Det er på mange måder en festdag i dag for ophavsretshaverne. 5 års europæisk benhård kamp – og det var virkelig en hård politisk kamp – for at bringe den retstilstand, der gælder i den fysiske verden, over i den virtuelle verden kan vi nu sætte et punktum for rent lovgivningsmæssigt. Så kan dem, der har ophavsretten til de materialer, de laver, endelig få deres penge – tror I. Men jeg må jo konstatere, at der ikke var den store lydhørhed over for de ændringsforslag, som KD har stillet i forbindelse med lovforslaget. Det undrer mig en lille smule, for nu har jeg i årevis som europapolitiker hørt om overimplementering, overimplementering og overimplementering, og at de direktiver, der bliver lavet i EU, er for uklare. Nu laver vi en uklar lov herhjemme på baggrund af et ret klart direktiv, og vi overimplementerer.
Det er mig en gåde, hvordan kulturordførerne kan gøre det med åbne øjne. Man kan selvfølgelig sige: Arh, det er igen et direktiv, det er teknik, som vi behandler, som vi altid behandler direktiver fra EU herhjemme, nemlig skøjter lidt let hen over det, og så kan vi altid give EU skylden, når det bagefter er noget skidt. Det er den måde, man typisk gør det på. Men sagen er, at ved at man her i dag, og det vil jeg gerne have at alle er klar over at de gør med åbne øjne, har stemt de ændringsforslag ned – jeg skal sige, at jeg selv stemmer for lovforslaget – får vi så mange retssager i den kommende tid, som kommer til at forsinke processen, og som kommer til at forsinke den retmæssige betaling, som kunstnerne skal have. Det vil jeg gerne sætte en hel del på højkant i et væddemål om bliver tilfældet.
Enhver kulturordfører, der sidder i dette lokale, ved, hvad det er for en retstilstand, vi f.eks. har på blankbåndsområdet, hvor kunsterne har måttet true staten med retssager osv. Og alle os, der har været til møde med producenterne og med ophavsrettighedsorganisationerne, ved, at de diskuterer ud fra vidt forskellige virkeligheder. Det er jo den problemstilling, vi har stået over for. Der er ingen af de to parter, der anerkender hinandens virkelighed, og når man ikke gør det, er det saftsuseme svært at sætte sig ned og forhandle det niveau, som betalingen skal være på.
Jeg vil i øvrigt gerne sige tak til Nye Borgerlige, som har forstået sagens alvor, og jeg håber ikke, at vi får de her retssager, men jeg tror, at det er det, vi kommer til, fordi vi nu får en overimplementering og uklarheder i loven.
Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, at loven, sådan som den skal i de her sammenhænge, ikke er blevet notificeret i Kommissionen. Det er jo normalt sådan, at når man fremsætter et lovforslag, skal man i forbindelse med høringsfasen, når det har grænseoverskridende karakter, og det har det, have det notificeret i Kommissionen, således at ændringer kan blive indføjet inden andenbehandlingen. Det er ikke sket.
Jeg vil egentlig gerne spørge kulturministeren om, hvorfor det ikke er sket, da det jo er et kompliceret stofområde og har så grænseoverskridende karakter og er en implementering af et direktiv. Kulturministeren glimrede jo sidste gang ved ikke at komme op på talerstolen og deltage i debatten, da jeg prøvede at rejse den i forbindelse med det her, men måske vil kulturministeren i dag svare på, hvorfor man ikke har notificeret det og så måske havde fået en nødvendig rådgivning i forhold til at lave en præcis og klar implementering af et vigtigt direktiv.
Men når det er sagt, vil jeg alligevel gerne ønske ophavsretsorganisationerne tillykke med, at der nu i hvert fald kommer en retstilstand, så vi kan få gjort op med verdenshistoriens største kunsttyveri, som det reelt har været i alt for mange år, fordi vi i vores teknologibegejstring har lukket øjnene for alle de penge, som nogle har tjent på andres værker og ikke rettelig betalt royalties for. Den retstilstand hører op, og det viser jo så også, at uanset hvor svært det er, kan der faktisk godt laves god lovgivning i EU-sammenhæng. Jeg ville ønske, at vi var lige så dygtige til at implementere de direktiver her i huset. Det er vi ikke. Men nu bliver det i det mindste implementeret. Den sidste frist for det er den 7. juni. Det kan vi da i det mindste glæde os over.
Men dem, der stemte imod ændringsforslagene, skal vide, at de bærer et ansvar for det, hvis det er sådan, at det hele ender i retssager. Det synes jeg Tinget bør vide. Tak for ordet.