L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 203 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. november 2020 til den 1. januar

2021 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, BARID

–

Board of Air-

line Representatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialråd-

giverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatil-

synet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-

rettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøj-

skolernes Forening i Danmark, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik,

Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-

tigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstje-

neste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for

Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), samtlige byretter, Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg-

tighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS

Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Eu-

rope), Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser,

Aarhus Erhverv / International Community, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restau-

ration (3F PSHR).

27. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 6279

1463932

Side

1/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra: Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Dansk

Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-

der, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret

om Racediskrimination, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Men-

neskerettigheder, Reden Internationals krisecenter, Refugees Welcome, Røde Kors,

SOS Racisme og Udlændingenævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter høringsfristen modtaget hørings-

svar med bemærkninger fra Flygtningenævnet og Rådet for Etniske Minoriteter.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Cen-

tralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombuds-

mand, KL, Politiforbundet, Ældre Sagen og Aarhus Universitet.

Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde angives de

enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og

Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministe-

riets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-

rene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration.

2. Indkomne høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger

Refugees Welcome

har oplyst, at de ser det som positivt, at myndighedernes hjem-

rejseindsats er flyttet fra politiet til en civil styrelse, at man vil afholde samtaler kort

efter endeligt afslag, og at Hjemrejsestyrelsens mere ihærdige indsats også vil be-

tyde hurtigere udsendelse af personer i Dublin- og ÅG-procedure.

Røde Kors

har oplyst, at tanken om at gennemføre en model med tidlig indsats,

klare procedurer og en håndholdt proces er positiv, og Røde Kors kan se muligheder

for, at flere tidligere bliver afklarede om, at deres fremtid ikke er i Danmark. Også

ud fra et humanitært og medmenneskeligt synspunkt er det vigtigt for Røde Kors,

Side

2/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

at så få som muligt strander på udrejsecentre med de negative konsekvenser, der

følger deraf.

Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Refugees

Welcome

har bemærket at høringsfristen bør være minimum 4 uger fraregnet ju-

leferier og lignende, samt at ministeriet bør tage højde for nedlukninger i Danmark

som følge af COVID-19.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp, Foreningen

af Udlændingeretsadvokater og Refugees Welcome. Ministeriet skal bemærke, at

høringsperioden har varet fra den 30. november 2020 til og med den 1. januar 2021.

2.2. Udrejsepligt, udrejsekontrol og bistand til udrejsen

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det ikke giver mening eller forekommer

rimeligt, at der lægges op til, at det ved en udrejsekontrol samme dag, som der er

truffet afgørelse om afslag på asyl eller dagen efter

–

og på et tidspunkt, hvor der

fortsat er det meste tilbage af udrejsefristen

–

skal tages de fornødne skridt til at

en udrejse effektueres, herunder vurdere om der skal ske frihedsberøvelse med

den begrundelse, at udlændingen ikke er udrejst.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp. Ministeriet skal bemærke, at de gældende regler om udrejsekon-

trol er nærmere fastsat i bl.a. cirkulære af 15. august 2006 om forkyndelse og ud-

rejsekontrol i asylsager, hvoraf det fremgår, at der foretages udrejsekontrol i umid-

delbart tilknytning til forkyndelse af et endeligt afslag på asyl i sager, hvor udlæn-

dingen er pålagt at udrejse straks. Det fremgår videre, at i sager, hvor Flygtninge-

nævnet har meddelt afslag på en ansøgning om asyl, og hvor afgørelsen er forkyndt,

skal udrejsekontrollen så vidt muligt foretages samme dag som forkyndelsen eller

dagen efter.

Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af pkt. 3.1.1. i bemærkningerne til

lovforslaget, at lovforslagets § 1, stk. 5, indebærer, at Udlændinge- og Integrations-

ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kontrol med udlændin-

gen udrejse. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 5, fremgår bl.a., at de reg-

ler der fastsættes i medfør af bemyndigelsen vil kunne tage udgangspunkt i de nu-

gældende retningslinjer. Det er således hensigten at videreføre adgangen til at fo-

retage udrejsekontrol i umiddelbar tilknytning til meddelelse af en endelig afgørelse

om, at en udlænding ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Ministeriet bemærker yderligere, at der med lovforslaget ønskes gennemført en

samlet hjemrejsepolitik som baserer sig på en langt mere proaktiv og håndholdt

Side

3/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

proces, hvor den enkelte udlænding motiveres til at vende tilbage til hjemlandet el-

ler det tidligere opholdsland.

I forlængelse heraf bemærkes, at den proaktive og håndholdte proces bl.a. fremgår

af punkt 3.5.3 i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det bl.a. foreslås, at der ind-

gås en hjemrejsekontrakten så hurtigt som muligt efter, at udlændingen har mod-

taget en endelig afgørelse fra de danske udlændingemyndigheder og som altover-

vejende udgangspunkt inden udløbet af den eventuelle udrejsefrist, som er fastsat

af udlændingemyndighederne, og som i de fleste tilfælde vil være 7 dage. Det frem-

går videre, Hjemrejsestyrelsen inden udløbet af udrejsefristen således bør have haft

kontakt med vedkommende med henblik på en afklaring af, om vedkommende

overhovedet ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt.

Hvis det allerede i den forbindelse står klart, at udlændingen ikke har til hensigt at

efterkomme afgørelsen og ikke vil medvirke til udrejsen, vil Hjemrejsestyrelsen

kunne tage de fornødne skridt til at en udrejse effektueres. Hjemrejsestyrelsen vil i

den forbindelse bl.a. kunne ændre udrejsefristen til straks og meddele udlændingen

et indrejseforbud.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det for de fleste vil være umuligt at ud-

rejse lovligt af Danmark, da de ikke er i besiddelse af rejselegitimation

–

enten fordi

de er indrejst uden eller har fået det beslaglagt af de danske myndigheder i forbin-

delse med ansøgning om asyl.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at det for en asylansøger

er umuligt at udrejse i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist på enten 7

dage eller straks. Foreningen har hertil anført, at et eventuelt pas vil være inddraget

og ligge ved enten politiet eller i Udlændingestyrelsen/Hjemrejsestyrelsen, og at

udlændingen derfor ikke får lov til at planlægge sin udrejse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp og Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, men har ikke fundet anledning til at foretage ju-

steringer. Ministeriet bemærker, at pligten til at udrejse

–

og i øvrigt at medvirke

hertil

–

er en videreførelse af gældende ret. Lovforslagets § 1, stk. 1, 1. pkt., inde-

bærer alene, at pligten til at udrejse tydeliggøres. Det bemærkes, at ønsker en ud-

lænding at medvirke til og planlægge sin udrejse, vil Hjemrejsestyrelsen kunne

hjælpe med at tilvejebringe forudsætningerne herfor. Det fremgår således af pkt.

3.1.3. i bemærkningerne til lovforslaget, at pligten til at udrejse kan ske med bistand

fra myndighederne, herunder ved at der ydes bistand til at få fremskaffet den nød-

vendige rejsedokumentation.

For så vidt angår bemærkningen om, at en udlænding sjældent vil kunne udrejse i

overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist bemærkes, at det fremgår af pkt.

Side

4/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.5.2. i bemærkningerne til lovforslaget, at der med lovforslaget lægges op til, at

myndighederne inden udløbet af en fastsat udrejsefrist afholder en samtale med

udlændingen med henblik på at forberede hjemrejsen, herunder ved at indgå en

hjemrejsekontrakt. Ved indgåelsen af en hjemrejsekontrakt vil udlændingens udrej-

sefrist samtidig blive forlænget med indtil 14 dage ad gangen, dog således at for-

længelsen som udgangspunkt sker for 1 måned ved selve indgåelsen eller fastsæt-

telsen af hjemrejsekontrakten. Udrejsefristen kan dog som udgangspunkt maksi-

malt forlængestil i alt 120 dage. Der henvises bl.a. til de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 25, nr. 62.

Dansk Flygtningehjælp

finder det som udgangspunkt positivt, at opgaverne vedrø-

rende udrejse placeres hos en civil myndighed fremfor hos politiet. Samtidig be-

mærkes det, at politiet har opbygget kompetencer, delvis i samarbejde med Flygt-

ningehjælpen, vedrørende værdighed og bæredygtighed i udsendelser, som i videst

muligt omfang opfordres videregivet til Hjemrejsestyrelsen, således at Hjemrejse-

styrelsen vil have fokus på, hvordan udsendelser gennemføres så hensynsfuldt og

værdigt som de ofte vanskelige omstændigheder tillader.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne og opfordringen fra Dansk Flygtninge-

hjælp. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at der gennemføres et obligatorisk

ledsagerkursus for de af Hjemrejsestyrelsens medarbejdere, der skal kunne vare-

tage ledsageropgaven. Kurset afholdes i samarbejde med Udlændingecenter Nord-

sjælland, og der undervises bl.a. i værdige og bæredygtige udsendelser. Det bemær-

kes endvidere, at politiet frem til den 1. august 2021 bistår Hjemrejsestyrelsen med

planlægningen af ledsagede udsendelser, ligesom politiet kan deltage i forbindelse

med ledsagede udsendelser, såfremt det vurderes nødvendigt.

Dansk Flygtningehjælp

gør opmærksom på, politiets eventuelle involvering i en ud-

sendelse vil ske på et sent tidspunkt, hvorfor politiet ikke som hidtil vil have opbyg-

get en relation til de pågældende, og at politiet tydeligt vil få rollen som udøver af

tvang og magt. Flygtningehjælpen opfordrer til, at man er opmærksom på, at poli-

tiets indtræden ikke unødigt komplicerer eller eskalerer en forestående udsen-

delse.

Ministeriet har noteret sig opfordringen fra Dansk Flygtningehjælp.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har bemærket, at torturoverlevere ofte er

præget af emotionelle angst- og stressreaktioner, hvilket kan påvirkes af en fore-

stående udrejse. Instituttet anbefaler derfor, at lovbemærkningerne vedrørende

sårbare gruppers behov for ledsaget udrejse fremhæver torturoverlevere som en

særlig sårbar gruppe, og at der forud for udrejse bør foretages en grundig lægefag-

lig vurdering af deres behov.

Side

5/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tor-

tur, men har ikke fundet anledning til at foretage justeringer i lovforslaget. Det er

ministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at fremhæve specifikke grupper af

særligt sårbare eller er dertilhørende behov for en lægefaglig vurdering i bemærk-

ningerne til lovforslaget. Ministeriet bemærker, at Hjemrejsestyrelsen drager om-

sorg for en udlændinges udrejse, og planlægningen heraf vil ske med inddragelse af

sundhedspersonale, hvor det vurderes relevant. Det bemærkes endvidere, at sund-

hedspersonale og andet relevant personale

–

også fremover

–

kan deltage i ledsa-

gede udsendelser af sårbare udlændinge i samarbejde med Hjemrejsestyrelsen.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har med henvisning til Europarådets Mini-

sterkomités 20 Guideli

es o ’For ed retur ’ a efalet, at lov e ærk i ger e re-

degør for, hvordan anbefalingerne om, hvorvidt en person vurderes klar til hjem-

rejse, vil blive implementeret i praksis.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tor-

tur, men har ikke fundet anledning til at redegøre for anbefalingerne i bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at Hjemrejsestyrelsen vil spørge ind til en udlændinges hel-

bred i forbindelse med en hjemrejsesamtale, og at der på den baggrund som ud-

gangspunkt vil blive indhentet helbredsoplysninger. Hjemrejsestyrelsen vil herefter

som udgangspunkt tage kontakt til en læge med henblik på at klarlægge, hvorvidt

udlændingens forhold giver anledning til en nærmere undersøgelse, inden der udar-

bejdes e såkaldt ”fit to flight” vurderi g, eller o vurderi ge ka foretages på det

foreliggende grundlag.

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

har videre anbefalet, at sundhedspersonale,

som er involveret i såkaldte fit-for-flight vurderinger, og de uniformerede personer,

der ledsager under en udsendelse, er oplært i og har kendskab til, hvordan traumer

og tortur kan komme til udtryk hos det enkelte menneske, og hvorledes re-trauma-

tisering kan forebygges. Endelig anbefaler DIGNITY, at sundhedspersonale har ad-

gang til relevant journalmateriale og screeningsresultater herunder, når relevant,

fra Udlændingecenter Ellebæk.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tor-

tur, men har ikke fundet anledning til at foretage justeringer i bemærkningerne i

lovforslaget. Det bemærkes, at politiet

–

sammen med Hjemrejsestyrelsen

–

fortsat

vil deltage i forbindelse med ledsagede udsendelser, såfremt det vurderes nødven-

digt. For så vidt angår Hjemrejsestyrelsen deltagelse bemærkes det, at der er opret-

tet et obligatorisk ledsagerkursus for de medarbejdere, som deltager i ledsagede

udsendelser. Ledsagerkursus indebærer bl.a. undervisning i værdige og bæredygtige

udsendelser.

Side

6/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet bemærker endvidere, at det er aftalt mellem Hjemrejsestyrelsen og Rigs-

politiet, at politiet indtil videre frem til den 1. august 2021 bistår Hjemrejsestyrelsen

med planlægningen af en ledsaget udsendelse, og at det i pkt. 3.1.1. i bemærknin-

gerne til lovforslaget fremgår, at bemyndigelsen efter lovforslagets § 1, stk. 5, f.eks.

vil kunne bringes i anvendelse, hvis det vurderes, at overgangsordningen helt eller

delvist bør videreføres som en permanent ordning.

Refugees Welcome

bemærker, at det er godt med en tidlig indsats, men at der bør

være en indledende samtale om muligheder og konsekvenser, fulgt af tilstrækkelig

tid til at træffe en beslutning. Refugees Welcome finder en udrejsefrist på 7 dage

urimelig, da den afviste har brug for mindst en måned til at opsøge uafhængig råd-

givning, undersøge forholdene, og tænke sig om.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refugees Welcome, men finder ikke

anledning til at justere i lovforslaget. Ministeriet bemærker, at en udlænding, der

ikke har ret til at opholde sig i landet, indkaldes af Hjemrejsestyrelsen til en hjem-

rejsesamtale. Det bemærkes endvidere, at der med lovforslaget bl.a. indføres en

hjemrejsekontrakt, som ifølge pkt. 3.5.3. i bemærkningerne indebærer, at udlæn-

dingemyndighederne inden udløbet af en udrejsefrist bør have haft kontakt med

udlændingen om forventninger til og rettigheder i forbindelse med hjemrejsen. Det

fremgår endvidere, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med disse drøftelser vil

kunne tage stilling til spørgsmål om forlængelse af udrejsefristen. Ministeriet be-

mærker endvidere, at Hjemrejsestyrelsen foretager tidlig og løbende rådgivning af

udlændingen, ligesom der fortsat er adgang til uvildig rådgivning.

Bedsteforældre for Asyl

har foreslået, at statsløse asylansøgere kan udrejse til et

hvilket som helst land efter asylansøgeres ønske.

SOS Racisme

anbefaler, at man

undgår tvangsudsendelser, især til krigsramte lande og lande, hvor tortur er ud-

bredt. SOS Racisme har hertil anført, at tvangsudsendelser er dyre, farlige og ned-

værdigende, og at flere tvangsudsendelser ikke har ført til en reel udsendelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bedsteforældre fra Asyl og SOS Ra-

cisme, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.

2.3. Medvirken

Bedsteforældre For Asyl

har bemærket, at det foreslåede om, at manglende med-

virken vil kunne medføre bøde til en afvist indtægtsløs asylansøger, forekommer

absurd.

Side

7/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bedsteforældre for asyl, men har

ikke fundet anledning til at justere den foreslåede ordning. Ministeriet skal be-

mærke, at der er tale om en videreførelse af gældende ret efter udlændingelovens

§ 60, stk. 1, 2. pkt. Der henvises således til pkt. 3.17.3. i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at vurderingen af om en afvist asylansøger

medvirker eller ej har betydelige faktiske og retlige konsekvenser og finder det po-

sitivt, at der med lovforslaget etableres en mere klar retlig ramme for vurderingen

af medvirken, og at denne får form af en skriftlig afgørelse, underlagt forvaltnings-

lovens regler om partshøring og begrundelse. Flygtningehjælpen finder det endvi-

dere positivt, medvirkens-begrebet forsøges tydeliggjort, idet det i konkrete sager

kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke handlinger eller fravær af samme, der

har hørt til vurderingen af, om en person medvirker.

Dansk Flygtningehjælp

har

endvidere bemærket, at en afgørelse om ikke-medvirken bør være underlagt kla-

geadgang under henvisning til de konsekvenser en vurdering herom kan have.

