Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 200 Bilag 1
Offentligt
2362832_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
(Sendt pr. mail til fuldmægtig Marie Kolind Christensen via
[email protected])
19. februar 2021
Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov
om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner
–
Indsamling af data)
Børne
–
og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail fra Undervisningsministeriet af
den 2. februar 2021 modtaget udkast til ovenstående lovforslag med høringsfrist den 23.
februar 2021 kl. 12.00.
BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.
BKF har behandlet udkastet til lovforslag og har følgende bemærkninger til ændring af
dagtilbudsloven, som fremgår af § 102 a i udkastet til lovforslaget:
Det følger af lovforslagets bemærkninger, at baggrunden for den foreslåede ændring er,
at der i højere grad end i dag skal skabes gennemsigtighed om forholdene i de enkelte
dagtilbud for forældre, kommuner og andre interesserede. Dette skal ske ved at udvide
den eksisterende dagtilbudsportal med en række kvalitetsindikatorer
–
herunder normeringer
–
på institutionsniveau.
BKF støtter en intention om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet. Foreningen
finder, at indsamling af data på dagtilbudslovens område og en forbedret datakvalitet vil
kunne medvirke til, at dagtilbuddene kan udvikles, styrkes og forbedres.
I forlængelse heraf er BKF enig i, at der er behov for at udvikle og skabe mere og bedre
systematisk viden om og indikatorer på kvaliteten på dagtilbudsområdet.
Omdrejningspunktet for arbejdet med kvalitet i dagtilbud skal dog være, at data og
dataindsamling altid skal understøtte arbejdet med systematisk kvalitetsudvikling af
kerneopgaven med at sikre børnenes læring, udvikling og trivsel. Sigtet skal være, at
ressourcerne kan bruges bedst muligt til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse.
BKF finder ligeledes, at udviklingen af data om kvalitet og ressourceforbrug vil kunne styrke
kommunernes arbejde med at udvikle dagtilbudsområdet. Data er endvidere en af
forudsætningerne for, at den fremtidige forskning kan bidrage til en kvalificeret diskussion
om, hvilke kvalitetsfremmende tiltag der vil have en effekt til gavn for børnene.
BKF’s erfaring og oplevelse er, at
kvantitative data på institutionsniveau grundlæggende ikke
er vigtige for forældrene i forhold til deres valg af dagtilbud. Det er derimod dagtilbuddets
Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.
Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected] www.bkchefer.dk
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0002.png
pædagogiske profil, rygte og beliggenhed, forældrene træffer deres valg ud fra, og altså ikke
faktorer som personalets gennemsnitsalder eller normering på 3. decimal.
BKF mener herudover ikke, at kvantitative data på institutionsniveau er dækkende i forhold
til at beskrive kvaliteten i det enkelte tilbud.
Det er BKF’s klare opfattelse og erfaring, at benchmarking på tværs af institutioner og
kommuner ikke bidrager til kvalitetsudvikling. Derimod kan god praksis for arbejdet med
kvalitet, god praksis for tilsyn og opfølgning og inddragelse af både ledelse, personale og
forældre, bidrage til kvalitetsudviklingen.
BKF stiller sig meget undrende over for, at lovgivningen ser ud til at skulle hastes igennem,
inden parterne omkring dagtilbud har drøftet, hvilke data der kunne være relevante
–
hvilke
data der allerede findes, og hvilke data vi sammen skal udvikle videre frem.
BKF stiller sig til rådighed og ønsker fortsat at blive inddraget i drøftelserne af, hvordan
lovforslaget konkret udmøntes, herunder hvilke data der skal indgå i dataindsamlingen med
henblik på kvalitetsudviklingen.
BKF har sammen med både Børne- og Undervisningsministeriet og parterne omkring
dagtilbudsområdet rigtig
gode erfaringer med arbejdet omkring ”Den styrkede pædagogiske
læreplan”. Her sad Børne-
og Undervisningsministeriet for bordenden, og alle parter omkring
dagtilbud var med til at udvikle og skabe det grundlag og den ramme, som på alle måder er
blevet taget godt imod i alle kommuner, og som er fundamentet for arbejdet med at fastholde
og udvikle kvalitet i den pædagogiske praksis i alle kommuners dagtilbud.
BKF oplever, at udkastet til lovforslag sætter en ramme for billedet, men vi mangler at tale
om, hvad der så skal være på selve billedet.
Den foreslåede lovændring og tilføjelsen af § 102 a om indsamling og tilvejebringelse af
sammenlignelige data til børne- og undervisningsministeren vil medføre en række
udfordringer og betydelige administrative meropgaver for kommunerne.
I forlængelse heraf er det vigtigt for BKF, at dataindsamling kommer til at understøtte
lokal
politisk prioritering og kvalitetsudvikling. Samtidig med, at de data der arbejdes med, skal
være nemme at indhente og dele med relevante parter.
Dagtilbudsområdet er organiseret meget forskelligt i de enkelte kommuner.
BKF finder det både problematisk og udfordrende, hvis en ensretning af data kan få
organisatoriske konsekvenser. For BKF er det helt afgørende, at det er den enkelte kommune,
som kan organisere og styre dagtilbudsområdet ud fra den enkelte kommunes behov.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der skal ske en løbende ajourføring af
data/indberetninger, normeringer, gennemsnitsalder på medarbejderne, andel af pædagoger
mv. på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet og den enkelte daginstitution undergår
konstant forandringer, så hvis disse data skal løbende ajourføres, er det en meget stor opgave
for den enkelte kommune. Samtidig er det vigtigt for BKF at gøre opmærksom på, at den
økonomi, som umiddelbart er beskrevet, på ingen måde er tilstrækkelig til at løfte denne
opgave.
Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.
Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected] www.bkchefer.dk
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0003.png
Det er i bemærkningerne til lovforslaget beskrevet, at det bliver nemmere og en administrativ
lettelse for kommunerne, når dataindberetningen bliver ensrettet for alle kommuner.
Den argumentation har BKF svært ved at forstå. At vi alle skal indberette på samme måde,
gør det ikke nemmere for den enkelte kommune i forhold til dens administrative opgave med
at indberette data. BKF frygter, at der vil komme stadig flere data og forhold, der skal
indberettes på en ny måde.
BKF mener, at der bør rettes en særlig opmærksomhed på indsamling af data fra de private
institutioner. Dette da kommunerne i dag ikke har adgang eller hjemmel til at fremfinde eller
indsamle data for de private institutioner.
BKF er af den opfattelse, at ansvaret for at indberette data fra det private område skal påhvile
den enkelte private institution, og rammen skal være den samme som for de kommunale
dagtilbud. I den forbindelse finder BKF det afgørende, at det tydeligt kommer til at fremgå,
hvem der har ansvaret for at følge op på de private dagtilbuds levering af data, og hvilke
sanktionsmuligheder der vil være, hvis de ikke leverer de aftalte data.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det ligeledes, at der skal indsamles data for
dagplejen. Ikke alene for den samlede dagpleje, men også for den enkelte dagplejer.
Herunder vil kommunerne skulle offentliggøre, hvor den enkelte dagplejer bor.
Dette er langt fra kutyme i alle landets kommuner i dag, og ikke alle dagplejere ønsker deres
adresse skal ligge offentligt tilgængelig.
I bemærkningerne
nævnes også, at data skal ”styrke grundlaget for lokale prioriteringer og
forældreinddragelsen lokalt via fx forældrebestyrelser”. BKF har svært ved at se,
hvordan
data styrker forældreinddragelsen?
Endelig anbefaler BKF, at erfaringer med indhentning og brug af data fra folkeskoleområdet
skal inddrages i forbindelse med dataindsamling og brug af data i arbejdet med
kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Dog altid med øje for, at der ikke sker en ukritisk
og for omfangsrig dataindsamling, som ikke bidrager til kvalitetsudvikling.
Afslutningsvis kan BKF’s
anbefalinger
opsummeres i følgende:
•
•
•
•
•
•
•
Data og dataindsamling skal understøtte arbejdet med systematisk kvalitetsudvikling
af kerneopgaven med børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Dataindsamling skal understøtte
lokal
politisk prioritering og kvalitetsudvikling.
Alle nye data skal være lettilgængelige for alle.
Digital understøttelse skal tilvejebringes forinden ikrafttræden.
Indberetning og fremfindelse af data skal kunne ske nemt, ubureaukratisk og uden
udgift for den enkelte kommune.
Benchmarking på tværs af institutioner og kommuner har vi erfaringer med ikke
bidrager til kvalitetsudvikling.
Erfaringer med indhentning og brug af data fra folkeskoleområdet skal inddrages.
Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.
Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected] www.bkchefer.dk
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0004.png
Med venlig hilsen
På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen
Henning Bach Christensen
Formand
Merete Villsen
Formand for Dagtilbudsnetværket
Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.
Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected] www.bkchefer.dk
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
«
[email protected]
»
«Børne- og undervisningsministeriet»
Dato:
Deres ref.:
Vor ref.:
Sagsbehandler:
16-02-2021
ORG-2008-00207
Lisbeth Raahauge Cramer
Høring: Minimumsnormeringer i daginstitutioner
–
indsamling af data
Tak for det tilsendte høringsmateriale.
BUPL bakker op om at der foreslås en dataforordning på dagtilbudsområdet, som sikrer ind-
samling af dækkende data om normeringer og pædagogandel
–
også på institutionsniveau
og i privatinstitutioner.
Lovforslaget giver imidlertid børne- og undervisningsministeren meget vide rammer til at be-
slutte, hvilke data og oplysninger, der skal indhentes, herunder oplysninger der ikke allerede
eksisterer, men skal tilvejebringes. Det er stiller BUPL sig kritisk overfor, fordi det kan føre til
yderligere dokumentations- og registreringskrav for pædagoger og ledere
–
tid der går fra
børnene og den pædagogfaglige ledelsesopgave.
BUPL ønsker i forlængelse heraf, at der sættes tydelige hegnspæle for hvilke typer data, der
kan indsamles, så loven ikke risikerer at blive en glidebane henimod flere koncepter og må-
linger i daginstitutionerne. Det vil være i modstrid med intentionerne i den styrkede pædago-
giske læreplan. .
BUPL vil anbefale, at det direkte fremgår af lovteksten, at
•
•
•
dataindsamlingen IKKE omfatter indsamling af data om det pædagogiske arbejde og
vurderinger af børn, såfremt det ikke er hjemlet andetsteds i lovgivningen
indsamling af data ikke må belaste det pædagogiske personale og de pædagogfag-
lige ledere, fx med nye dokumentationsopgaver og registreringer
at indsamlede data på dagtilbudsområdet som udgangspunkt skal databehandles og
stilles til rådighed for forskning af Danmarks Statistik.
BUPL mener, at centrale data på dagtilbudsområdet skal behandles, offentliggøres og stilles
til rådighed for forskning af Danmarks Statistik. Det giver sikkerhed for armslængde og faste
offentliggørelsestidspunkter, og det forhindrer ikke, at data samtidig kan anvendes i ministeri-
ets dagtilbudsportal på en mere borgerrettet måde.
Uddybende til de konkrete paragraffer og bemærkninger:
I §102 stk 2 gives ministeren hjemmel til at indsamle data, som ikke allerede eksisterer.
