Tak. Det er jo meget sjældent, at jeg har noget at rose ministeren for på udlændingeområdet, og i dag bliver nok heller ikke dagen, hvor de store roser bliver delt ud. Men jeg vil dog alligevel godt starte med at sige, at jeg synes, at ministeren har gjort en enkelt ting rigtigt med det her lovforslag, nemlig at man laver sin egen lov og ikke putter nye ting ind i det kæmpe kludetæppe af en udlændingelovgivning, vi har i Danmark. Jeg vil også gå så langt som til at sige, at vi jo selvfølgelig er enige om, at hvis man ikke har opholdsgrundlag i Danmark, skal man rejse. Så tror jeg bare, vi er meget uenige om, hvad der skal til for at få lov til at få ophold i Danmark, men den diskussion er vist også kendt, og det er uenigheden også.
Det er vist heller ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten ikke støtter regeringens politik om at gøre livet så surt som muligt for flygtninge eller andre personer, der har mistet deres opholdstilladelse, ligesom vi også har mange, mange kritikpunkter til det her kæmpestore lovforslag, som hr. Carl Valentin også kaldte for en bunkelovgivning. Det kan jeg kun være enig i, og det er i øvrigt også derfor, at jeg er glad for, at det ikke er kommet ind i en anden bunkelovgivning, som hedder udlændingeloven.
Men når det er sagt, kan man jo ikke lade være med at tænke, at man fra regeringens side har tænkt, at den her hjemrejselov passer perfekt til de mange mennesker fra Syrien, som nu har fået ophævet deres opholdstilladelse, fordi regeringen som den eneste regering i hele verden vurderer, at Syrien er et sikkert område at rejse til. Syrien er faktisk blevet så sikkert, at de her mennesker bare skal være glad for, at de bliver sendt tilbage til en borgerkrig. De skal også – kan vi forstå på lovforslaget – lade være med at appellere afgørelsen om udsendelse, selv om den muligvis er truffet på et forkert grundlag. For hvis de vælger at acceptere en afgørelse, som muligvis ville blive omgjort i en anden instans, så får de da lige en kontant bonus, og så er den i vinkel, tænker hr. Mattias Tesfaye : Her har du 20.000 kr., du kan hygge dig for i flyet, inden du stiger ud, hvor du så risikerer at blive forfulgt, skudt eller bombet på gaden.
Som det fremgår af lovforslaget, har cirka en femtedel af alle udlændinge i udrejseposition befundet sig i den her udrejseposition i mere end 5 år. I regeringen læser man sig til, at det er ond vilje fra de her menneskers side, men jeg tror faktisk på, at der er en grund til, at de ikke rejser. Jeg tror faktisk på, at det passer, når de siger, at de frygter for deres liv, hvis de bliver sendt retur. Og her er 20.000 kr. altså ikke den store motivation for at tage tilbage til et sted, man er flygtet fra, og hvor man risikerer sit liv, hvis man rejser tilbage.
Det mest kritiske ved regeringens medvirkenbonus, eller hvad vi nu skal kalde det her kontante beløb, er sådan set, at det er ødelæggende for vores retssamfund. Der er jo mange sager, som bliver omgjort i Flygtningenævnet, altså sager, der i første instans er blevet truffet en forkert afgørelse i. De mennesker bliver nu afskåret fra at få den rigtige afgørelse. Hvis man så ønsker, at Hjemrejsestyrelsen aktivt skal arbejde for, at sagerne ikke bliver prøvet i anden instans, ja, så kan vi jo være helt sikre på, at vi får et system, hvor mængden af forkerte afgørelser kun bliver større. Det kan ikke være rigtigt, at vi som retsstat ønsker, at mennesker mod et kontant beløb skal afstå fra at modtage en korrekt afgørelse. Vi skal ikke have en myndighed, der aktivt skal arbejde for, at udsatte personer afstår fra at få den korrekte afgørelse. Det er simpelt hen ikke en retsstat værdigt.
At regeringen med det her lovforslag også mener, at der kan være reel udsigt til udsendelse, alene fordi der er indledt forhandlinger med en diplomatisk forsikring om, at en person ikke vil blive udsat for tortur eller dødsstraf, er jo som at tage en sæk over hovedet i fuldt solskin og påstå, at det er mørkt. Det holder jo ikke en meter. Diplomatiske forsikringer fra udemokratiske stater er bestemt ikke noget, der gør, at vi kan være sikre på, at den person, der er udsendt, ikke sendes til dødsstraf, som jo er i modstrid med menneskerettighederne, og som vi er imod i Danmark. Diplomatiske forhandlinger med udemokratiske stater er altså ikke en sikring af demokratiet eller en sikring af, at menneskerettighederne bliver overholdt, og det kan jeg simpelt hen ikke forstå at regeringen og de partier, der bakker op om det her forslag, vil forlige sig med.
Selv om der med det her forslag lægges op til en skærpelse af fængselsstraffen for brud på opholds- og meldepligten, er det selvfølgelig heller ikke nok for regeringen. Nej, det skal også være sådan, at man, hvis man ikke opholder sig på udrejsecenteret i 3 dage i træk, vil få fjernet samtlige af ens ejendele efter blot en uge. At fratage mennesker, der intet ejer, det eneste, de ejer, hvad end det så er et fotografi af deres børn eller et halstørklæde, som deres bedstemor har strikket hjemme i Damaskus, vil jeg mene er decideret modbydeligt, og jeg mener ikke, at vi kan behandle mennesker sådan i en retsstat.
Nu har jeg brugt min taletid. Der er ellers meget at sige om det her kæmpestore lovforslag. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi ikke kan bakke op om det i Enhedslisten.