Refugees Welcome

har bemærket, at det er positivt, at medvirkens-definitionen

tydeliggøres, og at der indføres partshøring og begrundelse, men finder, at der

burde indføres en klageadgang for medvirkenvurderingen.

Røde Kors

har bemær-

ket, at det i lovforslaget ikke er velbegrundet, at der ikke skal kunne klages over

afgørelserne, da klageadgangen er en vigtig del af forvaltningsretten, og da mang-

lende medvirken fortsat vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil fire måne-

der.

SOS Racisme

har bemærket, at det er en forbedring, at der indføres partshø-

ring, men da afgørelsen kan medføre fængsel, og da medvirken og manglende med-

virken ikke er tydeligt afgrænset og indebærer et skøn, bør der være tale om en

domstolsafgørelse, hvor den afviste eller udviste bør have ret til advokathjælp og

tolkning.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp, Refugees

Welcome, Røde Kors og SOS Racisme, men har ikke fundet anledning til at justere

den foreslåede ordning. Ministeriet har imidlertid præciseret bemærkningerne, så-

ledes at det mere udførligt angives, hvornår en udlænding vil kunne anses for at

medvirke til sin udrejse. En udlændingen vil f.eks. kunne anses for at medvirke til sin

udrejse, hvis vedkommende medvirker til at fastlægge sin identitet, tilvejebringe rej-

sedokumenter, herunder ved at udfylde og indgive ansøgning om rejselegitimation,

visum m.v., og give møde på en repræsentation. Derudover vil en udlænding med-

virke ved at deltage i planlægningen af sin udrejse og give møde til indkaldte sam-

taler.

Ministeriet bemærker endvidere, at bemærkningerne er præciseret således, at det

fremgår, at en afgørelse om medvirken i det væsentligste vil være truffet på bag-

grund af objektive konstaterbare forhold, og at en afgørelse herom derfor ikke skal

Side

8/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

kunne indbringes for en anden instans. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3. og de spe-

cielle bemærkninger til § 3.

Refugees Welcome

har bemærket, at fordelene ved at medvirke til sin udrejse er

begrænsede.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refugees Welcome. Ministeriet skal

hertil bemærke, at en udlænding, der medvirker til sin udrejse, efter lovforslaget vil

kunne modtage hjemrejsestøtte. Derudover vil udlændingen

–

såfremt der er ud-

færdiget en hjemrejsekontrakt

–

kunne deltage i undervisning og aktivering. Endelig

vil en udlænding, der medvirker, kunne få forlænget sin udrejsefrist og undgå at

blive meddelt et indrejseforbud for ikke at udrejse inden for den fastsatte udrejse-

frist, eller kunne få nedsat varigheden af et allerede meddelt indrejseforbud for

manglende udrejse inden for udrejsefristen.

Derudover bemærkes det, at en udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse, vil

blive pålagt en række motivationsfremmende kontrolforanstaltninger.

Refugees Welome

har bemærket, at det ses at være afgørende for medvirken-vur-

deringen, om man bidrager til at skaffe ID-papirer, ved f.eks. at møde op på ambas-

saden, hvilket de færreste føler sig trygge ved.

SOS Racisme

har bemærket, at det

med lovforslaget er tydeligere, hvornår en udlænding medvirker eller ej, men at det

i mange tilfælde er afgørende, om udlændingen kan fremskaffe dokumenter fra

hjemlandet. Det vil i mange tilfælde være umuligt, eller vil kunne sætte udlændin-

gen eller vedkommendes families sikkerhed i fare.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refugees Welcome og SOS Racisme.

Ministeriet bemærker, at pligten til at medvirke til sin udrejse, herunder ved at frem-

skaffe de nødvendige dokumenter, er en videreførelse af gældende ret. Det fremgår

således af pkt. 3.3.3. i bemærkningerne til lovforslaget, at udlændingen som hidtil

vil skulle medvirke til at fremskaffe rejselegitimation m.v. Det fremgår endvidere, at

ønsker en udlænding at medvirke, vil Hjemrejsestyrelsen kunne hjælpe med at tilve-

jebringe forudsætningerne herfor, herunder ved at yde bistand til at få fremskaffet

den nødvendige rejsedokumentation. Endelig bemærkes det, at en udlænding, der

kan påvise, at vedkommende forsøger at leve op til forpligtelserne, fortsat vil kunne

anses for at medvirke til sin udrejse.

Røde Kors

har bemærket, at en karensperiode på to måneder forekommer at være

lang tid og foreslår, at der indsættes en mulighed for at suspendere karensperioden

i helt særlige tilfælde.

Side

9/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Røde Kors. Ministeriet skal be-

mærke, at der med lovforslaget er lagt op til, at Hjemrejsestyrelsen kan træffe af-

gørelse om, at en udlænding, der ikke anses for at medvirke til sin udrejse, som ef-

terfølgende over en periode på op til 2 måneder ved aktiv handling lever op til eller

forsøger at leve op til sine forpligtelser, medvirker til udrejsen. Hjemrejsestyrelsen

kan således på baggrund af en konkret vurdering fravige udgangspunktet.

Røde kors

har bemærket, at den enkelte og familier kan have barrierer, der står i

vejen for at medvirke, og at det er nødvendigt at adressere disse individuelt. Hvis

manglende medvirken alene bliver mødt med restriktioner og fratagelse af de mu-

ligheder, der skal forberede hjemrejsen, kommer modellen ikke til at have den øn-

skede effekt.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Røde Kors.

SOS Racisme

har bemærket, at det må være en fejl, at der i bemærkningerne til

lovforslaget henvises til, at manglende medvirken til sin udrejse vil kunne straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24,

stk. 1, 2. pkt.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme og har justeret lovforsla-

get, så der rettelig henvises til § 23, stk. 1, 2. pkt.

2.4. Digital kommunikationsløsning

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at forslaget om at indføre en digital kommu-

nikationsløsning er hensigtsmæssig og praktisk, og at det bør overvejes at lade ord-

ningen omfatte en bredere gruppe end dem, der er meddelt afslag på asyl af Ud-

lændingestyrelsen.

Ministeret har noteret sig bemærkningen fra Dansk Flygtningehjælp, men har ikke

fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Dansk Flygtningehjælp

Røde Kors

har bemærket, at det er vigtigt, at der infor-

meres grundigt og kontinuerligt om ordningen, om de mulige konsekvenser af ikke

at læse og reagere på modtagne meddelelser, og om at de fremsendte meddelelser

anses for at være forkyndt, og om den retsvirkning, det vil have.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Dansk flygtningehjælp og Røde Kors,

men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Side

10/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Refugees Welcome

har bemærket, at et forslag til digital kommunikation er fornuf-

tigt, men at det er vigtigt at sikre adgangen til computer, personlig hjælp til at logge

på og tolke til at oversætte de danske breve i alle centrene.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet forventer, at man

i forbindelse med indførslen af den digitale kommunikationsordning sikrer, at der er

den fornødne it-adgang til kommunikationsløsningen på indkvarteringsstederne, li-

gesom at ministeriet forventer, at Hjemrejsestyrelsen sikrer, at det på udrejsecen-

trene er muligt at få hjælp til den digitale kommunikationsløsning, ligesom at en

udlænding, der er privat indkvarteret, kan få den nødvendige hjælp, såfremt den

pågældende har vanskeligheder ved at anvende løsningen.

Refugees Welcome

har bemærket, at privat indkvarterede bør sikres adgang til

computere, og at man bør være opmærksom på, at de pågældende ikke har lov til

at arbejde, og at de får små sociale ydelser, hvis de overhovedet får udbetalt nogen,

og at de derfor ikke selv kan finansiere smartphones, computere og internetad-

gang.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, der alene er tale om et mindre

antal personer, der er uden lovligt ophold her i landet, og som er privat indkvarte-

rede. Det er efter lovforslaget de pågældende udlændingens eget ansvar at kunne

tilgå løsningen. Det forudsættes således, at privat indkvarterede udlændinge som

udgangspunkt kan tilgå en smartphone eller en computer hjemme eller kan gå på

et offentligt bibliotek eller på nærmeste asyl- eller udrejsecenter for at tilgå den di-

gitale kommunikationsløsning.

Refugees Welcome

har bemærket, at det er korrekt, at langt de fleste asylansøgere

har en smartphone, men at nogle kun kan bruge de mest simple funktioner, og at

den er indstillet på deres modersmål, og at en analfabet godt kan lære at ringe op

til et familiemedlem, men at dette ikke er det samme som at kunne logge på et

system, der svarer til e-Boks og modtage et afgørende brev på dansk. Refugees

Welcome har videre bemærket, at det ikke er alle, der kan betjene digitale hjælpe-

midler, og at mange flygtninge, som får opholdstilladelse, ikke kan bruge digital

post og NemID det første stykke tid, selvom de får hjælp af kommunens medarbej-

dere.

Side

11/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men finder ikke

anledning til at justere i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet forventer, at

Hjemrejsestyrelsen sikrer, at det på udrejsecentrene er muligt at få hjælp til den

digitale kommunikationsløsning, ligesom at en udlænding, der er privat indkvarte-

ret, kan få den nødvendige hjælp, såfremt man har vanskeligheder ved at anvende

løsningen.

Ministeriet bemærker videre, at spørgsmålet om sprog i den digitale kommunikati-

onsløsning ikke er behandlet i lovforslaget, da dette er en problemstilling, der bør

blive behandlet ved udviklingen af løsningen. Det er således Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets forventning, at Hjemrejsestyrelsen sikrer, at der sker en fornuf-

tig kommunikation igennem den digitale kommunikationsløsning, og at de grund-

læggende forvaltningsretlige principper til kommunikationen overholdes.

Refugees Welcome

har bemærket at breve, som er afgørende for ens sag, ikke må

forsvinde på grund af tekniske problemer hos modtageren.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

Røde kors

har bemærket, at man er enig i, at de fleste beboere på centrene allerede

orienterer sig digitalt, og at en direkte digital kommunikation mellem myndigheder

og beboere vil være en styrkelse af kontakten.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Røde Kors.

SOS Racisme

har bemærket, at den foreslåede bestemmelse om digital kommuni-

kation bør udgå, medmindre det tydeligt fremgår, at ordningen udelukkende vil

være et supplement til mundtlig kommunikation gennem personlig underretning

på et sprog, som udlændingen forstår, og at det samtidigt tydeliggøres, at kun af-

gørelser, der er forkyndt personligt på et sprog, som udlændingen forstår, er gyl-

dige.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

SOS Racisme

har bemærket, at digitaliseringen svækker retssikkerheden for en ud-

lænding, der ikke har lovligt ophold i Danmark.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

Side

12/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet bemærker, at indførslen af en digital kommunikationsløsning vil med-

føre muligheden for en nem og direkte kontakt mellem de tilsluttede udlændinge og

Hjemrejsestyrelsen. Ministeriet bemærker videre, at digitalisering af samfundet

også sker for personer med lovligt ophold i Danmark, herunder danske statsborgere.

Det er således en naturlig del af den danske digitalisering, at også kommunikatio-

nen med udlændinge uden lovligt ophold sker digitalt. At kommunikationen foregår

digitalt medfører blandt andet, at de tilsluttede udlændingene hurtigere vil mod-

tage de afgørelser fra Hjemrejsestyrelsen, og at information om eksempelvis politi-

ske initiativer mv., der kan være relevante for udlændingene i deres overvejelser om

at udrejse, oplysninger om tilbud om hjemrejseunderstøttende undervisning og ak-

tivering, vejledninger til hvordan man anmoder om støtte til hjemrejse vil være sam-

let ét sted. Det vil derfor være lettere for udlændingene at finde informationer om

dette.

SOS Racisme

har bemærket, at en udlænding kan være ansvarlig for at have mod-

taget en indkaldelse til en samtale med Hjemrejsestyrelsen ved digital kommunika-

tion, og hvor udeblivelse kan medføre at udlændingen vil blive pålagt meldepligt,

opholdspligt eller underretningspligt, eller bedømmes som at den pågældende ikke

vil medvirke til egen hjemsendelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

SOS Racisme

har bemærket, at internettet på Udrejsecenter Kærshovedgård i pe-

rioder har været gået ned, og at fællescomputerne på udrejsecentrene har været

taget ud af drift for at mindske smittespredningen med COVID-19, og at de pågæl-

dende udlændinge i så fald ikke ville kunne modtage beskeder på nettet.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at ministeriet forventer, at man i forbindelse med implemen-

teringen af den digitale kommunikation sikrer, at der er den fornødne it-adgang til

kommunikationsløsningen på centrene.

Ministeriet bemærker videre, at det af bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3,

fremgår, at problemer med kommunikationsløsningen, som udlændingen ikke selv

har indflydelse på, eksempelvis nedbrud i løsningen eller nedbrud i centrenes inter-

netadgang, ikke vil kunne medføre negative konsekvenser for udlændingene.

Side

13/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

har bemærket, at politiet i nogle tilfælde beslaglægger udlændinge-

nes mobiltelefoner for f.eks. at undersøge rejseruten hos nyankomne asylansøgere

i modtagecentre mv.

Ministeriet bemærker, at den digitale kommunikationsløsning er tiltænkt udlæn-

dinge i udsendelsesposition, samt udlændinge der er meddelt afslag på asyl af Ud-

lændingestyrelsen i første instans, og dermed ikke nytilkomne asylansøgere. Der vil

dog også i denne målgruppe være udlændinge, der får beslaglagt sin mobiltelefon

af myndighederne.

Ministeriet bemærker, at det er ministeriets forventning, at man i forbindelse med

indførslen af den digitale kommunikationsløsning sikrer, at der er den fornødne it-

adgang til den digitale kommunikationsløsning på centrene, således at også udlæn-

dinge, der ikke besidder en smartphone, vil kunne tilgå kommunikationsløsningen.

SOS Racisme

har bemærket, at selv hvis en udlænding har en IPhone, smartphone

eller PC, er det ikke sikkert, at denne altid fungerer, ligesom denne kan være bort-

kommet, og at en udlænding uden lovligt ophold normalt ikke kan have nogen form

for lovlig indtjening, er det ikke sikkert, at de kan købe en ny, hvis den gamle svigter.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3, frem-

går, at udlændingen bærer risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med meddelelserne

i den pågældendes indbakke i den digitale kommunikationsløsning, og at det ikke

vil blive tillagt betydning, om udlændingen oplever, at vedkommendes egen com-

puter eller mobiltelefon ikke fungerer, at vedkommende har mistet sin kode til den

digitale kommunikationsløsning eller oplever lignende hindringer.

Efter forslaget ligger ansvaret for at tilgå den digitale kommunikationsløsning og

for at læse indholdet i udlændingens meddelelser således hos den pågældende ud-

lænding.

I den situation hvor udlændingens private smartphone eller computer ikke kan tilgå

den digitale kommunikationsløsning, må udlændingen henvises til at tilgå den digi-

tale kommunikationsløsning på en computer på udlændingens indkvarteringssted.

Det bemærkes videre, at Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at man

i forbindelse med indførslen af den digitale kommunikationsløsning sikrer, at der er

den fornødne it-adgang til at kunne tilgå den digitale kommunikationsløsning på

centrene.

Side

14/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

har bemærket, at udlændinge i udsendelsesposition ikke bør udsæt-

tes for øget stress, og at den digitale kommunikationsløsning vil være et tilbageslag,

medmindre denne udelukkende anvendes som et supplement, så udlændingen har

noget skriftligt at forholde sig til.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

SOS Racisme

har bemærket, at digital kommunikation for de udlændinge, der kan

dansk, og som er vant til at bruge en computer eller en smartphone, kan være et

godt supplement til den almindelige kommunikation, men at dette alene kan være

et supplement, og at det kan være en hjælp for de pågældende at have mails og

afgørelser fra myndighederne tilgængeligt samlet.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

Dansk Flygtningehjælp, Den Danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder,

Refugees Welcome, Røde Kors,

SOS Racisme

har bemærket, at kommunikatio-

nen i den digitale kommunikationsløsning bør være på udlændingenes modersmål.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Den Danske Helsinki Komité for

Menneskerettigheder Røde Kors og Refugees Welcome, men har ikke fundet anled-

ning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at spørgsmålet om sprog i den digitale kommunikationsløs-

ning ikke er behandlet i lovforslaget, da dette er en problemstilling, der bør blive

behandlet ved udviklingen af løsningen. Det er således Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets forventning, at Hjemrejsestyrelsen sikrer, at der sker en fornuftig

kommunikation igennem den digitale kommunikationsløsning, og at de grundlæg-

gende forvaltningsretlige principper til kommunikationen overholdes.