BUPL vil forslå, at § 102 st. 2 suppleres med
(BUPL’s forslag til tilføjelse med fed)
”Børne-
og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen og de i stk. 1 nævnte
BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
SUNDKROGSKAJ 20
⚫
2100 KØBENHAVN Ø
TELEFON 35 46 50 00
⚫
CVR 26350514
⚫
E-MAIL: [email protected]
⚫
www.bupl.dk
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
tilbud skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølg-
ning på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.
Oplysninger, der
rummer vurderinger af børn og det pædagogiske arbejde kan kun bestemmes tilveje-
bragt, hvis disse vurderinger er hjemlet andetsteds i loven. Krav om tilvejebringelse af
oplysninger skal ske under hensyntagen til det pædagogiske personales tidsforbrug.”
Herudover vil vi foreslå, at det i bemærkningerne til stk. 2 og 3 fremgår, at der er særlige
hensyn forbundet med data om det pædagogiske arbejde og målinger/vurderinger af børn,
og at loven skal administreres i forlængelse af dagtilbudslovens § 8. stk. 8., herunder hensig-
terne i den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.
Bestemmelserne må derfor ikke føre til krav om nye målinger af børn eller det pædagogiske
arbejde eller bestemte formater i den forbindelse. Bestemmelserne må heller ikke føre til be-
lastninger i form af ny dokumentation og registrering for pædagoger og ledere.
BUPL vil foreslå, at der indsættes følgende ekstra stk. i lovteksten:
”Oplysninger der skal
indberettes efter stk. 1 og tilvejebringes og indberettes efter stk. 2, bl.a. oplysninger
som omhandler forhold vedrørende normeringer og personalets uddannelse på både
institutionsniveau og kommuneniveau skal databehandles og stilles til rådighed for
forskning af
Danmarks statistik”
Det kan på den måde sikres, at helt centrale data på området både behandles og stilles til
rådighed for forskning af Danmarks statistik. Det må ikke afhænge af, om ministeriet ønsker
en samarbejdsaftale eller ej. Danmarks Statistik er garant for en demokratisk adgang til data,
herunder forskerdatabaser, ligesom tidsfrister for offentliggørelse af data ikke risikerer at af-
hænge af, hvad der er politisk opportunt. Forhold vedrørende normeringer skal forstås bredt,
så det gælder også fx data om overgangsalder til børnehave og personalets sygefravær.
Lovforslaget ligger i forlængelse af den politiske aftale om en udbygget og dækkende dagtil-
budsportal. BUPL ser gerne at grunddata er tilgængelige i Danmarks statistik, og at der på
samme tid arbejdes henimod en bedre og mere dækkende borgerrettet dagtilbudsportal med
centrale oplysninger i Børne og undervisningsministeriet.
Med venlig hilsen
BUPL
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0007.png
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Tlf.: 7027 5520 /5455 8100
22. februar 2021.
Børne- og undervisningsministeriet, Departementet, Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler
Att;
Marie Kolind Christensen
[email protected].
Høring over forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner -
Indsamling af data)
Høringssvar fra Daginstitutionernes Lands Organisation
Forslaget skal understøtte at der i højere grad end i dag, skabes gennemsigtighed om forholdene i de
enkelte dagtilbud, ved at udvide den eksisterende dagtilbudsportal med en række kvalitetsindikatorer,
herunder normeringer, på institutionsniveau.
Endvidere at Børne- og Undervisningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke
oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister,
m.v.
Som interesseorganisation kan DLO
støtte hensigten om at skabe øget gennemsigtighed, overblik og
valide data, der sikrer øget viden om normeringsniveauet
i daginstitutionerne.
Det seneste års processer har tydeligt vist at vidensgrundlaget for vurdering af normering og
sammenlignelighed mellem daginstitutioner uanset ejer- og driftsform har været mangelfuldt, og at
et
samlet og retvisende overblik vi være til stor nytte.
Forudsat at opgørelsesmetoden netop henholder sig til institutionsniveau,
vil det for private
daginstitutioner uden for den kommunale forvaltning samtidig skabe indsigt og viden om paralleliteten i
egen normering,
i forhold til det som måtte være tilfældet i de omgivende kommunale daginstitutioner, og
samtidig, i hvilken grad det afspejler sig i driftstilskuddene.
Vi har følgende bemærkninger at indgive til høringen.
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0008.png
I forlængelse af den strategi der er valgt for implementering af minimumsnormeringer, hvor det øgede
driftstilskud indfases over en periode frem mod 2024, knytter registrering af normering på
institutionsniveau allerede fra 2021, an til tidligere indgivet høringssvar;
For den enkelte
private
daginstitution vi det følgende være omgærdet af en stor usikkerhed i forhold til at disponere strategisk
og praktisk over midlerne,
og udmønte de øgede normeringer ved ansættelser og opnormeringer. De
private daginstitutioner har tilsvarende de kommunale også forpligtelser til at varsle ændringer i
forældrebetalingen og i medarbejdernes ansættelsesforhold. Vi stiller spørgsmål ved, om den indirekte
model for tildeling af midler til øgede normeringer i den aktuelle bekendtgørelses rammesæt, giver
tilstrækkelige muligheder for at navigere i praksis. Samlet set, vil det altså være meget forskelligt både
hvorvidt, hvornår, og i hvilket omfang,
driftstilskuddene vil opleve den effekt, der skal godtgøre en øget
normering i daginstitutionerne.
Derfor opstår et
behov for at den registrerede normering knyttes til viden
om det driftstilskud der er givet,
alternativt at registreringen først iværksættes fra 2024, hvor
driftstilskuddene generelt i højere grad forventes at afspejle regeringens forventninger til
normeringsniveauet.
Følgende ligger det os stærkt på sinde igen at gøre opmærksom på den fortsatte ulighed i det økonomiske
grundlag for at finansiere den øgede normering, i kraft af den væsentlige problemstilling, at de
budgetterede udgifter til dagplejeområdet forsat indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til de
godkendte private daginstitutioner som optager børn i alderen 0-2 år.
