L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Twitter: @StinneBech

www.amnesty.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

København, den 22. december 2020

AMNESTY INTERNATIONALS BEMÆRKNINGER TIL UDKAST TIL

FORSLAG TIL LOV OM HJEMREJSE FOR UDLÆNDINGE UDEN

LOVLIGT OPHOLD

Udlændinge-og Integrationsministeriet har ved e-mail den 1. december 2020 anmodet om

Amnesty Internationals eventuelle bemærkninger til udkast til Lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold.

Med lovforslaget overføres en række bestemmelser fra udlændingeloven til hjemrejseloven

samtidig med, at en række nye initiativer foreslås. Efter lovudkastet vil anvendelsesområdet

for hjemrejseloven omfatte de udlændinge, der ikke længere har et lovligt opholdsgrundlag i

Danmark. Blandt de nye initiativer foreslås det blandt andet at indføre nye bestemmelser

vedrørende medvirken til udsendelse, hjemrejsekontrakt, hjemrejsestøtte og klageadgang.

Målet med lovforslaget er, at flest muligt udlændinge vil vende tilbage til hjemlandet eller

det sædvanlige opholdsland af egen fri vilje og så hurtigt som muligt.

Amnesty International har nogle generelle bemærkninger. Derudover vil vi centrere os om to

områder: 1) Asylansøgernes retssikkerhed og 2) Frihedsberøvelse.

GENERELLE BEMÆRKNINGER:

Amnesty International anerkender staters legitime ret til at udsende udlændinge, der ikke

har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Det stemmer overens med menneskerettighederne

at udsende udlændinge til deres hjemlande, hvis ikke der er velbegrundet frygt for, at de vil

blive forfulgt eller blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden, eller hvis ikke de har

familie i Danmark eller tilknytning hertil, eller andre humanitære grunde taler for et lovligt

ophold i Danmark.

Grundlaget for at udsende en udlænding skal dog være en grundig udredning og behandling

af det individuelle behov for beskyttelse og mulig risiko for personen ved en udvisning. Vi er

i den forbindelse bekymret for, at der med nogle af de nye lovændringer lægges et så stort

pres på asylansøgere, at de risikerer at vælge at udrejse frivilligt, før alle deres muligheder

for asyl er blevet udtømt i Danmark. Dette kan betyde, at deres asylsag ikke vil blive

behandlet tilstrækkeligt og at deres menneskerettigheder bliver krænket ved en

tilbagevenden til deres oprindelseslande. Dette vil være i strid med

non-refoulement

princippet.

Vi belyser dette nærmere i vores afsnit om asylansøgernes retssikkerhed.

Af lovforslaget fremgår det ikke, hvordan Hjemrejsestyrelsen er blevet eller vil blive

kapacitetsopbygget jf. de nye opgaver. Hjemrejsestyrelsen er forholdsvis ny, eftersom den

blev oprettet per 1. august 2020. Amnesty International finder det vigtigt med en grundig

og nøje kapacitetsopbygning af Hjemrejsestyrelsen

–

set i lyset af, at de har fået mandat til

at udføre en række opgaver, som før har ligget i hænderne på Dansk Flygtningehjælp og

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

politiet - eksempelvis rådgivning af afviste asylansøgere om deres hjemrejse,

frihedsberøvelse mv.

Opsummering af Amnesty Internationals anbefalinger:

Vores bemærkninger og anbefalinger angående retssikkerhed og frihedsberøvelse uddybes

nedenfor, men opsummerende:

At asylsager fortsat automatisk påklages til Flygtningenævnet og at der ikke indføres

en tænkepause og herunder kontant belønning til asylansøgere for at afstå fra at

lade asylsagen gennemgå en uvildig andenbehandling.

At diplomatiske forsikringer ikke anvendes til at gennemføre en udvisning, der ellers

ville være i modstrid med non-refoulement princippet og at det derfor slettes fra

lovforslaget.

At der indføres et bedre værn mod, at sårbare udlændinge frihedsberøves.

At muligheden for såkaldt

’motivationsfremmende’ frihedsberøvelse

ophæves.

At frihedsberøvelse altid er sidste udvej og altid så kortvarig som muligt.

SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER:

1. Asylansøgernes retssikkerhed

Afslaget på asyl og adgang til en uvildig andenbehandling:

Udlændinge-og Integrationsministeriet forslår en lovændring, hvorefter en asylansøger efter

afslag på asyl i Udlændingestyrelsen aktivt skal træffe et valg om enten frivilligt at udrejse

med hjemrejsestøtte eller om at få sin sag prøvet ved Flygtningenævnet (Indførelse af

såkaldt ´tænkepause’, s. 148). Ordningen vil indebære, at Hjemrejsestyrelsen i en 14 dages

periode vil skulle vejlede udlændingen om muligheden for frivilligt at udrejse med

hjemrejsestøtte og informere om f.eks. andelen af stadfæstede afslag i Flygtningenævnet for

den pågældendes nationalitet. Ordningen indebærer desuden, at asylansøgeren vil kunne

modtage et supplerende kontant støttebeløb i tillæg til hjemrejsestøtten ved sin

efterfølgende frivillige udrejse af Danmark, hvis asylansøgeren vælger at frafalde sin klage til

Flygtningenævnet (lovforslagets § 7, stk 3). Såfremt asylansøgeren vælger ikke at frafalde

sin klage til Flygtningenævnet inden for 14 dage efter Udlændingestyrelsens afslag, vil

afgørelsen som hidtil blive anset som automatisk påklaget til Flygtningenævnet.

Amnesty International anser dette forslag for problematisk. For spørgsmålet er, om

myndighederne i tilstrækkelig grad kan sikre, at asylansøgeren får den optimale vejledning i

det danske asylsystem? Kan vi have tillid til, at Hjemrejsestyrelsen rådgiver asylansøgeren

fyldestgørende om muligheden for at modtage en uafhængig klagevurdering af sin asylsag?

Eller risikerer vi, at asylansøgeren føler sig presset af myndighederne og af de penge, han

eller hun vil modtage, hvis vedkommende ikke appellerer sin sag til Flygtningenævnet

–

hermed sætter sit eget liv og sikkerhed på spil?

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som organisation frygter vi,

at den nye ændring vil ’gamble’ med udlændingens

retssikkerhed.

Med fuld respekt for Hjemrejsestyrelsen kan de

ikke forventes at have samme ’set-up’ af

personer med ekspertise, ressourcer, mangeårige kompetencer og uvildighed som

Flygtningenævnet og de advokater, der bistår udlændingen ved denne anden instans. Det

kan derfor være uhyre vanskeligt for Hjemrejsestyrelsen at komme med et fyldestgørende

billede af, hvordan situationen er i udlændingens oprindelsesland, hvad den pågældendes

individuelle asylbehov er, og vurdere hvad chancerne er for at den pågældende udlænding

kan få asyl i Flygtningenævnet. Den pågældende asylansøger kan have et individuelt

asylbehov på trods af, at han eller hun kommer fra et bestemt land, hvor mange ellers får

stadfæstet deres afslag i Flygtningenævnet. Derfor vil Hjemrejsestyrelsen måske i nogle

sager vejlede asylansøgeren til ikke at appellere sin sag til Flygtningenævnet, selvom

asylansøgeren godt kunne have fået asyl, hvis sagen var kommet videre til Flygtningenævnet.

Efter vores forståelse har Hjemrejsestyrelsen og dens ansatte først og fremmest sigte på at

få udlændinge til at udrejse frivilligt fra Danmark. Derfor sætter vi som organisation

spørgsmålstegn ved, om rådgivningen i Hjemrejsestyrelsen kan blive så uvildig, grundig og

kyndig som nødvendig for, at asylansøgeren kan afgøre om han eller hun vil appellere sin

sag til Flygtningenævnet.

Vi finder det derfor fundamentalt i forhold til asylansøgeres retssikkerhed, at de pågældende

udlændinge automatisk får anket deres sager og hermed også har adgang til uvildige

advokater og rekurs, uden at skulle sættes i et individuelt dilemma, som de måske har svært

ved at tage stilling til, hvis rådgivningen ikke er optimal.

Det vil være et brud på non-refoulement princippet, hvis asylansøgeren bliver presset til at

rejse ud frivilligt på en måde, hvor

det nærmest kan fortolkes som ’indirekte tvang’ –

og hvor

vedkommende risikerer overgreb eller krænkelser ved en tilbagevenden. Hvis asylansøgeren

ikke har fået en tilstrækkelig asylbehandling i Danmark

–

og ikke forstår eller ikke har et

oplyst grundlag for at afgøre, hvorvidt han eller hun ønsker sin sag behandlet i

Flygtningenævnet efter afgørelsen i Udlændingestyrelsen, vil det være et brud på personens

retssikkerhed.

Amnesty International anbefaler derfor, at der ikke indføres en tænkepause og herunder

kontant belønning til asylansøgere for at afstå fra at lade asylsagen gennemgå en uvildig

andenbehandling.

Derudover finder Amnesty International forslaget om tænkepause særligt kritisabelt i forhold

til sårbare asylansøgere. Vi er blevet informeret om, at asylansøgere i Udlændingestyrelsen

som udgangspunkt ikke bliver udredt for, om de har været udsat for tortur, mishandling eller

umenneskelig behandling i deres oprindelseslande. Det er under sagsbehandlingen i

Flygtningenævnet, at myndighederne kan rekvirere en torturundersøgelse hos Retsmedicinsk

Institut, eller hvor udlændingens advokat anmoder Amnesty Internationals læger om at

foretage en torturundersøgelse.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

De danske myndigheder

vil derfor i endnu højere grad end tilfældet er i dag kunne ’overse’

torturoverlevere som en særlig sårbar gruppe

–

og eksempelvis før og op tidspunktet for

hjemsendelsen ikke være tilstrækkeligt oplyste om, hvorvidt de har med traumatiserede

flygtninge

at gøre. Dette kan være i strid med FN’s Torturkomités anbefalinger.

Brug af diplomatiske forsikringer

Ifølge udlændingeloven kan udlændinge på tålt ophold ikke udsendes hvis der er risiko for

bl.a. tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf.

udlændingelovens § 31. Dette sker for at overholde non-refoulement princippet. I dette

lovforslag formuleres dog en kritisabel undtagelse til denne beskyttelse, idet det i

forbindelse med reglerne for frihedsberøvelse understreges, at der kan

”være

reel udsigt til

udsendelse, hvis der er

indledt forhandlinger om en diplomatisk forsikring, der har til formål

at sikre, at udlændingen kan udsendes uden, at dette vil være i strid med udlændingelovens

§ 31”.

(lovforslaget s 255, vores fremhævning).

Amnesty International vil gerne på det kraftigste advare imod bruges af diplomatiske

forsikringer for at få adgang til at udvise udlændinge, der er i fare for tortur, overgreb eller

dødsstraf i hjemlandet. Sådanne aftaler har til formål at forhindre, at en stat, der ellers

anvender tortur, dødsstraf eller andre overgreb, i en enkeltstående sag, skal afvige fra dette.

Det har dog vist sig meget vanskelig at sikre, at sådanne

’forsikringer’

overholdes i praksis

efter, at udsendelsen har fundet sted.

Det seneste eksempel, hvor en terrordømt marokkaner, Said Mansour, er blevet idømt

dødsstraf i Marokko, på trods af

’forsikringer’

til Danmark, taler sit tydelige sprog

. Her blev

Said Mansour udsendt som følge af

”officielle

forsikringer” af de marokkanske myndigheder,

blandt andet om, at anklagemyndigheden ikke ville nedlægge påstand om dødsstraf.

Amnesty har gennem årene set talrige andre eksempler på, at diplomatiske forsikringer og

garantier ikke bliver overholdt i vores internationale arbejde.

Udover at diplomatiske forsikringer således ikke kan garantere den udvistes sikkerhed, er de

også helt principielt med til at underminere det totale forbud mod tortur, der er garanteret i

de menneskeretlige konventioner, herunder FNs konvention mod tortur.

Amnesty International anbefaler derfor, at sætningen om, at diplomatiske forsikringer kan

anvendes til at gennemføre en udvisning, der ellers ville være i modstrid med non-

refoulement princippet, slettes fra lovforslaget.

Blandt andet omtalt her

https://www.dr.dk/nyheder/indland/mansour-doemt-til-doeden-i-marokko-

trods-garanti-stiller-den-danske-stat-i-uheldig

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 198 -

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uui/spm/198/svar/1730060/2308637.pdf

Se bl.a. denne Amnesty-briefing fra 2017:

https://www.amnesty.org/download/Docu-

ments/IOR4061452017ENGLISH.pdf

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indrejseforbud

Lovforslaget skærper reglerne for indrejseforbuddet. Det fremgår, at

udlændingemyndighederne kan meddele et indrejseforbud til den udlænding, der ikke

medvirker til sin hjem- eller udrejse, selvom fristen for frivillig udrejse ikke er udløbet. Disse

udlændinge vil derfor få et forbud mod at rejse ind igen i Danmark eller et andet Schengen-

land i en vis periode, selvom de fortsat befinder sig lovligt i Danmark. (Lovforslaget s.

144.145)

Det fremgår af lovforslaget, at dette indføres for at fremme frivillig udrejse af landet, idet

udlændingen kan forkorte indrejseforbuddet eller undgå et indrejseforbud ved at samarbejde

om udrejsen. (s. 145)

Amnesty International finder, at der allerede med en udrejsefrist på de nuværende 7 dage er

uforholdsmæssig kort frist for den enkelte. Med forslaget vil der blive lagt et yderligere pres

på den pågældende udlænding om at udrejse frivilligt

–

indenfor en allerede urimelig kort

tidsperiode, hvor udlændingen måske endnu ikke har udtømt alle sine muligheder for at

kunne klage og hermed kunne opnå asyl eller anden beskyttelse.

Grundlæggende er det desuden problematisk, at udlændingen således straffes med et

indrejseforbud uden at have begået noget ulovligt, hverken i strafferetlig forstand eller ved

at opholde sig ulovligt i Danmark. Der kan være mange individuelle årsager til ikke at ville

indgå aftale om afrejse efter få dage eller for, at den pågældende udlænding måske tøver

med sin udrejse, herunder udlændingens eventuelle frygt for forfølgelse ved en

tilbagevenden.

Et indrejseforbud kan have alvorlige konsekvenser i forhold til udlændingens ret til

familieliv, hvis den pågældende har familie i Danmark eller et andet Schengen-land.

Amnesty International mener derfor ikke, at det bør iværksættes, som et præventivt eller

”motivationsfremmende” tiltag forud

for, at det lovlige ophold reelt er udløbet.

Amnesty Internationals anbefalinger:

For at sikre asylansøgeres retssikkerhed anbefaler vi, at afslaget på asyl i

Udlændingestyrelsen fortsat ankes automatisk til Flygtningenævnet og uden at den

pågældende asylansøger skal tage stilling til dette og uden at der indføres en

økonomisk bonus for at frasige sig klageretten.

For at sikre, at udlændinge ikke udsendes til tortur, mishandling, og dødsstraf,

fjernes henvisningen til, at danske myndigheder vil anvende diplomatiske

forsikringer.

Et indrejseforbud bør ikke bruges som motivationsfremmende foranstaltning for at

få personen til at udrejse frivillig, når udlændingen stadig befinder sig lovligt i

Danmark.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2) Retten til frihed og frihedsberøvelse:

Ifølge lovforslaget gælder der de samme bestemmelser om frihedsberøvelse som hidtil, men

de flyttes fra udlændingeloven (§ 36) og nedfældes i stedet i hjemrejselovens (lovforslagets

§ 16). Som noget nyt foretages afgørelsen om frihedsberøvelse af Hjemrejsestyrelsen.

Migrationsrelateret frihedsberøvelse er tilladt under de internationale menneskerettigheder,

såfremt den anvendes restriktivt, proportionelt og i fuld overensstemmelse med international

lovgivning (især i forhold til artikel 3 og artikel 5 i den europæiske

menneskerettighedskonvention). En række forskere og organisationer har løbende påpeget,

at frihedsberøvelse kan krænke migranter og asylansøgeres basale rettigheder og kan

influere negativt i forhold til personers fysiske og mentale helbred.

Anvendelsen af frihedsberøvelse i Danmark har modtaget international kritik i år, hvor

Europarådets Torturkomité, CPT, udgav en rapport om området i januar 2020. Amnesty

International har også udtrykt kritik af anvendelsen af frihedsberøvelse, og har eksempelvis

skrevet et fælles brev (9.6.2020) til Retsudvalget.

Derfor finder Amnesty International det ærgerligt, at myndighederne ikke bruger lejligheden

til at revurdere området omkring frihedsberøvelsen.

Frihedsberøvelse og sårbare grupper

Af lovforslaget fremgår det, at der skal udøves særlig påpasselighed i forhold til at

frihedsberøve sårbare grupper (Lovforslaget s. 264).

Amnesty International bifalder, at der skal udøves ekstra hensyn til denne sårbare gruppe,

som blandt andet omfatter torturoverlevere. FN skriver eksempelvis i deres retningslinjer

vedrørende migranter og asylansøgere i sårbare situationer:

“Avoid the immigration detention of persons who have

specific needs or who are particularly

at risk of exploitation, abuse, sexual or gender-based violence, or other forms of violence.

Such people include, inter alia, pregnant and nursing women, older persons, persons with

disabilities, survivors of torture or trauma, migrants with particular physical or mental health

needs, LGBTI individuals and stateless

persons”.

(princip 8 (3)).

UNHCR har også i deres retningslinjer påpeget, at torturoverlevere og andre personer, der

har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold, som udgangspunkt ikke bør

frihedsberøves, da de har brug for ekstra omsorg. Derudover anbefaler UNCHR, at de

indsatte løbende skal have undersøgt og vurderet deres fysiske og psykiske velbefindende

med henblik på, om de bør løslades, i det internationale undersøgelser viser, at mange

indsatte bliver mere syge og får flere symptomer af at være frihedsberøvet.

Amnesty International har tidligere dokumenteret, at den nuværende screening af de

indsatte i Ellebæk ikke opfanger alle torturoverlevere og psykisk syge. Fra forskellige kilder

https://amnesty.dk/emner/lighed/ellebaek-baggrund/brev-til-medlemmer-af-retsudvalget

https://www.ohchr.org/Documents/Issues/Migration/PrinciplesAndGuidelines.pdf

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

er vi også blevet informeret om, at der ikke foretages løbende undersøgelser af udlændinges

mentale og fysiske helbredstilstand.

Derudover bliver eventuelle undersøgelser for tortur, som er foretager under en asylsag i

Flygtningenævnet ikke nødvendigvis overleveret til de nye myndigheder. I de sager ved

Hjemrejsestyrelsen måske ikke, at disse personer er sårbare og har været underkastet tortur,

mishandling eller umenneskelig behandling i deres oprindelseslande.

Der udøves således ikke i dag den nødvendige påpasselighed overfor sårbare grupper, og

derfor anbefaler Amnesty International, at der indføres et bedre værn mod, at sårbare

udlændinge frihedsberøves, og at dette understreges i lovforslaget.

Amnesty Internationals anbefalinger:

Der indføres en effektiv og uvildig screening af udlændingens fysiske og psykiske

helbred og om vedkommende har været udsat for tortur eller mishandling i sit

oprindelsesland ved ankomst til Institutionen Ellebæk. Denne screening skal

udføres af relevante eksperter og være i fuld overensstemmelse med internationale

standarder.

Sårbare udlændinge, herunder torturoverlevere, der frihedsberøves, bør som

udgangspunkt ikke frihedsberøves i Institutionen Ellebæk, men tilbydes særlige

forhold og faciliteter. Hvis det undtagelsesvist vurderes, at frihedsberøvelse er den

eneste udvej, bør der være klare procedurer for hurtig opfølgning og sikring af den

sårbares særlige behov, for eksempel placering i en institution med særlige

ekspertise eller ressourcer, herunder adgang til lægelig behandling og opsyn.

De danske myndigheder skal løbende sikre sig, at de indsattes fysiske og mentale

helbredstilstand undersøges og dokumenteres af læger, psykologer og psykiatere

–

med henblik på at sikre, at de frihedsberøvedes ret til sundhed respekteres.

Frihedsberøvelse som motiverende faktor

I lovforslagets § 16 stk. 3 og stk. 4. samt i bemærkningerne fremgår det, at en udlænding

”så

vidt muligt skal frihedsberøves”

med henblik på at motivere de pågældende til at

samarbejde om sin udrejse, hvis udlændingen ikke medvirker hertil. Der er tale om

videreførelse af den nuværende lovgivning (s. 7, vores fremhævelse, samt lovens

bemærkninger s. 256ff).

I lighed med en række aktører stiller Amnesty International sig tvivlende overfor, om

frihedsberøvelse virker som motiverende faktor for at få udlændingen til at udrejse.

Rigspolitiet har løbende sat spørgsmålstegn ved, om frihedsberøvelsen virker som

motiverende faktor. Allerede i 2007 udtalte tidligere vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen

følgende:

”Men sanktionerne

i form af fratagelse af lommepenge, meldepligt hos politiet og

tvangsanbringelser på udsendelsescentre virker heller ikke efter hensigten i forhold til

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

afviste asylansøgere i øvrigt, påpeger vicerigspolitichef i udlændingeafdelingen Hans-Viggo

Jensen: "Billedet er det samme i forhold til andre nationaliteter som Iran og Somalia. Vi kan

drive folk til truget, men ikke tvinge dem til at drikke. Der er ikke salg i de frivillige

hjemrejser.”

I en rapport fra det embedsmandsudvalg, der i 2012 blandt andet skulle undersøge

asylansøgeres muligheder for at bo uden for asylcentrene, blev det gentaget, at Rigspolitiets

holdning var, at

”erfaringerne

har vist, at frihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende

effekt”.

Og i januar 2013 var budskabet igen, da Justitsministeriet skulle udarbejde

lovbemærkninger til en ændring af udlændingeloven: Erfaringerne med den administrative

frihedsberøvelse

”har

vist, at frihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende effekt”

I september 2019 har Rigspolitiet udtalt i et svar til Folketinget, at det ikke muligt for

politiet

”at

udtale sig generelt om effekten af motivationsfremmende frihedsberøvelse”

Professor ved Københavns Universitet, Thomas Gammeltoft-Hansen har også udtalt sig i juni

2019:

”Der er reelt ingen

forskning på det her område. Det er forbløffende, at man slet ikke

har undersøgt, hvad der virker, for politikerne har snakket om motivationsfremmende

foranstaltninger i mere end tyve år”.

Amnesty International anbefaler derfor, at muligheden for såkaldt

’motivationsfremmende’

frihedsberøvelse ophæves.

Amnesty Internationals konkrete anbefalinger:

Frihedsberøvelse bør kun anvendes som allersidste udvej og ikke som en

motiverende faktor for at få udlændinge til at udrejse. Derfor bør § 16 stk. 3 og 4

udgå og lovforslaget bør give adgang til frihedsberøvelse

”i

særlige tilfælde”

og ikke

som i dag

”så vidt muligt.”

Der indskrives konkrete retningslinjer for at sikre, at en frihedsberøvelse skal være

af så kort varighed som muligt og at proportionaliteten løbende afvejes.

Amnesty International, 22. december 2020

https://www.information.dk/indland/2007/11/rigspolitiet-sanktioner-afviste-asylansoegere-virker

https://www.tidende.dk/indland/2019/09/09/afviste-asylansogere-frihedsberoves-men-ingen-ved-om-

det-nytter/

https://www.tidende.dk/indland/2019/09/09/afviste-asylansogere-frihedsberoves-men-ingen-ved-om-

det-nytter/

https://videnskab.dk/kultur-samfund/ingen-har-undersoegt-effekten-af-udrejsecentre-som-sjaelsmark

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Mette Roerup ([email protected])

henrik mottlau ([email protected])

Høringssvar sagsnr. 2020-6279

01-01-2021 11:53

Høringssvar hjemrejse 1.jan.21.pdf; Høringssvar hjemrejse 1.jan.21.doc;

kære Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hermed høringssvar fra Bedsteforældre for Asyl

Som nævnt i svaret er afviste statsløse ikke nævnt

BfA spørger derfor om, hvor mange der er p.t. og hvor de befinder sig

venlig hilsen henrik mottlau

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

1. januar 2021

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

HØRINGSSVAR

sagsnr. 2020-6279 - Hjemrejselov

Et lovforslag på 379 sider lov og bemærkninger afskærer lægmand og formentlig de fleste folke-

tingsmedlemmer i at sætte sig ind forslaget. Med 1 side pr. minut tager læsningen alene 6 timer,

hertil kommer tid til forståelse og reflektion. Den demokratiske proces er kortsluttet.

Hjemrejsestyrelsen får det ikke let, hvis de skal forvalte efter denne lov.

Nedenstående er BfA’s reflektioner på en langt fra fuldstændig gennemlæsning.

1. Bemærkninger: ”Det er en udlændingepolitik, der nyder stor opbakning i befolkningen.” Et sådant

statement hører ikke hjemme i lovgivning. Det er i øvrigt BfA’s erfaring gennem 13 år, at der er

mindst ligeså bred opbakning til BfA’s krav om en menneskelig udlændingepolitik.

Vendingen ”med mindre særlige grunde taler herimod” anvendes så hyppigt, at enkeltpersons skøn

i vidt omfang vil tilsidesætte lovens intention om klarhed og tranparens.

”Medvirken til udrejse”: Danmark anbringer stik imod statsløsekonventionen FN-godkendte statsløse

asylansøgere på hjemrejsecentre. Hvor skal de rejse hen? Statsløse nævnes end ikke i lovforslaget.

3.2.3. Manglende medvirken til sin udrejse vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, 2. pkt. (skal vist være §23).

At straffe en afvist indtægtsløs asylansøger med bøde forekommer absurd.

3.4.2. ”go prepare” er en fælde, der sætter de tilbageblevne i en håbløs situation, hvis den udrejste

ikke ser nogen mulighed for familiens ophold men nu er afskåret fra at komme tilbage til sin familie.

BfA vil foreslå, at udrejse kan ske til et hvilket som helst land efter asylansøgers ønske.

Hjemrejseland/sædvanligt opholdsland indebærer ofte risko for forfølgelse. Staten kunne med fordel

bidrage med et betragteligt støttebeløb, hvis et tredjeland vil modtage asylansøgeren.

Lovforslaget accepterer det totalt urimelige, at frihedsberøvede ikke må besidde mobiltelefon og

computer.

p.217 midt: Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil blive pålagt meldepligt tre gange om ugen.

BfA undrer sig derfor i den grad over Avnstrups krav om meldepligt 2 x dagligt!

Voldelig eller truende adfærd nævnes ofte og strafudmåling præciseres. I stedet burde lovforslaget

tage højde for at mennesker i håbløst låst situation let kan fristes til at reagere uhensigtsmæsigt.

En menneskelig imødekommenhed ville virke langt bedre end myndighedens truende adfærd.

BfA savner i den grad en øverste grænse for hvor længe en afvist må fastholdes i udsigtsløs

hjemrejseposition

BfA ser en god mulighed for forenkling af Udlændingeloven, at der indføres en Hjemrejselov.

Det forliggende forslag opfylder desværre ikke det store behov for forenkling - snarere tværtimod.

Venlig hilsen

Bedsteforældre for Asyl, henrik mottlau og Mette Roerup

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Caroline Krogh ([email protected])

Merethe Bjerager ([email protected])

VS: Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

VS: Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

01-12-2020 15:51

Fra:

info cfu-net <[email protected]>

Sendt:

1. december 2020 10:53

Til:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne:

SV: Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

Kære Merethe.

CFU har modtaget høring om lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673).

Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail:

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt:

30. november 2020 16:37

Til:

Advokatsamfundet <[email protected]>; Amnesty International <[email protected]>; BARD -

Board of Airlines Representatives in Denmark <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; info cfu-net <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>;

Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks

Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Flygtninge Hjælp

<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>;

Danske Advokater <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Danske Universiteter

<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske Dommerforening

<[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-

komiteen.dk>;

Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

<[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>;

Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;

Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening

<[email protected]>; Folketingets Ombudsmand <[email protected]>; Foreningen af Offentlige Anklagere

<[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>; Færøernes

Landsstyre <[email protected]>; Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>;

Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Indvandrerrådgivningen

<[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>;

International Organization for Migration - IOM <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste

<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Kvindernes Internationale

Liga for Fred og Frihed <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning

<[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i

Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>; Retten i Horsens

<[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten

i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>; Retten i Esbjerg

<[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Randers

<[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg

<[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten

på Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; Landsforeningen

Adoption og Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater

<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>;

Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed

<[email protected]>; Politiforbundet <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre

Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Refugees Welcome

<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten

<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; SOS

mod Racisme <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe <[email protected]>; Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>; Ældre Sagen

<[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; Erhverv Aarhus

Emne:

Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

Hermed fremsendes lovforslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold.

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive

oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Eva Singer ([email protected])

høringssvar fra DRC Dansk Flygtningehjælp vedr ny hjemrejselov - jeres sagsnr. 2020-6279

23-12-2020 16:38

DRC høringssvar vedr ny hjemrejselov dec2020.docx;

Hermed høringssvar fra DRC Dansk Flygtningehjælp vedr ny hjemrejselov.

Og med ønsket om en god jul og godt nytår til jer alle.

Mvh Eva

Eva Singer

Asylchef

Asylafdelingen

Dir.: +45 3373 5200

mobil +45 2835 4842

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10, 3.

1300 Kbh K

Tel: +45 3373 5000

flygtning.dk

linkedin.com/danish-refugee-council

twitter/DRC_dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10

DK 1300 København K

Danmark

T: +45 3373 5000

www.drc.ngo

Til Udlændinge- og Integrationsministereiet

[email protected] og

[email protected].

Sagsnr. 2020-6279.

23. december 2020

DRC Dansk Flygtningehjælps høringssvar til forslag om lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 30. november 2020 sendt

udkast til forslag om lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold i

høring med frist for eventuelle bemærkninger den 1. januar 2021.

DRC Dansk Flygtningehjælp sætter som altid pris på muligheden for at

fremkomme med bemærkninger, men skal samtidig påpege at høringsfrister

bør være på minimum 4 uger, og at juleferier og lign. ikke bør medregnes.

Generelle bemærkninger



DRC Dansk Flygtningehjælp skal helt indledningsvist påpege, at

mennesker på flugt skal have lov til og adgang til at søge asyl. At søge asyl

må ikke kriminaliseres. Asylansøgere er som det klare udgangspunkt ikke

kriminelle, men derimod mennesker der under ofte voldsomme og

traumatiske omstændigheder har måttet flygte fra deres hjemland.

Flygtningehjælpen anerkender, at de danske myndigheder ønsker at have

tæt kontrol med asylansøgere i Danmark, men dette bør ske uden at

kriminalisere mennesker unødigt og med respekt for både det enkelte

menneske og for menneskeretlige og humanitære regler og principper.

DRC Dansk Flygtningehjælp finder flere af de nye tiltag omkring

hjemrejsekontrakt og hjemrejsestøtte positive, men finder det beklageligt

og i øvrigt uhensigtsmæssigt i forhold til formålet, at forslaget ikke i højere

grad tager hensyn til, at afviste asylansøgere ofte har brug for tid til

afklaring efter endeligt afslag. At nå fra et endeligt afslag på asyl til at

samarbejde om hjemrejsen er sjældent en enkel og lineær proces.

Flygtningehjælpen er derfor bekymret over den hastighed og hurtige

anvendelse af negative tiltag, som forslaget lægger op til.

Med henblik på at sikre et effektivt og troværdigt asylsystem skal DRC

Dansk Flygtingehjælp endnu engang påpege, at der ved afslag på asyl bør

meddeles en udrejsefrist, som giver den berørte person en reel chance

for at udrejse inden for fristen. I takt med at overskridelse af

udrejsefristen sanktioneres mere og mere alvorligt, desto vigtigere bliver

det for de berørte personer at have en reel chance for at overholde

fristen. En udrejsefrist på 30 dage vil være i overensstemmelse med

Udsendelsesdirektivet og vil give en afvist asylansøger en rimelig chance

for at forlige sig med afgørelsen og udrejse inden for udrejsefristen.



L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren



Generelt har DRC Dansk Flygtningehjælp ikke bemærkninger til at

relevante regler flyttes eller kopieres fra udlændingeloven og over til en

ny hjemrejselov.

Bemærkninger til forslagets enkelte afsnit

Pligten til at udrejse og udrejsekontrol (afsnit 3.1.)

Det fremgår af bemærkningerne til det fremsendte udkast til lovforslag, at

udrejsekontrol så vidt muligt foretages samme dag, som Flygtningenævnets

forkyndelse eller dagen efter, samt at der ved udrejsekontrollen, hvis

udlændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med fristen herfor, tages de

fornødne skridt til at en udrejse eller udsendelse kan effektueres, og at det

herunder vurderes, om udlændingen skal frihedsberøves.

DRC Dansk Flygtningehjælp finder, at det hverken giver mening eller

forekommer rimeligt, at der således lægges op til, at det ved en

udrejsekontrol samme dag, som der er truffet afgørelse om afslag på asyl eller

dagen efter - og på et tidspunkt, hvor der fortsat er det meste af 7 dage tilbage

af udrejsefristen - skal vurderes om udlændingen skal frihedsberøves med den

begrundelse at vedkommende endnu ikke er udrejst.

Derudover vil det for de fleste være ganske umuligt at udrejse lovligt af

Danmark, da de ikke er i besiddelse af rejselegitimation. Enten fordi de er

indrejst i Danmark uden sådan legitimation eller fordi de har fået det

beslaglagt af de danske myndigheder i forbindelse med ansøgningen om asyl.

Medvirken (afsnit 3.2.)

Vurderingen af om en afvist asylansøger medvirker eller ej har betydelige

faktiske og retlige konsekvenser. Det er derfor positivt, at der med

lovforslaget etableres en mere klar retlig ramme for vurderingen, og at denne

får form af en skriftlig afgørelse, underlagt forvaltningslovens regler om

partshøing og begrundelse.