Refugees Welcome

har bemærket, at det er afgørende at sikre, at modtageren åb-

ner og forstår meddelelsen.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

SOS Racisme

har bemærket, at flygtninge, der boligplaceres i kommunerne, der

ikke forstår dansk eller engelsk på et rimeligt niveau, normalt vil blive fritaget for

NEM-ID, da det som regel forudsætter, at en anden må hjælpe med at finde, åbne

og eventuelt også oversætte beskeder, herunder fortrolig post, og at mange af de

Side

15/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

personer, der opholder sig på udrejsecentrene, af samme grund bør være fritaget

for digital kommunikation.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at spørgsmålet om sprog i den digitale kommunikationsløs-

ning ikke er behandlet i lovforslaget, da dette er en problemstilling, der bør blive

behandlet ved udviklingen af løsningen. Det er således Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets forventning, at Hjemrejsestyrelsen sikrer, at der sker en fornuftig

kommunikation igennem den digitale kommunikationsløsning, ligesom det er Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets forventning, at Hjemrejsestyrelsen sikrer, at

der på udrejsecentrene er muligt at få hjælp til at anvende den digitale kommuni-

kationsløsning, ligesom at man, såfremt man er privat indkvarteret, kan få hjælp,

såfremt man har vanskeligt ved at anvende løsningen.

Dansk Flygtningehjælp

Røde Kors

har bemærket, at det er afgørende, at der er

rimelige regler om fritagelse fra ordningen, og at det er vigtigt, at mulighederne for

undtagelse fra ordningen for dem, der er ældre eller har kognitive eller fysiske funk-

tionsnedsættelser, bliver fleksible og løbende kan revurderes ud fra de erfaringer,

der opnås med løsningen.

SOS Racisme

har bemærket, at indsatte i Udlændinge-

center Ellebæk og i andre fængsler bør fritages for digital kommunikation.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors

og SOS Racisme, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at det af forslagets § 4, stk. 5, nr. 2, fremgår, at Udlændinge-

og Integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelse fra den digi-

tale kommunikationsløsning. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt

andet, at ministeren kan fastsætte regler om, at en udlænding kan fritages, hvis der

foreligger særlige omstændigheder, som gør, at udlændingen ikke kan eller bør

modtage meddelelser digitalt, eksempelvis hvis udlændingen er frihedsberøvet.

Datatilsynet

har bemærket, at kravet til kryptering gælder både fortrolige og føl-

somme oplysninger, og at en oplysning omfattet af artikel 6 i databeskyttelsesfor-

ordningen efter omstændighederne kan anses for at være en fortrolig oplysning,

som vil kræve kryptering. Det beror således på en konkret vurdering, om en oplys-

ning efter artikel 6 er en fortrolig oplysning eller ej. Datatilsynet har videre bemær-

ket, at en oplysning efter databeskyttelseslovens § 8 altid vil være en fortrolig op-

lysning og kræve kryptering.

Side

16/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Datatilsynet. Ministeriet bemærker,

at krypteringskrav efter Datatilsynets praksis gælder i forhold til fortrolige og føl-

somme oplysninger, og at Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis er, at

alle personoplysninger i konkrete sager vedrørende udlændige betragtes som for-

trolige, uanset om de er følsomme (artikel 9-oplysninger), og at den blotte oplysning

om, at en konkret udlænding har en sag på Udlændinge- og Integrationsministeriets

område som udgangspunkt er fortrolig. Derfor skal der i henhold til Datatilsynets og

Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis krypteres i alle tilfælde, hvor oplys-

ninger om en konkret udlænding fremgår.

Datatilsynet

har bemærket, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bør gøre sig

overvejelser om de databehandlerkonstruktioner, der forekommer i forbindelse

med implementeringen og brugen af den digitale kommunikationsløsning og hen-

viser i denne forbindelse særligt til databeskyttelsesforordningens artikel 28, hvori

kravene til brug af databehandler fremgår, herunder kravet om, at forholdet skal

være reguleret af en kontrakt eller et andet retligt dokument.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Datatilsynet, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at spørgsmålet om databehandlerkonstruktioner udgør en

praktisk problemstilling, som vil blive behandlet i forbindelse med udviklingen af den

digitale kommunikationsløsning.

2.5. Hjemrejsekontrakt

Dansk Flygtningehjælp

anerkender formålet om at etablere mere enkle og trans-

parente procedurer efter endeligt afslag på opholdstilladelse samt intentionen om

i højere grad at motivere udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i landet, til

selv at medvirke til at hjemrejse.

Dansk Flygtningehjælp

finder det desuden bekla-

geligt, at der med forslaget ikke i højere grad tages hensyn til, at afviste asylansø-

gere ofte har brug for tid til afklaring efter endeligt afslag. Flygtningehjælpen finder

det videre uhensigtsmæssigt, at der lægges op til, at en afvist asylansøger indenfor

blot 7 dage efter endeligt afslag skal indgå en kontrakt for at undgå sanktioner så-

som reduceret støtte ved hjemrejse og indrejseforbud.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det af pkt. 3.5.3 i bemærknin-

gerne til lovforslaget bl.a. fremgår, at det foreslås, at hjemrejsekontrakten skal ind-

gås så hurtigt som muligt efter, at udlændingen har modtaget en endelig afgørelse

fra de danske udlændingemyndigheder og som altovervejende udgangspunkt inden

udløbet af den eventuelle udrejsefrist, som er fastsat af udlændingemyndighederne,

og som i de fleste tilfælde vil være 7 dage. Det fremgår videre, Hjemrejsestyrelsen

inden udløbet af udrejsefristen (således) bør have haft kontakt med vedkommende

Side

17/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

med henblik på en afklaring af, om vedkommende overhovedet ønsker at indgå en

hjemrejsekontrakt, samt at der ved denne første drøftelse i givet fald kan aftales

visse grundlæggende elementer, som umiddelbart kan sættes i værk, og at Hjem-

rejsestyrelsen på dette grundlag kan tage stilling til spørgsmålet om forlængelse af

udrejsefristen. Herefter kan indholdet af hjemrejsekontrakten nærmere konkretise-

res med hensyn til, hvilke aktiviteter og undervisningstiltag, der skal gennemføres

frem mod udlændingens endelige udrejse.

Dansk Flygtningehjælp

ønsker en afklaring af, hvilke udlændinge, der skal indgås

en hjemrejsekontrakt med. Flygtningehjælpen opfordrer til, at den opsøgende vej-

ledning udføres med stor hensyntagen og fornemmelse for den enkelte asylansø-

gers situation.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i lovbemærknin-

gerne præciseres, hvilke specifikke konsekvenser det har for de udlændinge, som

ikke ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt, men som opfylder betingelserne herfor,

og at det udfoldes, hvordan Hjemrejsestyrelsen skal varetage udlændingens hen-

syn, når en kontrakt fastsættes ensidigt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der i pkt. 3.5.3 i bemærknin-

gerne til lovforslaget bl.a. er redegjort nærmere for kernemålgruppen for Hjemrej-

sestyrelsens udarbejdelse af en hjemrejsekontrakt og i den forbindelse en beskri-

velse af hvilke udlændinge der forventes indgået en hjemrejsekontrakt med. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det efter den foreslåede ordning er Hjemrejsestyrelsen,

som bemyndiges til at træffe afgørelse om, hvilke udlændinge, der skal indgås eller

fastsættes en hjemrejsekontrakt for.

Ministeriet bemærker videre, at der i pkt. 3.5.3 i bemærkningerne til lovforslaget,

og i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, stk. 3, er redegjort nærmere for,

hvilke hensyn der skal inddrages ved indgåelse eller fastsættelse af en hjemrejse-

kontrakt.

Refugees Welcome

bemærker, at det er vanskeligt at se, at hjemrejsekontrakten

vil få flere til at rejse frivilligt, eftersom tilbuddene er yderst begrænsede og ikke

meget anderledes end det, de afviste bliver tilbudt i dag. Det anføres videre, at de

nævnte incitamenter, herunder korte kurser, begrænset engelskundervisning,

praktik og aktivering, intet er værd i forhold til den situation, der møder dem i hjem-

landet samt at det beløb, der tilbydes, er langt mindre end det, der er betalt for at

komme til Danmark, og derfor er uden effekt.

Røde Kors

foreslår, at punkter om

udfordringer i hjemlandet à la bolig, indtægt og sikkerhed samt sundhedsoplysnin-

ger inkl. evt. behandlingsplan indarbejdes i hjemrejsekontrakterne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkningerne fra Refugees

Welcome og Røde Kors.

Side

18/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

foreslår vedrørende go prepare-ordningen, at den, der rejser i forvejen,

skal kunne vende tilbage til Danmark.

Refugees Welcome

nævner videre, at nye

tiltag er modersmåls-/engelskundervisning og den nye idé "go-prepare". Begge to

positive tiltag, men ikke afgørende for en ansøgers beslutning. Det er foreningens

opfattelse, at meget få vil gøre brug af tilbuddet om go-prepare, idet de fleste fa-

milier vil være bange for at blive skilt ad og miste al kontakt til hinanden.

Bedsteforældre for Asyl

har bemærket, at

”go prepare”

sætter de tilbageblevne i

en håbløs situation, hvis den udrejste ikke ser nogen mulighed for familiens ophold

og ender med at være afskåret fra at komme tilbage til sin familie. Foreningen fo-

reslår, at udrejse bør kunne ske til et hvilket som helst land efter asylansøgers øn-

ske, og at Danmark med fordel kunne bidrage med et betragteligt støttebeløb, hvis

et tredjeland vil modtage asylansøgeren.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

e ærker, at ”go prepare” ord i ge i la gt de fleste tilfælde ikke ka praktiseres,

idet langt de fleste afviste ansøgere frygter for at skulle tage tilbage til hjemlandet,

som de med mange personlige og økonomiske afsavn har måtte forlade. Forenin-

gen peger på, at det vil være nærmest umuligt at rejse alene hjem og forberede et

nyt hjem og skolegang, og at der kan opstå den situation at vedkommende lider

overlast i hjemlandet.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at go prepare-ordningen

indebærer en risiko for adskillelse af familier, idet der ikke kan rejses tilbage til Dan-

mark. Flygtningehjælpen foreslår, at udlændingene oplyses herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker vedrørende høringssvarene om

den foreslåede go prepare-ordning, at ordningen er et tilbud til udlændinge over 18

år, der ikke har lovligt ophold her i landet, om at en udrejsefrist kan forlænges med

indtil 90 dage med henblik på, at et familiemedlem rejser i forvejen, og forbereder

familiens tilbagevenden til hjemlandet eller det sædvanlige opholdsland. Det be-

mærkes videre, at go prepare-ordningen retter sig til de familiemedlemmer som for-

bliver i Danmark som således har mulighed for at få forlænget deres udrejsefrist

med henblik på at et familiemedlem forbereder familiens hjemvenden. Det er hen-

sigten, at Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med samtaler med udlændinge om ind-

gåelse af hjemrejsekontrakt vejleder nærmere om indholdet af go prepare-ordnin-

gen.

Flygtningenævnet

har bemærket, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, at Hjemrejsestyrelsen bør være til stede i Flygtningenævnet, når den enkelte

udlændings sag behandles i sidste instans. Flygtningenævnet bemærker videre, at

den nugældende ordning er således, at en repræsentant fra Hjemrejsestyrelsen er

til stede i Flygtningenævnets sekretariats lokaler og umiddelbart efter nævnsmødet

har en samtale med udlændingen, såfremt den pågældende har fået afslag på asyl.

Flygtningenævnet bemærker, at repræsentanten fra Hjemrejsestyrelsen således

ikke er til stede i Flygtningenævnet under selve nævnsmødet og heller ikke bør

være det.

Side

19/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i bemærkningerne og har præciseret

bemærkningerne til lovforslaget, således at det fremgår, at repræsentanten fra

Hjemrejsestyrelsen ikke skal være til stede under selve nævnsmødet.

2.6. Hjemrejsestøtte

Dansk Flygtningehjælp

finder det særdeles beklageligt, at størrelsen på hjemrejse-

støtten reguleres efter, om udlændingen kontinuerligt har medvirket til sin udsen-

delse. Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbindelse til bl.a., at beslutningen om

aktiv medvirken ofte er en proces med mange komplekse nuancer, og at afviste

asylansøgere bør tilbydes rimelig tid til afklaring uden frygt for hurtige sanktioner i

form af reduceret hjemrejsestøtte.

Refugees Welcome

anfører, at der ikke er grund

til at sætte korte tidsfrister, hvorefter støttebeløbene reduceres, idet de pågæl-

dende har brug for tid til at tænke sig om og undersøge tingene.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refugees Welcome og Dansk Flygt-

ningehjælp, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget. Ministeriet

skal bemærke, at forslaget skal ses i sammenhæng med, at den enkelte udlænding

gentagne gange vil få målrettet rådgivning om hjemrejsen, både under den såkaldte

tænkepause samt efter det endelige afslag på asyl.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at en reducering af beløbet vil være bekymrende

for bæredygtigheden af modtage- og reintegrationsprogrammerne, og at man kan

forvente, at serviceudbyderne af modtage- og reintegrationsprogrammerne poten-

tielt vil stille spørgsmålstegn ved bæredygtigheden, og om hvorvidt der for et redu-

ceret beløb vil kunne etableres ordentlige programmer for hjemvendte.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp. Ministeriet

har som følge heraf fundet anledning til at justere det foreslåede, således at mang-

lende medvirken fra afviste asylansøgere ikke vil medføre en halvering af støtten,

men en reduktion fra 20.000 kr. til 15.000 kr.

Dansk Flygtningehjælp

a efaler, at ”i

-ki

d” reintegrationsstøtte

suppleres af

kontante ydelser, idet in-kind-støtten ikke tilgodeser de hjemvendtes umiddelbare

behov for ankomsten, herunder særligt i lande, hvor der er flere måneders vente-

tid, før en indkomstskabende del af reintegrationsstøtten kan iværksættes.

Refu-

gees Welcome

anfører, at der er behov for at udvide adgangen, beløbene og ty-

perne af støtte, idet det sandsynligvis vil kunne overbevise flere om at rejse frivilligt.

Refugees Welcome anfører bl.a., at løbende, månedlige udbetalinger vil være mere

brugbare, da hjemvendte har brug for en fast indtægt i den første tid, og at den

støtte, der tilbydes efter repatrieringsloven, er langt mere relevante.

Side

20/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refugees Welcome og Dansk Flygt-

ningehjælp, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Dansk Flygtningehjælp

foreslår, at det tydeliggøres i lovforslaget, fra hvilket tids-

punkt en udlænding overgår fra at kunne søge repatrieringsstøtte efter repatrie-

ringsloven, til at kunne søge hjemrejsestøtte efter hjemrejseloven, dvs. om det gæl-

der for tidspunktet for den endelige afgørelse om inddragelse eller nægtelse af for-

længelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp. Ministeriet

har på den baggrund fundet anledning til at justere lovforslaget således, at det ty-

deligt fremgår, at en ansøgning om hjemrejsestøtte fra personkredsen, der tidligere

har været omfattet af repatrieringsloven, men som efter det foreslåede fremover

skal behandles efter hjemrejseloven, skal ske efter den endelige afgørelse om ind-

dragelse eller nægtelse af forlængelse. Ansøgningen skal endvidere indgives inden

udrejsefristens udløb. Ministeriet skal herudover bemærke, at en ansøgning om re-

patrieringsstøtte fra udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller

inddraget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2 og 19, stk. 1, som er omfattet af repa-

trieringslovens personkreds, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 5, og som er indgivet til

kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden, behandles efter de nugældende

regler. En sådan ordning vil betyde, at behandlingen af verserende sager færdigbe-

handles i kommunalbestyrelsen i den pågældende udlændings bopælskommune.

Ordningen vil endvidere medføre, at anmodning om udbetaling af 2. rate repatrie-

ringsstøtte i sager efter repatrieringsloven, hvor pågældendes repatrieringssag er

behandlet inden lovens ikrafttræden, skal behandles af kommunalbestyrelsen i den

kommune, pågældende havde bopæl i forud for repatrieringen. Ordningen vil end-

videre betyde, at ansøgninger om hjemrejsestøtte efter § 7 fra personer, hvis op-

holdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget, jf. udlændingelovens § 11, stk.

2 og 19, stk. 1, som indgives efter lovens ikrafttræden, skal behandles af Hjemrejse-

styrelsen efter de regler, der følger af denne lov. Ministeriet skal henvise til de spe-

cielle bemærkninger til lovforslagets § 24.

