L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
L 204 Bilag 1
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 24-02-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: SUMBGB

Sagsnr.: 2015111

Dok. nr.: 1541585

Kommenteret høringsnotat

Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed, lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige

andre love

(Ændring af journalføringsreglerne, reaktionsmulighed ved manglende betaling af registreringsgebyr på

tatoveringsområdet, supplerende bestemmelser i tilknytning til markedsovervågningsforordningen

samt lovtekniske ændringer i psykiatriloven og strålebeskyttelsesloven)

Høring over lovforslaget

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november til den 23. december 2020

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Alzheimerforeningen,

Ansatte Tandlægers Organisation, Antidote Danmark, Arbejdstilsynet, Arkitektskolen i

Århus, Astma-Allergi Forbund, Bagger-Sørensen Gruppen, Becig, Bedre Psykiatri,

Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Bilfærgernes Rederiforening,

Bispebjerg Hospital

–

Tatoveringsklinikken, BrancheDanmark, Brancheforeningen af

Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Private

Hospitaler og Klinikker, British American Tobacco, Brugerforeningen, Brugernes

Akademi, Børnerådet, Center for Hjerneskade, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), Coop Danmark, Dagrofa, Danmarks Apotekerforening, , Danmarks

Farmaceutiske Selskab, Danmarks Lungeforening, Danmarks Privatskoleforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC), Danmarks

Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Automatbranche Forening,

Dansk Bold Union, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk e-Damper

Forening (DADAFO, Dansk Erhverv, , Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk

Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT

–

Råd for IT-og

persondatasikkerhed, Dansk Kosmetolog Forening, Dansk Lungemedicinsk Selskab,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab for

Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed,

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk

Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Tatovør Laug, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Dental Laboratorier,

Danske Erhvervsskoler, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske

Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske

Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Danske

Ældreråd, Datatilsynet, De Professionelle Uafhængige Tatovører i Danmark, De

Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Nationale

Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Diabetesforeningen, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Designskolen i

Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Deutscher Schul-

und Sprachverein für Nordschleswig, Diabetesforeningen, Efterskoleforeningen,

Efuma, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium,

Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Selskab

for Addiktiv Sygepleje, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund

–

3F,

Farmakonomforeningen, Fertin Pharma, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FLOR

–

Foreningen af Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for

Børn og Unge (FADD), Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af

forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler,

Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,

Foreningen af Private Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningen af Speciallæger,

Forsikring & Pension, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler,

Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,

Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Inspektorforening,

Gymnasieskolernes Rektorforening, Hjerteforeningen, Hjernesagen,

Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HK - Handel, Hotel-, Restaurant - &

Turisterhvervet (HORESTA), House of Oliver Twist A/S, Høreforeningen,

Industriforeningen for generiske lægemidler, Industriforeningen for Generiske og

Biosimilære Lægemidler (IGL), Institut for Menneskerettigheder,

Jordemoderforeningen,

KFUM’ s So iale Ar ejde, Kirke s Korshær,

KL, Komiteen for

Sundhedsoplysning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst ansatte (KTO),

Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns

Universitet - Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Maskinmesterskole og

Elinstallatørskole, Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,

Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af

nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af opholdssteder,

botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af

Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU),

Landsforeningen LEV, Landsforeningen Røgfrit Miljø, Landsforeningen mod

spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC,

Lilleskolerne, LO

–

Landsorganisationen i Danmark, Lungeforeningen,

Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MARTEC (Maritime Training and

Education Centre) , Maskinmestrenes Forening, Medicoindustrien, Megros

(Foreningen af medicingrossister), Mødrehjælpen, Nærbutikkernes Landsforening,

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Parallelimportørforeningen af

lægemidler, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,

Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark, Pharmakon, Philip Morris,

Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Private

Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolerne,

Professionelle Danske Tatovører, PTU's RehabiliteringsCenter, Rederiforeningen for

mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,

Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og

Takstnævn, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden

på Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røgfri Fremtid, Rådet for de grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt

Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), SAND

–

De Hjemløses

Side 2

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Landsorganisation, Scleroseforeningen, SIMAC, Skole og Forældre, Smoke It, Smoke

Solution, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet, Sund By Netværket,

Sundhedskartellet, SUS Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat, Swedish Match,

Syddansk Universitet - Sundhedsfagligt Fakultet,

Sygeforsikri ge ”Da ark”,

Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Transporterhvervets

uddannelser (TUR), Ældresagen og Aarhus Universitet

–

Health,

Ungdomsskoleforeningen, University Colleges Denmark , VUC Bestyrelsesforening,

Aarhus Maskinmesterskole.

Udkastet til lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.

2. Høringssvar og kommentarer

Sundhedsministeriet har modtaget indholdsmæssige bemærkninger fra følgende

myndigheder, organisationer m.v.:

Ansatte Tandlægers Organisation, Becig, British American Tobacco, Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Selskab for Almen

Medicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter,

Danske Regioner, Danske Tandplejere, De Professionelle Uafhængige Tatovører i

Danmark, Fagligt selskab af Kliniske Diætister, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Kræftens

Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Lungeforeningen,

Lægeforeningen, Pharmadanmark, Region Nordjylland, Region Syddanmark,

Rigsadvokaten, Sikkerhedsstyrelsen, Smoke It, Tandlægeforeningen,

Tobaksindustrien og Tobaksproducenterne.

Aarhus Universitet

–

Health, Danmarks Privatskoleforening, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier,

Danske Ældreråd,

Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Det Etiske Råd, Institut for

Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, Patienterstatningen, Philip Morris,

Politiforbundet, Psykolognævnet, Region Sjælland, Rådet for Socialt Udsatte, SDU,

SSP-Samrådet, og Ældresagen har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til

lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriet bemærkninger er

kursiverede.

Bemærkninger til forslaget om fastsættelse af driftsherrens organisatoriske

ansvar

Danmarks Apotekerforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske

Regioner, FOA, Region Nordjylland og Lægeforeningen finder forslaget

hensigtsmæssigt.

