L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 200 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Indsamling af data

–

Minimumsnormeringer i daginstitutioner)

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner

–

Indsamling af data) har i perioden fra den 2. februar 2021 til den 23. februar 2021 været i ekstern høring

hos 43 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Blandt de hørte myndigheder og organisationer er der modtaget høringssvar fra Børne- og Kulturcheffor-

eningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands Or-

ganisation (DLO), Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Datatilsynet, Fobu, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Friskolerne, Institut for Menneskerettighe-

der, KL og Landsforeningen Danske Daginstitutioner (LDD). Det bemærkes, at KL har afgivet hørings-

svar med forbehold for politisk behandling. Dansk Arbejdsgiverforening og Rigsrevisionen har meddelt, at

de ikke ønsker at afgive høringssvar til lovudkastet.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i høringsnotatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer og bemærkninger i lovforslaget:



I lovforslagets § 1, nr. 1 er "bl.a." slettet og "private" indsat før "tilbud omfattet af denne lov" i den

foreslåede § 102 a, stk. 1.



I de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 er det uddybet, at krav

om nye indberetninger, herunder særligt indberetninger, der kræver tilvejebringelse af nye oplysnin-

ger, skal ske under hensyntagen til det pædagogiske personales tidsforbrug, samt at det ikke må føre

til flere koncepter og målinger der ikke er i tråd med eller rækker ud over intentionerne i den styrkede

pædagogiske læreplan.



I bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 1 er det præciseret, at for private tilbud påhviler ansvaret

for indberetning det enkelte tilbud.



I de almindelige bemærkninger er det præciseret, at der kun i meget begrænset omfang vil ske be-

handling af følsomme personoplysninger med det formål at varetage ministeriets opgave, primært i

forbindelse med offentliggørelse af statistik på dagtilbudsområdet samt tilføjet en henvisning til data-

beskyttelseslovens § 10.



I de almindelige bemærkninger er tilføjet afsnit om nuværende og forventede indberetningsløsninger.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

En række høringsparter har i deres høringssvar angivet generelle bemærkninger i relation til lovforslagets

intention om at forbedre datakvaliteten på dagtilbudsområdet.

BKF støtter en intention om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet. Foreningen finder, at indsamling af

data på dagtilbudslovens område og en forbedret datakvalitet vil kunne medvirke til, at dagtilbuddene kan

udvikles, styrkes og forbedres. I forlængelse heraf er BKF enig i, at der er behov for at udvikle og skabe

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

mere og bedre systematisk viden om og indikatorer på kvaliteten på dagtilbudsområdet. Omdrejnings-

punktet for arbejdet med kvalitet i dagtilbud skal dog ifølge BKF være, at data og dataindsamling altid skal

understøtte arbejdet med systematisk kvalitetsudvikling af kerneopgaven med at sikre børnenes læring, ud-

vikling og trivsel.

BKF bemærker videre, at foreningens erfaring og oplevelse er, at kvantitative data på institutionsniveau

grundlæggende ikke er vigtige for forældrene i forhold til deres valg af dagtilbud. Det er derimod dagtil-

buddets pædagogiske profil, rygte og beliggenhed, forældrene træffer deres valg ud fra, og altså ikke fakto-

rer som personalets gennemsnitsalder eller normering på 3. decimal. BKF mener herudover ikke, at kvan-

titative data på institutionsniveau er dækkende i forhold til at beskrive kvaliteten i det enkelte tilbud. Det

er BKF’s klare opfattelse og erfaring, at benchmarking på tværs af institutioner og kommuner ikke bidra-

ger til kvalitetsudvikling. Derimod kan god praksis for arbejdet med kvalitet, god praksis for tilsyn og op-

følgning og inddragelse af både ledelse, personale og forældre, ifølge BKF bidrage til kvalitetsudviklingen.

BUPL bakker op om, at der foreslås en dataforordning på dagtilbudsområdet, som sikrer indsamling af

dækkende data om normeringer og pædagogandel

–

også på institutionsniveau og i privatinstitutioner.

DLO støtter hensigten om at skabe øget gennemsigtighed, overblik og valide data, der sikrer øget viden

om normeringsniveauet i daginstitutioner. DLO bemærker, at de seneste års processer tydeligt har vist, at

vidensgrundlaget for vurdering af normering og sammenlignelighed mellem daginstitutioner uanset ejer-

og driftsform har været mangelfuldt, og at et samlet og retvisende overblik vil være til stor nytte. DLO

skriver, at forudsat at opgørelsesmetoden netop henholder sig til institutionsniveau, vil det for private dag-

institutioner uden for den kommunale forvaltning samtidig skabe indsigt og viden om paralleliteten i egen

normering, i forhold til det som måtte være tilfældet i de omgivende kommunale daginstitutioner, og sam-

tidig, i hvilken grad det afspejler sig i driftstilskuddene.

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier anerkender målet med lovændringen, der er at sikre

en forbedret datakvalitet på dagtilbudsområdet, og at der derfor indføres hjemmel i dagtilbudsloven til

indsamling af data. Foreningen anerkender også, at hjemlen svarer til datahjemlen på øvrige dele af under-

visningsområdet.

Dansk Erhverv bakker overordnet set op om lovforslaget og mener generelt set at tiltag, der sikrer øget

gennemsigtighed omkring de forskellige tilbud på dagtilbudsområdet, herunder også viden om normerin-

ger, er positivt. Transparens og data på tværs af tilbud og viden, der også kan tilgå offentligheden og der-

med familierne med børn i institutionerne, er et vigtigt element i forhold til at have fokus på kvaliteten i

vores daginstitutioner uanset ejerskabsform.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at de, som nævnt i tidligere høringssvar, i øvrigt stiller sig stærkt kri-

tisk til andre dele af den samlede politiske aftale om minimumsnormeringer mv., som ikke er genstand for

lovforslaget her. Dansk Erhverv tænker her på det politiske ønske om at begrænse de privat ejede daginsti-

tutioners (ikke de privat selvejende institutioners) virke og oplægget til at udfase dem helt som en del af

daginstitutionstilbuddet fremover ved at umuliggøre oprettelsen af nye institutioner med den ejerskabs-

form.

Dansk Industri bakker grundlæggende op om, at der udvikles kvalitetsindikatorer, og at de gøres tilgænge-

lige for at skabe større gennemsigtighed i og mulighed for at sammenligne institutionernes kvalitet.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Fobu kan overordnet tilslutte sig intentionen om, at datakvaliteten på dagtilbudslovens område skal for-

bedres, således at der i højere grad end i dag er gennemsigtighed i forhold til den hverdag, som møder

børn i dagtilbud.