2.7. Udgifter til udrejsen

SOS Racisme

foreslår, at bestemmelserne om, at udlændingen selv skal afholde de

udgifter, der er forbundet med udrejsen, og at statskassen foreløbigt afholder ud-

gifterne, hvis udlændingen ikke har tilstrækkelige midler hertil, udgår af lovforsla-

get. SOS Racisme anfører i den forbindelse, at hvor der er tale om frivillig hjemrejse,

er rejseudgifterne så små sammenlignet med, hvad et fortsat ophold i Danmark vil

koste, og problemerne med at inddrive dem efter udrejsen, nemt kan være så store,

at det ikke kan betale sig for statskassen at forsøge. Det anføres videre, at de fleste

udlændinge, der udvises, ikke har større værdier.

Side

21/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS Racisme, men har ikke fundet

anledning til at justere i lovforslaget.

2.8. Forhold på indkvarteringssteder

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at børns tarv og særlige behov for støtte ind-

drages i beslutninger om flyttepåbud, og i proportionalitetsbedømmelsen ved over-

trædelse af pålæg m.v. fra forældrenes side.

Foreningen af Udlændingeretsadvo-

kater

bemærker, at konsekvenser pålagt af lederen af et indkvarteringssted bør

være omfattet af domstolskontrol.

Refugees Welcome

finder, at fastsættelse af en

husorden bør overlades til operatører og beboerråd, og ikke fastlægges af Hjemrej-

sestyrelsen eller regeringen.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

anbefaler en bestemmelse om, at Hjemrej-

sestyrelsen skal forebygge umenneskelig og nedværdigende behandling i forbin-

delse med brug af opholds-, underretnings- og meldepligt på indkvarteringssteder

for afviste og udviste asylansøgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning om

udlændinges forpligtelse til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver i for-

bindelse med driften af et indkvarteringssted indholdsmæssigt svarer til de regler,

som hidtil har været gældende efter udlændingeloven. De modtagne bemærkninger

giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

SOS Racisme

mener, at ud- og hjemrejsecentre bør lukkes, og at folk bør have mu-

lighed for at bo, hvor de allerede bor, og ellers må kunne fordeles ud i almindelige

lejeboliger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig SOS Racismes synspunkt.

2.9. Kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

anbefaler, at der indføres en bestemmelse

om, at Hjemrejsestyrelsen vil forebygge umenneskelig og nedværdigende behand-

ling i forbindelse med brug af opholds-, underretnings- og meldepligt på indkvarte-

ringssteder for afviste og udviste asylansøgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig forslaget. Ministeriet be-

mærker, at det både fremgår af lovteksten og bemærkningerne til de enkelte be-

stemmelser, at myndighederne skal iagttage Danmarks internationale forpligtelser

ved pålæg af kontrolforpligtelser, idet myndighederne skal pålægge forpligtelserne,

medmindre særlige grunde taler derimod.

Side

22/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at myndighederne i højere grad vurderer sa-

gerne konkret og særligt i de sager, hvor der gør sig nogle særlige omstændigheder

gældende, overvejer om formålet kan nås med mindre indgribende foranstaltnin-

ger, såsom meldepligt på en politistation nær familiens bopæl. Dansk Flygtninge-

hjælp opfordrer derudover til, at afgørelser om opholdspligt underlægges klagead-

gang.

Røde Kors

opfordrer ligeledes til, at tankegangen om håndholdt og individuel

sagsbehandling også anvendes, når det kommer til meldepligt. Røde Kors finder, at

det helt grundlæggende bør være sådan, at mindre indgribende foranstaltninger

overvejes og drøftes med den pågældende, og kun såfremt meldepligt efter over-

vejelse af den pågældendes situation anses for at være et nødvendigt tiltag, skal

det anvendes. Røde Kors opfordrer til, at der ud over de undtagelser, der nævnes i

forslaget, tages hensyn til den pågældendes planlagte aktiviteter, således at mel-

depligten ikke kommer til at stå i vejen for aktiviteter, der styrker hjemrejserele-

vante kompetencer. I forhold til opholdspligten opfordrer Røde Kors også til, at der

foretages individuelle vurderinger af den enkeltes situation, før opholdspligt anven-

des.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp og Røde Kors. Ministeriet skal bemærke, at ministeriet har uddybet

bemærkningerne i lovforslaget vedrørende kontrolforpligtelserne, så det fremgår,

at der med lovudkastet ikke er tiltænkt en ændring i forhold til pålæg af kontrolfor-

pligtelserne, men at bestemmelserne blot flyttes fra udlændingeloven til den fore-

slåede lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold. Ministeriet skal endvi-

dere bemærke, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at udlændinge,

der ikke (længere) opholder sig lovligt i Danmark, som hidtil som udgangspunkt skal

pålægges kontrolforpligtelser, hvis de ikke medvirker til deres udrejse.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at pålæg om opholds- og meldepligt

alene fastsættes, hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at de er nødvendige.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der er med lovforslaget er

lagt op til, at bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt samt ori-

enteringspligt overføres til den foreslåede hjemrejselov og at gældende ret således

videreføres. Ministeriet har uddybet bemærkningerne i lovforslaget vedrørende be-

stemmelserne, så det fremgår, at det er hensigten at videreføre gældende ret. Se i

øvrigt besvarelsen til Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors ovenfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker dog, at udlændinge efter den

gældende udlændingelovs § 34, stk. 2, kan pålægges at give møde på nærmere an-

givne tidspunkter, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens til-

stedeværelse eller medvirken til udrejsen. Ministeriet har på den baggrund

–

og idet

Side

23/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

der ikke har været et ønske om at ændre bestemmelsens indhold

–

justeret lovtek-

sten i den foreslåede § 12, stk. 1, så det fremgår, at udlændinge kan pålægges at

give møde på nærmere angivne tidspunkter, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for

at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet klart præciserer, hvornår opholdspligten kan anses for overtrådt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet har uddybet be-

mærkningerne i lovforslaget vedrørende opholdspligten og anført, at det er hensig-

ten at gældende ret videreføres.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet præciserer i bemærkningerne, hvem der foretager vurderingen om

”volde-

lig” eller ”truende

adfærd”,

heru der o det er do stole e, og på hvilket gru dlag

vurderingen træffes.

Ministeriet bemærker, at det

–

i lighed med, hvad der gælder i forhold til den gæl-

dende udlændingelovs § 42 a, stk. 7, 4. pkt. og stk. 8, 4. pkt.

–

er op til anklagemyn-

digheden at rejse tiltale for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk.

2, og op til domstolene at dømme herfor. Ministeriet skal bemærke, at det fremgår

af be ærk i ger e til beste

else , hvad der forstås ved ”voldelig” og ”true de

adfærd”.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet præciserer i bemærkningerne, at opholdspligten som udgangspunkt

–

af-

hængigt af den enkelte udlændings forhold og kriminalitet

–

ikke kan opretholdes i

mere end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til respekt for

privat- og familielivet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke er

tiltænkt ændringer af vurderingen af, hvornår det vil være uproportionalt at opret-

holde opholdspligten, og at det således som hidtil vil være en konkret og individuel

vurdering.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet præciserer i bemærkningerne, at der som udgangspunkt skal mindre til, for

at opholdspligten på et udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til

respekt for privat- og familieliv, hvis den pågældende udlænding ikke er dømt for

kriminelle forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig anbefalingen fra Institut for

Menneskerettigheder. Ministeriet skal bemærke, at udlændinge ikke længere har

Side

24/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

lovligt ophold i Danmark, når udrejsefristen er overskredet. Dette gælder, selvom

udlændingen ikke kan udsendes af landet på grund af forbuddet mod refoulement i

udlændingelovens § 31. Myndighederne skal som hidtil vurdere, om et pålæg om

opholds-, underretnings- og meldepligt rejser spørgsmål om forholdet til Danmarks

internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 8 om beskyttelse af ret til respekt for familie- og privatlivet. Det

fremgår allerede af bemærkningerne i lovforslaget, hvilke kriterier myndighederne

skal lade indgå i vurderingen af, hvorvidt en udlænding skal pålægges eller fortsat

være pålagt opholdspligt, herunder om der er fare for, at udlændingen vil begå kri-

minalitet.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet præciserer, om den løbende proportionalitetsvurdering og de halvårlige re-

vurderinger gælder for alle udlændinge, der er pålagt opholdspligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at ministeriet har præciseret

bemærkningerne i lovforslaget, så det nu fremgår, at proportionalitetsbetingelsen

løbende skal være opfyldt, og at Hjemrejsestyrelsen for så vidt angår udlændinge

på tålt ophold som minimum vil skulle foretage halvårlige revurderinger af et pålæg

om opholdspligt, eller når det i øvrigt er nødvendigt for at vurdere, om en pålagt

opholdspligt fortsat er proportional i forhold til at sikre muligheden for udsendelse

af en udlænding på tålt ophold. Dette er i overensstemmelse med Justitsministeriets

instruks af 6. januar 2012.

2.10.Varetægtsfængsling og frihedsberøvelse

Amnesty International

har bemærket, at det i lyset af den internationale kritik fra

Europarådets Torturkomité, som Danmark har fået for sin anvendelse af frihedsbe-

røvelse, er ærgerligt, at myndighederne ikke bruger lejligheden til at revurdere om-

rådet omkring frihedsberøvelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Amnesty International, men har ikke

fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Amnesty International

har bemærket, at der bør indskrives konkrete retningslinjer

for at sikre, at frihedsberøvelse skal være af så kort varighed som muligt, og at pro-

portionalitet løbende afvejes.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at de gæl-

dende regler og den hidtidige praksis omkring frihedsberøvelse er problematiske,

da hverken reglerne eller praksis i tilstrækkelig grad tager højde for, at de berørte

udlændinge ikke har begået kriminalitet og ofte har været udsat for voldsomme og

traumatiserende begivenheder forud for deres ankomst til Danmark. Dansk Flygt-

ningehjælp har bemærket, at Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsens fremti-

dige praksis i højere grad bør afspejle dette.

Institut for Menneskerettigheder

har

Side

25/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

bemærket, at frihedsberøvelse af et menneske er en begrænsning i det enkelte in-

divids integritet og personlige frihed og er et af de mest intensive indgreb, man kan

blive udsat for, og netop derfor er det afgørende, at der på dette område er klarhed

omkring anvendelsesområdet, og at det er instituttets opfattelse, at frihedsberø-

velse af afviste udlændinge er et område, som mangler gennemsigtighed, særligt i

forhold til manglende tilgængelige tal på området, herunder hvor længe personer i

udsendelsesposition sidder frihedsberøvet, og hvilken strategi politiet og myndig-

hederne benytter i deres vurdering af, om og hvor længe en udlænding skal friheds-

berøves, herunder hvilke nærmere kriterier, der indgår i vurderingen, og hvor ofte

der foretages en fornyet vurdering af, om en frihedsberøvelse skal forlænges. Insti-

tuttet vurderer, at den manglende gennemsigtighed er med til at øge risikoen for

vilkårlig frihedsberøvelse af udlændinge, som EMRK artikel 5, stk. 1, beskytter imod.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet udarbejder retningslinjer, der i højere grad fastlægger hvornår og hvor

længe udlændinge i udsendelsesposition skal frihedsberøves.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International, Dansk Flygt-

ningehjælp og Institut for Menneskerettigheder. Ministeriet bemærker, at såfremt

en udlænding frihedsberøves i medfør af udlændingelovens § 36, eller den foreslå-

ede bestemmelse i hjemrejselovens § 16, skal udlændingen inden 3 døgn, hvis ud-

lændingen ikke løslades forinden, fremstilles for retten, der skal tage stilling til

spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, jf. udlæn-

dingelovens § 37, stk. 1. Det følger endvidere af udlændingelovens § 37, stk. 8, som

ligeledes kommer til at gælde for frihedsberøvelse i medfør af hjemrejselovens fo-

reslåede § 16, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25, nr. 25, at en iværksat friheds-

berøvelse altid skal være af så kort varighed som muligt og inden for de grænser for

frihedsberøvelsens samlede varighed, der fremgår af udlændingelovens § 37, stk. 8.

Varigheden af frihedsberøvelsen afgøres således af domstolene, som ligeledes tager

stilling til frihedsberøvelsens proportionalitet. Varigheden afhænger af sagens nær-

mere omstændigheder, men denne kan ikke overstige de grænser, der er anført i

udlændingelovens § 37, stk. 8.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at udlændinge, der er frihedsberøvet med

hjemmel i udlændingelovens § 36 eller den foreslåede hjemrejselovs § 16 ikke bør

behandles som kriminelle, da de hverken er mistænkte eller dømt for kriminelle

forhold.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Dansk Flygtningehjælp, men har ikke

fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at det med lovforslagets § 25, nr. 25, indføres i udlændinge-

lovens § 37, stk. 10, at også frihedsberøvelse iværksat i medfør af hjemrejselovens

§ 16, som sker med henblik på afvisning eller overførsel efter reglerne i udlændin-

Side

26/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

gelovens kapitel 5 a eller udsendelse af udlændinge, der ansøger om opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, skal finde sted i særlige faciliteter. Det fremgår

videre, at såfremt dette ikke er muligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra

almindelige indsatte, samt at uledsagede mindreårige ikke må frihedsberøves i

fængsler.

Refugees Welcome

har bemærket, at en udvidet brug af frihedsberøvelse går stik

imod den kritik, som Danmark modtog tidligere i år fra Europarådets Torturkomité.

Refugees Welcome har i denne forbindelse anført, at asylansøgere ikke er krimi-

nelle, og at de kun bør frihedsberøves i helt særlige tilfælde, og når alternativer har

været afprøvet forgæves, og at frihedsberøvelsen aldrig bør ske under fængselslig-

nende forhold.

SOS Racisme

har bemærket, at lovforslaget vil indebære, at flere

udlændinge bliver frihedsberøvet, blandt andet som følge af, at Hjemrejsestyrelsen

ikke anser disse for at medvirke i tilstrækkelig grad til deres hjemsendelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome og SOS Racisme,

men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at der med det foreslåede kapitel 9 om varetægtsfængsling

og frihedsberøvelse alene er tale om en overførsel af visse af udlændingelovens reg-

ler til hjemrejseloven. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret, lige-

som der ikke er tilsigtet nogen materielle ændringer i reglernes anvendelse.

Det er ligeledes Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at overførslen

af reglerne om varetægtsfængsling og frihedsberøvelse til hjemrejseloven ikke i sig

selv vil medføre en stigning i antallet af varetægtsfængslinger eller frihedsberøvel-

ser.

Refugees Welcome

har bemærket, at Danmark i mange år har frihedsberøvet alt

for mange, i alt for lange perioder og under forhold, som er endnu mere belastende

end de forhold, som kriminelle afsoner domme under.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

Refugees Welcome

har bemærket, at Hjemrejsestyrelsen skal vurdere, om betin-

gelserne for frihedsberøvelse er til stede, men at beslutningen om fængslingen lig-

ger hos politiet, og at det er politiet, der møder i retten om forlængelse af friheds-

berøvelsen. Forlængelserne foregår derfor per automatik, og at sætningen "væ-

sentlig risiko for at udlændingen forsvinder",

bruges allerede i dag helt ubegrundet.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at en beslutning truffet af politiet om frihedsberøvelse af en

udlænding i medfør af udlændingelovens § 36 eller den foreslåede hjemrejselovens

§ 16, skal indbringes for retten inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse,

Side

27/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

medmindre den pågældende forinden løslades i medfør af udlændingelovens § 37.

Frihedsberøvelsens lovlighed undergår således en domstolsprøvelse. Ministeriet be-

mærker desuden, at den forslåede hjemrejselov ikke ændrer herved.

Refugees Welcome

har bemærket, at det af den foreslåede § 14, stk. 2, fremgår, at

varetægtsfængsling "ikke [vil] skulle ske, hvis det er overvejende sandsynligt at den

pågældende som værende af en bestemt befolkningsgruppe eller nationalitet vil

blive tilkendt asyl". Reguees Welcome har bemærket, at det er svært at se, hvordan

politiet skal kunne vurdere dette.

Ministeriet bemærker, at det af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 14,

stk. 2, fremgår, at Hjemrejsestyrelsen til brug for vurderingen af den pågældendes

forhold vil indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet,

og at der ikke kan ske varetægtsfængsling, hvis det er overvejende sandsynligt, at

udlændingen på grund af sin nationalitet eller befolkningsgruppe vil blive meddelt

asyl.

Vurderingen af, hvorvidt det er overvejende sandsynligt, at den pågældende udlæn-

ding vil blive meddelt asyl som følge af, at den pågældende er af en bestemt befolk-

ningsgruppe eller nationalitet, sker således på baggrund af en udtalelse fra Udlæn-

dingestyrelsen eller Flygtningenævnet. Ministeriet bemærker, at denne praksis alle-

rede eksisterer i gældende ret.