3.1. Driftsherrens ansvar

Danske Regioner finder, at det ikke af lovforslaget fremgår tydeligt, hvem der skal på-

tage sig ansvar som driftsherre, samt hvilken ansvarsramme en driftsherre skal have i

praksis. Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at det ikke forventes, at regio-

nerne vil blive opfattet som "driftsherre" for praksissektorens ydere.

Lægeforeningen finder det glædeligt, at det i lovforslagets bemærkninger slås fast, at

en sundhedsperson hverken i en tilsynssag hos Styrelsen for Patientsikkerhed eller i

en klagesag, der behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, vil modtage

Side 3

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

sanktioner eller kritik, hvis mangelfuld journalføring kan tilskrives forhold, som

driftsherren har ansvaret for.

Danske Fysioterapeuter imødeser, hvorledes loven skal udmøntes,

herunder hvilke sanktioner Styrelsen for Patientsikkerhed vil iværksætte over for

arbejdsstederne, i fald der findes manglende overholdelse af pligter fastsat i

lovgivningen om journalføring, der kan tilskrives driftsherrens dispositioner og

organisering af arbejdet.

Rigsadvokaten har bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt, at der fastsættes

nærmere retningslinjer for bødeudmålingen.

Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse nødvendigt at driftsherrens

organisatoriske ansvar for journalføring bliver nærmere fastlagt i autorisationsloven,

da lovgivningen i dag alene beskriver den enkelte sundhedspersons

journalføringspligt.

Med forslaget understeges det, at regionsråd, kommunalbestyrelser, statslige

institutioner og private virksomheder har et selvstændigt organisatorisk ansvar for

behandlingsstedets patientjournaler. Ansvaret indebærer at de som driftsherrer og

arbejdsgivere bl.a. har ansvaret for planlægning og indretningen af opgaver, f.eks. via

delegation og instrukser, tilstrækkelige ressourcer, herunder medarbejdere med de

fornødne kvalifikationer og kompetencer.

Su dheds i isteriet skal hertil be ærke, at der ved e ”driftsherre” forstås

offentlig eller privat selvstændig juridisk person, der varetager driften af steder, tilbud

eller lignende, hvorigennem der udøves sundhedsfaglig virksomhed. Det kan

eksempelvis være en region, kommune, statslig institution eller privat klinik, kæde af

klinikker mv.

Lovforslaget fremsættes således for at tydeliggøre, at driftsherren i praksis har en

central rolle for en forsvarlig udformning og anvendelse af de lokale journalsystemer,

så de er praktisk anvendelige og overskuelige, og journalføring kan ske rettidigt og i

nødvendigt omfang. Forslaget fremsættes også for samtidig at understrege, at

ansvaret for fejl og manglende overholdelse af pligter for journalføring fastsat i

lovgivningen, der kan tilskrives driftsherrens dispositioner eller mangelfulde

organisering af arbejdet og behandlingsstedet, ikke kan pålægges den enkelte

sundhedsperson.

Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed får bemyndigelse til ved bekendtgørelse

at fastsætte det nærmere indhold af driftsherrens organisatoriske ansvar, så der er

tydelighed og gennemsigtighed omkring kravene til driftsherren. Sundhedsministeriet

skal hertil understrege, at det forudsættes, at der efter bemyndigelsen alene vil kunne

fastsættes generelle krav til det organisatoriske ansvar for patientjournalens

opbygning, struktur, indhold og adgangen til at foretage journalføring.

Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at der i pkt. 3.1.2. i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget er tilføjet et afsnit om retningslinjer for bødeudmålingen.

3.2. Anvendelse af patientjournaler

Danske Patienter finder, at det bør skrives ind i autorisationsloven, at reglerne for

journalføring har flere formål, og at det tillige bør fremgå af lovgivningen, at

Side 4

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

driftsherrer skal sikre rammer for, at journalføringen kan ske i forbindelse med eller

snarest muligt efter patientkontakten.

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT) finder, at det bør præciseres, at

patientjournalerne kun skal indeholde det, der er nødvendigt og relevant for

behandlingen, således at journalerne bliver overskuelige.

Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at patientjournalen er

overskuelig og dermed anvendelig i patientbehandlingen.

Det er endvidere efter ministeriets opfattelse afgørende for den daglige arbejdsgang

og effektiviteten i sundhedsvæsenet, at den retlige regulering på området

understøtter en enkel og fleksibel journalføring i praksis og tager højde for de vilkår,

som sundhedspersonalet arbejder under.

Sundhedsministeriet kan hertil oplyse, at det fremgår af autorisationslovens § 22, stk.

2, at patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og

sikker patientbehandling, og at oplysningerne skal journalføres så snart som muligt

efter patientkontakten. Ministeriet har ikke fundet anledning til at præcisere dette

yderligere.

3.3. Fremadrettet læring

Danske Fysioterapeuter foreslår, at Styrelsen for Patientsikkerhed målretter

læringsindsatser om praktisk anvendelighed af lovændring og ny

journalføringsbekendtgørelse, og at der med læringsindsatser sættes

fokus på, at der på arbejdsstederne arbejdes målrettet med at udvikle it systemer

således, at sundhedspersoner i endnu højere grad kan opleve de digitale redskaber

som hjælpsomme til at løfte deres kerneopgave.

Lægeforeningen foreslår, at indførelsen af de nye regler følges op af en gennemgang

af, om de elektroniske patientjournalsystemer, der i dag bruges på landets sygehuse,

i tilstrækkelig grad sikrer, at der kan ske korrekt og rettidig journalføring, herunder

om systemerne sikrer et tilstrækkeligt overblik for sundhedspersonerne.

Sundhedsministeriet anerkender, at der med den foreslåede fastsættelse af

driftsherrens organisatoriske ansvar kan opstå et behov for læringsindsatser.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse oplyst, at de planlægger at

gennemføre oplysnings- og læringsaktiviteter i forbindelse med vedtagelsen af de nye

regelsæt om journalføring.

