Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 26.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Med dette lovforslag foreslås det at opruste hjemrejseindsatsen med en ny hjemrejselov. I Socialdemokratiet mener vi, det er helt afgørende, at udlændinge, der ikke har ret til ophold i Danmark, rejser hjem. Som det er i dag, bruger vi for mange penge på afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Det koster f.eks. 300.000 kr. om året at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i Danmark. Derfor er det godt, at vi nu med det her lovforslag får en række skærpelser for afviste asylansøgere og udviste kriminelle, som ikke vil rejse hjem.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at indføre en række initiativer som f.eks. at give myndighederne mulighed for at indhente data fra udlændinges mobiltelefoner for at identificere dem og afklare, hvilket land de skal udsendes til. Det foreslås også at kunne bortskaffe udlændinges ejendele og tømme deres værelser hurtigere, hvis de forsvinder fra deres udrejsecenter i over 3 dage uden at have en lovlig grund til det. Yderligere foreslås det, at udlændinge, der ikke medvirker til deres hjemrejse, fratages retten til aktivering og undervisning.

Derudover foreslås det, at asylansøgere, der har fået afslag på asyl i første indsats, tilbydes en kontant bonus på 20.000 kr. i engangsbidrag for at frafalde deres ankesag i Flygtningenævnet og i stedet rejse hjem. Endelig foreslås det, at udlændinge uden lovligt ophold skal underskrive en hjemrejsekontrakt om, at de medvirker til at rejse hjem. Hvis de ikke overholder denne kontrakt, bliver de mødt med forskellige konsekvenser som f.eks., at de mister muligheden for at få fuld hjemrejsestøtte, og at de får udstedt et indrejseforbud i Schengenlandene.

Alt i alt er der tale om et fornuftigt lovforslag, som styrker indsatsen med at udsende udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, og Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Der et spørgsmål fra hr. Marcus Knuth.

Tak. Det er jo et rigtig fint lovforslag, som vi også støtter. Men kan ordføreren ikke godt se, at det klinger lidt hult, når man samtidig ovre i udrejsecenter Kærshovedgård kan få at vide, at der er hul i hegnet, så dem, man gerne vil hjemsende, bare kan vandre ind og ud, og at computersystemet ikke virker, så meldepligt og opholdspligt ikke bliver overholdt? Altså, det er jo fint nok, at man kommer med nogle gode lovforslag, men hvorfor gør regeringen ikke mere for at få dem, der rent faktisk sidder i udrejseposition, sendt hjem?

Ordføreren.

Jamen det gør regeringen mig bekendt også hvad den kan for. Hvis der opstår situationer, f.eks. at der er et hul i et hegn, må man jo få lappet det hul i hegnet – det kan der jo ikke være to meninger om. I forhold til det her med registrering ved computersystemet husker jeg at have læst udvalgsbesvarelser, og der var sågar også et samråd om det for nogle måneder siden, hvor man jo tog affære med det samme og så lavede en manuel registrering, indtil det her system fungerede igen. Og selvfølgelig skal der være styr på tingene – det skal der selvfølgelig være.

Hr. Marcus Knuth.

Vi kunne bl.a. høre fra en beboer i lokalområdet, at han havde købt en schæferhund, og han havde lavet sikkerhedsforanstaltninger for, jeg tror, det var 150.000 kr., fordi der var så mange problemer med beboerne på Kærshovedgård. Så kan ordføreren i det mindste svare mig på noget så simpelt som, om hullet i hegnet er blevet lappet?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at nej, jeg kan ikke svare på, om et givent hul er blevet lappet. Jeg vidste ikke, at der var et hul i et hegn, som hr. Marcus Knuth er bekendt med. Men det ændrer jo ikke ved, at sagen sådan set – bortset fra de her lidt drillende elementer måske – er alvorlig nok, for selvfølgelig skal der ikke være nogen utryghedsskabende elementer omkring nogen udrejsecentre eller asylcentre i øvrigt i Danmark; det er klart, selvfølgelig skal der ikke det.

Fru Marie Krarup.

Det er jo super godt med en hjemrejselov. Det er noget, som vi har haft behov for i lang tid, og Dansk Folkeparti har hele tiden ønsket at sætte fokus på at hjemsende flygtninge så hurtigt som muligt og så effektivt som muligt. Derfor går jeg ud fra, at denne hjemrejselov også vil ledsages af en mulighed for at tvangshjemsende syriske flygtninge til de områder i Syrien, som det er muligt at hjemsende til.

Ordføreren.

Det kommer den ikke til at blive vedtaget med et afsnit om, og det vidste fru Marie Krarup sikkert udmærket. Men det skyldes jo det faktum, at vi ikke går enegang her i forhold til resten af vores allierede i Europa og USA. Det ville vi gøre, hvis vi begyndte at tvangsudsende til Syrien ved at lave en samarbejdsaftale med Assad, fordi det ville af Assad blive udlagt, som om vi anerkendte ham, så han både internt i Syrien og eksternt over for andre lande ville udlægge det, som om han var den legitime sejrherre i den syriske borgerkrig, og det er altså ikke regeringens rolle at udråbe sejrherren i den forbindelse. Derfor kommer vi ikke til at lave sådan aftale.

Vi deler jo intentionen om, at folk, der ikke længere har et beskyttelsesbehov, skal tilbage – aktuelt drejer det sig om folk, der kommer fra Damaskusregionen – men det, man jo kan sige der på bundlinjen er det afgørende i den forbindelse, er, at de, der nægter at rejse frivilligt, når de får inddraget deres opholdstilladelse, må bo på et udrejsecenter, indtil det er muligt at få dem udsendt eller de selv rejser hjem. Det vigtige er jo at få stoppet det, at de optjener tilknytning til Danmark og dermed så at sige kan vente sig til et ophold.

Fru Marie Krarup.

Jeg synes ikke, ordføreren kan tale sig ud af det. Man prøver at have en retorik som Dansk Folkeparti og siger, at regeringen fører en stram udlændingepolitik, men i realiteten handler man på nogle områder, som om man var Radikale Venstre. Det synes jeg er lidt hult. Få dog gjort noget ved Kærshovedgård og Lindholm, og få dog sendt folk til Syrien, ligegyldigt om det er Assad eller en anden bandit, der sidder ved magten. Det drejer sig jo om at forsvare Danmark. Det er jo lidt lige meget, hvem der sidder ved magten i Syrien. Det drejer sig om, at regeringen har et ansvar for at føre en stram udlændingepolitik for at forsvare Danmark som dansk.

Ordføreren.

Radikale Venstre kan jo bedre selv svare på det, men umiddelbart vil jeg tro, at Radikale Venstre vil have sig frabedt at blive sammenlignet med os i de her sager, for Radikale Venstre mener jo faktisk det modsatte af os i en række spørgsmål, f.eks. i forhold til Syrien.

