Ændringsforslag stillet den 19. maj 2021 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 3. behandling af
forslag til Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven)
af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Af
udlændinge- og integrationsministeren:
Til § 28
1)
I
nr. 1,
ændres »hjemrejselovens §§ 12 eller 13« til: »hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller
stk. 4«
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af udlændingelovens § 62 a, at kriminalforsorgsområdet efter indstilling fra Hjemrejsestyrelsen
kan bestemme, at en udlænding, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4-
6, eller § 42 a, stk. 8, 1. eller 3. pkt., eller stk. 10, dvs. opholds-, underretnings- eller meldepligt, skal løslades
med henblik på at blive udsendt, uanset at straffen ikke er helt fuldbyrdet. Det foreslås i § 25, nr. 84, i
lovforslaget som fremsat, at denne bestemmelse ophæves.
Det foreslås samtidig i § 28, nr. 1, i lovforslaget som fremsat, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffuldbyrdelsesloven, hvorefter fuldbyrdelsen af en fængselsstraf kan afbrydes, hvis Hjemrejsestyrelsen
bestemmer, at en udlænding, som er idømt fængselsstraf i op til 4 måneder eller er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af hjemrejselovens §§ 12 eller 13, og som i den forbindelse er udvist af landet, skal udsendes
straks.
Der er med lovforslaget forudsat en videreførelse af personkredsen omfattet af udlændingelovens § 62 a.
Det foreslås derfor at præcisere henvisningen til de i hjemrejseloven relevante bestemmelser, således at det
klart fremgår, at personkredsen omfattet af § 28, nr. 1, i lovforslaget som fremsat, er udlændinge, der afsoner
en frihedsstraf for overtrædelse af pålæg om meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, opholdspligt efter
§ 13, stk. 2, eller underretningspligt efter § 13, stk. 4.
Der er alene tale om en teknisk præcisering og der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer i
bestemmelsen.