentering af IFD. Ændringerne består i en anden afgrænsning af de fonds-

mæglerselskaber, der omfattes af bestemmelsen, ligesom bestemmelsen

som noget nyt også går på likvide aktiver.

Det er korrekt, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse afviger fra ordly-

den af artikel 24, stk. 1 og 2, i IFD, som gennemføres med bestemmelsen.

Således er det bl.a. valgt at fastholde anvendelsen af benævnelsen ”solvens-

behov” fremfor ”intern kapital”,

der anvendes i såvel CRD IV som IFD. Det har

baggrund i, at benævnelsen er blevet et etableret begreb for såvel danske

kreditinstitutter (pengeinstitutter og reakreditinstitutter) som danske fonds-

mæglerselskaber. Der er alene tale om en sproglig forskel, uden materiel be-

tydning.

Det er således valgt at fastholde, at det af ordlyden fremgår, at fondsmægler-

selskabet skal sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, der forstås som det

grundlag, der er tilstrækkeligt til at opfylde det individuelle solvensbehov. Des-

uden er det valgt at fastholde, at det af bestemmelsen skal fremgå, at det

individuelle solvensbehov ikke kan være mindre end de øvrige kapitalgrund-

lagskrav. Det følger af IFR, at et fondsmæglerselskab skal opfylde det høje-

ste af de kapitalgrundlagskrav, fondsmæglerselskabet er omfattet af. Kapital-

grundlagskravene i henhold til IFR er fastsat med henblik på at dække de

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

35/46

gængse risici ved det enkelte fondsmæglerselskabs risikoprofil. Finanstilsy-

nets praksis for det individuelle solvensbehov er derfor, at et fondsmægler-

selskab ved vurderingen af sit individuelle solvensbehov skal vurdere behovet

for evt. solvenstillæg til det højeste af det kapitalgrundlagskrav, fondsmæg-

lerselskabet er omfattet af. Dette har den konsekvens, at det individuelle sol-

vensbehov ikke kan være mindre end det højeste af det kapitalgrundlagskrav,

fondsmæglerselskabet er omfattet af. Den foreslåede bestemmelse indebæ-

rer derfor ikke højere kapitalgrundlagskrav end, hvad der er fastsat i IFR.

I forhold til Den danske Fondsmæglerforenings bemærkning om, at der er tale

om en skærpelse derved, at bestemmelsen går videre i forhold til kravet om

fondsmæglerselskabernes ”løbende opgørelse og vurdering af intern kapital

og likvide aktier” bemærkes det, at ordlyden af artikel 24, stk. 1, i IFD lyder

”løbende vurdering og opretholdelse af intern kapital og likvide aktier”. Fonds-

mæglerselskaberne skal således ikke blot vurdere og opgøre den tilstrække-

lige interne kapital (kapitalgrundlag) og de tilstrækkelige likvide aktiver, men

skal også opretholde, dvs. have hhv. en intern kapital (kapitalgrundlag) og

likvide aktiver, der er tilstrækkelig i forhold til vurderingen heraf.

I forhold til Den danske Fondsmæglerforenings bemærkning om, at bestem-

melsen ikke tager højde for proportionalitetsprincippet fastsat i IFD, bemær-

kes det, at det af den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med arti-

kel 24, stk. 2, i IFD fremgår, at procedurerne til ”vurdering og opretholdelse”

skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæg-

lerselskabets virksomhed.

Der er således

–

uanset den valgte ordlyd af bestemmelsen

–

tale om en

direktivkonform implementering af artikel 24, stk. 1 og 2, i IFD.

Videre er det Finanstilsynets erfaring, at den i henhold til CRD IV og fremad-

rettet IFD påkrævede proces omkring opgørelse af det individuelle solvens-

behov bidrager til god risikostyring, ligesom solvensbehovsopgørelsen indgår

i Finanstilsynets risikobaserede tilsyn, herunder i forhold Finanstilsynets vur-

dering i henhold til den foreslåede § 119 vedrørende det individuelle solvens-

krav, der udgør Finanstilsynets vurdering af fondsmæglerselskabets tilstræk-

kelige kapitalgrundlag. Det er Finanstilsynets erfaring på tværs af virksom-

hedsområder, at processen om opgørelsen af det individuelle solvensbehov

understøtter god ledelse og styring og sikrer en højere robusthed.

