Sundhedsudvalget 2020-21
L 204 Bilag 5
Offentligt
2388687_0001.png
04. maj 2021
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: [email protected]
www.dansketandplejere.dk
www.facebook.com/tandplejer
Vedr. L 204 Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske
cigaretter m.v. og forskellige andre love.
(Specifikt vedr. ændring af journalføringsreglerne).
Danske Tandplejere har med interesse fulgt lovforslaget og debatten herom. Vi finder på
den baggrund grundlag for at henvende os til Folketingets Sundhedsudvalg for at knytte
følgende bemærkninger til lovforslaget samt tilhørende debat:
Danske Tandplejere
-
-
støtter fuldt op om forslaget og om en af ændring af loven.
bakker op om, at det bør sikres, at udveksling af journaler kun kan ske mellem
autoriseret tandfagligt personale forstået ved tandplejere og tandlæger med pati-
entens samtykke. En udveksling mellem autoriseret tandfagligt personale på bag-
grund af patientens samtykke er med til at understøtte den fortrolighed, der ligger
naturligt i den autoriserede sundhedsprofessionelles udførelse af sit hverv hos
patienten samt bevare behandler-patient-fortrolighedsforholdet.
er enige i, at det skal være op til den enkelte patient, om denne ønsker, at ved-
kommendes journal skal overdrages til en ny eller anden behandler ved at give
samtykke.
opfordrer til, at der skabes mulighed for, at en patientjournal uden bureaukratiske
og administrative processer kan overføres (videregives) mellem en tandlæge og
en tandplejer, hvis en patient vælger at skifte fra eksempelvis en tandlægeklinik
til en tandplejerklinik eller omvendt. Overdragelsen skal naturligvis ske på patien-
tens ønske og med dennes samtykke og efter de gældende databeskyttelses-
mæssige regler. På den måde understøttes patientens frie valg af tandklinik, så-
dan som området er tænkt i dag, men hvor bl.a. dette praktiske element med de
nuværende regler reelt hindrer patienterne i frit at vælge tandklinik.
-
-
Hvis en patient vælger et andet behandlingssted, selvom det ikke sker ved praksisophør
eller praksisoverdragelse, bør patientjournalen efter Danske Tandplejeres opfattelse
kunne overdrages til det nye behandlingssted, hvis patienten giver sit samtykke til det.
Med de nuværende regler er det kun muligt, hvis patienten vælger et andet behandlings-
sted inden for samme faggruppe. Altså hvis patienten er tilknyttet en tandlægeklinik og
vælger en ny tandlægeklinik eller er tilknyttet en tandplejerklinik og vælger en ny tandple-
jerklinik. Dette giver ikke mening på et område, hvor der ellers er lagt op til, at patienten
frit kan vælge, hvilken type tandklinik man ønsker at modtage behandling på.
Danske Tandplejere er enige i, at den nuværende lovgivning rummer en mulighed for, at
en patient via en tung administrativ og bureaukratiske arbejdsgang kan få en kopi af sin
1
L 204 - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 4/5-21 fra Danske Tandplejere
2388687_0002.png
journal med ved klinikskift, hvis vedkommende skifter til en klinik, som ikke er inden for
samme faggruppe som patientens oprindelige klinik. Det kræver dog, at patienten søger
om aktindsigt mv., og der opstår så en situation, hvor den pågældende patient har to
tandjournaler i det videre forløb, hvilket kun kan udgøre en patientsikkerhedsmæssig ri-
siko.
Det er dertil Danske Tandplejeres oplevelse, at mange patienter ikke ønsker eller bryder
sig om at gøre brug af den nuværende og bureaukratiske fremgangsmåde, hvor det er op
til patienten selv gennem aktindsigt at anmode om en kopi af sin journal og derefter give
oplysningerne til den nye klinik. Mange ønsker ikke, når de har bestemt sig for at søge vi-
dere behandling på en anden klinik, at skulle i kontakt med den klinik, som de ønsker at
forlade. Det skyldes, at patienterne er bekymrede for, om de vil møde vrede, kritik eller
måske ligefrem blive afkrævet et svar på, hvorfor de ønsker en kopi af deres journal udle-
veret ved aktindsigt samt hvorfor de skifter klinik. De nuværende regler stiller altså patien-
terne i en vanskelig situation, som de ikke ønsker at stå i. Danske Tandplejere vil derud-
over gøre opmærksom på, at der allerede i dag kan ske ubureaukratisk udveksling af en
patientjournal, hvis patienten ønsker det, hvis det vel at mærke foregår mellem to tandlæ-
geklinikker eller to tandplejerklinikker
altså inden for samme faggruppe. Men ikke mel-
lem en tandplejerklinik og en tandlægeklinik, da der ikke er taget højde for det i den nu-
værende lovgivning.
Danske Tandplejere er naturligvis enig i, at al journaloverdragelse og udveksling af oplys-
ninger skal foregå efter de persondataretlige regler, som det sker i dag.
I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag på side 11 (https://www.ft.dk/ripdf/sam-
ling/20201/lovforslag/l204/20201_l204_som_fremsat.pdf)
fremgår følgende i forhold til de
foreslåede ændringer:
”3.3. Mulighed for overtagelse af opbevaringspligten for patientjournaler på tværs
af faggrupper mellem tandlægepraksis og tandplejerpraksis
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af autorisationsloven § 25, stk. 4, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fast-
sætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en
anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient, eller en autori-
seret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin virksomhed.
…”
Som overskriften beskriver, så handler dette tiltag om at sikre mulighed for udveksling af
patientjournaler mellem tandplejerklinikker og tandlægeklinikker, hvilket naturligvis skal
ske med patientens samtykke. Dog er det således, at i selve ændringerne til loven er der
kun medtaget en ændring vedr. den sidste del
ved overdragelse (køb og salg) af tand-
klinikker. Der er derfor i Danske Tandplejeres optik et udestående med at sikre, at man
som patient kan skifte klinik og få sin journal med også i de tilfælde, hvor det ikke handler
om, at en klink er blevet købt op af en anden autoriseret tandsundhedsfaglig person.
Danske Tandplejere vil i den forbindelse bemærke til debatten om dette lovforslag, at
Danske Tandplejere finder den omtalte tendens med kapitalfondes opkøb af tandlægekli-
nikker og den udvikling, som omtales at finde sted på tandlægeklinikområdet, bekym-
rende, og Danske Tandplejere støtter samtidig op om, at disse bekymringer drøftes vi-
dere i den overordnede debat og behandling af en reform af voksentandplejeområdet,
som engang vil lægge linjerne for områdets fremtidige udvikling.
2
L 204 - 2020-21 - Bilag 5: Henvendelse af 4/5-21 fra Danske Tandplejere
2388687_0003.png
Danske Tandplejere vil med denne henvendelse opfordre Sundhedsudvalget som en del
af det forberedende arbejde forud for en reform af voksentandplejen til at sikre, at der
ikke kun er skabt mulighed for, at tandklinikker kan overdrages mellem tandlæger og
tandplejere, men også at det sikres, at patienterne kan vælge den tandklinik, som de øn-
sker, og der dermed åbnes op for, at patientens tandjournal følger patienten
også ved
klinikskift mellem eks. en tandplejer- og en tandlægeklinik. Derved lægges det mest flek-
sible og effektive grundlag for en kommende reform, hvorved en strukturel hindring for
patientens valg af tandklinik er fjernet.
Hvis ovenstående ønskes uddybet, står Danske Tandplejere naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Formand
Danske Tandplejere
3