Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 206 Bilag 3
Offentligt
2365551_0001.png
Fredericia, den 25. marts 2021
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget, jeres j.nr. 2021-14.
Konklusion
Vi har følgende overordnede bemærkninger:
1) Den korte høringsfrist gør det umuligt dækkende at belyse lovforslagets konsekvenser.
2) Lovforslaget bør suspendere det 3-årige kontinuitetsprincip, så alle mink-avlere (der har lyst) får
mulighed for at opstarte deres produktion, når Corona-epidemien engang forhåbentlig er slut.
3) Produktionen er som udgangspunkt gyldig
–
det er statens opgave i hver enkel sag at bevise det
modsatte. Lovforslaget bør ændres på dette punkt.
4) Lovforslaget bør SMV-vurderes. Det er ikke tilfældet, hvorfor loven ikke gyldigt kan vedtages.
Mink-skandalen i hovedsagen
Mink-skandalen er den største juridiske skandale i nyere tid, og det forhold, at politi og militær uden
udtrykkelig lovhjemmel tvang mink-drab igennem
–
og samtidig lavede en bonus-ordning, så minkavleren
selv kunne hjælpe til at gennemføre den grundlovsstridige beslutning
–
er helt uden sidestykke.
Kort høringsfrist
Høringsfristen er alt for kort og går over påsken. Det er uacceptabelt, og vi må tilstå, at vi ikke har mulighed
for at komme med bemærkninger til alle dele af lovforslaget. Vi har derfor alene udvalg visse dele.
Permanent lukning
Det fremgår af lovforslaget alm. del,
”2.5.2. Mi isteriet for Fødevarer, La dbrug
og Fiskeris overvejelser og
de foreslåede ord i g”, at:
” De i de politiske aftale af 5. ja uar
fastlagte erstat i gs-
og beregningsmodeller, som påtænkes
udmøntet i medfør af § 8, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indebærer, at
der bl.a. skal ydes fuldstændig erstatning og kompensation til minkavlere, der permanent nedlukker deres
minkproduktion, og kompensation til minkavlsafhængige følgeerhverv,
der permanent nedlukker deres
minkrelaterede virksomhed[...]”
i fre hævelse
Så vidt ses, så fremgår det af aftalen
1
, at:
”Avlere
kan ikke efter at have modtaget fuld erstatning senere
genoptage brugen af de aktiver, der er blevet erstattet.”.
Lovforslaget blander formueret og miljøret sammen på en uhensigtsmæssig måde, hvorved lovforslaget får
et markant andet indhold. Hensigten med aftalen var i relation til mink-aflivningerne, at det ikke skal være
muligt først at få erstatning for aktiverne, dvs. stald, bure, maskiner, m.v., hvorefter landmanden
genopstarter produktionen med de aktiver han har fået erstatning for.
1
Link:
https://fm.dk/media/18540/aftale-om-erstatning-mv-til-minkavlerne-og-foelgeerhverv-beroert-af-covid-19-
a.pdf
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 206 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2365551_0002.png
Når det
i lovforslaget fre går, at: ”[...]der
permanent nedlukker deres minkrelaterede virksomhed[...]”,
så er
der tale om et indgreb i en produktionsret. Lovforslaget lægger dermed op til, at de minkavlere, der har
valgt at staten skal foretage fuld ekspropriation, således også mister deres produktionsret.
Der gælder et kontinuitetsprincip efter husdyrgodkendelsesloven, hvorefter et husdyrbrug mister sin
produktionsret, hvis der i 3 på hinanden følgende år, ikke er produceret på husdyrbruget. Når det af
lovforslaget fremgår, at man produktionen fuldstændig nedlukkes, så er retsvirkningen (vel) også, at
landmanden mister sin produktionsret, jf. kontinuitetsprincippet?
Der kan jo sagtens opstå den situation, at minkavleren vælger at starte op samme sted fra bunden under de
vilkår og betingelser, der tidligere var gældende. Det er jo ganske realistisk, at landmanden bygger stald,
anlæg og bure op (igen) for at genoptage sin lovlige og godkendte drift.
Det er Bæredygtig Landbrugs klare synspunkt, at loven burde indeholde en klar passus om, at de
minkavlere, der er lukket
–
uanset om de vælger en dvalemodel eller en fuldstændig lukning, kan beholde
deres produktionsret og/eller miljøgodkendelse
–
og kontinuitetsprincippet derfor først beregnes fra det
tidspunkt, hvor den midlertidige lukning af mink-erhvervet (på grund af Corona), forhåbentlig engang er
fortid.
Sagt udtrykkeligt, så skal kontinuitetsprincippet sættes ud af kraft, så mink-avlerne får mulighed for at
genoptage deres produktion, hvis de har lyst
–
eller hvis det er muligt.
Når der er tale om en fuldstændig lukning, så skal det i øvrigt bemærkes, at det derfor også kan lægges til
grund, at lovforslaget har betydning for ammoniak-udledningen, og uanset at dette generelt vurderes at
have en positiv miljøgevinst, pligtigt er underlagt SMV-direktivet. Idet hverken mink-aflivningen, lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, er SMV-vurderet, så er det entydigt, at dette lovforslag
pligtigt skal SMV-vurderes. Lovforslaget er ikke SMV-vurderet, og lovforslaget er derfor ugyldigt.
Gyldig produktion
Det fremgår af lovforslagets
al . del, ”2.3.2.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og
den foreslåede ordning”,
at:
”[...]Det fre går af afs it
-3 i den politisk aftale af 25. januar 2021 om erstatning mv. til minkavlerne og
følgeerhverv berørt af COVID-19, at det er en forudsætning for erstatning og kompensation til minkavlere og
følgeerhverv, »at der har været de relevante miljøtilladelser mm.« til henholdsvis de producerede dyr eller
produktionen.
Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at tilladelser eller godkendelser efter anden lovgivninger er en betingelse for tildeling og
udbetaling af erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør lovens § 8, stk. 1-
.[...]”
Bestemmelsen synes at være overflødig, fordi den der eksproprieres som udgangspunkt har ret til
erstatning for aktiver, der er en del af den lovlige drift, jf. bl.a. princippet om forbud mod ugrundet
berigelse. I denne særlige situation, hvor staten først dræber alle mink for derefter at (forsøge) at
tilvejebringe lovhjemmel for det grundlovsstridige indgreb, må det også være statens opgave at undersøge
hver enkel sag.
Staten kan ikke pålægge de skadelidte at forklare, hvorvidt et aktiv er lovligt
–
det vender bevisbyrden
rundt i en situation, hvor bedrifterne er nedlagt
–
måske er der bankkonti, dokumenter, m.v., der er
umulige eller svære at skaffe eller gendanne.
Udgangspunktet er ret selvfølgeligt, at bedriften i sin helhed er lovlig og hvis staten er af den opfattelse, at
der er dele af en produktion, der ikke er lovlig, så må det være op til staten at dokumentere dette. Det kan
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 206 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2365551_0003.png
ikke blive mink-avlerens problem.
Dette bør præciseres i lovforslaget
for at sætte klare grænser for,
hvordan bemyndigelsen skal anvendes.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk