Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 200
Offentligt
2392605_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 200) Forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven (Indsamling af data
Minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner) har udvalget i brev af 5. maj 2021 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 29:
Vil ministeren i detaljer redegøre for, hvordan ministeren vil overholde
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, som Datatilsynet
bemærker, jf. side 9 i høringsnotatet under pkt. 4.2 "Behandling af per-
sondata"? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvordan ministeriet
sanktioneres ved overtrædelse af persondatabeskyttelsesreglerne og data-
beskyttelsesreglerne?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet vil som dataansvarlig for de person-
oplysninger, der vil skulle indsamles som følge af nærværende lovforslag,
være omfattet af den databeskyttelsesretlige lovgivning, herunder databe-
skyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Ministeriet har i be-
mærkningerne til lovforslaget redegjort for de behandlingsgrundlag i da-
tabeskyttelsesforordningen, som ministeriet vil have for behandling af de
indsamlede personoplysninger. Ministeriet har herudover redegjort for
ministeriets overvejelser om de grundlæggende principper for behandling
af personoplysninger.
Som følge af Datatilsynets bemærkninger om det korrekte behandlings-
grundlag for visse kategorier af oplysninger har ministeriet været i dialog
med Datatilsynet. På baggrund af dialogen præciserede ministeriet be-
mærkningerne til lovforslaget, og Datatilsynet havde efterfølgende ingen
bemærkninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, at enhver,
som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse
af forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skade fra den da-
12. maj 2021
Sags nr.: 21/10254
L 200 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvordan ministeren vil overholde databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, til børne- og undervisningsministeren
taansvarlige eller databehandleren. Overtrædelse af de databeskyttelses-
retlige regler kan efter omstændighederne, jf. databeskyttelseslovens § 41,
straffes med bøde eller fængsel op til 6 måneder. Det følger af § 41, stk.
6, 2. pkt., at offentlige myndigheder kan straffes uanset om udøvelsen af
deres virksomhed i denne henseende svarer til eller kan sidestilles med
virksomhed udøvet af private.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2