FOLA anerkender og velkommer ambitionen om at forbedre datakvaliteten og gennemsigtigheden ved en

udbygning og videreudvikling af dagtilbudsportalen, samt bemærker, at det er godt at læse, at der nu kom-

mer en ligestilling mellem grundskolen og dagtilbudsområdet, når det kommer til indsamling af data.

Friskolerne støtter overordnet hensigten om at øge gennemsigtigheden via solide data for hele daginstituti-

onsområdet

–

også de private leverandører. Det, mener Friskolerne, vil kunne skabe forbedrede indsigter i

institutionernes forhold.

KL bakker op om intentionen om at skabe mere systematisk viden om og indikatorer på kvaliteten på dag-

tilbudsområdet. KL skriver, at arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbud handler om at sikre, at dagtil-

budsområdet prioriteres, og at ressourcerne bruges bedst til gavn for børnene, samt at udviklingen af data

om kvalitet og ressourceforbrug vil styrke kommunernes arbejde med at udvikle dagtilbudsområdet.

KL skriver videre, at data er en forudsætning for, at den fremtidige forskning kan bidrage til en kvalificeret

diskussion om, hvilke kvalitetsfremmende tiltag der vil have en effekt til gavn for børnene, samt at forsk-

ningen på nuværende tidspunkt viser, at normeringer har en betydning for kvaliteten, men også at kvalitet

handler om andet og mere end normeringer.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringsparternes generelle bemærkninger til lovforslaget, herunder at flere hø-

ringsparter overordnet set er positive over for intentionen om at forbedre datakvaliteten på dagtilbudsområdet.

Ministeriet noterer sig ligeledes bemærkninger fra Dansk Erhverv til øvrige dele af den politiske aftale om minimumsnorme-

ringer. Som Dansk Erhverv skriver, er disse dele ikke genstand for lovforslaget her, hvorfor ministeriet ikke har kommente-

ret yderligere herpå i dette høringsnotat.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer

4.1 Indsamling af data

4.1.1 Ordningens omfang og betydning for kommuner og dagtilbud

BKF bemærker, at den foreslåede lovændring vil medføre en række udfordringer og betydelige administra-

tive meropgaver for kommunerne. BKF bemærker også, at det er en meget stor opgave for den enkelte

kommune løbende at skulle ajourføre oplysninger om normeringer, gennemsnitsalder på medarbejdere,

andel af pædagoger mv. på dagtilbudsområdet.

BKF bemærker videre, at BKF har svært ved at forstå argumentationen om, at det bliver nemmere og en

administrativ lettelse for kommunerne, når dataindberetningen bliver ensrettet for alle kommuner. BKF

frygter, at der vil komme stadig flere data og forhold, der skal indberettes på en ny måde.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

BUPL bemærker, at lovforslaget giver børne- og undervisningsministeren meget vide rammer til at be-

slutte, hvilke data og oplysninger, der skal indhentes, herunder oplysninger der ikke allerede eksisterer,

men skal tilvejebringes. Det stiller BUPL sig kritisk overfor, fordi det kan føre til yderligere dokumentati-

ons- og registreringskrav for pædagoger og ledere

–

tid der går fra børnene og den pædagogfaglige ledel-

sesopgave. BUPL ønsker i forlængelse heraf, at der sættes tydelige hegnspæle for, hvilke typer data, der

kan indsamles, så loven ikke risikerer at blive en glidebane hen imod flere koncepter og målinger i dagin-

stitutionerne, da det vil være i modstrid med intentionerne i den styrkede pædagogiske læreplan.

BUPL foreslår herudover, at den foreslåede § 102, stk. 2, suppleres med følgende: "Oplysninger, der rum-

mer vurderinger af børn og det pædagogiske arbejde kan kun bestemmes tilvejebragt, hvis disse vurderin-

ger er hjemlet andetsteds i loven. Krav om tilvejebringelse af oplysninger skal ske under hensyntagen til

det pædagogiske personales tidsforbrug."

BUPL forslår videre, at det i bemærkningerne til § 102, stk. 2 og 3 skal fremgå, at der er særlige hensyn

forbundet med data om det pædagogiske arbejde og målinger/vurderinger af børn, og at loven skal admi-

nistreres i forlængelse af dagtilbudslovens § 8, stk. 8., herunder hensigterne i den pædagogiske læreplans

børnesyn og brede læringsforståelse. Bestemmelserne må derfor ifølge BUPL ikke føre til krav om nye

målinger af børn eller det pædagogiske arbejde eller bestemte formater i den forbindelse. Bestemmelserne

må heller ikke føre til belastninger i form af ny dokumentation og registrering for pædagoger og ledere.

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier rejser en bekymring for, at institutionerne, herunder

daginstitutioner under frie og private grundskoler, skal tilvejebringe oplysninger i et antal og på en måde,

der bliver en byrde for den enkelte institution, fordi det tager tidsmæssige og økonomiske ressourcer fra

institutionens kerneydelse.

Dansk Industri mener, at ministeren med den foreslåede hjemmel får en meget omfattende adgang til efter

bredt skøn at kunne forlange ubegrænsede oplysninger fra tilbud oprettet efter dagtilbudsloven. Dansk

Industri vil derfor gøre opmærksom på, at private og selvejende institutioner ikke ligesom de kommunale

institutioner har en administrativ forvaltning, der kan bidrage til en så omfattende registrering og udleve-

ring af oplysninger, som den foreslåede bestemmelse potentielt kan medføre. Dansk Industri foreslår vi-

dere, at børne- og undervisningsministerens adgang til at forlange oplysninger eksplicit begrænses til oplys-

ninger, der skal indgå som baggrundsinformationer og i kvalitetsindikatorer, der skal fremgå af dagtilbud-

sportalen. Endelig anfører Dansk Industri, at der er en betydelig risiko for, at den foreslåede hjemmel fø-

rer til unødvendige registreringer og indberetninger af data, som vil belaste det pædagogiske personale og

ledere i dagtilbud med flere administrative opgaver.

Datatilsynet er af den opfattelse, at Børne- og Undervisningsministeriet

–

for at sikre gennemsigtighed

–

bør overveje at tydeliggøre, hvilke formål behandlingen af data sker til (eksempelvis ved at udelade brugen

af "bl.a." i hjemmelsbestemmelsen).