Røde Kors

har bemærket, at frihedsberøvelse altid kun bør anvendes, efter under-

søgelse af, om mindre indgribende foranstaltninger vil kunne skabe samme resul-

tat.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelse af gældende ret, idet hjem-

rejselovens foreslåede bestemmelser om frihedsberøvelse er bestemmelser, der op-

hæves i udlændingeloven og overføres til hjemrejseloven. Anvendelsen af mindre

indgribende foranstaltninger som alternativ til frihedsberøvelse vil således ske i

samme omfang som i dag.

SOS Racisme

har bemærket, at SOS Racisme er imod administrativ frihedsberø-

velse, medmindre der er tale om at afværge en alvorlig forbrydelse.

Ministeriet har noteret sig SOS Racismes synspunkt.

SOS Racisme

har anført, at der flere steder i lovforslaget er foreslået en mulighed

for at frihedsberøve en udlænding uden nogen reel begrundelse, og at frihedsbe-

røvelsen derfor skal virke som motivationsfremmende foranstaltning.

Side

28/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet bemærker, at det ikke er korrekt, at der kan ske frihedsberøvelse uden

en begrundelse. Ministeriet bemærker, at frihedsberøvelse altid vil ske med hjem-

mel i loven, og at en frihedsberøvelse efter den foreslåede hjemrejselovs § 16 skal

prøves af en domstol inden tre døgn efter frihedsberøvelsens iværksættes, medmin-

dre den pågældende forinden løslades, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1.

SOS Racisme

har anført, at nogle frihedsberøvede udlændinge ikke ved, hvorfor de

er frihedsberøvet, og at mange af dem ikke har talt med de advokater, der skal føre

deres sag i retten, før en varetægtsfængsling forlænges, ligesom mange ikke ved,

at de selv kan vælge en advokat, og at de ikke ved hvilke advokater, der vil gøre et

gedigent arbejde for at få dem løsladt.

Ministeriet bemærker, at det fremgår af udlændingelovens § 37, stk. 7, at en afgø-

relse om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 og om opretholdelse heraf

skal meddeles skriftligt. Det følger endvidere af udlændingelovens § 37, stk. 2 og 4,

at retten beskikker en advokat for udlændingen, og at politiet ved frihedsberøvel-

sens iværksætte skal gøre udlændingen bekendt hermed, ligesom at politiet skal

gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjem-

landets diplomatiske eller konsulære repræsentation eller, såfremt udlændingen sø-

ger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), med en repræsentant for

Dansk Flygtningehjælp. Bestemmelserne i udlændingelovens § 37, kommer ligele-

des til at gælde for frihedsberøvelse iværksat i medfør af den foreslåede hjemrejse-

lovs § 16, jf. lovforslagets § 25, nr. 25.

Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at justere i lovforslaget.

SOS Racisme

har bemærket, at anvendelsen af varetægtsfængsling for overtrædel-

ser af f.eks. opholds- og meldepligt er i strid med EMRK artikel 6, stk. 2, og at dette

bryder med principperne i artikel 2, 6, 7, 10 og 11 i FN's Verdenserklæring om Men-

neskerettigheder

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme.

Ministeriet bemærker, at muligheden for varetægtsfængsling efter den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 1, allerede eksisterer i gældende ret i udlæn-

dingelovens § 35 a, stk. 1. Udlændingelovens § 35 a, stk. 1, vil med lovforslaget blive

ophævet i udlændingeloven og overført til den foreslåede hjemrejselov.

Ministeriet bemærker, at ministeriet ikke er enig i SOS Racismes vurdering af, at en

sådan varetægtsfængsling er i strid med EMRK eller principperne i FN's Verdenser-

klæring om Menneskerettigheder. Ministeriet bemærker, at overtrædelse af pålæg

meddelt i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 4-6, § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., eller

§ 42 a, stk. 10, kan straffes med fængsel på indtil 1 år og 6 måneder, og det ved det

af den allerede vedtagne bestemmelse i § 1, nr. 24, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 174 af 27.

februar 2019, er forudsat, at strafferammen for udlændinge omfattet af det skær-

pede kontrolregime, der overtræder deres pålagte opholds-, underretnings-, eller

Side

29/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

meldepligt, den 1. juni 2021 skal stige til fængsel på indtil 2 år. Der er således tale

om en alvorlig lovovertrædelse, hvor en begrundet mistanke herom efter gældende

ret, og med lovforslagets videreførelse heraf, vil kunne medføre varetægtsfængsling

under straffesagens behandling. Det bemærkes, at en varetægtsfængsling ikke er

en udtryk for en domfældelse, men alene at sikre udlændingens tilstedeværelse un-

der straffesagens behandling.

SOS Racisme

har bemærket, at det af lovforslaget fremgår "[d]esuden foreslås det,

at en udlænding på tålt ophold, der en eller flere gange ikke er efterkommet et

pålæg om meldepligt, kan frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre,

om der er opstået mulighed for udsendelse, jf. udlændingelovens § 32 b". SOS Ra-

cisme har anført, at § 32 b lyder: "En afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, ikke kan udsendes af landet,

jf. § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen ikke er til stede".

SOS Racisme

har bemærket, at der er tale om en spontan asylansøger, der har søgt

asyl og som er blevet meddelt afslag, men som ikke kan tilbagesendes. SOS Racisme

har i denne forbindelse spurgt, om der er tale om en fejl i lovforslaget, eller om det

skyldes, at der er mistanke om, at vedkommende har begået en alvorlig forbrydelse

og derfor er på tålt ophold. SOS Racisme har videre spurgt, hvad en overtrædelse

af meldepligt har at gøre med muligheden for udsendelse. SOS Racisme har endvi-

dere spurgt, hvordan en frihedsberøvelse af en afvist asylansøgere på tålt ophold

kan føre til en afgørelse af, om der er mulighed for udsendelse, uden at der er tale

om refoulement.

Det er ministeriets forståelse af SOS Racismes bemærkning, at bemærkningen des-

værre beror på en misforståelse.

Den af SOS Racisme fremhævede mulighed for frihedsberøvelse følger i dag af ud-

lændingelovens § 36, stk. 7. Bestemmelsen i udlændingelovens § 36, stk. 7, og den

foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 16, stk. 8, omhandler udlændinge på et

såkaldt tålt ophold.

Efter den foreslåede hjemrejselov, ophæves udlændingelovens § 36, stk. 7, og be-

stemmelsen overføres samtidig til hjemrejselovens § 16, stk. 8. Efter den foreslåede

bestemmelse i hjemrejselovens § 16, stk. 8, kan en udlænding, der ikke kan udsen-

des af landet som følge af udlændingelovens § 31 (en udlænding på tålt ophold),

der en eller flere gange ikke har efterkommet et pålæg om meldepligt, frihedsberø-

ves, hvis det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse,

jf. udlændingelovens § 32 b.

Efter udlændingelovens § 32 b skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan ud-

sendes af landet på grund af forbuddet mod refoulement ændres, hvis det grundlag

som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen under-

søger hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om der er grundlag for

at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 32 b, jf. § 49 b.

Side

30/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

I tilfælde hvor udlændingen ikke overholder sin meldepligt vil udlændingemyndig-

hederne ikke nødvendigvis være bekendt med udlændingenes opholdssted. I så-

danne tilfælde kan den pågældende frihedsberøves med henblik på at bidrage med

oplysninger til afklaringen af, om der nu foreligger grundlag for udsendelse af lan-

det. For eksempel kan det i tilfælde, hvor udlændingen har været udrejst til et andet

land ikke udelukkes, at der kan være opstået grundlag for udsendelse til dette land,

uanset at det fortsat ikke er muligt at udsende den pågældende til hjemlandet.

Formålet med frihedsberøvelsen vil således være, at udlændingen skal medvirke til

en afklaring af udsendelsesspørgsmålet, og frihedsberøvelsen vil derfor skulle op-

høre, når udlændingen har bidraget med oplysninger til afklaringen af, om udsen-

delse til hjemlandet eller et andet land er muligt.

Der henvises til lovforslagets afsnit 3.10, samt de specielle bemærkninger til forsla-

gets § 16, stk. 8.

Amnesty International, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

Refugees Wel-

come

har bemærket, at frihedsberøvelse ikke bør anvendes som motivationsfrem-

mende foranstaltning, og at muligheden for motivationsfremmende frihedsberø-

velse bør ophæves, da der er dokumentation for, at sådanne foranstaltninger ikke

har nogen effekt.

Refugees Welcome

har bemærket, at motivationsfremmende fri-

hedsberøvelse er en form for politisk fængsling, eftersom den indsatte ikke har be-

gået noget kriminelt og sjældent tjener et praktisk formål i forbindelse med udrej-

sen.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at man ønsker, at de danske myndighe-

der anerkender, at frihedsberøvelse yderst sjældent har nogen motiverende virk-

ning på afviste asylansøgere, og at regler og praksis indrettes herefter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amne-

sty International, Dansk Flygtningehjælp, DIGNITY og Refugees Welcome. men har

ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ministeriet i forbindelse med

besvarelse af spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 9. december 2019 stillet af Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalget, indhentede bidrag fra Justitsministeriet, som ind-

hentede bidrag fra Rigspolitiet, der oplyste, at Rigspolitiet ikke kan udtale sig gene-

relt om effekten af motivationsfremmende frihedsberøvelse. Dog fremgår det af be-

svarelsen af spørgsmål nr. 590 (alm. del) af 30. maj 2018 stillet af Udlændinge- og

Integrationsudvalget, at tre af de seks afviste asylansøgere, der blev løsladt i 2017,

er udsendt/udrejst i umiddelbar forlængelse af løsladelsen fra deres motivations-

fremmende frihedsberøvelse, og at det på denne baggrund derfor nu ikke kan ude-

lukkes, at motivationsfremmende frihedsberøvelse i konkrete sager kan have haft

en effekt.

Amnesty International

har bemærket, at frihedsberøvelse kun bør anvendes som

sidste udvej og ikke som motiverende faktor, hvorfor forslagets § 16, stk. 3 og 4,

Side

31/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

bør udgå af lovforslaget, og at lovforslaget bør give adgang til frihedsberøvelse "i

særlige tilfælde" og ikke som i dag "så vidt muligt".

Ministeriet har noteret sig bemærkningen, men finder at denne ikke giver anledning

til at justere i lovforslaget.

SOS Racisme

har bemærket, at brugen af betegnelsen "motiverende" eller "moti-

vationsfremmende" foranstaltninger bidrager til at nedbryde en person i formod-

ningen om, at vedkommende herefter vil acceptere tilbagesendelsen til hjemlan-

det, og at dette er en form for fysisk og psykisk tortur.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen, men har ikke fundet anledning til at ju-

stere i lovforslaget.

SOS Racisme

har bemærket, at anvendelse af frihedsberøvelse som motivations-

fremmende foranstaltning er en krænkelse af EMRK artikel 5, stk. 1, litra f, og at en

frihedsberøvelse sammenholdt med udsagnet om, at "tålt ophold skal være så utå-

leligt som muligt", og de vilkår som Europarådets Torturkomité fandt i Udlændin-

gecenter Ellebæk, kan tolkes som tortur.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Racisme, men har ikke fundet an-

ledning til at justere i lovforslaget.

Vedrørende SOS Racismes bemærkning om, at frihedsberøvelse som motivations-

fremmende foranstaltning er i strid med EMRK artikel 5, stk. 1, litra f, er det Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser i lov-

forslagets § 16, stk. 3 og 4, er i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder EMRK artikel 5. Der henvises til lovforslagets afsnit 4.2.2.,

hvor spørgsmålet er gennemgået.

Amnesty International

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

har bemærket, at

det er positivt, at der skal udvises tilbageholdenhed med frihedsberøvelse af sår-

bare grupper.

Ministeriet har noteret sig Amnesty Internationals og DIGNITY's bemærkning.

Amnesty International

har bemærket, at Amnesty International tidligere har doku-

menteret, at den nuværende screening af indsatte i Udlændingecenter Ellebæk ikke

opfanger alle torturoverlevere og psykisk syge, og at Amnesty International er ble-

vet informeret om, at der ikke foretages løbende undersøgelser af udlændingenes

mentale og fysiske helbredstilstand. Derudover bliver de undersøgelser for tortur,

som er foretaget under en asylsag i Flygtningenævnet ikke nødvendigvis overleve-

ret til de nye myndigheder, og at Hjemrejsestyrelsen derfor måske ikke ved, at disse

personer har været underkastet tortur. Amnesty International har anført, at der bør

indføres et bedre værn mod, at sårbare udlændinge frihedsberøves, og at dette

understreges i lovforslaget. Amnesty International har anført, at der bør indføres

en uvildig screening af eksperter af udlændingenes fysiske og psykiske helbred og

Side

32/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

om, hvorvidt vedkommende har været udsat for tortur eller mishandling i sit oprin-

delsesland. Amnesty International har videre bemærket, at sårbare personer, der

frihedsberøves, som udgangspunkt ikke bør frihedsberøves i Udlændingecenter El-

lebæk, men bør tilbydes særlige forhold og faciliteter, og at der bør være klare pro-

cedurer for hurtigt opfølgning og sikring af den sårbares særlige behov, for eksem-

pel ved placering i en institution med særlig ekspertise eller ressourcer. Amnesty

International har endvidere bemærket, at de danske myndigheder løbende bør

sikre sig, at de indsattes fysiske og mentale helbredstilstand undersøges og doku-

menteres af læger, psykologer og psykiatere.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at man håber, at myndighederne vil være

mere tilbageholdende med at frihedsberøve traumatiserede og andre sårbare ud-

lændinge, og at personer der frihedsberøves hurtigst muligt tilses af lægefaglige

personer med henblik på at sikre, at de hurtigt løslades, hvis de viser sig at være

traumatiserede eller på anden måde sårbare og uegnede til frihedsberøvelse.

DIG-

NITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

har anført, at der bør tilføjes bestemmelser om

sårbare grupper med et pålæg om, at de relevante myndigheder sikrer en identifi-

kation af tortur og andre traumer.

Røde Kors

har bemærket, at procedurerne for

vurdering af sårbarhed bør gennemgås, så det sikres, at viden om psykiske lidelser

og eventuel tortur-historik inddrages i vurderingen af, om den pågældende kan fri-

hedsberøves uden risiko for yderligere traumer eller forværring af sygdom.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International, Dansk Flygt-

ningehjælp, DIGNITY og Røde Kors, men har ikke fundet anledning til at justere i

lovforslaget.

Ministeriet bemærker, det af lovforslaget fremgår, at der med de foreslåede be-

stemmelser i § 16 vil skulle udvises tilbageholdenhed med frihedsberøvelse af mere

sårbare grupper.

Ministeriet bemærker videre, at den omtalte gruppe af sårbare udgøres af afviste

asylansøgere. Ministeriet bemærker, at alle asylansøgere ved ankomsten til Dan-

mark bliver tilbudt en lægelig undersøgelse, som blandt andet kan afdække, om

disse har været udsat for tortur. Ministeriet bemærker videre, at det er muligt for

asylansøgere på et hvilket som helst tidspunkt under asylsagens behandling at kon-

takte indkvarteringsstedets sundhedspersonale. Sundhedspersonalet vil herefter

undersøge den pågældende. Det bemærkes endvidere, at i de tilfælde, hvor en asyl-

ansøger under asylsagens behandling påberåber sig at være blevet udsat for tortur,

kan Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis de finder det nødvendigt for

at træffe afgørelse i sagen, iværksætte en torturundersøgelse af den pågældende

for at fastslå, om den pågældende har været udsat for tortur.

Ministeriet bemærker videre, at der med lovforslagets § 20 fremgår, at Udlændin-

gestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og

Side

33/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet

uden udlændingens samtykke videregiver alle akter, der er indgået i en sag om op-

holdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen til brug for styrelsens behandling af en sag om

udsendelse, og at indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvor en ud-

lænding er indkvarteret, uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger

til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller

når udlændingen frafalder ansøgningen herom.

Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at der eksisterer den fornødne

lovhjemmel til at oplysninger om, at en udlænding har været udsat for tortur eller i

øvrigt er særligt sårbar, kan videregives til Hjemrejsestyrelsen.

Det er ligeledes ministeriets vurdering, at der eksisterer de nødvendige værktøjer til

at identificere de sårbare udlændinge, og at der efter lovforslaget skal udvises til-

bageholdenhed med at frihedsberøve denne persongruppe.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

har bemærket, at der bør ske en præcisering

i lovbemærkningerne om, at "tilbageholdenhed" skal fortolkes således, at tortur-

overlevere ikke bør frihedsberøves.

Ministeriet har noteret sig DIGNITY's bemærkning, men har ikke fundet anledning

til at justere i lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at instituttet vurderer, at det kan

tjene til en øget gennemsigtighed i brugen af motivationsfremmende frihedsberø-

velse, hvis der sker en evaluering af området inden for en kortere årrække, og at

det er væsentligt, at Folketinget holdes orienteret om brugen af motivationsfrem-

mende frihedsberøvelse i den foreslåede hjemrejselovs § 16, stk. 3 og 4, i praksis,

så Folketinget har mulighed for at tage stilling til behovet for reglerne.

Ministeriet har noteret sig Institut for Menneskerettigheders synspunkt, men finder

at dette ikke giver anledning til at justere i lovforslaget.

Refugees Welcome

har bemærket, at sårbare grupper har været indsat i Udlæn-

dingecenter Ellebæk, herunder gravide og mindreårige, og at disse grupper ikke bør

frihedsberøves ifølge menneskeretten.

Ministeriet har noteret sig Refugees Welcomes bemærkning, men har ikke fundet

anledning til at justere i lovforslaget.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

har bemærket, at formuleringen i den fore-

slåede § 16, stk. 1, om at en udlænding "så vidt muligt" skal frihedsberøvelse, vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. DIGNITY har anført, at FN's

Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) artikel 9 indeholder et

Side

34/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

forbud mod vilkårlighed frihedsberøvelse, og at det i lyset af national og internati-

onal kritik af den nuværende praksis vedrørende administrativ frihedsberøvelse er

kritisabelt, at lovudkastet ikke fastsætter, at frihedsberøvelse kun må anvendes

som en sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. DIGNITY har videre bemærket,

at man med den valgte formulering skaber en risiko for, at frihedsberøvelse vil blive

anset for hovedreglen frem for undtagelsen, hvorfor lovforslagets § 16, stk. 1, bør

omformuleres, så det indskærpes at negative konsekvenser for mental sundhed

som følge af frihedsberøvelse og de konkrete forhold under frihedsberøvelse bør

afbødes.

Refugees Welcome

har bemærket, at sætningen "en

udlænding skal så

vidt muligt frihedsberøves med henblik på at motivere den pågældende til at med-

virke til sin udrejse",

er i strid med internationale konventioner, herunder EMRK

artikel 5.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DIG-

NITY og Refugees Welcome, men finder ikke at disse giver anledning til at justere i

lovforslaget.

Ministeriet bemærker, at spørgsmålet om forslagets forenelighed med EMRK artikel

5 og ICCPR artikel 9, er behandlet i lovforslagets afsnit 4.2.1., hvortil der henvises.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

har bemærket, at det efter lovforslaget er

muligt at frihedsberøve en udlænding med henblik på at sikre muligheden for ud-

sendelse, såfremt der er "indledt

forhandlinger om en diplomatisk forsikring, der

har til formål at sikre, at udlændingen kan udsendes uden, at dette vil være i strid

med udlændingelovens § 31".

DIGNITY har bemærket, at man er yderst kritisk over

for brugen af diplomatiske forsikringer, da sådanne aftaler risikerer til at blive en

glidebane til at omgå forbuddet mod udsendelse til tortur mv., jf. udlændingelo-

vens § 31. DIGNITY har anført, at lovudkastet bør ændres, således at der ikke åbnes

op for muligheden for at bruge diplomatiske forsikringer til at gennemføre en ud-

sendelse.

Ministeriet har noteret sig bemærkning fra DIGNITY, men har ikke fundet anledning

til at justere i lovforslaget.

2.11.Tvangsfremstilling

Refugees Welcome

har bemærket, at lovforslaget vil videreføre, at en dommer kan

beslutte tvangsfremstilling på en ambassade eller for en delegation. Ifølge Refugees

Welcome kan dette udgøre en meget stor risiko, da der ofte er tale om følsomme

oplysninger og lande, hvor korruption, overvågning, fængsling uden rettergang, for-

svindinger og tortur finder sted. Refugees Welcome bemærker videre, at der tidli-

gere er set eksempler på, at afviste har skullet mødes med repræsentanter for al-

Bashirs regering i Sudan. Ansøgere har også forklaret om møder, hvor deres asylsag

er blevet nævnt, og hvor hjemlandets myndigheder truede dem uden for citat. Efter

Refugees Welcomes opfattelse løber de danske myndigheder en risiko for at bringe

Side

35/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

ansøgere i yderligere fare og i hjemlandets søgelys, og dette bør kun gøres under

de allerstørste hensyn til de afvistes sikkerhed.

Ministeriet har noteret sig synspunktet fra Refugees Welcome.

Ministeriet skal bemærke, at der med hjemrejselovens forslåede bestemmelse i §

17, er tale om en videreførelse af gældende ret, idet bestemmelsen om adgang til

tvangsmæssig fremstilling af udlændinge for diplomatiske repræsentationer, når

udlændingen ikke ønsker at medvirke til sin hjemrejse, ophæves i udlændingelovens

§ 40, stk. 6, og overføres til hjemrejseloven med henblik på at understøtte Hjemrej-

sestyrelsens opgavevaretagelse.

Ministeriet finder derfor ikke anledning til at foretage justeringer i lovforslaget.

2.12.Beslaglæggelse af genstande

Refugees Welcome

har bemærket, at lovforslaget udvider adgangen til at beslag-

lægge papirer og mobiltelefoner, hvilket oftest sker ved asylregistreringen, men kan

også ske ved ransagning senere. Ifølge Refugees Welcomes opfattelse, er det efter

lovforslaget tilstrækkeligt med en

antagelse

om, at det kan have betydning. Refu-

gees Welcome bemærker videre, at dette kan udgøre et overgreb på den personlige

frihed og privatlivets fred, da der kan være meget intime og personlige ting på en

telefon. Desuden er det ansøgers livline til familie og venner med alle nødvendige

numre og kontakter. Selv få dage uden sin mobiltelefon kan betyde enorme frustra-

tioner og angst for en asylansøger og hans/hendes nærmeste. Ifølge Refugees Wel-

come bør der kun være tale om få dages beslaglæggelse og kun i tilfælde, hvor der

er særlig grund til det.

Røde Kors

har bemærket, at hjemrejseloven foreslår overførsel af udlændingelo-

vens nuværende bestemmelse om beslaglæggelse af genstande med henblik på

indsamling af information om identitet og tilknytning til andre lande, og at der sæt-

tes midler af til at øge brugen af mobildata og internetoplysninger. Røde Kors be-

mærker videre, at uanset at det er forudsat, at der skal søges at indhente samtykke

til beslaglæggelsen, er der ikke tvivl om, at enhver form for beslaglæggelse og i sær-

deleshed beslaglæggelse af telefon og computer til udlæsning, er et meget indgri-

bende tiltag, der går langt ind i privatlivet. Røde Kors opfordrer derfor til, at det kun

anvendes, når andre mindre indgribende tiltag er prøvet, og når der er konkret for-

modning om, at de data, der kan hentes, vil være af afgørende betydning for Hjem-

rejsestyrelsens arbejde.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at inddragelse af mobiltelefoner

udgør et indgreb i retten til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention artikel 8, da en mobiltelefon for en afvist udlænding i de fleste tilfælde

er den eneste mulighed for at have kontakt med pårørende i hjemlandet. Instituttet

bemærker videre, at det ikke fremgår af lovudkastet, hvor længe beslaglæggelse af

Side

36/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

genstande, herunder mobiltelefoner, kan vare eller forventes at vare, hvorfor

Hjemrejsestyrelsen som minimum bør kunne oplyse udlændingen om, hvor længe

telefonen forventes at være beslaglagt. Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet fastsætter en grænse for, hvor længe myndighederne kan be-

slaglægge en mobiltelefon efter lovforslagets § 18.

Ministeriet har noteret sig synspunkterne fra Refugees Welcome, Røde Kors og In-

stitut for Menneskerettigheder.

Ministeriet skal bemærke, at ministeriet har præciseret bemærkningerne i lovforsla-

get vedrørende beslaglæggelse af genstande således at det fremgår, at genstande,

der er taget i bevaring i medfør af bestemmelsen, ikke skal opbevares længere end

formålet tilsiger, og tilbageleveres til udlændingen, når det ikke længere skønnes

nødvendigt at have genstandene i bevaring.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at der med hjemrejselovens forslåede bestem-

melse i § 18 er tale om en videreførelse af gældende ret, idet bestemmelsen er til-

svarende udlændingelovens § 40, stk. 10, 1. og 4. punkt. Overførsel af bestemmel-

sen til hjemrejseloven sker med henblik på at understøtte Hjemrejsestyrelsens op-

gavevaretagelse. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i

retsplejelovens kapitel 74 vil fortsat anvendelse, hvilket indebærer, at retsgaranti-

erne efter kapitel 72, 73 og 74 også gør sig gældende for udlændingen. Beslaglæg-

gelse af genstande vil fortsat som udgangspunkt skulle ske med udlændingens sam-

tykke. Hvis samtykke ikke kan opnås, skal beslaglæggelse og ransagning ske efter

retskendelse, medmindre øjemedet med dette ville forspildes ved at afvente en så-

dan kendelse.

Der henvises endvidere til lovforslagets afsnit 3.14, samt de specielle bemærkninger

til § 18.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at instituttet vurderer, at det kan

tjene til en øget gennemsigtighed af brugen af beslaglæggelse af genstande, hvis

der sker en evaluering af området inden for en kortere årrække, og at det er væ-

sentligt, at Folketinget holdes orienteret om brugen af bestemmelsen i lovforsla-

gets § 18 i praksis, så Folketinget har mulighed for at tage stilling til behovet for

reglerne.

Ministeriet har noteret sig Institut for Menneskerettigheders synspunkt, men finder

ikke, at dette giver anledning til at justere i lovforslaget.

2.13.Behandling af oplysninger

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at de finder den foreslåede § 20, stk. 2, om,

at indkvarteringsoperatøren uden udlændingens samtykke skal videregive oplys-

ninger til Hjemrejsestyrelsen problematisk. Ifølge Flygtningehjælpen har asylansø-

gere ofte haft en lang og farefuld flugt i forlængelse af traumatiske oplevelser i

Side

37/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

hjemlandet i baggagen, inden de når Danmark. Dertil kommer så en vanskelig peri-

ode med usikkerhed, mens de venter på de danske myndigheders afgørelse af deres

asylsag. Dansk Flygtningehjælp bemærker videre, at det både er vigtigt og vanske-

ligt at tilvejebringe forhold og omgivelser i indkvarteringssystemet, som understøt-

ter og gerne udbygger de eksisterende menneskelige og faglige kompetencer. Det

kræver blandt andet tæt samarbejde og en stor portion tillid mellem de indkvarte-

rede asylansøgere og personalet på landets asylcentre. Flygtningehjælpen bemær-

ker endeligt, at hvis indkvarteringsoperatøren uden asylansøgerens viden og sam-

tykke skal videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen risikerer den nødvendige

tillid at lide alvorlig skade.

Røde Kors

har bemærket, at de finder det dybt betænkeligt at der med lovforslaget

gives hjemmel til, at indkvarteringsoperatøren kan videregive oplysninger, der er

registreret til styrelsen uden indhentelse af samtykke. Røde Kors bemærker videre,

at det er afgørende for den helt nødvendige tillid mellem beboere og indkvarte-

ringsoperatør, at det er helt klart, hvilke oplysninger der videregives og i hvilken

situation. Røde Kors oplyser, at de dagligt møder børn og voksne i vuggestuen, bør-

nehaven, i skolen, til fritidsaktiviteter og aktivering, og i den forbindelse sker der

registrering af for eksempel fremmøde, dialog om børnenes trivsel og særlige hæn-

delser. Røde Kors har endvidere vigtige opgaver på det social- og sundhedsfaglige

område, hvor personfølsomme oplysninger registreres i IT-systemer. Efter Røde

Kors’

opfattelse er operatørernes opgaver både driftsmæssige og omsorgsmæssige,

og hvis der er tvivl om operatørens rolle risikerer man, at den omsorgsmæssige op-

gave ikke kan udføres tilstrækkeligt. Operatørerne ligger inde med oplysninger om

beboerne på centrene inden for alle livsområder, hvorfor hjemlen til at indhente

oplysninger skal være langt mere præcis end det, der foreslås. Ifølge Røde Kors må

vurderingen af om den fornødne proportionalitet er til stede, foretages i forhold til

hver enkelt type af oplysninger, da det med så forskelligartede oplysninger kan det

ikke ske samlet. Ydermere er der en del af disse oplysninger, der allerede tilgår Ud-

lændingestyrelsen som et led i deres opgave, som myndighed på området, og det

vil for operatørerne være langt mere naturligt, at dialogen om disse oplysninger

foregår mellem Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen.

Ministeriet har noteret sig synspunkterne fra Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors.

Ministeriet skal indledningsvis bemærke, at der med hjemrejselovens forslåede be-

stemmelse i § 20, stk. 1, er tale om en videreførelse af gældende ret, idet bestem-

melsen om behandling af oplysninger ophæves i udlændingelovens § 30, stk. 4, og

overføres til hjemrejseloven med henblik på at understøtte Hjemrejsestyrelsens op-

gavevaretagelse.

Side

38/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet skal endvidere bemærke, at der med indførelsen af § 20, stk. 2, i lov-

forslaget, gives hjemmel til Hjemrejsestyrelsen til at kunne anmode indkvarterings-

operatøren, for det indkvarteringssted, hvor en udlænding er indkvarteret, om at

videregive oplysninger vedrørende udlændingen til brug for Hjemrejsestyrelsens op-

gavevaretagelse. Det er ministeriets vurdering, at der vil være et behov for, at Hjem-

rejsestyrelsen er i besiddelse af eller kan indhente nødvendige oplysninger om ud-

lændingen. Oplysninger om udlændingens private forhold kan f.eks. være nødven-

dige i forbindelse med udlændingens udrejse, herunder særligt i forhold til planlæg-

ning af relevant hjemrejseforberedende undervisning og aktivering samt til fastsæt-

telse af hjemrejsestøtten. Endvidere kan oplysninger fra indkvarteringsoperatø-

rerne vedrørende f.eks. udlændinge, der har pligt til at udrejse, være med til at

styrke hjemrejsesagsbehandlingen hos Hjemrejsestyrelsen. Disse oplysninger vil ek-

sempelvis kunne føre til, at Hjemrejsestyrelsen i højere grad kan identificere et be-

hov for konkrete hjemrejsetiltag eller initiativer over for en særlig gruppe udlæn-

dinge. Det er ministeriets vurdering, at Hjemrejsestyrelsens varetagelse af opgaven

vedrørende udlændinges udrejse af landet, må anses for at være i samfundets inte-

resse, og at behandling og videregivelse af personoplysninger i forbindelse med ud-

lændingens udrejse, kan være afgørende i forhold til at sikre, at udlændinge, der

ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejser. På den baggrund vil videregivelse

af oplysninger om udlændinge efter § 20 foregå inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g og artikel 10. 1.

pkt.

Der henvises endvidere til lovforslagets afsnit 3.17, samt de specielle bemærkninger

til § 20.

Datatilsynet

har bemærket, at tilsynet forstår ordningen således, at der også kan

forekomme behandling af oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med vide-

regivelse af oplysninger til Hjemrejsestyrelsen. Ministeriet bør derfor overveje, at

det kommer til at fremgå af bemærkningerne i hvilket omfang og med hvilken hjem-

mel, der kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold omfattet af data-

beskyttelseslovens § 8.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Datatilsynet. Ministeriet skal i den

forbindelse bemærke, at ministeriet har uddybet bemærkningerne i lovforslaget

vedrørende behandling af oplysninger således, at hjemmelsgrundlaget for behand-

ling af oplysninger om strafbare forhold og omfanget af videregivelsen af disse op-

lysninger også fremgår af bemærkningerne.

Der henvises til lovforslagets afsnit 3.17, samt de specielle bemærkninger til § 20.

2.14.Kompetence- og klageregler

Side

39/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Refugees welcome

har bemærket, at ventetiden for klagesager i Udlændingenæv-

net er urimelig lang, og at der må tilføjes flere midler til Udlændingenævnet som

følge af indførslen af nye klageadgange til nævnet.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees Welcome, men har ikke fun-

det anledning til at justere i lovforslaget.

