L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 20 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 20

Folketinget 2020-21

Fremsat den 7. oktober 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og forskellige andre

love

(Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år (sorgorlov) samt bemyndigelse til at fastsætte særlige

regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud)

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar

2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1337 af 11.

september 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Formålet med denne lov er

1) at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med gravi‐

ditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering,

og sorgorlov m.v., og

2) at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet

ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med

graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig place‐

ring, sorgorlov og at sikre ret til dagpenge ved pasning

af alvorligt syge børn m.v.«

§ 4, stk. 5,

ændres »og adoption« til: »adoption, sorgor‐

lov og ved pasning af alvorligt syge børn,«.

Overskriften

til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og

adoption m.v.«

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter

barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte

18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kom‐

mende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør

inden det fyldte 18. år.

Stk. 2.

Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis

barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Stk. 3.

I tilfælde, omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,

hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, for‐

længes hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter føds‐

len.

Stk. 4.

For en forælder, der udnytter retten til fravær efter

stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet barn.

Udsat fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år.«

§ 15, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ef‐

ter § 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgive‐

ren om fraværet, herunder fraværets længde. Ønsker løn‐

modtageren efter varslets afgivelse at ændre fraværets læng‐

de, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold.

Har lønmodtageren afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder

de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet op‐

hold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En løn‐

modtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til fra‐

vær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgi‐

ver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær

efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt.,

er under 4 uger, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold

underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter §

9.«

§ 28, stk. 2,

ændres »efter denne lovs« til: »efter denne

lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter §

13 eller efter«.

§ 29, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ikke for en ny

fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær ef‐

ter § 13 udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med

ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse af

fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for

BE008575

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/11969

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forældre, der ved overgang til fravær efter §§ 6-9 eller 26

udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til barselsdag‐

penge.«

§ 40, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »og adoption« til: », adop‐

tion, sorgorlov«.

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af

2. februar 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1337 af

11. september 2020, foretages følgende ændringer:

§ 24, stk. 3, nr. 3,

ændres »eller adoption« til: », adop‐

tion, sorgorlov«.

§ 30, stk. 3, nr. 1,

indsættes efter »adoption«: », sorgor‐

lov«.

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981

af 23. september 2019, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 551

af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1

i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april

2020 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 13 f, stk. 12, nr. 2,

ændres »eller adoption« til: »,

adoption eller sorgorlov«.

To steder i

§ 24, stk. 2, 1. pkt.,

to steder i

§ 24, stk. 5, 2.

pkt.,

to steder i

§ 25, stk. 8, 1. pkt.,

§ 25, stk. 8, 2. pkt.,

steder i

§ 25, stk. 11, 2. pkt.,

§ 73 d,

og to steder i

§ 75, stk.

4, 1. pkt.,

ændres »og adoption« til: », adoption og sorgor‐

lov«.

§ 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3,

stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk.

§ 74 f, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »eller barsel« til: », barsel

eller sorgorlov«.

§ 69 j, stk. 13,

ændres »og barsel« til: », barsel og sorg‐

orlov«.

§ 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt.,

§ 74 f, stk. 1,

3. pkt.,

indsættes efter »barsel«: »eller sorgorlov«.

§4

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i lov nr.

1054 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 37, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter

»barsel«: »eller sorgorlov«.

§ 110, stk. 1, 2. pkt.

§ 114, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »Perioder med barsel«: »eller sorgorlov«, og »barsel

og adoption« ændres til: »barsel, adoption og sorgorlov«.

§ 124, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »eller bar‐

sel« til: », barsel eller sorgorlov«.

§ 124, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller barselsperioden« til:

», barsels- eller sorgorlovsperioden«.

§ 124, stk. 6,

ændres »barsel« til: », barsels- eller sorgor‐

lov«.

§ 146, nr. 2,

ændres: »barsel« til: »barsel, sorgorlov«.