Det skal dog bemærkes, at det er behandlingsstedernes og sundhedspersonernes

ansvar at sikre kendskab til de gældende regler og efterlevelse af disse.

Styrelsen for Patientsikkerhed følger via det organisatoriske tilsyn og som opfølgning

på konkrete henvendelser den løbende udvikling på journalføringsområdet.

Bemærkninger til forslaget om mulighed for overtagelse af

opbevaringspligten for patientjournaler på tværs af faggrupper mellem

tandlægepraksis og tandplejerpraksis

Side 5

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Tandplejere, Region Nordjylland og Danske Regioner finder det

hensigtsmæssigt at udvide muligheden for at overdrage patientjournaler fra kun at

omfatte samme autoriserede faggruppe til også at omfatte overdragelse mellem

tandlæger og tandplejere.

Tandlægeforeningen finder, at patientjournaler kun bør overføres til autoriserede

behandlere med samme uddannelse og virksomhedsområde. Tandlægeforeningen

mener, at patientjournaler hos tandlæger har et indhold, som afspejler tandlægens

uddannelse, kapacitet og virksomhedsområde, og at der er en meget stor risiko for at

behandlinger, fund, diagnoser osv. kan overses eller mistes, såfremt

patientjournalerne oveføres til behandlere uden tilsvarende akademiske og

behandlermæssige uddannelse og forudsætninger, er der en meget stor risiko for at

behandlinger, fund, diagnoser osv. kan overses eller mistes.

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) og Danske Tandplejere finder, at der også

skal sikres hjemmel til, at der kan laves fælles journalsystemer med tværfaglige

patientjournaler i klinikfællesskaber. ATO finder også, at der skal sikres hjemmel til at

patientjournalen kan videregives til videre opbevaring når klinik overdrages fra

tandlæge til tandplejer eller omvendt, når borgeren udskrives fra den kommunale

børne- og ungdomstandpleje, når en borger indskrives i den kommunale omsorgs-,

special- eller socialtandplejen og når tandplejer efter bestemmelserne om

tandplejernes virksomhedsområde og afgrænsningerne heraf skal henvise borgeren

til behandling ved praktiserende tandlæge.

Danske Tandplejere finder det endvidere vigtigt, at det fremadrettet tydeligt fremgår,

at journaler problemfrit også skal kunne overdrages fra en kommunal tandpleje til en

privatpraktiserende tandplejer.

ATO finder endvidere, at det bør fremgå, hvornår overdragelse af patientjournaler

kan foregå uden patientens samtykke, og hvornår samtykke skal indhentes og da

hvem, der skal indhente dette.

Danske Tandplejere finder at det bør præciseres i lovforslagets bemærkninger, at

såvel tandplejere som tandlæger er selvstændigt autoriserede

sundhedsprofessionelle og for begge grupper gælder det, at patienter/borgere kan

være tilknyttet en klinik hos en af faggrupperne samt modtage behandling med

offentlige tilskud enten fra det ene eller det andet sted.

Danske Tandplejere finder endvidere, at det bør fastsættes, at en tandplejer også

altid kan få overdraget en patientjournal, hvis en patient har været tilknyttet først en

tandplejer, så en tandlæge for igen at være tilsluttet en tandplejer. Danske

Tandplejere finder det endvidere nødvendigt, at myndighederne bruger samme

betegnelse for en praksis, således at "tandplejerpraksis" bruges, ligesom

"tandlægepraksis" bruges på tandlægeområdet.

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT) finder, at journaloverdragelse

mellem tandlæger og tandplejer også skal omfatte kliniske tandtekniker, så kliniske

tandtekniker, på lige fod med andre autoriseret behandlere i tandsektoren kan

overdrage/overdrages patientjournaler.

Det er Sundhedsministeriet vurdering af ændringen vil lette arbejdsgange og øge

kvaliteten i forbindelse med patienters skifte mellem tandlæge- og tandplejepraksis

ved disse faggruppers køb og salg af hinandens praksisser.

Side 6

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet finder for nuværende ikke grundlag for, at ændre på, at

selvstændige klinikker samlet i klinikfællesskaber fortsat skal have deres egen

patientjournal og dermed en selvstændig opbevaringspligt for de journalnotater, som

de ansatte sundhedspersoner udarbejder.

Det er ministeriets opfattelse, at sundhedslovgivningens regler om videregivelse og

indhentelse af journaloplysninger allerede i dag giver de nødvendige muligheder for,

at journaloplysninger kan udveksles mellem sundhedspersoner på tværs af sektorer,

klinikker mv., så patientbehandlingen kan ske rettidigt og korrekt. Nærværende

lovforslag omhandler foreslåede ændringer af reglerne om overdragelse af

patientjournaler, dvs. i forhold til hvem der kan overtage opbevaringspligten for den

fulde patientjournal.

Det er dog efter ministeriets opfattelse ikke udelukket, at klinikfællesskaber evt. på

sigt kan få mulighed for at have en fælles journal, men det vil under alle

omstændigheder forudsætte en sikring af et entydigt datamæssigt og fagligt ansvar,

sikring af de gældende patientrettigheder, overholdelse af

databeskyttelseslovgivningen, herunder en afklaring af hvordan journaloplysninger

skal behandles og sikres, også ved ændringer og ophør af klinikfællesskab. Dette vil

kræve en nærmere afdækning, som er uden for dette dettelovforslags rammer.

Sundhedsministeriets har på baggrund af høringssvarene tilføjet ændringer i

lovforslagets bemærkninger.

Det fremgår således nu af bemærkningerne, at en patients nye tandplejer ligeledes

skal have adgang til en tidligere tandplejerjournal til videre opbevaring, hvis journalen

har været overdraget til en tandlæge i forbindelse med køb af en tandplejerpraksis og

patienten igen ønsker at gå hos en tandplejer.

