Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser. (Bedre rammer for ordblinde på efterskoler og elever med funktionsnedsættelser m.m. i de gymnasiale uddannelser).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 26.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jens Joel. Velkommen.

Tak for det, formand. Vi ved, at ordblindhed ikke behøver at være en bremseklods for at komme godt igennem skole og uddannelse, men vi ved også, at virkeligheden derude er, at rigtig mange med ordblindhed kæmper en hård kamp hver dag på deres uddannelser med rent faktisk at få gennemført det, som er lidt nemmere for dem, der ikke har udfordringen. Det er baggrunden for, at vi har lavet en række tiltag på ordblindeområdet. Vi har faktisk 2 år i streg nu lavet pakker af initiativer for at hjælpe, fordi det er vores overbevisning, at hvis man skal gøre noget, som reelt set skaber lige muligheder, er man også nødt til i en vis grad at behandle folk forskelligt og tage hensyn til de udfordringer, de har.

I dag behandler vi et lovforslag, som udmønter to af de initiativer, vi blev enige om med den seneste indsats på ordblindeområdet. Det er for det første lettere adgang til ordblindeefterskoler. Det er jo et forslag, der retter sig mod at hjælpe økonomisk med et tilskud til at nedsætte egenbetalingen, altså sikre, at det bliver økonomisk mere overkommeligt. Det er selvfølgelig, fordi der for nogle ordblinde vil være en ekstrem gevinst ved at komme på en ordblindeefterskole, hvor man oplever, at alle de andre elever på skolen, alle de andre unge, som man får et fællesskab med, også har nogle af de samme udfordringer og har kæmpet nogle af de samme kampe, og de kan måske også hjælpe hinanden med at komme igennem de næste. Det fællesskab vil vi gerne give flere unge med ordblindhed mulighed for at være en del af.

Derudover vil vi gerne give mulighed for at oprette klasser med forlængede uddannelsesforløb på de gymnasiale uddannelser for unge med særlige behov eller udfordringer. Man tager jo mange hensyn på tværs. Uden sammenligning i øvrigt har vi Team Danmark-klasser for nogle af dem, der er rigtig gode til sport; man kan godt se, at de skal være lidt længere om at klare deres ungdomsuddannelse, fordi de har travlt med noget andet, og den mulighed skal man selvfølgelig også have, hvis man har udfordringer og så at sige starter på et par point under nul, når man går i gang med sin ungdomsuddannelse. Så for at tage hensyn vil vi gerne gøre det muligt at forlænge, og det kan man godt under nogle omstændigheder i dag, men ved at give mulighed for, at man kan samle nogle af de her elever i klasserne, kan man også kvalificere den pædagogiske indsats og målrette den mod nogle af de unge menneskers behov og udfordringer.

Så det er baggrunden for det, som vi behandler i dag, nemlig et forslag med to initiativer, og det håber jeg i sagens natur der vil være bred opbakning til, for det er min erfaring, at Folketingets partier generelt set er glade for og indstillet på at yde en ekstra støtte til unge med ordblindhed som udfordring.

Der er en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har stor sympati for forslaget. Jeg har faktisk undret mig lidt over, at Dansk Folkeparti ikke er med i aftalen og ikke har været indkaldt til forhandlinger om den, men mit spørgsmål går på noget andet, nemlig de her klasser i gymnasiet. Det er et rigtig fint tiltag – det ser i hvert fald sådan ud på papiret – men det, man måske kan være lidt bekymret for, er, at der vil være elever med mange forskellige læseproblemer, der vil være samlet et sted, læseproblemer, som ikke alle sammen skyldes ordblindhed, men kan skyldes andre ting, og er der så en lærer, der vil kunne klare alle de forskellige udfordringer? Det er også noget, der bliver gjort opmærksom på i høringssvarene.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvad man vil gøre her specielt for at undgå, at der bliver oprettet nogle klasser, som i virkeligheden ikke kommer til at være til alles fordel, for der er meget stor forskel på de forskellige funktionsproblemer, elever kan have.

