Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu). (Udvidelse af målgruppen m.v. for integrationsgrunduddannelsen).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 26.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Med dette lovforslag foreslås det at udvide igu-ordningen, så den også omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i 5-10 år. I Socialdemokratiet er vi varme tilhængere af igu-ordningen, fordi den fungerer rigtig godt. Det har vist sig, at igu-ordningen haft held med at hjælpe flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Vi er desuden rigtig glade for, at den danske model, med arbejdsmarkedets parter, bidrager med at løfte en stor opgave på integrationsområdet i forbindelse med igu.

En af de største udfordringer, der er opstået som konsekvens af den store indvandring fra forskellige mellemøstlige og nordafrikanske lande, er, at relativt få personer fra denne del af verden – i forhold til sammenlignelige grupper – er kommet i beskæftigelse.

Med lovforslaget foreslås det derfor også at styrke den faglige og sproglige opkvalificeringsindsats i forbindelse med igu-ordningen. Omfanget af uddannelse i form af bl.a. amu og sprogkurser udvides derfor med 3 uger, og dermed vil der samlet set være 23 ugers uddannelse i et igu-forløb.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt afgørende, at mennesker kommer i arbejde, både af hensyn til dem selv og deres generelle velbefindende, men også af hensyn til dansk økonomi og vores samfundsmodel. Hele grundlaget for vores velfærdsstat er, at raske rørige voksne borgere bidrager med det, de kan på arbejdsmarkedet, og at så få som overhovedet muligt er midlertidigt på offentlig forsørgelse. Og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Marie Krarup.

Vil ordføreren ikke medgive, at det her forslag vil gøre det sværere at hjemsende flygtninge til deres hjemlande? Og vil ordføreren dermed ikke medgive, at det her er en gennemhulning af det såkaldte paradigmeskifte, der jo var en aktiv hjemsendelsespolitik, som Socialdemokratiet bryster sig af at have overtaget fra den tidligere regering og fra Dansk Folkeparti, og som man jo har lovet at stå på mål for, men som man jo så nu svigter, bl.a. med den her lovgivning, hvor man lader flygtninge omdannes til indvandrere, sådan at de kan blive i Danmark, altså at man dropper muligheden for at sende folk hjem, lige så snart der er mulighed for det?

Ordføreren.

Nej, for det første er igu'en jo ikke nogen socialdemokratisk opfindelse, selv om jeg synes, at det er en fin opfindelse. Men det er jo ikke en socialdemokratisk opfindelse; det er en ordning, der blev etableret under den tidligere regering i fællesskab med arbejdsmarkedets parter. Og jeg synes jo ikke, at man skal se det her som en modsætning til hjemsendelse. Det her er et spørgsmål om, om folk skal arbejde, mens de har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, eller om de skal de være på offentlig forsørgelse, mens de har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Og vi vil jo hellere have, at folk forsørger sig selv, mens de har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Og det er jo det, som det her dybest set drejer sig om.

Fru Marie Krarup.

Ja, men det er jo en snak for den syge moster. For det er jo samtidig en måde at udsætte deres mulighed for at blive hjemsendt på, fordi man kan få lov at blive, hvis man er i arbejde. Så derfor er det jo ikke rigtigt, at det her ikke udvider det antal af folk, som kan blive i Danmark i stedet for at tage tilbage til deres hjemlande. Så den køber jeg ikke, og jeg synes, det er lidt sørgeligt, at man som regering påstår, at man fører en meget stram udlændingepolitik, og at der så tydeligvis er huller rundtomkring.

Ordføreren.

Men det, jeg bare synes er lidt pudsigt ved den kritik, er, at den regering, som fru Marie Krarups parti selv støttede, jo indførte den her ordning. Det er jo ikke Socialdemokratiet, der indførte den her ordning – hvis man nu overhovedet er modstander af ordningen. Og jeg er sådan set ikke modstander af ordningen; jeg synes, det er en god ordning. For jeg synes, at når man står med en, der har en midlertidig opholdstilladelse i Danmark, fordi vedkommende er flygtning og man står med valget mellem, om vedkommende skal forsørge sig selv, eller om vedkommende skal på offentlig forsørgelse, så ville jeg da til enhver tid foretrække, at vedkommende forsørger sig selv og så rejser hjem, når man ikke længere har brug for beskyttelse i Danmark.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Siden indførelsen af igu-ordningen i juli 2016 og frem til november 2020 er der registreret i alt 2.596 aftaler. Det er 2.596 personer, der måske ville have haft en længere og mere besværlig vej ind på det danske arbejdsmarked, eller værre, slet ikke havde været en del af det arbejdende fællesskab – det største fællesskab, der overhovedet eksisterer her i landet, og nøglen til, at man får et vellykket ophold i den periode, man er i Danmark, uanset hvor lang den måtte være.

Skal man tilbage til sit oprindelsesland, hvis der bliver fred der, er det jo helt klart, at man så skal lære noget, der kan bruges aktivt, mens man er her, og man skal også være selvforsørgende, sådan at det er så lille en udgift som muligt for det danske samfund.

Vi ved nemlig, at flygtninge, der kommer til Danmark, uanset hvor længe de skal blive her, skal ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, for jo længere tid de er uden for arbejdsmarkedet, jo sværere bliver det at komme ind. Det gør sig både gældende her, og når de skal tilbage på et tidspunkt, hvis det kommer dertil.

Integrationsgrunduddannelsen er et rigtig godt redskab til at få flere i arbejde og gøre flere flygtninge selvforsørgende og holde de egenskaber ved lige, som ellers ville blive sat på standby, hvis de en dag skal genopbygge det land, de har forladt, og som måske ligger i ruiner. Så er de på lige fod med alle andre og kan bidrage til samfundet, så længe de er her.

Ordningen har vist sig at være usædvanlig succesfuld. Det er derfor, at den så sent som i 2019 blev forlænget til 2022, og det er vi glade for. Da vi i sin tid indførte integrationsgrunduddannelsen, var målgruppen ca. 19.000 personer. Det hang sammen med den store tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Nu er målgruppen som resultat af den tidligere regerings succesfulde opstramninger på hele området reduceret til 8.500 personer, da tilstrømningen er mindre, samtidig med at beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge gennem de senere år er steget. Udfordringerne er dog fortsat store, og derfor giver det også god mening, at vi nu udvider ordningen, så den gælder personer, der har været her i op til 10 år.

Med de ord kan jeg meddele, at Venstre godt kan støtte forslaget.

Der er ingen spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken, som allerede står klar, er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I Dansk Folkeparti er vi imod ordningen. Det har vi været fra begyndelsen, det er vi endnu, og vi er også imod udvidelsen af ordningen. Vi synes, det er sørgeligt, at man har en ordning, hvor man omdanner flygtninge til indvandrere, for man giver flygtninge mulighed for at få en uddannelse, så de kan bide sig fast på det danske arbejdsmarked og dermed udsætte muligheden for at blive hjemsendt.

Det er forkert. Det er imod det såkaldte paradigmeskifte, dvs. en aktiv hjemsendelsespolitik, som vi i Dansk Folkeparti har arbejdet for, og som den nuværende regering af og til bryster sig af at have overtaget, men hvor vi i hvert fald på det område kan sige, at det har man så ikke. Det synes vi er sørgeligt. Vi synes, det er forkert.

Det drejer sig om, at flygtninge er flygtninge, og lige så snart der er mulighed for det, skal de sendes hjem. Hvis man samtidig har ordninger, sådan som vi desværre har, hvor man kan udsætte hjemsendelse, hvis man er i arbejde, så bliver den her igu-uddannelse jo simpelt hen en fabrik, der omdanner flygtninge til indvandrere, som kan blive her i længere tid, og det kan vi simpelt hen ikke være med til. For Danmark er ikke et indvandrerland.

Vi synes også, det er grotesk, at man, når man har gennemgået den her uddannelse og man så ikke får et arbejde, så faktisk kan få ret til dagpenge på dimittendsats. Det er en absurditet, som vi ikke burde have i landet. Vi bør behandle flygtninge som flygtninge og få dem sendt tilbage så hurtigt som muligt. Så Dansk Folkeparti siger nej til det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren, og så er der lige en gang afspritning.

Den næste ordfører, der kan gøre sig klar, er fru Halime Oguz, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til regeringen for at fremsætte dette lovforslag, der skal udvide og forlænge integrationsgrunduddannelsesforløbet. SF støtter lovforslaget, da ordningen har vist sig at være en effektiv vej til varig beskæftigelse blandt flygtninge og familiesammenførte. Vi mener, at det er det helt rigtige at udvide målgruppen, så flere kan få gavn af ordningen, der har vist sig at styrke målgruppens faglige, sproglige og sociale kompetencer samt kendskabet til det danske arbejdsmarked. Alt dette er med til at styrke integrationen, og det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om.

Med lovforslaget udmøntes dele af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. For SF er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter tager et medansvar for integrationen, da vi på den måde opnår gode resultater og får en integration, som virker. Trepartsaftalen er den danske model, når den er bedst, og den har i høj grad vist sit værd i forbindelse med igu-ordningen. På den baggrund kan jeg meddele, at SF støtter dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, men der er en lille afspritningsklud, der venter.

Så siger vi velkommen til fru Samira Nawa, Radikale Venstre, som ordfører. Værsgo.

Mange tak. Igu-ordningen, integrationsgrunduddannelsen, blev etableret tilbage i 2016 og har vist sig at være en rigtig god ordning og rigtig effektiv i forhold til at få mennesker med flygtningebaggrund i beskæftigelse. Derfor er vi i Radikale Venstre også rigtig glade ved det her lovforslag, som udvider målgruppen, således at flere kan få gavn af integrationsgrunduddannelsen. Vi så egentlig gerne, at målgruppen blev udvidet mere, end lovforslaget her lægger op til, så også mennesker over 40 år og dem, der har været i Danmark i mere end 5 år, alle kan få gavn af det. Men helt generelt er det her et eksempel på, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer med aftaler, der involverer alle parter, inklusive regeringen. Det er sund fornuft at udvide igu-ordningen. Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører, der er klar, er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Det er fint at forlænge fra 5 til 10 år, og det er fint at forlænge fra 20 til 23 uger. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at antallet af igu-aftaler falder og falder, også selv om en del af forklaringen er, at antallet i målgruppen falder. Når det er sagt, er der altså også en del mangler i den praktiske måde, igu'en fungerer på. Først og fremmest er der mangler i den formulerede progression i praksis.

Det er fint at udvide ordningen til 10 år, så der er mulighed for at råde bod på fortidens synder, hvor man ikke har gjort nok for at sikre, at de mennesker, det drejer sig om, har kunnet få en opkvalificering. Men jeg tror, det er rigtig vigtigt, at det offentlige melder sig mere på banen med igu-aftaler, specielt inden for sundhedsområdet, socialområdet m.m. I den forbindelse er det vigtigt, at igu-praktikken både i det offentlige og i det private opfattes som en væsentlig del af opkvalifikationen både socialt og fagligt. Det er ikke meningen, at en igu-elev skal gå alene på en arbejdsplads i de tidlige morgentimer, som jeg har hørt eksempler på.

I de bedste udgaver ville en igu-praktik kunne udløse lidt merit ved påbegyndelsen af en egentlig erhvervsuddannelse. Det ville jo være flot. Og ja, der er ingen tvivl om, at det, der kommer ud af det på danskkundskabsområdet, kunne være meget bedre. Så må vi se, om de ekstra 3 uger kan hjælpe her. Det samme kunne også gælde læse-, skrive-, regne- og ikke mindst it-kundskaber. Det er i hvert fald vigtigt at være opmærksom på det ved evalueringen af ordningen.