Fobu tilslutter sig lovforslagets formuleringer om at

"Det er sigtet, at den foreslåede datahjemmel ikke skal føre til

unødvendige målinger af børnene og det pædagogiske arbejde, samt at indberetningerne så vidt muligt ikke skal belaste det

pædagogiske personale og lederne i dagtilbud".

Fobu bemærker dog, at det ikke blot bør være "sigtet" men en

"forudsætning", at der hverken kommer unødvendige målinger eller en belastning af personale eller ledere.

Fobu foreslår videre,

at bestemmelsen om at "… ministeren kan bestemme, at der skal

tilvejebringes op-

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

lysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed om tilbud-

det rammer og forhold i øvrigt" begrænses eller præcisere, da der er tale om en særdeles bredt formuleret

bestemmelse, som vil kunne medføre mange henvendelser.

Friskolerne påpeger vigtigheden af, at muligheden for at ministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke oplysninger der skal indberettes, nøje bør afvejes med det faktum, at krav til indberetninger er en

administrativ opgave, der vil tage tid fra den primære opgave i institutionerne

–

ikke mindst i lyset af, at

øgede krav til indberetninger er foranlediget af intentionerne om at skabe bedre forhold for børn og

voksne i institutionerne.

KL skriver, at den foreslåede tilføjelse af en datahjemmel i dagtilbudsloven medfører en række udfordrin-

ger og betydelige administrative opgaver for kommunerne, bl.a. da en ensretning af data vil medføre en

meropgave i forhold til at justere registreringspraksis og validere data. Det samme gælder for det løbende

vedligehold og opdatering af data. Hertil vil opgaven, ifølge KL, kræve dialog mellem forvaltning og dag-

tilbudslederne med henblik på at indsamle og validere data. Videre nævner KL, at da omfanget og indhol-

det af dataindsamlingen ikke er nærmere beskrevet, kan det ikke forudsættes, at kommunerne allerede ind-

samler den efterspurgte data. Derfor vil der for nogle typer af data ifølge KL skulle etableres et helt nyt

administrativt system og praksis for registrering af data. Endelig bemærker KL, at oprettelse af norme-

ringsstatistikken har medført administrative meropgaver i kommunerne over en længere årrække, og at

Danmarks Statistiks årlige administrative træk af normeringsdata medfører, at en række kommuner stadig

anvender en ikke ubetydelig mængde administrative ressourcer til valideringsprocessen. En automatisering

af dataindberetningerne vil altid kræve ressourcer til validering.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) noterer sig, at Børne- og Undervisningsministeren

gives særdeles omfangsrige beføjelser, der på det oplyste grundlag kan være vanskelige at vurdere effekten

af. LDD har en bekymring omkring formuleringerne "kan indhente alle", "kan bestemme", "skønner nød-

vendige" samt "kan fastsætte nærmere regler". LDD skriver, at formuleringerne i princippet fremstår me-

ningsfulde, men i praksis kan vise sig at være vidtgående beføjelser med en eventuel ikke meningsfuld ef-

fekt og unødvendig indgriben i driften af dagtilbuddene.

LDD tilkendegiver herudover en generel bekymring for, at dagtilbuddene pålægges ekstra arbejde og bu-

reaukrati, hvorfor det må sikres, at dagtilbuddene skal opgive relevante oplysninger/data, herunder at

kommunerne forpligtes på at videreformidle allerede indkomne oplysninger/data. LDD tilkendegiver vi-

dere en positiv indstilling omkring, at også private dagtilbud

–

på lige fod med de kommunale og selv-

ejende dagtilbud

–

skal bidrage med relevante oplysninger/data, men LDD henleder opmærksomhed på,

at de private dagtilbud ikke påføres yderligere eller ikke nødvendig administration, der ikke står i forhold

med opgaven. LDD bemærker, at det i den forbindelse må sikres, at dagtilbud ikke foretager dobbelte ind-

beretninger af data. På samme vis er det for LDD vigtigt at sikre, at kommunerne ikke gives mulighed for

at bede om indberetning af data til dem, som allerede er indsendt til statslig brug. LDD fremhæver, at

kommunen alternativt kan pålægges at modtage og videreformidle indberetningerne.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger til omfanget af den foreslåede bestemmelse og til

den opgave, som bestemmelsen potentielt kan medføre for kommuner og dagtilbud.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget skal ses i sammenhæng med den politiske aftale om minimumsnormeringer indgået mel-

lem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet den 5. december 2020, hvor det er

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

aftalt, at datakvaliteten på dagtilbudsområdet skal forbedres. Den forbedrede datakvalitet skal sikre, at der i højere grad end

i dag skal skabes gennemsigtighed for forældre, kommuner og andre interesserede om den hverdag, som møder børn i dagtil-

bud. Dette skal ske gennem en udvidelse af den eksisterende dagtilbudsportal med relevante kvalitetsindikatorer på instituti-

onsniveau. Endvidere skal den forbedrede datakvalitet danne grundlag for, at aftalepartierne i 2023 skal vurdere muligheden

for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau.

En forudsætning for at forbedre datakvaliteten på dagtilbudsområdet er, at der sikres en hjemmel til, at der fremadrettet kan

indsamles data for alle typer af tilbud efter dagtilbudsloven, samt at der ved behov kan stilles krav til formen og formatet for

indberetningerne.

Der er i den politiske aftale om minimumsnormeringer beskrevet en række informationer, som aftalepartierne ønsker fremad-

rettet skal fremgå af dagtilbudsportalen, herunder bl.a. informationer om normeringer, andelen af pædagoger og andelen af

pædagogiske assistenter, børns oprykningsalder ml. vuggestue og børnehave, børns alder ved overgang til skolestart samt om

daginstitutionerne modtager midler fra de statslige puljer til sociale normeringer. Det fremgår samtidig af aftalen, at den kon-

krete udformning af portalen drøftes videre med aftalepartierne senere i 2021. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke

muligt at definere udtømmende, hvilke oplysninger der vil blive behov for at kommuner og tilbud indberetter til brug for dag-

tilbudsportalen, da det afhænger af den videre drøftelse med aftalepartierne, hvilket bl.a. er baggrunden for den foreslåede ud-

formning af bestemmelsen. Hertil kommer et ønske om fleksibilitet fremadrettet, såfremt databehovet ændrer sig på et senere

tidspunkt, som led i eksempelvis enkeltstående surveys eller politiske initiativer. Det bemærkes i den forbindelse, at der på

andre dele af lovgivningen på undervisningsområdet findes tilsvarende hjemler til indsamling af data.

