Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
21. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 20. maj 2021, stillet mig følgende spørgsmål, nr. 26
ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at lovforslaget er udtryk for en kontinuitetstankegang, hvor den
ordning, der gælder for kabel-tv-pakker, også kan finde anvendelse i forhold til pakker,
der betjener sig af en anden teknologi?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører den foreslåede § 35 i Ophavsretsloven.
Jeg er enig i, at lovforslaget er udtryk for lige vilkår for videreudsendelse af indhold og
medfører teknologineutralitet ift. videreudsendelse. Dette fremtidssikrer den danske
model.
Ophavsretslovens § 35 er gennem sine mere end 35 år løbende blevet tilpasset
udviklingen på tv-markedet, senest i 2014. Udvidelsen af § 35 til også at omfatte
streamingtjenester blev netop foreslået i 2017 af finansieringsudvalget med henblik på
at muliggøre en fornyelse af markedet for distribution af indhold for at sikre en
videreførelse af denne væsentlige kilde til finansiering af dansk indhold.
Det såkaldte Finansieringsudvalg skrev bl.a. følgende i sin rapport fra 2017, på s. 103:
”Udvalget anbefaler, at indholdet af § 35 løbende holdes op mod den fortsatte
teknologiske udvikling med henblik på konstant at sikre en løbende modernisering af
aftalelicensbestemmelsen, så den matcher det til enhver tid værende teknologiske
stade, bl.a. med henblik på at opnå teknologineutralitet.”
Dok. nr. 21/03442-2