Men det, som vi jo trods alt er flere partier der er enige om, er, at det jo ikke er vores opgave her fra Folketingssalen i Danmark at udråbe en sejrherre i den syriske borgerkrig, og det er mit indtryk, at der er en bred tilslutning til, at det skal vi ikke gøre her i Folketingssalen, og det synes jeg selvfølgelig er positivt. Men det vigtige er bare, at syrere, der skal hjem, sidder på et udrejsecenter, så de ikke opnår yderligere tilknytning til Danmark.

Så er det hr. Kristian Hegaard.

Tak for det, og tak for talen. Mange af de ting, der jo er indeholdt i den her hjemrejselov er velkendte, herunder det, der har med eksempelvis meldepligt at gøre. Der vil jeg bare høre, om ordføreren ikke synes, det ville være lidt smartere eksempelvis at indrette meldepligten på den måde, at man kunne gøre det på den lokale politistation eller et eller andet, i stedet for at det sådan skal være meget stift fastsat, hvilke steder det skulle være, altså at man kunne skabe en større fleksibilitet, der gjorde, at folk kunne indrette sig smartere og mere fleksibelt, end at det skulle være et bestemt sted, folk skal have deres meldepligt, altså så man på den måde har en mindre indgribende foranstaltning, men opnår samme formål.

Ordføreren.

Jamen men jeg synes ikke, vi skal gøre noget for at gøre det nemmere for folk at blive i Danmark, når det er meningen, at de skal rejse hjem. Så nej, jeg ser ikke nogen grund til at ændre på nogen ting her. Jeg synes sådan set bare, at vi skal have tilrettelagt det her på en måde, så folk, der ikke har et lovligt ophold i Danmark, bliver sendt hjem.

Hr. Kristian Hegaard.

Men det at have en meldepligt er jo for at sikre, at der er en tilstedeværelse af mennesker. Den tilstedeværelse af mennesker kan vi jo godt sikre ved, at man i stedet lige skal melde ind på den lokale politistation. Så kan det være, at man i stedet kan passe et arbejde et andet sted, så man kan lægge nogle skattekroner i Danmark. Det ville være fornuftigt, at man havde nogle flere, der bidrog til fællesskabet. Men det, at man har en så rigid måde at indrette sig på med en meldepligt så centralt i stedet for lokalt, mangler da sund fornuft, gør det ikke det?

Ordføreren.

Nej. Og hvis man ikke har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, skal man heller ikke passe et arbejde. Så skal man rejse hjem til det land, man kommer fra. Det er sådan set det, der er hele formålet med også den her lovgivning. Derfor er det ikke meningen, at vi skal gøre noget som helst for at gøre det sådan mere komfortabelt for folk at blive i Danmark. Det er meningen, at folk skal rejse hjem. Det er det, der er hele formålet med det her. Det er folk, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag, vi taler om. Det er ikke folk, som vi gerne vil have skal være her, og som har en god grund til at være her. Det er folk, som f.eks. kommer fra et område, hvor der engang har været krig, og hvor der ikke er krig længere, men som så synes, at det er attraktivt at blive i Danmark i stedet for at rejse tilbage, hvor de kommer fra. Det er altså bare ikke sådan, det fungerer.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Nu kom jeg desværre lidt for sent til hr. Rasmus Stoklunds ordførertale, så det kan godt være, at ordføreren allerede har sagt noget om det her, men jeg spørger alligevel lige for en sikkerheds skyld.

Der er jo en del af høringssvarene, som er ret kritiske over for det her lovforslag, bl.a. over for den del, der handler om, at man nu vil betale sig fra, at mennesker kan klage over deres sager. Det synes både Enhedslisten og jeg personligt er ret bekymrende, altså at man nu køber sig ud af rettigheder. Det er noget, vi i hvert fald frygter vil blive en glidebane i forhold til resten af regeringens udlændingepolitik. Så jeg skal egentlig bare høre hr. Rasmus Stoklund, om det slet ikke er en bekymring, man har i Socialdemokratiet, at der, når man begynder at betale sig fra, at folk kan klage, så faktisk ender med at blive truffet nogle forkerte afgørelser i Flygtningenævnet.

Ordføreren.

Nej, det er ikke en bekymring, jeg er stødt på eller selv går og bærer på, må jeg sige. Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne være sådan, at nogle af dem, der i dag får en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om, at de ikke længere har et opholdsgrundlag i Danmark, fordi man sådan set fint kan leve der, hvor de kommer fra, sådan bare pr. automatik får anket sagen, fordi det nu er sådan, man gør, og så ryger sagen videre i Flygtningenævnet.

Hvis man lige fik lov at tygge på det og se på mulighederne og fik en samtale med den her nye hjemrejsestyrelse, som der lægges op til, og fik at vide, hvilke muligheder der er for at få noget hjælp til at komme tilbage og genetablere sig og komme på et reintegrationsprogram og få startet en erhvervsvirksomhed, få noget opkvalifikation, eller hvad der nu måtte være relevant der, hvor man kommer fra, så kunne det jo sagtens være, at man så tænkte: Okay, måske var det egentlig meget rart at komme tilbage til der, hvor jeg kommer fra, hvor jeg taler sproget, hvor jeg deler værdierne, hvor kulturen er, som jeg ønsker mig, og hvor solen skinner.

Så nej, det er ikke noget, jeg er bekymret over.

Fru Rosa Lund.

Men det omvendte kan jo lige så godt gøre sig gældende, altså at der er blevet truffet nogle afgørelser i Flygtningenævnet, som man jo ikke bare klager til pr. automatik, hvis det var sådan, jeg skulle forstå det, hr. Rasmus Stoklund sagde. Man klager jo, fordi man mener, at der er noget at klage over, og det, vi er bekymrede for, er lige præcis, at det bliver fjernet nu.

Så vil jeg gerne spørge om noget andet. Hvad hvis man ikke kan rejse tilbage? Altså, hr. Rasmus Stoklund er jo selv inde på, at vi ikke skal lave hjemsendelsesaftaler med Assadregimet, og det er jeg fuldstændig enig i, men det er jo ikke det eneste land, det er svært at sende folk tilbage til. Der er jo andre lande, vi ikke har hjemsendelsesaftaler med. Er det så virkelig fornuftigt, at vi lader folk sidde og rådne op på udrejsecentre, fordi Socialdemokratiet gerne vil fremstå som nogle hårde bananer i udlændingepolitikken over for fru Marie Krarup?

Ordføreren.

Det her er nogle gange en skizofren position, for på den ene side får man at vide, at man er en hård banan, mens man på den anden side får at vide, at man repræsenterer Det Radikale Venstre, når det er andre i salen, der udlægger teksten.