Ministeriet er samtidig enig i, at den foreslåede bestemmelse ikke bør medføre til unødvendige dokumentations- og registre-

ringsopgaver for kommuner- og dagtilbud, ligesom at ethvert krav om indberetning og tilvejebringelse af oplysninger skal ske

under hensyntagen til det pædagogiske personales tidsforbrug, således at der ikke tages tid fra børnene og det pædagogiske

arbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er intentionen, at kommuner og dagtilbud skal indberette oplysninger,

som ikke allerede i dag findes i eller indberettes til staten, således at der ikke vil findes dobbeltindberetning sted. Det bemær-

kes videre, at det forventes, at det alene vil være grundlæggende institutionsoplysninger såsom oprettelse og nedlæggelse, der skal

ajourføres løbende. Øvrige oplysninger vil skulle opdateres i et interval, der fastlægges under hensyntagen til bl.a. tidsforbrug.

Som ønsket af Datatilsynet er ordet "bl.a." er fjernet fra det foreslåede § 102 a, stk. 1, således at bestemmelsens formål

fremstår tydeligere.

Herudover er det uddybet i de almindelige såvel som i de specielle bemærkninger, at krav om nye indberetninger, herunder

særligt indberetninger, der kræver tilvejebringelse af nye oplysninger, skal ske under hensyntagen til det pædagogiske persona-

les tidsforbrug, samt at de ikke må føre til flere koncepter og målinger i strid med intentionerne i den styrkede pædagogiske

læreplan.

Fsva. BKF's undren over, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende økonomiske konsekvenser og implemen-

teringskonsekvenser for det offentlige står, at det forventeligt bliver nemmere og en administrativ lettelse for kommunerne, når

dataindsamlingen bliver ensrettet for alle kommuner, bemærkes, at der her henvises til valideringsprocessen mellem kommu-

nerne og Danmarks Statistik ifm. den årlige opgørelse af normeringsstatistikken. Dette er præciseret i lovforslagets bemærk-

ninger.

4.1.2 Muligheden for lokal prioritering og organisering

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

BKF finder det vigtig, at dataindsamlingen kommer til at understøtte lokal politisk prioritering og kvali-

tetsudvikling. BKF finder det både problematisk og udfordrende, hvis en ensretning af data kan få organi-

satoriske konsekvenser. For BKF er det helt afgørende, at det er den enkelte kommune, som kan organi-

sere og styre dagtilbudsområdet ud fra den enkelte kommunes behov. BKF anbefaler herudover, at erfa-

ringer med indhentning og brug af data fra folkeskoleområdet skal inddrages i forbindelse med dataind-

samling og brug af data i arbejdet med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet, dog altid med øje for, at

der ikke sker en ukritisk og for omfangsrig dataindsamling, som ikke bidrager til kvalitetsudvikling.

KL bemærker, at der i dag på nationalt niveau eksisterer meget lidt sammenlignelige data på dagtilbudsom-

rådet både på kommune- og institutionsniveau, samt at kommunerne organiserer området meget forskel-

ligt. Kommunerne har derfor ifølge KL forskellig praksis for registrering og organisering af data, så data

kan anvendes til lokal opfølgning, ressourcestyring, organisering mv. Dagtilbudsområdet adskiller sig der-

for ifølge KL fra undervisningsområdet, hvor der på tværs af kommuner er en mere ensartet organisering i

skoler. Endelig gør KL opmærksom på, at organiseringen af dagplejen er varierende mellem kommunerne,

hvorfor det er centralt, at der tages højde for disse organisatoriske forskelle i bekendtgørelsen. KL ser

frem til at blive inddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelse og tilhørende vejledning, sådan at der kan ta-

ges højde for forskellig kommunal praksis.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om, at dataindsamlingen skal kunne tage

højde for forskellig kommunal praksis, organisering mv.

Som en del af det kommende bekendtgørelsesarbejde og udvidelsen af dagtilbudsportalen arbejder Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet på, at inddrage den tekniske følgegruppe for dataarbejdet på dagtilbudsområdet bestående af relevante organisationer

og myndigheder. Følgegruppen har til opgave at drøfte og dele viden om tekniske og praktiske muligheder og barrierer for da-

taarbejdet og således blandt andet sikre, at der i dataindsamlingen tages højde for eksempelvis forskelle i kommunale praksis.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.3 Særligt om private tilbuds rammer og ansvar

BKF mener, at der bør rettes en særlig opmærksomhed på indsamling af data fra de private institutioner,

da kommunerne i dag ikke har adgang eller hjemmel til at fremfinde eller indsamle data for de private in-

stitutioner. BKF er af den opfattelse, at ansvaret for at indberette data fra det private område skal påhvile

den enkelte private institution, og rammen skal være den samme som for de kommunale dagtilbud. I den

forbindelse finder BKF det afgørende, at det tydeligt kommer til at fremgå, hvem der har ansvaret for at

følge op på de private tilbuds levering af data, og hvilke sanktionsmuligheder der vil være, hvis de ikke le-

verer de aftalte data.

KL gør videre opmærksom på, at kommunerne ikke i dag indsamler og opbevarer data for privatinstitutio-

ner. For KL er det således helt centralt, at ansvaret for at indberette data påhviler den enkelte privatinstitu-

tion. KL bemærker endvidere, at det er centralt, at de private institutioner pålægges de samme krav om

dataindberetning som de kommunale områder.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der for at kunne leve op til forpligtelserne i den politiske aftale fremadrettet

forventes, at der vil blive stillet krav til indberetning af oplysninger dagpleje og daginstitutioner, bl.a. til brug for dagtilbud-

sportalen. Det omfatter således tilbud under den kommunale forsyning såvel som private tilbud.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Det fremgår videre af lovforslaget bemærkninger, at det for de kommunale tilbud formentlig vil være kommunalbestyrelsen,

der forestår indberetningen, samt at der ikke er noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen forestår indberetningen for de

øvrige tilbud, der anvender og registrerer deres oplysninger i de kommunale administrative systemer, såfremt det aftales mellem

kommunalbestyrelsen og de pågældende tilbud.

Det er i den forbindelse præciseret i bemærkningerne, at for private tilbud påhviler ansvaret for indberetning det enkelte til-

bud.