§5

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,

som ændret senest ved lov nr. 961 af 26. juni 2020,

foretages følgende ændring:

§ 85

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det fast‐

sættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kom‐

muner skal foretages efter særlige regler.«

§6

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.

juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 47

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det fast‐

sættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kom‐

muner skal foretages efter særlige regler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§7

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2.

oktober 2019, foretages følgende ændring:

§ 13

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 3 kan det fast‐

sættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kom‐

muner skal foretages efter særlige regler.«

§8

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1203 af 3. august 2020, foretages følgende ændringer:

§ 64

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan

det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst

12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«

§ 75

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan

det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst

12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§9

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved

§ 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 9 i lov nr. 722 af 25.

juni 2014, § 5 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og senest ved §

47 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 33

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan

det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst

12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«

§ 10

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af

26. oktober 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18.

december 2018, foretages følgende ændring:

§ 19

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan

det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst

12 kommuner skal foretages efter særlige regler.«

§ 11

lov

nr.

623

juni

2016

integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov

nr. 562 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 10

indsættes som

stk. 11:

»Stk. 11.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 10 kan det

fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12

kommuner skal foretages efter særlige regler.«

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et

barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller

dør inden det fyldte 18. år.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for forældre i forbindelse med et barns død eller bortadoption

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær (varsling)

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret

2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud

2.7.1.

Gældende ret

2.7.1.1.

Bemyndigelsesbestemmelser

2.7.1.2.

Ministeriernes fælles bekendtgørelse om refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og

revision

2.7.1.2.1.

Anvendelsesområde

2.7.1.2.2.

Krav til revisionens udførelse

2.7.1.2.3.

Påtegning af refusions- og tilskudsopgørelse

2.7.1.2.4.

Revisionsberetning

2.7.1.2.5.

Opfølgning på revisionsberetning

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.7.3.

Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn under 18 år

3.2. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret

2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for ret

til fravær for forældre, der mister deres barn. Med forslaget

udvides retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mi‐

ster et barn inden det fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden

forlænges fra 14 uger til 26 uger efter barnets død.

Efter de gældende regler har forældre mulighed for fravær

i 14 uger, hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadop‐

teret inden den 32. uge efter fødslen. Det samme gælder for

begge adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret barn dør

inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Opfylder for‐

ældrene betingelserne for ret til barselsdagpenge, kan der

udbetales barselsdagpenge i 14 ugers perioden, enten til per‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sonen selv, eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen mod‐

tager løn under fraværet.

I modsætning hertil har forældre, der mister et ældre barn,

ikke ret til fravær i forbindelse med barnets død.

Forslaget om at indføre fraværsret for alle forældre, der

mister et barn under 18 år, udmønter den politiske aftale af

16. juni 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialde‐

mokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol‐

keparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om

udvidet ret til sorgorlov.

Aftalen udspringer af beslutningsforslag B 171 fra 12. maj

2020, som bygger på et borgerforslag. B 171 blev behandlet

i Folketinget i juni 2020, og et enigt Folketing stemte den

23. juni 2020 for beslutningsforslaget som en del af den po‐

litiske aftale.

Det fremgår af den politiske aftale, at regeringen og Fol‐

ketingets partier er enige med forslagsstillerne bag det op‐

rindelige borgerforslag i, at der er behov for sorgorlov til al‐

le forældre, der mister deres barn, uanset om barnet er ny‐

født eller 17 år, da alle forældre har behov for ro til at kom‐

me igennem en meget tung og svær periode.

Partierne bag aftalen lægger vægt på, at sorgen over at

miste et barn ikke er afhængig af barnets alder. Ikke desto

mindre har man som forældre efter de gældende regler kun

ret til sorgorlov, hvis man mister et barn inden 32. uge efter

fødslen.

Med aftalen ønsker regeringen og Folketingets partier at

ændre de gældende regler, så alle forældre, der mister et

barn under 18 år, får ret til 6 måneders (26 uger) sorgorlov.

Det er forudsat i den indgåede aftale mellem regeringen

og Folketingets partier, at der med udvidelsen af sorgorlo‐

ven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et barn under

18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under fraværet for

forældre, der opfylder betingelserne i barselsloven for ret til

barselsdagpenge.

For at imødekomme forudsætningen om, at alle forældre i

den udvidede fraværsperiode på 26 uger skal kunne holde

orlov med ret til barselsdagpenge fleksibelt, indeholder lov‐

forslaget ændringer i reglerne om retten til barselsdagpenge.

