Sundhedsudvalget 2020-21
L 204
Offentligt
2389752_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-05-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2015111
Dok. nr.: 1710704
Folketingets Sundhedsudvalg har den 22. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 204 - Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter
m.v. og forskellige andre love) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren med henvisning til spørgerens bemærkninger under 1. behandling yde
teknisk bidrag til ændringsforslag, som sikrer, at patienten skal samtykke, for at en
tandlægejournal kan overdrages fra en privatpraktiserende tandlæge til en anden pri-
vatpraktiserende tandlæge?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist henvise til mit samtidige svar på SUU L 204 - spørgsmål 1
vedrørende reglerne på området, herunder patientens mulighed for at modsætte sig,
at journalen fortsat opbevares af det overtagende behandlingssted.
Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i praksis modtager ganske få henven-
delser fra borgere i forbindelse med klinikoverdragelser mellem tandlæger. Det er
desuden heller ikke styrelsens indtryk, at de nugældende regler for overdragelse ud-
gør et problem for patienternes retsstilling.
Den påtænkte ændring giver dog mulighed for, at patientens journal kan overdrages
til en anden faggruppe. Dette medfører muligvis, at det vil være mindre forventeligt
for patienten, at journalen er overdraget til det overtagende behandlingssted, hvis
vedkommende ikke har været informeret om overdragelsen.
Af samme årsag er der foreslået en ændring af journalføringsbekendtgørelsen, hvoraf
det følger, at en tandlægejournal, der er overdraget fra en tandlægeklinik til en tand-
plejeklinik eller omvendt i forbindelse med et salg, altid kan overdrages tilbage til den
faggruppe, der oprindeligt havde journalen, hvis patienten måtte ønske dette, også
selvom der på dette tidspunkt ikke er tale om en overdragelsessituation.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke vurderet, at der var behov for yderligere tiltag,
herunder et udtrykkeligt forudgående samtykke fra patienten.
Det skal hertil endnu engang understreges, at den sundhedsperson, der har patient-
journaler i sin varetægt, kun må tilgå oplysninger i de pågældende journaler, når
dette gøres i overensstemmelse med reglerne i sundhedslovens kapitel 9, herunder i
forbindelse med en aktuel behandling af patienten.
./.
L 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om et ændringsforslag om patientens samtykke, før en journal kan overdrages til en anden privatpraktiserende tandlæge, til sundhedsministeren
Jeg kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag om, at patienten skal samtykke
forud for, at en tandlægejournal kan overdrages fra en privatpraktiserende tandlæge
til en anden privatpraktiserende tandlæge.
Et ændringsforslag vil dog kunne affattes som forslået nedenfor.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Teknisk bistand
til
ændringsforslag til L 204 - Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om tobaksvarer m.v., lov om
elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love
Ændringsforslag
Af […]
Til § 1
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 25, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Fravigelser kan ikke omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæger.««
[Fastsættelse af krav om patientens samtykke ved klinikoverdragelser mellem tand-
læger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af autorisationslovens § 25, stk. 4, 1. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse
med, at en anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient
eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin virksomhed.
Det følger af autorisationslovens § 25, stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed
på dette område bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger de almindelige be-
stemmelser om patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i § 25, stk. 4, hvorefter Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed ikke kan bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger de almindelige
Side 2
L 204 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om et ændringsforslag om patientens samtykke, før en journal kan overdrages til en anden privatpraktiserende tandlæge, til sundhedsministeren
bestemmelser om patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger, i de
tilfælde, hvor der er tale om klinikoverdragelser mellem tandlæger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der stilles krav om indhentelse af samtykke
fra hver enkelt patient, før journalen kan overdrages fra en tandlægeklinik til den
overtagende tandlægeklinik.
Side 3