I den foreslåede § 102 a, stk. 1 er det herudover tilføjet "private" foran "tilbud omfattet af denne lov". Formuleringen er lige-

ledes konsekvensrettet i lovforslaget.

4.1.4 Relevant data på dagtilbudsportalen

BKF stiller sig meget undrende over for, at lovgivningen ser ud til at skulle hastes igennem, inden parterne

omkring dagtilbud har drøftet, hvilke data der kunne være relevante, herunder hvilke data der allerede fin-

des, og hvilke data der skal udvikles videre frem. BKF stiller sig til rådighed og ønsker fortsat at blive ind-

draget i drøftelserne af, hvordan lovforslaget konkret udmøntes, herunder hvilke data der skal indgå i data-

indsamlingen med henblik på kvalitetsudviklingen.

Dansk Industri skriver, at

–

ud over de i lovforslaget nævnte informationer der skal være tilgængelige på

institutionsniveau

–

bør resultaterne af forældretilfredshedsmålingerne, der aktuelt er under udvikling, lige-

ledes inkluderes, ligesom sygefraværet hos personalet og deraf vikarforbruget ligeledes kan være relevante

informationer for forældre og derfor bør inkluderes på dagtilbudsportalen.

FOLA gør opmærksom på, at de ser et behov for yderligere afklaring af, hvad begrebet "institution" dæk-

ker over i lovforslaget. Begrebet kan fx dække over både en styringsmæssig enhed (en områdeinstitu-

tion/klynge/et distrikt) og enkeltstående institutioner afhængig af kommunernes organisering af området.

For at have så høj kvalitet af data som muligt er det ifølge FOLA vigtigt, at der i dagtilbudsportalen diffe-

rentieres mellem som minimum de to niveauer.

FOLA opfordrer herudover til, at der klart redegøres for den/de valgte normeringsopgørelser i dagtilbud-

sportalen, således at det er tydeligt, hvis det som nu er en opgørelse over ressourceforbruget, og ikke en

reel opgørelse over antal personaler pr. barn i kommunen. FOLA opfordrer også til, at normeringstallene

fra DST fratrukket leder mv. suppleres med en indikator på outputsiden evt. baseret på belastningsgrad,

tildelte timer eller vagtplanen i kombination med fx børnefremmøde og tid brugt væk fra børnene. FOLA

opfordrer ministeriet og KL til at lave en netværksgruppe, hvor den videre udvikling af en outputbaseret

normeringsopgørelse kan udfolde sig, som FOLA gerne deltager og bidrager til arbejdet i.

KL afgiver høringssvar med afsæt i, at omfanget og indholdet af dataindsamlingen ikke er nærmere be-

skrevet. KL bemærker, at det er afgørende, at loven ikke bidrager til en øget bureaukratisering af området,

som trækker ressourcerne væk fra kerneopgaven. Den data, som skal indsamles, skal ifølge KL kvalificere

udviklingen af kvaliteten på dagtilbudsområdet og give viden om kvalitetsfremmende tiltag, der har en ef-

fekt til gavn for børnene. Derfor er det for KL vigtigt, at der igangsættes et arbejde, som inddrager kom-

munerne og praktikere, der afdækker behovet for data, som forarbejde til bekendtgørelsen og udmøntning

af loven.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger til, hvilke data de ser som relevant for den

kommende udvidelse af dagtilbudsportalen samt ønsket om at blive inddraget i det videre arbejde.

Det bemærkes, at det følger af den politiske aftale om minimumsnormeringer, at den konkrete udformning af den udvidede

dagtilbudsportal skal drøftes med aftalepartierne i 2021. Det endelige indhold på portalen afhænger derfor af disse drøftelser.

Som det fremgår af lovforslaget såvel som den politiske aftale om minimumsnormeringer er hensigten, at den udvidede dagtil-

budsportal skal skabe gennemsigtighed for forældre, kommuner og andre interesserede om den hverdag, der møder børn i dag-

tilbud. Det vil derfor være udgangspunktet, at informationer

–

når det er muligt og meningsfuldt for den enkelte indikator

–

vil skulle fremgå for den enkelte enhed, dvs. den konkrete fysisk enhed, som det enkelte barn anvises til pasning i og møder i

sin hverdag. Det forventes at blive udspecificeret i den kommende bekendtgørelse, hvilket niveau de forskellige informationer

vil skulle indberettes på.

Ministeriet henviser herudover til, at den tekniske følgegruppe for dataarbejdet, som nævnt tidligere i høringsnotatet, forventes

at blive inddraget med det formål at kvalificere det kommende bekendtgørelsesarbejde og den kommende udvidelse af dagtil-

budsportalen. Bekendtgørelsen vil herudover blive sendt i ekstern høring forud for udstedelse.

Ift. FOLA's opfordring til at supplere normeringstallene med en outputbaseret normeringsopgørelse henleder ministeriet op-

mærksomheden på, at det som en del af aftalen om minimumsnormeringer er aftalt, at der skal udvikles et konkret redskab

til kommunerne, der med udgangspunkt i kommunale opgørelser af bl.a. det pædagogiske personales tid med børnene, leder-

nes rolle i hverdagen, sygefravær og øvrige særlige lokale hensyn kan anvendes til at komme nærmere en opgørelse af en "prak-

tisk oplevet normering". Redskabet skal understøtte, at kommunerne arbejder hen imod, at forældre lokalt får indblik i den

"praktisk oplevede normering" i de enkelte daginstitutioner. Der er som en del af aftalen afsat en reserve på 5 mio. kr. i

2022 til dette arbejde.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2 Behandling af persondata

BKF bemærker, at det langt fra er kutyme i alle landets kommuner i dag, at offentliggøre oplysninger om,

hvor den enkelte dagplejer bor, og at ikke alle dagplejere ønsker, at deres adresse skal ligge offentlig tilgæn-

geligt.

DLO imødeser indholdet af den følgende bekendtgørelse, hvoraf der må fremgå en præcisering af hvilke

samt omfanget af oplysninger ministeren kan forlange. I den forbindelse må det ifølge DLO desuden være

en forudsætning, at det fra staten sikres, at de private daginstitutioner kan udlevere de adspurgte oplysnin-

ger uden at dette sker i konflikt med persondataforordningen.