Der indsættes en bestemmelse, som gør det muligt for foræl‐

dre, der allerede er på orlov, at kunne overgå fra en orlov

med ret til barselsdagpenge til sorgorlov – eller omvendt fra

sorgorlov til en anden orlov – uden krav om, at betingelser‐

ne for ret til barselsdagpenge på ny skal være opfyldt. For

selvstændige erhvervsdrivende foreslås, at der ved vurderin‐

gen af, om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ud‐

betalt barselsdagpenge under sorgorlov efter forslaget.

Ved konkurrerende barselsrettigheder efter barselsloven,

hvor der på samme tid er ret til sorgorlov til ét barn og for‐

ældreorlov til et andet barn, skabes hjemmel til at udsætte

forældreorloven til det andet barn i de tilfælde, hvor foræl‐

drene udnytter retten til sorgorloven.

Lovforslaget indeholder desuden forskellige justeringer i

barselsloven som følge af indførelsen af den udvidede ret til

sorgorlov, herunder en ændring af formålsbestemmelsen i

barselsloven, enkelte præciseringer i lov om sygedagpenge,

lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats.

Endvidere har lovforslaget til formål at skabe hjemmel i

bl.a. lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område til, at der kan anvendes en anden revisionsmodel i

8-12 kommuner i 2021 i forbindelse med gradvis udrulning

af en ny, digital, kommunal revisionsmodel, der forventes at

skulle dække alle kommuner fra den 1. januar 2022. I dag

bliver revisionsresultater formidlet i skriftlige revisionsbe‐

retninger.

Det er ikke inden for rammerne af de nugældende lovbe‐

stemmelser muligt at fastsætte regler, som indebærer, at der

skal foretages revision på forskellige måder i kommunerne,

hvorfor der via bemyndigelsesbestemmelsen i § 85 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og til‐

svarende bestemmelser i en række andre love skabes hjem‐

mel til, at der kan fastsættes regler, der åbner for, at revisio‐

nen af nogle kommuners regnskaber for 2021 skal ske efter

andre regler end i landets øvrige kommuner.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for forældre i

forbindelse med et barns død eller bortadoption

2.1.1. Gældende ret

Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bort‐

adoption er reguleret i § 13 i barselsloven, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 106 af 2. februar 2020.

Hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret in‐

den den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til

fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Det

følger af lovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen

lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsret‐

ten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, 2.

pkt.

En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter lovens § 7,

stk. 1, vil i forbindelse med barnets død tidsmæssigt kunne

falde sammen med retten til fravær efter lovens § 13, stk. 1,

hvor der ligeledes er ret til 14 ugers fravær. Moderens ret til

barselsorlov efter § 7, stk. 1, bortfalder, når der i stedet er ret

til fravær efter § 13, stk. 1. Tilsvarende gælder for en adop‐

tant, som har ret til fravær i 14 uger efter modtagelsen af

barnet efter lovens § 8, stk. 6, og som på et tidspunkt inden

for 14 ugers perioden i stedet får ret til fravær efter § 13, stk.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillin‐

gefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil moderen

efter de gældende regler fortsætte med at holde de 14 ugers

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

barselsorlov efter lovens § 7, stk. 1, med det andet barn, og

der vil i den situation ikke være fravær efter lovens § 13,

stk. 1. Dør det andet barn på et senere tidspunkt i 14 ugers

perioden efter fødslen, vil moderens fravær herefter være

fravær efter § 13, stk. 1, og eventuel resterende orlov efter §

7, stk. 1, bortfalder.

Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modta‐

gelsen af barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre

ret til fravær i 14 uger efter barnets død, jf. § 13, stk. 2.

Fravær efter lovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter

dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptionsdagen.

Retten til barselsdagpenge under fravær efter § 13 er regu‐

leret i barselslovens §§ 19 og 20.

Det fremgår af lovens § 19, at til personer, som opfylder

betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæfti‐

gelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige

erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark bar‐

selsdagpenge efter reglerne i kapitel 5 under fravær i forbin‐

delse med graviditet, fødsel og adoption. Det fremgår af lo‐

vens § 20, at ved fravær efter bl.a. § 13, udbetaler Udbeta‐

ling Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9. Det

følger heraf, at der er ret til barselsdagpenge i den periode,

hvor der er ret til fravær efter § 13, hvis betingelserne er op‐

fyldt, herunder beskæftigelseskravet, jf. afsnit 2.2.1.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at lønmodtagere

og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet

helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdag‐

penge efter § 20. Dette gælder dog ikke for en moder i de

første 2 uger efter fødslen, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt.