Det er desuden positivt, at det er forsøgt tydeliggjort både i loven og i

bemærkningerne, hvad medvirkensbegrebet dækker over. Det kan i de

konkrete sager ind i mellem være ganske vanskeligt at gennemskue, hvad det

er for handlinger/fravær af handlinger, der har ført til vurderingen af, at en

person ikke medvirker, og ligeledes vanskeligt at gennemskue, hvad der skal

til, for at personen igen kan blive betragtet som medvirkende.

I lyset af de konsekvenser det kan have at blive vurderet ikke-medvirkende,

finder DRC Dansk Flygtningehjælp, at en afgørelse om ikke-medvirken bør

være underlagt klageadgang.

Digital kommunikation (afsnit 3.3.)

DRC Dansk Flygtningehjælp finder forslaget om at indføre en digital

kommunikationsløsning hensigtsmæssig og praktisk. Flygtningehjælpen

finder, at det bør overvejes at lade ordningen omfatte en bredere gruppe end

dem, der er meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen.

2/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Derudover skal det understreges, at det naturligvis er afgørende, at der er

rimelige regler om fritagelse fra ordningen, og at ordningen og de mulige

konsekvenser af ikke at læse og reagere på modtagne meddelelser

kommunikeres tydeligt og vedvarende til gruppen. Dertil er det naturligvis

afgørende, at kommunikationen foregår på et sprog, som modtageren med

rimelighed kan formodes at forstå.

Hjemrejsekontrakt (afsnit 3.4.)

DRC Dansk Flygtningehjælp anerkender formålet om at etablere mere enkle

og transparente procedurer efter endeligt afslag på opholdstilladelse samt

intentionen om i højere grad at motivere udlændinge, der ikke har ret til at

opholde sig i landet, til selv at medvirke til at hjemrejse.

Vi finder det positivt, at der med dele af forslaget lægges op til en øget

fleksibilitet og indflydelse på egen hjemrejse. F.eks. er et individualiseret

tilbud med fokus på den enkeltes behov om hjemrejseforberedende

aktiviteter og undervisning, som kan bibringe kvalifikationer og færdigheder

relevante i hjemlandet, positivt. Det kan efter DRC Dansk Flygtningehjælps

erfaring potentielt sikre en mere bæredygtig reintegration af hjemvendte

udlændinge, da vedligeholdelse af og opbygning af faglige kompetencer er

centrale elementer herfor.

DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer dog overordnet, at flere af de foreslåede

tiltag ikke vil have den ønskede effekt om at flere aktivt medvirker til egen

hjemrejse og dermed fremme frivillig udrejse.

Indgåelse af hjemrejsekontrakt inden udløbet af udrejsefrist

Det fremgår af forslaget, at en hjemrejsekontrakt skal indgås så hurtigt som

muligt efter endeligt afslag, og som altovervejende udgangspunkt inden

udløbet af udrejsefristen, som i de fleste tilfælde vil være 7 dage. Såfremt

udlændingen ikke indgår en hjemrejsekontrakt og medvirker til sin hjemrejse,

bør vedkommende meddeles et indrejseforbud og have begrænset eller ingen

adgang til hjemrejsestøtte. Hvis udlændingen ikke samarbejder kontinuerligt

om opfyldelse af kontrakten, vil hjemrejsestøtten endvidere kunne reduceres.

Som nævnt indledningsvist finder DRC Dansk Flygtningehjælp det beklageligt,

at der med forslaget ikke i højere grad tages hensyn til, at afviste asylansøgere

ofte har brug for tid til afklaring efter endeligt afslag. Flygtningehjælpen finder

det uhensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at en afvist

asylansøger indenfor blot 7 dage efter endeligt afslag skal indgå en kontrakt

for at undgå sanktioner såsom reduceret støtte ved hjemrejse og

indrejseforbud. Det er Flygtningehjælpens erfaring, at man som afvist

asylansøger ofte har vanskeligt ved at forholde sig til sin nye situation i

udsendelsesposition på blot få dage. Mange er usikre på fremtiden i

hjemlandet, nogle har forladt hjemlandet for flere år siden og har måske

mistet eller solgt alt, hvad de ejede. Lang tids ophold i passivitet på asylcenter

kan også have påvirket deres handlekraft, ligesom håbet om en ny tilværelse

i Danmark kan være vanskeligt at slippe på kort tid. Endelig kan det at vende

hjem også for nogle være forbundet med frygt og skam.

At skulle indgå en hjemrejsekontrakt og tage stilling til sin udsendelse få dage

efter endeligt afslag risikerer at være kontraproduktivt i forhold til formålet

3/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

om, at flere aktivt selv skal medvirke til at vende tilbage. Risikoen for

indrejseforbud og begrænset adgang til hjemrejsestøtte er efter DRC Dansk

Flygtningehjælps mangeårige erfaring med rådgivning af afviste asylansøgere,

ikke motiverende for frivillig udrejse. Derimod kan hastigheden og truslen om

sanktioner være en belastning, som i nogle tilfælde efterlader den afviste

asylansøger med følelser af apati og frustration og gør det yderligere

vanskeligt at indgå i konstruktive drøftelser om fremtiden i hjemlandet.

Fordrende for at øge aktiv medvirken til udrejse er i stedet at skabe tabufrie,

trygge ’sa taleru ’, hvor afviste asyla søgere ka blive rådgivet og roligt

drøfte tanker om hjemrejse

–

også positive tanker, som måske har været

fortrængt i en lang periode. DRC Dansk Flygtningehjælp har flere eksempler

på rådgivningsforløb med afviste asylansøgere, som først har været meget

modvillige i forhold til at udrejse frivilligt, men som efter lange

rådgivningsforløb i sidste ende har valgt at udrejse frivilligt af Danmark.

Adgangen til hjemrejsestøtte og ressourceopbyggende rådgivning, hvor man

har følt sig hørt og hjulpet, har i den forbindelse været helt afgørende, hvorfor

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt, at afviste asylansøgere med

herværende forslag ikke tilbydes tilstrækkelig tid til at beslutte sig for at vælge

frivillig udrejse, samt at hjemrejsestøtte reduceres, såfremt man ikke

tilkendegiver sin medvirken lige efter endeligt afslag.

At det foreslås, at Hjemrejsestyrelsen skal etablere tidlig kontakt til

asylansøgere før endeligt afslag og være til stede på relevante

indkvarteringssteder, tror DRC Dansk Flygtningehjælp ikke nødvendigvis vil

resultere i, at flere afviste asylansøgere lige efter meddelelse af endeligt

afslag, vil være afklarede og parate til at vende blikket hjem ad. Komplicerede

følelser om fremtiden, frygt og håbet om en ny tilværelse i Danmark vil som

oftest ikke kunne vendes til afklaring og aktiv medvirken ved hjælp af tydelig

”orientering

om sagsforløbet og muligheder for bistand”

sa t ”målrettet

vejledning om bl.a. andelen af stadfæstede afslag i Flygtningenævnet”.

Tilgangen mangler en nuanceret forståelse for, at afviste asylansøgere er en

kompleks gruppe med forskellige ressourcer og udfordringer, og hvor

sanktioner og information alene sjældent fører til afklaring og aktive

beslutninger om fremtiden.

Tidlig etablering af

indkvarteringssteder

kontakt

tilstedeværelse

på

relevante

I forslaget fremgår, at Hjemrejsestyrelsen skal etablere tidlig kontakt til

asylansøgere før endeligt afslag og være til stede på relevante

indkvarteringssteder. DRC Dansk Flygtningehjælp er i den forbindelse

bekymret for, om denne opsøgende vejledning, hvor asylansøgeren også vil

blive tilbudt et supplerede kontantbeløb i tillæg til hjemrejsestøtten jf. den

foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, såfremt asylansøgeren frafalder sin klage

til Flygtningenævnet, vil resultere i en manglende tiltro blandt asylansøgere

til den danske retssikkerhed. At det potentielt kan skabe en mistillid og en

følelse af, at sager e er afgjort på forhå d ved at ’de faste hå d i rygge ’

mod lufthavnen placeres allerede inden sagernes endelige afgørelse. Vi

ønsker i den forbindelse at opfordre til, at den opsøgende vejledning udføres

med stor hensyntagen og fornemmelse for den enkelte asylansøgers

situation.

4/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

’Go and prepare’ ordningen

DRC Dansk Flygtningehjælp har gennem vores mangeårige rådgivningsarbejde

med afviste asylansøgere ikke været i kontakt med eller hørt om afviste

asylansøgere, som har efterspurgt eller ytret behov for en løsning svarende til

den foreslåede

’go and prepare’

ordning. Vi finder imidlertid baggrunden for

forslaget særdeles positivt; forsøget på at sætte sig i de afviste familiers sted,

vurdere hvad de kunne have behov for og tilbyde en øget fleksibilitet i

udsendelsesprocessen. Overordnet finder vi således tilbuddet positivt, men

er dog bekymrede for, om ordningen i nogle tilfælde vil resultere i en

adskillelse af familier, såfremt et familiemedlem rejser i forvejen, men

undervejs oplever forhold, der gør, at vedkommende ikke ønsker sin

resterende familie tilbage (fx frihedsberøvelse eller generelt vanskelige

forhold i hje la det). Før e fa ilie tager i od tilbuddet o ’go a d

prepare’, bør de således odtage gru dig og o fatte de rådgivning

mulige konsekvenser, således at tilbuddet accepteres på et oplyst grundlag

–

og under særlig hensyntagen til eventuelle børn.

Hensynet til børn i udsendelsesposition

DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker, at der i overvejelserne om

hjemrejsekontrakten ikke specifikt er nævnt hensynet til børns behov og tarv.

Overgangen fra Danmark til hjemland kan være særlig udfordrende for børn

(både uledsagede, ledsagede og medfølgende), især hvis de har opholdt sig i

Danmark i en længere periode. F.eks. kan det være yderst hensigtsmæssigt at

kunne afslutte et skoleår, sikre adgang til skole mv.

Hensynet til barnets tarv bør komme i første række i

hjemrejseforberedelserne, og børnevenlig inddragelse bør sikres i hele

processen.

Målgruppen

Det fremgår af forslaget, at kernemålgruppen for Hjemrejsestyrelsens

udarbejdelse af hjemrejsekontrakt bl.a. bør være udlændinge, der er meddelt

endeligt afslag på en ansøgning om asyl, herunder udlændinge udvist ved

dom, som er meddelt afslag på asyl, udlændinge, der har frafaldet en

ansøgning om asyl og udlændinge, hvis opholdstilladelse er inddraget eller er

nægtet forlænget og under forudsætning af, at de er indkvarteret på et

indkvarteringssted.

DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker i den forbindelse klarhed over, om

frihedsberøvede afviste asylansøgere også vil være omfattet af

hjemrejsekontrakten og de støttemuligheder, der er inkluderet heri, bl.a.

hjemrejseforberedende aktiviteter.

Endvidere fremgår det, at der vil kunne indgås en hjemrejsekontrakt for

udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet eller inddraget på andet

grundlag herunder familiesammenføring, men at der imidlertid ikke vil være

adgang til at opnå hjemrejsestøtte. DRC Dansk Flygtningehjælp har gennem

årene mødt flere udlændinge, der er kommet til Danmark for mange år siden

–

nogle som børn

–

i forbindelse med familiesammenføring, og som vil være

meget vanskeligt stillet, hvis de skal tilbage til et land, som de måske kun

kender perifært, uden nogen form for støtte. I sådanne situationer bør det

være muligt at få tilbudt både hjemrejsekontrakt og reintegrationsstøtte.

5/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hjemrejsestøtte (afsnit 3.6.)

DRC Dansk Flygtningehjælp er i kontakt med mange afviste asylansøgere, hvor

tilbuddet om hjemrejsestøtte er et afgørende element i beslutningen om at

udrejse frivilligt. Vi ser derfor positivt på det øgede fokus på mulighederne for

hjemrejsestøtte.

Vi finder det særdeles positivt, at det foreslås, at der skal etableres alternative

støttemuligheder i form af udbetaling af kontant hjemrejsestøtte (svarende

til det, der gives i in-kind støtte) til udlændinge fra lande, hvor der ikke tilbydes

et reintegrationsprogram.

Reducering af støtte

Vi finder det imidlertid særdeles beklageligt, at størrelsen på

hjemrejsestøtten så hurtigt reguleres efter, om udlændingen kontinuerligt

har medvirket til sin udsendelse. Vi henviser i den forbindelse til vores

bemærkninger til pkt. 2.4 (Hjemrejsekontrakt), hvor det baseret på vores

mangeårige erfaring med rådgivning af afviste asylansøgere fremgår, at

beslutningen om aktiv medvirken ofte er en proces med mange komplekse

nuancer. Afviste asylansøgere bør tilbydes rimelig tid til afklaring uden

konstant frygt for hurtige sanktioner i form af reduceret hjemrejsestøtte.

Det fremgår ikke af forslaget præcist, hvordan størrelsen af hjemrejsestøtten

fastsættes, hvordan reduceringen gradueres efter medvirken-vurderingen, og

om der fx vil være et minimumsstøttebeløb. Med den eksisterende ordning

på op til 20.000 kr. in-kind reintegrationsstøtte vil en reducering af beløbet

være bekymrende for bæredygtigheden af programmerne. Endvidere kan

man forvente, at serviceudbyderne af modtage- og reintegrations-

programmerne potentielt vil stille spørgsmålstegn ved netop

bæredygtigheden, og om hvorvidt der for et reduceret beløb vil kunne

etableres ordentlige programmer for hjemvendte.

Supplering af kontant ydelse i programmerne

Idet in-kind støtten ikke tilgodeser de hjemvendtes umiddelbare behov ved

ankomsten

–

særligt i de lande, hvor der er flere måneders ventetid, før en

indkomstskabende del af reintegrationsstøtten kan iværksættes

–

anbefaler

vi, at reintegrationsstøtten (in-kind) suppleres af kontante ydelser. Det er

vores erfaring, at der ofte er behov for noget at leve af den første tid efter

hjemvenden og frem til, at man er selvforsørgende.

Hjælp til repatriering

Det foreslås, at hjælp til repatriering for en udlænding, som har fået sin

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 (asyl) inddraget eller nægtet

forlænget i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, samt dennes eventuelle

familiemedlemmer, som ligeledes har fået deres opholdstilladelse efter

familiesammenføringsreglerne inddraget eller nægtet forlænget som

konsekvens heraf, vil overgå til den nye hjemrejselov og at det fremover vil

være Hjemrejsestyrelsen, som træffer beslutning i disse sager. Det fremgår af

lovforslaget, at hjælpen fortsat vil skulle bestå af hjælp til dækning af de

udgifter, der i dag følger af repatrieringsloven. DRC Dansk Flygtningehjælp

forstår det således, at ændringer i repatrieringssatserne i henhold til

6/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

repatrieringsloven, derfor også vil blive anvendt for denne persongruppe

fremover.

Det kunne med fordel tydeliggøres i lovforslaget, fra hvilket tidspunkt en

udlænding overgår fra at kunne søge repatrieringsstøtte efter

repatrieringsloven til at kunne søge hjemrejsestøtte efter hjemrejseloven,

d.v.s. om det gælder for tidspunktet for den endelige afgørelse om

inddragelse eller nægtelse af forlængelse.

Forhold på indkvarteringssteder (afsnit 3.7.)

DRC ønsker at understrege vigtigheden af at tilbyde indkvarteringsforhold,

der sikrer at børn og sårbare, herunder ældre og psykisk eller fysisk

handikappede behandles værdigt, og at der tages hensyn til deres psykiske og

fysiske formåen og med fokus på eventuelle særlige behov.

Indkvarteringssystemet bør generelt understøtte og tilgodese asylansøgeres

menneskelige og faglige kompetencer, så disse kan bevares og gerne styrkes

i perioden, hvor de er indkvarteret i asylsystemet.

DRC Dansk Flygtingehjælp skal benytte denne anledning til at opfordre til, at

børns tarv og særlige behov for støtte under serviceloven klart og tydeligt

inddrages i beslutninger om flyttepåbud, og at der tages tilstrækkeligt højde

for det i forhold til proportionaliteten af overtrædelse af pålæg mm. fra

forældrenes side. Flygtningehjælpens erfaring er, at der ikke i væsentlig grad

tages hensyn til børnenes tarv, deres tilknytning til lokalsamfundet og

eventuelle sociale støtteforanstaltninger, som er igangsat af den pågældende

kommune og godkendt af Udlændingestyrelsen, når der træffes beslutninger

om flytninger på baggrund af forældrenes adfærd eller overtrædelse af pålæg,

husorden mm.

Kontrol- og motivationsfremmende foranstaltninger (afsnit 3.8.)

DRC Dansk Flygtningehjælp anerkender regeringens ønske om at pålægge

visse grupper af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark kontrol- og

motivationsfremmende foranstaltninger. Flygtningehjælpen ønsker blot

hertil at bemærke, at vi ser en del konkrete sager bl.a. med personer på tålt

ophold, hvor især opholdspligten får nogle særdeles indgribende

konsekvenser, ikke blot for den pågældendes eget privat- og familieliv, men

også for de børn og ægtefæller som rammes.

Personer på tålt ophold har afsonet deres straf og pga risiko for forfølgelse i

hjemlandet kan de ikke udsendes. Særligt i de sager hvor den begåede

kriminalitet ikke er meget alvorlig, og hvor der f.eks. i den pågældende

udlændings herboende familie er nogle særlige omstændigheder, såsom syge

eller handikappede børn eller ægtefælle, synes særligt opholdspligten

unødigt indgribende. DRC Dansk Flygtningehjælp skal derfor opfordre til, at

myndighederne i højere grad vurderer sagerne konkret og særligt i de sager,

hvor der gør sig nogle særlige omstændigheder gældende, overvejer om

formålet kan nås med mindre indgribende foranstaltninger, såsom meldepligt

på en politistation nær familiens bopæl.

7/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Derudover bør især afgørelser om opholdspligt i lyset af deres indgribende

karakter være underlagt klageadgang.

Udrejse med bistand fra myndigheder (afsnit 3.9.)

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det i udgangspunktet positivt, at opgaverne

vedrørende udrejsen placeres hos en civil myndighed fremfor hos politiet.

Samtidig bemærkes det, at politiet har opbygget en del kompetencer, delvist

i samarbejde med Flygtnignehjælpen, vedrørende værdighed og

bæredygtighed i udsendelserne. Flygtningehjælpen vil derfor gerne opfordre

til, at disse kompetencer i videst muligt omfang videregives til

Hjemrejsestyrelsen, samt at Hjemrejsestyrelsen ligeledes vil have fokus på,

hvordan udsendelser af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i

Danmark gennemføres så hensynsfuldt og værdigt som de ofte vanskelige

omstændigheder tillader.

Derudover skal DRC Dansk Flygtningehjælp gøre opmærksom på, at det

forhold at politiet - i de sager hvor det måtte være nødvendigt at involere

politiet - først kommer sent ind i processen og ikke som hidtil har nået at

opbygge en form for relation til de pågældende udlændinge, muligvis kan

bidrage til at komplicere processen, da de meget tydeligt vil få rollen som

udøver af tvang og magt. Som nævnt finder Flygtningehjælpen det positivt, at

opgaverne omkring udrejse og udsendelse så vidt muligt ligger hos en civil

myndighed, så dette blot som opfordring til, at man er opmærksom på, at

politiets indtræden i processen ikke unødigt komplicerer eller eskalerer en

forestående udsendelse.

Varetægtsfængsling og frihedsberøvelse (afsnit 3.10.)

DRC Dansk Flygtningehjælp skal benytte denne anledning til at påpege, at

både de gældende regler og den hidtidige praksis omkring frihedsberøvelse

er problematiske. Hverken reglerne eller praksis tager i tilstrækkelig grad

højde for, at de berørte personer ikke har begået kriminelle handlinger og ofte

har været udsat for voldsomme og ind imellem traumatiserende

begivenheder forud for deres ankomst til Danmark.

DRC Dansk Flygtningehjælp håber på og skal opfordre til, at både

Hjemrejsestyrelsens og Udlændingestyrelsens fremtidige praksis i højere grad

vil afspejle, at frihedsberøvelse af ikke-kriminelle udlændinge, der har søgt om

asyl i Danmark, er et meget alvorligt indgreb, der bør anvendes med stor

forsigtighed. Ligeledes håber vi og skal opfordre til, at man vil være langt mere

tilbageholdende med at frihedsberøve traumatiserede og andre sårbare

udlændinge, og at det sikres at personer, der frihedsberøves, hurtigst muligt

tilses af lægefagligt personale med henblik på at sikre, at de hurtigt løslades,

hvis de viser sig at være traumatiserede eller på anden måde sårbare og

uegnede til frihedsberøvelse.

Dernæst skal DRC Dansk Flygtningehjælp - i overensstemmelse med

Europarådets Torturkomite - påpege, at udlændinge, der er frihedsberøvede

med hjemmel i udlændingelovens § 36 eller den nye hjemrejselovs § 16 ikke

8/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

bør behandles som kriminelle, da de hverken er mistænkte eller dømte for

kriminelle forhold.

DRC Dansk Flygtnignehjælp skal endnu engang opfordre til, at de danske

myndigheder anerkender, at frihedsberøvelse yderst sjældent har nogen reel

motiverende virkning på afviste asylansøgere, der ikke ønsker at udrejse, og

at regler og praksis indrettes herefter. At motivere afviste asylansøgere, der

ikke ønsker at udrejse kræver en helt anden type indsats. Nærmere herom

ovenfor under afsnit 3.4.

Behandling af personoplysninger (afsnit 3.15.)

DRC Dansk Flygtningehjælp finder den foreslåede § 20, stk. 2 om at

indkvarteringsoperatøren uden udlændingens samtykke skal videregive

oplysninger til Hjemrejsestyrelsen problematisk.

Når asylansøgere ankommer til Danmark, har de ofte en lang og farefuld flugt

i forlængelse af traumatiske oplevelser i hjemlandet i baggagen. Dertil

kommer så en vanskelig periode med usikkerhed, mens de venter på de

danske myndigheders afgørelse af deres asylsag.

Det er både vigtigt og vanskeligt at tilvejebringe forhold og omgivelser i

indkvarteringssystemet, som understøtter og gerne

udbygger de

eksisterende menneskelige og faglige kompetencer. Det kræver blandt andet

tæt samarbejde og en stor portion tillid mellem de indkvarterede

asylansøgere

personalet

på

landets

asylcentre.

Hvis

indkvarteringsoperatøren uden asylansøgerens viden og samtykke skal

videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen risikerer den nødvendige tillid at

lide alvorlig skade.

Straf (afsnit 3.17.)

Som også påpeget i vores høringssvar af 18. januar 2019 finder DRC Dansk

Flygtningehjælp det ude af proportioner i forhold til forseelsens karakter, at

overtrædelse af pålæg om meldepligt, opholdspligt og underretningspligt kan

straffes med op til 1 år og 6 måneders fængsel, og fra den 1. juni 2021 med

fængsel i helt op til 2 år. Særligt hvis underretningspligten stadig overholdes

og myndighederne faktisk ved, hvor den pågældende person befinder sig,

synes det helt ude af proportioner, at ophold hos f.eks. herboende familie

fremfor på Kærshovedgård i få dage kan føre til fængselsstraf på mere end 1

måned.

Indrejseforbud (afsnit 3.18.)

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det dybt problematisk og i strid med

grundlæggende retssikkerhedsprincipper, hvis manglende udrejse reelt

sanktioneres med et indrejseforbud allerede inden fristen for at udrejse er

overskredet. Det synes desuden at afvige markant fra almindelige

forvaltningsretlige principper.

9/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det har ikke været tidsmæssigt muligt at undersøge forholdet nærmere, men

det forekommer tvivlsomt om meddelelse af et indrejseforbud og en ændring

af en tidligere meddelt udrejsefrist til straks, allerede inden udløbet af den

oprindelige udrejsefrist, er i overensstemmelse med Udsendelsesdirektivets

art. 7 og art 11, hvis det sker på baggrund af en afvist asylansøgers afvisning

af at samarbejde om udrejsen på et tidspunkt, hvor vedkommende må

forventes stadig at være i en tilstand, der minder om chok.

Forslaget om at kunne forkorte et allerede meddelt indrejseforbud er positivt,

men særligt, hvis den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk.

1 nr. 6 fastholdes, bør der være mulighed for helt at ophæve et meddelt

indrejseforbud, hvis udlændingen genoptager samarbejdet om udrejsen.

Justering af regel om automatisk påklage af Udlændingestyrelsens afslag på

asyl (tænkepause) (afsnit 3.19)

Der lægges med forslaget om justering af den automatiske påklage af

Udlændingestyrelsens afslag på asyl op til, at udlændingen aktivt skal træffe

et valg om enten frivilligt at udrejse med hjemrejsestøtte eller at få sin sag

prøvet ved Flygtningenævnet, samt videre at Hjemrejsestyrelsen vil skulle yde

målrettet vejledning til den pågældende om andelen af stadfæstede afslag i

Flygtningenævnet for den pågældendes nationalitet samt vejlede om

muligheden for frivilligt at udrejse med hjemrejsestøtte.

DRC Dansk Flygtningehjælp er yderst bekymret for om ordningen i praksis kan

føre til øget mistillid til asylsystemet, og til asylansøgere, der føler sig presset

til at frafalde deres asylansøgning uanset, at de har en reel frygt for at vende

hjem.

Asylansøgere har altid mulighed for at frafalde deres asylansøgning i Danmark

og det er der hvert år nogle der gør

–

af mange forskellige grunde. Men

asylansøgere må aldrig presses eller forsøges overtalt til at frafalde deres

ansøgning om asyl eller deres ret til at få et afslag fra Udlændingestyrelsen

prøvet ved Flygtningenævnet.

Hjemrejsestyrelsens fokus er klart og tydeligt på hjemrejse. DRC Dansk

Flygtningehjælp er yderst bekymret for, om Hjemrejsestyrelsens målrettede

vejledning sammenholdt med muligheden for et supplerende kontant

støttebeløb i tillæg til hjemrejsestøtten, vil få asylansøgere, særligt sårbare

asylansøgere, til at frafalde deres sag

–

ikke fordi de har truffet et aktivt og

informeret valg, men fordi de føler sig presset til det eller har mistet tilliden

til systemet og klageproceduren.

Både Hjemrejsestyrelsens overordnede mandat og den tætte organisatoriske

sammenhæng mellem Hjemrejsestyrelsen og Flygtningenævnet bidrager til at

den foreslåede målrettede vejledning risikerer at fører til, at tilliden til

asylsystemet og klageproceduren lider stor skade.

Forkerte afslag på asyl kan have yderst alvorlige og i yderste konsekvens

livstruende konsekvenser for de berørte personer. Vejledning om frafald må

derfor ikke være målrettet i den forstand, at den presser eller forsøger at

overtale en asylansøger til et frafald, eller giver anledning til, at tilliden til

klagesystemet lider nogen form for skade.

10/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Derudover skal vi opfordre til, at asylansøgere, der overvejer frafald altid

henvises til den uvildige rådgivning som DRC Dansk Flygtningehjælp og andre

tilbyder.

Venlig hilsen

Charlotte Slente

Generalsekretær

DRC Dansk Flygtningehjælp

11/11

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Caroline Krogh ([email protected]), UIM ([email protected])

Justitsministeriet ([email protected])

Rasmus Martens ([email protected])

Udtalelse fra Datatilsynet - 2020-11-0527 (Deres sag med j. nr. 2020-6279)

17-12-2020 13:01

Udtalelse.pdf; plchdr.htm;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Venligst se vedhæftede udtalelse fra Datatilsynet i Deres sag 2020-6279 vedrørende udkast til lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold.

Med venlig hilsen

Rasmus Martens

Fuldmægtig, cand.jur.

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

www.datatilsynet.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

Kopi sendt til

17. december 2020

J.nr. 2020-11-0527

Dok.nr. 292992

Sagsbehandler

Rasmus Martens

Høring over udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt

ophold (Deres j. nr. 2020-6279)

Ved brev af 30. november 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om

Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfor nævnte lovudkast og udkast til lovændrin-

ger.

Datatilsynet har særligt noteret sig følgende forhold i udkastet, som giver anledning til be-

mærkninger:

2.1. Det fremgår af udkastet, at det foreslås, at der i lov om hjemrejse for udlændinge uden

lovligt ophold ”Kapitel 3 Digital Kommunikation” indsættes følgende bestemmelse:

”§

En udlænding, der er over 18 år, som opholder sig i Danmark, og er meddelt en afgørelse

omfattet af udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., skal, indtil udlændingen meddeles opholdstil-

ladelse eller udrejser, være tilsluttet en af Hjemrejsestyrelsen anvist digital kommunikationsløs-

ning, medmindre udlændingen er fritaget herfor, jf. stk. 5, nr. 2. En udlænding, der har indgivet

en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og meddeles afslag herpå af

Udlændingestyrelsen, skal være tilsluttet den digitale kommunikationsløsning

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Stk. 2. Tilslutning til den digitale kommunikationsløsning medfører, at offentlige myndigheder

og private juridiske enheder, som er omfattet af stk. 5, nr. 1, kan afsende kommunikation til de

tilsluttede udlændinge, jf. stk. 1, med de retsvirkninger, der følger af stk. 3.

Stk. 3. Meddelelser, der sendes under anvendelse af den digitale kommunikationsløsning, an-

ses for

1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren, og

2) som altovervejende udgangspunkt at være blevet afsendt af den angivne afsender

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger en systemansvarlig, som har til opgave

at varetage driften af den digitale kommunikationsløsning. Som systemansvarlig kan udpeges

en offentlig myndighed eller en privat virksomhed. Den systemansvarlige kan behandle udlæn-

dinges personID med det formål at kunne tilslutte disse efter stk. 1 og for at kunne varetage en

løbende drift af den digitale kommunikationsløsning.

Stk. 5. Udlændinge- og Integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om den digitale

kommunikationsløsning, herunder om,

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

1) hvilke offentlige myndigheder m.v., der henregnes til den offentlige forvaltning, og private

juridiske enheder, der kan anvende den digitale kommunikationsløsning efter stk. 2, og

2) fritagelse af udlændinge fra obligatorisk tilslutning til den digitale kommunikationsløsning.

Side 2 af 3

Stk. 6. Udlændinge omfattet af stk. 1 kan anvende den digitale kommunikationsløsning til kom-

munikation med Hjemrejsestyrelsen og offentlige myndigheder omfattet af stk. 5, nr. 1.”

Datatilsynet har noteret sig Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger (s. 156)

om, at den digitale kommunikationsløsning til enhver tid skal opfylde de krav, der stilles efter

de databeskyttelsesretlige regler i forhold til behandling af personoplysninger, herunder kryp-

tering af følsomme personoplysninger, og at der i kommunikationsløsningen skal træffes de

fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Datatilsynet bemærker hertil, at kravet om kryptering gælder både fortrolige og følsomme op-

lysninger. En oplysning omfattet af artikel 6 i databeskyttelsesforordningen

kan efter omstæn-

dighederne anses for at være en fortrolig oplysning, som vil kræve kryptering. Det beror på en

konkret vurdering, om en oplysning efter artikel 6 er en fortrolig oplysning eller ej.

En oplysning om strafbare forhold efter databeskyttelseslovens

§ 8 vil altid være en fortrolig

oplysning og kræve kryptering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan læse mere herom i Datatilsynets vejledning ”Be-

handlingssikkerhed og databeskyttelse gennem design og standardindstillinger”, som kan fin-

des på tilsynes hjemmeside via linket:

https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyt-

telse/vejledninger.

Datatilsynet skal endvidere henstille, at Udlændinge- og Integrationsministeriet gør sig over-

vejelser om de(n) databehandlerkonstruktioner, der forekommer i forbindelse med implemen-

teringen og brugen af den digitale kommunikationsløsning.

Datatilsynet henviser i den forbindelse særligt til databeskyttelsesforordningens artikel 28,

hvori kravene til brug af databehandler fremgår, herunder kravet om, at forholdet skal være re-

guleret af en kontrakt eller et andet retligt dokument, jf. bestemmelsens stk. 3.

2.2. Det fremgår endvidere af udkastet, at det foreslås, at der i lov om hjemrejse for udlæn-

dinge uden lovligt ophold ”Kapitel 11 Behandling af oplysninger” indsættes følgende bestem-

melse:

”§

20.

Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlæn-

dingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet uden udlændingens

samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen, når der

er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom.

Stk. 2. Indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarte-

ringssted, hvor en udlænding er indkvarteret, kan uden udlændingens samtykke videregive op-

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

lysninger til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller

når udlændingen frafalder ansøgningen herom.”

Side 3 af 3

Datatilsynet har noteret sig Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og bemærk-

ninger i forhold til ovenstående bestemmelse. Datatilsynet bemærker, at tilsynet umiddelbart

forstår ordningen således, at der også kan forekomme behandling af oplysninger om strafbare

forhold i forbindelse med videregivelse af oplysninger til Hjemrejsestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bør derfor overveje, at det kommer til at fremgå af be-

mærkningerne i hvilket omfang og med hvilken hjemmel, der kan ske behandling af oplysnin-

ger om strafbare forhold omfattet af databeskyttelseslovens § 8.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er Udlændinge- og Integrationsministe-

riet velkommen til at rette henvendelse til undertegnede eller til Datatilsynet på henholdsvis 29

49 32 85 eller 33 19 32 00.

Med venlig hilsen

Rasmus Martens

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Caroline Krogh ([email protected])

Karsten Fledelius ([email protected])

Høringsvar vedr. Lovforslag

01-01-2021 23:59

DHK Høringssvar hjemsendelseslov.docx;

Med venlig hilsen

Karsten Fledelius

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheders foreløbige

høringssvar vedr. lovforslag om

hjemrejse for udlændinge uden

lovligt ophold, høringsfrist 1.1.2021

Helsinki-komiteen har følgende foreløbige kommentarer til det omfattende lov- og

bekendtgørelsesmateriale vedr. ovennævnte lovforslag:

Komiteen har gentagne gange fremhævet behovet for en sammen- og genskrivning

af lovgivningen vedr. udlændinge, herunder hjemsendelse af udlændinge uden

lovligt ophold i Danmark. Vi konstaterer, at der i lovforslaget både ligger en klar

intention om at styrke hjælpen til afviste udlændinge, som ønsker at benytte sig af

tilbuddet om støtte til at etablere sig i hjemlandet eller andet udland, og om at

klarlægge, samstille og konsekvensændre hidtil gældende lovgivning i forhold hertil,

så der skabes større klarhed om rettigheder og procedurer.