Derudover anvendes nu i lovforslaget samme betegnelse for en praksis, således at

"tandplejerpraksis" anvendes, ligesom "tandlægepraksis" anvendes på

tandlægeområdet.

Sundhedsministeriet skal i forhold til patientens samtykke bemærke, at i situationer,

hvor der er tale om at en patient skifter behandlingssted, kræver overdragelse af

patientjournalen patientens samtykke. I journalføringsbekendtgørelsens § 26, stk. 1,

fremgår det således, at samtykket kan afgives til den autoriserede sundhedsperson,

der videregiver patientjournalen, eller til den autoriserede sundhedsperson, der

modtager patientjournalen.

Ved praksis ophør, lukning eller konkurs og overdragelse af et behandlingssted kræver

overdragelse af patientjournalerne til rette sted ikke patientens samtykke.

Sundhedsministeriet skal derudover bemærke, at Sundhedsministeriet foreslår at

ordningen ikke skal gælde generelt, og foreslår derfor alene en hjemmel til

overtagelse af originale journaler fra tandlægepraksis til tandplejerpraksis. Det

bemærkes hertil, at Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der ikke med samme

styrke gælder tilsvarende faglige behov ift. kliniske tandteknikere.

Bemærkninger til forslaget om Styrelsen for Patientsikkerheds fastsættelse

af krav og pligter ved overdragelse af patientjournaler og ophør praksis

Side 7

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

5.1. Krav til journalens format ved overdragelse til Styrelsen for

Patientsikkerhed

Region Nordjylland og Danske Regioner finder forslaget hensigtsmæssigt.

Lægeforeningen bemærker, at det ikke fremgår af den foreslåede affattelse af § 25,

stk. 5, at bestemmelsen vedrører overdragelse af elektroniske patientjournaler.

Selvom dette fremgår af lovbemærkningerne, bør det efter Lægeforeningens

opfattelse også fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen.

Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at autorisationsloven § 25 om

videreoverdragelse af patientjournaler bør udvides med en udtrykkelig bestemmelse

om, at styrelsen kan stille krav til det format, som elektroniske journalerne afleveres i,

når de overdrages til styrelsen, således at oplysningerne er læsbare og tilgængelige i

de opbevaringssystemer, som styrelsen benytter.

Sundhedsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar ændret i

lovteksten, således, at det nu fremgår, at der er tale om elektroniske patientjournaler.

5.2. Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndigelse til ved overdragelse at

fastsætte regler om pligter for personer, der behandler patientjournaler

Danske Selskab for Almen Medicin (DSAM), Region Nordjylland og Danske Regioner

finder forslaget hensigtsmæssigt.

Lægeforeningen finder, at det er relevant, Styrelsen for Patientsikkerhed får adgang

til at indhente journaler fra systemleverandøren begrundet i hensynet til

patientsikkerhed eller patienters retsstilling.

Patienterstatningen finder det hensigtsmæssigt, at det foreslås at indføre skærpede

regler i autorisationslovens § 25, stk. 6, om overdragelse af elektroniske

patientjournaler til Styrelsen for Patientsikkerhed, bl.a. med det formål at varetage

hensynet til behandling af klage- og erstatningssager.

Danske Regioner finder det væsentligt at sikre at der i forbindelse med sygemeldinger

er tale om en midlertidig overdragelse, således at den sygemeldte sundhedsperson

ikke vil være forhindret i at genoptage sit virke efter endt sygemelding.

DSAM foreslår, at det i loven gøres helt klart, at denne problemstilling ikke kun

vedrører situationer med langtidssygemeldinger på 3 måneder eller mere, men at det

også kan være relevant med journaloverdragelse på denne måde via systemudbyder

ved kortere fravær, hvis den læge, som stopper, ikke er til at få fat på eller af

forskellige årsager ikke gennemfører overdragelsen trods vedvarende og gentagne

opfordringer.

Lægeforeningen mener, at forslaget til ny § 25, stk. 6, i autorisationsloven,

der vil give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til at indhente journaler

fra systemleverandørerne, bør præciseres, således at det fremgår af bestemmelsen,

at der alene "på baggrund af en konkret vurdering' kan fastsættes regler om de

pligter, som systemleverandører har, når en autoriseret sundhedsperson "formelt

eller reelt er ophørt med at drive praksis og undlader at efterkomme pligter fastsat i

lovgivningen om at overdrage elektroniske patientjournaler til Styrelsen for

Side 8

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Patientsikkerhed" og "udleveringen er nødvendig af hensyn til patientsikkerheden

eller patienters retsstilling'.

Med den foreslåede ændring ønskes der en mulighed for at fastsætte regler om, at

Styrelsen for Patientsikkerhed fra klinikker, som ophører og i særlige situationer med

eksempelvis langtidssygemeldinger, som kan sidestilles med klinikophør, men hvor

den praktiserende sundhedsperson på anmodning ikke kan eller vil aflevere sine

patientjournaler til Styrelsen for Patientsikkerhed, på anmodning vil kunne forpligte

databehandleren for behandlingsstedets patientjournaler til at aflevere journalerne,

når det er teknisk muligt. Dette vil medføre, at patienten, andre sundhedspersoner og

myndigheder, eksempelvis til brug for klage- og erstatningssager, efterfølgende vil

kunne rekvirere de relevante oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sundhedsministeriet kan oplyse, at der i det foreslåede § 25, stk. 6, er præciseret, at

bestemmelsen både omfatter almindelige praksisophør og andre situationer, som kan

sidestilles hermed, f.eks. lange sygemeldinger. Det er endvidere i bemærkningerne

præciseret, at perioden, hvor et behandlingssted ikke har haft personale på

behandlingsstedet til at administrere patientjournalerne eller i øvrigt vedvarende ikke

efterkommer henvendelser fra styrelsen om at aflevere journalerne pga. praksisophør

som udgangspunkt vil skulle have en varighed på mindst 3 måneder, men at der efter

en konkret vurdering kan være behov for overdragelse af oplysninger fra

databehandleren for et behandlingsstedets patientjournaler på et senere eller

tidligere tidspunkt alt efter omstændighederne.