Det medfører en markant ulighed
i
muligheden for ligeligt at imødekomme normeringsniveauet i godkendelseskommunens daginstitutioner.
Og så i den forbindelse
bør den registrerede normering knyttes til viden om det driftstilskud der er givet.
Lovforslaget
vurderes at have afledte økonomiske og administrative konsekvenser for de private
daginstitutioner,
da disse forpligtes til at indberette data som efterspurgt at ministeren. Ligesom
finansiering af forventede og estimerede meromkostninger er tilfældet for kommunerne via DUT
princippet, forudsætter vi derfor, at man vil sikre en parallel finansiering i de private dagtilbud, via
tilsvarende øgning af administrationstilskuddet.
Vi imødeser derudover indholdet af den følgende
bekendtgørelse, hvoraf der må fremgå en præcisering af
hvilke samt omfanget af oplysninger ministeren kan forlange.
I den forbindelse, må det desuden være en
forudsætning at det fra staten sikres, at de private daginstitutioner
kan udlevere de adspurgte oplysninger
uden at dette sker i konflikt med persondataforordningen.
DLO vil her også igen understrege, at vi som organisation er til rådighed for uddybende, supplerende og
videre drøftelser, både i forhold til det konkrete høringssvar og til den samlede aftale, som nærværende
høringssvar må ses i sammenhæng med.
Venligst
Thinne Nielsen-Tjørnfelt
Konstitueret sekretariatschef, DLO
[email protected]
tlf. 5455 8100
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0010.png
København d. 22. februar 2021
Til
Børne- og Undervisningsministeriet,
departementet
Frederiksholm Kanal 25
1220 København K
Fremsendt som e-mail til
[email protected]
med følgende
a givelse i e efeltet ”Høri g –
Minimumsnormeringer i daginstitutioner
–
Indsamling af data.
Da arks Private Skoler”.
Vedr. Høring vedr. lovændring af dagtilbudsloven. Indsamling af data
I høringsbrev af 2. februar 2021 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet ved Departementet om even-
tuelle bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler
–
grundskoler og gym-
nasier takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Foreningen anerkender målet med lovændringen, der er at sikre en forbedret datakvalitet på dagtilbuds-
området, og at der derfor indføres hjemmel i dagtilbudsloven til indsamling af data, således at Børne- og
Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og andre tilbud omfattet
af dagtilbudsloven til brug for varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Foreningen aner-
kender også, at hjemlen svarer til datahjemlen på øvrige dele af undervisningsområdet.
Foreningen vil dog rejse en bekymring for, at institutionerne, herunder daginstitutioner under frie og pri-
vate grundskoler, skal tilvejebringe oplysninger i et antal og på en måde, der bliver en byrde for den enkelte
institution, fordi det tager tidsmæssige og økonomiske ressourcer fra institutionens kerneydelse.
Vi uddyber gerne vores høringssvar.
Karsten Suhr, formand
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0011.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Børne- og undervisningsministeriet
Att.: [email protected]
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Den 23. februar 2021
Svar på
høring over forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (minimumsnor-
meringer i daginstitutioner og indsamling af data)
Dansk Erhverv har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven i høring og
afgiver hermed svar på høringen.
Generelle bemærkninger vedrørende lovforslaget
Dansk Erhverv bakker overordnet set op om lovforslaget og mener generelt set at tiltag, der sikrer
øget gennemsigtighed omkring de forskellige tilbud på dagtilbudsområdet, herunder også viden
om normeringer, er positivt. Transparens og data på tværs af tilbud og viden, der også kan tilgå
offentligheden og dermed familierne med børn i institutionerne, er et vigtigt element i forhold til
at have fokus på kvaliteten i vores daginstitutioner uanset ejerskabsform.
Det er dog
–
lige som med alle slags krav om afrapportering og dataindberetning - centralt, at
procedurerne, der, som det fremgår af lovforslagets §102, stk. 3, skal fastsættes af Børne- og un-
dervisningsministeren, tager højde for den hverdag og virkelighed som institutionerne agerer i.
Det betyder i praksis at det skal være nemt og ikke for tidskrævende for den enkelte institution at
levere de ønskede informationer.
Bemærkninger vedr. den øvrige politiske aftale af 5. december 2020
Som også nævnt i tidligere høringssvar, stiller Dansk Erhverv sig i øvrigt stærkt kritisk til andre
dele af den samlede politiske aftale om minimumsnormeringer mv., som ikke er genstand for lov-
forslaget her. Her tænkes på det politiske ønske om at begrænse de privat ejede daginstitutioners
(ikke de privat selvejende institutioners) virke og oplægget til at udfase dem helt som en del af
daginstitutionstilbuddet fremover ved at umuliggøre oprettelsen af nye institutioner med den
ejerskabsform. De allerede tidligere fremsatte kritikpunkter gentages ikke her, men Dansk Er-
hverv stiller sig som altid gerne til rådighed for uddybende kommentarer, både til det konkrete
Sags nr.: 21/01795
[email protected]
afs/AFS
Side 1/2
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
DANSK ERHVERV
lovforslag og til den samlede politiske aftale om minimumsnormeringer mv. fra den 5. december
2020.
Med venlig hilsen
Anne Sina
Politisk konsulent
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/2
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0013.png
23. februar 2021
LBEJ
Børne- og Undervisningsministeriet
Att.: Marie Kolind Christensen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt d.d. på mail til
[email protected]
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner
–
Indsamling af data)
DI har 2. februar 2021 modtaget høring til udkast forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven. Lovændringen skal bidrage til, at der skabes øget gennemsigtighed om
forholdene i de enkelte dagtilbud for forældre, kommuner og andre interesserede ved at
udvide den eksisterende dagtilbudsportal med en række kvalitetsindikatorer på
institutionsniveau. Lovændringen om øget gennemsigtighed i daginstitutionernes kvalitet
er en del af aftalen om minimumsnormeringer fra 5. december 2020.