I den forbindelse foreslås indførelse af en obligatorisk digital kommunikationsform,

som endnu befinder sig på planlægningsstadiet og som foreslås indført fra og med

juni 2021 som den generelle informationsplatform mellem de danske myndigheder

(og evt. bemyndigede private aktører) og alle udlændinge, som befinder sig i landet

enten i afventen af afgørelse om asyl eller opholdstilladelse eller efter afslag på

samme. Der er her tale om en parallel til den ordning, der gælder for borgere i

Danmark, og også med en mulighed for at søge om fritagelse for samme.

Vi anmoder om, at det overvejes, hvor realistisk et sådant forslag er, og hvilke

problemer det kan give for udlændingenes reelle retssikkerhed. Der er jo tale om en

kommunikation på fremmedsproget dansk, eller evt. på et andet fremmedsprog,

engelsk. Det vil ikke give den samme sikkerhed som ved en mundtlig forkyndelse via

tolk, hvor der kan stilles spørgsmål.

VI håber, at dette og andre beslægtede spørgsmål, som vi gerne vil vende tilbage til,

vil blive inddraget i udvalgsarbejdet om lovforslaget.

I undren over høringsfristen første nytårsdag

på Helsinki-Komiteens vegne

Karsten Fledelius, formand

Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118

E-mail:

www.helsinkicommittee.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Kontoret for Udsendelser ([email protected])

Caroline Krogh ([email protected])

VS: DIGNITYs høringssvar

04-01-2021 11:33

DIGNITY høringssvar til ny hjemrejselov 301220.pdf;

Fra:

Elna Søndergaard <[email protected]>

Sendt:

31. december 2020 12:03

Til:

UIM Hovedpostkasse <[email protected]>

Cc:

Clara Clara Mathilde Mertz. <[email protected]>

Emne:

DIGNITYs høringssvar

Vedhæftet fremsendes DIGNITYs høringssvar til udkast til ny hjemrejselov.

Godt nytår.

Med venlig hilsen

Elna Søndergaard

Senior Legal Advisor

Tel: +45 20 34 40 94

mail:

Twitter: @ElnaSondergaard

TILMELDING TIL STRAFCELLE KONFERENCE

21. APRIL 2021:

https://menneskeret.dk/arrangementer/mindre-

isolation-straf-danske-faengsler-hvordan

DIGNITY TALENTPROGRAM FORÅR 2021

TILMELDING SENEST 27. NOVEMBER 2020

https://www.dignity.dk/en/about-

dignity/dignitys-talent-programme-for-students/

DIGNITY - Danish Institute Against Torture

Bryggervangen 55

DK-2100 Copenhagen Ø

Tel: +45 33 76 06 00

www.dignity.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail: [email protected]

København, den 30. december 2020

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om hjemrejse for udlændinge

uden lovligt ophold (hjemrejselov)

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur (DIGNITY) ønsker at takke Udlændinge- og

Integrationsministeriet for anmodningen af 30. november 2020 om eventuelle

bemærkninger til forslag til ny hjemrejselov

herefter ”lovudkast” , so viderefører

bestemmelser fra udlændingeloven og samtidig indfører en række nye initiativer til

at fre

e love s hovedfor ål o ”at u derstøtte, at udlæ di ge, so ikke

(længere) har ret til lovligt at opholde sig på Danmarks

territoriu , udrejser”,

og at

det for de flestes vedkommende bør ske frivilligt.

Vores bemærkninger og anbefalinger fokuserer på de problemstillinger, som falder

indenfor DIGNITYs mandat, hvilket primært drejer sig om forbuddet mod tortur og

umenneskelig og nedværdigende behandling og mere generelt forhold for

torturoverlevere og andre sårbare og traumatiserede flygtninge.

Sårbare flygtninge kan af forskellige grunde havne i en ud- og hjemrejseposition og

således blive omfattet af anvendelsesområdet for hjemrejseloven. Det kan ske

f.eks. efter afslag på asyl eller efter inddragelse af opholdstilladelse efter nogle års

ophold i Danmark. Det er vigtigt, at Hjemrejsestyrelsen og andre myndigheder er

opmærksomme på sårbare flygtninges særlige behov og rettigheder i de tre mulige

hovedscenarioer: a) frivillig udrejse; b) tvangsudsendelse; og c) udrejse kan ikke

gennemføres, og de sårbare personer havner derfor i en fastlåst situation på et

udrejsecenter i Danmark. Internationale komiteer og nationale aktører har

adskillige gange kritiseret danske myndigheders praksis overfor sårbare flygtninge

og påpeget den manglende implementering af Danmarks juridiske forpligtelser

ifølge FNs konvention mod tortur og anden grusom og nedværdigende behandling

og straf herefter ”FNs Torturko ve tio ”

og andre internationale konventioner.

DIGNITY savner en stillingtagen til denne kritik i lovudkastet og mener, at

udarbejdelse og vedtagelse af en ny hovedlov om hjemrejse er en oplagt anledning

til at få skabt den nødvendige lovgivningsmæssige ramme for en bedre praksis. Vi

fremsætter derfor følgende anbefalinger til specifikke ændringer i lovudkastet:

DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur

Bryggervangen 55

2100 København Ø

Tel. +45 33 76 06 00

Fax +45 33 76 05 10

www.dignity.dk

CVR nr. 69735118

P-nr. 1002304764

EAN 5790000278114

LOK nr. 5790001376147

Danske Bank Nr.

4183-4310821209

Lovbemærkninger s. 25.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bedre identifikation af sårbare og traumatiserede flygtninge og videregivelse af

helbredsmæssige oplysninger fra en myndighed til en anden

Ca. 30-50% af flygtninge i Danmark døjer med traumer som følge af tortur, krig og

flugt.

Aktuelt screenes asylansøgere ved modtagelsen i Sandholm for, om de har

været udsat for tortur og traumer, og Røde Kors giver med samtykke relevante

helbredsmæssige oplysninger videre til Udlændingestyrelsen.

Det er DIGNITYs erfaring, at informationen om en asylansøgers særlige sårbarhed

ikke nødvendigvis følger denne gennem hele systemet og f.eks. gives videre fra

asylcentre til kommunerne og til andre myndigheder i asylsystemet.

Ingen eller en

begrænset videregivelse af helbredsoplysninger kan vildlede Hjemrejsestyrelsen og

myndigheder på indkvarteringssteder til at tro, at flygtningene ikke har

helbredsproblemer og derfor tages ikke særlige hensyn. Ophold på

indkvarteringscentre og frihedsberøvelse på Ellebæk kan være særligt belastende

for personer, der har været udsat for tortur, vold og andre traumer i hjemlandet

eller under rejsen til Danmark. I visse situationer kan traumer reaktiveres med

forværring af PTSD-symptomer, depression, angst m.v. til følge.

Der er således brug for, at asylsystemet har særlig opmærksomhed på denne

gruppe, og at personalet er klædt fagligt på og ved, hvem der kan have særlige

behov. Kritikken af den manglende identifikation af sårbare grupper er blevet

fremsat gentagne gange af FNs Torturkomité

og Menneskerettighedskomité,

af DIGNITY i tidligere høringssvar, skyggerapporter til FN-komiteer og i UPR-regi.

DIGNITY anbefaler således, at det endelige lovudkast tilføjes bestemmelser om

sårbare grupper med et pålæg om, at de relevante myndigheder sikrer en

identifikation af tortur og andre traumer (f.eks. i kapitel 6, 7, 8 og 9).

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger: Forløbet for

flygtninge med traumer, Beretning nr. 6/2018 af 19. december 2018.

Se også Rigsrevisionens beretning, ib.

CAT/C/DNK/CO/6-7, 14. februar 2016, paragraf 22-23: The Committee is concerned at the lack of a

regular mechanism for the identification of victims of torture throughout the asylum process.

Moreover, the Committee is concerned that intake procedures at the Ellebæk Prison for Asylum

Seekers and Others Deprived of their Liberty (Ellebæk Prison), where decisions on fitness of asylum

seekers for detention and identification of victims of torture are made by a nurse, are inadequate. It

is also concerned at the lack of a system for handling victims of torture upon their identification during

administrative detention (arts. 3, 13 and 14). 23. The State party should (a) put into place procedures

for the systematic screening and medical examination of alleged torture victims by qualified personnel

throughout the asylum process, including at reception centres and places of detention such as the

Ellebæk Prison; and (b) ensure that victims of torture are not held in places of deprivation of liberty

and have prompt access to rehabilitation services. Se også FNs Torturkomités Follow-Up brev af 10.

maj 2018 og List-of-Issues af 28. januar 2019 (CAT/C/DNK/QPR/8(2019).

FNs Menneskerettighedskomité CO (CCPR/C/DNK/CO/6) af 15. august 2016.

Tilgængelige på vores hjemmeside:

https://www.dignity.dk/dignitys-arbejde/juridisk-indsats/

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Frihedsberøvelse af flygtninge i forbindelse med hjemrejse

Det følger af § 16 i lovforslaget, at en udlænding

”så

vidt muligt” skal

frihedsberøves, medmindre frihedsberøvelsen vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

ICCPR artikel 9 indeholder et forbud mod vilkårlig

frihedsberøvelse, som i øvrigt også er et middel til at forebygge umenneskelig

behandling som følge af frihedsberøvelse, jf. FNs Menneskerettighedskomité

General Comment no. 35.

EMRK artikel 5(1), litra f, kræver bl.a., at myndighederne

behandler den frihedsberøvedes sag med tilstrækkelig hurtighed, så vedkommende

ikke sidder unødigt længe frihedsberøvet.

I lyset af international og national kritik af den nuværende praksis vedrørende

administrativ frihedsberøvelse af udlændinge

, finder DIGNITY det kritisabelt, at

lovudkastet ikke fastsætter, at frihedsberøvelse kun må anvendes som sidste udvej

og i det kortest mulige tidsrum. Lovforslagets formulering om, at en udlænding

”så

vidt muligt skal

friheds erøves”

skaber en risiko for, at frihedsberøvelse vil blive

anset for hovedreglen snarere end undtagelsen. DIGNITY anbefaler derfor, at

lovudkastets § 16 omformuleres i tråd med de internationale standarder, og det

indskærpes, at negative konsekvenser for mental sundhed som følge af

frihedsberøvelse og de konkrete forhold under frihedsberøvelse, herunder brug af

isolationsfængsling, bør afbødes, særligt overfor personer med psykisk sygdom.

Det er positivt, at lovudkastet nævner, at der skal udvises tilbageholdenhed med

frihedsberøvelse af sårbare grupper.

DIGNITY anbefaler en præcisering i

lov e ærk i ger e o , at ”til ageholde hed” skal fortolkes således, at

torturoverlevere ikke bør frihedsberøves (se også FNs Torturkomité og UNHCR).

Lovudkast s. 254.

Se også DIGNITY Joint Submission to the United Nations Human Rights Committee Comments on

Draft General Comment No. 35 on Article 9 of the International Covenant on Civil and Political Rights

(30. maj 2014) og i Joint Observations regarding

Draft Ge eral Co

e t No. 5

igra ts’

rights to liberty and freedom from arbitrary detention (November 2020).

Jens Elo Rytter,

Individets Grundlæggende Rettigheder,

(2016), s. 189

FNs Torturkomité CAT/C/DNK/CO/6-7 af 14. februar 2016 og List-of-Issues af 28. januar 2019

(CAT/C/DNK/QPR/8(2019), og FNs Menneskerettighedskomité afsluttende bemærkninger 15. august

2016 (CCPR/C/DNK/CO/6). Se også DIGNITY skyggerapport og follow-up report til FNs Torturkomité

og FNs Menneskerettighedskomité, tilgængelig på dignity.dk og ohchr.org

Lovudkast s. 264: Der vil med de foreslåede bestemmelser i § 16 skulle udvises tilbageholdenhed

med frihedsberøvelse af mere sårbare grupper. Frihedsberøvelse af familier med mindreårige børn og

uledsagede mindreårige gennemføres således kun som en sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum.

FNs Torturkomité afsluttende bemærkninger 14. februar 2016 (CAT/C/DNK/CO/6-7), para 23.

Guideline 9 of the UNHCR 2012 Revised Guidelines on Applicable Criteria and Standards Relating to

the Detention of Asylum-seekers: [v]ictims of torture and other serious physical, psychological or

se ual viole e also eed spe ial atte tio a d should ge erall ot e detai ed…. Dete tio a a d

has been shown to aggravate and even cause the aforementioned illnesses and symptoms.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

DIGNITY

kritiserer

endvidere

brugen

frihedsberøvelse

som

motivationsfremmende foranstaltning, da der findes dokumentation for, at

sådanne foranstaltninger ikke har nogen effekt.

DIGNITY anbefaler derfor, at

lovudkastet ikke tillader sådan frihedsberøvelse, og at den lovgivningsmæssige

ramme generelt formuleres i overensstemmelse med de internationale standarder.

Indkvarteringssteder

Den nye hjemrejselov berører aspekter af forhold på indkvarteringssteder og

viderefører nuværende regler om opholds-, underretnings- og meldepligt. Forhold

på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark er løbende blevet kritiseret af

Folketingets Ombudsmand og en række civilsamfundsorganisationer.

Med en ny hovedlov på området er det oplagt, at der tages stilling til relevante

internationale forpligtelser vedrørende sårbare flygtninge, som opholder sig på et

indkvarteringssted forud for en hjemrejse eller på grund af en fastlåst situation. FNs

Torturkonvention foreskriver bl.a., at Danmark har en forpligtelse til at vedtage

lovgivning med henblik på

at forebygge

umenneskelig og nedværdigende

behandling, jf. artikel 2 i FNs Torturkonvention.

DIGNITY anbefaler derfor, at lovudkastet indeholder en bestemmelse om, at

Hjemrejsestyrelsen vil forebygge umenneskelig og nedværdigende behandling i

forbindelse med brug af opholds-, underretnings- og meldepligt på

indkvarteringssteder for afviste og udviste asylansøgere.

Brug af diplomatiske forsikringer

Ifølge bemærkningerne til § 16 i lovudkastet vil der kunne ske frihedsberøvelse, hvis

der er reel udsigt til udsendelse, og det vil foreligge, såfremt der er

”indledt

forhandlinger om en diplomatisk forsikring, der har til formål at sikre, at

udlændingen kan udsendes uden, at dette vil være i strid med udlændingelovens §

”.

Diplomatiske forsikringer bruges, når der er risiko for, at en udvisning er i

strid med non-refoulement princippet jf. udlændingelovens § 31, og aftalen skal

asylansøgeres mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet og bo uden for asylcentre,

juni 2012, s. 58, hvor Rigspolitiet skriver, at erfaringen har vist, at frihedsberøvelse ikke har den

ønskede motiverende effekt.

DIGNITYs kritik fremgår af tidligere høringssvar og skyggerapporter til FN, se dignity.dk

Lovudkast s. 55: ”Kravet o reel udsigt til udse delse et der e dvidere, at der so udga gspu kt

ikke vil kunne ske frihedsberøvelse af udlændinge på tålt ophold, da udlændinge på tålt ophold som

følge af non-refoulement princippet om forbud mod udsendelse på grund af risiko for bl.a. tortur eller

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 31 som

udgangspunkt ikke kan udsendes. Der kan dog f.eks. være reel udsigt til udsendelse, hvis der er indledt

forhandlinger om en diplomatisk forsikring, der har til formål at sikre, at udlændingen kan udsendes

ude , at dette vil være i strid ed udlæ di gelove s § .”

Rapport om

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

således sikre, at vedkommende ikke bliver udsat for tortur og umenneskelig

behandling.

DIGNITY er på linje med en række andre organisationer, herunder Amnesty

International, yderst kritisk overfor brugen af diplomatiske forsikringer, da sådanne

aftaler let risikerer at blive en glidebane til at omgå forbuddet mod udvisning til

tortur m.v., jf. udlændingelovens § 31. Diplomatiske garantier kan kun anses for at

være lovlige, hvis en række betingelser er opfyldte, jf. Betænkning 2009 nr. 1505

(kapitel 10), herunder effektiv monitorering fra dansk side og en stabil regering i

modtagerlandet med kontrol over de retshåndhævende myndigheder.

Lovbemærkningerne redegør ikke for, hvorledes disse krav kan overholdes i praksis.

DIGNITY anbefaler, at lovudkastet ændres således, at der ikke åbnes op for

muligheden for at bruge diplomatiske forsikringer til at gennemføre en udvisning.

Ledsaget udrejse

Det er fornuftigt som nævnt i lovudkastet, at sårbare grupper kan have brug for

ledsaget udrejse på grund af deres helbredsmæssige situation.

DIGNITY ved fra

erfaring med rehabilitering af traumatiserede torturoverlevere, at disse personer

ofte er præget af emotionelle angst- og stressreaktioner. Disse reaktioner kan

påvirkes af en forestående udrejse, som for visse kan vække ubehagelige minder.

For særligt sårbare flygtninge kan det være svært at overskue konsekvenserne af

en udrejse, som kræver et vist overblik og udsyn, og et sådant overskud kan være

svært at have for flygtninge. Vi gør også opmærksom på, at en del flygtninge med

psykiske skader, som står i en udrejseposition, aldrig vil have modtaget behandling

for deres traumer. Det kan gøre det svært for dem at håndtere en udrejse.

DIGNITY anbefaler derfor, at lovbemærkningerne fremhæver torturoverlevere som

en særlig sårbar gruppe, og at der forud for udrejse bør foretages en grundig

lægefaglig vurdering af deres behov.

Betæ k i g

9 r. 5 5, kapitel o ’diplo atiske gara tier’

Lovudkast s. 99: ”Ledsaget udse delse ka e dvidere ske ude a ve delse af agt eller tva g, e hvor

ledsagelsen begrundes i andre hensyn, såsom hensynet til udlændingens helbred, alder eller særlige behov

mv. En udlænding vil derudover kunne ledsages på en udsendelse, hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at det

er nødvendigt for at gennemføre udsendelsen. Der kan f.eks. være tale om en særlig sårbar udlænding, at

udsendelsen omfatter flere skift i transitlufthavne, eller at der er tale om en udlænding, som ledsages af

hensyn til den pågældendes alder. Endvidere kan udlændingens hjemland eller det land, hvortil den

pågældende udsendes til, stille krav om, at udlændingen ledsages. Disse udsendelser vil som oftest ikke

o fatte tva g eller agt.”

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Fit-for-flight

Der henvises til Europarådets Ministerkomités 20 Guidelines om

”For ed Retur ”,

som Europarådets Ministerkomité vedtog i 2005, og som Danmark har tilsluttet

sig.

Disse guidelines indeholder nærmere anbefalinger til, hvorledes en person

vurderes at være klar til hjemrejse, og om en hjemrejse kan gennemføres, og de

understreger, at

”perso s

shall not be removed as long as they are medically unfit

travel”.

DIGNITY anbefaler, at lovbemærkningerne redegør for, hvorledes disse

anbefalinger vil blive implementeret i praksis.

DIGNITY anbefaler endvidere, at det sundhedspersonale, som er involveret i de

såkaldte ’fit for flight vurderi ger’ i for i delse

ed hje

rejse, og det

uniformerede personale, der ledsager under en udsendelse, er oplært i og har

kendskab til, hvordan traumer og tortur kan komme til udtryk hos det enkelte

menneske, og hvorledes re-traumatisering kan forebygges. Vi anbefaler derudover,

at sundhedspersonale har adgang til relevant journalmateriale og

screeningsresultater fra asylsystemet og når relevant fra Ellebæk.

Ophævelse af den automatiske rekurs til Flygtningenævnet

Lovudkastet fastslår som noget nyt, at asylansøgere kan frafalde deres ret til at

klage til Flygtningenævnet over et afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen, og som

belønning vil de modtage et kontant beløb i tillæg til hjemrejsestøtten.

DIGNITY er meget kritisk overfor denne lovændring af retssikkerhedsmæssige

grunde. For det første er asylansøgerne ikke repræsenteret ved en advokat i

Udlændingestyrelsen, og lovudkastet lægger ikke op til, at de skal have bevilliget en

advokat forud for en beslutning om ikke at klage over et afslag på asyl. Det

medfører, at asylansøgeren ikke længere har ret til uvillig rådgivning, men alene

modtager information fra Hjemrejsestyrelsen, som har til formål at fremme

udrejse. For det andet er det et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at en

afgørelse i første instans kan påklages til en anden instans. For det tredje er det

velkendt, at Udlændingestyrelsen stort set aldrig rekvirerer en torturundersøgelse

fra Retsmedicinsk Institut. I en sag ved Flygtningenævnet kan nævnet anmode om

en sådan undersøgelse af asylansøgeren, hvilket er sket i praksis, og advokaten kan

indhente en undersøgelse fra Amnestys lægegruppe. Hvis et afslag på asyl ikke

behandles i Flygtningenævnet, er der stor risiko for, at endnu færre

torturundersøgelser vil blive indhentet i fremtiden. Manglende opmærksomhed på

traumer som følge af tortur kan påvirke asylmyndighedernes bevis- og

troværdighedsvurdering, jf. Flygtningenævnets 28. beretning 2019.

Council of Europe, Twenty Guidelines on Forced Return, September 2005.

Council of Europe, Twenty Guidelines on Forced Return, s. 46.

S. 493: Hvis torturundersøgelsen herefter konkluderer, at ansøgerens skader kan være opstået ved

tortur, kan det have indflydelse på den generelle troværdighedsvurdering af ansøgerens forklaringer,

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

DIGNITY opfordrer derfor til, at det nuværende system om automatisk rekurs til

Flygtningenævnet bibeholdes.

---o---

Som redegjort for ovenfor ser vi gerne, at lovudkastet eksplicit afspejler vores viden

om torturoverlevere og andre sårbare flygtninge med psykiske skader. Vi bidrager

i øvrigt gerne med ekspertise til at opbygge den nødvendige ekspertise hos

Hjemrejsestyrelsen og står naturligvis til rådighed, såfremt I måtte have nogen

bemærkninger til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rasmus Grue Christensen

CEO, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

da det ikke kan forventes, at personer som tidligere har været udsat for tortur altid er i stand til at

afgive en forklaring om sagens faktum på samme måde som en person, der ikke tidligere har været

udsat for tortur. Hertil kommer, at nævnet anvender princippet om benefit of the doubt. Nævnet

forventer ikke, at man gennem en torturundersøgelse får oplyst årsagen til tortur, hvilket selvsagt ikke

er muligt. En torturundersøgelse kan heller ikke altid afklare, hvorvidt ansøgerens skader er udtryk for

tortur, eller om de hidrører fra for eksempel slagsmål, overfald, uheld eller krigshandlinger. I de sager,

hvor ansøgerens forklaring giver anledning til tvivl, kan en torturundersøgelse imidlertid understøtte

ansøgerens forklaring så meget, at princippet om benefit of the doubt fører til, at den pågældende

meddeles asyl

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Sidsel Lejbølle Kier ([email protected])

VS: Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (Sagsnr. 2020-6279)

21-12-2020 14:11

Til Udlændinge og Integrationsministeriet

På baggrund af telefonisk drøftelse med Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Justitsministeriet forudsættes

det, at der med lovudkastene ikke sker ændring i retstilstand og praksis.

Som følge heraf giver høringsmaterialet ikke giver anledning til bemærkninger fra Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Sidsel L. Kier

Fuldmægtig

Direkte: + 45 29 12 14 67

Domstolsstyrelsen

Jura og Forretning

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt:

30. november 2020 16:39

Til:

Advokatsamfundet <[email protected]>; Amnesty International <[email protected]>; BARD -

Board of Airlines Representatives in Denmark <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes

Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening

<[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening

<[email protected]>; Dansk Flygtninge Hjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Dansk

Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; Danske Universiteter <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske

Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut

Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

<[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; ´Domstolsstyrelsen´

<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>;

Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>; Folketingets Ombudsmand <[email protected]>; Foreningen af

Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater

<[email protected]>; Færøernes Landsstyre <[email protected]>; Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) <[email protected]>;

HK/Danmark <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>;

Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder

<[email protected]>; International Organization for Migration - IOM <[email protected]>; Kirkernes

Integrationstjeneste <[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed <[email protected]>; ´Retten i Helsingør´

<[email protected]>; ´Retten i Herning´ <[email protected]>; ´Retten i Hillerød´ <[email protected]>;

´Retten i Hjørring´ <[email protected]>; ´Retten i Holbæk´ <[email protected]>; ´Retten i Holstebro´

<[email protected]>; ´Retten i Horsens´ <[email protected]>; ´Retten i Næstved´ <[email protected]>;

´Retten i Odense´ <[email protected]>; ´Retten i Roskilde´ <[email protected]>; ´Retten i Svendborg´

<[email protected]>; ´Retten i Esbjerg´ <[email protected]>; ´Retten i Glostrup´ <[email protected]>;

´Retten i Kolding´ <[email protected]>; ´Retten i Lyngby´ <[email protected]>; ´Retten i Nykøbing´

<[email protected]>; ´Retten i Randers´ <[email protected]>; ´Retten i Svendborg´

<[email protected]>; ´Retten i Sønderborg´ <[email protected]>; ´Retten i Viborg´

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

<[email protected]>; ´Retten i Aalborg´ <[email protected]>; ´Retten på Bornholm´ <[email protected]>;

´Retten på Frederiksberg´ <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund

<[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>;

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>;

Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed <[email protected]>; Politiforbundet

<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; ´[email protected]´ <[email protected]>;

´[email protected]´ <[email protected]>; Refugees Welcome

<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten

<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; SOS

mod Racisme <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe <[email protected]>; Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>; Ældre Sagen

<[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; Erhverv Aarhus

Emne:

Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

Hermed fremsendes lovforslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold.

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Stig Torp Henriksen

([email protected]), Cecilie Rahbek ([email protected])

Gitte Damkjær Andersen ([email protected])

Fra:

Titel:

Flygtningenævnet høringssvar vedr. udkast til forslag til hjemrejselov

Sendt:

07-01-2021 14:34

Bilag:

Høringssvar fra Flygtningenævnet.pdf;

Til:

Cc:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 30. november 2020 anmodet om Flygtningenævnets

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til hjemrejselov.

Vedhæftet fremsendes i den anledning Flygtningenævnets høringssvar.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2020-6279.

Med venlig hilsen

Gitte Damkjær Andersen

Fuldmægtig

•

Telefon (dir) +45 61 98 37 91

•

E-mail

Flygtningenævnets Sekretariat

Adelgade 11-13

•

1304 København K

Telefon +45 61 98 37 00

•

E-mail

[email protected] og [email protected]

Please consider the environment before printing this message

Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger.

Processing of your personal data

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato:

J.nr.:

Sagsbehandler:

7. januar 2021

20/232383

gdan/cera

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 30. november 2020 sendt udkast til for-

slag til hjemrejselov i høring og anmodet om Flygtningenævnets bemærkninger hertil.

Flygtningenævnet kan i den anledning oplyse, at lovforslaget giver anledning til følgende bemærk-

ninger:

1. Ad lovforslagets § 25, nr. 6 og 62:

Behandling af anmodninger om forlængelse af udrejsefrist

Flygtningenævnet behandler efter udlændingelovens § 33, stk. 4, anmodninger om forlængelse af

udrejsefrister fastsat af nævnet efter udlændingelovens § 33, stk. 1. Fremkommer en anmodning

forud for eller under mødet i Flygtningenævnet, tager nævnet stilling til anmodningen ved fastsæt-

telse af udrejsefristen, hvorimod en anmodning fremkommet efter nævnets afgørelse som altover-

vejende hovedregel behandles skriftligt af formanden eller næstformanden for det nævn, der op-

rindeligt har truffet afgørelse i sagen.

Af bemærkningerne til forslaget til en ny § 46, stk. 7, der bliver stk. 8, fremgår det, at Hjemrejse-

styrelsen efter den foreslåede ordning kan træffe afgørelse om forlængelse af en udrejsefrist, hvis

forlængelsen sker som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse

herom i lovforslagets § 4, stk. 2, 2. pkt.

Af bemærkningerne til forslaget til en ny § 32, stk. 1, nr. 6, i udlændingeloven, fremgår det end-

videre, at såfremt Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse om, at en udlænding ikke medvirker til sin

hjemrejse, meddeles udlændingen et indrejseforbud, og en allerede fastsat udrejsefrist vil som

følge heraf blive ændret til straks af Hjemrejsestyrelsen.

Det bemærkes, at der efter den foreslåede ordning efter ny § 46, stk. 8, og ny § 32, stk. 1, nr. 6, vil

kunne forekomme tilfælde, hvor både Flygtningenævnet og Hjemrejsestyrelsen på samme tid be-

handler sager om ændring af en af Flygtningenævnet fastsat udrejsefrist.



Adelgade 11-13

1304 København K

Telefon: +45 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.fln.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Flygtningenævnet bemærker i den anledning, at det ikke fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, hvilken betydning Hjemrejsestyrelsens afgørelse om ændring af udrejsefristen vil have for

Flygtningenævnets behandling af en anmodning om forlængelse af samme udrejsefrist.

Flygtningenævnet foreslår, at lovforslaget udformes, således at alene Hjemrejsestyrelsen fremover

har kompetence til at ændre en fastsat udrejsefrist for en udlænding, der er overgået til hjemrejse-

fasen, uanset hvilken myndighed, der har truffet den afgørelse, som udrejsefristen knytter sig til,

og uanset om ændringen sker på baggrund af en anmodning om forlængelse eller på baggrund af

indgåelse af en hjemrejsekontrakt.

En sådan ordning vil sikre, at der ikke sideløbende i to myndigheder behandles en sag om ændring

af en fastsat udrejsefrist for den samme udlænding, men at Hjemrejsestyrelsen i stedet samlet kan

tage stilling til samtlige forhold i udlændingens sag, herunder udlændingens medvirken og særlige

grunde, der kan begrunde forlængelse. Dette vil samtidig skabe et bedre overblik og en klarere

retsstilling for udlændingen, som alene vil skulle anmode om og modtage afgørelser fra Hjemrej-

sestyrelsen vedrørende udrejsefristen i hjemrejsefasen.

Vejledning om konsekvenserne ved ikke at overholde en udrejsefrist

I sager, hvor Flygtningenævnet meddeler en udlænding afslag på opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, vejleder nævnet udlændingen om, at såfremt udlændingen ikke udrejser i overens-

stemmelse med den fastsatte udrejsefrist, kan udlændingen blive meddelt et indrejseforbud. Næv-

net vejleder samtidig om den geografiske udstrækning af et sådan indrejseforbud samt indberet-

ning af udlændingen til Schengen-informationssystemet.

Flygtningenævnets vejledningsforpligtelse følger af bemærkningerne til lov nr. 248 af 30. marts

2011 om ændring af udlændingeloven, hvorefter der i forhold til en tredjelandsstatsborger i alle

afgørelser efter § 33, stk. 1, der fastsætter en udrejsefrist, som ikke er straks, udtrykkeligt skal

vejledes om, at tredjelandsstatsborgeren risikerer at blive udvist med indrejseforbud i minimum 2

år, hvis han eller hun ikke udrejser frivilligt, at indrejseforbuddet vil være gældende i alle EU- og

Schengenlande, og at den pågældende i tilfælde af udvisning vil blive indberettet som uønsket til

Schengeninformationssystemet.

Siden august 2020 har en repræsentant fra Hjemrejsestyrelsen i umiddelbar forlængelse af nævns-

mødet ydet hjemrejserådgivning til udlændinge, der i Flygtningenævnet er blevet meddelt afslag

på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Af lovforslagets bemærkninger til § 29, nr. 40, fremgår det, at hjemrejserådgivningen efter rege-

ringens opfattelse bør ydes af Hjemrejsestyrelsen, idet der herved sikres en strømlinet og klar pro-

ces for udlændingens sag fra opholdsfasen til hjemrejsefasen.

Den ovennævnte vejledning, som Flygtningenævnet yder i dag, vedrører forhold, der ligger uden

for Flygtningenævnets kompetence. Det vil således, efter oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen, være

naturligt, at vejledningsforpligtelsen overgår til Hjemrejsestyrelsen.

På denne baggrund foreslås det, at udlændingeloven ændres således, at forpligtelsen til at vejlede

om konsekvenserne ved ikke at overholde en af Flygtningenævnet meddelt udrejsefrist overgår til

Side 2

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hjemrejsestyrelsen, således at al information om en udlændings hjemrejse vil blive meddelt ud-

lændingen samlet af Hjemrejsestyrelsen - eventuelt i forbindelse med hjemrejserådgivningen efter

mødet i Flygtningenævnet.

2. Om behandling af oplysninger

Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet efter udlændingelo-

vens § 40, stk. 2, har mulighed for at inddrage oplysninger fra andre sager om opholdstilladelse,

såfremt hensynet til sagens oplysning taler herfor.

Der er efter bestemmelsen hjemmel til at indhente oplysninger fra sager om opholdstilladelse efter

§§ 7 eller 8, andre sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a og 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der

er meddelt efter §§ 7 eller 8, eller andre sager efter § 19 om inddragelse af en opholdstilladelse,

der er meddelt efter §§ 7 eller 8.

Flygtningenævnet kan endvidere efter en konkret vurdering i forbindelse med forberedelsen af

asylsager indhente akter fra andre typer af sager end de ovenfor nævnte, herunder eksempelvis

akter fra sager om familiesammenføring eller visum, i medfør af værdispringsreglen. Akter fra

sådanne sager indeholder erfaringsmæssigt ofte relevante oplysninger til brug for oplysning af

asylsagen.