Datatilsynet noterer sig, at offentliggørelse af det indsamlede data i videst muligt omfang vil ske på aggre-

geret niveau. Datatilsynet henstiller herudover, at Børne- og Undervisningsministeriet gør sig nærmere

overvejelser om, hvorvidt den korrekte hjemmel for behandling er artikel 9, stk. 2, litra f, da behandlingen

–

efter Datatilsynets opfattelse

–

ikke umiddelbart kan rummes inden for den pågældende bestemmelse.

Datatilsynet understreger i øvrigt generelt, at behandling af personoplysninger skal ske under iagttagelse af

alle relevante i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Endelig bemærker Datatilsynet for god ordens skyld, at tilsynet fsva. den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse forventer at blive hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som måtte indebære be-

handling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der er tale om en meget bred hjemmel til dataindsamling og

behandling, som vil blive nærmere konkretiseret ved bekendtgørelse. Selvom det forudsættes, at databe-

skyttelsesretten vil blive overholdt, er det på baggrund af det foreliggende ikke muligt at foretage en reel

vurdering af de menneskeretlige konsekvenser af dataindsamlingen, da disse afhænger af bekendtgørelsen.

Instituttet finder dette beklageligt, da bekendtgørelsen ikke vil være ledsaget af bemærkninger, som det er

tilfældet for loven. Instituttet skriver, at det derfor kan være vanskeligt

–

alene på baggrund af bekendtgø-

relsesteksten

–

at vurdere hvilke oplysninger der er nødvendige at indsamle, rammerne for deres behand-

ling og datasikkerhed, og dermed at vurdere indgrebets nødvendighed og proportionalitet.

LDD udtrykker bekymring for, at der ved indberetning af oplysninger opstår "person-genkendelse" og

heraf identifikation af enkelte, ansatte personaler (medarbejdere) i dagtilbuddet og særligt ifm. de små pri-

vate dagtilbud. Herudover udtrykker LDD at særligt indberetning af "det gennemsnitlige sygefravær", som

nævnt i lovforslaget, i den grad vil "identificere" den enkelte ansatte, når det drejer sig om et lille (privat)

dagtilbud med få ansatte (medarbejdere).

LDD udtrykker videre bekymring omkring, hvem der har ansvaret for datasikkerheden ift. det enkelte

barns oplysninger. LDD forventer i den sammenhæng, at det sikres, at det er den myndighed, som modta-

ger indberetningerne fra det lokale dagtilbud, som har ansvaret for datasikkerheden. LDD ønsker videre,

at ministeriet gør det klart, hvorvidt samme behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen som be-

skrevet i lovforslaget afsnit 4, gør sig gældende for private og selvejende institutioner.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om behandling af personoplysninger.

Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne lov, og at behandlin-

gen vil overholde databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Bemærkningerne om databeskyttelse og behandling af

personoplysninger gælder for kommunale såvel som private tilbud.

Videre fremgår det, at al offentliggørelse af statistik og indikatorer på dagtilbudsportalen vil følge databeskyttelseslovgivnin-

gens krav om, at der kun udstilles data på aggregeret niveau. Formålet hermed er således, at persongenkendelse i udgangs-

punktet ikke skal være mulig. Dog vil der for så vidt angår eksempelvis dagplejere og privatinstitutioner, der måtte være en-

keltmandsvirksomheder, kunne stilles krav i den kommende bekendtgørelse om offentliggørelse af oplysninger om vedkom-

mendes navne og adresser.

Det bemærkes i øvrigt at den endelige udformning af dagtilbudsportalen

–

herunder hvilke oplysninger, der skal fremgå af

portalen

–

skal drøftes mellem aftalepartierne senere i 2021.

Det er i lovforslaget bemærkninger præciseret, at der kun i meget begrænset omfang vil ske behandling af følsomme oplysnin-

ger med det formål at varetage ministeriets opgave, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, primært i forbin-

delse med offentliggørelse af statistik og vejledende materiale på dagtilbudsområdet. Endvidere er der i bemærkningerne tilføjet

en henvisning til databeskyttelseslovens § 10.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Det er ligeledes præciseret, at Børne- og Undervisningsministeriet er dataansvarlig for de oplysninger, der indsamles og be-

handles til ministeriets egne formål.

Endelig vil det blive præciseret yderligere, hvilke oplysninger, der indsamles på fast basis i medfør af den kommende bekendt-

gørelse.

4.3 Økonomi

4.3.1 Kompensation for udgifter ifm. indberetning af data

BKF gør opmærksom på, at den økonomi, som umiddelbart er beskrevet, på ingen måde er tilstrækkeligt

til at løfte denne opgave.

DLO forudsætter, at man

–

ligesom meromkostninger i kommunerne vil blive kompenseret via DUT-

princippet

–

vil sikre en parallel finansiering i de private dagtilbud, via tilsvarende øgning af administrati-

onstilskuddet.

Dansk Industri bemærker, at kommunerne bliver kompenseret økonomisk for de nye administrative opga-

ver, men det ikke er tilfældet for private og selvejende dagtilbud uden for den kommunale forsyning. DI

foreslår derfor, at dagtilbud uden for den kommunale forsyning kompenseres for de øgede administrative

opgaver med en justering af administrationstilskuddet.

Fobu opfordrer på det kraftigste til, at de private tilbud bliver kompenseret for de afledte økonomiske og

administrative konsekvenser, ligesom kommunerne bliver det, da der ellers efter Fobus vurdering er tale

om en ikke hjemlet forskelsbehandling.

Friskolerne skriver, at de forudsætter, at der tilsvarende i kommunalt regi, som reguleres via DUT-princip-

pet, sikres en finansiering i de private dagtilbud gennem et øget administrationstilskud.

KL afgiver høringssvar med forbehold for den økonomiske forhandling, herunder ift. bekendtgørelsen,

som udmønter rammerne for dataindsamlingen.

LDD fremhæver, at det givetvis (også) kan få økonomiske konsekvenser lokalt for dagtilbuddene ifm. im-

plementeringsdelen, hvor lederne i praksis kan få administrativt merarbejde, hvorfor (også) en økonomi-

ske kompensation bør tilflyde dagtilbuddet (lokalt). Ligeledes finder LDD det vigtigt at fremhæve, at de

private dagtilbud også

–

og herved ikke kun kommunen, som beskrevet i lovforslaget

–

skal indstille sig på

yderligere driftskonsekvenser ifm. indberetning af data og vedligeholdelse af disse.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger til den afsatte økonomi til indsamling af

data.