Ordføreren.

Jeg forstår godt spørgsmålet, og jeg tror sådan set, at det er en af grundene til, at vi lægger den her mulighed ud. Det handler jo om, at man ude på skolerne skal vurdere det. Man kan sige, at den støtte, som en elev har krav på og mulighed for at få på grund af sin udfordring, findes jo allerede i dag. Derfor kan man sige, at når der bliver mulighed for at lave de her særlige klasser, skal de selvfølgelig kun laves dér, hvor det kan give en pædagogisk gevinst. Det vil sige, at man ikke partout skal proppe unge mennesker sammen i en klasse og udskille dem, hvis de faktisk ikke får gavn af at få et særligt forløb.

Det er baggrunden for, at det i høj grad også er en decentral beslutning på uddannelsesinstitutionerne at vurdere, om det giver mening – altså, både om elevgrundlaget er der, men også om de elever, det rent faktisk handler om, vil have gavn af at komme i et særligt forløb. Der vil også være ordblinde, tror jeg, som vil ønske at fastholde tilknytningen til de almindelige klasser, om man vil, altså til den klasse, de ellers ville gå i. Det skal man selvfølgelig også have respekt for, for det er jo heller ikke alle ordblinde, der er ens. Derfor er det et tilbud og ikke en løsning, der bliver trukket ned over hovedet på de unge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Venstre, fru Maja Torp. Velkommen.

Tak for ordet, formand. I dag er det at være ordblind ikke forbundet med de samme svære udfordringer og den samme sociale stigma, som det var tidligere – heldigvis. Men dermed ikke sagt, at det er en dans på roser at være ordblind – snarere tværtimod. For for de fleste ordblinde vil det nemlig være en udfordring at komme igennem selv en simpel tekst og at læse korrektur på den, endda på noget så kortfattet som en sms-besked.

Men selv om det set gennem den ordblindes øjne kan være svært at få bogstaverne til at blive på deres pladser, er der nok ikke længere mange, der vil hævde, at ordblinde må tage plads på samfundets bageste række, fordi de er ubegavede. Sagen er nemlig, at ordblinde i dag kan blive alt lige fra skuespillere til akademikere, ja, endda også gruppeformand i Venstre. Til dem, der ikke måtte vide det, er Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, jo ordblind, men det holder ham bestemt ikke tilbage, skulle jeg hilse at sige.

At vi er nået dertil, hvor vi er, og har lagt fordommene på hylden, har været en lang og sej kamp, og den positive udvikling skal vi naturligvis holde fast i – så meget desto mere, fordi vi ikke er i mål endnu. Konkret betyder det, at vi skal blive ved med at afsætte ressourcer til de ordblinde og til deres familier. For selv om vi ganske vist er nået langt og gradvis har fået manet fordommene jorden, er det stadig væk hårdt at være ordblind, specielt når man er barn og ung.

Forestil jer bare, hvordan det må være at sidde på skolebænken med ordblindhed som f.eks. en 13-årig med teenagetvivl og en angst for at blive valgt som den næste i rækken til at komme op og læse dagens tekst op i dansk. For man ved jo udmærket godt, at når turen kommer til en selv, så er der en fare for, at det kan være svært at fremstamme ordene, og man risikerer at blive til grin. Det må være mildest talt en ubehagelig oplevelse, og jeg kan godt forstå, hvis ordblindes selvværd og selvtillid kan lide et knæk i turen igennem uddannelsessystemet.

Af samme grund er Venstre stærkt optaget af at give ordblinde og deres familier et solidt grundlag for at få nogle faglige succesoplevelser. At Venstre er optaget af at hjælpe ordblinde burde også være en kendt sag, hvis man eksempelvis tænker på vores støtte til Netværkslokomotivet, som jo er et virksomhedsnetværk, der hjælper ordblinde med at blive bedre til at læse og skrive.