Tilsvarende er det Finanstilsynets erfaring, at de af Finanstilsynet ved be-

kendtgørelse udstedte regler for solvensbehovsopgørelse bidrager til forstå-

else og opfyldelse af hensigten med solvensbehovsopgørelsen og understøt-

ter en god risikostyring. Den foreslåede videreførelse af den gældende hjem-

mel er således tiltænkt regler, der udfylder den EU-retlige ramme. Med hen-

blik på at tydeliggøre dette vil det blive indarbejdet i lovbemærkningerne, at

de udstedte regler vil tage afsæt i den hidtidige praksis for fondsmæglersel-

skaber, idet den vil afspejle fondsmæglerselskabernes forskellige forretnings-

modeller og risikoprofiler. IFD afviger på dette område ikke fra CRD IV.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

36/46

3.28. Regler for anbringelse af midler (§§ 123-125)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglerne om midlernes an-

bringelse i lovforslagets §§ 123-125 er nationale særregler, som eksempelvis

fastsætter begrænsninger i muligheden for at erhverve fast ejendom. Den

danske Fondsmæglerforening finder ikke, at det er særligt begrundet, hvorfor

der er behov for at videreføre regler ud over de regler, som følger af kapital-

kravene fastsat i IFD. Reglerne bærer efter Den danske Fondsmæglerfor-

enings opfattelse præg af at være udformet til kreditinstitutter (pengeinstitutter

og realkreditinstitutter), hvor der af hensyn til indlån kan være behov for at

regulere placering i større omfang. Den danske Fondsmæglerforening påpe-

ger, at der efter omstændighederne kan være tale om en ganske høj kapital-

binding i de enkelte fondsmæglerselskaber, og at særlige danske begræns-

ninger på placering kan medføre, at der ikke etableres

”level

playing field” for

danske fondsmæglerselskaber i forhold til udenlandske virksomheder.

For så vidt angår bestemmelsen i lovforslagets § 125 vedrørende placering

af egne midler i finansielle instrumenter, vurderer Den danske Fondsmægler-

forening, at ”langsigtet og ikke-spekulativt” er for upræcis til at danne grundlag

for et strafbelagt forbud.

Kommentar

Med lovforslagets § 123 videreføres de gældende begrænsninger for fonds-

mæglerselskabers placering af midler i andre virksomheder, der har til formål

at sikre, at fondsmæglerselskaber ved placering af egne midler i aktiver med

potentielt store værdiudsving og illikviditet ikke påtager sig uforholdsmæssig

høj risiko med fare for, at fondsmæglerselskaber ikke kan opfylde sine forplig-

telser eller kravet til sit kapitalgrundlag og i værste fald risikerer insolvent af-

vikling.

Det bemærkes, at begrænsningerne af fondsmæglerselskabers tilladte virk-

somhedsområde også afskærer fondsmæglerselskaber fra gennem egne in-

vesteringer at drive anden virksomhed.

Med lovforslagets § 124 videreføres begrænsninger for fondsmæglerselska-

bers placering af egne midler i fast ejendom og ejendomsselskaber, der i tråd

med begrænsningerne i fondsmæglerselskabernes tilladte virksomhedsom-

råde indebærer, at fondsmæglerselskaber er afskåret fra at drive virksomhed

med køb og salg af fast ejendom. Bestemmelsen sigter, som begrænsnin-

gerne i lovforslagets § 123, på at sikre mod uforholdsmæssig risiko ved pla-

ceringen af egne midler.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke hindrer, at de omhandlede risici tages i et

koncernselskab, der ikke selv er et fondsmæglerselskab.

Med lovforslagets § 125 videreføres det, at fondsmæglerselskaber, der ikke

har tilladelse til handel for egen regning, skal have mulighed for at placere

egne midler i finansielle instrumenter og således have et alternativ til indskud

i pengeinstitutter. Det er en forudsætning, at der er tale om langsigtet og ikke-

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

37/46

spekulativ placering, idet fondsmæglerselskabet ellers vil skulle have tilla-

delse til handel for egen regning, jf. lovforslagets § 13, stk. 1 og 2. Bestem-

melsen har til hensigt at skabe sikkerhed for, hvilke placeringer af egne mid-

ler, der ikke udløser krav om tilladelse til handel for egen regning med øgede

krav til fondsmæglerselskabet, bl.a. til kapitalgrundlaget, til følge, og ikke en

bestemmelse, der forringer fondsmæglerselskabers konkurrenceevne i for-

hold til fondsmæglerselskaber i andre lande inden for EU.

