Til
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Att.: Leo Torp
Foreningen af kommunale social, - sundheds, - og arbejdsmarkedschefer i Danmark takker for
muligheden for at afgive høring i sagen om udkast til forslag til lov om ændring af lov om
integrationsgrunduddannelse (igu) (Udvidelse af målgruppen m.v. for
integrationsgrunduddannelsen).
Foreningen har følgende bemærkninger:
Vedr.
§ 3.
Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der
har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft
folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.
Ændring: ”5 år” ændres til ”
år”
Forslaget betyder således, at opholdsbetingelsen for adgang til et igu-forløb forlænges med 5 år, og at
udlændinge, der efter de gældende regler er afskåret fra at deltage i et igu-forløb på grund af
opholdsbetingelsen på mindre end 5 år, efter forslaget opnår mulighed for at deltage i et igu-forløb, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Dette vurderer foreningen som værende hensigtsmæssigt set ud fra et beskæftigelseshensyn generelt,
samt ud fra erfaringer gjort ift. særligt ikke-vestlige kvinder med mangeårigt ophold i Danmark, der er
afskåret muligheden for et igu-forløb grundet netop længden af deres opholdstid i landet.
I forlængelse heraf, gør foreningen opmærksom på, at der kan være en udfordring i relation til
alderskravet, der pr. gældende lov lyder, at udlændingen skal være under 40 år for at kunne
tilbydes et igu-forløb. Fra praksis er det imidlertid foreningens erfaring, at mange potentielle
kandidater til et igu-forløb er forhindret heri, grundet denne aldersbetingelse. En gruppe af disse
mennesker har brug for opkvalificering, da de er langt fra det danske arbejdsmarked.