Men der er jo meget stor forskel på, at vi ikke tvangsudsender folk, og at man så ikke kan rejse til steder. Hvad angår Syrien, så er 140.000 syrere vendt tilbage til Syrien fra nærområderne over de sidste par år. 130 syrere tog fra Danmark tilbage til Syrien med reintegrationsprogrammet sidste år. Det vil sige, at man altså godt kan tage tilbage til dele af Syrien. Der er sådan set stabilitet i dele af Syrien omkring Damaskus. Derfor er det der ensidige billede, der bliver tegnet, ikke rigtigt.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Og den næste ordfører er hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Hjemrejseområdet har længe været en af de største udfordringer i dansk udlændingepolitik. Det koster gennemsnitligt ca. 300.000 kr. at have en afvist asylansøger på et udrejsecenter i Danmark i 1 år. Det er penge, som vi i stedet kunne bruge på velfærd til danske borgere, men det kan vi jo ikke, når vi bruger dem her.

Derfor er det vigtigt, at vi styrker indsatsen for at få udlændinge til at rejse hjem. I de senere år har vi forfulgt den tilgang, at udlændinge uden lovligt ophold placeres på et udrejsecenter, hvor hjemsendelsen afhænger af udlændingens eget initiativ, når det ikke er muligt af tvangshjemsende vedkommende. Vi har fuld forståelse for, at afviste asylansøgere befinder sig i en svær situation, og at de har brug for tid til afklaring efter et endeligt afslag på deres opholdstilladelse. Ikke desto mindre er det dog vores opfattelse, at hvis man vil søge asyl i Danmark, er det i en midlertidig periode.

Så snart der er mulighed for at vende tilbage til ens hjemland, skal man vende tilbage og bidrage med at bygge sit fædreland op. Det har været et af de vigtige tiltag i paradigmeskiftet, som vi indførte, da vi sad i regering. Og derfor er det vigtigt, at vi skaber nogle rammer for afviste asylansøgere, som styrker den frivillige hjemrejse. Samtidig skal der reageres hårdt og konsekvent, hvis udlændinge ikke respekterer myndighedernes endelige afgørelse, hvilket er et stigende problem.

Målet med regeringens hjemsendelsespolitik er at skabe nogle værktøjer for myndighederne, som skal ændre måden, hvorpå der fra myndighedernes side arbejdes med udlændinge, der skal hjemsendes. Den nye hjemrejsepolitik skaber en mere proaktiv proces, hvor myndighederne kommer tættere på udlændingene, som dermed vil møde motiverende indsatser og konkrete redskaber med hensyn til at vende tilbage til deres hjemland. Dette er vigtigt, fordi udlændinge dermed også selv finder en motivation i at være med til at hjælpe med at bygge deres hjemland op.

Med disse ord kan jeg meddele, at Venstre godt kan støtte lovforslaget. Og vi ser frem til, at der kommer nogle positive konsekvenser af lovforslaget, og at man laver yderligere forordninger på det her område for at sørge for, at vi får styrket indsatsen over for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører, der er på vej, er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I Dansk Folkeparti ser vi positivt på lovforslaget her. Vi synes, det er positivt, at man får samlet al lovgivning på området i én lov, og det er positivt, at man har oprettet Hjemrejsestyrelsen i 2019. Det er godt. Der er også gode nye initiativer i lovforslaget. At arbejde med en hjemrejsekontrakt giver virkelig mening, at fokusere på repatrieringsstøtte eller hjemrejsestøtte er også fornuftigt, og at justere klagemuligheden, så man giver folk mulighed for at tænke over deres klage og endog benytte tænkepausen til at tage hjem med ekstra støtte, er rigtig fornuftigt. Det er alt sammen noget, som vi i Dansk Folkeparti også ville have gjort, hvis vi havde haft ministerposten. Det kommer bare 30 år for sent, men bedre sent end aldrig; sådan er det jo.

Den her lovgivning løser ikke alle problemer. Der er stadig væk ting, som vi synes det er sørgeligt der ikke bliver gjort noget ved. Det er fint at tale om hjemrejse, og det er fint at have fokus på at være hjemrejseminister i stedet for at være integrationsminister. Det har vi fuld forståelse for. Men det er så ærgerligt meget ofte i pressen at kunne læse om al den kriminalitet, der udgår fra udrejsecentrene. Jeg taler her særlig om Kærshovedgård, som der på det seneste har været en artikelserie om, hvor vi kan høre om ganske mange kriminelle handlinger i det område. Det er sørgeligt, at man ikke får gjort noget ved det. Det er også sørgeligt, at man ikke har fået oprettet en erstatning for Lindholmplanerne. Dansk Folkeparti har et konstruktivt forslag om at sende folk til Grønland i stedet for, og det kommer snart op her i Folketingssalen. For så undgår vi da i hvert fald den kriminalitet i Kærshovedgårdområdet.

Men der er også andre ting, man kunne gøre noget ved. Måske kunne man gøre det mere attraktivt for kommunerne at gøre en mere aktiv indsats for at få flygtninge hjemsendt. Måske kunne man forhøje det bidrag, kommunerne får fra staten, hver gang de får en flygtning sendt hjem. Man kunne også, som jeg nævnte i mit spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, virkelig tage hjemsendelsespolitik så alvorligt, at man faktisk begyndte at hjemsende til Syrien nu. Det er jo især syriske flygtninge, man har modtaget de seneste år, og der er mulighed for at hjemsende folk. Der er sikre områder i Syrien, i Damaskusområdet, men det vil man så ikke, fordi man ikke vil tale med Bashar al-Assad, og det får bare den her hjemrejsepolitik til at lyde noget hul; så er der måske ikke så meget i det. Det er ligesom med den lov, vi talte om lige før, med integrationsgrunduddannelsen, som man også gerne vil udvide, men som jo altså bare giver mulighed for, at der er flere flygtninge, der så kan blive her, men på et andet grundlag.

Så alt i alt er vi glade for, at man har fokus på hjemrejse og hjemsendelse. Det er super fornuftigt, og det er det, der skal til, for Danmark skal ikke være et indvandrerland, og Danmark skal ikke udsættes for en befolkningsudskiftning. Men man skal bare også føre det ud i virkeligheden i stedet for kun at tale om det, og det er det, vi er lidt bekymrede for. Selvfølgelig vil vi støtte lovforslaget, men vi vil også meget gerne være sikre på, at der rent faktisk kommer noget ud af det, og derfor vil vi høre ministeren, og det håber jeg han kan svare på i sin tale, om vi kan få løbende månedlige statistikker over Hjemrejsestyrelsens arbejde, så vi kan se, præcis hvad der sker på området. Det kunne vi jo få sendt til udvalget, så vi kunne følge meget nøje med i, hvad der egentlig sker.

Men vi støtter lovforslaget, og så håber vi, at det ikke kun er retorik. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og der er lige lidt afspritning.

Den næste ordfører, der allerede er klar, at hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak for det. Før jeg snakker om indholdet i det her projekt, må jeg lige adressere rammen for debatten i dag. I dag diskuterer vi noget, som man vist rolig kan kalde bunkelovgivning – med et pænt ord. Det er sådan lidt alt godt fra havet, der har nogen som helst relation til hjemrejseområdet. Jeg kan godt forstå, at man fremsætter lovgivning sådan, hvis man vil spare tid og indholdet er ukontroversielt; det gør vi hele tiden på skatteområdet, hvor jeg også er ordfører. Men her er der altså tale om en ret omfattende omkalfatring af vores hjemrejselovgivning, og derfor kan jeg lige så godt sige, at SF indstiller til, at det her lovforslag bliver splittet op i sine enkelte dele. For ligesom med de fleste store reformer er der jo dele af det her lovforslag, som umiddelbart virker fornuftige, og så er der dele, som jeg personligt mener bør sendes en tur tilbage på værkstedet.

Helt overordnet set mener jeg egentlig, at intentionen i forslaget og i den her nye lovgivning er sympatisk nok. Altså, når man ikke har ret til at være i Danmark, er det rimeligt nok at forvente, at man også medvirker til sin udsendelse. Og derfor er det som en del af lovgivningen ikke for meget at forlange, at personer, der skal hjemsendes, f.eks. kan kommunikere digitalt. Men det forekommer sådan set også nogenlunde fornuftigt, at der er fuldkommen klarhed om hjemrejsepositionen, og derfor er en eller anden form for aftale mellem myndighederne og privatpersoner om, hvordan det skal foregå, også en god idé. SF kan også finde en vis fornuft i indrejseforbuddet, så myndighederne får en eller anden form for sanktionsmulighed i tilfælde, hvor en person, der burde rejse hjem, blankt afviser at samarbejde.

I forhold til den del af forslaget om bortskaffelse af ejendele er SF enig med regeringen i, at det er vigtigt, at udlændinge, som i princippet bør rejse til hjemlandet, ikke forsvinder fra deres bolig. Dog regner vi med at stille et ændringsforslag til forslaget her om, at børnefamilier skal undtages fra reglen, da børn har brug for en stabil hverdag, og de skal ikke straffes for deres forældres gerninger. Hvis vores forslag går igennem, kan vi formentlig godt støtte den del – det må vi se på.

Så er der det med data fra mobiltelefoner, og det synes vi som udgangspunkt er ret problematisk. Altså, det er en voldsom indgriben i privatlivet, som vi ikke umiddelbart mener står mål med formålet. Der er også muligheden for at fratage folk retten til aktivering og retten til undervisning. I SF mener vi som udgangspunkt, det er vigtigt, at udlændinge integreres, mens de er i Danmark, både fordi det forbedrer deres liv, mens de er her, men også fordi det betyder, at de vender styrket hjem, når de engang skal det, og derfor er vi ikke specielt begejstret for den del af forslaget.

Så er der forslaget om et kontantbeløb for at frafalde en ankesag, som også er blevet debatteret tidligere. Og SF støtter hjemrejseydelsen, også kaldet repatrieringsstøtten, fordi den målrettet understøtter udlændinges evne til at rejse styrket hjem til deres hjemlande, men at støtte et forslag om at betale udlændinge for at frasige sig deres lovsikrede rettigheder kan vi ikke være med til. Det er vigtigt for retssikkerheden, at asylansøgere, der mener at have ret til asyl, får deres sag prøvet ved Flygtningenævnet, og det skal de ikke betales for at lade være med.

Med alt det sagt kommer vi simpelt hen ikke til at kunne stemme for det her forslag, så længe de nogenlunde fornuftige delelementer er bunket sammen med nogle stramninger, der i vores øjne er alt for vidtgående. Jeg håber derfor også, at regeringen vil give plads til nuancer og til os, der kan se os selv i dele af forslaget, men som ikke kan se os selv i hele pakken. Det var, hvad jeg havde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, der får ordet, er hr. Kristian Hegaard, Radikale. Værsgo.

Tak for ordet. Og som serviceoplysning kan jeg sige, at nu kan man så stille spørgsmål til Radikale, hvis man har lyst til det i forhold til det, der var nævnt i starten. Men det, der jo her er tale om, er en ny hovedlov for den situation, hvor en udlænding får en afgørelse om, at der ikke længere er opholdsgrundlag for den pågældende udlænding i Danmark, og at der derfor må ske udrejse til et hjemland eller tidligere opholdsland.

Får man en afgørelse, der resulterer i, at man ikke længere har ophold, så har det selvfølgelig den konsekvens, at man ikke kan have ophold i Danmark. Det skal man selvfølgelig efterkomme, og i sidste ende, efter at alle andre indgribende foranstaltninger er anvendt, kan det selvfølgelig også betyde anvendelse af beføjelser. Den grundintention tror jeg sådan set vi alle sammen står bag og er enige i. Det, der bare er væsentligt, er, at det skal foregå på en måde, der afspejler basal retssikkerhed.

I forhold til det fremsatte lovforslag her, er meget af det jo kendt stof fra den nuværende udlændingelov, som man så bare rykker over i en ny hjemrejselov. Og der er også en række nye initiativer i det. Der er ting, vi bakker op om, men der er også ting, vi ikke bakker op om. Lad mig tage et udpluk af noget af det, som vi finder udfordrende og problematisk i forhold til retssikkerhed.

Det ene er det, jeg var inde på tidligere. Den måde, man i dag strikker meldepligt osv. sammen på, savner simpelt hen sund fornuft, altså at folk skal et bestemt sted hen og angive deres meldepligt. Det kunne tilrettelægges langt mere fornuftigt, nemlig at man kunne gøre det på en lokal politistation, så man måske kunne passe en uddannelse eller et arbejde, mens vi samtidig sikrede personens tilstedeværelse. Det ville være sund fornuft.

Der er også lagt op til nye regler om en såkaldt hjemrejsekontrakt. Normalt, når man har en kontrakt, er det jo noget, man sådan forhandler frem og tilbage, men som flere har været inde på i forbindelse med høringssvarene til det her lovforslag, er de her hjemrejsekontrakter jo noget ensidigt fastsat. Hver gang man sådan taler om motivationsfremmende foranstaltninger i forhold til hjemrejse, er det jo primært pisk osv., der bliver anvendt.

Det tredje, vi finder problematisk, er spørgsmålet om, at hvis man ikke anvender sin ankemulighed, så får man en belønning; en belønning for ikke at anvende det helt almindelige retsprincip, man har, med at anke en forvaltningsafgørelse. Det giver simpelt hen ikke mening. Man skal ikke tjene penge på at fortabe sine egne retsmuligheder, særlig ikke, når vi ser, at der, når sager går videre til Flygtningenævnet, jo er en stor del af de sager, der bliver omgjort. Og når man står i en fortvivlet situation med en afgørelse, der er gået en imod i første omgang, og man bliver vejledt til ikke at anke den, så presser det en unødigt til ikke at bruge de helt almindelige retsmuligheder, man har.

Så er der også nogle overvejelser i forhold til digital kommunikation, hvilket jo umiddelbart lyder ganske fornuftigt og sympatisk at gå over til. Men der har været en lang række overvejelser i høringssvarene om, hvordan man så sikrer, at de personer, der kommer hertil, rent faktisk ved, at man skal gå ind på e-Boks, at det står rigtigt formuleret osv., sådan at man er bekendt med, at det har en retsfortabende effekt, hvis ikke man går derind. Sådan nogle ting skal sikres først, inden man gør det, sådan at man sikrer den fornødne retssikkerhed. Men selvfølgelig er det jo sådan, at hvis man ikke har et nyt opholdsgrundlag, så har det en retsfølge, og det er den intention, der jo altid er i myndighedsafgørelser. Men det skal også bero på den fornødne retssikkerhed.

På baggrund af de her problematiske ting stiller Radikale Venstre sig kritisk over for det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er jo meget sjældent, at jeg har noget at rose ministeren for på udlændingeområdet, og i dag bliver nok heller ikke dagen, hvor de store roser bliver delt ud. Men jeg vil dog alligevel godt starte med at sige, at jeg synes, at ministeren har gjort en enkelt ting rigtigt med det her lovforslag, nemlig at man laver sin egen lov og ikke putter nye ting ind i det kæmpe kludetæppe af en udlændingelovgivning, vi har i Danmark. Jeg vil også gå så langt som til at sige, at vi jo selvfølgelig er enige om, at hvis man ikke har opholdsgrundlag i Danmark, skal man rejse. Så tror jeg bare, vi er meget uenige om, hvad der skal til for at få lov til at få ophold i Danmark, men den diskussion er vist også kendt, og det er uenigheden også.

Det er vist heller ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten ikke støtter regeringens politik om at gøre livet så surt som muligt for flygtninge eller andre personer, der har mistet deres opholdstilladelse, ligesom vi også har mange, mange kritikpunkter til det her kæmpestore lovforslag, som hr. Carl Valentin også kaldte for en bunkelovgivning. Det kan jeg kun være enig i, og det er i øvrigt også derfor, at jeg er glad for, at det ikke er kommet ind i en anden bunkelovgivning, som hedder udlændingeloven.

Men når det er sagt, kan man jo ikke lade være med at tænke, at man fra regeringens side har tænkt, at den her hjemrejselov passer perfekt til de mange mennesker fra Syrien, som nu har fået ophævet deres opholdstilladelse, fordi regeringen som den eneste regering i hele verden vurderer, at Syrien er et sikkert område at rejse til. Syrien er faktisk blevet så sikkert, at de her mennesker bare skal være glad for, at de bliver sendt tilbage til en borgerkrig. De skal også – kan vi forstå på lovforslaget – lade være med at appellere afgørelsen om udsendelse, selv om den muligvis er truffet på et forkert grundlag. For hvis de vælger at acceptere en afgørelse, som muligvis ville blive omgjort i en anden instans, så får de da lige en kontant bonus, og så er den i vinkel, tænker hr. Mattias Tesfaye : Her har du 20.000 kr., du kan hygge dig for i flyet, inden du stiger ud, hvor du så risikerer at blive forfulgt, skudt eller bombet på gaden.

Som det fremgår af lovforslaget, har cirka en femtedel af alle udlændinge i udrejseposition befundet sig i den her udrejseposition i mere end 5 år. I regeringen læser man sig til, at det er ond vilje fra de her menneskers side, men jeg tror faktisk på, at der er en grund til, at de ikke rejser. Jeg tror faktisk på, at det passer, når de siger, at de frygter for deres liv, hvis de bliver sendt retur. Og her er 20.000 kr. altså ikke den store motivation for at tage tilbage til et sted, man er flygtet fra, og hvor man risikerer sit liv, hvis man rejser tilbage.

Det mest kritiske ved regeringens medvirkenbonus, eller hvad vi nu skal kalde det her kontante beløb, er sådan set, at det er ødelæggende for vores retssamfund. Der er jo mange sager, som bliver omgjort i Flygtningenævnet, altså sager, der i første instans er blevet truffet en forkert afgørelse i. De mennesker bliver nu afskåret fra at få den rigtige afgørelse. Hvis man så ønsker, at Hjemrejsestyrelsen aktivt skal arbejde for, at sagerne ikke bliver prøvet i anden instans, ja, så kan vi jo være helt sikre på, at vi får et system, hvor mængden af forkerte afgørelser kun bliver større. Det kan ikke være rigtigt, at vi som retsstat ønsker, at mennesker mod et kontant beløb skal afstå fra at modtage en korrekt afgørelse. Vi skal ikke have en myndighed, der aktivt skal arbejde for, at udsatte personer afstår fra at få den korrekte afgørelse. Det er simpelt hen ikke en retsstat værdigt.

At regeringen med det her lovforslag også mener, at der kan være reel udsigt til udsendelse, alene fordi der er indledt forhandlinger med en diplomatisk forsikring om, at en person ikke vil blive udsat for tortur eller dødsstraf, er jo som at tage en sæk over hovedet i fuldt solskin og påstå, at det er mørkt. Det holder jo ikke en meter. Diplomatiske forsikringer fra udemokratiske stater er bestemt ikke noget, der gør, at vi kan være sikre på, at den person, der er udsendt, ikke sendes til dødsstraf, som jo er i modstrid med menneskerettighederne, og som vi er imod i Danmark. Diplomatiske forhandlinger med udemokratiske stater er altså ikke en sikring af demokratiet eller en sikring af, at menneskerettighederne bliver overholdt, og det kan jeg simpelt hen ikke forstå at regeringen og de partier, der bakker op om det her forslag, vil forlige sig med.

Selv om der med det her forslag lægges op til en skærpelse af fængselsstraffen for brud på opholds- og meldepligten, er det selvfølgelig heller ikke nok for regeringen. Nej, det skal også være sådan, at man, hvis man ikke opholder sig på udrejsecenteret i 3 dage i træk, vil få fjernet samtlige af ens ejendele efter blot en uge. At fratage mennesker, der intet ejer, det eneste, de ejer, hvad end det så er et fotografi af deres børn eller et halstørklæde, som deres bedstemor har strikket hjemme i Damaskus, vil jeg mene er decideret modbydeligt, og jeg mener ikke, at vi kan behandle mennesker sådan i en retsstat.

Nu har jeg brugt min taletid. Der er ellers meget at sige om det her kæmpestore lovforslag. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi ikke kan bakke op om det i Enhedslisten.

Der er et spørgsmål, men inden da skal jeg lige gøre ordføreren opmærksom på, at når man omtaler ministeren, så er det som udlændinge- og integrationsministeren og ikke ved navns nævnelse. Det er bare en serviceoplysning.

Så er der et spørgsmål fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg hører tit Enhedslisten sige det der med, at de bliver sendt hjem til død og ødelæggelse, at systemet tager dem, og at de bliver tortureret og alt muligt. Hvor mange konkrete eksempler har Enhedslisten på, at folk, der er rejst hjem til Syrien, er blevet taget af systemet, er blevet tortureret og dræbt?

Ordføreren.

Jamen altså, vi håber jo ikke, at der er nogen eksempler. De sager, vi taler om, er jo de sager lige nu, hvor folk får frataget deres opholdsgrundlag, og hvor de siger, at de er forfulgte, og vurderer, at det ikke er sikkert for dem at være i Syrien. De rejser jo netop ikke tilbage, fordi der ikke er sikkert; derfor er de jo ikke rejst tilbage.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, jeg kan da godt forstå, at de helst vil blive i Danmark, men det er bare ikke altid, at folk kan det. Jeg kan da godt forstå, at de kæmper med næb og kløer for at blive, og det, at folk så siger, at det er usikkert, og at de frygter det ene og det andet, kan man da ikke fortænke dem i.

Men jeg spørger til de mennesker, som er rejst tilbage, de der 137 mennesker, som er rejst tilbage. Er der ikke sikkert i Syrien for dem? Altså, hvad er det for et erfaringsgrundlag i forhold til de mennesker, der er rejst tilbage, som gør, at man siger, at det er usikkert at rejse tilbage? Altså, jeg hører en masse floskler om, at det tror man, at det mener man. Men den konkrete vurdering af, hvad der er sket for de mennesker, der er rejst tilbage, er jo ikke en del af det, som Enhedslisten står og siger.

Ordføreren.

De mennesker, der er rejst tilbage, er jo rejst tilbage frivilligt ud fra det udgangspunkt, at de kan være sikre i Syrien, og derfor må vi tage for gode varer, at det er de også. De mennesker, vi egentlig taler om her, hr. Lars Boje Mathiesen, er jo de mennesker, som ikke kan vide sig sikre i Syrien – de mennesker, som f.eks. er politisk forfulgte, og som er på den paragraf i udlændingeloven, som hedder § 7, stk. 3, og betyder, at hvis der bare er en lillebitte forbedring i hjemlandet, altså i Syrien, så kan vi fratage dem deres opholdsgrundlag. Og det er egentlig det, vi er modstandere af i Enhedslisten. Vi har sådan set ikke noget imod, at folk rejser tilbage til det land, de er flygtet fra, og derfor er vi også store tilhængere af repatrieringsordningen.

Så siger vi tak til ordføreren. Og så siger vi velkommen til den næste ordfører, og det er hr. Marcus Knuth, Konservative. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg skal prøve at gøre det her kort. Vi synes, det er et rigtig fint lovforslag. Det giver god mening, at det fremover er Hjemrejsestyrelsen, der skal rådgive afviste asylansøgere om hjemrejse. Vi synes også, som jeg nævnte før, at regeringens tiltag for at få visse flygtninge tilbage til Damaskusområdet er rigtig fint; når der er fred i hjemlandet, skal man selvfølgelig hjem igen.

Rent bureaukratisk er det også fint at samle alle regler på hjemrejseområdet i en enkelt lov, som er mere overskuelig. For os Konservative er emnet hjemrejse en fuldstændig topprioritet.

Vi synes også, det er fint, at man gør mere for at få sendt flere hjem, men hvad vi også gerne så – og det kan ministeren måske gøre – er, at man registrerer eller i hvert fald er bedre til at registrere nogle af dem, der rejser ud af landet uden at oplyse, at de har forladt Danmark. Der er desværre for mange, der stadig væk går under jorden, måske rejser til Tyskland eller andre lande og så lever der. Vi er nødt til at have bedre styr på, hvor folk egentlig er henne. Så som sagt er der rigtig mange gode tiltag her.

Det sagt, er det, som jeg også nævnte for ordføreren fra Socialdemokratiet, jo ikke i orden, når man så kigger på nogle af de andre situationer i forhold til hjemrejse. Kærshovedgård har jeg nævnt; der et hul i hegnet, og jeg håber, ministeren, når han kommer på talerstolen, kan fortælle mig, om der stadig væk er hul i hegnet, og fortælle om computersystemet, der ikke virker, og om Mohamed Geele, den såkaldte øksemand, som prøvede at slå Kurt Westergaard ihjel, og som stadig væk ikke er hjemsendt, på trods af at det lykkedes for os at få Said Mansour hjemsendt. Så der er rigtig meget i den virkelige verden at gå i gang med. Det sagt, er lovforslaget, som det ligger her, rigtig fint. Vi håber, det kan få rettet op på nogle af de andre kritikpunkter, jeg er kommet med.

Vi bakker op om lovforslaget, som det foreligger her.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Vores sædvanlige ordfører kunne ikke være her i dag, så jeg har lovet lige at sige et par ord til det her. Det er jo et stort lovforslag, og der er en masse forskellige ting iblandt, og noget af det mener vi faktisk er positivt i det, og så er der også noget, som vi ikke er store tilhængere af. Vi mener, at det her potentielt kan være endnu en lappeløsning, som ikke løser de ting, som man gerne vil løse, i forhold til at der rent faktisk sker en større hjemsendelse ved det.

Jeg vil godt lige slå ned på et af de punkter, som jeg faktisk synes er ganske fornuftige, f.eks. det punkt med, at man kan afbryde straffuldbyrdelsen, hvis man synes, at man kan sende folk hjem. Det synes vi faktisk er ganske, ganske positivt. Så hvis det lykkes SF at dele det her lovforslag op, vil der helt sikkert også være elementer herfra, som vi kan støtte i det lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er lige lidt afspritning, og den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Helt tilbage i 2002 skrev jeg et bidrag til en antologi, som handlede om det indvandringsproblem, som et stort flertal i Danmark på det tidspunkt efterhånden godt kunne se var på vej ud af kontrol, og i det bidrag står der bl.a., at spørgsmålet om at rejse ud af Danmark bør længere op på hele indvandringsdagsorden, f.eks. i de tilfælde, hvor man har boet her i en længere årrække og fundet ud af, at det ikke lige er sagen at leve i en sekulær retsstat eller i et land, hvor man skal forsørge sig selv. Og alt godt kommer jo til den, der venter.

For det her lovforslag er jo et hjørne af problemstillingen, altså de sager, hvor man ikke har grundlag for at opholde sig i Danmark, og hvor man derfor selvfølgelig så bør forlade landet. Men selve det, at vi får sat udrejse mere på dagsordenen, er meget, meget positivt og et skridt i den rigtige retning. Det er jo ikke de sager, hvor udvandringen fra et eller andet land til Danmark har været en fiasko og man bør rejse hjem til sit eget land, som er mere kongenialt, men det drejer sig om mennesker, som ikke har noget grundlag for at være her, og som ikke skal kunne opnå et grundlag for det gennem omgåelse eller fiksfakserier af den ene og den anden slags. Det trækker alt sammen i den rigtige retning, og derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det var slut på ordførerrækken, og så går vi over til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne og Folketingets partier for modtagelsen af lovforslaget, og tak for den debat, der har været i salen her i dag. Jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at der er opbakning til lovforslaget. Det er jo et lovforslag, som indeholder en række nye initiativer, som skal bidrage til, at flere uden lovligt ophold i Danmark rejser tilbage til deres eget land. Det er derudover et forslag om at samle reglerne for udlændinges hjemrejse i en samlet hovedlov netop for, som også Enhedslistens ordfører siger, at undgå, at udlændingeloven bare bliver endnu mere forvirrende, end den i forvejen er.