Med lovforslaget foreslås det, at Børne- og Undervisningsministeren får hjemmel til at
indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og tilbud omfattet af dagtilbudsloven,
som ministeren skønner nødvendig til brug for opfølgning på og gennemsigtighed om
tilbuddets rammer og forhold. Det fremgår endvidere, at Børne- og
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal
indberettes, herunder oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister, mv.
DI mener grundlæggende, at velfærdssamfundet skal kunne sikre borgerne individuelt,
tilpassede velfærdsydelser for fortsat at have opbakning bredt i befolkningen. Velfærd i et
moderne velfærdssamfund skal udvikles i et samspil mellem leverandør og borger i en
retning, hvor vi tager mest muligt hensyn til individuelle behov og præferencer. Frit valg
understøtter en decentralisering, nærhed og tillid til, at borgerne er i stand til at vurdere,
hvad der er bedst for dem selv og deres familie.
Der er en række grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt, før der reelt er tale
om et velfungerende frit valg med lige valgmuligheder for borgerne
1
:
1. Borgerne skal have lige adgang til et nemt, hurtigt og trygt leverandørvalg.
2. Borgerne skal have mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører.
3. Borgerne skal have ret til selvbestemmelse, og pengene skal følge med.
4. Der skal være ligestilling og en fair konkurrence mellem leverandørerne.
1
Se mere i DI’s udspil ”Mere
selvbestemmelse
–
bedre velfærd”
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0014.png
Et nemt, hurtigt og trygt leverandørvalg kræver dels at familierne har kendskab til
muligheden for selv at vælge det dagtilbud, som de vurderer passer bedst til deres familie,
og dels at de har sammenlignelig information om kvaliteten og brugertilfredsheden, inden
de vælger.
Derfor bakker DI også grundlæggende op om, at der udvikles kvalitetsindikatorer, og at
de gøres tilgængelige for at skabe større gennemsigtighed i og mulighed for at
sammenligne institutionernes kvalitet.
Konkrete bemærkninger
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de informationer, der skal være
tilgængelige på institutionsniveau bl.a. er ”informationer
på institutionsniveau, herunder
om normeringer, andelen af pædagoger og andelen af pædagogiske assistenter,
oprykningsalder mellem vuggestue og børnehave samt alder ved overgang til skolestart,
om daginstitutionerne modtager midler fra de statslige puljer til sociale normeringer
m.v.”.
DI mener, at resultaterne af forældretilfredshedsmålingerne, der aktuelt er under
udvikling
2
, ligeledes bør inkluderes, ligesom sygefraværet hos personalet og deraf
vikarforbruget ligeledes kan være relevante informationer for forældrene og derfor bør
inkluderes på dagtilbudsportalen.
DI mener, at Børne- og Undervisningsministeren med den foreslåede hjemmel får en
meget omfattende adgang til efter bredt skøn at kunne forlange ubegrænsede oplysninger
fra tilbud oprettet efter dagtilbudsloven. DI vil derfor gøre opmærksom på, at private og
selvejende dagtilbud uden for den kommunale forsyning ikke ligesom de kommunale
institutioner har en administrativ forvaltning, der kan bidrage til en så omfattende
registrering og udlevering af oplysninger, som den foreslåede bestemmelse potentielt kan
medføre.
Den foreslåede bestemmelse kan medføre betydelige yderligere administrative opgaver til
dagtilbud uden for den kommunale forsyning, der ikke bidrager til øget gennemsigtighed
for forældrene, kommuner og offentligheden generelt. DI bemærker i den forbindelse, at
kommunerne bliver kompenseret økonomisk for de nye administrative opgaver, mens det
ikke er tilfældet for private og selvejende dagtilbud uden for den kommunale forsyning.
DI foreslår derfor, at dagtilbud uden for den kommunale forsyning kompenseres for de
øgede administrative opgaver med en justering af administrationstilskuddet.
Der er en betydelig risiko for, at den foreslåede hjemmel fører til unødvendige
registreringer og indberetninger af data samt vil belaste det pædagogiske personale og
ledere i dagtilbud med flere administrative opgaver.
DI foreslår derfor, at Børne- og Undervisningsministerens adgang til at forlange
oplysninger eksplicit begrænses til oplysninger, der skal indgå som
baggrundsinformationer og i kvalitetsindikatorer, der skal fremgå af dagtilbudsportalen.
2
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 306 (2019-20)
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0015.png
DI står naturligvis til rådighed, hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0016.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Att.: Fuldmægtig Marie Kolind Christensen
Sendt til:
[email protected]
Kopi sendt til:
[email protected]
18. februar 2021
J.nr. 2021-11-0568
Dok.nr. 315942
Sagsbehandler
Anette Borring-Møller
Høring over forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(minimumsnormeringer i daginstitutioner – indsamling af data)
1.
Ved brev af 2. februar 2021 har Børne- og Undervisningsministeriet anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
2.
I lovforslagets § 1 foreslås indsat en hjemmel til indsamling af oplysninger fra kommunalbe-
styrelsen og fra tilbud omfattet af loven til brug for varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejled-
ningsfunktioner samt oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning
på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at en række af de oplysninger, der fremadrettet
ønskes indsamlet, allerede indsamles i dag til brug for bl.a. Danmarks Statistiks normerings-
statistik, den eksisterende dagtilbudsportal, dagtilbudsregisteret m.v., og at der for den enkelte
kommune eller dagtilbud således ikke vil være tale om omfattende nye indberetninger, men
primært at der for nogle kommuner eller dagtilbud stilles anderledes krav til formatet for de
data, der indberettes, ligesom kommunerne og dagtilbuddene får pligt til løbende at vedlige-
holde visse af indberetningerne.