Sundhedsministiet skal understrege, at bestemmelsen ikke vil medføre, at den

sygemeldte sundhedsperson vil være forhindret i at genoptage sit virke efter endt

sygemelding. Ministeriet skal også understrege, at der ikke er tale om et krav om en

langtidssygemelding på mere end tre måneder, men der skal foretages en konkret

vurdering af, om situationen kan sidestilles med klinikophør.

Det skal også understreges, at det vil være en betingelse i de kommende regler, at

udleveringen er påkrævet af hensyn til patientsikkerheden, patienters retstilling eller

andre væsentlige hensyn.

Bemærkninger til forslaget om bortfald af tatovørers registrering ved

manglende opretholdelse af registrering og manglende betaling af gebyr

De Professionelle Uafhængige Tatovører i Danmark erklærer sig enige i at

registreringen af et tatoveringssted bortfalder, hvis ejeren af tatoveringsstedet ikke

opretholder registreringen og ikke betaler gebyr. Dog opfordrer DPUT til at der sikres

en procedure, således at indehaver i et registreret tatoveringssted, der har en

igangværende sag om betalingsproblematikken, ikke blot bliver afregistreret.

Sundhedsministeriet skal bemærke, at det er ikke intentionen med bestemmelsen, at

registreringen af et tatoveringssted bortfalder uanset omstændighederne.

Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at der vil blive taget hensyn til, om ejeren af et

tatoveringssted har oplevet udfordringer med at foretage opretholdelsen af

registreringen eller betaling til årsdatoen.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil Sikkerhedsstyrelsen udsende

servicebreve til ejerne i god tid inden årsdatoen, så der er god tid for ejeren til at

kontrollere de registrerede oplysninger og gennemføre betalingen inden udløbet af

registreringsåret. Der er ingen negativ betydning forbundet med at betale gebyret før

Side 9

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

årsdatoen, da årsdatoen og dermed det kommende år, der betales for, vil være

uafhængig af, at betalingen gennemføres f.eks. en eller to uger i forvejen.

Det skal i denne forbindelse endvidere bemærkes, at det ikke har betydning for

gebyrets størrelse, selv om registreringen af et tatoveringssted bortfalder. Ejeren af

tatoveringsstedet har altid mulighed for at tilmelde sig ordningen igen ved at lade

stedet registrere og betale gebyr. Det er dog ikke tilladt at udføre tatoveringer, mens

tatoveringsstedet ikke er registreret.

Rigsadvokaten har bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt, at der fastsættes nær-

mere retningslinjer for bødeudmålingen.

Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at der i pkt. 3.5.2. i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget er tilføjet et afsnit om retningslinjer for bødeudmålingen.

Bemærkninger til forslaget om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov

om elektroniske cigaretter m.v

Langt størstedelen af høringssvarene støtter overordnet lovforslaget. Der er tale om

høringssvar fra blandt andet Dansk Erhverv, Danske Patienter, Dansk Selskab for

Folkesundhed, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Tandlægeforeningen, som

alle finder det positivt og bakker op om, at Sikkerhedsstyrelsen får muligheden for at

udtage produkter til kontrol ved brug af skjult identitet og ultimativt blokere

hjemmesider, hvis et forbud eller påbud ikke er efterkommet eller

onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der

udgør en alvorlig risiko. British American Tobacco og Tobaksindustrien hilser de

foreslåede ændringer velkommen, da de vil sikre en større lighed i håndhævelsen

uanset om der er tale om en fysisk butik eller en online grænseflade, og hvad enten

sidstnævnte er dansk eller udenlandsk. Tobaksproducenterne mener, at det er

positivt, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol med tobaks- og nikotinprodukter samt e-

cigaretter styrkes, da det er med til at sikre et marked, hvor der sælges godkendte,

lovlige produkter af autoriserede forhandlere og producenter. Dette er samtidig også

med til at sikre en mere fair konkurrence i overensstemmelse med

markedsovervågnings-forordningen, der ligeledes har til formål at sikre, at der ikke

sælges ulovlige og ukontrollerede produkter til forbrugere.

7.1. Inddragelse og frister

Tobaksproducenterne

he viser til WHO’s ra

eko ve tio , so ikke udelukker

kontakt imellem offentlige myndigheder og industri, og opfordrer derfor til

inddragelse af alle relevante parter og deres kommentarer i tilblivelsen af lovgivning.

SMOKE-IT bemærker, at tidsfristen for indsendelse af høringssvar (løbende fra den

23. december 2020 til den 15. januar 2021) er alt for kort, og at det har været svært

at nå at afgive høringssvar pga. jul, nytår og nedlukning pga. covid-19 situationen.

Ministeriets kommentar: Sundhedsministeriet har udarbejdet lovforslaget under

hensyntagen til de forpligtelser, der følger af, at Danmark er partsland til

rammekonventionen om tobakskontrol (FCTC). Sundhedsministeriet har valgt at

sende lovforslaget i bred høring

–

også til en række repræsentanter for tobaks- og e-

cigaretindustrien - da der er en række tekniske elementer, som det vurderes relevant

at disse interesserenter har mulighed for at give bemærkninger til.

Sundhedsministeriet ville under normale omstændigheder have afsat en 4 ugers

høringsperiode, men grundet EU-retlige implementeringsmæssige forpligtelser, har

Side 10

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet med dette lovforslag set sig nødsaget til at reduceret

høringsperioden til 3,5 uger som desværre løb over jul og nytår.

7.2. Ressourcer til Sikkerhedsstyrelsens kontrol

Lungeforeningen, Danske Patienter, Tandlægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse,

Dansk Selskab for Folkesundhed opfordrer til, at der allokeres tilstrækkeligt med

ressourcer til Sikkerhedsstyrelsens arbejde for at kunne håndhæve loven.