Derfor er vi også forbavsede over, at regeringen ikke inviterede os med til de her forhandlinger, som danner grundlag for det lovforslag, som vi behandler her i dag. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at det vil være hensigtsmæssigt for slet ikke at sige god stil, hvis regeringen fremover griber hen over midten og tager fat i Venstre og de andre borgerlige partier – både af hensyn til at få de gode input og med et formål om at sikre de brede flertal på så vigtige områder.

Med det sagt er vi glade for, at regeringen i hvert fald med det her forslag er kommet frem til nogle rigtig fornuftige initiativer, som Venstre kan støtte op om.

Her på falderebet vil jeg dog lige bemærke, at Venstre er ret uforstående over for, at regeringen ikke har villet sikre bevillingen til Netværkslokomotivet, som jeg nævnte før, for der er tale om et netværk, som igennem mere end 20 år har gjort en mærkbar og dokumenteret forskel for både ordblinde og de virksomheder, der har ordblinde ansat. Og i forlængelse heraf vil jeg gerne understrege, at selv om vi mener, at de initiativer, som lovforslaget her sigter på, er gode, skal de jo ikke ses som en erstatning af Netværkslokomotivet, men derimod som et supplement. Sagen er nemlig, at der er behov for en bred indsats for de ordblinde, og af samme grund nytter det jo ikke, at regeringen giver med den ene hånd og tager med den anden.

Så alt i alt er der ros til regeringen for lovforslaget, men ris for processen op til fremsættelsen og for, at Netværkslokomotivet ikke er blevet prioriteret. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marie Krarup. Velkommen.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har altid været interesseret i at gøre noget for de svage, for de handicappede og også for de ordblinde. Derfor er vi faktisk lidt ærgerlige over, at vi heller ikke er blevet inviteret til de her forhandlinger, som vi sikkert ville have kunnet bidrage positivt til. Så det er vi lidt forundrede over.

Men vi støtter forslaget. Vi vil rigtig gerne være med til at hjælpe ordblinde elever, både på efterskoler og i gymnasiet. Som jeg sagde før i mit spørgsmål til ordføreren for Socialdemokratiet, mener vi, det er meget vigtigt, at man følger med i, hvad det er for nogle indlæringsproblemer, de har. Der kan være meget stor forskel, og det er ikke altid den samme medicin, der er brug for. Så der er brug for, at man holder nøje øje med, præcis hvad der virker over for hvem, og er i stand til at handle på baggrund af en mere individuelt tilrettet analyse.

Men vi synes, at initiativerne er fornuftige. Vi er lidt i tvivl om finansieringen. Det vil vi spørge ind til under udvalgsbehandlingen, for vi forstår ikke helt, hvor pengene kommer fra, og om de egentlig i virkeligheden bliver brugt flere gange. Men generelt ser vi positivt på forslaget. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og også tak for at gøre talerstolen klar til næste ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at vores ordfører desværre ikke kan holde talen, så jeg har lovet hende at læse hendes tale op.

Alle børn og unge skal have gode uddannelsesmuligheder i Danmark. Desværre ved vi, at børn og unge med handicap har langt sværere betingelser for at få en uddannelse. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at en ud af tre 18-årige med en psykiatrisk diagnose eller et handicap ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Vi svigter de børn og unge, og det er ikke godt nok. Vi kan og skal gøre meget mere, end vi gør i dag.

Med lovforslaget, vi behandler i dag, tager vi et skridt i den rigtige retning. Vi giver bedre adgang til ordblindeefterskoler, og vi giver mulighed for at oprette klasser med forlænget uddannelsesforløb på gymnasier. Især muligheden for at oprette klasser med forlænget uddannelsesforløb har vi i SF kæmpet for længe. Der er gode eksempler på gymnasier som Mariagerfjord Gymnasium, Kalundborg Gymnasium og Nørresundby Gymnasium, som allerede har hele klasser med elever med forlænget uddannelsesforløb. Så det er i den grad på tide, at lovgivningen følger med.