Datatilsynet er opmærksom på, at der findes tilsvarende hjemler til indsamling af data på un-
dervisningsområdet. Det er imidlertid Datatilsynets opfattelse, at Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet – for at sikre gennemsigtighed – bør overveje at tydeliggøre, hvilke formål behandlin-
gen sker til (eksempelvis ved at undlade brugen af ”bl.a.” i hjemmelsbestemmelsen).
Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget indebærer, at der vil
foregå behandling af personoplysninger, herunder indsamling, registrering, offentliggørelse og
kobling. Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at offentliggørelse i videst muligt omfang
vil ske på aggregeret niveau.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at de oplysninger, der på nuvæ-
rende tidspunkt forventes indsamlet, er oplysninger om børns ind- og udmeldelsesdato, per-
sonalets stillingskategori og ansættelsesperiode, oplysninger om tilbudstype og ejerform for
det konkrete dagtilbud og andre relevante oplysninger til brug for opgørelse af normeringer
m.v. Det vil også være oplysninger om andre relevante kvalitetsindikatorer til brug for udstil-
ling på dagtilbudsportalen, bl.a. oplysninger om andelen af pædagoger og andelen af pæda-
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
gogiske assistenter blandt personalet, børnenes alder ved overgang til skolestart, gennem-
snitligt sygefravær blandt personalet m.v.
Der vil således primært ske behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6 samt artikel 9 i enkeltstående tilfælde. Endvidere vil der ske behandling af per-
sonnumre.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at Børne- og Undervisningsministeriet har taget
stilling til behandlingsgrundlaget og i den forbindelse har vurderet, at behandlingen af perso-
noplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, li-
tra e, artikel 9, stk. 2, litra f, samt databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, samt under iagttagelse
af de grundlæggende principper i forordningens artikel 5.
Datatilsynet skal henstille, at Børne- og Undervisningsministeriet gør sig nærmere overvejel-
ser om, hvorvidt den korrekte hjemmel for behandlingen er artikel 9, stk. 2, litra f, da behand-
lingen – efter Datatilsynets opfattelse – ikke umiddelbart kan rummes inden for den pågæl-
dende bestemmelse.
Datatilsynet skal i øvrigt generelt understrege, at behandling af personoplysninger skal ske
under iagttagelse af alle relevante i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
3.
For så vidt angår den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal Datatilsynet for en god
ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive hørt forud for udstedelse af en eventuel
bekendtgørelse, som måtte indebære behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelses-
lovens § 28.
4.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Anette Borring-Møller
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0018.png
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0019.png
Høringssvar Fra FOLA, Forældrenes Landsorganisation vedrørende
Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner – indsamling af data)
FOLA anerkender og velkommer ambitionen om at forbedre datakvaliteten og gennemsigtigheden
ved en udbygning og videreudvikling af dagtilbudsportalen. Det er godt at læse, at der nu kommer
en ligestilling mellem grundskolen og dagtilbudsområdet, når det kommer til indsamling af data.
Med afsæt i et forældrebestyrelsesperspektiv har vi følgende input til lovforslaget:
Institutions begrebet
- Institutionsbegrebet: Igennem lovforslaget bruges begrebet ’institution’ løbende. Vi vil her
gøre opmærksom på, at vi ser et behov for yderligere afklaring af, hvad ’Institution’ dækker
over. Begrebet kan fx dække over både en styringsmæssig enhed (en
områdeinstitution/klynge/et distrikt) og enkeltstående institutioner afhængig af
kommunernes organisering af området.
For at have så høj kvalitet af data som muligt er det vigtigt, at der i dagtilbudsportalen
differentieres mellem som minimum de to niveauer.
I den sammenhæng vil vi også fremhæve, at børnene og forældrenes hverdag jo udleves på
den enkelte matrikel – så i et forældreperspektiv, vil det være optimalt, at dagtilbudsportalen
viser data for eksempelvis dagtilbuddet ’Smørblomsten’ og ikke eksempelvis
’Områdeinstitution Vest’ (hvortil både Smørblomsten, Klokkeengen, Urtebedet og
Paddehatten fx er tilknyttet). Det er vores erfaring, at der kan være store forskelle på de
strukturelle forhold mellem de enkelte dagtilbud også internt i de forskellige
område/klynge/distrikter.
Om normeringer:
Normeringsbegrebet og opgørelsen af samme er afgørende for forbedring af data. Her vil vi gerne
opfordre til, at der 1. klart redegøres for den/de valgte normeringsopgørelser i
dagtilbudsportalen. Det skal være tydeligt, hvis det som nu er en opgørelse over
ressourceforbruget og ikke en reel opgørelse over antal personaler pr. barn i kommunen. Når
dagtilbudsportalen skal udvikles, skal det altså fremgå tydeligt, hvilken form for normering som
portalen viser. Ellers er der ingen gennemsigtighed for forældre.
Vi vil også gerne opfordre til, at normeringstallene fra DST fratrukket leder mv. suppleres med en
indikator fra outputsiden evt. baseret på belastningsgrad, tildelte timer eller vagtplanen i
kombination med fx børnefremmøde og tid brugt væk fra børnene. Vi har allerede nu set flere
kommuner netop udvikle forskellige former for supplering til DSTs tal for netop at supplere med et
output-mål også for normeringer.