Lungeforeningen påpeger endvidere, at handel med tobak, tobakssurrogater mm. i

høj grad foregår også på udenlandske hjemmesider, hvorfor de understreger

vigtigheden i at tilføre tilstrækkelige ressourcer til Sikkerhedsstyrelsen, hvis indsatsen

skal have den optimale effekt, da markedsovervågningsopgaven har et stort omfang.

Tandlægeforeningen påpeger, at sanktionsmulighederne med fordel kunne suppleres

med en straks-sanktion, således at åbenlyst ulovlige produkter, fx produkter, der ikke

er godkendt til salg i DK, konfiskeres ved kontrolbesøget. Om muligt udskrives bøde

til forhandleren ved samme besøg.

Ministeriets kommentar: Markedsovervågningsforordningen ligger blandt andet til

grund for de supplerende bestemmelser ift. Sikkerhedsstyrelsens kontrol af tobak og

relaterede produkter. Lovforslaget giver Sikkerhedsstyrelsen redskaber ift. at

opretholde en effektiv og tidssvarende kontrol på området. Lovforslaget ændrer ikke

ved, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol fortsat foregår inden for de allerede fastsatte

økonomiske rammer på området.

7.3. Lovens anvendelsesområde ved brug af skjult identitet

Dansk Selskab for Folkesundhed, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse og Lunge-

foreningen mener, at lovforslaget bør omfatte tobakssurrogater, så markedsovervåg-

ningen med skjult identitet omfatter alle tobaks- og nikotinprodukter, der ikke er

godkendt som lægemidler, da disse påpeger, at det i loven ikke fremgår tydeligt,

hvorvidt tobakssurrogater er omfattet af markedsovervågningen. Dansk Selskab for

Folkesundhed udtrykker, at de ønsker at alle tobaksprodukter hermed var berørt af §

33b, men formoder, at det ikke er tilfældet og mener, at der er behov for at uddybe

dette nærmere.

Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen mener derudover, at

markedsovervågningen også bør omfatte tilbehør (og accessoriske produkter), der

bliver brugt sammen med tobak, e-cigaretter og lignende, så Sikkerhedsstyrelsen

også får mulighed for at føre kontrol ved brug af skjult identitet med tilbehøret. Som

eksempler kan nævnes tilbehør til opvarmet tobak og e-cigaret-hardware.

Sikkerhedsstyrelsen mener, at det vil være en stor fordel for dem som kontrolmyn-

dighed, hvis anvendelsesområdet for loven og dermed også lovens kontrolbeføjelser

–

eventuelt på sigt - udvides fra alene at omfatte tobaksvarer, urtebaserede rygepro-

dukter, elektroniske cigaretter samt genopfyldningsbeholdere til også at omfatte ek-

sempelvis tobakssurrogater og udstyr, der gør det muligt at ændre produkternes duft

eller smag.

Ministeriets kommentar: Sundhedsministeriet har forudsat, at Sikkerhedsstyrelsen

kontrol på området skal omfatte produkterne reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og

Side 11

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

lov om elektroniske cigaretter

–

herunder også de produkter som reguleres i lovene

som følge af vedtagelsen af L 2071 af 21. december 2020. Lovforslaget er tilrettet så-

ledes, at det fremstår klart, at Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer produkter reguleret i

hhv. lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

7.4. Refundering af omkostninger og brugen af skjult identitet

Dansk Erhverv, Danske Patienter, Dansk Selskab for Folkesundhed, Kræftens Bekæm-

pelse, British American Tobacco Denmark A/S (BAT), Tobaksproducenterne, Tobaksin-

dustrien og Tandlægeforeningen finder det positivt, at Sikkerhedsstyrelsen får mulig-

hed for at udtage produkter til kontrol under skjult identitet, både i fysiske butikker

og online.

Det er Tobaksproducenternes forhåbning, at Sikkerhedsstyrelsen i høj grad vil gøre

rug af ulighede for ”skjult ide titet”, åde i forhold til det ko krete lovforslag,

men også i tilfælde af brud på reglerne for salgsaldersgrænser, der forbyder salg af

tobak og alkohol til unge under 18 år, så det sikres, at mindreårige ikke får adgang til

disse produkter. Derudover bemærker Tobaksproducenterne, at Sundhedsministeriet

i udkastet til lovforslagets bemærkninger anerkender, at den nationale handleplan

mod børn og unges rygning vil medføre, at en større andel af de af handleplanen om-

fattede produkter vil blive solgt online (herunder e-væsker, filtre og papir til cigaret-

ter). Da flere og flere tobaks- og nikotinprodukter samt produkter beregnet hertil bli-

ver solgt online, er det nødvendigt

ed e styrket ko trol ed ”o li egræ seflader”,

herunder hjemmesider og apps. Tobaksproducenterne vil i den forbindelse gerne

gøre ministeriet opmærksom på den handel, der pågår på sociale medier

–

platforme,

som navnlig unge benytter sig af.

Ministeriets kommentar: Lovforslaget vedrører udelukkende Sikkerhedsstyrelsens kon-

trol af produkter omfattet af lov om tobaksvarer m.v. samt lov om elektroniske ciga-

retter m.v. Lovforslaget vedrører således ikke kontrollen med de aldersgrænser, der er

fastsat i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Sikker-

hedsstyrelsen er løbende opmærksom på nye måder og metoder ift., hvordan styrel-

sens kontrol skal tilrettelægges - også i forhold til handel online og sociale medier

Smoke It bakker op om Sikkerhedsstyrelsens nuværende beføjelser ifbm. kontrol af

produkter på markedet, men finder det urimeligt, at Sikkerhedsstyrelsen kan få

dækket udgifter ifbm. køb af anmeldte produkter. Smoke It påpeger, at de mener, at

de betaler rigeligt i registrering af produkterne. Smoke IT påpeger, at DK har de

højeste gebyrer for registrering af produkter, sammenlignet med de øvrige EU-lande.