Udlændingenævnet

har bemærket, at lovforslaget som altovervejende hovedregel

lægger op til at gøre Udlændingenævnet til klageinstans for Hjemrejsestyrelsens

afgørelser efter hjemrejseloven, ligesom at der lægges op til at ændre udlændinge-

lovens § 46 a, hvorefter Hjemrejsestyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Ud-

lændingenævnet. Udlændingenævnet har i den forbindelse henvist til, at Udlæn-

dingenævnets sekretariat forestår den indledende sagsbehandling, herunder ind-

hentelse af de nødvendige oplysninger og udarbejdelse af et udkast til afgørelse,

inden sagen behandles af Udlændingenævnet. Udlændingenævnet har videre be-

mærket, at Udlændingenævnets sekretariat siden den 1. august 2020 organisato-

risk har været placeret som et kontor i Hjemrejsestyrelsen, og at den foreslåede

klageordning kan give anledning til spørgsmål om generel myndighedsinhabilitet,

jf. principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 2 og 3.

Ministeriet har noteret sig bemærkningen fra Udlændingenævnet. Udlændinge- og

Integrationsministeriet bemærker, at Hjemrejsestyrelsen ikke har instruksbeføjelse

over for Udlændingenævnets sekretariat, og at det, uagtet at Udlændingenævnets

sekretariat indhenter oplysninger til brug for sagens behandling, samt forestår den

indledende sagsbehandling og udarbejder en indstilling til et udkast til sagens afgø-

relse, er Udlændingenævnet som uafhængigt forvaltningsorgan, der træffer afgø-

relse i sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer imidlertid, i lighed med Udlændin-

genævnet, at det forhold, at Udlændingenævnets sekretariat organisatorisk er un-

derlagt Hjemrejsestyrelsen, kan rejse spørgsmål om generel myndighedsinhabilitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har som følge heraf besluttet, at sekretari-

atsbetjeningen relateret til behandlingen af en klage over en afgørelse truffet af

Hjemrejsestyrelsen i første instans, herunder udarbejdelse af indstilling til udkast til

afgørelse, fremover skal ske af en sideordnet myndighed, f.eks. Udlændingestyrel-

sen eller SIRI, eller af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dette indebærer end-

videre, at det vil være medarbejdere fra en af de nævnte myndigheder, der skal stå

til rådighed for Udlændingenævnet, når nævnet behandler udsendelsesrelaterede

klagesager.

Det er ministeriets vurdering, at substitutionen af sekretariatsbetjeningen til en

sideordnet eller overordnet myndighed vil afhjælpe problemstillingen om generel

myndighedsinhabilitet.

Side

40/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingenævnet

har bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis den al-

mindelige klagefrist på 8 uger, der følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 3, og som

efter den foreslåede hjemrejselov også skal gælde for Hjemrejsestyrelsens afgørel-

ser, jf. forslagets § 22, stk. 2, også kommer til at gælde for politidirektørens afgø-

relser efter den foreslåede hjemrejselovs § 11, stk. 2.

Ministeriet er enig i Udlændingenævnets forslag om, at også politidirektørens afgø-

relser efter den foreslåede § 11, stk. 2, skal være undergivet en klagefrist på 8 uger.

Ministeriet finder, at en sådan ensartethed i klagefristerne til Udlændingenævnet

vil være hensigtsmæssigt under hensyn til at sikre en uniform administration af sa-

gerne. Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.

2.15. Straf

Refugees Welcome

har anført, at lovforslaget øger straffen og kriminaliseringen på

flere områder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refu-

gees Welcome.

Ministeriet skal bemærke, at straffen ikke øges med lovforslaget. Ministeriet skal

dog bemærke, at strafferammen for udlændinge omfattet af det skærpede kontrol-

regime

–

det vil sige udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist ved en-

delig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter

§ 35, udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlæn-

dingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25

–

er øget i forhold til den gældende strafferamme i udlændingelovens § 60, stk. 2.

Det skyldes, at det fremgår af § 1, nr. 24, jf. § 14, stk. 4 i lov nr. 174 af 27. februar

2019, at strafferammen for overtrædelse af kontrolforpligtelserne (opholds-, under-

retnings- og meldepligt) skal stige fra 1 år og 6 måneder til 2 år den 1. juni 2021.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 174 af 27. februar 2019, at straf-

udmålingen skal skærpes samtidig med skærpelsen af strafferammen, jf. Folketings-

tidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 68. Denne ændring

medtages i den foreslåede lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

–

der foreslås at træde i kraft netop den 1. juni 2021

–

idet lovgiver i forbindelse med

vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar 2019 forudsatte en skærpelse af straffe-

rammen og strafudmålingen den 1. juni 2021. Ministeriets skal endvidere bemærke,

at straffelovens § 143 trådte i kraft den 1. juni 2019, og at der således ikke er tale

om en ny bestemmelse.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at de dele af straffebestemmelserne i udlæn-

dingelovens § 60, stk. 1 og 2, der vedrører de bestemmelser i udlændingeloven, der

flyttes til den foreslåede lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold, også

flyttes til den foreslåede lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold. Der

Side

41/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

er således ikke tale om en øget kriminalisering på flere områder, men blot en over-

førsel af visse bestemmelser i udlændingeloven og de hertil svarende straffebestem-

melser.

SOS Racisme

har spurgt, om de skærpede straffe hele tiden kun har skullet gælde

udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist ved endelig dom efter udlæn-

dingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, udlændinge,

hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b,

stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og således ikke

afviste asylansøgere og andre administrativt udviste udlændinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det skærpede strafferegime

kun gælder for udlændinge omfattet af det skærpede kontrolregime

–

dvs. udlæn-

dinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist ved endelig dom efter udlændinge-

lovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, udlændinge, hvis op-

holdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1,

og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25. Disse udlændinge er så-

ledes omfattet af den gældende udlændingelovs § 60, stk. 2, der med lovforslaget

foreslås ophævet og erstattet med den foreslåede lov om hjemrejse for udlændinge

uden lovligt opholds § 23, stk. 2. Afviste asylansøgere og andre udlændinge uden

lovligt ophold er omfattet af udlændingelovens § 60, stk. 1, og såfremt den foreslå-

ede lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold vedtages, vil disse udlæn-

dinge kunne straffes efter den foreslåede § 23, stk. 1, hvis de overtræder eksempel-

vis opholds- og meldepligt. Der foreslås dog ingen ændring af gældende ret og prak-

sis for så vidt angår strafudmålingen for afviste asylansøgere og andre udlændinge

uden lovligt ophold, der dømmes for overtrædelse af eksempelvis opholds- og mel-

depligt.

2.16. Indrejseforbud

Amnesty International

har bemærket, at det foreslåede om, at der fremover kan

meddeles et indrejseforbud til udlændinge, der ikke medvirker til udrejsen, selvom

udrejsefristen ikke er udløbet, sætter udlændingen under yderligere pres til at ud-

rejse frivilligt. Amnesty International finder det endvidere problematisk, at udlæn-

dingen vil blive straffet med et indrejseforbud uden at have gjort noget ulovligt,

hverken i strafferetlig forstand eller ved at opholde sig i landet ulovligt. Amnesty

International bemærker endeligt, at et indrejseforbud kan have alvorlige konse-

kvenser for udlændingens ret til familieliv, hvis den pågældende har familie i Dan-

mark eller i et andet Schengen-land.

Refugees Welcome

har bemærket, at det foreslåede til udlændingelovens § 32, stk.

1, nr. 6, er uforståeligt, og at ordningen er i modstrid med forvaltningsloven. Refu-

Side

42/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

gees Welcome har endvidere anført, at det i praksis vil betyde, at endnu flere ud-

lændinge får et indrejseforbud, hvilket kan have store konsekvenser for nogle, og

det kan udgøre en overtrædelse af EMRK art. 8, hvis udlændingen har familie i Dan-

mark eller et andet Schengen-land. Refugees Welcome har slutteligt anført, at et

indrejseforbud udelukkende bør anvendes, når en person aktivt har misbrugt vi-

sumregler, er indrejst med det formål at begå kriminalitet og lignende.

SOS Racisme

har bemærket, at de foreslåede regler om meddelelse af indrejseforbud samt af-

kortning af et allerede meddelt indrejseforbud er uproportionale og ulogiske. SOS

Racisme har herudover anført, at et indrejseforbud af hensyn til EMRK artikel 8,

ikke bør kunne meddeles ægtefæller til herboende personer eller til forældre til

herboende børn, medmindre den pågældende er udvist som følge af kriminalitet,

herunder for grov vold, hustru- eller børnemishandling eller incest.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International, Refugees

Welcome og SOS Racisme, men har ikke fundet anledning til at foretage justeringer.

Ministeriet skal bemærke, at et indrejseforbud efter den foreslåede ordning kan

meddeles, hvis Hjemrejsestyrelsen træffer en afgørelse om, at udlændingen ikke

medvirker til sin udrejse, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 2. Det er ministeriets vurdering,

at en sådan afgørelse træffes i overensstemmelse med forvaltningsloven. Det be-

mærkes videre, at såfremt Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse om, at udlændingen

ikke medvirker til sin udrejse, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 2, vil den pågældendes

udrejsefrist samtidigt blive ændret til straks, hvorfor udlændingen herefter ikke har

lovligt ophold. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende mulige konsekvenser

for udlændingens ret til familieliv ved meddelelse af et indrejseforbud, og dermed

en mulig overtrædelse af EMRK artikel 8, skal ministeriet henvise til udlændingelo-

vens § 32, stk. 3, hvoraf fremgår, at der i særlige tilfælde, herunder af hensyn til

familiens enhed, kan undlades fastsat et indrejseforbud. Der henvises endvidere til

den i lovforslaget foreslåede ændring til denne bestemmelse.

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at Flygtningehjælpen finder det dybt pro-

blematisk og i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, hvis manglende

udrejse reelt sanktioneres med et indrejseforbud inden fristen er overskredet.

Flygtningehjælpen bemærker herudover, at de finder det tvivlsom, at forslaget til §

32, stk. 1, nr. 6, er i overensstemmelse med udsendelsesdirektivets artikel 7 og 11.

Dansk Flygtningehjælp bemærker for så vidt angår forslaget til udlændingelovens §

32, stk. 9, at forslaget er positivt, men særligt, hvis den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 6, fastholdes, bør der være mulighed for helt at

ophæve et meddelt indrejseforbud, hvis udlændingen genoptager samarbejdet om

udrejsen.

Institut for Menneskerettigheder

har opfordret Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets til at beskrive forslaget om at meddele indrejseforbud før udrej-

sefristens udløb efter udsendelsesdirektivets anvendelsesområde, herunder i for-

hold til direktivets artikel 11.

Side

43/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp og Institut

for Menneskerettigheder. Ministeriet skal bemærke, at det er ministeriets vurde-

ring, at det foreslåede til udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 6, er i overensstemmelse

med udsendelsesdirektivets artikel 7 og 11. Ministeriet har derfor fundet anledning

til at tydeliggøre sammenhængen mellem den foreslåede § 32, stk. 1, nr. 6, og ud-

sendelsesdirektivets artikel 7 og 11, i forslagets bemærkninger.

Flygtningenævnet

har bemærket, at nævnet behandler sager om forlængelse af en

udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Med forslaget til udlændingelovens

§ 32, stk. 1, nr. 6, vil Hjemrejsestyrelsen fremover i visse tilfælde kunne fastsætte

en udrejsefrist til straks og herefter meddele et indrejseforbud til en udlænding.

Flygtningenævnet anfører i den forbindelse, at der med forslaget kan forekomme

tilfælde, hvor både Flygtningenævnet og Hjemrejsestyrelsen på samme tid behand-

ler sager om ændring af en af Flygtningenævnet fastsat udrejsefrist. Flygtningenæv-

net har derfor foreslået, at kompetencen til at ændre en allerede fastsat udrejse-

frist, kun skal ligge hos Hjemrejsestyrelsen.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Flygtningenævnet, men har ikke

fundet anledning til at foretage justeringer. Ministeriet skal bemærke, at de hensyn,

der ligger bag Flygtningenævnets vurdering af, hvorvidt en udrejsefrist skal forlæn-

ges efter udlændingelovens § 33, stk. 4, adskiller sig fra den vurdering, som Hjem-

rejsestyrelsen skal foretage. Såfremt der skulle opstå en situation som den af Flygt-

ningenævnet beskrevet, henvises der til, at Hjemrejsestyrelsen og Flygtningenævnet

koordinerer med hinanden forud for, at der træffes en afgørelse.

2.17. Ophævelse af udlændingelovens § 43 a, stk. 8, om uvildig hjemrejserådgiv-

ning

Flygtningenævnet

bemærker, at nævnet i sager, hvor nævnet meddeler en udlæn-

ding et afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, vejleder udlændin-

gen om, at såfremt udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med den fast-

satte udrejsefrist, kan udlændingen blive meddelt et indrejseforbud. Nævnet vejle-

der samtidig om den geografiske udstrækning af et sådan indrejseforbud samt ind-

beretning af udlændingen til Schengeninformationssystemet. Flygtningenævnet i

lyset heraf, at det af lovforslaget fremgår, at hjemrejserådgivningen fremover bør

ydes af Hjemrejsestyrelsen. Det fremgår endvidere, at en repræsentant fra Hjem-

rejsestyrelsen siden august 2020 i umiddelbar forlængelse af nævnsmødet har ydet

hjemrejserådgivning til udlændinge, der i Flygtningenævnet er blevet meddelt af-

slag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet foreslår på den bag-

grund, at udlændingeloven ændres således, at vejledningspligten, som på nuvæ-

rende tidspunkt forestås af nævnet, skal overgå til Hjemrejsestyrelsen.

Side

44/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet har noteret sig Flygtningenævnets bemærkninger, men har ikke fundet

anledning til at foretage justeringer som følge heraf. Ministeriet skal bemærke, at

vejledningen om den mulige konsekvens af ikke at overholde udrejsefristen, relate-

rer sig til Flygtningenævnets afgørelse, hvorfor det fortsat bør være nævnet, der

vejleder udlændingen. Ministeriet skal endvidere bemærke, at den rådgivning, som

Hjemrejsestyrelsen yder i forlængelse af et nævnsmøde, ydes med henblik på at for-

berede udlændingen på udrejsen, herunder bl.a. indgåelse af en hjemrejsekontrakt,

hjemrejsestøttemuligheder, m.v.

2.18. Justering af regel om automatisk påklage af Udlændingestyrelsens afslag

på asyl (tænkepause)

Amnesty International

anser forslaget for problematisk og anbefaler, at der ikke

i dføres e ”tæ kepause” og e ko ta t elø i g for at afstå fra at lade asylsage

gennemgå en uvildig andenbehandling. Amnesty International henviser bl.a. til, at

det kan være vanskeligt for Hjemrejsestyrelsen at komme med et fyldestgørende

billede af, hvordan situationen er i oprindelseslandet, hvad den pågældendes indi-

viduelle asylbehov er, og vurdere hvad chancerne er for, at den pågældende ud-

lænding kan få asyl i Flygtningenævnet. Det anføres videre, at Hjemrejsestyrelsen

måske i nogle sager vil vejlede asylansøgeren til ikke at appellere sin sag til Flygt-

ningenævnet, selvom asylansøgeren godt kunne have fået asyl, hvis sagen var kom-

met videre til Flygtningenævnet. Amnesty International anfører herudover, at

Hjemrejsestyrelsen har sigte på at få udlændinge til at udrejse frivilligt, og at det

derfor er tvivlsomt, om Hjemrejsestyrelsen kan blive så uvildig, grundig og kyndig

som nødvendig for, at asylansøgeren kan afgøre om pågældende vil appellere sin

sag til Flygtningenævnet.

Dansk Flygtningehjælp

er yderst bekymret for, om Hjemrejsestyrelsens målrettede

vejledning sammenholdt med muligheden for et supplerende kontant støttebeløb

vil få asylansøgere, særligt sårbare asylansøgere, til at frafalde deres sag, fordi de

føler sig presset til det eller har mistet tilliden til systemet og klageproceduren. DRC

Dansk Flygtningehjælp anfører videre, at forkerte afslag på asyl kan have yderst al-

vorlige og livstruende konsekvenser for de berørte personer, og at vejledning om

frafald derfor ikke må være målrettet i den forstand, at den presser eller forsøger

at overtale en asylansøger til et frafald. DRC Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at

asylansøgere, der overvejer frafald, altid henvises til den uvildige rådgivning, som

DFH og andre tilbyder.

Refugees Welcome

anfører, at myndighederne har en åben-

lys interesse i, at sagen frafaldes, og at der dermed foreligger en stor risiko for, at

frafald vil blive fremstillet som det indlysende og rigtige valg. Foreningen anfører

videre, at Hjemrejsestyrelsen hører under udlændinge- og integrationsministeren,

som klart har tilkendegivet, at målet er så få flygtninge som muligt, og der således

ikke er tale om uvildig rådgivning. Foreningen anfører herudover, at det vil være

Side

45/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

svært at oplyse asylansøgeren på et reelt grundlag, da der er store forskelle på om-

stødelsesprocenter for forskellige nationaliteter, forskellige nævn og forskellige ad-

vokater. Foreningen anfører endeligt, at der er risiko for misforståelser på grund af

dårlig tolkning og lignende, hvilket kan betyde, at flere ansøgere siger ja til at fra-

falde uden at forstå konsekvenserne.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International, Dansk Flygt-

ningehjælp og Refugees Welcome, men har ikke fundet anledning til at justere i lov-

forslaget. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende mulighed for uvildig råd-

givning, skal ministeriet bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at opgaven med

at rådgive afviste asylansøgere bør være en myndighedsopgave, hvorved den en-

kelte udlænding gentagne gange vil få målrettet rådgivning om hjemrejse. Det er

imidlertid samtidig ministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre,

at der fortsat er adgang til uvildig rådgivning med henblik på tillidsskabelse, prakti-

ske overvejelser og understøttelse af særlige rådgivningsindsatser, der måtte igang-

sættes af myndighederne.

Amnesty International

anfører, at det vil være et brud på non-refoulement prin-

cippet, hvis asylansøgeren bliver presset til at udrejse frivilligt på en måde, hvor det

ka fortolkes so ’i direkte tva g’, og hvor vedko

e de risikerer overgre eller

krænkelser ved tilbagevenden. Amnesty International anfører videre, at det vil

være et brud på asylansøgerens retssikkerhed, hvis pågældende ikke har fået en

tilstrækkelig asylbehandling i Danmark, og ikke forstår eller ikke har et oplyst grund-

lag for at afgøre, hvorvidt pågældende ønsker at få sin sag behandlet i Flygtninge-

nævnet.

DIGNITY

er af retssikkerhedsmæssige grunde meget kritisk over for ord-

ningen. DIGNITY anfører endvidere, at asylansøgere ikke er repræsenteret ved en

advokat i Udlændingestyrelsen, og at der ikke lægges op til at have bevilget en ad-

vokat forud for beslutningen om ikke at påklage afslaget. Det medfører, at asylan-

søgeren ikke længere har ret til uvildig rådgivning. DIGNITY anfører herudover, at

det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at en afgørelse kan påklages til

en anden instans.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det som udgangspunkt må betragtes

som en basal retssikkerhedsgaranti, at individer har ret til at få deres sag behandlet

i to instanser. Instituttet henviser i den forbindelse bl.a. til, at der i dansk forvalt-

ningsret gælder en ulovbestemt retsgrundsætning, hvorefter der er ret til rekurs-

behandling, hvis ikke spørgsmålet er udtrykkeligt reguleret i lovgivningen, og at

man i domstolssystemet som udgangspunkt har ret til at få sin sag behandlet ved

mindst to instanser. Instituttet anfører videre, at det fremstår betænkeligt, at det

er en forudsætning for at modtage et supplerende kontantbeløb på op til 20.000

kroner, at den pågældende udlænding frafalder retten til at klage til Flygtningenæv-

net. Instituttet bemærker, at forslaget kan resultere i en bekymrende praksis, hvor

asylansøgere i kraft af deres sårbare position, kan føle sig presset til at opgive rets-

Side

46/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

garantien mod at få adgang til kontantbeløbet. Instituttet vurderer, at det er pro-

blematisk i lyset af, at der er tale om særdeles indgribende afgørelser med stor be-

tydning for den pågældendes livssituation. Instituttet bemærker endvidere, at pen-

gebeløbet rejser berettiget tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om et frivilligt afkald

på retten til at klage, hvilket normalt betragtes som en juridisk betingelse for at

anerkende rettighedsafkald, og at man typisk vil stille skærpede krav til samtykke

og frivillighed, hvis der er meget ulige forhold mellem parterne, hvilket må siges at

være tilfældet her, hvor der er tale om en offentlig myndighed over for den afviste

asylansøger. Institut for Menneskerettigheder understreger, at retten til rekurs har

til formål at sikre den enkeltes retssikkerhed i den konkrete sag ved, at sagen bliver

vurderet af to forskellige instanser, herunder af Flygtningenævnet som uafhængig

instans, og at behandlingen af en asylsag i to forskellige instanser i flere sager vil

medføre en mere grundig og akkurat fremstilling af sagen samt afklaring af eventu-

elle misforståelser.

SOS Racisme

anfører, at det strider mod et grundlæggende forvaltningsretligt prin-

cip.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International, DIGNITY, In-

stitut for Menneskerettigheder og SOS Racisme, men har ikke fundet anledning til

at justere lovforslaget. Ministeriet skal bemærke, at den automatiske klageadgang

til Flygtningenævnet ikke suspenderes, men at der derimod er tale om en kortere

udsættelse, hvor asylansøgeren får mulighed for at foretage et aktivt valg i sin sag

om asyl. Sagen anses som automatisk påklaget efter 14 dage, såfremt asylansøge-

ren forinden ikke har frafaldet sin ansøgning om asyl, og dermed opretholdes to-

instansprincippet. Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at forslaget om

udskydelse af automatisk påklage af Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på

asyl (tænkepause) og mulighed for udbetaling af et supplerende kontantbeløb

(hjemrejsestøtte) ikke rejser retssikkerhedsmæssige spørgsmål eller i øvrigt er i strid

med Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriet skal for så vidt angår det

anførte vedrørende det supplerende kontante beløb ligeledes bemærke, at det er

ministeriets vurdering, at det kontante beløb ikke i sig selv rejser retssikkerheds-

mæssige overvejelser. Ministeriet skal endvidere bemærke, at det supplerende kon-

tantbeløb er et supplement og ikke den eneste støttemulighed, der foreligger.

Amnesty International

finder forslaget om tænkepause særligt kritisabelt i forhold

til sårbare asylansøgere. Amnesty International anfører i den forbindelse, at asyl-

ansøgere i Udlændingestyrelsen som udgangspunkt ikke bliver udredt for, om de

har været udsat for tortur, mishandling eller umenneskelig behandling i oprindel-

seslandet, og at det er under sagsbehandlingen i Flygtningenævnet, at myndighe-

derne kan rekvirere en torturundersøgelse hos Retsmedicinsk Institut, eller hvor

udlændingens advokat anmoder Amnesty Internationals læger om at foretage en

torturu dersøgelse. My digheder e vil derfor ku e ’overse’ torturoverlevere so

Side

47/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

en særlig sårbar gruppe.

DIGNITY

anfører, at Udlændingestyrelsen stort set aldrig

rekvirerer en torturundersøgelse fra Retsmedicinsk institut, og at ordningen med-

fører en stor risiko for, at endnu færre torturundersøgelser vil blive indhentet i

fremtiden.

Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amnesty International og DIGNITY,

men har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:

Lovforslaget § 1 er ændret, således at den i lovudkastet foreslåede § 13 vedrø-

rende udrejse med bistand fra myndighederne, er indsat som stk. 2-5, til den fore-

slåede § 1 vedrørende pligt til at udrejse og udrejsekontrol. Det oprindelige stk. 2,

fremgår nu som § 1, stk. 1. Den i lovudkastet foreslåede § 13 fremgår således ikke

som en selvstændig bestemmelse i lovforslaget. Der er ikke foretaget en indholds-

mæssig ændring af de foreslåede bestemmelser.

I forslagets § 4, stk. 4, fremgik, at den systemansvarlige kan behandle udlændin-

ges personID med det formål at kunne tilslutte disse efter bestemmelsens stk. 1, og

for at kunne varetage en løbende drift af den digitale kommunikationsløsning. I be-

stemmelsen er ordet personID ændret til personoplysninger, da den systemansvar-

lige i praksis vil opbevare (hoste) alle oplysningerne i den digitale kommunikations-

løsning

I den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2, er en henvisning til stk. 5 indsat, således

at også politidirektørens afgørelser efter den foreslåede § 11, stk. 2, som udgangs-

punkt er underlagt en klagefrist på 8 uger.

I den foreslåede i § 22, stk. 3, er en henvisning til §§ 4 og 9, stk. 2, 2. pkt. blevet

indsat, således at Hjemrejsestyrelsens afgørelser om fritagelse for digital kommu-

nikation og pålæg om at tage ophold på et indkvarteringssted ikke kan påklages.

Særligt for indsættelsen af § 4 i bestemmelsen, hvorefter Hjemrejsestyrelsens af-

gørelser om nægtelse af fritagelse for den digitale kommunikationsløsning ikke kan

påklages, bemærkes, at det ikke er muligt at klage over kommunalbestyrelsens af-

gørelser om ikke at fritage en fysisk person for digital post. Det er Udlændinge- og

Integrationsministeriets vurdering, at der bl.a. af hensyn til at sikre en ensartethed

i reglerne for digital kommunikation med udlændinge og digital post for personer

med fast bopæl i Danmark, heller ikke bør være klageadgang for Hjemrejsestyrel-

sens afgørelser om ikke at fritage en udlænding fra den digitale kommunikation.

Side

48/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lovforslagets § 25, nr. 39, er ændret således, at bestemmelsen i udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 15, der bliver stk. 11, også skal gælde for udlændinge, hvis opholds-

tilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er

udvist efter § 25.

Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af Folketingstidende 2018-19, 1. sam-

ling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 66f og 98 at det foreslås, at udlændinge, hvis

opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, og udlændinge,

der er udvist efter § 25, og som kan udsendes tvangsmæssigt, også skulle være om-

fattet af den daggældende udlændingelovs § 42 a, stk. 13 (nu § 42 a, stk. 15), idet

disse udlændinge skulle være underlagt samme kontrolregime, som udlændinge på

tålt ophold og udlændinge, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens

§§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35.

Ved en fejl fremgik det dog ikke af lovteksten ved vedtagelsen af lov nr. 174 af 27.

februar 2019, at udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet

efter § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter § 25, og som kan udsendes

tvangsmæssigt, også skulle være omfattet af den dagældende udlændingelovs § 42

a, stk. 13 (nu § 42 a, stk. 15).

Det har ikke haft betydning i praksis, da der ikke har været anledning til at træffe

sådanne afgørelser.

Ved en fejl blev henvisningen til § 34, stk. 5 (meldepligt for udlændinge udvist ved

dom) i § 42 a, stk. 15, nr. 4, også fjernet i forbindelse med behandlingen af lov nr.

174 af 27. februar 2019. Denne manglende henvisning er nu erstattet med en hen-

visning til den foreslåede hjemrejselovs § 12, stk. 2-4, jf. den foreslåede bestem-

melse i § 25, nr. 40.

Dette har ligeledes ikke haft betydning i praksis, da der ikke har været anledning til

at træffe sådanne afgørelser.

Som følge af ressortoverførslen ved den kongelige resolution af 10. september

2029, jf. bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretninger-

nes fordeling mellem ministrene, er det hensigten, at udlændingelovens § 34, stk.

1 og 2, skal indeholde lovhjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan pålægge udlæn-

dinge, der ikke er omfattet af hjemrejseloven

–

eksempelvis registrerede asylansø-

gere

–

mindre indgribende foranstaltninger, herunder meldepligt, for at sikre ud-

lændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behandling, inden der er truf-

fet afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse.

Det er samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmel-

serne i udlændingelovens § 34, stk. 1 og 2, fortsat skal indeholde en tilsvarende

lovhjemmel til, at politiet kan træffe foranstaltninger, såsom f.eks. at deponere pas,

Side

49/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

anden rejselegitimation og billet mv., samt pålægge meldepligt. Baggrunden herfor

er, at politiet bl.a. i sager, hvor der er truffet en afgørelse om afvisning, kan have et

behov for af egen drift at kunne træffe bestemmelser som anført i § 34, stk. 1 og 2,

for at sikre en så effektiv opgaveløsning i politiets sager som muligt.

Lovforslagets § 25, nr. 12, 13, 68 og 71, er på denne baggrund ændret, således at

der lovfæstes en dobbeltkompetence, hvorefter både politiet og Udlændingesty-

relsen vil kunne træffe foranstaltninger, herunder meldepligt, efter udlændingelo-

vens § 34, stk. 1 og 2, og både politiets og Udlændingestyrelsens afgørelser herom

kan påklages til det uafhængige Udlændingenævn.

Lovforslagets § 11, stk. 1 og § 12, stk. 1, er ændret således, at politiet også tillæg-

ges kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelserne. Det er Udlændinge-

og Integrationsministeriets opfattelse, at politiet

–

foruden Hjemrejsestyrelsen

–

skal kunne pålægge foranstaltninger efter den foreslåede § 11, stk. 1 og meldepligt

efter den foreslåede § 12, stk. 1. Baggrunden herfor er, at politiet bl.a. i sager, hvor

der er truffet en afgørelse om afvisning, kan have et behov for af egen drift at kunne

pålægge forskellige foranstaltninger eller meldepligt, hvis det skønnes hensigts-

mæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, og

således for at sikre en så effektiv opgaveløsning i politiets sager som muligt.

Lovforslagets § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 22, stk. 5, er derfor ændret, således at

der lovfæstes en dobbeltkompetence, hvorefter både Hjemrejsestyrelsen og poli-

tiet vil kunne pålægge foranstaltninger efter den foreslåede bestemmelse i § 11,

stk. 1, og meldepligt efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, og både Hjem-

rejsestyrelsens og politiets afgørelser herom vil kunne indbringes for det uaf-

hængige Udlændingenævn, jf. de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 1 og 5.

Som følge af ressortoverførslen ved den kongelige resolution af 10. september

2019, jf. bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretninger-

nes fordeling mellem ministrene, er det hensigten bl.a., at udlændingemyndighe-

derne i stedet for politiet fremover skal varetage opgaven vedrørende registrering

af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl),

hvorefter udlændingemyndighederne skal forestå og træffe afgørelser om opta-

gelse af fingeraftryk og personfotografi (biometri) med henblik på identifikation

m.m., og politiet alene vil skulle bistå, hvis der er behov for at anvende magt eller i

øvrigt behov for tvangsindgreb i forbindelse med asylregistreringen.

Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet er dog blevet enige

om, at politiet indtil videre fortsat skal varetage opgaven med at udføre den indle-

dende asylregistrering i hele landet.

Side

50/51

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

På den baggrund er lovforslagets § 25, nr. 68 og 71, ændret, således at politiet frem-

adrettet fortsat kan tillægges kompetence til at træffe afgørelser om optagelse af

fingeraftryk og personfotografi (biometri) i den indledende asylregistrering, og po-

litiets afgørelser kan indbringes for det uafhængige Udlændingenævn.

Det foreslås herved som en ny bestemmelse i udlændingelovens § 48, stk. 4, at ud-

lændinge- og integrationsministeren efter forhandling med justitsministeren kan

delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i sager om optagelse

af fingeraftryk og personfotografi (biometri) af udlændinge, som ansøger om op-

holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), til vedkommende politidi-

rektør.

Delegationshjemlen vil omfatte den såkaldte indledende asylregistrering, hvor der

efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1, skal optages fingeraf-

tryk og personfotografi (biometri) af asylansøgere. Det forudsættes, at delegations-

hjemlen anvendes til, at politiet som hidtil i hele landet kan træffe afgørelser i første

instans om optagelse af biometri i den indledende asylregistrering. Denne opgave-

fordeling mellem udlændingemyndighederne og politiet vil kunne blive ændret ef-

terfølgende.

Forslaget ændrer ikke ved de materielle regler om optagelse af fingeraftryk og per-

sonfotografi (biometri). Politiet vil efter delegation af afgørelseskompetencen

skulle behandle sagerne, som politiet hidtil har gjort, og der er således ikke tilsigtet

nogen ændring af politiets praksis

Det bemærkes, at det er udlændingemyndighederne, der efter ressortoverdragel-

sen har det retlige ansvar for, at der foretages en fuld asylregistrering af de udlæn-

dinge, der opholder sig i Danmark og ansøger om international beskyttelse (asyl).

Lovforslagets § 28, nr. 1, er ændret, således at Hjemrejsestyrelsen er tillagt be-

slutningskompetencen vedrørende strafafbrydelse med henblik på udsendelse. Be-

slutningen træffes efter relevant inddragelse af politiet og anklagemyndigheden.

Tidligere fremgik det, at beslutningskompetencen var tillagt Kriminalforsorgen ef-

ter indstilling fra Hjemrejsestyrelsen. Baggrunden for ændringen er bl.a., at det er

Hjemrejsestyrelsen, der er nærmest til at vurdere, hvornår der opstår mulighed for

at udsende en udlænding. Der er herudover ingen øvrige indholdsmæssige ændrin-

ger af den foreslåede bestemmelse.

Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter. Der er ikke

hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de foreslåede ordninger.

Side

51/51