Forældre, der har ret til 14 ugers fravær efter § 13 i forbin‐

delse med et barns død eller bortadoption inden den 32. uge

efter fødslen, kan således genoptage arbejdet helt eller del‐

vis – dog kan moderen ikke genoptage arbejdet i de 2 første

uger efter fødslen, som er en obligatorisk orlovsperiode.

Dette gælder også, hvis barnet er dødfødt.

Hver af de adoptionssøgende forældre, der efter § 13 har

ret til 14 ugers orlov, hvis det adopterede barn dør inden den

32. uge efter modtagelsen, har en tilsvarende ret til at genop‐

tage arbejdet helt eller delvis i 14 ugers perioden.

Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2 første uger ef‐

ter fødslen, udbetales nedsatte barselsdagpenge efter regler‐

ne i barselsbekendtgørelsen, jf. lovens § 22, stk. 3.

Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge for uger,

hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid i fraværsperioden ef‐

ter § 13, jf. lovens § 22, stk. 2. Retten til barselsdagpenge

for disse uger bortfalder og kan ikke udskydes til senere

brug. Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og

der kan udbetales barselsdagpenge for den resterende or‐

lovsperiode, hvis beskæftigelseskravet på ny er opfyldt ved

påbegyndelsen af fraværsperioden.

Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter fødslen, har mo‐

deren og faderen efter § 13 ret til fravær i 14 uger med ret til

barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet i § 27 (for løn‐

modtagere) eller § 28 (for selvstændige erhvervsdrivende) er

opfyldt. Hvis én af forældrene efter f.eks. 4 ugers fravær ef‐

ter § 13 genoptager arbejdet på fuld tid i en uge, vil forælde‐

ren efterfølgende kunne genoptage orloven i de resterende 9

uger med ret til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet

er opfyldt på dette tidspunkt. Retten til barselsdagpenge for

den ene uge, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid, bortfal‐

der.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Forældre, der mister et barn, rammes lige hårdt af sorgen,

uanset om barnet er nyfødt, 6 måneder eller 17 år, men dette

er ikke afspejlet i barselslovens gældende regler om fraværs‐

ret ved et barns død.

Ifølge den indgåede politiske aftale mellem regeringen og

Folketingets øvrige partier udvides retten til sorgorlov og

gælder for forældre, der mister et barn under 18 år.

Det er forudsat i aftalen, at der med udvidelsen af sorgor‐

loven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et barn under

18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under fraværet.

Det foreslås at ændre barselslovens § 13 således, at foræl‐

dres ret til fravær i forbindelse med dødsfødsel eller et barns

død udvides til at omfatte alle forældre, der mister et barn

under 18 år. Samtidig udvides perioden med ret til fravær

fra 14 uger til 26 uger efter barnets død for forældre, der mi‐

ster et barn under 18 år.

Forslaget betyder, at forældre, der mister et barn under 18

år, får ret til 26 ugers fravær efter barnets død. Forældre er

efter barselsloven mor, far og medmor. Adoptanter og kom‐

mende adoptanter, der har modtaget et barn, får tilsvarende

ret til 26 ugers fravær efter et barns død. Man er kommende

adoptant, indtil adoptionen er gennemført, og man juridisk

får status som forælder. Kommende adoptanter opnår

samme ret til sorgorlov som forældre, når de har modtaget

barnet. Personer, der med henblik på adoption, har modtaget

et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestil‐

les med kommende adoptanter, der har modtaget et barn.

Lovforslaget ændrer ikke på gældende regler og praksis for,

hvornår et barn anses for modtaget.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillin‐

gefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil begge

forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær i for‐

bindelse med det ene barns død.

Moderen har i denne situation også ret til barselsorlov i 14

uger efter fødslen for det andet barn, hvoraf de første 2 uger

efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Faderen

eller medmoderen har ret til 2 ugers fædreorlov, som skal

holdes inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, jf. §

7, stk. 3.