De høje gebyrer gør iflg. Smoke It bl.a., at forhandlere og importører er yderst kritiske

i forhold til produkter, der anmeldes. Smoke it bemærker hertil, at såfremt de nye

beføjelser beskrevet i lovforslaget, om at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften

refunderet, hvis udtagelsen har nødvendiggjort en betaling, iværksættes for at sætte

ind over for forhandlere der bevidst sælger ulovlige og ikke anmeldte produkter,

bakker de gerne op om tiltagene. Derfor håber de, at proceduren med udlevering af

lovlige, anmeldte produkter ved forespørgsel, fortsætter som hidtil.

Ministeriets kommentar: Formålet med bestemmelsen er at sidestille produkter

udtaget til kontrol med skjult identitet, hvor Sikkerhedsstyrelsen har måttet foretage

en betaling, og produkter udleveret til kontrol i eksempelvis en fysisk butik, hvor

udgiften er afholdt af den, som udleverer produktet til kontrol.

Side 12

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

7.5. Viderefakturering af omkostninger forbundet med eksterne tekniske

undersøgelser

Lov om tobaksvarer m.v.

Tobaksproducenterne og British American Tobacco Denmark A/S (BAT) gør opmærk-

som på, at Sikkerhedsstyrelsen allerede opkræver gebyrer til dækning af kontrolopga-

ver jf. § 43, stk. 1 i lov om tobaksvarer mv. (§ 32-39). Producenter betaler således i

forvejen betydelige halvårlige gebyrer for dækning af Sikkerhedsstyrelsens kontrolop-

gaver, herunder kontrolopgaver oplistet i lovens § 35. Der opkræves endvidere bety-

delige årlige gebyrer efter lov om elektroniske cigaretter mv.

British American Tobacco Denmark A/S (BAT) påpeger, at det hverken er rimeligt eller

proportionelt, at der skal betales af to omgange for samme forhold. De mener ikke,

at det er i overensstemmelse med Markedsovervågningsforordningen at opkræve

dobbeltgebyr. Af Markedsovervågningsforordningens art. 15 fremgår, at

"Medlems-

staterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at opkræve alle omkost-

ninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdrivende for så vidt angår til-

fælde af manglende overensstemmelse.".

Som det fremgår af bestemmelsen, gives

der ikke mulighed for dobbeltopkrævning af gebyrer. Andet led i § 35, stk. 2 bør der-

for udelades, således at følgende sætning slettes: "Sikkerhedsstyrelsen kan kræve

omkostninger forbundet med en ekstern teknisk undersøgelse refunderet, hvis un-

dersøgelsen medfører, at der træffes afgørelse i medfør af §§ 36 og 37." Hvis ikke

hjemlen til dobbelt-opkrævning i lovforslagets § 35, stk. 2, 2. led udelades, bør det i

det mindste og ud fra almindelige proportionalitets- og rimelighedsbetragtninger

præciseres, at der kun kan opkræves gebyrer for nødvendige og rimelige omkostnin-

ger forbundet med eksterne tekniske undersøgelser. Tobaksindustrien tilføjer, at de

tillader sig at gå ud fra, at Sikkerhedsstyrelsen tilsvarende nedsætter budgettet med

det beløb, som hidtil har været allokeret til sådanne eksterne tests jf. § 43, som er

omfattet af den nye bestemmelse, så der ikke finder en overdækning sted.

Ministeriets kommentar: Det er korrekt, som det anføres i høringssvarene, at der alle-

rede i dag indkræves gebyr for markedsovervågning jf. i lov om tobaksvarer m.v. og

lov om elektroniske cigaretter m.v. Bestemmelsen går alene på, at Sikkerhedsstyrel-

sen kan opkræve omkostningerne dækket i tilfælde af manglende overholdelse af lo-

ven. Sikkerhedsstyrelsens har oplyst, at der efter deres vurdering ikke er tale om en

uretmæssig dobbeltdækning. De opkrævede gebyrer dækker i al almindelighed mar-

kedsovervågningen i bred forstand, således alle aspekter fra IT-udvikling til deltagelse

i EU-fora m.v. dækkes. Med lovændringen bliver der mulighed for, at Sikkerhedsstyrel-

sen kan kræve refusion af testomkostninger, hvis et produkt ikke er i overensstem-

melse med loven. Der opstår således alene en supplerende omkostning, hvis et pro-

dukt ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, på samme måde som der også kan

ifalde en bøde for ikke at følge lovgivningen. Ved at kunne kræve refusion af testom-

kostninger, er hensigten at placere udgifter, der hvor regelefterlevelsen er den lave-

ste. Da der både for tobak og e-cigaretter er tale om en gebyrordning er Sikkerheds-

styrelsen bundet af det almindelige balanceprincip og princippet om en modydelse.

Balanceprincippet dækker over, at udgifter og indtægter over en given periode skal

balancere, således der hverken betales for meget eller for lidt. Princippet om mod-

ydelse, dækker over, at det gebyr der betales skal modsvares af en modydelse, i dette

tilfælde er modydelsen markedsovervågning. Sikkerhedsstyrelsen evaluerer løbende

gebyrordningen for at tilsikre at disse principper er overholdt. Sikkerhedsstyrelsen vil

ved vurderingen af gebyrordningen tage alle relevante forhold i betragtning.