Det foreslås, at udlændingelovens § 40, stk. 2, ændres, således at bestemmelsen tillige omfatter

akter fra andre udlændingesager til brug for Flygtningenævnets sagsbehandling, herunder sager

vedrørende familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, sager vedrørende humanitær op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, samt sager vedrørende visum efter udlændingelovens

§ 39, og bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum.

3. Om Hjemrejsestyrelsens tilstedeværelse i forbindelse med Flygtningenævnets møder.

Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger, side 49, at Hjemrejsestyrelsen bør være

til stede i Flygtningenævnet, når den enkelte udlændings sag behandles i sidste instans.

Flygtningenævnet går ud fra, at denne tilkendegivelse udelukkende sigter til den nuværende ord-

ning, hvorefter en repræsentant for Hjemrejsestyrelsen er til stede i Flygtningenævnets sekretariats

lokaler og umiddelbart efter nævnsmødet har en samtale med udlændingen, såfremt den pågæl-

dende har fået afslag på asyl.

Repræsentanten for Hjemrejsestyrelsen er således ikke til stede i Flygtningenævnet under selve

nævnsmødet og bør heller ikke være det.

Side 3

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Flygtningenævnet lægger vægt på, at dette præciseres inden en eventuel fremsættelse af lovforsla-

get.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2020-6279.

Bloch Andersen

Side 4

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Kontoret for Udsendelser ([email protected])

Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand

16-12-2020 14:52

20_06256-3Afsluttende til UIM.pdf; Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand.eml; 20_06256-3Afsluttende til

UIM.pdf; smime.p7s; Security Marking.txt;

Fra:

Folketingets Ombudsmand - Officielt E-mail Certifikat <[email protected]>

Sendt:

16. december 2020 14:10

Til:

UIM Hovedpostkasse <[email protected]>

Emne:

Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand

Se venligst vedhæftede. / Please see the attached file(s).

Med venlig hilsen / Yours sincerely

Gammeltorv 22

DK-1457 København K.

Tlf.:

Fax:

+45 33 13 25 12

+45 33 13 07 17

www.ombudsmanden.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Caroline Krogh

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold

–

sagsnr.

2020-6279

Jeg har modtaget ministeriets mail af 30. november 2020 med bilag vedrø-

rende høring over udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt op-

hold mv.

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning

mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre

der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.

Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for bemærkninger, herunder idet

jeg forstå lovforslaget således, at der ikke er ændringer i ombudsmandens

forhold. Jeg foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets hen-

vendelse.

16. december 2020

Dok.nr. 20/06256-3/MVE

Bedes oplyst ved

henvendelse

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 1

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bagside

Antal filer:

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Caroline Krogh ([email protected])

Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater ([email protected])

2020-6279 lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

01-01-2021 17:18

København, den 1. januar 2021 – sags nr. 12536

Ministeriet har den 30. november om eftermiddagen sendt lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold i

høring. Ministeren understregede i sin pressemeddelelse samme morgen at det ny skabende i forlaget var reglen go

prepare , som er kommet til udtryk i lovforslaget § 4, stk 8.

Alt hvad der kan lindre og forbedre en hjemrejse for afviste asylansøgere eller andre, der skal rejse til hjemlandet ,

finder FAU må hilses velkomment.

Men reglen synes i langt de fleste tilfælde ikke at kunne praktiseres.

Langt de fleste afviste ansøgere frygter for at skulle tage tilbage til hjemlandet, som de med mange personlige ( og

økonomiske ) afsavn har måtte forlade. Ofte er det manden i familien, der har den personlige asylbegrundelse og i

hovedparten af de lande , hvor de fleste asylansøgere kommer fra vil det også være ham, der er familiens udfarende

kraft . Det vil derfor være nærmest umuligt for ham at rejse alene hjem. Og at forberede et nyt hjem og skolegang

er jo ikke som i den vestlige verden . Hvordan skal han kunne skaffe en bolig ,når han er angst hvad der kan ske for

ham . Det hjemrejste familiemedlem , må ikke rejse tilbage til Danmark .Hvad hvis han / hu nu lider overlast – så må

det vel være et nyt asylgrundlag.

Umiddelbart, når en asylansøger får sit afslag i Flygtningenævnet, får vedkommende at vide at han/ hun skal rejse

hjem straks eller inden 7 dage.

Det er jo en umulighed , for hvis ansøgeren overhovedet har et pas , er det inddraget og ligger det hos politiet eller

i Udlændingestyrelsen/ Hjemrejse styrelsen .Udlændingen får ikke selv lov til at planlægge sin udrejse.

FAU ønsker at understrege at den nye praksis hvor en asylansøger 16 min efter at han/ hun har fået afslag , skal

holde møde med en repræsentant fra Hjemrejsestyrelsen , hvor han/hun får besked om at komme til et nyt møde (

god ide ), men inden for de 6-7 dage vedkommende skal have kontaktet deres land ambassade/konsulat om pas

m.v. Det møde, som afholdes i Flygtningenævnets lokaler er nærmest at betragte som tortur. Den afvise ansøgere er

oftest opløst af gråd og kan på det tidspunktet ikke gøre eller sige noget

Hvorfor ikke blot give dem et brev med på dansk og på et for dem forståeligt sprog om ,hvo og hvornår de er

indkaldt til møde i Hjemrejsestyrelsen.

I § 9, stk 1 nr 7 fremgår at konsekvenser for overtrædelse af husordenen fastsættes af lederen for

indkvartereringsstedet. I § 9 stk 6 fremgår at Ministeren kan fastsætte nærmere regler.

H vis disse konsekvenser er indgribende over for den pågældende , bør der være domstolskontrol.

FAU ville gerne have fremkommet med yderligere kommentarer , for selv om der var en 31 dages høringsrfrist var/

er en stor af Danmark lukket ned på grund af Coronaen og der er juleferie, men det forstås, at den findes ikke i

Ministeriet, i det bemærkningerne skal være indgivet fredag den 1 jan. Lige før weekenden.

Med venlig hilsen

På vegne af

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Jytte Lindgård

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Mikkel Lindberg Laursen ([email protected])

Høringssvar over udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

22-12-2020 10:59

Høringssvar vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold 0.pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-6279.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

MIKKEL LINDBERG LAURSEN

Juridisk rådgiver

MONITORERING

WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888 | DIREKTE +45 9132 5719

MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK

TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV.

10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.

SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLETTER.

10 times a year we brief you on new human rights knowledge and our activities.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325626

CBA@HU MA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 20/03209 -2

22. DECEMBER 2020

HØRING OVER UDKAST T IL LOV OM HJEMREJSE FOR

UDLÆNDINGE UDEN LOVL IGT OPHOLD

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 30. november

2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om hjemrejse for udlændinge

uden lovligt ophold.

Instituttet har en række anbefalinger til udkastet.

SAMMENFATNING

Regeringen ønsker at stramme reglerne over for afviste udlændinge, da

for mange udlændinge ikke ønsker at samarbejde om hjemrejsen, når

de har fået endeligt afslag på opholdstilladelse. Derfor foreslår

Udlændinge- og Integrationsministeriet at styrke hjemrejseindsatsen

over for udlændinge, som ikke længere har et lovligt opholdsgrundlag i

Danmark.

Det foreslås med lovudkastet at gennemføre en ny hjemrejselov, som

vil skabe klarhed over retstilstanden for udlændinge, der ikke længere

har et lovligt ophold i Danmark ved at definere i højere grad, hvad det

indebærer at medvirke til sin udrejse. Det foreslås videre at flytte en

række bestemmelser fra udlændingeloven til hjemrejseloven og

samtidig indføre nye tiltag på området. Formålet med de nye tiltag er at

motivere udlændingene til i højere grad at rejse hjem frivilligt.

Institut for Menneskerettigheder har sammenfattet de væsentligste

bemærkninger og anbefalinger til lovudkastet i det følgende.

Hjemrejsekontrakt

Det foreslås, at udlændinge, som ikke længere har et lovligt

opholdsgrundlag i Danmark (afviste asylansøgere m.fl.), skal kontaktes

af myndighederne hurtigst muligt efter endeligt afslag med henblik på

at indgå en kontrakt om den nærmere proces for udsendelse.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvis udlændingen ikke ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt, så kan

udlændingemyndighederne ensidigt fastsætte indholdet af kontrakten.

Det er efter instituttets opfattelse uklart, hvilke konsekvenser det har

for en udlænding, hvis pågældende ikke ønsker at indgå en

hjemrejsekontrakt.

Et sted i lovudkastet står der, at en udlænding i et sådant tilfælde har

de samme muligheder, så længe udlændingen medvirker til opfyldelse

af den hjemrejsekontrakt, som udlændingemyndighederne ensidigt har

fastsat indholdet af. Et andet sted i lovudkastet står der, at en

udlænding er afskåret fra at modtage en række muligheder, hvis

udlændingen ikke ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt. De to afsnit er

således udtryk for to forskellige opfattelser af, hvilke muligheder en

udlænding, der ikke ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt, har.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i bemærkningerne til lovudkastet

præciserer, hvilke specifikke konsekvenser det har for de

udlændinge, som ikke ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt,

men som opfylder betingelserne herfor.

Melde- og opholdspligt

Med forslaget ophæves en række regler i udlændingeloven vedrørende

blandt andet melde- og opholdspligt. Samtidig indsættes nye regler i

hjemrejseloven. Ifølge forslaget skal hjemrejseloven

–

som det hidtil har

været tilfældet efter udlændingeloven

–

indeholde bestemmelser om,

at visse udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, og

som ikke medvirker til sin udrejse, som udgangspunkt skal pålægges

melde- og opholdspligt.

Det fremgår af lovudkastet, at Hjemrejsestyrelsen vil kunne pålægge

meldepligt og opholdspligt i en række tilfælde, hvis det blot skønnes

hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på et

indkvarteringssted, for at udlændingen medvirker til sagens behandling

eller til udrejsen i øvrigt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at pålæg om

opholds- og meldepligt alene fastsættes, hvis

Hjemrejsestyrelsen vurderer, at de er nødvendige.

Det fremgår videre af lovudkastet, at en udlænding, der ikke medvirker

til sin udrejse, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted,

medmindre særlige grunde taler herimod.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet klart præciserer, hvornår opholdspligten

kan anses for overtrådt.

2/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Evaluering

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det kan tjene til at øge

gennemsigtigheden af brugen af motivationsfremmende

frihedsberøvelse og beslaglæggelse af genstande, hvis der sker en

evaluering af de to områder inden for en kortere årrække.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet evaluerer brugen og effekten af

frihedsberøvelse efter hjemrejselovens §§ 16, stk. 3 og 4 samt

evaluerer beslaglæggelse af mobiltelefoner efter

hjemrejselovens § 18 efter en kortere årrække på f.eks. to år, og

at evalueringerne offentliggøres.

OM LOVUDKASTET

Med lovudkastet foreslås det at vedtage en ny hjemrejselov, hvis formål

er at skabe et forudsigeligt regelsæt gældende for de udlændinge, som

ikke længere har et lovligt ophold i Danmark. Hjemrejseloven er ifølge

lovudkastet et udtryk for en ny hjemrejsepolitik, der giver

udlændingemyndighederne flere værktøjer til at håndhæve en mere

’proaktiv og hå dholdt’ hje rejsei dsats, der sa tidig bidrager til

klarere retningslinjer på området (lovforslagets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.1).

En række bestemmelser fra udlændingeloven overføres med forslaget

til hjemrejseloven samtidig med, at en række nye initiativer foreslås

med lovudkastet.

Efter lovudkastet vil anvendelsesområdet for hjemrejseloven omfatte

de udlændinge, der ikke længere har et lovligt opholdsgrundlag i

Danmark (ikke lovligt ophold som beskrevet i udlændingelovens kapitel

1 + 3-5 a).

Blandt de nye initiativer foreslås det blandt andet at indføre nye

bestemmelser vedrørende medvirken til udsendelse,

hjemrejsekontrakt, hjemrejsestøtte og klageadgang.

Instituttet har valgt at fokusere på en række udvalgte nye tiltag og en

række bestemmelser, der foreslås flyttet fra udlændingeloven til

hjemrejseloven, og som i nogen grad medfører ændringer af

anvendelsesområdet.

UDVALGT E NY E TILTAG

Medvirken - § 2 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2).

Det foreslås i lovudkastet, at retningslinjerne for, hvornår en udlænding

medvirker til udsendelse, skal fremstå klarere. Derfor foreslås det, at de

udlændinge, der ikke medvirker til hjemrejsen, skal meddeles en

skriftlig afgørelse efter forvaltningslovens forstand, som ikke kan

3/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

påklages. Efter forslaget kan det indgå i vurderingen om ikke-

medvirken, at vedkommende eksempelvis ikke har levet op til

hjemrejsekontrakten efter forslagets § 4 (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.2.2). Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding

medvirker til sin udrejse eller ej er gennemgående for forslaget til den

nye hjemrejselov, og har betydning for udlændingens vilkår i Danmark

og muligheder efter udrejse.

Hjemrejsekontrakt - § 4 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

3.4).

Det foreslås videre, at visse udlændinge, som ikke længere har et lovligt

opholdsgrundlag i Danmark (afviste asylansøgere m.fl.), skal kontaktes

af myndighederne hurtigst muligt efter endeligt afslag med henblik på

at indgå en kontrakt om den nærmere proces for udsendelse. Formålet

med kontrakten er at forberede udlændingens tilbagevenden til

oprindelseslandet og indebærer efter forslaget, at udlændingen får

mulighed for at påvirke udsendelsen ved blandt andet at samarbejde

om selve udsendelsen og forløbet op til udrejsen.

Hvis en udlænding indgår eller overholder hjemrejsekontrakten, kan

vedkommende og dets familiemedlemmer vælge en ordning, der

hedder ’go prepare’, hvor et fa ilie edle vælger at tage til

hjemlandet for at forberede hjemkomsten, mens de resterende

familiemedlemmer i Danmark får forlænget deres udrejsefrist i op til 90

dage. Samtidig vil der med indgåelsen af kontrakten blive mulighed for

at få hjemrejsestøtte.

Konsekvensen af ikke at indgå eller opfylde hjemrejsekontrakten kan

med forslaget indebære, at vedkommende får et indrejseforbud,

begrænset eller ingen hjemrejsestøtte og ingen mulighed for at benytte

’go prepare’-ordningen

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

3.4.2).

Indrejseforbud (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.18).

Med forslaget vil reglerne om indrejseforbud fortsat skulle findes i

udlændingelovens § 32. Det foreslås, at der i udlændingelovens § 32,

stk. 1, indsættes et nyt nr. 6 (lovudkastets § 25, nr. 6).

Efter forslagets § 32, stk. 1, nr. 6, lægges der således op til, at

udlændingemyndighederne fremover kan meddele indrejseforbud, før

udrejsefristen er udløbet, til udlændinge, der ikke samarbejder om

udrejsen. Efter gældende regler kan en udlænding blive meddelt

indrejseforbud, når pågældende ikke er udrejst i overensstemmelse

med den fastsatte udrejsefrist (udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2).

Hjemrejsestøtte - §§ 6-7 (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 3.6).

4/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det foreslås at ophæve bestemmelserne i udlændingeloven om

hjemrejsestøtte ved frivillig udrejse for at indføre en samlet

bestemmelse i hjemrejseloven, som regulerer hjemrejsestøtte ved

frivillig udrejse (lovudkastets § 7).

Samtidig foreslås det, at frafalder en asylansøger sin ansøgning om asyl,

efter Udlændingestyrelsen har meddelt pågældende afslag, men før

Flygtningenævnet har taget stilling til sagen, vil pågældende modtage et

supplerende kontantbeløb til hjemrejsestøtten (lovudkastets § 7, stk.

3).

Frafalder asylansøgeren inden for 14 dage efter Udlændingestyrelsens

afslag, vil pågældende modtage 20.000 kroner i kontantbeløb som

supplement til den almindelige hjemrejsestøtte, mens beløbet halveres,

hvis der går mere end 14 dage.

Asylansøgeren vil med forslaget kunne fortryde sit frafald frem til

tidspunktet for udrejsen (lovudkastets bemærkninger til § 7).

Klageadgang (lovudkastets almindelige bemærkninger 3.19).

Som følge af forslaget om at indføre et supplerende kontantbeløb til en

asylansøger, der frafalder sin asylsøgning, før Flygtningenævnet har

taget stilling til sagen, foreslås det at ændre reglerne om automatisk

påklage efter udlændingeloven.

Med forslaget vil der således indsættes en ny bestemmelse i

udlændingeloven, hvorefter automatisk påklage af

Udlændingestyrelsens afslag udskydes med 14 dage (forslag til

udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt.). I denne periode, refereret til

so ’tæ kepause’,

vil Hjemrejsestyrelsen skulle vejlede asylansøgeren

om blandt andet andelen af stadfæstede afslag i Flygtningenævnet og

muligheden for hjemrejsestøtte (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.4.2).

OVERFØRS EL AF REG LER NE M ED FÅ ÆNDRI N GER

Meldepligt- og opholdspligt m.v. - §§ 11-12 (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.8).

Med forslaget ophæves en række regler i udlændingeloven vedrørende

melde-, opholds-, orienterings- og underretningspligt og samtidig

indsættes regler om meldepligt- og opholdspligt m.v. i hjemrejseloven.

Ifølge forslaget skal hjemrejseloven

–

som det hidtil har været tilfældet

efter udlændingeloven

–

indeholde bestemmelser om, at visse

udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, og som ikke

medvirker til sin udrejse, som udgangspunkt skal pålægges melde- og

opholdspligt (for eksempel afviste asylansøgere), og at visse andre

udlændinge som udgangspunkt skal pålægges melde-, opholds- og

5/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

underretningspligt, uanset om de medvirker eller ej (for eksempel

udlændinge på tålt ophold).

Frihedsberøvelse - § 16 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

3.10).

Med forslaget overføres en række bestemmelser fra udlændingelovens

§ 36 til hjemrejselovens § 16, der vedrører frihedsberøvelse med

henblik på udrejse.

Ifølge forslaget er det tilsigtet, at der vil ikke ske nogen ændringer i

forhold til anvendelsen af bestemmelserne og frihedsberøvelse af

afviste udlændinge vil således ske i samme omfang som hidtil

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.10.3.2).

Beslaglæggelse af genstande - § 18 (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.12).

Det foreslås i lovudkastet at overføre udlændingelovens § 40, stk. 10, 1.

og 4. pkt., til den foreslåede hjemrejselovs § 18, som indebærer, at

dokumenter, der må antages at have en betydning for at fastslå en

udlændingens identitet eller tilknytning til andre lande eller sagens

oplysning skal beslaglægges, hvis det vurderes nødvendigt i forhold til

udsendelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.12.3).

INSTITUTTETS BEMÆRKN ING ER

HJEMR EJSEKONTRAKT

Det fremgår af lovudkastet, at Hjemrejsestyrelsen så tidligt som muligt

bør tage kontakt til udlændinge, som får endeligt afslag på

opholdstilladelse inden deres udrejsefrist udløber for at

forve t i gsafste

e, o pågælde de ’overhovedet’ ø sker at i dgå

en hjemrejsekontrakt (lovudkastets bemærkninger til § 4).

Videre fremgår det af lovudkastet, at hvis der ikke kan opnås enighed

om kontrakten, så fastsættes indholdet af Hjemrejsestyrelsen

(lovudkastets § 4, stk. 3). Derudover vil udlændingemyndighederne

ensidigt kunne fastlægge kontraktens indhold, hvis en udlænding ikke

ønsker at indgå kontrakten (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 3.4.3.). I udkastet er det samtidig beskrevet, at

Hjemrejsestyrelsen skal udvise evne og vilje til at sikre, at udlændingens

synspunkter også indgår i kontrakten, når der ikke er enighed om

indholdet (lovudkastets bemærkninger til § 4).

Instituttet bemærker, at selvom hjemrejsekontrakten ikke indgås på

lige vilkår, bør det uddybes, hvordan Hjemrejsestyrelsen på den ene

side vil bestemme indholdet i hjemrejsekontrakten ensidigt, hvis der er

uenighed, men samtidig skal forsøge at samarbejde om indholdet med

udlændingen, så dennes synspunkter indgår ved at udvise evne og vilje.

6/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovbemærkningerne uddyber, hvordan

Hjemrejsestyrelsen

ko kret vil udvise ’ev e og vilje’

i tilfælde,

hvor der er uenighed om hjemrejsekontraktens indhold.

Hvis udlændingen ikke har ønsket at indgå hjemrejsekontrakten, så vil

udlændingemyndighederne ensidigt kunne fastsætte indholdet af

kontrakten. Hvis udlændingen medvirker til opfyldelse af en

hjemrejsekontrakt, som udlændingen ikke har ønsket at indgå, så vil

udlændingen kunne opnå adgang til de samme muligheder, som hvis

udlændingen indgår som part i kontrakten (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.4.3).

Det fremgår videre samme sted i lovudkastet, at hvis en udlænding, der

ikke har ret til at opholde sig her i landet, ikke ønsker at indgå en

hjemrejsekontrakt, vil vedkommende være afskåret fra at modtage de

muligheder, som en udlænding, der medvirker til opfyldelsen af

kontrakten, har.

Af det første af de to afsnit kan udledes, at en udlænding kan medvirke

til en hjemrejsekontrakt, som pågældende ikke har ønsket at indgå,

uden at det får konsekvenser for de muligheder udlændingen har, så

længe pågældende medvirker. Af det andet afsnit synes det at være en

forudsætning, at en udlænding, der ikke ønsker at indgå en kontrakt, vil

være afskåret fra at modtage de muligheder, som en udlænding, der

medvirker, har. De to afsnit er således udtryk for to forskellige

opfattelser af, hvilke muligheder en udlænding, der ikke ønsker at indgå

en hjemrejsekontrakt, har.

Det er efter instituttets opfattelse uklart, om en udlænding, der ikke har

ret til at opholde sig her i landet, og som ikke ønsker at indgå en

hjemrejsekontrakt, men som medvirker til opfyldelse af kontrakten, vil

kunne opnå adgang til de samme muligheder som en udlænding, der

ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt og medvirker til opfyldelse af

kontrakten.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i bemærkningerne til lovudkastet

præciserer, hvilke specifikke konsekvenser det har for de

udlændinge, som ikke ønsker at indgå en hjemrejsekontrakt,

men som opfylder betingelserne herfor.

INDREJSEFORBUD

Med forslaget foreslås det, at en udlænding, som ikke indgår

hjemrejsekontrakten og dermed ikke medvirker til hjemrejsen, skal

eddeles i drejseforbud ’so det klare udga gspu kt’ ale e so følge

7/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

af manglende medvirken (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 3.4.3).

Forslaget indebærer således som noget nyt, at

udlændingemyndighederne kan meddele indrejseforbud før

udrejsefristen er udløbet, idet indrejseforbuddet meddeles samtidigt

med afgørelsen om medvirken eller manglende medvirken efter

forslagets § 2 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.18.2).

Som ministeriet beskriver i lovudkastet, blev reglerne om

indrejseforbud ændret ved lovændring nr. 821 af 9. juni 2020, da man

ønskede at forenkle reglerne på området og sikre mere direkte

implementering af udsendelsesdirektivets artikel 11. Med lovændringen

blev det samtidig tydeliggjort, at et indrejseforbud skal gælde fra den

dato, hvor den pågældende forlader medlemsstaternes område, som er

i tråd med udsendelsesdirektivet (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.18.1).

Instituttet opfordrer Udlændinge- og Integrationsministeriet til at

beskrive forslaget om at meddele indrejseforbud før udrejsefristens

udløb efter udsendelsesdirektivets anvendelsesområde, herunder i

forhold til direktivets artikel 11.

HJEMR EJSESTØTT E O G K LAG EADGAN G

Det foreslås i lovudkastet, at asylansøgere, der har fået afslag i 1.

instans ved Udlændingestyrelsen, og som frafalder en klage til

Flygtningenævnet, vil kunne modtage et supplerende kontantbeløb på

op til 20.000 kroner i tillæg til hjemrejsestøtten (lovudkastets § 7, stk.

3). Beløbet har til hensigt at motivere udlændingen til at medvirke til sin

udrejse. Beløbets størrelse afhænger af, hvornår i processen

udlændingen frafalder sin klage til Flygtningenævnet, idet der tilbydes

et højere kontantbeløb, hvis klagen frafaldes inden 14 dage efter

afslaget på asyl, mens beløbet nedsættes, hvis klagen først frafaldes

senere (lovudkastets bemærkninger til § 7).

Dette skal ses i sammenhæng med, at der efter forslaget ikke længere

skal være direkte adgang til automatisk påklage af

Udlændingestyrelsens afslag på asyl (forslag til udlændingelovens § 53

a, stk. 2, 4. pkt.). Det foreslås således, at der indføres en periode på 14

dage efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl, hvor asylansøgeren

aktivt skal tage stilling til, om vedkommende vil have sin sag prøvet ved

Flygtningenævnet på baggrund af målrettet vejledning om

mulighederne for frivillig udrejse og målrettet information om den

pågældendes reelle muligheder for at opnå asyl i Danmark og

sandsynligheden for at få afslag omgjort ved Flygtningenævnet

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2).

8/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Såfremt asylansøgeren ikke vælger at frafalde sin klage til

Flygtningenævnet inden for 14 dage efter Udlændingestyrelsens afslag,

vil afgørelsen som hidtil blive anset som automatisk påklaget til

Flygtningenævnet. Asylansøgeren vil kunne fortryde sit frafald af klagen

med den konsekvens, at afgørelsen om afslag på asyl vil blive anset som

automatisk påklaget til Flygtningenævnet (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.19).

Det fremstår efter instituttets opfattelse betænkeligt, at det er en

forudsætning for at modtage et supplerende kontantbeløb på op til

20.000 kroner, at den pågældende udlænding frafalder retten til at

klage til Flygtningenævnet.

Samtidig må det efter instituttets opfattelse som udgangspunkt

betragtes som en basal retssikkerhedsgaranti, at individer har ret til at

få deres sag behandlet i to instanser. Dette kommer blandt andet til

udtryk ved, at der i dansk forvaltningsret gælder en ulovbestemt

retsgrundsætning, hvorefter der er ret til rekursbehandling, hvis ikke

spørgsmålet er udtrykkeligt reguleret i lovgivningen.

Princippet kendes

også fra domstolssystemet, hvor man som udgangspunkt har ret til at få

sin sag behandlet ved mindst to instanser.

Instituttet bemærker, at der med forslaget ikke lægges op til at afskære

klageadgangen, men i stedet kan asylansøgere, der frafalder, tildeles en

bonus. Dette kan efter instituttets opfattelse resultere i en bekymrende

praksis, hvor asylansøgere i kraft af deres sårbare position, kan føle sig

presset til at opgive retsgarantien mod at få adgang til kontantbeløbet.

Instituttet vurderer, at det er problematisk i lyset af, at der er tale om

særdeles indgribende afgørelser med stor betydning for de

pågældendes livssituation.

Videre bemærker instituttet, at pengebeløbet rejser berettiget tvivl om,

hvorvidt der reelt er tale om et frivilligt afkald på retten til at klage,

hvilket normalt betragtes som en juridisk betingelse for at anerkende

rettighedsafkald.

Typisk vil man også stille skærpede krav til samtykke

og frivillighed, hvis der er et meget ulige forhold mellem parterne,

hvilket må siges at være tilfældet her, hvor der er tale om en offentlig

myndighed over for den afviste asylansøger.

Instituttet skal i den forbindelse understrege, at retten til rekurs har til

formål at sikre den enkeltes retssikkerhed i den konkrete sag, ved at

sagen bliver vurderet af to forskellige instanser, herunder af

Se for eksempel Bønsing, Forvaltningsret, 2016, s. 359.

Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 2013, s. 151-152

Se for eksempel Datatilsynets vejledning om samtykke efter

databeskyttelsesforordningen, september 2019,

http://www.datatilsynet.dk/media/6562/samtykke.pdf

9/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Flygtningenævnet som uafhængig instans. Behandlingen af en asylsag i

to forskellige instanser vil i flere sager medføre en mere grundig og

akkurat fremstilling af sagen samt afklaring af eventuelle misforståelser.

Dette ses i lyset af omgørelsesprocenten fra Flygtningenævnet, som i

2019 var på 16 procent.

MELD EPLI GT - O G O PHO LDSPLI GT M .V.

Med forslaget ophæves en række regler i udlændingeloven vedrørende

melde-, opholds-, orienterings- og underretningspligt og samtidig

indsættes regler om meldepligt- og opholdspligt m.v. i hjemrejseloven

(lovudkastets §§ 11 og 12).

Det fremgår af lovudkastet, at Hjemrejsestyrelsen vil kunne pålægge

meldepligt og opholdspligt i en række tilfælde, hvis det blot skønnes

hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på et

indkvarteringssted, for at udlændingen medvirker til sagens behandling

eller til udrejsen i øvrigt (lovudkastets bemærkninger til §§ 11 og 12).

Det er således ikke et krav, at Hjemrejsestyrelsen vurderer det

nødvendigt at pålægge meldepligt eller opholdspligt.

Det fremgår videre af lovudkastet, at opholds- og meldepligt som

udgangspunkt vil være et indgreb i retten til respekt for privat- og

familielivet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 8 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 4.1).

Højesteret har i tidligere sager om opholds- og meldepligt for

udlændinge på tålt ophold vurderet, at sådanne pligter samlet set må

anses for at udgøre et væsentligt indgreb i bevægelsesfriheden og

fundet, at opholdspligten skulle ophæves, da den med tiden var blevet

et uproportionalt indgreb i bevægelsesfriheden.

Som følge af en

lovændring fra 2019, vil der for alle udlændinge, der ikke har lovligt

ophold i Danmark, herunder udlændinge på tålt ophold, fremover være

tale om et indgreb i retten til respekt for privat- og familielivet efter den

Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.

Flygtningenævnets beretning, 2019, s. 694,

https://fln.dk/-

/media/FLN/Publikationer-og-

notater/Publikationer/Beretninger/317951-Beretning-

2019.pdf?la=da&hash=70CDF7960FAE3CEB3E068AC2703EF2AFAE66F9

UfR.2012.2874 H (Karkavandi-dommen) og UfR.2017.1228 H (El-

Hares-dommen).

Lov nr. 446 af 13. april 2019 om ændring af udlændingeloven

(Nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og

meldepligt, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er

10/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der er efter instituttets opfattelse

–

ligesom tilfældet er i dag

–

tale om

en ganske lav bevisstandard for at pålægge melde- og opholdspligt, som

kan udgøre væsentlige indgreb i retten til respekt for privat- og

familielivet, når Hjemrejsestyrelsen i medfør af lovudkastet alene skal

vurdere, at såda e pålæg vil være ”he sigts æssige” og ikke for

ekse pel ” ødve dige”, og år do stole e i tidligere sager har

vurderet, at myndighedernes pålæg af opholdspligt med tiden er blevet

uproportionelle med den konsekvens, at opholdspligten skal ophæves.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at pålæg om

opholds- og meldepligt alene fastsættes, hvis

Hjemrejsestyrelsen vurderer, at de er nødvendige.

VOLD ELI G OG TRU END E ADFÆRD

Det fremgår af lovudkastet, at en udlænding kan pålægges meldepligt,

hvis udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for visse

personer på et indkvarteringssted (lovudkastets § 11, stk. 1, nr. 2).

Det fremgår af lovudkastet, at den foreslåede bestemmelse skal sikre,

at det har en klar konsekvens at opføre sig voldeligt eller truende på det

indkvarteringssted, hvor udlændingen opholder sig (lovudkastets

bemærkninger til § 11).

Det er uklart for instituttet, hvordan denne bestemmelse skal

administreres i praksis, herunder hvem der vurderer, om en udlænding

har opført sig voldeligt eller truende over for visse personer.

Instituttet har imidlertid forstået det sådan, at Hjemrejsestyrelsen vil

meddele udlændingen meldepligt, hvis udlændingen ved domstolene

dømmes for at begå vold eller fremsætte trusler, hvilket efter

instituttets opfattelse bør fremgå klarere af lovudkastet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer i bemærkningerne, hvem der

foretager vurderi

ge o ’voldelig’ eller ’true de adfærd’,

herunder om det er domstolene, og på hvilket grundlag

vurderingen træffes.

MEDVIR KER IKK E TIL U DREJSE

Det fremgår af lovudkastet, at en udlænding, der ikke medvirker til sin

udrejse, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, medmindre

særlige grunde taler herimod (lovudkastets § 12). Det samme gælder

for en række øvrige grupper af udlændinge (for eksempel udlændinge

pålagt opholdspligt, og fastlæggelse af omfanget af

Udlændingestyrelsens kontrolpligt).

11/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

på tålt ophold, kriminelle udviste udlændinge m.v.), uanset om de

medvirker eller ej.

Det fremgår videre af lovudkastet, at udlændinge pålagt opholdspligt

skal bo på indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på

indkvarteringsstedet hver nat. De pågældende udlændinge er imidlertid

ikke frihedsberøvede og kan derfor også i aften- og nattetimerne

opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet. Det afgørende er,

at udlændingen vender tilbage til indkvarteringsstedet og har stedet

som sit reelle opholdssted, det vil sige det sted, hvor vedkommende

overnatter.

Det beror på en konkret vurdering, om en udlænding har haft ophold

uden for indkvarteringsstedet i et sådant omfang, at udlændingen har

overtrådt sin opholdspligt. En udlænding, som er pålagt opholdspligt, vil

i visse tilfælde kunne få tilladelse til at overnatte uden for

indkvarteringsstedet i en vis periode (lovudkastets bemærkninger til §

12).

Instituttet har tidligere i en høring til et lovudkast fra 2016 blandt andet

anbefalet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet klart præciserer,

hvornår opholdspligten kan anses for overtrådt med den konsekvens, at

der kan ifaldes straf, og anført, at der ikke kan idømmes straf for

overtrædelse af en skønsmæssigt fastsat forpligtelse.

