Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 200
Offentligt
2392613_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 200) Forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven (Indsamling af data
Minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner) har udvalget i brev af 5. maj 2021 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 25:
Vil ministeren oplyse, om ministeren mener, at det er rimeligt, at frisko-
lernes dagtilbud, de private og selvejende daginstitutioner, dagplejen, og
private pasningsordninger, som selv skal stå for indberetningen, ikke
kompenseres for deres øgede udgifter til bureaukrati med lovforslaget,
og hvorfor regeringen igen har valgt denne forskelsbehandling på børne-
området?
Svar:
Staten har ikke en mekanisme til at kompensere private tilbud direkte, jf.
svar på spørgsmål 3.
Private tilbud kompenseres derimod typisk gennem de generelle tilskuds-
regler fastsat i dagtilbudsloven, hvor kommunen på forskellig vis yder til-
skud til private tilbud. Det følger blandt andet af tilskudsreglerne, at selv-
ejende daginstitutioner og privatinstitutioner har ret til et administrati-
onstilskud, når institutionen administrerer følgende opgaver: Løn, bogfø-
ring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.
Omfanget af opgaven med indberetningerne må forventes at være be-
grænset for det enkelte private tilbud, idet der forventeligt vil være tale
om indberetning af oplysninger til brug for normeringsstatistikken, der
opgøres en gang årligt, samt indberetning af oplysninger til brug for dag-
tilbudsportalen, såsom tilbuddets adresse, ejerform, aldersgruppe og lig-
nende oplysninger af grundlæggende og strukturel karakter.
Det skal bemærkes, at de private pasningsordninger ikke vil blive omfat-
tet af bekendtgørelsen, som følger af lovforslaget, hvorfor de private pas-
12. maj 2021
Sags nr.: 21/10254
L 200 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om øgede udgifter til bureaukrati med lovforslaget, til børne- og undervisningsministeren
ningsordninger ikke vil have en meropgave forbundet hermed. Derud-
over skal det bemærkes, at indberetningerne for så vidt angår den kom-
munale dagpleje sker via kommunen, som kompenseres via bloktilskud-
det.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2