Men Enhedslisten støtter den her forbedring af igu-aftalen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Konservative. Værsgo.

Tak, hr. formand. Vi synes jo, at det her er et rigtig fint forslag. Igu'en og integrationsydelsen, har været en sjælden succes i en ellers ret svær verden, når det gælder integration i Danmark. Integrationsydelsen har medvirket til, at langt flere flygtninge er kommet ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan bidrage til det danske samfund og dygtiggøre sig selv, inden de skal tilbage til hjemlandet og hjælpe med at bygge det op. Det var jo også os – og når jeg siger »os«, mener jeg overordnet den blå regering – der indførte igu'en, og vi er glade for, at Socialdemokratiet nu vil udvide det gode arbejde.

Jeg hørte Dansk Folkeparti være lidt kritiske over for det her, og jeg vil bare lige understrege, at igu'en jo ikke ændrer et komma ved, at flygtninge skal tilbage til hjemlandet, så snart der er fred. I den forbindelse vil jeg gerne rose udlændinge- og integrationsministeren for det igangværende arbejde med at få syriske flygtninge tilbage til de dele af Syrien, hvor man vurderer, at der er fredeligt nok. Alt andet lige er det jo altså bedre for en syrisk flygtning at have arbejdet i et vist antal år og have dygtiggjort sig som – hvad ved jeg – tømrer eller smed for så at kunne tage tilbage og hjælpe med at genopbygge sit land end at have siddet og lavet absolut ingenting og ene og alene været en byrde for det danske samfund.

Det ændrer selvfølgelig ikke på vores kritik af ministeren og Socialdemokratiet, der jo så samtidig har hævet ydelserne til arbejdsløse flygtningefamilier og gjort det nemmere for andre grupper af flygtninge at blive i Danmark, hvis de har et arbejde. Men i hvert fald ros for det her lovforslag og for at få flere i arbejde, inden de skal tilbage og genopbygge deres hjemland. Tak.

Der er et spørgsmål fra fru Marie Krarup.

Det er jo ikke korrekt, når ordføreren siger, at det her ikke ændrer ved, hvor mange der bliver sendt hjem. Det er klart, at selve igu'en ikke gør det, men det, at folk kommer i arbejde, ændrer på, om de bliver sendt hjem – fordi det er blevet vedtaget, at hvis man er i arbejde, kan man få udskudt sin hjemsendelse. Det er det, der er problemet: at de tilfælde vil vi så få flere af.

Jeg synes, det er sådan lidt grotesk, at Det Konservative Folkeparti ikke kan se, at der er et problem her. Her bruger man så erhvervslivets ønske om arbejdskraft til at undgå at føre den stramme udlændingepolitik, som man selvfølgelig burde føre.

Ordføreren.

Jamen vi ser jo ingen modsætninger mellem asylstramninger på den ene side og samtidig på den anden side at sige, at dem, der er kommet til Danmark, selvfølgelig skal bidrage i den periode, de er i Danmark – både af hensyn til det danske samfund, men også af hensyn til individet, fordi det er sundt at gå på arbejde, og for at man kan dygtiggøre sig, inden man skal tilbage til f.eks. Syrien, til de dele, hvor det vurderes, at der er fredeligt nok.

Alt andet lige, som jeg sagde før, er det da bedre, at man rejser hjem med styrkede kompetencer og har udrettet noget fornuftigt i den periode, man har været i Danmark, i stedet for at have lavet absolut ingenting.

Fru Marie Krarup.

Det ville alt sammen være rigtigt, hvis det var sådan, at man rent faktisk blev sendt hjem, i det øjeblik der var mulighed for det. Men det er sådan, at hvis man er i lønnet arbejde, kan man få udsat sin hjemsendelse. Det er det, der er problemet.

Så derfor er det her er en svækkelse af udlændingepolitikken, som Det Konservative Folkeparti ikke burde stemme for.

Ordføreren.

Jamen jeg sagde jo netop i min ordførertale, at den del af Socialdemokratiets politik, hvor man gør det nemmere at blive i Danmark, såfremt man har arbejde, er vi lodret imod. Men det ændrer jo ikke på det grundlæggende, at mens man er i Danmark, skal man arbejde, man skal bidrage, man skal dygtiggøre sig, og derefter skal man tilbage til sit hjemland.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal starte med at sige, at Nye Borgerlige ikke kan støtte forslaget. Vi mener grundlæggende, at uddannelsen burde ligegyldiggøres, vi skal ikke tage imod flygtninge her i Danmark, og derfor vil uddannelsen også være overflødig. Tilmed er vi meget, meget bekymrede over, at det her er en glidebane, for vi ved, at regeringen med deres parlamentariske grundlag ikke ønsker at sende de her mennesker hjem reelt set, for ellers ville man ikke have vedtaget en lovgivning, der gjorde, at de kunne blive, så længe de var i arbejde. Og det er trist at se, at der er partier, der lægger stemmer til at forbedre en ordning, som gør, at der vil være flere af dem, som vil blive og forblive i landet. Så kan det godt være, at Konservative siger, at det her enkelte lovforslag ikke ændrer noget. Nej, men konsekvensen – konsekvensen – af lovgivningen er, at det bliver lettere for folk at blive i landet. Og vi ved jo ud fra historien, at bliver de i længere tid i landet, kommer de ikke hjem igen. Så Nye Borgerlige kan absolut ikke på nogen måder støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, der er klar, er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. I lighed med Venstre og Konservative Folkeparti mener vi ikke, at det her lovforslag svækker det princip om midlertidighed, som lå bag det såkaldte paradigmeskifte, som trådte i kraft, mens vi var i en fælles regering. Og når det her princip om midlertidighed ikke bliver svækket, synes vi, at det er en fordel, at man gør sig selv nyttig i den midlertidige periode, hvor man er i Danmark, og derfor bakker vi lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og vi vil gå over til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak, og tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget, og jeg er selvfølgelig glad for, at der lader til at være en meget bred opbakning til lovforslaget og dermed også til en udvidelse af integrationsgrunduddannelsen, som vil give flere mulighed for at blive ansat i et igu-forløb.

Den her ordning blev i sin tid skabt på baggrund af et fælles forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening og det daværende LO, som arbejdsmarkedets parter og den daværende regering valgte at tiltræde med trepartsaftalen om bedre integration på arbejdsmarkedet tilbage i 2016.

Derved var der skabt det, som jeg i en anden sammenhæng har kaldt en lille perle i dansk integrationspolitik. Det har jeg kaldt den, fordi den har givet og fordi den fortsat giver mulighed for, at flere flygtninge kommer i gang med et ærligt arbejde. For der er trods navnet tale om en fuldstændig regulær ansættelse på elevløn. Man kommer ud på en arbejdsplads, møder danskere, lærer mere dansk, får et større kendskab til landets normer og vores værdier, og på den måde udgør integrationsgrunduddannelsen en trædesten både til det danske arbejdsmarked og til at kunne fungere i det danske samfund. Med ordningen er de ansatte sikret en løn, der er aftalt i overenskomster, men som altså ligger på niveau med elever og lærlinges, og der er også egentlige rettigheder til uddannelse, f.eks. igennem amu-systemet, og alt det er en del af forløbet.

Det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, udmønter de dele af trepartsaftalen fra december 2020, altså lige før jul, som kræver lovændringer. Forslaget medfører, at ordningen fremover kommer til at omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark i op til 10 år. Indtil nu har ordningen kun omfattet dem, der har været i landet i op til 5 år. Det er forventningen, at det vil øge målgruppen, som pr. 31. december 2019 udgjorde omkring 8.500 personer, til i alt 12.100 personer. Derudover vil omfanget af uddannelser i et igu-forløb stige med 3 uger til i alt 23 uger, altså fra de eksisterende 20 uger.