Ministeriet

præciserede i bemærkningerne til loven fra 2016, at en opholdspligt

først anses for overtrådt, hvis en udlænding har opholdt sig uden for

indkvarteringsstedet i mere end 24 timer, og gav herefter et eksempel

på en situation, hvor et ophold ville udgøre en overtrædelse af

opholdspligten og en situation, hvor et ophold ikke måtte anses at

udgøre en overtrædelse af opholdspligten.

Sådanne nærmere beskrivelser i bemærkningerne, herunder ved

eksempler, øger efter instituttets opfattelse forudsigeligheden af

opholdspligten.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet klart præciserer, hvornår opholdspligten

kan anses for overtrådt.

MENN ESK ERETLIG GRÆNS E FOR O PHOLDS PLI GT

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i et notat fra 31. marts 2017

vurderet, at opholdspligten for udlændinge på tålt ophold som

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 28. oktober 2016,

side 6, tilgængelig

her.

Bemærkningerne til lovforslag nr. L 51 om ændring af

udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven, de

specielle bemærkninger til nr. 14, tilgængelig

her.

12/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

udgangspunkt

–

afhængigt af den enkelte udlændings forhold og

kriminalitet

–

ikke kan opretholdes i mere end ca. 4 år, før det vil være

et uproportionalt indgreb i retten til bevægelsesfrihed.

Det fremgår af lovudkastet, at det er Udlændinge- og

Integrationsministeriets generelle opfattelse, at en vurdering af

opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 i de fleste tilfælde ikke vil

føre til et andet resultat end vurderingen af de nævnte forpligtelser i

forhold til artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, jf. Højesterets dom af 17. januar 2017,

som gengivet i UfR.2017.1228 H (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 4.1).

Da resultatet af proportionalitetsvurderingen efter ministeriets

opfattelse i de fleste tilfælde vil være den samme, må det antages, at

det som udgangspunkt også vil være et uproportionalt indgreb i retten

til respekt for privat- og familielivet, hvis opholdspligten opretholdes i

mere end ca. 4. år.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer i bemærkningerne, at

opholdspligten som udgangspunkt

–

afhængigt af den enkelte

udlændings forhold og kriminalitet

–

ikke kan opretholdes i

mere end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i

retten til respekt for privat- og familielivet.

Udlændinge, som ikke har begået kriminelle forhold, kan også pålægges

opholdspligt. Det handler blandt andet om udlændinge, som er pålagt

opholdspligt som følge af, at de ikke medvirker til deres udsendelse,

eller udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet som følge af, at de

er til fare for statens sikkerhed m.v. (for eksempel fremmedkrigere).

Instituttet bemærker i den forbindelse, at Højesteret ved vurderingen

af længden af en opholdspligt i forhold til retten til bevægelsesfrihed

–

udover de udlændingeretlige hensyn om at sikre udsendelse

–

også har

lagt betydelig vægt på, at den pågældende udlænding har begået

strafbare forhold, herunder hvor alvorlig og gentagen kriminalitet, der

er tale om.

Det samme må antages at være tilfældet i forhold til

proportionalitetsvurderingen af retten til respekt for privat- og

familieliv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Notat om konsekvenser af

Højesterets dom af 17. januar 2017 vedr. opholds- og meldepligt, 31.

marts 2017, side 7, tilgængelig

her.

UfR.2012.2874 H (Karkavandi-dommen) og UfR.2017.1228 H (El-

Hares-dommen).

13/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det må derfor som udgangspunkt antages, at der skal væsentligt

mindre til, før opholdspligten på et udrejsecenter bliver et

uproportionalt indgreb, hvis den berørte udlænding ikke har begået

strafbare forhold. En udlænding, der ikke har begået kriminalitet, bør

således som udgangspunkt pålægges opholdspligt i kortere tid, end en

udlænding, der er dømt for kriminelle forhold.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer i bemærkningerne, at der

som udgangspunkt skal mindre til, for at opholdspligten på et

udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til

respekt for privat- og familieliv, hvis den pågældende udlænding

ikke er dømt for kriminelle forhold.

LØBENDE VURD ERIN G AF PR OPOR TI ONALITET

Det fremgår af lovudkastet, at Hjemrejsestyrelsen skal foretage en

løbende vurdering af, om opholdspligten er proportional, og at en

opholdspligt skal revurderes hvert halve år (lovudkastets bemærkninger

til § 12).

I lovudkastet opdeles beskrivelsen af opholdspligten i de specielle

bemærkninger for 1) afviste asylansøgere eller andre udlændinge, 2)

udlændinge på tålt ophold og udlænding udvist ved dom, og 3)

udlændinge hvis opholdstilladelse er bortfaldet eller som er udvist af

hensyn statens sikkerhed m.v.

Uanset hvilken gruppe, som beskrives nærmere i lovudkastet, fremgår

det imidlertid af lovudkastet, at den løbende proportionalitetsvurdering

og halvårlige revurdering alene skal foretages for udlændinge på tålt

ophold. Dette afsnit, som specifikt retter sig mod udlændinge på tålt

ophold, gentages således tre gange i de specielle bemærkninger til den

foreslåede bestemmelse om opholdspligt.

Instituttet undrer sig over, at bemærkningerne alene forholder sig til

udlændinge på tålt ophold og har forstået beskrivelsen sådan, at

Hjemrejsestyrelsen for alle udlændinge, der er pålagt en opholdspligt,

løbende skal sikre sig, at pligten er proportional, og at

Hjemrejsestyrelsen minimum hvert halve år skal revurdere

opholdspligten for alle udlændinge, som er pålagt opholdspligt, idet det

i modsat fald efter instituttets opfattelse savner mening at nævne

vurderingen alene i forhold til udlændinge på tålt ophold flere gange i

de specielle bemærkninger til § 12.

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar 3. januar 2019, side 11,

tilgængelig

her.

14/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet præciserer, om den løbende

proportionalitetsvurdering og de halvårlige revurderinger

gælder for alle udlændinge, der er pålagt opholdspligt.

NEDVÆRDI GENDE BEHAND LI NG

Instituttet har i tidligere høringssvar udtalt sig om Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod blandt andet

nedværdigende behandling i forhold til brugen af opholds-

underretnings- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste udlændinge.

Instituttet ønsker på ny at gøre opmærksom på, at Folketingets

Ombudsmand i 2014 og i 2018 i to redegørelser har vurderet, at de

samlede forhold for udlændinge på tålt ophold med opholds-, melde-

og underretningspligt på Kærshovedgård må anses for meget

belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse.

Instituttet bemærker, at Hjemrejsestyrelsen løbende skal overvåge og

sikre, at udlændinge på tålt ophold m.v. med opholds-, underretnings-

og meldepligt ikke udsættes for nedværdigende behandling i strid med

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

FRIHEDSBER ØV ELSE

I lovudkastet foreslås det med hjemrejselovens § 16 at videreføre en

række bestemmelser fra udlændingelovens § 36 vedrørende

frihedsberøvelse af afviste udlændinge i udsendelsesposition. Det

fremgår af lovudkastet, at der ikke er tilsigtet nogen ændringer i

bestemmelsernes anvendelsesområde, og at frihedsberøvelse af afviste

udlændinge således skal ske i samme omfang som hidtil (lovudkastets

almindelige bemærkninger, afsnit 3.10.3.2).

I lovudkastet er rammerne for anvendelsen af frihedsberøvelse

beskrevet for de forskellige grupper af udlændinge, der kan blive

frihedsberøvet med henblik på udsendelse. Samtidig er der i

lovudkastet en enkelt gang henvist til, at frihedsberøvelse af

udlændinge skal ske i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder særligt efter Den Europæiske

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 28. oktober 2016,

side 20-25, tilgængelig

her,

og Institut for Menneskerettigheder,

høringssvar af 3. januar 2019, side 4-5, tilgængelig

her.

Ombudsmandens redegørelse af 16. december 2014 er tilgængelig

her,

og Ombudsmandens redegørelse af 29. maj 2018 er tilgængelig

her.

Det er

alene 2018-redegørelsen, der forholder sig til underretningspligten.

15/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Menneskerettighedskonvention artikel 5 (lovudkastets bemærkninger

til § 16).

Instituttet bemærker, at frihedsberøvelse af et menneske er en

begrænsning i det enkelte individs integritet og personlige frihed og er

et af de mest intensive indgreb, man kan blive udsat for, og netop

derfor er det afgørende, at der på dette område er klarhed omkring

anvendelsesområdet.

Det er instituttets opfattelse, at frihedsberøvelse af afviste udlændinge

er et område, som mangler gennemsigtighed, særligt i forhold til

manglende tilgængelige tal på området, herunder hvor længe personer

i udsendelsesposition sidder frihedsberøvet, og hvilken strategi politiet

og myndighederne benytter i deres vurdering af, om og hvor længe en

udlænding skal frihedsberøves, herunder hvilke nærmere kriterier, der

indgår i vurderingen, og hvor ofte der foretages en fornyet vurdering af,

om en frihedsberøvelse skal forlænges.

Instituttet vurderer, at den manglende gennemsigtighed er med til at

øge risikoen for vilkårlig frihedsberøvelse af udlændinge, som Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, beskytter

imod.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet udarbejder retningslinjer, der i højere

grad fastlægger hvornår og hvor længe udlændinge i

udsendelsesposition skal frihedsberøves.

BESLAG LÆGG ELSE AF G E NSTANDE

Det foreslås i lovudkastet, at bestemmelserne vedrørende

beslaglæggelse af en udlændingens dokumenter og genstande, hvor det

er vurderet nødvendigt i forhold til eksempelvis sagens oplysning,

flyttes fra udlændingelovens § 40, stk. 10, 1. og 4. pkt., til

hjemrejselovens § 18. Med forslaget vil anvendelsesområdet således

være det samme, men flere ressourcer vil blive tilført til området med

at indhente mobildata og internetoplysninger i forbindelse med

hjemrejsesagsbehandlingen.

Det fremgår af lovudkastet, at udgangspunktet fortsat vil være, at den

enkelte skal give samtykke til, at myndighederne beslaglægger

vedkommendes dokumenter/genstande. Samtidig foreslås det, at hvis

den enkelte asylansøger ikke giver sit samtykke til, at genstanden kan

tages i bevaring, skal indgrebet ske efter retsplejelovens regler om

beslaglæggelse og ransagning. Det betyder

–

medmindre øjemedet

forspildes

–

at der skal indhentes en retskendelse. Er der risiko for, at

øjemedet vil forspildes, vil politiet dog efter anmodning fra

Hjemrejsestyrelsen kunne foretage beslaglæggelsen uden forudgående

16/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

retskendelse (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.12.3). I

dette tilfælde skal beslaglæggelsen prøves ved domstolen inden 24

timer (lovudkastets bemærkninger til § 22).

Efter forslaget og i tråd med gældende praksis er det tilstrækkeligt, at

Hjemrejsestyrelsen har en antagelse om, at genstande eller

dokumenter kan have en betydning for sagens oplysning. Samtidig skal

’sage s oplys i g’ forstås bredt og doku e ter/ge sta de vil således

også kunne beslaglægges, hvis det vurderes, at oplysningerne har

generel betydning for udsendelsessagen (lovudkastets bemærkninger til

§ 18).

Det nye tiltag i forslaget er, at der vil blive afsat flere ressourcer til at

udtrække mobildata og internetoplysninger i forbindelse med

hjemrejsesagsbehandlingen (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 3.12.3).

Inddragelse af mobiltelefoner udgør et indgreb i retten til privatliv efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, som

vurderes at være ganske indgribende, idet en mobiltelefon for en afvist

udlænding i de fleste tilfælde er den eneste mulighed for at have

kontakt med pårørende i hjemlandet. Instituttet henviser i den

forbindelse til sit høringssvar af 10. marts 2017,

hvor instituttet

efterlyste en beskrivelse af de nærmere procedurer i forbindelse med

et sådant indgreb, herunder den forventede varighed af indgrebet,

behandling og mulighed for sletning af oplysninger og myndighedernes

kopiering af data.

Instituttet bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastet, hvor længe

beslaglæggelse af genstande, herunder mobiltelefoner, kan vare eller

forventes at vare. Hjemrejsestyrelsen bør som minimum kunne oplyse

udlændingen om, hvor længe telefonen forventes at være beslaglagt,

idet en mobiltelefon for en afvist asylansøger kan være vedkommendes

eneste mulighed for at have kontakt med pårørende.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet fastsætter en grænse for, hvor længe

myndighederne kan beslaglægge en mobiltelefon efter

hjemrejselovens § 18.

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 10. marts 2017,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/03_marts_17/hoeri

ngssvar_om_udkast_til_lov_om_aendring_af_udlaendingeloven_oeget

_brug_af_biometri_m.v.pdf

17/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

EVALU ERI NG A F UD VALG T E O MRÅDER

Det fremgår af lovudkastet, at Hjemrejsestyrelsen som myndighed skal

foretage den indledende vurdering af, om en udlænding skal

frihedsberøves (lovudkastets bemærkninger til § 16).

Instituttet bemærker, at frihedsberøvelse af et menneske er en

begrænsning i det enkelte individs integritet og personlige frihed og er

et af de mest intensive indgreb, man kan blive udsat for, og at der er

behov for mere gennemsigtighed i anvendelsen af særligt

motivationsfremmende frihedsberøvelse af afviste asylansøgere m.fl.

(se også oven for under afsnittet om frihedsberøvelse).

Samtidig er det instituttets opfattelse, at der med forslaget om at

intensivere beslaglæggelsen af mobildata og internetoplysninger vil

blive foretaget flere vurderinger om beslaglæggelse end det er tilfældet

i dag.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det kan tjene til at øge

gennemsigtigheden af brugen af motivationsfremmende

frihedsberøvelse og beslaglæggelse af genstande, hvis der sker en

evaluering af de to områder inden for en kortere årrække.

Endelig er det væsentligt, at Folketinget holdes orienteret om brugen af

bestemmelserne i praksis, så Folketinget har mulighed for at tage

stilling til behovet for reglerne.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet evaluerer brugen og effekten

frihedsberøvelse efter hjemrejselovens §§ 16, stk. 3 og 4 samt

evaluerer beslaglæggelse af mobiltelefoner efter

hjemrejselovens § 18 efter en kortere årrække på f.eks. to år, og

at evalueringerne offentliggøres.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-6279.

Med venlig hilsen

Christoffer Badse

AF DEL INGSL EDER - MON IT ORE RING

18/18

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Henrik Thomassen ([email protected])

Dorthe Lehm Jensen ([email protected])

Sagsnr. 2020-6279 - udkast til forslag om lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

11-12-2020 10:08

Til rette vedkommende

KL har modtaget udkast til forslag om lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold med frist for afgivelse af

bemærkninger den 1/1-21.

KL har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Med venlig hilsen

Dorthe Lehm Jensen

Konsulent

Beskæftigelse og Integration

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3543

+45 3370 3370

kl.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Bilag:

Caroline Krogh ([email protected])

Jan Hempel ([email protected])

VS: Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

VS: Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

01-12-2020 09:44

Lovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2020-01333.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-

databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved

en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende

fra sikkermail.

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt:

30. november 2020 16:37

Til:

Advokatsamfundet <[email protected]>; Amnesty International <[email protected]>; BARD -

Board of Airlines Representatives in Denmark <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes

Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening

<[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening

<[email protected]>; Dansk Flygtninge Hjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Dansk

Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; Danske Universiteter <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske

Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut

Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

<[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>;

Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>; Folketingets Ombudsmand <[email protected]>; Foreningen af

Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater

<[email protected]>; Færøernes Landsstyre <[email protected]>; Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) <[email protected]>;

HK/Danmark <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>;

Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder

<[email protected]>; International Organization for Migration - IOM <[email protected]>; Kirkernes

Integrationstjeneste <[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>;

Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring

<[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>;

Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

<[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>;

Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Kolding

<[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>;

Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg

<[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten

på Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; Landsforeningen

Adoption og Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater

<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>;

Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed

<[email protected]>; Politiforbundet <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre

Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Refugees Welcome

<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten

<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; SOS

mod Racisme <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe <[email protected]>; Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>; Ældre Sagen

<[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; Erhverv Aarhus

Emne:

Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

Hermed fremsendes lovforslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold.

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Milena Skaarup ([email protected])

Høring vedr. sagsnr. 2020-6279

22-12-2020 16:19

Høringssvar vedr. sagsnummer 2020-6279.docx;

Vi fremsender hermed høringssvar til Lovforslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold, på

baggrund af vores særlige erfaring med målgruppen ofre for menneskehandel.

Med venlig hilsen

Milena Skaarup

Leder af Reden Internationals krisecenter

Direkte: +45 20606760 |

https://kfuksa.dk/reden-international

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Reden International takker for muligheden for at give høringssvar til lovforslag til lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold.

I Reden International driver vi et rådgivningscenter for udenlandske kvinder i prostitution i samarbejde med

Center mod Menneskehandel samt krisecenterindkvartering til kvindelige ofre for menneskehandel.

Vi har erfaring med tre beboere på vores krisecentre som oplever at få deponeret deres pas hos

Hjemrejsestyrelsen, som foreslået i § 10, stk. 1.

For den særligt sårbare gruppe som ofre for menneskehandel må betragtes at være, vil vi gerne tydeliggøre

at vi oplever det som problematisk at kvinderne får deponeret deres pas. Ofre for menneskehandel er

netop betegnet ved situationer hvor bagmænd har tilbageholdt kvindernes pas og papirer som led i tvang

har fastholdt kvinderne på bordeller mv. Hjemrejsestyrelsens tilbageholdelse af kvindernes pas giver

dermed kvinderne associationer til deres relationer til bagmændene, hvilket er dybt uhensigtsmæssigt, og

for nogle direkte retraumatiserende.

Dertil skal det understreges at krisecenterindkvarteringen til ofre for menneskehandel, er et frivilligt tilbud

under handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel. Vi oplever derfor at denne nye praksis med at

tilbageholde deres dokumenter, fjerner graden af frivillighed som er alt afgørende for det socialfaglige

arbejde med at motivere kvinderne til et nyt liv, i de respektive hjemlande.

Desuden udfordrer det vores rådgivningstilbud, da vi i rådgivningen og motivationen før et offer for

menneskehandel tager imod, gør det tydeligt at det er frivilligt. Det er ofte forudsætningen for at tage imod

krisecenterindkvartering, og vi er derfor stærkt kritiske overfor hvad det vil betyde for motivationen for at

tage imod tilbud under handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel.

Vi stiller os undrende overfor, om gruppen af ofre for menneskehandel, betragtes under samme

lovhjemmel som afviste asylansøgere? Desuden vil vi gerne påpege at praksissen allerede finder sted.

Hvilket vi undrer os over, da lovforslaget endnu ikke er vedtaget.

Med venlig hilsen

Reden International

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Michala Clante Bendixen ([email protected])

Sagsnr. 2020-6279 (høringssvar, ny hjemrejselov)

29-12-2020 14:47

Høringssvar ny hjemrejselov dec20.pdf;

Vedlagt venligst vores høringssvar fra foreningen Refugees Welcome.

Med venlig hilsen

Michala Clante Bendixen

/ mobil 5020 0069

Refugees Welcome

c/o Trampolinhuset

Thoravej 7, 2400 Kbh NV

refugeeswelcome.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Høringssvar fra foreningen

Refugees Welcome

vedr.:

udkast til ny hjemrejselov

Høringsfrist 1. januar 2021

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Udlændinge- og Integrationsministeriet har bedt Refugees Welcome komme med bemærkninger til

lovudkastet. Høringsfristen har dog været meget kort: reelt mindre end 3 uger, fraregnet juleferie, til 415

siders lovforslag.

Vi har mange års erfaring med personlig rådgivning af afviste asylansøgere, og har et indgående kendskab til

denne gruppes tanker og overvejelser. Vi bidrager gerne til at løse problemerne på området.

Overordnet set er vi enige i ministeriets indledende ord: målet er, at flere afviste asylansøgere og udviste

rejser hjem frivilligt. Vi er også enige i, at området trænger til mere gennemsigtighed, klarere regler og

definitioner samt flere effektive værktøjer, ”baseret på tillid, transparens og forudsigelighed” – vi mener, at

det modsatte er tilfældet i dag.

Derfor er det skuffende, at lovforslaget slet ikke passer til den indledende tekst. Der er tale om meget få

ændringer, og de "nye værktøjer" er yderst begrænsede.

Principielt ser vi det som positivt, at myndighedernes hjemrejseindsats er flyttet fra politiet til en civil

styrelse, at man vil afholde samtaler kort efter et endeligt afslag, og at definitionen af, hvornår man

"medvirker" bliver klarere. Hjemrejsestyrelsens mere ihærdige indsats vil også betyde hurtigere udsendelse

af personer i Dublin- og ÅG-procedure, hvilket er positivt.

Men efter vores vurdering vil lovforslagets tiltag ikke have en positiv effekt på de vanskelige og fastlåste

sager, og vil endda forværre situationen for dem. Vi ser i dag en vis mængde udrejser gennemført med tvang

eller som følge af en "frivillig" accept efter pres, men også en bekymrende mængde forsvundne (hvilket

betyder et stigende antal mennesker under jorden og i cirkulation mellem europæiske lande), samt et

mindre antal, som sidder fast i udrejsecentrene i op til 22 år.

Hovedårsagen til at afviste ikke vil rejse hjem frivilligt er, at de selv mener, de er i fare i hjemlandet. Som

vores seneste rapport "Velbegrundet Frygt" viser, kan de meget vel have ret – ikke alle asylsager afgøres

korrekt i Danmark, og ikke alle risikosituationer giver ret til asyl. En del sager genåbnes og omgøres efter

mange år.

Udover den risiko, som den afviste selv mener at befinde sig i, er der en række socio-økonomiske problemer

for afviste asylansøgere, der vender hjem (både frivilligt og med tvang). Derfor kan det give god mening at

tilbyde penge, in-kind støtte og en form for modtagelse i hjemlandet. Tiltagene i lovforslaget er dog langt fra

tilstrækkelige, og bør udformes meget mere individuelt.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Et tredje problem kan være modvilje fra hjemlandet og/eller mangel på dokumenter, eller tekniske

hindringer. Dette kan fastlåse en sag, uanset personens egen medvirken, men anerkendes så godt som aldrig

ifølge dansk praksis.

Uanset hvor meget pres, man lægger på de afviste, rejser de fleste af ovenstående grunde ikke frivilligt.

Yderligere pres vil derfor ikke resultere i flere hjemrejser, men blot medføre mental og fysisk nedbrydning af

de afviste, og store økonomiske omkostninger for Danmark.

Lovforslaget bidrager til en yderligere kriminalisering af mennesker, som er flygtet fra deres hjemland og er

bange for at vende hjem. Det indeholder ingen muligheder for at legalisere sig selv gennem andre

opholdsgrundlag, fx gennem arbejde, studier eller familie. Man kunne desuden i langt højere grad anvende

Udlændingelovens andre muligheder for at løse fastlåste situationer: humanitært ophold (§9b),

udsendelseshindringer (§9c,2), barnets tarv (§9c,1)

Endelig vil de senere års øget brug af inddragelser og nægtelse af forlængelser sammen med den hårdere

linje for udvisning føre til et større antal afviste og fastlåste. Den førte politik bidrager dermed til at forværre

problemet snarere end at løse det.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGER

Medvirken og hjemrejsekontrakt

Ministeriet har en ”forventning om at hjemrejsekontrakten vil få flere til at rejse frivilligt”. Det er for os

meget svært at se, hvorfor det skulle ske – tilbuddene er yderst begrænsede og ikke meget anderledes end

det, de afviste bliver tilbudt i dag.

De såkaldte incitamenter, herunder korte kurser, begrænset engelskundervisning, praktik og aktivering

intet værd i forhold til den situation, der møder dem i hjemlandet. Derudover er de beløb/støtte, eller in-

kind hjælp, som tilbydes, langt mindre end det, som de har betalt for at komme til Danmark. Der skal langt

mere vægtige tilbud på banen, hvis det skal have nogen effekt.

Lovforslagets eneste positive tiltag er, at selve definitionen af "at medvirke" bliver tydeligere, og at der

indføres partshøring og begrundelse. Der burde dog også indføres en klageadgang for denne vurdering, da

den er helt afgørende i mange sager. Under politiets administration har det været uklart, hvad der

forventedes helt præcis, idet det ikke var tilstrækkeligt at møde op til samtaler og skrive under på

medvirken. Det lader til at bevisbyrden vender til en vis grad, sådan at Hjemrejsestyrelsen (HS) fremover skal

kunne påpege aktive handlinger som fx at udeblive fra samtaler, nægte fremmøde eller præsentere falske

dokumenter for at give vurderingen "ikke-medvirkende".

Ifølge forslaget skal kontrakten indgås inden udrejsefristen, som kun er 7 dage. Det er alt for kort tid til at

tænke sig om og undersøge mulighederne, og det vil ikke føre til seriøse beslutninger. Lovforslagets afsnit

om at frihedsberøve afviste, som ikke skriver under, inden udrejsefristen er udløbet, forekommer helt

uforståelig.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vi er enige med ministeriet i, at det vil være godt med en tidlig indsats, kort efter endeligt afslag. Men det

skal være en indledende samtale om muligheder og konsekvenser, fulgt af tilstrækkelig tid til at træffe en

beslutning. En udrejsefrist på 7 dage er helt urimelig, da den afviste har brug for mindst en måned til at

opsøge uafhængig rådgivning, undersøge forholdene, og ikke mindst tænke sig om. Det er en stor og

afgørende beslutning for det menneskes fremtid.

De fordele, som opnås ved at medvirke, er meget begrænsede: at forlænge udrejsefristen er alligevel

nødvendigt, hvis man samarbejder, at slippe for indrejseforbud har altid været en af fordelene. De to nye

tiltag ser ud til at være modersmåls-/engelskundervisning og den nye idé "go-prepare". Begge to positive

tiltag, men ikke afgørende for en ansøgers beslutning.

Det er vores opfattelse, at meget få vil gøre brug af tilbuddet om go-prepare. De fleste familier vil være

bange for at blive skilt ad og miste al kontakt til hinanden, hvilket de ofte allerede har prøvet under flugten.

Selvom man medvirker, bliver man alligevel overflyttet til et udrejsecenter, og det afgørende punkt er

naturligvis, at man skal bidrage aktivt til at skaffe ID-papirer, fx ved at møde op på sin ambassade, hvilket de

færreste føler sig trygge ved.

At udskyde udrejsefristen med 90 dage udgør blot en pause, det er ikke et tilbud, som i sig selv vil overbevise

nogen til at medvirke. I praksis går der typisk mere end et år, før afviste forlader Danmark, hvad enten det er

frivilligt eller med tvang – det tager tid at fremskaffe rejsedokumenter.

Afviste, som ikke samarbejder, må stadig ikke deltage i aktivering, kontrakter, praktik osv. Det er ikke

hensigtsmæssigt efter vores vurdering, da motivation og ressourcer til at vende hjem forsvinder, jo mere

passiv og indholdsløs dagligdagen er. Dem, der er mest motiverede til at rejse tilbage, er dem, der har holdt

sig aktive gennem frivilligt eller (sort) arbejde, lære nye færdigheder, har opbygget et netværk osv. Omvendt

vil korte kurser, praktik o.l. ikke være afgørende, når man skal beslutte sig for at medvirke eller ej.

Hjemrejsestøtte og modtageprogrammer

Der er i høj grad brug for at udvide både adgangen, beløbene og typerne af støtte. Bortset fra dem, der er

allermest bange, ville dette sandsynligvis kunne overbevise flere om at rejse frivilligt. Et beløb på max 20.000

kr rækker ikke langt, og i stedet for in-kind ville løbende, månedlige udbetalinger være mere brugbare.

Hjemvendte har allermest brug for at have en fast indtægt i den første tid for at kunne etablere sig. De

nævnte beløb er for lave, og de in-kind ting, der nævnes, er ikke specielt attraktive, fx korte kurser og

jobformidling. De ting, der tilbydes i repatrieringsloven, er efter vores vurdering langt mere relevante.

ÅG, visumfrie og EU-borgere er allerede udelukket fra disse programmer, hvilket betyder at pull-faktoren vil

være minimal. Derfor kan beløbene efter vore mening sagtens hæves.

Der er ingen grund til at sætte korte tidsfrister, hvorefter støttebeløbene reduceres. Som nævnt tidligere har

man brug for tid til at tænke sig om og undersøge tingene.

14-dages tænkepause og aktiv ansøgning om klage til Flygtningenævnet

Hidtil har et afslag i første instans automatisk ført til en påklage til anden instans. Fremover skal HS oplyse

ansøger om andelen af omstødelser i lignende sager, og tilbyde ansøger 20.000 kr kontant for at frafalde

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

sagen. I vores ører klinger det falsk, når ministeriet bruger ansøgers personlige frihed som argument for at

man nu aktivt skal tage stilling til, om man vil klage indenfor 14 dage.

Myndighederne har en åbenlys interesse i at sagen frafaldes, og der foreligger dermed en stor risiko for at

frafald vil blive fremstillet som det indlysende og rigtige valg. HS hører under Integrationsministeren, som

klart har tilkendegivet, at målet er så få flygtninge som muligt. Der er således ikke tale om uvildig rådgivning.

Det vil desuden være svært at oplyse ansøger på et reelt grundlag, da der er store forskelle på

omstødelsesprocenter for forskellige nationaliteter, forskellige nævn og forskellige advokater. Hvis flere

ansøgere frafalder, kan det forrykke statistikkerne for visse lande. Det kan også fastholde en praksis, som

måske ellers ville have ændret sig – typisk ser vi, at få sager kan ændre en fremtidig praksis i nævnet og

dermed vende billedet. Desuden er der risiko for misforståelser pga. dårlig tolkning o.l., så ansøgere siger ja

til at frafalde uden at forstå konsekvenserne.

Man må frygte, at nogle vil lade sig overtale til at opgive appellen for at få de ekstra penge, eller fordi de får

oplyst at chancen er lille. Men hvad nu, hvis netop

deres

sag ville være blevet omstødt? En asylsag skal

prøves i to instanser, og det er i forvejen problematisk, at anden instans i Danmark hverken er fagligt

kompetent eller uafhængig (se "Velbegrundet Frygt" af Michala Clante Bendixen, side 94).

Beslaglæggelse af genstande

Lovforslaget udvider adgangen til at beslaglægge papirer og mobiltelefoner. Det sker oftest ved

asylregistreringen, men kan også ske ved ransagning senere. Efter forslaget er det tilstrækkeligt med en

antagelse

om at det kan have betydning.

Dette kan udgøre et overgreb på den personlige frihed og privatlivets fred, da der kan være meget intime og

personlige ting på en telefon. Desuden er det ansøgers livline til familie og venner, med alle nødvendige

numre og kontakter. Selv få dage uden sin mobiltelefon kan betyde enorme frustrationer og angst for en

asylansøger og hans/hendes nærmeste. Derfor bør der kun være tale om få dages beslaglæggelse, og kun i

tilfælde hvor der er særlig grund til det.

Straf og kriminalisering

Lovforslaget øger straffen og kriminaliseringen på flere områder, hvilket er den helt forkerte vej at gå.

Opholds- og meldepligt savner en rationel begrundelse og tjener hovedsageligt et formål om at gøre

opholdet så ubehageligt som muligt. De nævnte pligter er store indgreb i den personlige frihed og kan

desuden være praktisk vanskelige at overholde pga. centrenes placering og beboernes manglende

transportmuligheder. Desuden har der været alvorlige problemer med at registrere korrekt via de

elektroniske systemer. Tilladelse til at overnatte udenfor centret administreres unødigt restriktivt.

Straffen for overtrædelse af pligterne er helt ude af proportioner, som flere høringspartnere har påtalt, da

straframmen sidst blev sat op i 2019.

Grundlæggende udgør det ikke noget problem eller nogen risiko for nogen, hvis en afvist asylansøger

opholder sig nogle dage hos en ven eller et familiemedlem, og der burde derfor ikke straffes i en målestok,

som om det var en alvorlig forbrydelse. En afvist mor kan komme i fængsel fordi hun er blevet hjemme hos

sit barn en dag eller to. En straframme op til 2 år (og for visse grupper og overtrædelser op til 4 år, som den

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

stiger til fra juni 2021), er fuldstændig uproportional. Desuden udgør sagerne en unødig belastning af et i

forvejen overbebyrdet retssystem og fængselsvæsen.

Visse lande accepterer kun at tage imod egne borgere, hvis de har begået kriminalitet. Man kan være yderst

bekymret for, om de lande vil kunne skelne mellem reelle domme for kriminalitet og domme for

overtrædelse af diverse pligter. Dermed kan myndighederne ligefrem have en interesse i at flere får en dom,

så det bliver nemmere at sende dem ud med tvang.

Frihedsberøvelse og opholdspligt

Lovforslagets tekst ”En udlænding skal så vidt muligt frihedsberøves med henblik på at motivere den

pågældende til at medvirke til sin udrejse” er i strid med internationale konventioner som EMRKs artikel 5.

En udvidet brug af frihedsberøvelse går stik imod den kritik, som Danmark modtog tidligere i år fra

Europarådets Torturkomité. Asylansøgere er ikke kriminelle, og bør kun frihedsberøves i helt særlige tilfælde

og når alternativer har været afprøvet forgæves, fx for at sikre tilstedeværelse umiddelbart før

tvangsudsendelse, og aldrig under fængselslignende forhold.

I mange år har Danmark frihedsberøvet alt for mange, i alt for lange perioder og under forhold, som er

endnu mere belastende end de forhold, som kriminelle domme afsones under. Fx deler man værelse med

adskillige andre og kan sættes nøgen i strafcelle. I modstrid med en kendelse fra Højesteret har man ikke

adgang til mobiltelefon.

Der screenes ikke under asylproceduren for sårbare grupper, herunder torturoverlevere, psykisk syge osv.

Det betyder, at vi har masser af eksempler på sårbare personer som har været indsat i Ellebæk, herunder

også gravide og mindreårige. Disse grupper bør under ingen omstændigheder frihedsberøves ifølge

menneskeretten.