Den afsatte ramme, som er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, følger af den politiske aftale om minimumsnormeringer.

Som anført i lovforslaget er der med aftalen er afsat 10 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. i 2022 til at dække udgifterne i kom-

munerne til etablering af nye registreringer forbedring af datakvaliteten i de eksisterende registreringer, herunder gennem speci-

fikt format for de oplysninger, der indberettes. Derudover er der afsat 3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til kommunernes

løbende vedligeholdelse af indberetningerne. Som det fremgår af lovforslaget skal de kommunaløkonomiske konsekvenser

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

DUT-forhandles med kommunerne. Der er enighed mellem ministeriet og KL om, at kompensationen, som anført i lovforsla-

get, vil blive overført til kommunerne med bloktilskudsaktstykket. Det er derudover aftalt, at Børne- og Undervisningsmini-

steriet og KL drøfter en eventuel justering af reguleringen af bloktilskuddet, når bekendtgørelsen fremsættes.

Det følger af § 15 i Bekendtgørelse om dagtilbud, at privatinstitutioner har ret til et administrationstilskud, når institutionen

administrerer følgende opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Administrationstil-

skuddet svarer til de gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og udlicite-

rede daginstitutioner i kommunen. Har kommunen ikke selvejende eller udliciterede institutioner, der modtager et admini-

strationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen, udgør kommunalbestyrelsens tilskud 2,5 pct. af kommunens

gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. barn i et alderssvarende dagtilbud. Private tilbud vil således blive kompense-

ret via administrationstilskuddet i det omfang, at de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. barn i et alderssvarende

dagtilbud i kommunen stiger som følge af øgede indberetningskrav, og at privatinstitutionens administrationstilskud er fastsat

som 2,5 pct. de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet påtænker ikke, at justere

administrationstilskudsprocenten fastsat i dagtilbudsbekendtgørelsen som følge af indeværende lovforslag.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det konkrete krav til kommunernes og tilbuddenes indberetninger vil blive fastsat

ved bekendtgørelse, og bl.a. afhænger af den drøftelse der skal være mellem aftalepartierne senere i 2021 om den konkrete

udformning af dagtilbudsportalen. Omfanget af opgaven med indberetningerne må dog forventes at være begrænset, idet der

–

afhængig af hvad der præcist aftales politisk

–

forventeligt vil være tale om indberetning til brug for normeringsstatistikken,

der opgøres en gang årligt, samt indberetning af oplysninger til brug for dagtilbudsregistret og dagtilbudsportalen, såsom insti-

tutionens adresse, ejerform, børnenes alder og ind- og udmeldelsestidspunkt og lignende oplysninger af grundlæggende og struk-

turel karakter.

Der vil i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet og det videre arbejde med at udvide dagtilbudsportalen være fokus på, at

indberetningerne mindst muligt skal være en belastning for kommuner såvel som enkelt tilbud, bl.a. gennem drøftelser med

den tidligere beskrevne tekniske arbejdsgruppe.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3.2 De generelle tilskudsregler for privatinstitutioner

DLO bemærker, at i forlængelse af den strategi der er valgt for implementering af minimumsnormeringer,

hvor det øgede driftstilskud indfases over en periode frem mod 2024, knytter registrering af normering på

institutionsniveau allerede fra 2021 an til tidligere indgivet høringssvar. For den enkelte private daginstitu-

tion vil det følgende være omgærdet af en stor usikkerhed i forhold til at disponere strategisk og praktisk

over midlerne, og udmønte de øgede normeringer ved ansættelser og opnormeringer. De private daginsti-

tutioner har tilsvarende de kommunale også forpligtelser til at varsle ændringer i forældrebetalingen og i

medarbejdernes ansættelsesforhold. DLO stiller spørgsmål ved, om den indirekte model for tildeling af

midler til øgede normeringer i den aktuelle bekendtgørelses rammesæt, giver tilstrækkelige muligheder for

at navigere i praksis. Samlet set, vil det altså være meget forskelligt både hvorvidt, hvornår og i hvilket om-

fang, driftstilskuddene vil opleve den effekt, der skal godtgøre en øget normering i daginstitutionerne.

Derfor opstår ifølge DLO et behov for, at den registrerede normering knyttes til viden om det driftstil-

skud, der er givet, alternativt at registreringen først iværksættes fra 2024, hvor driftstilskuddene generelt i

højere grad forventes at afspejle regeringens forventninger til normeringsniveauet.

DLO gør ligeledes opmærksom på den fortsatte ulighed i det økonomiske grundlag for at finansiere den

øgede normering, i kraft af den væsentlige problemstilling, at de budgetterede udgifter til dagplejeområdet

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

fortsat indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til de godkendte private daginstitutioner som op-

tager børn i alderen 0-2 år. DLO bemærker, at det medfører en markant ulighed i muligheden for ligeligt

at imødekomme normeringsniveauet i godkendelseskommunens daginstitutioner. Og så i den forbindelse

bør den registrerede normering knyttes til viden om det driftstilskud der er givet.

Friskolerne mener, at det er væsentligt at sammenholde eksempelvis normeringer med det driftstilskud,

den enkelte institution modtager. Friskolerne skriver i den forbindelse, at for de vuggestuer, der er etable-

ret som privatinstitutioner gælder, at grundlaget for at finansiere øgede normeringer er anderledes end

kommunale institutioner, idet dagplejeområdet for 0-2-åroge medtages i beregning af driftstilskuddet. Det

medfører ifølge Friskolerne en ikke uvæsentlig ulighed i forhold til at imødekomme normeringskravet.

Dette bør derfor registreres og dermed knyttes til den omtalte gennemsigtighed.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker indledningsvist, at organisationernes kommentarer ikke omhandler

det konkrete lovforslag, men de generelle rammer for privatinstitutioners tilskud.

Ift. DLO's bemærkninger til den valgte udmøntningsmodel for midlerne til indfasning af minimumsnormeringer bemærkes,

at den valgte udmøntningsmodel giver mulighed for, at kommunerne kan hæve deres forældrebetaling i forbindelse med indfas-

ningen af minimumsnormeringer. Dette var et særskilt ønske i den politiske aftale. Jf. dagtilbudslovens § 31, stk. 2-4, vil det

ikke være muligt inden for nuværende lovgivning med en direkte udmøntning, hvor midlerne fordeles direkte til alle daginsti-

tutioner (inkl. privatinstitutioner), og hvor puljemidlerne samtidig indgår i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældres

egenbetaling. Derudover bemærkes det, at der ikke er fastsat betingelse om, at puljen kommer ud over kommunernes budget

for 2020, da puljen er flerårig og kendt af kommunerne, og puljen derfor formentlig vil være afspejlet i kommunernes

budgetter i 2021 og frem.