Bestemmelserne er således begrundet i hensynet til at sikre investorbeskyt-

telsen og tilliden til de danske fondsmæglerselskaber.

3.29. Kapitalkrav for fondsmæglerholdingvirksomheder (§ 126)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at det ikke ses at være nær-

mere begrundet, hvorfor der i Danmark er et særligt behov for at regulere

fondsmæglerholdingvirksomheders kapitalgrundlag.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres de gældende regler i lov om finansiel virksom-

hed med de ændringer, der følger af IFR. Bestemmelsen indebærer, at en

fondsmæglerholdingvirksomhed, der er den øverste modervirksomhed i Dan-

mark, ud over at skulle opfylde kapitalgrundlagskrav på konsolideret niveau,

jf. artikel 7 i IFR, også skal opfylde kapitalgrundlagskrav på selskabsniveau.

Konsolideringskravet i artikel 7 i IFR medvirker til at sikre, at kapitalgrundlags-

kravene til en fondsmæglerkoncern bliver de samme, uanset hvordan koncer-

nen er struktureret, mens det videreførte krav om, at fondsmæglerholdingvirk-

somheder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark, også skal opfylde

kapitalgrundlagskrav på selskabsniveau medvirker til at beskytte kreditorer og

investorer i tilfælde af konkurs eller likvidation.

3.30. Regler for koncerninterne transaktioner og eksponeringer (§§ 134-

135)

Den Danske Fondsmæglerforening bemærker, at der er tale om nationale

særregler, og der ses ikke at være et særligt behov for at regulere dette for

fondsmæglerselskaber, herunder fordi disse ikke foretager udlån. Den dan-

ske Fondsmæglerforening anfører, at der dog i praksis forekommer koncern-

interne transaktioner og eksponeringer i forbindelse med provisioner, husleje

og løn, men at der efter Den danske Fondsmæglerforenings opfattelse i prak-

sis ikke er væsentlige risici forbundet hermed.

Den danske Fondsmæglerforening finder, at kravet, hvorefter Finanstilsynet

skal godkende koncerninterne eksponeringer, giver unødvendige administra-

tive byrder for fondsmæglerselskaberne. Såfremt det besluttes at videreføre

godkendelseskravet, opfordrer Den danske Fondsmæglerforening til, at der

implementeres undtagelser, som sikrer, at sædvanlige mellemværender ikke

kræver dispensation.

Kommentar

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

38/46

Med lovforslaget videreføres de gældende regler for koncerninterne ekspo-

neringer, der indebærer, at et fondsmæglerselskab ikke uden tilladelse fra

Finanstilsynet må have eksponeringer mod andre virksomheder inden for

samme koncern, medmindre det er tale om eksponeringer mod dets egne

dattervirksomheder.

Kravet skal bl.a. ses i forhold til, at et fondsmæglerselskab, der indgår som

dattervirksomhed i en koncern, kan være i risiko for at blive presset til, fx pga.

utilstrækkelig ledelsesmæssig selvstændighed, at indgå aftaler med en anden

virksomhed i koncernen, der indebærer en kreditrisiko for fondsmæglersel-

skabet, som fondsmæglerselskabet ellers ikke ville have indgået ud fra en

sædvanlig erhvervsmæssig varetagelse af egne interesser. Fondsmæglersel-

skabet påføres dermed en øget risiko til skade for ejere, kreditorer og kunder.

De gældende regler for koncerninterne eksponeringer bidrager derfor til, at

risiciene ved koncerninterne eksponeringer ikke antager et omfang, der kan

true fondsmæglerselskabets kapitalgrundlag.

I forhold til mellemværende som provisioner, husleje og løn vil disse typisk

være undtaget fra kravet om Finanstilsynets tilladelse hertil. Det fremgår af

vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer, at tilgo-

dehavende administrationsomkostninger fra andre koncernvirksomheder ikke

er omfattet af krav om Finanstilsynets tilladelse hertil under forudsætning af,

at der regelmæssigt indbetales et beløb til den administrerende virksomhed

svarende til den enkelte virksomheds budgetterede andel af fællesomkostnin-

gerne.