Frihedsberøvelse anvendes som en del af de Motivationsfremmende Foranstaltninger, selvom det tydeligvis

aldrig har haft nogen motiverende effekt. Det er dermed en form for politisk fængsling, eftersom den

indsatte ikke har begået noget kriminelt og det sjældent tjener et praktisk formål i forbindelse med udrejsen.

Decideret frihedsberøvelse foregår i Ellebæk, men udrejsecentrene svarer i praksis til åbne fængsler.

Kombinationen af øde beliggenhed, opholds- og meldepligt, overvågning, intet privatliv, ingen ret til at

arbejde og ingen ret til ydelser samt regelsæt fastlagt af Kriminalforsorgen udgør samlet set en situation,

som er endnu mere indgribende end ophold i et åbent fængsel i Danmark.

Ifølge Højesteret er den maksimale tid for opholdspligt vurderet til 4 år, og dette gælder mennesker med en

kriminel dom. Hundredevis af ikke-kriminelle afviste risikerer dog at være underlagt opholdspligt på

ubestemt tid, hvilket i høj grad må anses for uproportionalt og efter et vist tidsrum vil udgøre umenneskelig

behandling ifølge Ombudsmanden.

HS skal fremover vurdere om betingelserne er til stede, men beslutningen og selve fængslingen ligger stadig

hos politiet, ligesom det stadig er politiet, der møder i retten om forlængelse. Forlængelserne foregår helt

automatisk i dag, ”væsentlig risiko for at udlændingen forsvinder” bruges allerede i dag helt ubegrundet.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

På lovforslagets side 108 står der om fængsling i den indledende fase: ”vil ikke skulle ske, hvis det er

overvejende sandsynligt at den pågældende som værende af en bestemt befolkningsgruppe eller

nationalitet vil blive tilkendt asyl”. Det er meget svært at se, hvordan politiet skal kunne vurdere det?

Indrejseforbud

En udrejsefrist på 7 dage er helt urimeligt kort tid til at overveje og planlægge sin fremtid, søge rådgivning

samt skaffe rejsedokumenter.

Den nye idé om at udstede flere års indrejseforbud allerede inden de 7 dage er gået, hvis man ikke

underskriver kontrakt om medvirken, er helt uforståelig og sandsynligvis i modstrid med Forvaltningsloven.

Det vil i praksis betyde, at endnu flere får indrejseforbud, hvilket kan have store konsekvenser for nogle, og

det kan udgøre en overtrædelse af EMRK art. 8, hvis den udviste har familie i Danmark eller et andet

Schengen-land. Indrejseforbud bør udelukkende anvendes, når en person aktivt har misbrugt visumregler, er

indrejst med det formål at begå kriminalitet o.l.

Digital kommunikation

Forslag til et nyt digitalt system er fornuftigt, men det er meget vigtigt at sikre adgang til computer, personlig

hjælp til at logge på osv. og tolke til at oversætte de danske breve i alle centre. Afgørende breve og vigtige

indkaldelser bør oversættes og afsendes på et sprog, som modtager forstår. Privat indkvarterede bør også

sikres adgang til computere og tolkning. Man bør være opmærksom på, at de pågældende ikke har lov til at

arbejde, og hvis de overhovedet får udbetalt ydelser, er de ekstremt små. De kan dermed ikke selv finansiere

smartphone, computer og internetadgang. Det er heller ikke alle, der kan betjene digitale hjælpemidler.

Mange flygtninge, som får ophold, kan ikke bruge e-Boks og NemID det første stykke tid, på trods af hjælp

fra kommunens medarbejdere. Breve, som er afgørende for ens sag, må ikke forsvinde pga. digitale

problemer hos modtageren. Det er afgørende at sikre, at modtageren åbner og forstår meddelelsen. Det er

rigtigt, at langt de fleste asylansøgere har en smartphone, men nogle kan kun bruge de mest simple

funktioner og har den indstillet på deres modersmål. En analfabet kan godt lære at ringe op til et

familiemedlem eller måske endda bruge Rejseplanen. Det er ikke det samme som at kunne logge på et

system, som svarer til e-Boks og modtage et afgørende brev på dansk.

Forhold på indkvarteringssteder

Det er helt fornuftigt at have daglige pligter i centret, men det skal være meningsfyldt og organiseret, fx i

arbejdshold. Beboerne skal selv have indflydelse på, hvordan tingene foregår, de ønsker også selv at der er

pænt og rent, men føler at de behandles som børn eller indsatte og yder derfor nogle gange modstand. Hvis

man giver operatøren påbud om at inddrage ydelser når pligterne ikke udføres, sætter man operatøren i en

magtposition, som vil give konflikter og mindske tilliden. Husorden bør overlades til operatører og

beboerråd, og ikke fastlægges af HS eller regeringen.

Voldelig og truende adfærd fra beboere i asylcentre bør kunne føre til en dom, som for alle andre. Men

vurderingen fra en ansat i et asylcenter er ikke nødvendigvis korrekt, og skal ikke i sig selv kunne udløse

ændringer i ansøgers situation. Dette har vi allerede set urimelige eksempler på tidligere, fx blev en hel

familie forhindret i at få bolig udenfor asylcentret i mange år efter en enkelt episode, hvor faren havde råbt

ad en medarbejder i frustration over at hans lille datters tandpine blev ignoreret i flere uger – familien var i

øvrigt yderst fredelig og vellidt af personalet, og der var hverken tale om fysisk vold eller trusler.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tvangsfremstilling for hjemlandets repræsentanter

Lovforslaget vil videreføre, at en dommer kan beslutte tvangsfremstilling på en ambassade eller for en

delegation. Dette kan udgøre en meget stor risiko, da der ofte er tale om følsomme oplysninger og lande

hvor korruption, overvågning, fængsling uden rettergang, forsvindinger og tortur finder sted. Vi har fx set

eksempler på, at afviste har skullet mødes med repræsentanter for al-Bashirs regering i Sudan. Ansøgere har

forklaret om møder, hvor deres asylsag er blevet nævnt, og hvor hjemlandets myndigheder truede dem

udenfor citat. De danske myndigheder løber en risiko for at bringe ansøger i yderligere fare og i hjemlandets

søgelys, og dette bør kun gøres under de allerstørste hensyn til de afvistes sikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Mht. ny klageadgang til Udlændingenævnet: i øjeblikket er ventetiden på klager urimeligt lang, i nogle sager

over 2 år, hvilket Ombudsmanden har påtalt i oktober 2020. Hvis man udvider nævnets mandat, må der

tilføres flere midler.

Hjemrejsestyrelsen: der er ansat 250 medarbejdere til at tage sig af de ca. 1.000 personer, som til enhver tid

er i udrejseposition. Det er utroligt mange medarbejdere, kun 4 sager per medarbejder. En kommunal

sagsbehandler på børneområdet havde gennemsnitligt 33 sager i 2019, og det er tidskrævende sager. Andre

steder i systemet mangler der i den grad medarbejdere, som nævnt i Udlændingenævnet og også i

Udlændingestyrelsen. Det forekommer derfor som en overdreven kapacitet i den nye styrelse.

Kontrolforanstaltninger, frihedsberøvelser, domme for overtrædelse af opholds/meldepligt, psykiatriske

udgifter, centerdrift, kantinedrift, madkasseordninger osv. udgør alt sammen unødvendige og høje udgifter,

og kunne spares væk ved at indrette almindelige centre med selvhushold, tillade mere privat indkvartering

og give midlertidigt ophold til de mest fastlåste sager.

Med venlig hilsen

Refugees Welcome

c/o Trampolinhuset

Thoravej 7, 2400 Kbh NV

www.refugeeswelcome.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Kirsten Marie Kristensen ([email protected])

Høringssvar til udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

21-12-2020 14:30

Høringssvar_hjemrejselov_211220.pdf;

Vedhæftet er Røde Kors’ kommentarer til udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold.

Mvh.

Kirsten Marie Kristensen

Politisk chef / Souschef

Kommunikation & Fortaler

Røde Kors

+45 2396 9192

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

rødekors.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

HØRINGSSVAR

21. december 2020

Til:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sendt til pr. mail til

Sagsnr. 2020-6279.

Høringssvar til udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

Indledning

I vores arbejde møder vi hver dag afviste asylansøgere og ved, hvor vanskeligt det er for mange af

dem at finde overblik og overskud nok til at træffe et aktivt valg om at rejse ud efter at have fået

afslag på asyl.

Tanken om at gennemføre en model med tidlig indsats, klare procedurer og en håndholdt proces er

positiv, og Røde Kors kan se muligheder for, at flere tidligere bliver afklarerede om, at deres fremtid

ikke er i Danmark. Også ud fra et humanitært og medmenneskeligt synspunkt er det vigtigt for Røde

Kors, at så få som muligt strander på udrejsecentre med de for negative konsekvenser der følger

deraf.

Vi har følgende overordnede kommentarer til det fremsatte lovforslag til en ny hjemrejselov og deraf

følgende ændringer i blandt andet udlændingeloven:



Jo mere klarhed de afviste får over deres situation, og de muligheder og forpligtelser de har, jo

bedre kan de handle. Vi finder det derfor positivt, at der udarbejdes en kontrakt for alle, hvoraf det

tydeligt fremgår, hvad der er aftalt.



Den enkelte og familierne kan have barrierer, der står i vejen for at medvirke til at planlægge

udrejse, og det er nødvendigt at adressere de barrierer individuelt. Hvis manglende medvirken

alene bliver mødt med restriktioner og fratagelse af de muligheder, der skal forberede hjemrejsen,

kommer modellen ikke til at have den ønskede og nødvendige effekt.



Det er Røde Kors’ erfaring, at de motivationsfremmende foranstaltninger ikke virker motiverende

for afvistes beslutning om hjemrejse. Vi opfordrer derfor til, at de kun anvendes i meget begrænset

omfang, hvor afgørende ordensmæssige hensyn taler for det. Meldepligt må ikke ligge i vejen for

aktiviteter, der kan være kompetencegivende, og opholdspligt bør indrettes på en måde, så børn i

familier der reelt lever adskilt kan få ordentligt samvær med begge deres forældre, uanset

forældrenes opholdsstatus.

Kommentarerne uddybes i det nedenstående.

Altid til stede

RødeKors.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Medvirken, afsnit 3.2

Det er væsentligt for de afviste asylansøgeres motivation til at medvirke til at udrejse, at de forstår

myndighedernes afgørelser. En vigtig del af dette er, at det er helt klart, hvornår myndighederne

mener, at der er medvirken, og hvad der skal til for at blive betragtet som medvirkende.

Forslaget om skriftligt at meddele afgørelser om, at myndighederne ikke vurderer, at der er

medvirken, ser vi som et godt skridt i retning af denne afklaring for de afviste, og netop

forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse og partshøring er gode instrumenter til at give

klarhed over status. Vi ser dog ikke, at det er velbegrundet, at det foreslås, at der ikke skal kunne

klages over afgørelserne, da klageadgang er en vigtig del af forvaltningsretten, og da manglende

medvirken fortsat vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.

I forhold til den foreslåede karensperiode, har Røde Kors har forståelse for, at der må være en

grænse for, hvor ofte Hjemrejsestyrelsen skal vurdere om der er medvirken, men to måneder

forekommer at være lang tid. Vi forslår derfor, at der indsættes mulighed for at suspendere

karensperioden i helt særlige tilfælde.

Forslag til en digital kommunikationsløsning, afsnit 3.3

Hjemrejsestyrelsen vil etablere en model for digital kommunikation, så alle får den post de skal have

fra myndighederne direkte til deres smartphone eller til en computer på deres indkvarteringssted. Det

fremgår af det foreslåede, at den digitale kommunikation skal erstatte den nuværende ordning med

breve og forkyndelser, og at beskeder sendt i det digitale kommunikationssystem anses for at være

forkyndte, når de er afsendt.

Røde Kors er enig i, at de fleste beboere på centrene allerede orienterer sig digitalt, og vi mener

derfor, at en direkte digital kommunikation mellem myndigheder og beboere vil være en styrkelse af

kontakten. Det er dog helt væsentligt, at mulighederne for undtagelse fra ordningen for dem, der er

ældre eller har kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser bliver fleksible og løbende kan revurderes

ud fra de erfaringer, der opnås med løsningen. Det er ligeledes vigtigt, at der informeres grundigt og

kontinuerligt om, at de fremsendte meddelelser anses for at være forkyndte, og den retsvirkning det

vil have, fx at manglende læsning af post indgår i vurdering af medvirken.

Det fremgår ikke af forslaget, at kommunikationen i den foreslåede kommunikationsløsning vil være

på udlændingenes eget sprog, men Røde Kors antager, at det er tanken, da formålet ellers fortaber

sig.

Forslag til hjemrejsekontrakt, afsnit 3.4

Som nævnt indledningsvist er det Røde Kors’ holdning, at det ud fra et humanitært synspunkt er

vigtigt, at så få som muligt får et langt ophold på et udrejsecenter efter de har fået afslag. Forslaget

om at indgå en hjemrejsekontrakt med en klar beskrivelse af sagsskridt samt rettigheder og pligter,

tror vi vil understøtte ønsket om hurtigere at nå til afklaring om nødvendigheden af en forestående

hjemrejse. Både de håndholdte elementer, hvor de afviste, hurtigt efter afslag bliver kontaktet med

henblik på at indgå en hjemrejsekontrakt, og tankerne om løbende dialog og justering af kontraktens

indhold, kan være gode veje til at holde overvejelserne om en forestående hjemrejse present.

De foreslåede elementer i en hjemrejsekontrakt ser Røde Kors således som vigtige komponenter i en

samlet plan for hjemrejse, hvor det hele tiden er klart, hvad der er næste trin, hvilke forpligtelser

man har, og hvilken støtte man kan forvente.

Vi har dog et væsentligt forbehold: Det fremgår af ministeriets overvejelser, at ’det kan være

vanskeligt for de afviste at overskue skridtene frem mod hjemrejse’. Det er også Røde Kors’ erfaring.

Det er samtidig også vores erfaring fra den hjemrejserådgivning vi tidligere har stået for og fra vores

21. december 2020 /

Rødekors.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

daglige møder med afviste asylansøgere, at det i lige så høj grad er vanskeligt at overskue

konsekvenserne af hjemrejse. Der kan være forskellige barrierer, der blokerer for ønsket om at

medvirke og indgå forpligtende aftaler.

Det er derfor efter vores opfattelse helt afgørende, at der i processen frem mod hjemrejse arbejdes

løsningsfokuseret med afklaring af disse barrierer, særligt i forhold til udfordringer i hjemlandet. Det

er vores erfaring, at det er vigtigere end alt andet, at den enkelte kan se for sig, hvordan en hverdag

i hjemlandet skal kunne hænge sammen, både i forhold til sikkerhed og mulighed for at skabe et

hverdagsliv med bolig, indtægt at leve for og skole til børnene. Vi foreslår derfor, at disse elementer

får et særskilt afsnit i hjemrejsekontrakterne.

Det vil i forlængelse heraf efter vores opfattelse være en alvorlig fejl at lade manglende opfyldelse af

hjemrejsekontrakten betyde, at de mister retten til aktiviteter og den støtte, der netop skal være

med til at klæde dem på til at kunne klare sig i hjemlandet.

Frem for at afskære de afviste asylansøgere fra mulighederne for at deltage i de

hjemrejseforberedende aktiviteter, foreslår Røde Kors, at der arbejdes individuelt og målrettet med

sammenhængende tilbud om opkvalificering via uddannelse og jobtræning, der etableres på

baggrund af en kompetenceafklarende screening. Gennem tilegnelse eller vedligeholdelse af konkrete

kompetencer, der er brugbare i hjemlandet, styrkes jobparathed og evnen til selvforsørgelse.

På området for jobtræning anbefales det at afsøge muligheden for at indgå i partnerskaber med

danske virksomheder, der har aktiviteter i et eller flere hjemrejselande bl.a. med henblik på at

kunne tilbyde jobmuligheder i hjemlandet fx i form af en aftalt ansættelse på seks måneder i

perioden efter hjemrejse.

Det nævnes i forslaget, at der fortsat skal kunne ske deltagelse i intern produktionsvirksomhed, hvor

produkterne afsættes internt i indkvarteringssystemet. Røde Kors skal hertil bemærke, at intern

produktionsvirksomhed er meget velegnet til læring inden for alle aspekter af virksomhedsdrift, og

såfremt der åbnes for adgang til også – inden for nogle aftalte rammer – at afsætte produkterne

eksternt, vil det give endnu flere muligheder for at udvikle hjemrejserelevante kompetencer, såsom

salg, marketing, bogføring og regnskab.

For nogle familier kan bekymringer om sundhedsaspekter også være en barriere. Røde Kors

foreslår derfor, at det gøres til en del af hjemrejsekontrakten, at der udarbejdes en plan for

afslutning af igangværende behandlinger eller planlægning af videre forløb i hjemlandet,

herunder udarbejdelse af en afsluttende medicinsk rapport, som kan medtages til hjemlandets

sundhedssystem, udarbejdelse af individuel behandlingsplan med angivelse af tilgængelige

relevante medicinske præparater i hjemlandet og medicinpakker, der kan dække fx den første

måneds medicinforbrug.

For alle elementer i kontrakterne er det vigtigt, at alle familiemedlemmers hjemrejsekontrakter

ses i en helhed. Det er vigtigt både for ægtefæller og for eventuelle myndige børn i familien.

Go-prepare

Mange afviste asylansøgere har ikke været i deres hjemland i mange år. Røde Kors har derfor

tidligere foreslået en ordning, hvor de afviste ville kunne orientere sig om forholdene i hjemlandet,

blandet andet med 'go and see –visits', videokonferencer med Udenrigsministeriets

partnerorganisationer i forhold til reintegration og inddragelse af Røde Kors- og Røde Halvmånes-

selskaber i hjemlandet. Det mener vi fortsat er en rigtig god vej imod konkret forberedelse af

hjemrejsen.

21. december 2020 /

Rødekors.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

I det fremsendte lovforslag er der forslag om, at en go-prepare ordning kan indgå som et element i

hjemrejsekontrakten. Her er det tanken, at ét medlem af en afvist familie kan rejse i forvejen for at

forberede familiens reintegration, og at den resterende familie med en forlænget udrejsefrist kan

følge, når der er foretaget basale forberedelser. Det kan muligvis være en løsning for nogle, men hvis

ordningen skal vinde indpas, skal der skabes tryghed for, at den der er rejst i forvejen kan vende

tilbage til sin familie.

Tålt ophold

Det fremgår, at også personer på tålt ophold kan indgå en hjemrejsekontrakt, og at såfremt de ikke

ønsker det, kan Hjemrejsestyrelsen fastsætte en kontrakt for vedkommende. Røde Kors skal i den

forbindelse gøre opmærksom på, at der er tale om mennesker, for hvem Flygtningenævnet har truffet

afgørelse om, at de ikke kan udsendes, da de risikerer asylbegrundende forfølgelse ved tilbagevenden

til hjemlandet. Brugen af hjemrejsekontrakter for denne gruppe skal ske i det lys og bør efter vores

opfattelse indgås i tæt dialog med de pågældende om, hvad der for dem kan være relevant og

kompetencegivende i tilfælde af, at de på et tidspunkt kommer til at kunne udrejse.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der er personer på tålt ophold, som har ønsket at rejse hjem,

men hvor myndighederne ikke har kunnet anbefale og dermed understøttet hjemrejsen af

sikkerhedsmæssige årsager.

Vi finder det positivt, at det specifikt nævnes, at personer i denne gruppe kan deltage i intern

produktionsvirksomhed, praktik hos eksterne arbejdsgivere og frivilligt arbejde – både humanitært og

andet, og vi skal opfordre til, at disse muligheder bringes i spil for dem på tålt ophold, der ønsker at

indgå en kontrakt.

Ro og orden – husordener på centrene

Det er Røde Kors’ erfaring, at information og dialog om tilbud, rettigheder og pligter på centrene er

vigtig, både når nye flytter ind på et center og løbende derefter, og det er fast rutine på de centre

Røde Kors driver. Husordenerne har været genstand for drøftelse under Ombudsmandens

tilsynsbesøg på Røde Kors’ centre de senere år, og Ombudsmanden har under tilsynene særligt lagt

vægt på, at det skal fremgå af husordenerne, hvad der er mulige konsekvenser af manglende

overholdelse. Dette er derfor en fast bestanddel af Røde Kors’ husordener, og de fleste af de øvrige

elementer, der foreslås som en obligatorisk del af husordenerne, er også allerede standard-elementer

i Røde Kors’ husordener efter aftale med Udlændingestyrelsen, som en del af operatørkontrakten.

Den foreslåede ordning får således ikke umiddelbar betydning for praksis på området.

3.8. Kontrol- og motivationsfremmende foranstaltninger

Det fremgår af lovforslaget, at kompetencen til at træffe afgørelse om kontrol- og

motivationsfremmende foranstaltninger er overgået til Hjemrejsestyrelsen, herunder afgørelser om

pålæg af meldepligt.

I den forbindelse skal Røde Kors opfordre til, at tankegangen om håndholdt og individuel

sagsbehandling også anvendes, når det kommer til meldepligt. Det er vores erfaring, at meldepligt

bliver brugt rutinemæssigt uden plads til individuelle hensyn. Helt grundlæggende bør det være

sådan, at mindre indgribende foranstaltninger overvejes og drøftes med den pågældende, og kun

såfremt meldepligt efter overvejelse af den pågældendes situation anses for at være et nødvendigt

tiltag, skal det anvendes. Når meldepligten pålægges, skal Røde Kors kraftigt opfordre til, at der ud

over de undtagelser, der nævnes i forslaget - tages hensyn til den pågældendes planlagte aktiviteter,

således at meldepligten ikke kommer til at stå i vejen for aktiviteter, der styrker hjemrejserelevante

kompetencer. Vi har i årenes løb oplevet flere eksempler på en uhensigtsmæssig ufleksibel

tilrettelæggelse af meldepligten, der har betydet, at de pålagte tider for meldepligt har forhindret

21. december 2020 /

Rødekors.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

gennemførsel af både uddannelsesforløb og planlagte praktikker. Det stemmer meget dårligt overens

med ønsket om forberedelse til hjemrejse.

I forhold til opholdspligten skal Røde Kors også her opfordre til, at der foretages individuelle

vurderinger af den enkeltes situation, før opholdspligt anvendes. Vi er i denne forbindelse særligt

opmærksomme på, at der er flere beboere særligt på udrejsecentrene, der har børn der reelt er

afskåret fra regelmæssigt samvær med den ene af deres forældre, fordi forældrene lever adskilt på

grund af, at den ene part har opholdspligt. Røde Kors er blevet opmærksom på, at problemet er

voksende, og vi har derfor i efteråret 2020 gennemført kvalitative interviews med beboere på

centrene om deres situation. Det er gennemgående i disse interviews, at adskillelsen har alvorlige

konsekvenser, særligt for børnenes trivsel, og det er Røde Kors’ holdning, at opholdspligt fremover

bør indrettes på en måde, så børn i familier, der reelt lever adskilt, kan få ordentligt samvær med

begge deres forældre.

Øget brug af frihedsberøvelse, afsnit 3.10

For så vidt angår de forslåede bestemmelser om frihedsberøvelse, har Røde Kors noteret sig, at der

ikke med bestemmelserne er tilsigtet nogen ændringer i forhold til, hvad der hidtil har været

gældende. Røde Kors vil dog generelt bemærke, at frihedsberøvelse altid kun bør anvendes, efter

undersøgelse af om mindre indgribende foranstaltninger vil kunne skabe samme resultat. Derudover

skal vi også opfordre til, at procedurerne for vurdering af sårbarhed gennemgås, så det sikres, at

viden om psykiske lidelser og eventuel tortur-historik inddrages i vurderingen af, om den pågældende

kan frihedsberøves uden risiko for yderligere traumer eller forværring af sygdom.

Beslaglæggelse af genstande, afsnit 3.12

Det foreslås, at hjemrejseloven viderefører udlændingelovens nuværende bestemmelse om

beslaglæggelse af genstande med henblik på indsamling af information om identitet og tilknytning til

andre lande, og at der sættes midler af til at øge brugen af mobildata og internetoplysninger.

Uanset, at det er forudsat, at der skal søges at indhente samtykke til beslaglæggelsen, er der ikke

tvivl om, at enhver form for beslaglæggelse og i særdeleshed beslaglæggelse af telefon og computer

til udlæsning, er et meget indgribende tiltag, der går langt ind i privatlivet. Røde Kors skal derfor

opfordre til, at det kun anvendes, når andre mindre indgribende tiltag er prøvet, og når der er

konkret formodning om, at de data der kan hentes vil være af afgørende betydning for

Hjemrejsestyrelsens arbejde.

Behandling af oplysninger, afsnit 3.15.3

For at give Hjemrejsestyrelsen så mange oplysninger som muligt at arbejde med, foreslås det, at der

gives hjemmel til, at indkvarteringsoperatøren kan videregive oplysninger, der er registreret til

styrelsen uden indhentelse af samtykke. Det mener Røde Kors er dybt betænkeligt.

Det er afgørende for den helt nødvendige tillid mellem beboere og indkvarteringsoperatør, at det er

helt klart, hvilke oplysninger vi videregiver og i hvilken situation. Vi møder dagligt børn og voksne i

vuggestuen, børnehaven, i skolen, til fritidsaktiviteter og aktivering, og i den forbindelse sker der

registrering af for eksempel fremmøde, dialog om børnenes trivsel og særlige hændelser.

Derudover har vi vigtige opgaver på det social- og sundhedsfaglige område, hvor personfølsomme

oplysninger registreres i IT-systemer.

Operatørernes opgaver er således både driftsmæssige og omsorgsmæssige, og hvis der er tvivl om

operatørens rolle, risikerer man at den omsorgsmæssige opgave ikke kan udføres tilstrækkeligt.

Vi ligger inde med oplysninger om beboerne på centrene inden for alle livsområder, og vi mener helt

klart, at en hjemmel til at indhente oplysninger skal være langt mere præcis end det, der foreslås.

21. december 2020 /

Rødekors.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ligeledes må vurderingen af, om den fornødne proportionalitet er til stede, foretages i forhold til hver

enkelt type af oplysninger, med så forskelligartede oplysninger kan det ikke ske samlet.

Ydermere er der en del af disse oplysninger, der allerede tilgår Udlændingestyrelsen som et led i

deres opgave som myndighed på området, og det vil for operatørerne være langt mere naturligt, at

dialogen om disse oplysninger foregår mellem Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

21. december 2020 /

Rødekors.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Rådet for Etniske Minoriteter ([email protected])

Høringssvar Rådet for Etniske Minoriteter

04-01-2021 08:40

Høringssvar over udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold.pdf;

Rådet for Etniske Minoriteter fremsender hermed høringssvar, hvoraf det fremgår, at rådet ikke har bemærkninger.

Der

henvises til sagsnr. 2020-6279.

Jeg skal beklage overskridelse af tidsfristen.

Venlig hilsen

Anne-Katrine Schott

Praktikant

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Tlf: +45 72 14 28 40

E-mail:

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til

Udlændinge-

og Integrationsministeriet

HØRINGSSVAR

Dato: 31. december 2020

Kontor: Sekretariatet

Sagsbeh.: ASP

Høringssvar over udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde

for Rådet for Etniske Minoriteter

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

[email protected] ([email protected])

Web: www.rem.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

SOS Racisme Danmark ([email protected])

Høringssvar fra SOS Racisme på Hjemrejseloven sagsnummer 2020-6279

01-01-2021 23:24

Hjemsendelseslovudkastet_SOSRacismes_horingssvar.pdf;

Hjemsendelseslovudkastet_SOSRacismes_horingssvar.doc;

Til udlændinge- og Integrationsministeriet

Og til sagsbehandler Caroline Krogh

Hermed fremsendes høringssvar fra SOS Racisme på udkastet om Hjemrejseloven.

For at være sikker på, at den når frem før fristens udløb sender jeg den både fra SOS Racismes email samt fra en

anden email, men det er altså den samme udgave både i word og pdf.

Godt nytår,

Med venlig hilsen,

Anne Nielsen

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

Nørre Allé 7

2200 København N.

Høringssvar fra SOS Racisme vedr. sagsnummer 2020-6279

Høring over udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

København, d. 1. januar 2020

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

og sagsbehandler Caroline Krogh:[email protected]

SOS Racisme takker for at have fået tilsendt lovudkastet om en ny hjemrejselov i høring!

Sprogbrug og opsætning

Først vil vi gerne lykønske de jurister, der har udformet selve lovforslaget med, at det mange steder

–

fraset

§ 25 - både er læseligt og forståeligt! Der er dog nogle uklarheder og spørgsmål, som vi kommer ind på, i

kommentarerne til de enkelte punkter.

Da loven kun omfatter et mindre emneområde, som indtil nu hører under udlændingeloven, er det

overvejende udlændingeloven, som de nævnte, nummererede paragraffer henviser til. Eftersom

udlændingeloven formentlig snart vil gennemgå en større renskrivning med om-nummerering af

paragraffer, fordi nogle af paragrafferne er overført til hjemrejseloven, vil vi foreslå, at man så vidt muligt

skriver de relevante ord ind i selve lovteksten til hjemrejseloven, så den vil kunne læses og forstås alene,

uden man behøver at jævnføre den med udlændingeloven samtidig; er en præcisering af paragraffen i

udlændingeloven nødvendig kan den skrives efter at den er blevet formuleret med ord.

Opbygningen af høringssvaret fra SOS Racisme

Specifikke bemærkninger til

Pkt. 3.1

–

3.20

Pkt. 4

Pkt. 5

Pkt. 7

Pkt. 9

Generelle bemærkninger

Pkt. 3.2 om medvirken

Det er en forbedring, at der skal være partshøring om en afgørelse; men da der er tale om en afgørelse der

kan medføre op til 4 måneders fængselsstraf, og da

”medvirken”

”manglende

medvirken” ikke er

tydeligt afgrænset, bør der være tale om en domstolsafgørelse, da den indebærer betydelige skøn, og den

afviste og udviste bør have ret til advokathjælp og naturligvis tolkning.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der må i øvrigt være henvist til en forkert paragraf om straf i lovforslagets kommentar side 40:

”Manglende

medvirken til sin udrejse vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder jf.

den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, 2. pkt.” ?

I lovforslaget er der indført eksempler på medvirken:

fastlægge sin identitet, fremskaffe rejselegitimation, visum, indrejsetilladelse mv.

samarbejde med Hjemrejsestyrelsen i øvrigt, herunder i forhold til planlægning af hjemrejsen, og i

øvrigt gennemføre hjemrejsen på det af Hjemrejsestyrelsen fastlagte tidspunkt

og afståelse fra medvirken:

vildledende oplysninger eller en åbenbart usand forklaring

eller fremlægger falsk eller forfalsket pas mv.

hvor en udlænding ikke møder op til aftalte samtaler eller frivillige fremstillinger for hjemlandets

myndigheder

hvor udlændingen på anden vis tydeligt modsætter sig at medvirke til sin hjemrejse.

Det vil endvidere kunne indgå i vurderingen, om udlændingen overholder sin hjemrejsekontrakt.

Det er måske nok blevet mere tydeligt end før, hvor det var politiet, der afgjorde om en udlænding

medvirkede eller ej. Men vores erfaring er, at det, der i mange tilfælde kan afgøre en sag, er, om

udlændingen kan fremskaffe dokumenter fra hjemlandet. I mange tilfælde vil dette være umuligt, farligt,

eller kunne tage lang tid og koste mange penge. I mange af de krigsramte lande, som afviste asylansøgere

kommer fra, har administrationen været brudt sammen, ikke fungeret, eller dokumenter kan være brændt

eller bombet under krigen. Så mange dokumenter vil ikke kunne findes, eller ikke kunne fremskaffes, eller

de kan være farlige at fremskaffe, hvis vedkommende ulovligt har forladt landet eller er mistænkt for at

være imod magthaverne i landet, og vil kunne bringe myndighederne på sporet af vedkommende ved

indrejse til landet og evt. bringe vedkommendes familie i fare. Det kan være usikkert at sende dokumenter,

og nogle dokumenter sendes måske med kurer, men kan være farlige for kureren at medbringe. At

fremskaffe dokumenter eller udskrifter fra administrationen kan i nogle lande koste store summer i

bestikkelse + evt. et beløb til den person, der skal overbringe dokumenterne som kurer. Nogle lande eller

områder vil kræve, at en eller flere personer kan sige god for én ved indrejse. I nogle tilfælde vil en

udlænding kun kunne skaffe et falsk pas, fødselsattest, eller lign.

I nogle lande kan oprørsbevægelser infiltrere administrationen og fx vide, hvilke passagerer der kommer

med de enkelte fly, mhp. at opspore dem, forfølge dem eller indrullere dem som mulige spioner eller

soldater, det gælder fx Somalia.

Det kan således være farligt, hvis al-Shabaab kender hjemrejsetidspunktet i forvejen, og det kan komme i

karambolage med Hjemrejsestyrelsens definition af at udlændingen skal udrejse på et tidspunkt angivet af

Hjemrejsestyrelsen.

Mange udlændinge er reelt statsløse, som intet land vil tage imod. Og mange er født som flygtninge i et

andet land, hvor landet

–

ligesom Danmark

–

ikke vil give dem statsborgerskab, og flygtningens forældres

hjemland heller ikke vil det.

Pkt. 3.3 om digital kommunikation mellem Hjemrejsestyrelsen og den udviste

SOS Racisme foreslår at den foreslåede § 3 i hjemrejseloven udgår,

med mindre det tydeligt kommer til at

fremgå, at ordningen udelukkende vil være et supplement til mundtlig kommunikation gennem personlig

underretning på et sprog udlændingen forstår, og det samtidig tydeliggøres, at kun afgørelser der er

forkyndt personligt og på et sprog udlændingen forstår, er gyldige.