Når vi flytter reglerne om udlændinges hjemrejse fra udlændingeloven over i den nye foreslåede hjemrejselov, så medfører det samtidig en række ændringer i andre love. Det er bl.a. ændringer i repatrieringsloven og straffuldbyrdelsesloven. Ændringerne i de love er også indeholdt i lovforslaget.

Det er vigtigt for mig og for regeringen, at flere uden lovligt ophold rejser hjem, og vi har derfor inden for det seneste år præsenteret en række tiltag på hjemrejseområdet. Et af de tiltag er, at vi i august sidste år oprettede Hjemrejsestyrelsen, som ligger med sit hovedkontor oppe i Birkerød i Nordsjælland, og som med en mere fast hånd over for udviste kriminelle udlændinge, afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold arbejder målrettet på at få flere til at rejse hjem. Nu tager vi så næste skridt og fremsætter et lovforslag om en ny hjemrejselov.

Med loven ønsker regeringen at samle alle regler på hjemrejseområdet et sted og sikre klare og overskuelige rammer for, hvad der skal ske, når en person meddeles afslag på opholdstilladelse og frem til den pågældendes hjemrejse. Ud over at overføre reglerne på hjemrejseområdet fra udlændingeloven til den foreslåede hjemrejselov foreslår vi også at indføre en række nye initiativer, som gør, at der i hjemrejsefasen skabes et mere strømlinet og transparent forløb, som skal få flere udlændinge til at rejse hjem.

Blandt de nye initiativer er f.eks. indførelse af en bestemmelse om husordener, hvoraf det vil følge, at vi langt hurtigere end i dag fjerner efterladte ejendele fra de udlændinge, der forsvinder fra udrejsecentrene. Der er også et forslag om indførelse af en tænkepause for afviste asylansøgere, så de tager aktivt stilling til deres egen situation og får mulighed for at rejse hjem med en kontant bonus efter afslag på asyl i første instans. Desuden vil vi styrke myndighedernes mulighed for at udlæse data fra de afviste asylansøgeres mobiltelefoner. Vi foreslår også at indføre en mulighed for at afbryde en kort fængselsstraf med henblik på at udsende en kriminel udvist udlænding, obligatorisk digital kommunikation via en e-Boks-lignende løsning, en hjemrejsekontrakt og fastsættelse af en klar retlig ramme for vurderingen af, hvornår en udlænding anses for at medvirke til sin egen udrejse.

Regeringen mener, at vi med indførelsen af en ny hjemrejselov sender et mere klart signal om, at udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark, skal vende tilbage til deres hjemland, og vi sender samtidig et stærkt signal om, hvilke konsekvenser det vil få for udlændinge, hvis de ikke udrejser.

Jeg vil slutte med at sige tak for debatten i dag om de forskellige initiativer i lovforslaget, og jeg medgiver fuldstændig, at det er noget af en mundfuld at skulle kæmpe sig igennem. Det har det også været at udarbejde, men jeg håber, at det for alle involverede om ikke andet vil skabe mere klarhed og mere transparens omkring en proces, som også er både svær for myndighederne, men som jo også er svær for mange af de mennesker, som vi ønsker skal rejse hjem. Tak for ordet.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra hr. Marcus Knuth.

Tak til ministeren, og ministeren kan næsten gætte sig til, hvad jeg vil spørge om; det er selvfølgelig, om der stadig væk er hul i hegnet ved Kærshovedgård, eller om der er kommet styr på det, og derudover selvfølgelig også, om ministeren synes, det er fair at udråbe sig selv som udvandringsminister, når man kan se, at der er massive problemer omkring Kærshovedgård med Mohamed Geele, der stadig væk sidder i Danmark, og med beboere rundtomkring, hvor af dem ifølge B.T. har brugt 150.000 kr. på at købe hund og på at sikre sin ejendom, fordi de her beboere på Kærshovedgård kan vandre ud af et hul i hegnet og stadig væk er i Danmark i stedet for at være blevet sendt hjem.

Ministeren.

Der er ikke hul i hegnet. Det blev selvfølgelig lappet, straks det blev opdaget. Kærshovedgård er jo ikke et fængsel, så de mennesker, der bor der, kan egentlig bare gå frit ud og ind ad porten. Men det er vigtigt at have et hegn rundt om centeret, dels for at kunne kontrollere opholdspligten, dels fordi det ikke er et sted, hvor uvedkommende bare skal vælte ind og ud. Der er også nogle af dem, der bor på Kærshovedgård, der har kontakter ude i det danske samfund, som vi ikke ønsker skal rende rundt inde på Kærshovedgård.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Så kunne vi jo så også læse i, jeg kan ikke huske, om det var i Politiken eller i Jyllands-Posten her i påsken, at rekordfå inden for de sidste par år netop er rejst hjem, også blandt afviste asylansøgere. Det er altså, vil jeg mene, på trods af corona. Så vil ministeren stadig væk mene, at det er i orden at udnævne sig selv som udvandringsminister, når der faktisk er rekordfå, der er udrejst af Danmark?

Ministeren.

Jeg læste godt den artikel. Jeg synes faktisk ikke, at den var helt sand. For det, som avisen har gjort, er, at den har set, hvor mange fra nogle bestemte nationer der er udrejst. Og det er rigtigt, at der f.eks. er færre syrere. Det er, fordi der er markant færre syrere, der har fået afslag på asyl. Så er der til gengæld nogle andre, hvor der er flere, der er udrejst. Og samlet set har vi ikke set noget fald i antallet af afviste asylansøgere i forhold til udrejse, på nær det, der har været påvirket af covid-19-situationen – men ellers ikke.

Så er det fru Marie Krarup.

Jeg har nogle konkrete spørgsmål. Hvornår ser vi en løsning på Kærshovedgårdproblematikken i forhold til kriminaliteten i området? Hvornår får vi en afløser for Lindholm? Vil ministeren overveje at forhøje den bonus, som en kommune kan få, hver gang de hjemsender en flygtning? Vil ministeren sørge for at få en aftale med Assad, så vi rent faktisk kan få hjemsendt flygtninge, der ikke længere har et beskyttelsesbehov? Og vil ministeren sørge for, at vi i udvalget får oversendt en månedlig statistik over Hjemrejsestyrelsens arbejde og succes på hjemrejseområdet?

Ministeren.