Af vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer følger

det, at en tilladelse til koncerninterne eksponeringen efter Finanstilsynets

praksis typisk vil blive givet for ét år ad gangen. Med henblik på byrdelettelser

for fondsmæglerselskaberne vil Finanstilsynet indlede drøftelser med bran-

cheorganisationerne mhp. en ændring af praksis for meddelelse af tilladelse

til visse koncerninterne eksponeringer til fondsmæglerselskaber i retning af

en generel forhåndsgodkendelse under visse betingelser og forpligtelser.

3.31. Regnskabsregler

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der med kravene i lovforsla-

gets kapitel 16 om årsrapport og revision delvist er tale om nationale særreg-

ler, der går ud over de krav, der er fastsat i EU-direktiverne på området.

Kommentar

Fondsmæglerselskabers regnskabsaflæggelse er ikke fastsat ved EU-ret, der

er eksplicit målrettet fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber er om-

fattet af det det generelle regnskabsdirektiv (2013/34/EU), som er et ramme-

direktiv indeholdende valgmuligheder, der forudsætter en national udfyldelse.

Med lovforslaget videreføres de gældende regler i lov om finansiel virksom-

hed, der implementerer og udfylder regnskabsdirektivet med henblik på at

sikre ens og sammenlignelige regnskaber for fondsmæglerselskaber, og som

tilstræber at sikre, at regnskabsbrugerne, herunder investorerne, får retvi-

sende finansielle rapporter. Herved tilstræbes det også, at der fortsat kan

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

39/46

være tillid til fondsmæglerselskabernes finansielle rapporter. Det vurderes

også at være i sektorens interesse. Hertil kommer, at regnskabsreglerne sik-

rer et fælles og sammenligneligt grundlag for opgørelsen af det kapitalgrund-

lag, som fondsmæglerselskaberne skal have i henhold til kapitalgrundlags-

kravene i IFR og IFD.

3.32. Krav om godkendelse af sammenlægninger (§ 158)

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at der er tale om en national

særregel og foreslår, at det i forarbejderne nærmere præciseres, hvilke krite-

rier der lægges vægt på i forbindelse med en tilladelse.

Kommentar

Der er tale om videreførelse af de gældende regler, der giver Finanstilsynet

mulighed for at opfylde sin forpligtelse til at påse overholdelsen af den finan-

sielle regulering og varetage hensynet til investorbeskyttelsen.

Det er i en sammenlægningssituation nødvendigt at sikre, at det fusionerende

og ophørende fondsmæglerselskabs kunders forhold ikke forringes, herunder

ved at den overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens eller likvidi-

tet eller ikke kan overholde forpligtelserne som følge af overtagelsen. Det er

endvidere en forudsætning, at den overdragende virksomhed kan udøves i

henhold til den fortsættende virksomheds eller den ved overdragelsen opstå-

ede virksomheds tilladelse. En sammenlægningssituation er således i et vist

omfang sammenligneligt med den situation, hvor Finanstilsynet skal behandle

en fondsmæglerselskabstilladelse eller en udvidelse af en fondsmæglersel-

skabstilladelse.

Det medgives, at lovbemærkningerne ikke i nævneværdigt omfang anfører,

hvilke kriterier der lægges vægt på i forbindelse med en godkendelse. Be-

mærkningerne udbygges derfor, så det fremgår heraf, at en ansøgning om

sammenlægning bl.a. skal være bilagt relevante selskabsretlige fusionsdoku-

menter og øvrige dokumenter, der i den konkrete ansøgning er tilstrækkelige

til, at Finanstilsynet kan foretage en vurdering af, at kundernes forhold ikke

forringes ved, at det overtagende selskab ikke har tilstrækkelig solvens eller

likviditet, eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser, og at det i vurde-

ringen bl.a. indgår, om det retlige grundlag for gennemførelsen af en sam-

menlægning er i orden, og om dispositionen er forsvarlig over for kunderne.

Videre indgår det bl.a. i vurderingen, om den overtagende virksomhed har en

tilstrækkelig god organisation til, at det er forsvarligt at overtage en anden

virksomhed eller en bestemt forretningsdel

3.33. Krav om register over finansielle kontrakter (§ 185)

Finans Danmark bemærker, at forslaget indeholder en hjemmel til Finanstil-

synet til at fastsætte nærmere regler om, at visse fondsmæglerselskaber skal

etablere et register over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet

har indgået. Finans Danmark finder hjemlen overflødig, da Kommissionens

delegerede forordning 2016/1712 finder direkte anvendelse.