Jeg er glad for, at vi sammen med fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne før jul fik lavet den her trepartsaftale på trods af en pandemi og travlhed med meget andet. Jeg er glad for, at det lykkedes os at få lavet aftalen og styrke ordningen, og jeg er som sagt også glad for, at der i dag lyder til at være en bred opbakning til lovforslaget, som jo implementerer den her trepartsaftale, som igen er en udløber af en finanslovsaftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet for over et år siden. Tak for ordet.

Der er et par spørgsmål, og det første er fra hr. Marcus Knuth, Konservative. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Vi er jo rigtig glade for lovforslaget, som det står separat her. Men som jeg også sagde fra talerstolen, er jeg bekymret over den anden lovgivning, som Socialdemokratiet har indført, og som netop gør det nemmere at blive i Danmark, hvis man som flygtning har et arbejde.

Kan ministeren garantere, at den anden lovgivning, hvis det er sådan, at man bevæger sig fra en igu og over i arbejdsmarkedet, rent faktisk ikke gør, at der er nogle, som kan blive, som ministeren ellers ville have hjemsendt?

Ministeren.

Folk, der kommer hertil som flygtninge, får jo en midlertidig opholdstilladelse. Når den skal fornys, søger man om at få den fornyet, og så foretager myndighederne en ny vurdering af, hvorvidt man har brug for beskyttelse. Hvis de vurderer, at man ikke har brug for beskyttelse, bliver det automatisk påklaget til Flygtningenævnet, og hvis de stadfæster den afgørelse, bliver opholdstilladelsen ikke forlænget, og så har man ikke nogen opholdstilladelse. Men så har man jo mulighed for at søge en ny. Man har f.eks. mulighed for at søge ind på beløbsordningen eller på positivlisten eller en studieopholdstilladelse eller en au-pair-opholdstilladelse. Der er jo mange forskellige opholdstilladelser.

En af de mange opholdstilladelser handler om, at man, hvis man har været i 2 års uafbrudt beskæftigelse i den samme virksomhed til normale løn- og ansættelsesvilkår, kan få en ny opholdstilladelse på den ordning, så længe man er i den beskæftigelse eller i det ansættelsesforhold. Indtil videre er der ikke nogen flygtninge, der har benyttet sig af den ordning. Jeg ved ikke, om der er nogen flygtninge, der har benyttet sig af beløbsordningen eller positivlisten, men det kan vi jo undersøge. Det er jo nogle langt større ordninger end den her nye erhvervsordning. Men det kræver, at man lever op til betingelserne. Men det er der også nogle flygtninge, der har et helt almindeligt arbejde, der gør, heldigvis.

Så er det fru Jette Gottlieb.

Tak. Jeg vil bare spørge, om ministeren lagde mærke til den lille pointe, der handlede om, at det offentlige måske ikke er alt for gode til at lave igu-aftaler, og om det er noget, ministeren vil kigge på i praksis.

Ministeren.

Jeg bemærkede godt den lille pointe, for når det handler om den her ordning, så er det private arbejdsmarked faktisk bedre til at få oprettet de her uddannelsespladser, end det offentlige arbejdsmarked har været, og jeg har selvfølgelig også været optaget af, at vi både som stat, regioner og kommuner benytter os af integrationsgrunduddannelsen, og jeg tror, at der særlig dér er et større potentiale.

Jeg vil så sige, at når man kigger ned i statistikkerne, kan man se, at det er blevet markant bedre. Der er markant flere kvinder i fag, som typisk vil være i den offentlige sektor, som har benyttet sig af i igu-aftalen, men det tog et stykke tid at få løbet i gang, hvor det på det private arbejdsmarked gik ret hurtigt med at få ordningen i gang.

Fru Jette Gottlieb.

Er det en statistik, som vi kan få del i? For så vil jeg da meget gerne se dem.

Ministeren.

Det er helt sikkert en statistik, Folketinget kan få del i. Ordføreren er også velkommen til lige at komme hen til mig og få et dokument udleveret, men det bedste er nok, hvis jeg oversender det til udvalget, så hele Folketinget får det. Og jeg vil da opfordre alle til, hvis de deltager i forhandlingerne og i andre sammenhænge, lige at huske at spørge de offentlige myndigheder, om de husker, at den her ordning findes, for den er god. Og jeg synes jo, det er lidt pinligt for os som politikere, at det faktisk er den offentlige sektor, der har haltet bagefter.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Formålet med uddannelsen er jo, som jeg forstår ministeren, at folk efterfølgende skal komme i varig, fast beskæftigelse. Hvis flygtninge kommer i varig beskæftigelse og er det i to år, kan de, sådan som jeg forstår ministeren, søge, selv om de får midlertidig opholdstilladelse, om at være her, så længe de er i beskæftigelse. Vil det ikke med ministerens ord også betyde, at der vil være flere, der vil kunne blive i Danmark?

Ministeren.

Det er klart, at hvis flygtninge, som ikke mere er flygtninge, fordi der ikke mere er noget beskyttelsesbehov, får inddraget deres opholdstilladelse, har de mulighed for at søge et nyt opholdsgrundlag. Som jeg sagde før, kan det være en studieopholdstilladelse, så skal man bare selv betale sin uddannelse, eller det kan være på beløbsordningen, og så skal man tjene mere end ca. 430.000 kr. om året. Der er også noget, der hedder positivlisten, som gælder, i forhold til hvis man har en uddannelse, som vi efterspørger, og det kan være ingeniør, sygeplejerske, læge eller it-supporter. Det kan også være, fordi man har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men det kræver, at man har haft beskæftigelse i 2 år.

Det er klart, at jo flere flygtninge, der kommer i arbejde og forsørger sig selv – det er jo statistik – jo flere vil også have mulighed for at leve op til de her erhvervsordninger, det giver sig selv, men så er deres opholdsgrundlag ikke mere knyttet til, at de er flygtninge, så er det knyttet til, at de er en del af det danske arbejdsmarked. Og jeg synes altså ikke, at vi skal tude over, at det heldigvis ser ud til, at beskæftigelsestallene for flygtninge og familiesammenførte går i den rigtige retning. Særlig for kvinderne har vi set en positiv udvikling. Jeg medgiver, at glasset stadig væk er halvtomt, men det er dog værd at glæde sig over en positiv udvikling.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det er rigtigt, det skal man ikke bekymre sig om, hvis man kun tænker på arbejdskraft. Men hvis man som i hvert fald vi i Nye Borgerlige også tænker på, hvad det er for en retning, Danmark som helhed går i, hvilken udvikling vi bidrager til i vores samfund, og hvilken udskiftning af befolkningen der foregår i Danmark, så er det dybt bekymrende, at man her gør nogle tiltag, som forbedrer muligheden for, at man kan blive i Danmark, når man er kommet hertil som flygtning. Selv om Konservative vil påstå, at det ikke sker, er jeg glad for, at ministeren understreger, at det netop er det, der sker med den her lovgivning, altså at man forbedrer mulighederne for, at flygtninge fra ikkevestlige lande kan forblive i Danmark og opnå tilladelse på andre vilkår. Tak for det.

Ministeren.

Jeg vil sige det på den her måde, at jeg synes, det er for simpelt, når man taler om, hvordan udlændinge klarer sig i Danmark, bare at klaske det hele sammen i en stor kasse. Det er rigtigt, at folk, som kommer hertil som flygtninge, på alle de parametre, som jeg lige kan komme på i hovedet, klarer sig dårligere end gennemsnittet af befolkningen: kriminalitet, arbejdsløshed, social kontrol, en masse ting. Men folk, der kommer hertil på erhvervsordningerne, folk, der er her, fordi de lever op til kravene, vi har på vores erhvervsordninger, klarer sig altså typisk markant bedre end alle andre udlændinge, også på nogle parametre bedre end danskere. De er jo ikke på kontanthjælp, de begår mindre kriminalitet, de klarer sig fornuftigt i det danske samfund. Det er også en del af historien.

Så er det fru Marie Krarup.

Jeg synes bare, det er enormt sørgeligt at høre ministeren stå og gøre rede for det her med, at hvis man ikke længere har mulighed for at opholde sig i Danmark som flygtning, kan man bare søge noget andet, og at det egentlig bare er okay, og at Danmark bare skal være glad for det, for så kommer der flere i arbejde. Hvad er det dog for noget uhyggeligt noget! Danmark er jo ikke et indvandrerland, vi skal da ikke have arbejdskraft fra alle ender af verden eller have gjort flygtninge om til indvandrere, der kan blive her for altid. Det synes jeg virkelig er et skråplan, især når man prøver at lade, som om man fører en stram udlændingepolitik.

Så mit spørgsmål til ministeren er: Hvis man vil føre en stram udlændingepolitik, burde man så ikke sige, at når ens opholdsgrundlag som flygtning bortfalder, kan man ikke søge om nye former for opholdsgrundlag?

Ministeren.

Det synes jeg ville være forkert. Nu var 2020 et specielt år på grund af covid-19, men hvis man går lige et år længere tilbage, nemlig til 2019, udskriver vi langt, langt flere opholdstilladelser på erhvervsordningerne, end vi gør til flygtninge. Det skal vi være glade for, for flygtninge er en udgift, og det er heller ikke den mest humanistiske måde at bedrive flygtningepolitik på, for det ville være tættere på konflikterne. Men erhvervsordningerne, folk, der kommer hertil på en erhvervsordning, er altså noget, der styrker dansk økonomi, styrker det danske samfund, og det giver statistisk set ikke de samme integrationsudfordringer, som indvandring igennem asylpolitikken gør.

Jeg synes virkelig ikke, vi skal begræde, at folk lever op til kravene på vores erhvervsordninger og kommer hertil på f.eks. beløbsordningen. Det synes jeg virkelig ikke. Og det skal vi ikke gøre til et udlændingepolitisk problem. Det er tværtimod en del af udlændingepolitikken, som jeg håber Folketinget kan stå sammen om at fastholde. Det er mere end 10.000 opholdstilladelser, vi giver på et normalt år på erhvervsordningerne, og det er folk, der kommer lige ind i dansk økonomi, styrker vores samfund og statistisk set ikke udgør noget integrationsproblem i Danmark. Man vil altid kunne finde en enkelt person, men statistisk set er det folk, der klarer sig rigtig godt i det danske samfund.

Fru Marie Krarup.

Så bare Danmark bliver afviklet under en god økonomi, vil ministeren gerne se på, at Danmark bliver afviklet. Det synes jeg er uhyggeligt. Det, man gør med det her, er, at man opretter en mekanisme til at omdanne flygtninge fra at være flygtninge til at være indvandrere og kunne blive her måske for altid. Det er forkert, og det er det, som vi i Dansk Folkeparti har arbejdet med arme og ben på at ændre. Vi har ønsket at lave en aktiv hjemsendelsespolitik, så flygtninge kommer hjem, lige så snart det er muligt, og det modarbejder den nuværende regering med den her ordning, og det synes jeg er sørgeligt.

Ministeren.

Jeg synes, det er helt skævt. En syrisk statsborger er i Danmark, får inddraget sin opholdstilladelse, fordi vedkommende ikke mere har brug for beskyttelse, og hvis personen, som vi kan sige er sygeplejerske, så søger en opholdstilladelse på positivlisten og lever op til kravene – hun har et job som sygeplejerske, hun lever op til kravene, fordi sygeplejerskestillingen står på positivlisten, fordi vi mangler sygeplejersker – så skal hun da have en opholdstilladelse, der er knyttet til den stilling. Det giver da god mening. Det giver da slet ikke mening at sige, at vi har en positivliste for alle verdens borgere undtagen syrere.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.