Ift. DLO og Friskolernes bemærkning om, at dagplejen medtages i beregningen af driftstilskud til privatinstitutioner bemær-

kes, at i de gældende regler skal driftstilskuddet til privatinstitutioner svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgif-

ter eksklusiv støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen (§ 36, stk. 2). Dog kan kommunen

vælge at yde tilskud baseret udelukkende på alderssvarende daginstitutioner (§ 36, stk. 3). I hovedparten af kommunerne er

udgifterne pr. barn i dagpleje mindre end udgifter pr. barn i en vuggestue. Tilskudsreglerne sikrer, at kommunerne kan tage

højde for den kommunale variation i sammensætning af dagtilbudstyper og kommunernes mulighed for at styre udgiftsniveauet

på dagtilbudsområdet. De kommuner, hvor dagplejen udgør hovedparten af kommunens dagtilbud for 0-2-årige børn kan

derved selv styre og bestemme, hvorvidt det skal medføre øgede dagtilbudsudgifter, hvis flere forældre vælger en privatinstitu-

tion. Kommunen er ligeledes forpligtet til at afholde udgifter til støtte efter dagtilbudsloven, og hvis støtten finder sted som en

integreret del af dagtilbuddets almindelige drift, kan udgiften hertil ligeledes indgå i beregningsgrundlaget for forældrenes egen-

betaling i kommunens dagtilbud. Privatinstitutioner kan selv fastsætte niveauet for forældrenes egenbetaling. De gældende

regler fastsætter herudover, at kommunerne skal opstille godkendelseskriterier for privatinstitutioner med udgangspunkt i de

generelle krav til kommunens egne daginstitutioner.

Det har været vigtigt for aftalepartierne, at det økonomiske løft som følge af minimumsnormeringer også kommer børn i pri-

vatinstitutioner til gavn. Det indgår herudover i aftalen, at kommunerne skal opstille som en forudsætning for tildeling af

midler, at privatinstitutioner skal have samme normeringsniveau som daginstitutionerne under den kommunale forsyning.

Privatinstitutioner kan selv fastsætte forældrenes egenbetaling, og vil fremover

–

på samme måde som i dag

–

kunne prioritere

højere forældrebetaling end kommunens daginstitutioner eller kompensere for, at tilskuddet i mange kommuner er koblet til

kommunens udgifter til dagtilbud.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

4.4 Indberetningsløsning og tilgængeligheden af data

BKF skriver, at de data, der arbejdes med, skal være nemme at indhente og dele med relevante parter.

BUPL foreslår, at der indsættes følgende ekstra stk. i lovteksten:

”Oplysninger der skal indberettes efter stk. 1 og

tilvejebringes og indberettes efter stk. 2, bl.a. oplysninger som omhandler forhold vedrørende normeringer og personalets uddan-

nelse på både institutionsniveau og kommuneniveau skal databehandles og stilles til rådighed for forskning af Danmarks

statistik.”.

Ifølge BUPL sikres det på den måde, at helt centrale data på området både behandles og stilles

til rådighed for forskning af Danmarks Statistik. Det må efter BUPL's mening ikke afhænge af, om mini-

steriet ønsker en samarbejdsaftale eller ej, da Danmarks Statistik er garant for en demokratisk adgang til

data, herunder forskerdatabaser, ligesom tidsfrister for offentliggørelse af data ikke risikerer at afhænge af,

hvad der er politisk opportunt.

Dansk Erhverv bemærker, at det

–

lige som med alle slags krav om afrapportering og dataindberetning

–

er centralt, at procedurerne, der, som det fremgår af lovforslagets § 102, stk. 3, skal fastsættes af børne- og

undervisningsministeren, tager højde for den hverdag og virkelighed som institutionerne agerer i. Det be-

tyder i praksis at det skal være nemt og ikke for tidskrævende for den enkelte institution at levere de øn-

skede informationer.

Fobu bemærker, at det er særdeles vigtigt, at oplysninger kan indberettes til ministeriet på en praktisk og

nem måde

–

både fra det enkelte dagtilbuds, men også fra de virksomheder, der varetager dagtilbuddets

administration.

KL anfører, at det er centralt, at data gøres tilgængelig i en form, så det kan anvendes af kommunerne og

forskere til analyser mv. Dagtilbudsportalen har ifølge KL i dag en form, der gør anvendeligheden meget

begrænset for kommunerne. KL opfordrer til, at data gøres tilgængeligt i en lignende form, som i dag ken-

des fra STIL uddannelsesstatistik.

LDD bemærker, at det bør sikres, at hvis ministeren fastsætter form og format ifm. indberetningsarbejdet,

så skal ministeren forpligtes på at sikre lettilgængelige værktøjer til løsning af opgave, herunder også ret-

ningslinjer for rimelige varsler og deadlines, så det er foreneligt med dagtilbuddenes aktive hverdag, hvor

nogle ledere særligt i mindre institutioner (også) indgår i den konkrete hverdagspraksis med børnene ud-

over den administrative funktion.

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger om indberetningsløsninger og tilgængelighe-

den af data til brug for analyser og forskning mv.

De konkrete krav til indberetning af data, herunder indberetningernes form og evt. tidsfrist, vil, som det fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger, blive fastsat i den kommende bekendtgørelse. Ministeriet forventer, at der vil blive tale om indberetnings-

løsninger lig dem, der er i dag benyttes til indberetning til dagtilbudsregistret. Dvs. via tilslutning til en webservice, der stilles

til rådighed af Styrelsen for It og Læring samt en mulighed for at oprette, nedlægge og opdatere institutioner via Styrelsen for

IT og Lærings support for private tilbud, der ikke har deres eget administrative system. Dette er ligeledes præciseret i lov-

forslagets bemærkninger.

L 200 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Ministeriet bemærker herudover, at det i dag

–

og fremadrettet

–

vil være muligt for kommuner, forskere eller andre interesse-

rede, at hente oplysninger, der fremgår af dagtilbudsportalen. Der vil i forbindelse med udvidelsen af dagtilbudsportalen blive

kigget på at optimere disse løsninger.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til justeringer i lovforslaget.