Kommentar

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

40/46

Med lovforslaget videreføres de nugældende regler om et register over finan-

sielle kontrakter, der implementerer BRRD.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1712 indeholder en be-

stemmelse om, at den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden

skal kræve, at institutter, for hvilke der er udarbejdet en afviklingsplan, som

indeholder bestemmelser om afviklingsforanstaltninger, skal føre et detaljeret

ordningens bilag.

Det vurderes, at kravet om overholdelse af forordningen bør fremgå af lovgiv-

ningen. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at videreføre bemyn-

digelsen til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om, at fondsmæg-

lerselskaber, for hvilke der er udarbejdet en afviklingsplan, som indeholder

bestemmelser om afviklingsforanstaltninger, skal udarbejde register over fi-

nansielle kontrakter, som fondsmæglerselskaber har indgået.

Et register over finansielle kontrakter er med til at sikre en god afvikling af en

virksomhed, hvis virksomheden bliver nødlidende.

Eftersom afviklingsstrategien for alle eksisterende fondsmæglerselskaber i

dag er konkurs, vurderes det, at bestemmelsen ikke vil have nogen reel effekt

for nogen af de eksisterende fondsmæglerselskaber i dag.

3.34. Erhvervsministerens beføjelser vedr. krav til nedskrivningsegnede

passiver (§ 204)

Finans Danmark bemærker, at forslagets § 204 indeholder en bestemmelse,

der sikrer, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende

kravet om nedskrivningsegnede passiver. Videre påpeger Finans Danmark,

at det er uhensigtsmæssigt, at man ikke i lovbemærkningerne udtømmende

redegør for, på hvilken måde reglerne kan fraviges til ugunst for erhvervslivet.

Derudover bemærker Finans Danmark, at erhvervsministeren ikke iht. § 267

h i lov om finansiel virksomhed har bemyndigelse til at fastsætte krav, der

fraviger fra de i loven vedtagne regler. Finans Danmark anfører, at bestem-

melsen derfor giver anledning til bekymring i relation til fondsmæglerselska-

ber.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres de gældende regler, der implementerer BRRD

II, der trådte i kraft den 28. december 2020. Ministeren har således i lov om

finansiel virksomhed samme bemyndigelse til at fastsætte og fravige regler,

som forslås i lovforslaget. Bemyndigelsen er således ikke udvidet i forhold til

lov om finansiel virksomhed.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at bemyndigelsen giver mulighed for at

fastsætte nærmere regler om beregningen af kravet om nedskrivningsegnede

passiver, på hvilket grundlag Finanstilsynet skal fastsætte kravet samt hvor-

dan kravet skal opfyldes og regler om dispensation fra opfyldelse af kravet.

Det fremgår, at bemyndigelsen bl.a. giver mulighed for at fastsætte regler om,

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

41/46

hvornår kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber,

der ikke er afviklingsenheder, helt eller delvist kan opfyldes med en garanti

stillet af afviklingsenheden.

3.35. Kontraktmæssig anerkendelse af suspension (§ 214)

Finans Danmark bemærker, at forslagets § 204 går videre end teksten i

BRRD II, der kun stiller krav om en klausul for finansielle kontrakter og ikke

alle kontrakter. Videre påpeger Finans Danmark, at det skal fremgå af be-

mærkningerne, at der er tale om en overimplementering i forhold til BRRD II.

Kommentar

Med lovforslaget videreføres de gældende bestemmelser i lov om finansiel

virksomhed, der implementerer BRRD, der trådte i kraft den 28. december

2020.

Bestemmelsen indeholder en pligt til at indsætte en klausul, der anerkender

bl.a. Finansiel Stabilitets beføjelser til at suspendere rettigheder og forpligtel-

ser i medfør af en kontrakt i forbindelse med bl.a. restrukturering eller afvikling

af virksomheden i de kontrakter, som virksomheden indgår, og som er regu-

leret af lovgivningen i et tredjeland.

Finansiel Stabilitet kan i dag suspendere forfaldne betalings- og leveringsfor-

pligtelser i henhold til en kontrakt, som en virksomhed under afvikling har ind-

gået. Finansiel Stabilitet kan derudover suspendere en sikret kreditors ret til

at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af en virksomhed under afvikling

og suspendere kontraktretlige ophørsrettigheder. Suspensionen løber fra

dens offentliggørelse og indtil udløbet af næste hverdag. Den har derfor alene

virkning i en meget begrænset tidsperiode.

Finansiel Stabilitets suspensionsbeføjelser gælder i relation til alle kontrakter,

som virksomheden under afvikling eller restrukturering har indgået, og hvor

suspension er relevant. Dvs., hvor kontrakten indeholder bestemmelser om

forhold, som kan suspenderes, herunder om f.eks. betalings- eller leverings-

forpligtelser. De danske fondsmæglerselskaber, der er omfattet af BRRD, er

allerede efter de gældende regler forpligtet til at indsætte en klausul, der an-

erkender, at forpligtelsen, som kontrakten vedrører, er underlagt Finanstilsy-

nets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser.

3.36. Udeladelse af implementering af IFD

Den danske Fondsmæglerforening opfordrer generelt til at valg om ikke at

implementere konkrete bestemmelser i IFD, f.eks. regler i direktivet om afløn-

ning under henvisning til den politiske aftale om aflønning i den finansielle

sektor, anføres og begrundes udtrykkeligt i lovbemærkningerne. Den danske

Fondsmæglerforening fremhæver tre foreslåede bestemmelser, hvor Den

danske Fondsmæglerforening savner implementering i bestemmelsernes

ordlyd.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

42/46

I forhold til den foreslåede § 119, stk. 1, om det individuelle solvensbehov og

den foreslåede § 122, stk. 2, om likviditetskrav opfordrer Den danske Fonds-

mæglerforening til, at IFD-bestemmelsernes krav om skriftlighed i forbindelse

med en afgørelse fra Finanstilsynet angives direkte i de foreslåede bestem-

melser eller som alternativ i lovforslagets bemærkninger. Skriftlighedskravet

skal angives uanset at de rettigheder, der følger af et skriftlighedskrav, også

i udgangspunktet vil gælde efter almindelig dansk forvaltningsret. Den danske

Fondsmæglerforening henviser til, at der er tale om en beskyttelse af fonds-

mæglerselskaber på europæisk niveau.

I forhold til den foreslåede § 120, stk. 1, om vejledning om yderligere kapital

opfordrer Den danske Fondsmæglerforening til, at hensynet til proportionali-

tetsprincippet, der er angivet i den omhandlede IFD-bestemmelse, angives

direkte i bestemmelsen og ikke kun i lovbemærkningerne.

Kommentar

Det medgives, at det eksplicit angivne skriftlighedskrav i de omhandlede IFD-

bestemmelser i relation til lovforslagets §§ 119, stk. 1, og § 122, stk. 1, bør

behandles i lovbemærkningerne.

Bemærkningerne til lovforslagets § 119, stk. 1, udbygges derfor, så det frem-

går, at Finanstilsynet skriftligt skal begrunde en beslutning om at fastsætte et

individuelt højere krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til fondsmægler-

selskabets kapitalgrundlagskrav efter artikel 11 i IFR, jf. artikel 40, stk. 5, i

IFD. Det indebærer bl.a. en klar redegørelse for Finanstilsynets fulde vurde-

ring af de elementer, der er omhandlet i de foreslåede stk. 1 og 2. Tilsvarende

udbygges bemærkningerne til lovforslagets § 122, stk. 1, så det fremgår, at

Finanstilsynet skriftligt skal begrunde en beslutning om at fastsætte et særligt

likviditetskrav ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de

elementer, der er omhandlet i de foreslåede stk. 1-3, jf. artikel 42, stk. 5, i IFD.

For så vidt angår henvisningen til proportionalitetsprincippet i IFD-bestem-

melsen i relation til lovforslagets § 120, stk. 1, fremgår det af lovbemærknin-

gerne, at Finanstilsynet vil bringe bestemmelsen i anvendelse på baggrund

af en konkret individuel vurdering af fondsmæglerselskabet, og under hen-

syntagen til det generelle proportionalitetsprincip. Videre skal størrelsen, den

systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af de aktiviteter

fondsmæglerselskabet udfører inddrages ved ovenstående vurdering. Det

medgives dog, at proportionalitetsprincippet bør medtages direkte i lovforsla-

gets § 120, stk. 1, og bestemmelsen vil derfor blive præciseret i overensstem-

melse hermed.

For så vidt angår Den Danske Fondsmæglerforenings høringssvar til afvi-

gelse af IFD-bestemmelser i relation til aflønningsområde henvises til afsnit

3.16 og 3.25.

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

43/46

3.37. Ikrafttræden

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at gennemførelsen af CRD V

i dansk ret er sket med virkning fra den 28. december 2020, hvorefter fonds-

mæglerselskaber i perioden frem til den 26. juni 2021, som er ikrafttrædelses-

datoen for lovforslaget, vil være underlagt CRD V. Den danske Fondsmæg-

lerforening finder dette uhensigtsmæssigt og oplyser samtidigt at være blevet

bekendt med, at der i Finland er iværksat en overgangsordning, der betyder,

at finske fondsmæglerselskaber ikke vil være omfattet regler i CRD V, hvor-

efter Den danske Fondsmæglerforening opfordrer Finanstilsynet til at sikre en

tilsvarende overgangsordning for danske fondsmæglerselskaber.

Finans Danmark bemærker, at fondsmæglerselskaber vil være underlagt

CRD V i perioden fra den 28. december 2020 frem til den 26. juni 2021, hvilket

Finans Danmark finder uhensigtsmæssigt. Finans Danmark oplyser samtidigt

at være blevet bekendt med, at der i Finland er iværksat en overgangsord-

ning, der betyder, at finske fondsmæglerselskaber ikke vil være omfattet reg-

ler i CRD V, hvorefter Finans Danmark opfordrer Finanstilsynet til at sikre en

tilsvarende overgangsordning for danske fondsmæglerselskaber eller på an-

den vis tage hensyn hertil.

Kommentar

Implementeringen af CRD V er sket med henblik på at sikre rettidig gennem-

førelse af EU-retlig regulering, dvs. med ikrafttrædelse den 28. december

2020. På tidspunktet for fremsættelse af lovforslag vedrørende implementering

af CRD V den 19. november 2020 var der ikke klarhed over den i EU forhand-

lede løsning for perioden mellem den 28. december 2020 og 26. juni 2021, der

også først er offentliggjort i EU Tidende den 26. februar 2021.

Det er vurderingen, at bestemmelserne, som gennemfører CRD V, i begræn-

set omfang vil have effekt på danske fondsmæglerselskaber, herunder ingen

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, og det forventes ikke, at den

mellemliggende periode vil skabe en ulige konkurrencemæssig stilling i forhold

til øvrige fondsmæglerselskaber i EU.

3.38. Databeskyttelse

Datatilsynet bemærker, at lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der

indebærer behandling af personoplysninger. Datatilsynet anbefaler derfor, at

Finanstilsynet i lovforslagets almindelige bemærkninger indsætter et særskilt

afsnit om lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen og foreslår i

den forbindelse at inkludere en beskrivelse af kategorien af de personoplys-

ninger, der behandles i lovforslaget.

Kommentar

Databeskyttelse og behandling af personoplysninger vurderes relevant for lov-

forslaget, og fokus herpå er af afgørende karakter.

Med lovforslaget er der foreslået bestemmelser, herunder bl.a. i lovforslagets

§§ 59 og 75, der giver adgang til, at der kan ske behandling af almindelige og

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

44/46

følsomme personoplysninger om personer. Det vurderes derfor hensigtsmæs-

sigt at indsætte et afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger og anføre,

at behandlingen af almindelige og følsomme personoplysninger om personer

skal ske under iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger (databeskyttelsesforordningen) samt lov om supplerende bestemmel-

ser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

CBS

CEPOS

Computershare

DAFINA

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

Danmarks Nationalbank

Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri

Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening - DIRF

Dansk Kredit Råd

Dansk Management Råd

Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

45/46

Den danske Fondsmæglerforening

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

Drivkraft Danmark

Ejendomsforeningen

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer

FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel

FinansDanmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finansiel Stabilitet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch

Frivilligrådet

FSR

–

danske revisorer

Garantiformuen

Garban-Intercapital Scandinavia

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

L 207 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

46/46

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mybanker

NASDAQ Copenhagen A/S

Nets A/S

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitetscenter

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VISA

VP Securities A/S

Western Union

Thomson Reuters Nordic

Transparency International Danmark

Ørsted

Færøerne og Grønland

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland

Andre

Den Europæiske Centralbank

5. Oversigt over organisationer som har haft bemærkninger med ind-

hold

Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger med indhold:

Dansk Erhverv

Datatilsynet

Den danske Fondsmæglerforening

Finans Danmark

Forsikring & Pension