Hvad der til gengæld mangler, er finansieringen. Det er ikke gratis for skolerne, bare fordi den samlede undervisningstid ikke ændres. Vi ved fra Mariagerfjord Gymnasium, at deres klasser med visiteret hf koster dem omkring 700.000 kr. om året pr. klasse. Det har krævet fondsmidler og ellers at skrabe midler sammen alle de steder, hvor det er muligt. Men det er ikke en holdbar vej.

Klasserne på de nævnte gymnasier bliver ikke understøttet økonomisk, fordi der er tale om andre diagnoser end asf. Har man adhd, angst, lettere autisme eller andre diagnoser, tæller det ikke. Vi ved fra Mariagerfjord Gymnasium, at de har stor succes med deres klasser. Eleverne gennemfører gymnasiet og kommer videre i uddannelsessystemet. Det er unge mennesker, som uden det tilbud sandsynligvis ikke havde fået en ungdomsuddannelse.

For SF er det fuldstændig afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at fjerne de benspænd, der gør, at unge med handicap ikke får en uddannelse. Det er afgørende, at vi foretager de nødvendige investeringer, og vi ved endda, at ud over at give livsmuligheder til det enkelte menneske kan investeringerne betale sig for samfundet og tjene sig ind på den lange bane.

Ministeren har sammen med uddannelses- og forskningsministeren skrevet en bog om, netop hvordan Finansministeriets regnemodeller overser de økonomiske gevinster, som findes i at investere i børn og unge. Det gælder alle børn og unge, men det gælder i særdeleshed for børn og unge med handicap.

I SF ser vi frem til de kommende forhandlinger om både inklusion i folkeskolen, stu og taxametersystemet for ungdomsuddannelser. Det er vigtige forhandlinger, hvor vi kan sikre, at børn og unge med handicap får bedre uddannelsesmuligheder. Med det sagt kan jeg sige, at vi i SF støtter lovforslaget. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kan ikke se Radikale Venstres ordfører i salen, men til gengæld kan jeg se, at Enhedslistens ordfører står på spring, så jeg siger hermed velkommen til hr. Jakob Sølvhøj.

For tusindvis af børn, unge og voksne er ordblindhed en barriere for at uddanne sig, men det er heldigvis en barriere, der kan overskrides, hvis man får den rigtige hjælp og støtte. Derfor er det vigtigt, at vi opsporer ordblindhed tidligt, så støtten kan iværksættes så hurtigt som muligt, og vi skal sørge for, at der overalt i vores uddannelsessystem er støtte til rådighed, så mennesker med ordblindhed får de samme muligheder for at uddanne sig som alle andre.

Med lovforslaget her har vi jo så særlig fokus på efterskolerne og gymnasierne. Mange efterskoler har længe arbejdet systematisk med at støtte elever med ordblindhed, og som man også kan se af lovbemærkningerne, er der i dag en snes efterskoler, som er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, som er målrettet ordblinde elever. Med lovforslaget her indfører vi en ekstra tilskudsmulighed, og det kan forhåbentlig bane vej for, at flere unge med ordblindhed kan få et efterskoleophold.

På gymnasieområdet åbner vi med forslaget for at supplere de allerede gældende bestemmelser om forlængede uddannelsesforløb med en mulighed for at oprette selvstændig hold, vel at mærke, vil jeg godt understrege – også på baggrund af de bemærkninger, der allerede har været – som et tilbud til de unge.

Jeg har også noteret mig, at der i høringssvarene udtrykkes bekymring for, om den ændrede lovgivning vil medvirke til at ekskludere elever med ordblindhed, og jeg kan sådan set godt forstå, at bekymringen findes, og derfor synes jeg bare, at der er grund til at understrege, at elever med ordblindhed naturligvis ikke vil være forpligtet til at vælge et selvstændigt hold, og at de heller ikke under nogen omstændigheder må føle sig presset til at vælge et særskilt forløb. Den nødvendige hjælp skal naturligvis stilles til rådighed – også i de almindelige klasser – for de elever, der vælger det, og jeg synes, at Danske Handicaporganisationer skriver det rigtigt i deres høringssvar, når de skriver, at det er vigtigt, at de elever, der vælger en klasse med et særligt tilrettelagt forløb, oplever, at de indgår på fuldstændig ligeværdig vis i skolens liv. Det er vigtigt, at eleverne bliver inkluderet.

