Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 206 Spørgsmål 9
Offentligt
2376209_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
19. april 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 206
Forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. (Udvidelse af kredsen af kompensationsberet-
tigede følgeerhverv, regler om krav om miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning, frister
og dokumentationskrav, regler om statens overtagelse af erstattede eller kompenserede
aktiver og adgang til nedrivning og bortskaffelse m.v., regler om klageadgang og søgs-
målsfrister m.v.).
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Spørgsmål 9
Det fremgår af høringsnotatet af 15. april 2021, jf. L 206 - bilag 8, at Fødevareministeriet
på baggrund af de indkomne høringssvar finder, at det vil være hensigtsmæssigt sprogligt
at præcisere, at der i medfør af den gældende lovs § 8, stk. 3, vil blive fastsat regler om
fuldstændig erstatning og kompensation til minkavlere og fuldstændig kompensation til
minkafhængige følgeerhverv, jf. den politiske aftale. Der vil derfor blive stillet et ændrings-
forslag til lovforslaget om en sproglig præcisering af ordlyden af lovens § 8, stk. 3.
Vil ministeren, henset til at ændringen alene er en sproglig præcisering, bekræfte, at
det minkafhængige følgeerhverv i alle henseender skal stilles som om de var blevet
eksproprieret, uanset at der bruges terminologien ”fuldstændig kompensation”, således
at denne retsstilling kan lægges til grund, når sagerne skal behandles af erstatnings- og
taksationskommissionen, overerstatnings- og taksationskommissionen samt når sagerne
eventuelt indbringes for domstolene?
Med formuleringen ”i alle henseender” menes bl.a.,
at den ”fuldstændige kompensation” skal fastsættes, som når der ved ekspropriation
betales ”fuldstændig erstatning”,
at den ”fuldstændige kompensation” skattemæssigt bliver behandlet, som når der ved
ekspropriation betales ”fuldstændig erstatning”, og
at den ”fuldstændige kompensation” bliver fastsat af erstatnings- og taksationskommissio-
nen og overerstatnings- og taksationskommissionen efter samme principper og samme
processuelle regler, uanset om der i det enkelte tilfælde vurderes at være tale om ekspro-
priation eller ej.
Svar bedes sendt elektronisk til [email protected].
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1