Punktet er i lovforslaget nævnt som en forbedring for udlændingene, men efter vores overbevisning

svækker digitaliseringen retssikkerheden for en udlænding, der ikke har lovligt ophold i Danmark.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Når flygtninge boligplaceres i kommunerne, vil de, der ikke forstår dansk eller engelsk på et rimeligt niveau

normalt blive fritaget for NEM-ID, da det som regel forudsætter, at en anden må hjælpe med at finde,

åbne, og eventuelt også oversætte beskeder, inkl. fx fortrolig post fx fra sundhedsvæsenet. Mange af de

personer, der opholder sig på udrejsecentre, bør af samme grunde være fritaget for digital kommunikation.

For de udlændinge, der kan dansk, og som i forvejen er vant til at bruge pc og smartphone kan den digitale

kommunikation være et godt supplement til den almindelige kommunikation, men netop kun et

supplement. Det kan være en hjælp for de pågældende til at have mails og afgørelser fra myndighederne

tilgængeligt samlet.

Med det anførte forslag vil Hjemrejsestyrelsen/Udlændingeministeriet overlade ansvaret for tolkning,

oversættelse og modtagelse af indkaldelser mhp. fremmøder til de udviste udlændinge. Dette er urimeligt

og uforsvarligt, både retssikkerhedsmæssigt og i forhold til, at kommunikationen skal kunne forstås af

udlændingen og af Hjemrejsestyrelsens medarbejder. Det er afgørende i et retssamfund, at samtalen

mellem en myndighed og en borger skal kunne forstås; og at en person ikke får skylden for noget, som

han/hun ikke har haft mulighed for at høre, læse og forstå.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for en forståelig og brugbar kommunikation med de udviste, med brug af

tolk når som helst det er fornødent, og med den relevante skriftlige information på udlændingens sprog.

Relevante procedurer i form af udførelsen af pligterne må gennemgås grundigt med udlændingene selv på

de relevante steder og ved de relevante scannere, hvis man fortsat vil bruge det fejlbehæftede system,

ligesom konsekvenserne i form af straffe skal tydeliggøres i lovgivningen (Hjemrejseloven).

Hvis en pålagt pligt: til at tage ophold i et udrejsecenter, til at melde sig ved en scanner eller hos politiet et

bestemt sted og på et bestemt tidspunkt, eller til at underrette Hjemrejsestyrelsen ved fravær mellem kl.

23 og 06 på et udrejsecenter, eller til at mødes med en sagsbehandler i Hjemrejsestyrelsen skal være gyldig,

så må Hjemrejsestyrelsen i det mindste have forkyndt denne pligt eller beskeden om fremmøde på et

sprog, som den pågældende udlænding kan forstå, og i en form, som han/hun kan tilgå.

SOS Racisme finder ikke, at en udlænding kan være ansvarlig for at have modtaget en meddelelse fx om

indkaldelse til en samtale med Hjemrejsestyrelsen ved digital kommunikation, og hvor udeblivelse kan

medføre at han/hun pålægges meldepligt, opholdspligt, eller underretningspligt, eller bedømmes som at

han/hun ikke vil medvirke til egen hjemsendelse.

Udlændinge på udrejsecentre:

Mange, men ikke alle udviste udlændinge, har adgang til en pc eller smartphone, men internettet på fx

Kærshovedgård har i perioder været nede i længere tid og bl.a. på et tidspunkt udløst en sultestrejke blandt

de indkvarterede, som ikke kunne kommunikere med deres familie og venner eller søge nødvendige

oplysninger.

På udrejsecentrene har pc’er med fælles adgang været taget ud af drift for at mindske smittespredning

under Corona lock-down i foråret såvel som nu, så hvis en udlænding ikke selv havde en pc eller

smartphone med mailadgang, havde vedkommende heller ikke adgang til mails.

Vi ved ikke, om det hele tiden har virket på de øvrige udrejse-/hjemrejsecentre. I nogle tilfælde har politiet

beslaglagt mobiltelefoner for at tjekke rejseruten hos nyankomne asylansøgere i modtagecentre mv. De vil i

så fald ikke kunne modtage beskeder på nettet.

Frihedsberøvede udlændinge på Ellebæk og i diverse fængsler:

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

En stor del af beboerne på udrejsecentrene har pga. mulige overtrædelser af

”pligterne”

været

frihedsberøvede

–

enten under varetægtsfængsling eller efter domme, som måske skal gå om nu, hvor

saltosystemet igen har vist sig upålideligt. I disse perioder har de ikke kunnet modtage mails.

Indsatte i Ellebæk, i andre fængselslignende institutioner og i lukkede fængsler har normalt ingen adgang til

en mobiltelefon eller pc med internetadgang, og hvis de ikke har lov til det, kan de i Ellebæk blive straffet

for at have en pc, i-pad eller smartphone i cellen, normalt med 2 ugers isolationscelle, i nogle tilfælde op til

4 uger.

Under alle omstændigheder bør indsatte i Ellebæk og andre fængsler fritages for digital kommunikation.

Desuden bør Justitsministeren/Udlændingeministeren tage klagepunkterne fra Europarådets Komité til

forebyggelse af tortur, CPT alvorligt, frem for fortsat at afsondre de frihedsberøvede udlændinge

fuldstændig fra kommunikation med omverdenen.

Argumentet om, at de bedre kan flygte fra Ellebæk, hvis de har smartphone eller pc-adgang, er ikke reelt.

Flugtforsøg fra Ellebæk har været meget sjældne - de sidste 5 år vist kun et enkelt

–

og meget sjældnere

end selvmordsforsøg, og der har været et fuldbyrdet selvmord for 1 �½ år siden i Ellebæk.

Manglende muligheder for kommunikation med omverdenen er gift for en depressiv og desperat

udlænding, der er frihedsberøvet i Ellebæk, og som ikke har mulighed for at søge støtte eller forstå det

meningsløse system, han/hun befinder sig i.

Behandlingen af selvmordstruede med fratagelse af alt tøj - fraset underbukser og evt. et tæppe - og

placering i isolationscelle er under al kritik, ligesom det er stærkt kritisabelt at ikke alle selvmordsforsøg

indberettes til US og rapporteres videre til UUI.

De reelle sundhedsmæssige personaleressourcer og menneskelige ressourcer blandt kriminalforsorgens

ansatte har desuden været alt for små, og kontaktmulighederne med personer uden for institutionerne har

været blokeret næsten totalt under corona-nedlukningen fra 13/3

–

3/7, hvor besøg er udelukket.

Så vidt vi er orienteret har man heller ikke anvendt Skype til kommunikation med indsattes børn, selv om

det har været foreslået af besøgsvenner (som også har været udelukket fra besøg og som er det nu under

den anden nedlukning pga. corona, også selv om det generelt har været anbefalet under

Kriminalforsorgen).

I øvrigt overtrådte regeringens frihedsberøvelser af udlændinge mhp. udsendelse EMRK artikel 5 i perioden,

hvor ingen kunne hjemsendes pga. standsning af Dublin-overførsler fra 13/3

–

3/7, og i øvrigt manglende

flyforbindelser, manglende hjælp fra IOM og indrejseforbud som følge af covid-19-epidemien.

Selv hvis en udlænding har en i-phone, smartphone el. pc, er det jo ikke sikkert, den altid fungerer, ligesom

den kan være bortkommet. Eftersom udlændinge uden lovligt ophold normalt ikke kan have nogen form for

lovlig indtjening, er det ikke sikkert at de kan købe sig en ny, hvis den gamle svigter. Udlændinge i

udsendelsesposition har ikke brug for øget stress. De motivationsfremmende foranstaltninger har sendt

mange ud i psykisk sygdom pga. stress og usikkerhed. De har ikke resulteret i mange frivillige

hjemsendelser, men er nærmere en barriere herfor, idet mange voldsomt stressede og sårbare ikke kan

tage en beslutning. Så meget mere som Hjemrejsestyrelsen selv hævder, at man ved at tale med de udviste

kan få dem til at acceptere frivillig hjemsendelse, men at det ofte kræves at man deltager i flere møder,

mener vi nærmere at den digitale kommunikation er et tilbageslag, med mindre den udelukkende anvendes

som et supplement, så udlændingen har noget skriftligt at forholde sig til.

Pkt. 3.5 om betaling af hjemrejsen

SOS Racisme foreslår at § 6, stk. 1 og 2 udgår af pragmatiske grunde.

Hvor der er tale om frivillig hjemrejse er rejseudgifterne dog så små sammenlignet med, hvad et fortsat

ophold i Danmark vil koste, og problemerne med at inddrive dem efter en udrejse kan nemt være så store,

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

at det ikke kan betale sig for statskassen at forsøge, ligesom de fleste udlændinge, der udvises, ikke har

større værdier.

Pkt. 3.7 Om forholdene på indkvarteringssteder

SOS Racisme mener, at udrejse- og hjemrejsecentre bør lukkes, og folk bør have mulighed for at bo, hvor

de allerede bor, og ellers må kunne fordeles ud i almindelige lejeboliger.

Desuden at udlændinge ikke bør administrativt frihedsberøves, og at frihedsberøvelsen i så fald bør

mindskes til det mindst mulige, fx til en uge før hjemrejsen.

Et halvlukket institutionsmiljø med pigtrådshegn omkring, låste døre overalt og betjent af

Kriminalforsorgen og med disciplinære regler fra fængselsvæsnet udgør et meget hårdt miljø for alle.

Hvis man sammenligner med forholdene før der herskede opholdspligt og straffe for pligtforsømmelser, så

har indførslen og omdefinitionen af pligter og udbygning af dem med en underretningspligt blot bidraget til

et hårdere miljø, og til at alle konstant føler sig stressede i udrejsecentrene.

Lukkede og afsondrede miljøer som Kærshovedgård, Avnstrup og Sjælsmark og Ellebæk kan være en

grobund for magtmisbrug og mobning, på samme måde som vi har set at visse lukkede psykiatriske

afdelinger, fængsler, og tidligere døgninstitutioner for børn og unge har været det. Vi mener, det er en fejl

at lade udrejsecentre drives af Kriminalforsorgen, i øvrigt med alt for lidt pædagogisk, omsorgs- og

sundhedspersonale. De fleste indkvarterede er jo ikke kriminelle, men en del bliver kriminaliserede af de

lange fængselsstraffe.

Institutionaliseringen er samtidig et angreb på de indkvarteredes liv, selvstændighed, psyke og

personlighed. Når de næsten intet kan lave eller bestemme selv, og når de kun ser afmagt og en meningsløs

tilværelse omkring sig, risikerer de helt at lade sig drive og miste grebet om tilværelsen og falde hen i apati,

depression, uoverskuelighed og ubeslutsomhed.

Vi mener i øvrigt, at alle udlændinge, som ikke kan dansk, har ret til at få en husorden på eget sprog, og har

ret til tolkning fx kort efter ankomsten til stedet, for at de kan blive viste til rette på stedet og blive oplyst

om deres muligheder og pligter.

Udlændinge risikerer at blive pålagt fængselsstraffe på fx 2

–

4 uger for et mundhuggeri med en ansat.

Mange i Danmark har set Youtube-videoen med

”kartofler

og broccoli” hvor en dreng ikke måtte få

kartofler og broccoli, og hvor faderen gentagne gange i Sjælsmarks cafeteria spurgte om det dog ikke kunne

lade sig gøre, at han fik en lille kartoffel og et stykke broccoli. Faderen optog

–

i første omgang heldigvis for

ham selv

–

episoden på sin mobiltelefon, og kunne lade politiet, der var blevet tilkaldt for at efterforske

sagen, høre og se den. Imidlertid siger rygter, at han senere i den grad blev mobbet af personale på

Sjælsmark, så han ikke kunne holde til det, men flygtede.

Vi har hørt om lignende episoder andre steder, hvor de indkvarterede i enkelte tilfælde mødes af en

overdreven anvendelse af magt og arrogance hos en ansat, som kører en konflikt op, og forsøger at få

udlændingen straffet. I en sag fra Kærshovedgård måtte en ansat dog gå af, da en video i retten viste, at

det, som udlændingen var blevet anklaget for, havde han ikke gjort. Maduddeling og cafeteriaer er

åbenbart steder hvor nogle konflikter kører op, og det er derfor belastende og utåleligt, hvis de

indkvarterede er nødt til at komme der for at få noget at spise flere gange dagligt, da de jo ikke selv må

tjene penge, så de kan ernære sig selv.

Vi kan slet ikke se noget formål med at institutionalisere disse mennesker, hvoraf en del formentlig havde

kunnet klare sig selv og tjene samfundet, hvis de ikke havde fået ophævet deres opholdstilladelse og var

blevet pålagt at udrejse til fx Syrien

–

også nu, hvor Danmark ikke kan tvangsudsende til Syrien.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Pkt. 3.8. Kontrolforpligtelser, motivationsfremmende foranstaltninger

Som det fremgår af pkt. 3.7 og 3.17, går SOS Racisme ind for ophævelse af de nævnte kontrolforpligtelser

og desuden af de øvrige motivationsfremmende foranstaltninger, fordi de har vist sig aldrig at virke.

–

som en slags tortur og nedværdigende og livsindskrænkende foranstaltning - ødelæggende for dem,

der er underlagt dem. Der er ingen logik i fx både at være pålagt opholdspligt og meldepligt, ligesom det

eneste officielle formål med underretningspligten er, at den skal styrke overholdelsen af opholdspligten, og

officielt desuden retsfølelsen i det danske samfund: man skal straffes, hvis man ikke overholder en pligt,

især hvis man er udlænding!

Hvis Hjemrejsestyrelsen var sikker på, at den kunne udsende nogen, som ikke ville medvirke til det inden

for en uge, kunne den jo få dem varetægtsfængslet indtil udsendelsen, men en tilværelse på et

udrejsecenter eller Ellebæk i måneder eller år er uden mening og effekt, udover at det nedbryder psyken.

Pkt. 3.9. Tvangsudsendelser

SOS Racisme mener, man skal undgå tvangsudsendelser, især til krigsramte lande og lande, hvor tortur er

udbredt.

Tvangsudsendelser er dyre, farlige og nedværdigende. Når folk i den grad modsætter sig hjemsendelse er

det i reglen fordi de er bange for, hvad der kan ske med dem i deres eget land.

Flere tvangsudsendelser har ikke resulteret i en reel udsendelse, fordi de pågældende myndigheder har

nægtet at modtage den tvangsudsendte. For tre år siden fik en ung mand fra Nordafrika respirationsstop i

Kastrup Lufthavn under en tvangsudsendelse, hvor to politifolk lå ovenpå ham og en tredje forsøgte at

mase ham ned i et flysæde, den unge mand døde få dage efter.

For nogle år siden blev en 17årig sendt til Afghanistan sammen med sin lidt ældre bror, der havde psykiske

mén. Den 17-årige blev angiveligt dræbt af Taleban efter tortur. Senere er hans bror kommet tilbage til

Danmark. IOM nægtede at medvirke ved udsendelse og modtagelse af brødrene, da de mente at

udsendelsen var for risikabel.

I vinteren 2010-11 har 4 tvangsudsendelser af kurdere til Syrien resulteret i fængsling og forsvinden,

fængsling og tortur, fængsling og løsladelse og tilbagevenden til Danmark. I det 4. tilfælde blev personen

kort efter at de syriske myndigheder umiddelbart ikke havde villet tage imod ham ført ind i et rum af nogle

torturbødler og afhørt og slået med en stav i den hensigt at få ham til at skrive under på et papir, hvad han

vedblivende nægtede. Han blev taget med tilbage af de ventende politifolk.

For adskillige år siden tvangsudsendte man en 18-årig dreng til Iran, hvor han blev fængslet og tortureret i

mere end 2 år. Drengen havde forsøgt selvmord i Kastrup Lufthavn, men blev blot kørt på skadestuen og

udsendelsen blev gennemført. Muligvis har selvmordsforsøget været en medvirkende grund til den meget

lange og alvorlige tortur, idet torturbødlerne kan have troet, han vidste noget vigtigt.

Pkt. 3.10. Varetægtsfængsling og frihedsberøvelse

SOS Racisme er imod administrativ frihedsberøvelse, medmindre der er tale om at afværge en alvorlig

forbrydelse.

Vi forstår heller ikke, at man konstant i udlændingelovgivningen vil gå ud over kanten af konventionerne og

bruge frihedsberøvelse som en standardløsning, hvis fx en udlænding ikke møder op til en samtale han er

indkaldt til af Hjemrejsestyrelsen.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vi forstår slet ikke, at Danmark i den grad har opprioriteret varetægtsfængsling

–

også for helt uskyldige

overtrædelser af fx meldepligt og opholdspligt, som jo ikke gør nogen fortræd. Det er jo i strid med EMRK

art. 6, stk. 2:

”Enhver,

der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i

overensstemmelse med loven (EMRK art. 6, stk. 2.)”

En frihedsberøvelse efter EMRK art. 5 stk 1, f er kun lovlig, hvis der er fremdrift i den

–

ikke som

motiverende foranstaltning. Anvendes den som motiverende foranstaltning må den

–

sammen med

udsagnet om, at

”tålt

ophold skal være så utåleligt som muligt” og sammenholdt med de vilkår, som CPT

fandt i Ellebæk

–

tolkes som tortur.

Der er flere steder i lovforslaget foreslået frihedsberøvelse af en udlænding, uden der er nogen reel

begrundelse; frihedsberøvelsen skal så åbenbart virke som

”motiverende

foranstaltning”, selv om man godt

ved, at man ikke kan sende en person på

”tålt

ophold” tilbage, fordi det vil udgøre refoulement

–

det er jo

netop derfor, vedkommende er på

”tålt

ophold”. I forvejen kan Hjemsendelsesstyrelsen uanset hvor

personen på

”tålt

ophold” er, jo undersøge de generelle og specifikke forhold i hjemlandet, uden at den

”tålte”

person er til stede. Og i forvejen kan Hjemsendelsesstyrelsen bede politiet om at varetægtsfængsle

den pågældende, pga. hele systemet med uproportionale straffe for få overtrådte daglige pligter, som ikke

har noget reelt formål. Eksemplet på side 110 lyder:

”Desuden

foreslås det, at

en udlænding på tålt ophold,

der en eller flere gange ikke har efterkommet et pålæg om meldepligt, kan frihedsberøves, såfremt det er

nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse,

jf. udlændingelovens § 32 b”.

§ 32 b lyder:

”En

afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7, ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er

angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede”. (Her er der tale om en spontan flygtning, der har søgt asyl og

fået afslag, men som ikke kan tilbagesendes

–

er det bare en fejl i lovforslaget, eller skyldes det, at der er

mistanke om, at vedkommende har begået en alvorlig forbrydelse og derfor også er på

”tålt

ophold”?

Hvad har

overtrædelse af meldepligten

en eller flere gange at gøre med

muligheden for udsendelse?

Og hvordan kan en frihedsberøvelse af en afvist asylansøger

på tålt ophold

føre til en

afgørelse af, om der er

mulighed for udsendelse, uden der er tale om refoulement?

En afvist asylansøger skal så vidt muligt frihedsberøves, hvis han/hun ikke kan fås til at medvirke til

udsendelse med mindre indgribende foranstaltninger. Dvs. at man normalt skal frihedsberøve en afvist

asylansøger, der ikke medvirker til sin udsendelse, hvis ikke en mindre indgribende foranstaltning

–

evt.

sammen med en trussel om frihedsberøvelse - får ham/hende til at medvirke, se s. 109 nederst:

”Det

foreslås ligeledes, at såfremt en afvist asylansøger ikke medvirker til sin udrejse, skal

udlændingen så vidt muligt frihedsberøves, medmindre mindre indgribende foranstaltninger for at

sikre udlændingens medvirken er tilstrækkelige”.

Pkt. 3.16. Kompetencer og klageregler

SOS Racisme finder, at eftersom manglende medvirken er foreslået at skulle kunne resultere i op til 4

måneders frihedsberøvelse, må der ikke være tale om en administrativ afgørelse, men at sagen skal for

en domstol.

Frihedsberøvelse eller pålæg om opholdspligt på et udrejsecenter for manglende medvirken kommer

desuden formentlig til at virke kontraproduktivt, da udlændinge her vil være afskåret fra de fleste

handlinger mhp. hjemrejse.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Pkt. 3.17 Om straf

Den eksisterende ordning med voldsomme uproportionale straffe, som fra 1. juni 2021 øges så

straframmen er op til 2 års fængsel for overtrædelse af melde-, opholds-, og underretningspligt en eller

få gange, hvis man også tidligere har overtrådt en eller flere pligter, oplever SOS Racisme som ren

chikane af indkvarterede på udrejsecentre.

De skærpede straffe var oprindeligt bestemt kun at skulle

ramme kriminalitetsdømte, der skulle udvises efter udstået straf, og folk på

”tålt”

ophold, som ikke kunne

hjemsendes, men efter de første to afgørelser hos en afvist asylansøger, går anklagemyndigheden oftest

efter fængselsstraf, og med et forbandet trylleslag er asylansøgeren efter en fængselsdom for

pligtovertrædelser blevet til en

”kriminel

udvisningsdømt”, med indrejseforbud i Danmark, og vil herefter

blive varetægtsfængslet ved mistanke om pligtovertrædelser, pålagt underretningspligt, og vil blive nægtet

familiesammenføring med sine børn og sin hustru pga. indrejseforbuddet.

De helt uproportionale straffe er en kæmpestor belastning for beboerne på udrejsecentrene og har slået

mange i stykker rent psykisk. Det gælder bl.a. en mor til to småbørn, som blev adskilt fra sit mindste barn,

mens barnet stadig blev ammet, og overført til Kærshovedgård. Hun overtrådte opholdspligten mange

gange og blev hjemme pga. den mindstes hyppige sygdom, og afsonede en fængselsstraf på ti dage herfor,

her kunne hun ikke se sine børn, og hun fik hun selvskadende adfærd. Hendes familie kørte hende frem og

tilbage til Kærshovedgård hver dag i bil, fordi hun ikke kunne udholde ikke at se børnene. Efter

tilbagekomst på Kærshovedgård blev hun truet med, at man pga. sigtelse for nogle flere pligtovertrædelser

overvejede en ny fængselsstraf på 1 år, en af de overtrædelser hun blev dømt for, skyldtes, at hendes mand

ikke kunne bringe hende tilbage til Kærshovedgård en aften pga. en kraftig storm, da et væltet træ

spærrede vejen for bilen, og underrettede Udlændingestyrelsen herom. Hun blev tiltagende dårlig psykisk,

og forsøgte selvmord dagen før et retsmøde, selvmordsforsøget er dog hidtil ikke blevet registreret i

skemaer herom til UUI. Hun blev en måned efter idømt 3 måneders ophold i surrogat på en psykiatrisk

afdeling, hvor der samtidig skulle foretages en mentalundersøgelse. Grundet Covid-epidemien kunne hun

ikke se sine børn i den tid, og hendes tilstand var betydeligt forværret, da hun kom tilbage på

Kærshovedgård. Hun er nu psykotisk trods medicin, og har fået afslag på opholdstilladelse til

familiesammenføring med sin søn.

At en del af straffene formentlig ikke skyldes overtrådte pligter men derimod et svigtende, fejlbehæftet og

upålideligt kontrolsystem, gør ikke sagen bedre; der er formentlig begået justitsmord i lange baner i det

voldsomme straffecirkus!

Når vi kalder det for straffecirkus, er det også fordi, at personer, som det er lykkedes for at slippe ud af

udrejsecentrenes pligter, kan risikere at komme derhen igen, hvis de efter en genoptagelse af deres sag er

blevet anerkendt som flygtninge, men mangler at afsone en straf for pligtovertrædelser. Efter overstået

straf er de så blevet forvandlet til

”kriminelle

udvisningsdømte”, kan overføres til Ellebæk eller et

udrejsecenter, og pålægges pligter og straffes for overtrædelser af dem igen!

Vi er en lille smule usikre på, hvad der menes i lovforslaget med:

”Henset

til forarbejderne til udlændingelovens § 60, stk. 1, er den i praksis anvendte strafferamme for

overtrædelser i medfør af udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., således bøde eller under skærpende

omstændigheder fængsel indtil 4 måneder, og for overtrædelser i medfør af udlændingelovens § 60,

stk. 1, 2. pkt., bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det gælder for alle afviste asylansøgere og øvrige

udlændinge uden ret til at opholde sig her i landet, og som ikke er omfattet af det skærpede strafregime

i udlændingelovens § 60, stk. 2. (side 139)”

Betyder det ovennævnte citat

reelt,

at de skærpede straffe hele tiden kun har skullet gælde de fire nævnte

grupper :

”tålt

ophold, kriminalitetsdømte udviste, fremmedkrigere og folk til fare for Danmark”

–

altså

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

sådan som det var ment - og ikke de almindelige afviste asylansøgere og andre udlændinge, der er blevet

administrativt udvist, fordi de har ændret forklaring, eller fordi man mener deres hjemland er blevet mere

fredeligt,

nu ikke

skal idømmes de skærpede straffe for pligtovertrædelser, selv om de er blevet straffet

med fængselsstraffe?

Straffene for at overtræde indrejseforbud er også uproportionale, formålsløse og vanvittige, ofte på 1 års

fængsel! De lange straffe for overtrædelser af pligter og for overtrædelser af indrejseforbud var en

modydelse til Dansk Folkeparti som betaling for at stemme for Finansloven for 2019.

SOS Racisme har i mange høringssvar protesteret mod de lange straffe for såvel overtrædelser af pligterne,

- som er lige så overflødige som selve straffene er - som for at overtræde et indrejseforbud. Denne hang til

at straffe udlændinge kan ikke ses som havende andet formål end at kombinere magtfuldkommenhed med

mobning af de udlændinge, der allerede som udviste og udstødte ligger allernederst i det danske samfund,

straffene kan sammenlignes med dem i filmen

”Ondskab”.

De meningsløse uproportionale straffe

overtræder menneskerettighederne. Både pligterne, straffene for ikke at overholde dem, udrejsecentrene

og Ellebæk bør afskaffes!

Pkt. 3.18 Om indrejseforbud

SOS Racisme finder det foreslåede indrejseforbud helt uproportionalt og ulogisk!

Vi vil derimod foreslå, at indrejseforbud aldrig skal kunne pålægges ægtefæller til herboende eller

forældre til herboende børn, medmindre udvisningsgrunden er en kriminalitetsdom for grov vold, eller

hustru- eller børnemishandling eller incest. Dette af hensyn til artikel 8 i EMRK.

Det er en besynderlig tankegang, at det skulle være en stor gevinst for folk, at få længden af et

indrejseforbud til Danmark halveret. Og at denne halvering af et indrejseforbud pålagt pga. manglende

medvirken skal være en gulerod!!! For forældre er en adskillelse fra et barn på selv �½ eller 1 år en kæmpe

belastning, og det vil et indrejseforbud nemt kunne betyde. For de fleste mennesker vil et pålæg af

indrejseforbud formentlig medføre en stor vrede mod Danmark. Og at man derfor skal idømme folk et

indrejseforbud medmindre de medvirker til at samarbejde om at udrejse fra Danmark inden udrejsefristen

er udløbet, er fuldstændig formålsløst, urimeligt og uproportionalt!

Udlændinge er mennesker, ligesom danskere er det, og at alle vi mennesker har umistelige rettigheder bl.a.

til privatliv og familieliv! Også selv om Danmark desværre ofte krænker artikel 8 i EMRK for udlændinge og

for familier med dansk og med udenlandsk baggrund.

Der er ikke brug for nye krænkelser, og trods det, at nogle politikere mener, at alle udlændinge skal jages

ud af Danmark, uanset om de har børn, kærester eller ægtefolk i Danmark, så har en fuldstændig urimelig

og uproportional lovgivning ingen værdi i selv, men er bare til besvær for dem, det går ud over, og for deres

familie, og Danmarks ry i udlandet! Her tror vi ikke, at befolkningen er lige så optaget af fremmedfjendtlige

stramninger, som visse politikere er!

Pkt. 3.19. Om hjemrejsestøtte hvis udlændingen afstår fra at anke til Flygtningenævnet

SOS Racisme foreslår, at § 7, stk. 3 udelades.

§ 7, stk. 3. lyder:

”En

udlænding, der frafalder en klage til Flygtningenævnet om afslag på opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, kan få supplerende kontant hjemrejsestøtte”. Jo hurtigere vedkommende kan

afstå fra anke, jo større bliver støtten, dog max 20.000 kr.

Målgruppen er - så vidt vi kan forstå - tæt på dem, der i dag behandles efter Åbenbart Grundløs-

proceduren. Allerede af den grund mener SOS Racisme det er en dårlig idé at indføre en halv løsning.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter vores mening har asylansøgere i Danmark allerede nu en dårlig retssikkerhed under asylproceduren,

og vi mener, det er en stor fejl, at der ikke er mulighed for en retslig stillingtagen af en uvildig domstol, vi

finder ikke at Flygtningenævnet er domstolslignende på mange områder, og de procedurer

Flygtningenævnet anvender lever ikke op til standarden for en almindelig retssag om fx husleje, selv om

sagens udfald kan afgøre liv og død for den pågældende.

Asylsager i Danmark foregår for låste døre for ikke at afsløre asylansøgeren over for nogle fra hjemlandet,

som kunne forfølge og udsætte ham eller hende for fare ved en evt. hjemsendelse. Den manglende

åbenhed er dog en vigtig indskrænkning af retssikkerheden, selv om den er nødvendig.

Der mangler dokumentation i form af båndoptagelse af samtalen/samtalerne med sagsbehandleren i

Udlændingestyrelsen, og af båndoptagelse af sagsbehandlingen i Flygtningenævnet undtagen voteringen.

Afhøringerne i 1. instans er ofte så lange, at asylsansøgeren er udtrættet, inden de er færdige. De fleste

sager afgøres på grund af anseelsen af troværdighed af den asylansøgende, hvorfor der lægges stor vægt

på detaljer og udsagn og fornemmelser i Nævnet af, om flygtningen taler sandt, og fortæller præcis samme

historie igen og igen. Afvigelser mellem to forklaringer tolkes som udbygninger eller usandheder. Der

mangler uddannede tolke, og krav om brug af autoriserede tolke. Der mangler bedre mulighed for afhøring

af vidner. Påstande om tortur er sjældent søgt dokumenteret, når en asylsag skal afgøres, og selv efter

afgørelser fra FN’s Menneskerettighedsråd lægeundersøges den pågældende asylansøger ikke altid herfor,

hvis Flygtningenævnet i øvrigt ikke finder at vedkommende er tilstrækkelig troværdig. Den anvendte

metode til aldersbestemmelse af børn og unge er upålidelig, men tillægges alligevel afgørende betydning.

Asylansøgeren bør have ret til advokathjælp inden den første asylafhøring. Der er en meget stor forskel på,

i hvor mange procent af sagerne, de enkelte dommere i Flygtningenævnene omstøder et afslag fra

Udlændingestyrelsen, flere dommere omstøder ingen afslag igennem et helt år. Der tages meget lidt

hensyn til beskyttelsesgrunde

–

både generelle og specifikke, - og i hvert fald i mange offentliggjorte

resumeer er afslagene ofte præget af de samme floskler, der skal matche en vending i en lovparagraf.

SOS Racisme mener allerede nu, at selve konstruktionen af Flygtningenævnet, FLN, hvor den ene ud af tre

voteringsberettigede personer er ansat i eller af Udlændingeministeriet, er en hån mod en asylansøgers ret

til at få en ny og uvildig behandling af asylsagen. Men samtidig

–

trods en faldende omgørelsesprocent af

sager i Flygtningenævnet fra 21% i 2015 til 16% i 2019, - kan Flygtningenævnet dog samle nogle af de mest

urimelige afslag på asyl op, og FLN sender i en del tilfælde asylsagen tilbage til fornyet behandling i

Udlændingestyrelsen, hvis den ikke er godt nok oplyst, hvilket rimeligt ofte er sket, bl.a. i Somaliasager og

inddragelsessager, eller når FLN har fået kritik af fx FN’s komité mod tortur for ikke at have undersøgt

asylansøgerens påstand om at have været udsat for tortur.

Vi ser jo, at anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen også er faldet meget fra 85% i 2015, 72% i

2016, 36% i 2017, 56% i 2018 og 57% i 2019. Hertil kommer at en masse sager nu tages op igen af

Udlændingestyrelsen, med det formål, at forsøge at få flygtningen til at vikle sig ind i

”divergerende

udbyggende” forklaringer i forhold til en forklaring, der måske ligger 5

–

10 år tilbage. Og her vil man så gå

efter, om man kan hævde, at asylansøgeren den gang har

”løjet”

for Udlændingestyrelsen/ eller

Flygtningenævnet. Mange flygtninge har PTSD, som medfører koncentrations- og hukommelsesproblemer,

der er mange oversættelsesproblemer og intet krav om lydoptagelse, der ellers i nogle tilfælde kunne

afsløre en ukorrekt oversættelse, der kan føre til misforståelser, og der kan være oversættelsesfejl af

datoer mellem den islamiske og den gregorianske kalender, ligesom stednavne skrevet med andre

skrifttyper kan oversættes forkert. Vi frygter en epidemi af inddragne opholdstilladelser baseret på et

fejlagtigt grundlag nu.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

For det første er Danmark det første europæiske land der har taget asylstatus fra syriske flygtninge.

Danmark ved ligesom de øvrige europæiske lande godt, at der ikke er sikkert i Syrien, heller ikke i

Damaskus-regionen. Det kan man i øvrigt forvisse sig om ved at se i ACLED’s databaser om Syrien. Der

registreres jævnligt personer døde efter tortur i regimets fængsler i Damaskus og i den landlige del af

Damaskusområdet.