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0020.png
Om bedre data via overgangen fra frivillige indberetninger til lov:
Vi hilser udviklingen af bedre data velkomne. Derudover vil vi også påpege, at nogle kommuner
allerede selv har taget teten og fx suppleret DSTs normeringsopgørelse med en opgørelse, der er
outputbaseret og derfor tættere på den hverdag og de forhold, børn og pædagogisk personale har
i de kommunale dagtilbud. Den indsats vil vi gerne anerkende og vi opfordrer både ministeriet og
KL til at lave netværksgruppe, hvor den videre udvikling kan udfolde sig – og vi deltager og
bidrager gerne til arbejdet fremover også.
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0021.png
Til
Dansk Friskoleforening
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
[email protected]
www.friskolerne.dk
Børne- og undervisningsministeriet, Departementet,
Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler
Att: Marie Kolind Christensen
22.02.21
Høring over forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstituti-
oner - Indsamling af data)
Tak for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med forslaget om at understøtte, at der
skabes øget gennemsigtighed om forholdene i de enkelte dagtilbud - herunder normeringer.
Vi støtter overordnet hensigten om at øge gennemsigtigheden via solide data for hele daginstitu-
tionsområdet – også de private leverandører. Det mener vi, vil kunne skabe forbedrede indsigter i
institutionernes forhold.
Vi mener i den forbindelse, det også er væsentligt at sammenholde eksempelvis normeringer med
dét driftstilskud, den enkelte institution modtager. For de vuggestuer, der er etableret som privat-
institutioner gælder, at grundlaget for at finansiere øgede normeringer er anderledes end kom-
munale institutioner, idet dagplejeområdet for 0-2 årige medtages i beregning af driftstilskuddet.
Det medfører naturligvis en ikke uvæsentlig ulighed i forhold til at imødekomme normeringskra-
vet. Dette bør derfor registreres og dermed knyttes til den omtalte gennemsigtighed.
Det fremgår af forslaget, at Børne- og Undervisningsministeren skal kunne fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes. Her ønsker vi at påpege vigtigheden af, at
denne mulighed for at bede om forskellige data fra institutionerne nøje bør afvejes med det fak-
tum, at krav til indberetninger er en administrativ opgave, der vil tage tid fra den primære opgave
i institutionerne. Ikke mindst i lyset af, at øgede krav til indberetninger er foranlediget af intentio-
nerne om at skabe bedre forhold for børn og voksne i institutionerne.
Det vurderes, at lovforslaget har afledte økonomiske og administrative konsekvenser for de pri-
vate daginstitutioner i forbindelse med indberetning af data. Tilsvarende i kommunalt regi, som
reguleres via DUT-princippet. Vi forudsætter derfor, at der sikres en tilsvarende finansiering i de
private dagtilbud gennem øget administrationstilskuddet.
På foreningens vegne
Peter Bendix Pedersen
Formand
&
Søren Stein Brinck
Sekretariatsleder
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0022.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
E-mail: [email protected]
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
ANPE@HU MANR IGH TS .DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 21/00423 -2
23. FEBRUAR 2021
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF DAGTILBUDSLOVEN
Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 2. februar 2021
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Minimumsnormeringer i daginstitutioner
–
Indsamling af data).
Instituttet har følgende bemærkninger:
Rette til beskyttelse af perso oplys i ger er beskyttet i EU’s Charter
for Grundlæggende Rettigheder artikel 8 og gennemført i bl.a.
databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Med udkastet til § 102 a, stk. 1, foreslås, at børne- og
u dervis i gs i istere ka i dhe te ”alle oplys i ger” fra
ko
u albestyrelse og fra tilbud o fattet af de e lov ”til brug for
varetagelse af bl.a. lovgivnings-
og vejled i gsfu ktio er”.
Det fremgår, at de
foreslåede datai dsa li g på ” uvære de
tidspu kt” bl.a. sigter od i dsa li g af data til brug for at vurdere
muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne
minimumsnormeringer på institutionsniveau. Der foretages en
oplistning af de oplys
i ger, der for ”i devære de” sigtes od at
indsamle, men det fremgår, at dataindsamlingen vil blive reguleret
yderligere på bekendtgørelsesniveau.
Det forudsættes i den forbindelse, at oplysningerne vil omfatte både
almindelige og følsomme personoplysninger, og at databeskyttelses-
retten vil blive overholdt.
Instituttet bemærker, at der er tale om en meget bred hjemmel til
dataindsamling og behandling, som vil blive nærmere konkretiseret ved
bekendtgørelse. Selvom det forudsættes, at databeskyttelsesretten vil
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
blive overholdt, er det på baggrund af det foreliggende ikke muligt at
foretage en reel vurdering af de menneskeretlige konsekvenser af
dataindsamlingen, da disse afhænger af bekendtgørelsen.
Instituttet finder dette beklageligt, da bekendtgørelsen ikke vil være
ledsaget af bemærkninger, som det er tilfældet for loven. Det kan
derfor være vanskeligt
–
alene på baggrund af bekendtgørelsesteksten
–
at vurdere hvilke oplysninger, der er nødvendige at indsamle,
rammerne for deres behandling og datasikkerhed, og dermed at
vurdere indgrebets nødvendighed og proportionalitet.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 21/01795.
Med venlig hilsen
Anja Møller Pedersen
VIDENSK AB ELIG AS SIST ENT
2/2
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0024.png
Høringssvar til lov om dagtilbud vedr.
minimumsnormeringer og indsamling af data
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Høringssvaret afgives med
forbehold for politisk behandling.
KL bakker op om intentionen om at skabe mere systematisk viden om og
indikatorer på kvaliteten på dagtilbudsområdet. Arbejdet med at styrke kvaliteten i
dagtilbud handler om at sikre, at dagtilbudsområdet prioriteres, og at
ressourcerne bruges bedst til gavn for børnene.