Side 13

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lov om elektroniske cigaretter:

Smoke IT gør ift. lov om elektroniske cigaretter opmærksom på, at standardiserings-

processen for e-cigaretter stadig er i gang, og at det kan være problematisk, at sende

produkter til eksterne tests, da metoder til test af e-cigaretter stadig er under udvik-

ling. De henviser eksempelvis til kravet om børnesikring af elektroniske cigaretter

herunder

”vejled i g til ør esikring

af elektroniske cigaretter”,

so e d u ku er

vejledende og derfor udarbejdet som en hjælp til fabrikanter og importører, til at

sikre, at deres produkter er børnesikrede. I tillæg til ovenstående ønsker Smoke it

også at gøre opmærksom på, at de har efterspurgt bekendtgørelser vedr. kendeteg-

nede aromaer ifbm. forbuddet mod kendetegnede aromaer med undtagelse af men-

tol og tobak, og at Sundhedsstyrelsen ikke finder det nødvendigt, at udarbejde be-

kendtgørelser ifbm. loven og forbuddet jf. ministerens svar til SMOKE-IT d. 13. januar

2020. Smoke It mener ikke det er rimeligt, at forhandlere og importører skal dække

udgifter til eksterne tests hvis resultaterne, mod forventning, viser, at produkterne

ikke lever op til diverse testmetoder, som de ikke kender. De gør opmærksom på, at

de følger gældende regler og vejledninger. Producenterne tester produkterne, og

som importør sørger de for. at datablade mm. udleveres til Sikkerhedsstyrelsen ved

henvendelse. Smoke It mener det kan blive problematisk hvis det udelukkende er op

til tredjepart at vurdere hvorvidt produkterne lever op til regler, som indtil videre kun

er vejledende og kan fortolkes individuelt, fordi det hidtil har været op til fabrikanter

og importører at sikre, at produkterne lever op til kravene i gældende lov. Sikker-

hedsstyrelsen har hidtil udtaget produkter til vurdering og tests via. stikprøvekontrol-

ler, og har produkter vist sig ikke at leve op til Sikkerhedsstyrelsens krav, er forhand-

lere og importører blevet gjort opmærksom herpå og har stoppet salget af disse.

Ministeriets kommentar: Det er til enhver tid den erhvervsdrivendes pligt at overholde

den gældende lovgivning. Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at de anerkender behovet

for at der skabes klarhed omkring metodik m.v. for så vidt angår testmetoderne for

hvorvidt der er en kendetegnende aroma. Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at de er i

dialog med flere testlaboratorier for at tilpasse eksisterende testmetoder og standar-

der til de særlige forhold som gør sig gældende for e-væsker m.v. Sikkerhedsstyrelsen

vil løbende opdatere på dette arbejde. I forhold til børnesikring af elektroniske ciga-

retter m.v. er dette ikke en del af nærværende lovforslag.

7.6.

Definition af ”alvorlig risiko”

Dansk Selskab for Folkesundhed, Tobaksproducenterne og British American Tobacco

Denmark A/S (BAT)

e er, at det ikke fre går klart, hvad der e es ed ”produk-

ter, der udgør e alvorlig risiko”.

Derfor mener Tobaksproducenterne og British Ame-

rican Tobacco Denmark A/S (BAT),

at for at ska e klarhed o defi itio e af ”produk-

ter, der udgør e alvorlig risiko”,

så bør Markedsovervågningsforordningens defini-

tion af begrebet indbefattes i lov om tobaksvarer m.v., herunder nærmere bestemt i

definitionskataloget i lovens § 2. Det bør i tillæg hertil præciseres i bemærkningerne

til lovforslaget, at ved "skade" forstås, at produkterne udgør en alvorlig risiko for per-

sonskade.

Ministeriets kommentar: Det følger af § 38 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerheds-

styrelsen i specifikke tilfælde, eller såfremt styrelsen i øvrigt måtte vurdere, at produk-

terne udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, kan påbyde fabrikanter, impor-

tører, distributører og detailforhandlere at trække sådanne varer og produkter tilbage

fra markedet eller tilbagekalde dem fra forbrugerne. Alvorlig risiko er i forarbejderne

Side 14

L 204 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

til tidligere lovforslag defi eret so : ”Alvorlig

risiko for menneskers sundhed kan op-

stå i tilfælde, hvor en tobaksvare eller et urtebaseret rygeprodukt har medført skader

på forbrugere, selv om produktet lever op til kravene i den foreslåede lov.”

På de

baggrund ser Sundhedsministeriet ikke behov for at medtage yderligere definition, da

der allerede er en praksis på området ift., hvad der er en alvorlig risiko i lov om to-

baksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

7.7. Andre bemærkninger

Danske Rederier og Færgerederierne noterer sig, at denne høring vedr.

i ple e teri ge af EU’s

markedsovervågningsforordning, som finder direkte

anvendelse i Danmark. De noterer dog også, at de synes, at lovforslaget indeholder

en overimplementering af forordningens anvendelsesområde. Men umiddelbart

synes de ikke, at det har en større betydning, hvorfor de ikke har yderligere

bemærkninger til lovforslaget.

Ministeriets kommentar: Der er med lovforslaget lagt op til at følge Erhvervsministeri-

ets linje for implementeringen af Markedsovervågningsforordningen. Dette medfører

også, at bestemmelsen går videre end markedsovervågningsforordningens mini-

mumsbeføjelse på visse punkter. Dette er valgt af hensyn dels til ensartede beføjelser

for Sikkerhedsstyrelsen på tværs af produktområder, dels en vurdering af, at tobaks-

produkter ikke bør underlægges færre kontrolbeføjelser end andre produkter.

8. Lovforslag

I forhold til det lovforslag, der har været sendt i høring, er der i det fremsatte

lovforslag vedrørende pkt. 3.8.2. foretaget følgende ændringer:



Pkt. 3.8.2 er blevet ændret til pkt. 3.5.2, og der er under punktet tilføjet et

afsnit om retningslinjer for bødeudmåling på tatovørområdet.

I forhold til det lovforslag, fsva. lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske

cigaretter, der har været sendt i høring, er det i det fremsatte lovforslag foretagende

følgende ændringer:



I § 35 i lov om tobaksvarer m.v. er det præciseret, at udtagelsen af

produkter, herunder ved brug af skjult identitet, omfatter alle produkter

omfattet af loven.

I §21 i lov om elektroniske cigaretter m.v. er det præciseret, at udtagelsen af

produkter, herunder ved brug af skjult identitet, omfatter alle produkter

omfattet af loven.



Side 15