Den tidligere regering aftalte med Dansk Folkeparti at etablere et nyt udrejsecenter på den lille ø Lindholm i Stege Bugt, og det er et projekt, vi har aflyst, fordi vi syntes, det var alt for dyrt. Men vi var egentlig enige i intentionen, nemlig at få adskilt dem, der har fået afslag på asyl, og så dem, der er blevet dømt til udvisning. Og vi mener fortsat, at den sidste gruppe skal væk fra Kærshovedgård, og vi vil præsentere en løsning, og det vil også sige et sted, inden sommerferien.

Jeg vil gerne lige vende tilbage til det der med, om man kan hæve bonussen til kommuner, hvis de får flere til at benytte sig af repatrieringsordningen. Jeg har ikke selv tænkt over det, og jeg vil egentlig opfordre spørgeren til at stille det som et spørgsmål til det her lovforslag, for så kan vi få svaret på det rimelig hurtigt. Vi er ikke interesserede i at indgå en aftale med Assad, uden at vores allierede i Europa og Nordamerika på en eller anden måde også er inddraget. Vi kommer ikke til at gå udenrigspolitisk enegang i forhold til borgerkrigen i Syrien. Jeg tror, det er helt afgørende, at Vesten holder sammen dér.

Fru Marie Krarup.

Jeg fik ikke svar på, om man vil oversende en månedlig statistik. Det vil jeg håbe at vi kan få, så vi meget nøje kan følge med i det her, for vi støtter jo fuldt og helt, som jeg sagde i min ordførertale, at man får en mere aktiv hjemsendelsespolitik. Men vi er hele tiden bekymrede for, at det mere er tom retorik, end det er handling, og det viser det jo desværre meget tydeligt, når det drejer sig om Syrien – der vil man gerne tale om at sende folk hjem, men det ender med, at man ikke tør samarbejde med Assad, og det ender med, at man hellere vil give dem en integrationsgrunduddannelse og så give dem et job, og så kan de forresten få lov at blive her. Så vi synes, det er meget, meget vigtigt, at vi kan se, præcis hvad der sker på det her område.

Ministeren.

Jamen jeg er faktisk meget enig med ordføreren. Jeg er selv stor tilhænger af, at politiske diskussioner bliver kvalificeret af rå data, og derfor frustrerer det mig også, når jeg får et spørgsmål fra Folketinget omkring statistik på hjemrejseområdet, at der ofte i svarene fra mig står, at det kræver en manuel optælling. For jeg tænker, at vi lever i 2021, og der burde vi rimelig let kunne trække den statistik. Sådan nogle systemer er der altså ikke opbygget endnu, men det arbejder vi på at opbygge, netop så man kan trække statistik i virkeligheden en hvilken som helst dag og se, præcis hvor mange der er i udrejseposition på forskellige grundlag. Og lige så snart det er på plads, vil jeg også meget gerne sørge for, at der kommer en jævnlig orientering af Folketinget om, f.eks. hvor mange afviste asylansøgere der er i udrejseposition.

Fru Rosa Lund.

I en del af høringssvarene gives der udtryk for stor bekymring over den her udbetaling på 20.000 kr., man kan få, hvis man opgiver sin klageret. Den er vi også meget bekymrede for i Enhedslisten – af flere årsager. En af grundene er præcis det, som Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp skriver i deres høringssvar, nemlig at man kan risikere, at nogle, som har fået en forkert afgørelse, ender med ikke at klage. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at den situation ikke opstår?

Ministeren.

Jamen først og fremmest er det jo noget, folk selv bestemmer. De kan bare sige nej til den kontante bonus, og så vil deres sag helt automatisk blive påklaget til Flygtningenævnet, for det sker nemlig automatisk i dag. I gamle dage var det sådan, at hvis du fik afslag fra Udlændingestyrelsen, så kunne du selv vælge, om du ville klage til Flygtningenævnet, og så var der nogle, som på vej op i flyet, lige før de trådte ind i kabinen, sagde: Hov, jeg klager. Og så skulle vi til at starte en sag op i Flygtningenævnet, fordi de har en klageret. Så besluttede man sig for, at nu påklager vi bare alt automatisk til Flygtningenævnet, så vi kan komme igennem begge instanser. Men vi kan så nu se, at der er nogle nationaliteter, hvor praktisk talt alle får afslag, også i anden instans, altså i Flygtningenævnet.

Hvis man nu skal være helt ærlig, er der nok også en del af dem, der søger asyl i Danmark, der udmærket godt ved, at de ikke har behov for beskyttelse, men som bruger asylsystemet til at kunne få en opholdstid i Danmark. Det synes jeg er uholdbart, og der synes jeg, at man i stedet for bare automatisk at påklage efter første afslag kan lave et vindue, hvor man siger: Nu sætter vi os lige ned og snakker sammen om din sag, og hvis du insisterer på at påklage den, er det helt fint, for vi er et retssamfund. Men der er jo også den mulighed, at de tager imod et tilbud om at rejse hjem og så får 20.000 kr. med.

Fru Rosa Lund.

Men jeg køber slet ikke den præmis, som ministeren sætter, om, at der er nogle, som søger beskyttelse, altså som søger asyl, men i virkeligheden ikke har brug for det. Altså, det er jo en ret gennemgribende og stor ting i en persons liv, i et menneskes liv, at flygte, og jeg synes simpelt hen, at det, ministeren siger, underkender det.

Men jeg vil gerne spørge igen: Har ministeren slet ikke en bekymring for, at de her mennesker, som jo står i meget sårbare situationer, netop fordi de er på flugt, tager imod de her penge, fordi de oplever, at de ikke har noget andet valg, og derfor ender med at stå med en forkert afgørelse? Så har vi jo ikke længere et retssamfund.

Ministeren.

Jeg er ikke bekymret, for jeg stoler på, at det er rimelig kloge og oplyste mennesker, der er i stand til at gennemskue deres egen situation. Jeg ville ønske, at det var sådan, som Enhedslistens ordfører siger, nemlig at alle, der benytter sig af asylsystemet, var flygtninge. Sandheden er bare, at de fleste, der søger asyl – både i Danmark og i Europa – altså får afslag. De er ikke flygtninge, og masser af dem ved det udmærket godt. Men de har måske skullet betale en menneskesmugler for at få plads i en båd over Middelhavet ved at samle penge ind i lokalsamfundet eller i familien og har brugt alle deres penge og står i Danmark med tomme lommer og synes, det er pinligt, og har ikke mulighed for at vende tilbage uden at have noget i lommerne.

Så synes jeg da, det er bedre, at det danske samfund siger: Okay, vi anerkender, at du har brugt nogle penge på nogle menneskesmuglere, så vi sørger for, at du får en kontant bonus, hvis du tager hjem efter første afslag. Det vil være en kæmpe gevinst for det danske samfund, for det er så dyrt for os, når de anker, og vi ved jo, at mange af de sager alligevel ender med, at afslaget bliver stadfæstet, altså fortsat med et nej. Det er i alles interesse, så jeg synes, det er positivt.

Tak. Og så siger vi tak til ministeren. (Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): Selv tak).

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.