Flygtningenævnet tiltræder, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er forbedret væsentligt i forhold til 2012, og at

situation er forbedret i et sådant omfang, at klageren vil kunne sendes tilbage til Somalia uden at risikere at blive udsat for

sådanne forhold, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Nævnet bemærker herved,

at klageren oprindeligt er udrejst af Somalia på grund af borgerkrigen, og at han hverken da eller nu havde nogle konkrete

konflikter med myndigheder eller grupperinger i Somalia. Soma/2017/44/MJM

Danmark er desværre også et af de første

–

forhåbentlig fortsat det eneste

–

europæiske land, der finder

det OK at hjemsende folk til Somalia

–

selv hvis de har haft konflikter med al-Shabaab. Man medregner

ikke, at al-Shabaab har en effektiv efterretningstjeneste, og fx. typisk har navnene på flypassagerer, samt

kendskab til indbookninger på hoteller, og har spioner mange steder i Mogadishu.

Udlændingemyndighederne påstår at forholdene er sikre i Somalia, uanset, at der samtidig med, at man for

alvor begyndte at inddrage opholdstilladelser og udvise somaliere i 2017 skete en stigning i registrerede

civile dødsfald, og uanset at en terroraktion 14. oktober 2017 i hovedstaden dræbte 587 stort set alle civile.

Antal dræbte civile i Somalia var ifølge ACLED’s optælling i ACLEDDATA.COM pr. 4/1/2020 følgende:

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

732

550

641

762

838

670

928

1837

786

925

Over 40% af de civile dødsfald i 2015

–

2019 inkl. de terrordræbte ved det omtalte lastbil-bombeangreb

fandt sted i Mogadishu, som regeres af Forbundsstaten. Så ifølge ACLEDDATA’s tal over dræbte civile var

det lodret forkert, når Flygtningenævnet 2 måneder efter, i december 2017 i et resumé af et asylafslag

skrev, at uprofilerede personer i Mogadishu ikke risikerer asylbegrundende overgreb alene ved deres blotte

tilstedeværelse (vores fremhævelse). FN og UNHCR advarer fortsat i 2020 om ikke at tvangstilbagesende

nogen til Somalia, samt at Mogadishu ikke kan udgøre et Internt Flugt Alternativ (IFA). Dansk

Flygtningehjælp tolker i øvrigt den herunder omtalte fælles rapport med Udlændingestyrelsen modsat af,

hvordan Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen tolker den, nemlig at det ikke er sikkert at

tvangsudsende nogen til Mogadishu.

”

Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive ramt af al-Shabaabs bombesprængninger og mordattentater

eller at blive slået ihjel i kampene mellem al-Shabaab og myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at han

utallige gange har overværet kampe mellem al-Shabaab og myndighederne. Der var tale om kampe, hvor ansøgeren tilfældigt

befandt sig i nærheden, og angrebene var ikke rettet mod ansøgeren. Ansøgeren følger med i de lokale nyheder og finder fortsat,

at det er usikkert og farligt for civile at opholde sig i Mogadishu. For nyligt blev et kvindelig familiemedlem slået ihjel i

forbindelse med et bombeangreb. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har alene henvist til

de generelt vanskelige forhold i Somalia, herunder i Mogadishu. Det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder

Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding rapport, South and Central Somalia, Security Situation, al-

Shabaab Presence, and Target Groups, udgivet marts 2017, og EASO Country of Origin Information Report, Somalia Security

Situation, udgivet februar 2016, at uprofilerede personer i Mogadishu ikke risikerer asylbegrundende overgreb alene ved deres

blotte tilstedeværelse. Det samme fremgår af dom af 10. september 2015 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (sag

4601/14), navnlig præmis 73 og 74.

(...)

Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i forhold til al-Shabaab er uprofileret,

ligesom han ikke er omfattet af nogle af de grupper, som ifølge de ovenfor nævnte rapporter særligt er mål for angreb fra al-

Shabaab. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har haft konflikter med de somaliske myndigheder eller med AMISOM. De

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

generelle forhold i Mogadishu kan, om end de er vanskelige, således ikke begrunde at der meddeles ansøgeren

opholdstilladelse.

”

soma/2017/48/DTO.

I en anden afgørelse fra 2020 hedder det:

(...)

”Flygtningenævnet

finder på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Buulale i Galgaduud-

provinsen, hvor klageren kommer fra, er ændret således,

at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko

for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Forholdene er

–

om end

de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige

–

forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig

karakter.

Betingelserne for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er således opfyldt. Ved

vurderingen heraf er det lagt til grund, at klagerens hjemområde er kontrolleret af al-Shabaab. Ophold i al-Shabaab

kontrollerede områder er dog ikke tilstrækkelig til opnåelse af asyl for personer, der er uprofilerede uden individuelle konflikter

med al-Shabaab. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at

være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i

vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet finder på

denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia, herunder til klagerens hjemområde, ikke længere udgør en krænkelse

af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. soma/2020/65/MME

Pkt. 4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Grundprincipper i EMRK, Flygtningekonventionen og Konventionen mod tortur er, at ingen stat må

tilbagesende en person til et land, hvor vedkommende risikerer forfølgelse, tortur, dødsstraf, eller

umenneskelig eller nedværdigende behandling, da dette vil udgøre refoulement. Sufi- og Elmi-dommen

(EMD, 2011) fastslog at det overskred EMRK art. 3 at tilbagesende nogen til Mogadishu, da enhver ville

være i livsfare pga. sin blotte tilstedeværelse i Mogadishu. Hjemsendelsesloven forudsætter som

grundregel at de danske udlændingemyndigheders og Flygtningenævnets afgørelser er korrekte, og danske

politikere påstår, at de går ind for armslængdeprincippet og lader et uvildigt organ, Flygtningenævnet,

afgøre sagen uden indblanding fra regeringen, og at det derfor er helt korrekt at tilbagesende alle afviste

asylansøgere til det land, de er flygtet fra. Regeringen lader som om, at Flygtningenævnets afgørelser er

uvildige og ikke kan være forkerte! Også selv om regeringen godt ved, at nævnets koordinationsudvalg

heller ikke er uvildigt i sin opbygning, men omfatter formanden for Flygtningenævnet, som er dommer, en

advokat indstillet af Advokatsamfundet og en repræsentant fra Udlændinge- og Integrationsministeriet,

som typisk er højt placeret dér, aktuelt kontorchefen for Asyl og visum.

Tilbagesendelser til Somalia har fundet sted siden 2016 på trods af, at FN specifikt har advaret Danmark

imod tvangshjemsendelser til Somalia og advaret mod at bruge Mogadishu som internt flugtalternativ.

Somalia har siden 2008 været nr. 1 eller 2 på listen over verdens mest skrøbelige lande, idet Yemen var

endnu mere skrøbeligt i 2019-20, og Syd-Sudan lå som nr. 1 i 2014-15 samt 2017-18, mens Somalia var det

mest skrøbelige land i 2016. Trods fortsat krig i landet, trods det, at landet fortsat er skrøbeligt, og det er

usikkert, om hvorvidt det fortsat vil være et sammenhængende land, idet nogle delstater har erklæret sig

selvstændige, har Danmark tvangstilbagesendt somaliere og mulige somaliere til Mogadishu, for ca. et år

siden endda en kvinde med Etiopisk pas. Nævnet har i forløbet brugt usande og til dels selvmodsigende

udsagn i deres afslag om, at situationen i Mogadishu er forbedret, og i hvor høj grad civile, der er

uprofilerede, er i risiko for attentater fra al-Shabaab, også selv om der i 2019 ifølge ACLEDDATA.com var

flere registrerede civile krigsdødsfald i Somalia end i 2011.

Artikel 6 i FN’s: Verdenserklæringen om menneskerettighederne lyder:

”Ethvert

menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt”.

Hjemrejseloven og Udlændingeloven tilsammen bryder

med mange af de rettigheder og principper,

der er

nævnt i Verdenserklæringen om menneskerettighederne.

Ved et samråd i forbindelse med et lovforslag om indførelse af underretningspligten for udviste på

”tålt

ophold” og

”kriminelle

dømte” omtalte daværende Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg de

udviste som krigsforbrydere og kriminelle og sagde:

”Danmark

skylder dem intet!”, ligesom hun har udtalt,

”tålt

ophold skal være så utåleligt som muligt”. Her mener vi, at der er tale om en overskridelse af

forbuddet mod tortur og nedværdigende og umenneskelig behandling, også selv om Højesteret tidligere

først har ophævet pligterne, fordi de overskred Danmarks internationale forpligtelser, efter 4 år eller efter

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

3 år og 11 måneder! Men det er usandt, at Danmark ikke skylder de udviste noget, for Danmark skylder

enhver, der opholder sig under dansk jurisdiktion, at overholde menneskerettighederne! Det gælder ikke

kun menneskerettighederne nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men også i alle de

FN-konventioner, som Danmark er med i og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Den

efterfølgende socialdemokratiske minister på området og Justitsministeren har samme tendenser i deres

ordvalg som Inger Støjberg: blot at bruge betegnelsen

”motiverende”

eller

”motivationsfremmende”

foranstaltninger, som reelt jo bidrager til at nedbryde en person, i formodning om, at vedkommende så

accepterer tilbagesendelse til hjemlandet, er en form for fysisk og psykisk tortur. Den har til formål at

skræmme dem i udrejsecentrene og i Ellebæk til

”medvirken”

til hjemsendelse, men skræmmer dem

nærmere til at gå under jorden og forsøge at få asyl i et land med mere respekt for udlændinges

menneskerettigheder end Danmark. Og til at skræmme afviste asylansøgere og andre udviste til at

medvirke frivilligt til deres hjemsendelse for at undgå udrejsecentre, varetægtsfængsling, fængselsdisciplin,

eller administrativ frihedsberøvelse i Ellebæk eller et andet sted uden en reel retsbehandling. Nogle ved

ikke, hvorfor de er frihedsberøvet, og mange har end ikke talt med de advokater, der skal forsvare dem i

retten, før en varetægtsfængsling forlænges, og mange ved ikke, at de selv kan vælge en advokat, og har

ikke mulighed for at orientere sig om, hvilke advokater, der vil gøre et gedigent arbejde på at få dem

løsladt.

Danmark har indført

”motiverende”

eller

”motivationsfremmende”

foranstaltninger såsom opholdspligt i

udrejsecenter, frihedsberøvelse i Ellebæk detentionscenter, melde-, opholds-, og underretningspligt, og

straffer folk med straffe, der er helt uproportionale set i relation til den

”forbrydelse”

eller

pligtforsømmelse”, der udløser straffen. Politikerne har oprindelig kun drøftet disse uproportionale straffe i

relation til udviste på

”tålt

ophold” og

”kriminelle

dømte”. Rigsadvokaten har egenhændigt udstrakt

straffene til også at gælde afviste asylansøgere, som ikke har generet nogen personer, men blot søgt

international beskyttelse i Danmark, som er blevet afslået. Efter to afgørelser efter en mildere straftabel for

pligtovertrædelser op til over 1500 gange, skal Anklagemyndigheden nu overveje at gå efter fængselsstraf

3. gang der rejses tiltale for overtrædelser af

”pligterne”.

En fængselsstraf vil betyde, at en afvist

asylansøger desuden straffes med udvisningsdom og indrejseforbud, og med pålæg af underretningspligt,

som i lovforslaget omkring dens indførelse kun var beregnet på folk på tålt ophold og kriminalitetsdømte

udlændinge, samt varetægtsfængsling og hårdere fængselsdomme ved sigtelse for nye overtrædelser af

pligterne. Hertil kommer, at indrejseforbuddet normalt forhindrer familiesammenføring med herboende

ægtefælle og børn, ligesom der nu er lovforslag om, at man ikke med en fængselsstraf bag sig nogensinde

skal kunne blive dansk statsborger.

Trods det faktum at salto-systemet som anvendes på Kærshovedgård og Sjælsmark har vist sig fejlbehæftet

og upålideligt og af denne grund ikke benyttes aktuelt, er der henvist til saltologgen i lovforslaget.

Sigtelserne mod personer fra tidspunkter med datanedbrud blev først ophævet, samtidig med, at

Datatilsynet påbegyndte en undersøgelse af forholdene i august 2020, - dette er også et indicium for, hvor

ringe retssikkerhed de udviste udlændinge bliver forundt. En sigtelse, der kan medføre fængselsstraf

foruden de nævnte afledede forhold, er naturligvis meget ubehagelig at bære rundt på, ligesom en

uretfærdig varetægtsfængsling er. Der findes ikke nogen reel begrundelse for varetægtsfængsling, når en

person har overtrådt en eller flere pligter ved en eller flere lejligheder, idet forpligtelsen ikke skader nogen.

Varetægtsfængslingen her bryder principperne i artikel 2, 6, 7, 10 og 11 i Verdenserklæringen om

Menneskerettighederne.

De relevante artikler i Verdenserklæringen, hvor de udviste udlændinges menneskerettigheder overskrides,

er markeret med fed skrift. Mange af indskrænkningerne kommer fra tidligere lovgivning, der kun er

videreført her, men det nye lovforslag har også medført yderligere indskrænkninger, fx at myndighederne

kan inddrage alt materiale fra de udvistes telefoner, papirer, elektroniske devices og sociale medier, uden

der er tale om efterforskning af kriminalitet.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

FN: Verdenserklæringen om menneskerettighederne (1948):

Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle

medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger (...),

da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som

en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,(...),

proklamerer PLENARFORSAMLINGEN

derfor nu denne

VERDENSERKLÆRING OM

MENNESKERETTIGHEDERNE

som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at

ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter

gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem

fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes

overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de

områder, der befinder sig under deres styre.

Artikel 1.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og

samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2.

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden

forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden

anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller

politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt,

under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er

begrænset.

Artikel 3.

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.

Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 6.

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har

ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver

tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger,

der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.

Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og

upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og

med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.

1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er

godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

fornødne for hans forsvar.

2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke

i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller

ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

Artikel 12.

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej

heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller

angreb.

Artikel 13.

1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.

2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget

land.

Artikel 14.

1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra

handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 15.

1. Enhver har ret til en nationalitet.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Artikel 16.

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og

kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige

rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og

statens beskyttelse.

Artikel 17.

1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

Artikel 18.

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion

eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin

religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden

indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst

meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.

1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.

2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 21.

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling,

gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med

hver stats organisation og hjælpekilder.

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til

beskyttelse mod arbejdsløshed.

2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie

en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 24.

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med

løn.

Artikel 25.

1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære,

herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde

af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed

under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor

ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Artikel 26.

1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og

grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal

gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere

undervisning.

2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke

respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance

og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede

Nationers arbejde til fredens bevarelse.

3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Artikel 27.

1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i

videnskabens fremskridt og dens goder.

2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som

helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.

Artikel 28.

Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og

friheder fuldt ud kan virkeliggøres.

Artikel 29.

1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.

2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er

fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres

rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige

orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.

3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og

principper.

Artikel 30.

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at

indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri

opregnede rettigheder og friheder.

Det ser desværre ud som om regeringen med lovforslaget fuldstændig har tilsidesat denne vigtige del af

menneskeretten for de udviste udlændinge, og bestemt sig for, at menneskerettighedskonventionerne ikke

kommer udviste udlændinge ved! Men det gør de jo! De menneskerettighedskonventioner, som Danmark

har ratificeret gælder ethvert menneske der befinder sig under dansk jurisdiktion, uanset om det opholder

sig lovligt eller ulovligt i Danmark!

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det aktuelle lovforslag viderefører og skærper yderligere asyl- og udlændingepolitikken siden 2015, der går

ud på, at så få udlændinge uden for EU/EØS og så få asylansøgere som muligt skal komme til Danmark, - og

at de, der er her, skal behandles så utåleligt som muligt for at skræmme dem væk fra Danmark.

EU- og EØS-borgere har dog en mere sikker retstilstand, da danske regeringer har og har haft mere respekt

for EU-Domstolens afgørelser og de konsekvenser en afgørelse vil have for Danmark, end for Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD.

De seneste udlændingeministre er fortsat villige til at tage en

”procesrisiko”

ved EMD, når det gælder den

danske stats menneskerettighedsovertrædelser over for udenlandske borgere, især flygtninge og

asylansøgere, som de gerne vil behandle retsløst og ringe, med det formål at afskrække enhver fra at søge

asyl i Danmark. Også når det gælder den beskyttelse af menneskeretten, der ligger i de enkelte

konventioner: om forbud mod tortur, om elimination af racediskrimination, om flygtninges retsstilling, om

politiske, borgerlige, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, om børns og om kvinders rettigheder

m.v., tages der i det fremsatte lovforslag ikke stilling til konventionernes begrænsninger for lovgivningen.

Pkt. 5. Økonomiske konsekvenser

Punktet er ubeskrevet ved høringen, men i et svar til Rosa Lund, UUI, oplyste udlændingeministeren, at den

årlige udgift til en plads i et asylcenter var ca. 120.000 kr., mod - i et udrejsecenter - ca. 300.000 kr.

Vi ved ikke, hvad en plads i Ellebæk koster, formentlig er den endnu dyrere, trods de endnu ringere vilkår.

Hertil skal lægges betragtelige samfundsmæssige udgifter til:

Indlæggelser til behandling for de psykiske lidelser og tilstande, som de motivationsfremmende

foranstaltninger påfører eller aggraverer for de indkvarterede og for de indsatte i Ellebæk

Surrogatfængslinger og retspsykiatriske undersøgelser på regionernes psykiatriske afdelinger, fx.

når sindslidende bliver straffet for overtrædelser af pligterne

Betragtelige beløb til merudgifter som de uproportionale og uretfærdige straffe koster i

fængselspladser, politiudgifter og retsvæsen

Store beløb til drift af salto-systemet, som er upålideligt

På sigt må der vel også tillægges udgifter forårsaget af kriminalitet og stofmisbrug blandt dele af de

de indkvarterede på udrejsecentrene

Udgifter til de børneliv der smadres, og til støtte af den anden forælder, som stresses og er pålagt

ekstra opgaver, udgifter og genvordigheder mens den anden forælder er i fængsel. Et barn havde 6

personer omkring sig i forbindelse med at en forælder var på et udrejsecenter. Man må tænke på,

at angst og stress og savn hos børnene i høj grad underminerer deres tryghed, sociale, emotionelle

og intellektuelle udvikling

Når de indkvarteredes lovpligtige behov for tolkning også skal tages hensyn til, så at de forstår,

hvordan de skal efterkomme deres

”pligter”,

eller skal have oversat en begrundelse for, hvad de er

sigtet for, eller har brug for tolk i forbindelse med en advokatsamtale og i retten, vil alene dette

også repræsentere en stor udgift

Når man ikke vil tage konsekvensen af pandemien, men opretholder opholdspligten på

udrejsecentrene, på trods af at der allerede har været flere Covid-udbrud på Kærshovedgård, og

ikke løslader de indsatte i Ellebæk, selv om frihedsberøvelsen af dem intet formål har lige nu, hvor

de ikke kan hjemsendes pga. Coronapandemien, må det jo koste på statens budgetter.

En udgift kan være til en eventuel fremtidig retssag ved EMD, og selv om nogle ministre taler om, at

”tage

en procesrisiko” eller

”det

må en dommer afgøre”, har man pligt til at overholde lovgivningen

i Danmark, inkl. EMRK, jf. implementeringsloven af 1992.

Da udviste udlændinge er under dansk jurisdiktion og har pligt til at opholde sig på et

udrejsecenter, har staten også pligt til så godt som muligt at beskyttet deres liv. Under Covid-

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

epidemien vil det bl.a. sige at sikre sig, så godt som muligt imod et udbrud i udrejsecentrene og

Ellebæk

Her må man i det mindste skabe forhold, som gør, ar de indkvarterede kan holde afstand og

opretholde en god hygiejne: dvs. indplacere alle i enkeltværelser med tilknyttet bad, med mindre

der er tale om par; sørge for at meldestandere (hvis systemet genoptages) er placeret med stor

afstand imellem, sørge for brede døre og gange, eller undlade døre ved indgangen til lokaler med

meldestandere, sørge for at der altid er nok værnemidler til rådighed for beboerne, som ikke slev

kan tjene penge, og undgå så vidt muligt at bringe smitte ind på udrejsecentrene ved at ophæve

opholdspligten midlertidigt for de indkvarterede, der har familie, og som kan bo hos familien.

Hvis disse forhold ikke kan ændres, må man lade de indkvarterede tage ophold fx på hoteller.

Pkt. 5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser

SOS Racisme er stærkt uenige i det formålstjenlige med digital kommunikation, se pkt. 3.3

Pkt. 7. Administrative konsekvenser for borgerne

SOS Racisme er helt uenige.

Digital kommunikation risikerer ikke at kunne tilgås af udlændingen, og nogle udlændinge vil ikke kunne

forstå teksten. Af hensyn til retssikkerheden bør pligter forkyndes for dem med brug af tolk, se pkt. 3.3

Pkt. 9. Forholdet til EU-retten

SOS Racisme mener det er helt forkert hvis Hjemrejsestyrelsen meddeler indrejseforbud før en

udlænding har overskredet udrejsefristen, for at kunne lægge pres på udlændingen

”Det

er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyndighederne

fremover som noget nyt bør kunne meddele en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i

landet, og som ikke medvirker til sin hjemrejse eller udrejse, et indrejseforbud, uanset at udlændingen er meddelt en

frist for frivillig udrejse, og at denne endnu ikke er udløbet. Indrejseforbuddet meddeles som følge af

udlændingemyndighedens afgørelse om medvirken.”

SOS Racisme forstår ikke, hvad der menes med, at afgørelsen om medvirken er foreneligt med

udsendelsesdirektivet:

”Lovforslagets

element om meddelelse af indrejseforbud som følge af en afgørelse

om medvirken til hjemrejsen vurderes at være foreneligt med udsendelsesdirektivets artikel 11.”

Udsendelsesdirektivet understreger, at man

–

trods magtfuldkommenhed

–

også skal respektere

udlændinges menneskerettigheder, er det her skoen trykker?

Konklusion:

Lovforslaget rummer bl.a.:

flere muligheder for administrativ frihedsberøvelse,

administrativ beslutning om pålæg om ophold på et udrejsecenter, som nærmest kan

sammenlignes med et åbent fængsel

Hjemsendelsesstyrelsens ensidige afgørelse af, at en udvist udlænding ikke medvirker til sin

udsendelse, og efterfølgende pålæg af fængselsstraf op til 4 måneder samt en lang række øvrige

konsekvenser

udvisning ledsaget af indrejseforbud, også i tilfælde af at udlændingen er gift med en herboende

med dansk opholdstilladelse, evt. en dansk statsborger og har mindreårige børn

beslaglæggelse og kopiering af data fra udlændinges mobiltelefoner

20.000 kr. for at give afkald på anke til Flygtningenævnet ved afslag på asyl. Det strider mod et

grundlæggende forvaltningsretligt princip i Danmark om mulighed for anke ved afslag. I en sådan

sag drejer ansøgningen sig jo om asyl, og kan udgøre forskellen på liv og død for asylansøgeren.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

videreførelse af pålæg af pligter, som umuliggør meningsgivende aktiviteter fx praktik og

uddannelse uden for udrejse- og hjemrejsecentrene for udlændingene

helt uproportionale straffe for overtrædelser af pligter

Videreførelse af salto-systemet som har vist sig at være behæftet med mange fejl og være helt

upålideligt, og være skyld i flere sigtelser, varetægtsfængslinger og domme af udlændinge, der ikke

har overtrådt det. Når man fortsat bruger varetægtsfængsling

–

som i forvejen er uproportional og

ikke har et reelt formål

–

i sager, hvor en indkvarteret på et udrejsecenter har overtrådt en eller

flere af pligterne

–

og når man baserer sigtelserne der fører til disse varetægtsfængslinger på salto-

systemet i Kærshovedgård og Sjælsmark, selv om det har vist sig upålideligt og givet anledning til

justitsmord i flere tilfælde - må lovgivningen her være et overlagt brud på artikel 5 i EMRK.

ringe indkvarteringsforhold

Formålet med lovudkastet angives at være, at styrke arbejdet med at få udviste udlændinge, herunder

afviste asylansøgere til hurtigst muligt at rejse tilbage til deres

”hjemland”.

Udlændingeministeren har om

lovforslaget udtalt at han vil satse på at få så mange som muligt til at forlade Danmark frivilligt, fordi det vil

være den bedste løsning for alle. Der har også været bemærkninger om gulerødder i stedet for pisk.

For SOS Racisme at se, er gulerødderne blevet næsten væk og erstattet af stramninger.

20.000 kr. er jo reelt ikke mange penge, hvis man går ind på at medvirke til hjemrejse til et af de lande, hvor

der erfaringsmæssigt næsten aldrig gives asyl af Flygtningenævnet, men dog uden at ansøgningen falder

under åbentlys grundløs (ÅG) proceduren. Som vi forstår andre udtalelser fra Hjemrejsestyrelsen, tales der

om tidlig dialog, om at vinde tillid og fortrolighed fra asylansøgeren, og at Hjemrejsestyrelsen vil hjælpe de

afviste og udviste med at bestille billetter, med bedre at kunne overskue og i nogle tilfælde at betale

hjemrejsen.

”Go-prepare”

har været nævnt som en mulighed for, at fx faderen i en børnefamilie kunne

rejse hjem og forberede bolig, skole og arbejde i op til 3 måneder før resten af familien blev sendt hjem.

Imidlertid er der ikke megen frivillighed at se i lovforslaget, snarere noget der bedre kan karakteriseres som

”frivillig

tvang”: Hvis en udlænding ikke gør som udlændingemyndigheden siger, og fx ikke vil samarbejde

om egen hjemsendelse, kan man starte med at give vedkommende 4 måneders fængsel for at motivere

vedkommende

–

uanset om en udsendelse er i syne eller ej! Men et sådant ophold i Ellebæk eller andre

steder kan ganske vist knække den indsatte psykisk, men betyder måske, at han slet ikke kan vurdere sin

egen situation og handle. Vi ser i udlændingelovgivningen og især i denne del af den flere overtrædelser af

EMRK artikel 3, 5 og 8!

SOS Racisme mener, at lovforslaget særligt vil betyde at en øget del af pladserne i danske fængsler vil blive

optaget af udlændinge, der afsoner overtrædelser af udlændingeloven og hjemrejseloven begrundet i de

uproportionale straffe for overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligt, som ovenikøbet bliver

endnu mere uproportionale efter 1. juni 2021. Desuden vil mange pladser blive optaget af udlændinge, der

af Hjemrejsestyrelsen ikke anses at medvirke i tilstrækkelig grad til deres egen hjemsendelse. Som

sideeffekt vil

–

som nu

–

flere udlændinge, end de, der frivilligt medvirker til hjemrejsen, gå under jorden i

Danmark eller flygte til et andet land, og enten leve illegalt dér eller forsøge at få asyl

–

trods afslag i

Danmark.

Så efter SOS Racismes overbevisning, er lovforslaget i strid med EMRK og desuden formålsløst, hvorfor det

bør forkastes.

Med venlig hilsen,

Anne Nielsen, medlem af landsrådet, SOS Racisme.

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Caroline Krogh ([email protected])

Susanne Topgaard ([email protected])

Udlændingenævnets høringssvar

22-12-2020 11:10

Udlændingenævnets høringssvar.pdf;

Der henvises til ministeriets j.nr. 2020-6279

Venlig hilsen

Susanne Topgaard

Souschef

•

Telefon (dir) +45 61 98 38 04

•

E-Mail

Udlændingenævnets sekretariat

Adelgade 11-13

•

1304 København K

Telefon +45 61 98 38 00

•

E-mail

Her kan du læse om, hvordan Udlændingenævnet behandler personoplysninger

Processing of your personal data

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlæ

ndinge- og Integrationsministeriet

Sendt pr. e-mail til [email protected]

og [email protected]

Dato:

Sagsnr.

22. december 2020

20/283508

Udlæ

ndinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail 30. november 2020 anmodet blandt andet

Udlæ

ndingenæ

vnet om eventuelle bemæ

rkninger til udkast til forslag til lov om hjemrejse for

udlæ

ndinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven).

Lovforslaget læ

gger som alt overvejende hovedregel op til at gøre Udlæ

ndingenæ

vnet til klage-

instans for Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter hjemrejseloven. Endvidere læ

gges der også op til

at æ

ndre udlæ

ndingeloven og en ræ

kke andre love, hvorefter Hjemrejsestyrelsens afgørelser vil

kunne påklages til Udlæ

ndingenæ

vnet efter udlæ

ndingelovens § 46 a.

Udlæ

ndingenæ

vnet henviser til, at Udlæ

ndingenæ

vnets sekretariat forestår den indledende sags-

behandling, indhenter de nødvendige oplysninger og udarbejder et udkast til afgørelse, inden en

sag behandles af Udlæ

ndingenæ

vnet. Udlæ

ndingenæ

vnets sekretariat har siden den 1. august

2020 organisatorisk væ placeret som et kontor i Hjemrejsestyrelsen. Udlæ

ret

ndingenæ

vnet skal

i den forbindelse bemæ

rke, at den foreslåede klageordning vil kunne give anledning til spørgsmål

om generel myndighedsinhabilitet, jf. principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 2 og 3.

Udlæ

ndingenæ

vnet skal herudover opfordre til, at den almindelige klagefrist på 8 uger, der følger

af udlæ

ndingelovens § 46 a, stk. 3, og som efter lovforslaget også skal gæ for Hjemrejsesty-

lde

relsens afgørelser, jf. lovforslagets § 22, stk. 2, også kommer til at omfatte politidirektørens af-

gørelser efter lovforslagets § 10, stk. 2.

Endelig bemæ

rker Udlæ

ndingenæ

vnet, at lovforslagets økonomiske konsekvenser og implemen-

teringskonsekvenser ikke har væ en del af den eksterne høring.

ret

Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | [email protected] | www.udln.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der henvises til ministeriets j.nr. 2020-6279.

Venlig hilsen

Michael Kistrup

Side 2

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

´[email protected]´ ([email protected])

Høringssvar fra Vestre Landsret

10-12-2020 15:06

Svar.pdf;

Med venlig hilsen

Lars B Olesen

Kontorfuldmægtig

Vestre Landsret

Sekretariatet

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slostholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

J.nr.

20/02580

Den

10/12-2020

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 30. november 2020 (sagsnr. 2020-

6279) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Asmildklostervej 21, 8800 Viborg

Tlf. 99 68 80 00

www.vestrelandsret.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Caroline Krogh ([email protected])

Samfundsanalyse ([email protected])

Høringssvar - Ældre Sagen - lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

Høringssvar - Ældre Sagen - lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

11-12-2020 11:50

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring, j.nr. 2020-6279.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt:

30. november 2020 16:37

Til:

Advokatsamfundet <[email protected]>; Amnesty International <[email protected]>; BARD -

Board of Airlines Representatives in Denmark <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes

Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening

<[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening

<[email protected]>; Dansk Flygtninge Hjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Dansk

Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; Danske Universiteter <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske

Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

<[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut

Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

<[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen <[email protected]>; Domstolsstyrelsen

<[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; Flygtningenævnet <[email protected]>;

Folkehøjskolernes Forening <[email protected]>; Folketingets Ombudsmand <[email protected]>; Foreningen af

Offentlige Anklagere <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater

<[email protected]>; Færøernes Landsstyre <[email protected]>; Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) <[email protected]>;

HK/Danmark <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>;

Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder

<[email protected]>; International Organization for Migration - IOM <[email protected]>; Kirkernes

Integrationstjeneste <[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>;

Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring

<[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>;

Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense

<[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>;

Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Kolding

<[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>;

Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg

<[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten

på Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; Landsforeningen

Adoption og Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

<[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>;

Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed

<[email protected]>; Politiforbundet <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre

Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Refugees Welcome

<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten

<[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; SOS

mod Racisme <[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe <[email protected]>; Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>; AeldreSagen

<[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; Erhverv Aarhus

Emne:

Høring vedr. lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (UIM Id: 1464673)

Hermed fremsendes lovforslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold.

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

´[email protected]´ ([email protected]), Alex Elisiussen ([email protected]), Anni

Højmark ([email protected]), Betina Heldmann ([email protected]), Carina Marie Gjede Hansen

([email protected]), Christian Lundblad ([email protected]), Mikael Sjöberg

([email protected]), Dommerfuldmægtigforeningen ([email protected]),

Domstolsstyrelsen ([email protected]), Elisabet Michelsen ([email protected]), Helle Bertung

([email protected]), Henning Larsen ([email protected]), Henrik Agersnap ([email protected]),

Henrik Engell Rhod ([email protected]), Henrik Johnsen ([email protected]), Jørgen Lougart ([email protected]),

Lonnie Gredal Rasmussen ([email protected]), Lotte Wetterling

([email protected]), Malene Welin ([email protected]), Marie Louise Klenow ([email protected]), René

Bergfort ([email protected]), Susanne Skotte Wied ([email protected]), Søren Axelsen

([email protected])

Stine Dyppel ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar fra Østre Landsret: Landsretten ønsker ikke at udtale sig - Høring over lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold (Sagsnr. 2020-6279)

Sendt:

22-12-2020 11:55

Bilag:

20_01559-2 Høringssvar 210624_3_0.docx;

Til:

Cc:

Se vedhæftet høringssvar af dags dato.

Med venlig hilsen

Stine Dyppel

præsidentens sekretær

Direkte: + 45 99 68 62 15

Østre Landsret

Præsidentsekretariatet

Bredgade 59

1260 København K.

Tlf.: + 45 99 68 62 00

www.OestreLandsret.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Den 22-12-2020

J.nr. 20/01559

Init: cr

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 30. november 2020 (Sagsnr. 2020-6279)

anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag om lov om hjemrejse for

udlændinge uden lovligt ophold.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 203 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

UIM ([email protected]), Caroline Krogh ([email protected])

Danske Universiteter ([email protected])

Christin Jensen ([email protected])

Høringssvar vedr, sagsnr. 2020-6279

28-12-2020 07:16

Lovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf;

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.: Caroline Krogh

Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden over udkast til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt

ophold. Høringen giver ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Christin Jensen

Teamkoordinator, Uddannelsesjura

Uddannelsesstrategisk Sekretariat

AU Uddannelse

Aarhus Universitet

Fredrik

Nielsens

Vej 5, Bygning 1445, Lokale 433

8000 Aarhus C

Mobil: 93521637

E-mail: