Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 200) Forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven (Indsamling af data
–
Minimumsnormeringer i daginsti-
tutioner) har udvalget i brev af 5. maj 2021 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme ændringsforslag, som i
såvel lovtekst som tilhørende bemærkninger medfører, at klub- og fri-
tidsområdet ikke omfattes af lovforslaget, jf. at området ikke fremgår af
den politiske aftale af 5. december 2020 om at indføre minimumsnorme-
ringer?
Svar:
Fritidsområdet reguleret i dagtilbudsloven er ligesom dagtilbudsområdet
præget af mangel på data af ordentlig kvalitet, fordi der ikke kan stilles
krav om indberetning, herunder til indberetningsformater. Det betyder,
at der fx kun findes data for indskrevne børn som et nedslag i oktober,
og at der ikke findes data om personale ansat i fritidshjem eller klub.
Til sammenligning er der i folkeskoleloven hjemmel til at indsamle data
om fritidstilbud oprettet efter folkeskoleloven. Med lovforslaget er det
ønsket, at der kan stilles krav til indberetninger og indberetningsformater
på samme vis, som på dagtilbuds- og skoleområdet. Det vil give mulig-
hed for, at der ligesom på dagtilbudsområdet på sigt vil kunne opgøres
retvisende tal for normeringer, personalets uddannelsesmæssige bag-
grund mv.
Det vil blive drøftet mellem aftalepartierne (S, RV, SF, EL og ALT), hvis
hjemlen skal benyttes, ligesom eventuelle bekendtgørelser, der fastsætter
nye krav, vil blive sendt i ekstern høring.
Af disse grunde kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
Det ønskede ændringsforslag vil kunne se ud som følgende:
12. maj 2021
Sags nr.: 21/10254