Udviklingen af data om kvalitet og ressourceforbrug vil styrke kommunernes
arbejde med at udvikle dagtilbudsområdet. Data er endvidere en forudsætning
for, at den fremtidige forskning kan bidrage til en kvalificeret diskussion om, hvilke
kvalitetsfremmende tiltag der vil have en effekt til gavn for børnene. Forskningen
viser på nuværende tidspunkt, at normeringer har en betydning for kvaliteten.
Men kvalitet handler også om andet og mere end normeringer.
Det fremgår af udkastet til lovændringen, at den foreslåede bestemmelse skal
sikre, at der fremadrettet kan indsamles og offentliggøres relevant og ensartet
data om normeringer og andre kvalitetsindikatorer for alle typer af tilbud efter
dagtilbudsloven, herunder også for de typer af tilbud, der i dag ikke er mulighed
for at indsamle data om på baggrund af gældende ret.
Da omfanget og indholdet af dataindsamlingen ikke er nærmere beskrevet,
afgiver KL høringssvar med det afsæt.
Det er afgørende, at loven ikke bidrager til en øget bureaukratisering af området,
som trækker ressourcerne væk fra kerneopgaven. Den data, som skal indsamles,
skal kvalificere udviklingen af kvaliteten på dagtilbudsområdet og give viden om
kvalitetsfremmende tiltag, der har en effekt til gavn for børnene. Derfor er det
vigtigt, at der igangsættes et arbejde, som inddrager kommunerne og praktikere,
der afdækker behovet for data, som forarbejde til bekendtgørelsen og
udmøntning af loven.
På nationalt niveau eksisterer der i dag meget lidt sammenlignelige data på
dagtilbudsområdet både på kommune- og institutionsniveau. Kommunerne
organiserer området meget forskelligt. Kommunerne har derfor forskellig praksis
for registrering og organisering af data, så data kan anvendes til lokal opfølgning,
ressourcestyring, organisering mv. Fx kan medarbejdere og ledere være
registeret lokalt på fx klynge-, afdelings-, kommune-, enheds- eller
institutionsniveau afhængig af organisering og opgaver. Ligeledes vil der være
pædagogisk personale, der varetager opgaver på flere institutioner.
Dagtilbudsområdet adskiller sig fra undervisningsområdet, hvor der på tværs af
kommuner er en mere ensartet organisering i skoler
Ovenstående betyder, at den foreslåede ændring i dagtilbudsloven og tilføjelse af
§ 102 a. om indsamling og tilvejebringelse af sammenlignelige data til børne- og
undervisningsministeren medfører en række udfordringer og betydelige
administrative meropgaver for kommunerne:
Dato: 22. februar 2021
Sags ID: SAG-2020-01009
Dok. ID: 3042993
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3889
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0025.png
NOTAT
–
En ensretning af data vil medføre en meropgave i forhold til at justere
registreringspraksis og validere data. Det samme gælder for det løbende
vedligehold og opdatering af data
–
Opgaven vil kræve dialog mellem forvaltning og dagtilbudslederne med henblik
på at indsamle og validere data
–
Der er en risiko for, at den sammenlignelige data vil have en begrænset
anvendelse lokalt, da nationalt sammenlignelige data ikke afspejler den lokale
organisering
–
Da omfanget og indholdet af dataindsamlingen ikke er nærmere beskrevet, kan
det ikke forudsættes, at kommunerne allerede indsamler den efterspurgte data.
Derfor vil der for nogle typer data i nogle kommuner skulle etableres et helt nyt
administrativt systemet og praksis for registrering af data
–
Det er problematisk, hvis den ensretning af data, der lægges op til i lovforslaget
og den tilhørende bekendtgørelse, får organisatoriske konsekvenser for
kommunerne. Det er centralt, at der med loven ikke skabes barrierer for, at
kommunerne fortsat kan organisere og styre området med afsæt i lokale behov
–
Det skal bemærkes, at oprettelse af normeringsstatistikken har medført
administrative meropgaver i kommunerne over en længere årrække, og at
Danmarks Statistiks årlige administrative træk af normeringsdata medfører, at
en række kommuner stadig anvender en ikke ubetydelig mængde
administrative ressourcer til valideringsprocessen. En automatisering af
dataindberetningerne vil altid kræve ressourcer til validering.
KL gør opmærksom på, at kommunerne ikke i dag indsamler og opbevarer data
for privatinstitutioner. Det er således helt centralt, at ansvaret for at indberette
data påhviler den enkelte privatinstitution. KL bemærker endvidere, at det er
centralt, at de private institutioner pålægges de samme krav om dataindberetning,
som de kommunale områder.
Det fremgår af lovforslaget, at der ligeledes skal indsamles data for dagplejen.
Det fremgår ligeledes at dette indsamles på individniveau. KL gør opmærksom
på, at organiseringen af dagplejen er varierende mellem kommunerne. Det er
derfor centralt, at der tages højde for disse organisatoriske forskelle i
bekendtgørelsen.
Det er centralt, at data gøres tilgængelig i en form, så det kan anvendes af
kommunerne og forskere til analyser mv. Dagtilbudsportalen har i dag en form,
der gør anvendeligheden meget begrænset for kommunerne. KL opfordrer til, at
data gøres tilgængeligt i en lignende form, som i dag kendes fra STIL’s
Uddannelsesstatistik.
KL ser frem til at blive inddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelse og tilhørende
vejledning, sådan at der kan tages højde for forskellig kommunal praksis.
Høringssvaret afgives med forbehold for den økonomiske forhandling, herunder i
forhold til bekendtgørelsen som udmønter rammerne for dataindsamlingen.
Med venlig hilsen
Dato: 22. februar 2021
Sags ID: SAG-2020-01009
Dok. ID: 3042993
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3889
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Peter Pannula Toft, børn og skolechef
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0026.png
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0027.png
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0028.png
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0029.png
 L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2362832_0030.png