Jeg synes også, at der, når man kigger høringssvarene igennem, er grund til at bemærke, at der fra flere steder er en vis beklagelse over, at det kun er efterskolerne og gymnasierne, der tilgodeses, så derfor vil jeg for en god ordens skyld sige, at vi i Enhedslisten synes, at det er rigtig vigtigt, at man styrker indsatsen i forhold til elever i grundskolen – ikke bare dem, der vælger efterskolevejen, men også elever i folkeskolen. Vi synes, der er et stort behov for at forbedre mulighederne for ordblinde, der går på den forberedende grunduddannelse. Det var et af de temaer, vi også havde oppe i finanslovsforhandlingerne, i forbindelse med SBS-støtte til eleverne på fgu'en.

Så derfor vil jeg bare sige, at jeg deler ærgrelsen med de høringsparter, som skriver: Det er ærgerligt, at det ikke også blev vores uddannelsesområde. Til gengæld vil jeg sige, at det, vi gør, på ingen måde står i modstrid med at gøre noget på andre områder, og jeg håber, at de fine initiativer, vi nu tager her på efterskoleområdet og gymnasieområdet – der er allerede andre initiativer – også vil bane vej for yderligere initiativer, så dem, der efterspørger noget mere i folkeskolen, og dem, der efterspørger en stærkere indsats på fgu'en, også snart vil opleve, at der er en interesse for det, og at vi også her i Folketinget finder penge til at styrke vilkårene for ordblinde på de pågældende områder.

Så skal jeg afslutningsvis overbringe en hilsen fra Radikale Venstre. Marianne Jelved har bedt mig om at sige, at De Radikale også støtter forslaget her.

Tak for det til Enhedslisten, og der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg holder også indlægget her på vegne af vores ordfører, Mai Mercado, og det gør forhåbentlig ikke indlægget mindre spændende.

Det lovforslag, vi taler om her, er jo to initiativer, som regeringen forhandlede med sine støttepartier i efteråret, der skal gavne ordblinde elever. Det er selvfølgelig enhver regerings privilegium at indgå politiske aftaler med, hvem man vil, men vi havde selvfølgelig gerne set, at ministeren havde søgt det brede samarbejde i Folketinget. Her minder jeg om en reklame, jeg selv husker fra Socialdemokratiets valgkamp, hvor man havde sådan nogle billeder af scrabble med forskellige partibogstaver, der skulle vise, at man ville lave aftaler på kryds og tværs, men det kræver jo nu engang, at man rækker hånden frem til f.eks. de blå partier. Det skete jo så ikke her. Det havde sendt et godt signal om, at vi i fællesskab på tværs af Folketinget kunne stå vagt om at sikre ordblinde børn og unge en bedre hjælp end den støtte, de får i dag.

Vi bakker således op om muligheden for, at flere elever kan komme på ordblindeefterskole. Et forløb på en ordblindeefterskole er med til at løfte rigtig, rigtig mange elever. Det kan være den særlige hjælp til at tage et ordentligt ryk fagligt fremad, som kan være med til at åbne mange flere uddannelsesdøre for eleven senere hen i livet.

Det sociale fællesskab er naturligvis også vigtigt. At være ordblind blev i gamle dage stigmatiseret med, at man måtte have andre problemer end det, men det er jo selvfølgelig ikke tilfældet. I dag har mange ordblinde desværre stadig væk mødt nogle af de selv samme fordomme på deres vej, og der mener vi, at det hjælper at være en del af et fællesskab med mange andre, som har haft nogle af de samme oplevelser. Derfor bakker vi varmt op om ordblindeefterskolerne, som der i dag findes omkring 20 af.

Vi bakker også op om et nyt tilskud til nedsættelse af egenbetalingen for elever på ordblindeefterskoler, fordi det vil kunne sikre en lettere adgang for flere elever.

Tilsvarende bakker vi op om lovforslagets andet punkt: at give mulighed for at oprette klasser med forlængede uddannelsesforløb. I dag er det allerede en mulighed i lovgivningen at oprette forlængede uddannelsesforløb, typisk et år ekstra, f.eks. stx på 4 år i stedet for 3 år. Men med lovforslaget skabes der mulighed for at lave selvstændige klasser med selvstændige hold, og det kan gøre det endnu lettere for gymnasierne at lave uddannelsesforløb for elever, der er ordblinde, når nu det er muligt at lave hele klasser.

Konservative bakker op om lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Der er blevet sagt rigtig meget godt om det her lovforslag. Dysleksi eller ordblindhed er jo noget, som der desværre er mange børn der lider af, og de har det nogle gange rigtig svært i skolen. Jeg er selv skolelærer, og jeg har også mødt de her børn ad flere omgange, og det kan være en kæmpestor udfordring, man skal overvinde.

Jeg bider mærke i, at det her lovforslag er meget snævert. Jeg tror, det er Danmarks Lærerforening, der nævner det. Det adresserer helt konkret ordblindeefterskoler og så det her med muligheden for oprettelsen af de her klasser med forlængede uddannelsesforløb. Det, jeg også bider mærke i, er, at både Danmarks Lærerforening, men også Dysleksiforeningen faktisk problematiserer nogle af tingene i lovforslaget, og derfor har jeg lige et par spørgsmål her i udvalgsbehandlingen, som jeg skal have svar på, før vi endeligt kan tilkendegive, om vi støtter det her lovforslag.

Men jeg vil bare sige, at en god indsats for at sikre, at alle børn, som har udfordringer, kan blive hjulpet rigtig godt på vej, uanset om det er dysleksi eller det er andre udfordringer, byder vi altid meget velkommen i Nye Borgerlige.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke, at ordføreren fra Liberal Alliance er til stede i salen, og dermed er det blevet tid til at byde børne- og undervisningsministeren velkommen på talerstolen.

Tak for det. Det er svært ikke at smile med den opbakning, der er til det her forslag fra alle Folketingets partier. Selvfølgelig er der mulighed for at få afklaret spørgsmål undervejs henset til det, Nye Borgerlige sagde. Der er også flere andre, der har sagt, at der var nogle andre ting, de også gerne ville på det her område, og det håber jeg da så sandelig også. For jeg er nemlig kommet til – eller jeg er rettere sagt ikke kommet til det, for det er bestemt gjort bevidst – at afgive det løfte, at jeg, hvert eneste år jeg får lov til at have det privilegium at være undervisningsminister, vil lave en ny ordblindepakke. Når jeg har gjort det på den måde, er det selvfølgelig, fordi ordblindeområdet simpelt hen trænger til, at vi vedholdende og igen og igen vender tilbage til det og får afsat flere ressourcer og får gjort det endnu bedre.

Da min rigtig gode kollega hr. Mattias Tesfaye, som nu er udlændinge- og integrationsminister, blev valgt ind i Folketinget, var det første forslag, han nogen sinde fik igennem – i forbindelse med det års satspuljeforhandlinger under den tidligere regering – at det blev obligatorisk at blive testet i 3. klasse. Efter at det forslag er blevet vedtaget, er det sådan, at der i dag heldigvis er langt flere, vi fanger. Det vil sige, at vi simpelt hen får mulighed for at give den støtte og hjælp, der skal til. Det viser jo bare, at de her forslag virker, og hvis vi bliver ved med at være vedholdende, tror jeg sådan set, at vi kan komme et sted hen, hvor børnene vil opleve, at de udfordringer, der er med ordblindhed, faktisk er noget, vi kan give den helt relevante støtte omkring. Det er bare for at sige til alle dem, der siger, at vi skal mere: Ja tak! Det gør forhandlingerne meget, meget nemmere, når vi når til næste ombæring.

Men tusind tak for en god debat i dag, og tak til de partier, der bakker op. I virkeligheden kan man sige, at princippet for det her er ret enkelt. Altså, hvis mennesker skal behandles lige og skal være lige, skal de behandles forskelligt. Vi har brug for forskellige ting, og derfor skal der selvfølgelig være det princip gældende overalt i vores undervisningssystem, at alle elever, uanset hvad de kommer med, skal kunne finde deres plads i fællesskabet, hvor de både føler sig set med de udfordringer, de kan have, og føler sig påskønnet. Hvis den plads ikke er der til et barn, har vi fejlet som samfund, og så skal vi kunne gøre det bedre. Det gør sig gældende for dem, der elsker praktiske fag, kreative fag eller boglige fag; dem, der lærer bedst ved at røre; dem, der lærer bedst ved at gøre eller bedst ved at høre eller læse. Vi opfatter og lærer verden at kende på forskellig vis, og det gør sig selvfølgelig også gældende for ordblinde. Elever skal behandles forskelligt, hvis de faktisk skal kunne være lige.

Ordblindhed hos elever bliver stadig, selv om vi er kommet rigtig langt, ofte opdaget for sent. Der er stadig et kæmpe efterslæb efter alle de år, hvor man ikke testede pr. automatik. Det vil sige, at støtten og vejledningen bare ikke har været god nok igennem skoletiden, og det betyder, at man kan have fået en rigtig bumlet vej igennem skoletiden og i forhold til at skulle tage en ungdomsuddannelse og videre frem. Jeg ved – og det siger forskningen jo også – at vi med den rigtige støtte kan få ordblinde til at klare sig næsten lige så godt som alle andre.

Nu var der en, der tidligere her sagde, at Venstres gruppeformand er ordblind. Det er fru Marianne Jelved også og har stået frem med det. Og gudskelov for dem, der sætter ansigt på og står frem, for jeg tror, det betyder rigtig meget at vide, at man selvfølgelig kan blive minister, selv om man har udfordringer med ordblindhed. Fru Marianne Jelved er i øvrigt også dansklærer. Det er bare for at sige, at selv med ordblindhed i bagagen og selv i den tid, som fru Marianne Jelved er rundet af, har det kunnet lade sig gøre at kæmpe sig frem til at blive først dansklærer og siden minister. I dag er støtten og hjælpen heldigvis blevet meget, meget bedre, og det skal selvfølgelig bane vejen for, at alle unge mennesker kan udleve deres drømme på lige vilkår, også dem, som slæber ordblindhed med sig i bagagen.

Allerede i 2019 præsenterede regeringen de første fire initiativer i forbindelse med ordblindhed. Der styrkede vi den tidlige opsporing og den tidlige indsats i forhold til ordblinde elever i folkeskolen, så til dem, der har spurgt om, hvor folkeskoleforslagene er henne, vil jeg sige, at de allerede kom i 2019. Og det er ikke de sidste, der kommer – jævnfør, at jeg forestiller mig at fremsætte forslag en gang om året. Initiativerne omfattede i øvrigt også en undersøgelse af ordblinde elevers behov for målrettet undervisning og støtte. Og i september 2020 indgik vi så en aftale, som de her to lovforslag er en del af.

Det ene initiativ handler om lettere adgang til ordblindeskoler. Hvis man nu er en af dem, som det ikke blev opdaget hos i tide, at man slæber ordblindhed med sig i bagagen, og som har haft en rigtig bumlet skoletid, så skal vi slet ikke tage fejl af, hvad det betyder at komme ind i det fællesskab på en efterskole og måske for første gang i sit liv opleve, at der bliver undervist på en måde, hvor der bliver taget udgangspunkt i de udfordringer, man har. Det er en kæmpe lettelse. Hos mange af dem, hvor det ikke er blevet opdaget, har det jo sat sig i ringere selvværd og ringe selvtillid i forhold til at gå i skole.

Det at komme ind i et efterskolemiljø, hvor der er andre unge, der har samme type problemstillinger, og hvor man kan spejle sig i hinanden og samtidig få den helt relevante pædagogiske støtte og den undervisning, der skal til, måske for første gang i ens liv – og det er beklageligt, for det burde de sådan set have fået helt fra start – er en gave. Og det er en gave, man giver de unge mennesker, når man siger, at efterskoleopholdene skal være billigere, end de er i dag. Det er en forhindring for nogle, at det er dyrt at komme på efterskole. Der er selvfølgelig fripladser, men det er stadig væk en stor udskrivning at sende sine børn på ordblindeefterskole. Hertil kommer jo, at ordblindhed i nogen grad er arveligt, og det vil sige, at der er en risiko for, at en familie ikke kun skal spare op til ét barn, men flere børn, der skal af sted på en efterskole af den her karakter.

Derfor har det været enormt vigtigt for mig, at vi får kombineret følelsen af fællesskab og det at møde den pædagogik og den undervisning, man kan møde på ordblindeefterskolerne, og jeg er enormt glad for, at vi kan være fælles om det i Folketinget.

Det andet initiativ er det, der handler om muligheden for oprettelse af klasser med forlængede uddannelsesforløb, og det skal bare siges fuldstændig utvetydigt herfra, at det er et tilbud. Det var bl.a. hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, der bragte det op i i forbindelse med de ting, der også er nævnt i høringssvarene, hvor det bliver understreget, at det her skal være et tilbud. For der er masser af elever, der i sagens natur helst vil blive i det uddannelsesforløb, de er i, og det skal de være hjertelig velkommen til. Der er også nogle, der ikke har påbegyndt et uddannelsesforløb endnu, og som faktisk bare gerne vil påbegynde det, de hele tiden havde forestillet sig. Alt er godt.

Det her er jo skabt på baggrund af en efterspørgsel efter at lave enkelte klasser, hvor man siger, at det, man tager udgangspunkt i, er, at der er behov for en fælles måde at undervise på, og at man kan følges med hinanden gennem det her uddannelsesforløb. Jeg synes i virkeligheden, det er tudetosset, at man ikke har givet den mulighed tidligere. Man kan sige, at en af fordelene ved at gøre noget en gang om året, er, at både stort og småt dukker op, og her har der simpelt hen været en hindring i vores lovgivning for, at man kunne gøre noget, der har været efterspørgsel efter. Det mener jeg simpelt hen ikke duer, og derfor er jeg også glad for, at Folketingets partier bakker op om, at vi fjerner den hindring og dermed giver mulighed for, at der kan tilrettelægges forløb. I virkeligheden er det jo tudetosset, at vi har givet muligheden til folk, der er i Team Danmark-klasser, men ikke har haft blik for, at der også kunne være andre grupper, der har brug for at være i et klassefællesskab, hvor man eksempelvis har det tilfælles at have ordblindhed.

Så skal man selvfølgelig være fuldt opmærksom på de ting, som fru Marie Krarup nævnte, nemlig at det at have ordblindhed med i bagagen kan være rigtig mange forskellige ting, og hvis vi udvider begrebet til at omfatte læsevanskeligheder, kan det være endnu bredere. Derfor skal der selvfølgelig pædagogisk og på skolen tages stilling til, hvad det er for en type klasse, og hvad det er for nogle pædagogiske redskaber, der er brug for, sådan at man tager udgangspunkt i gruppen af elever, man har at gøre med. Det er jo præcis det, der er idéen med det her.

Så jeg vil bare sige tusind tak for opbakningen til forslaget. Det glæder mig, og det giver jo et meget godt grundlag for, at jeg om et års tid kommer med nogle flere forslag, som jeg håber vi kan finde fælles fodslag om.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren. Ministeren behøver faktisk ikke at gøre pulten ren, eftersom den næste taler også er ministeren. Så kan der spares en vådserviet, og det skal man da også tage med. Så ministeren har god tid til lige at komme ned og bytte rundt på papirerne.

I forhold til den her sag er der ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Og da ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.