Fraværsretten efter § 7, stk. 1, er tidsmæssigt delvist sam‐

menfaldende med de 26 ugers fravær efter forslaget. Det in‐

debærer, at forældrene vil kunne vælge, om de ønsker at ud‐

nytte fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov efter for‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

slaget. F.eks. kan moderen holde barselsorlov efter § 7 med

det ene (levende) barn, mens faderen samtidig holder sorg‐

orlov efter forslaget i forbindelse med det andet barns død.

Når moderen benytter sin ret til fravær efter barselslovens

§ 7 i stedet for sorgorlov, kan hun, når 14 ugers perioden er

brugt, overgå til sorgorlov, indtil hun har haft fravær i sam‐

let 26 uger, efter barnets død. Det samme gør sig gældende

for faderen eller medmoderen, som ønsker at gøre brug af

deres ret til fædreorlov.

Fravær efter § 7 kan dog – ligesom de 26 ugers fraværsret

efter forslaget – ikke udskydes til et senere tidspunkt.

Det betyder, at hvis en forælder vælger at holde sorgorlov,

bortfalder fraværsretten efter § 7.

I tilfælde, hvor retten til sorgorlov for et mistet barn og

retten til forældreorlov efter § 9 til et levende barn er tids‐

mæssigt sammenfaldende, foreslås det, at for forældre, der

udnytter retten til sorgorlov efter § 13, udsættes perioden

med forældreorlov efter § 9 for et andet barn.

Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét

barn, ikke vil miste muligheden for at kunne afholde den

fulde periode med forældreorlov til et andet barn, selvom

perioden med sorgorlov går ind over perioden med forældre‐

orlov. Perioden med forældreorlov efter § 9 bliver udsat

med den periode, hvor der er holdt sorgorlov.

Forældre, der vil få ret til fravær i 26 uger efter barnets

død, vil have ret til barselsdagpenge under fraværet i 26

uger, hvis de opfylder betingelserne for ret til barselsdag‐

penge. Det samme gælder for adoptanter og kommende

adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden

det fyldte 18. år.

2.2. Beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

2.2.1. Gældende ret

For at have ret til barselsdagpenge efter reglerne i barsels‐

loven, skal betingelserne herfor være opfyldt, herunder be‐

skæftigelseskravet.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27,

stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist

omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet el‐

ler på første fraværsdag være i beskæftigelse og have været

beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afslut‐

tede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst

3 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer

i hver måned, jf. § 27, stk. 1, nr. 1.

Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at løn‐

modtageren ville have været berettiget til arbejdsløsheds‐

dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

199 af 11. marts 2020, hvis der ikke havde været ret til dag‐

penge efter barselsloven eller ved, at lønmodtageren ville

have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde

været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens §

27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 2, at ved opgørelsen af

beskæftigelseskravet indgår timer, hvor lønmodtageren har,

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddel‐

bart forud for arbejdet som lønmodtager og med virk‐

somheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,

3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller

dagpenge efter denne lov,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der

træder i stedet herfor,

5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller

7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Løn‐

modtagernes Garantifond.

Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk.

1, opfyldes ved, at den selvstændige erhvervsdrivende inden

for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed

i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige

ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste

måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed

været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder

med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Efter lovens § 28, stk. 2, kan der ved vurderingen af, om

beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra pe‐

rioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er

ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et

handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet

vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens §

26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, at det er en betingelse

for udbetaling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet i

§ 27 eller § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværspe‐

riode. Som en undtagelse hertil er det i § 29, stk. 2, fastsat,

at der kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor

en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæf‐

tigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal således som

udgangspunkt være opfyldt ved hver fraværsperiodes påbe‐

gyndelse. Dette gælder bl.a. også ved afholdelse af udskudt

forældreorlov, jf. § 23, stk. 3, hvoraf det fremgår, at retten

til barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at

barselsdagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i

§ 27 eller § 28, når den udskudte orlov holdes.

Overgang fra en type orlov til en anden type orlov efter

barselsloven, f.eks. moderens overgang fra orlov efter § 7

(14-ugers barselsorlov efter barnets fødsel) til orlov efter § 9

(forældreorlov), anses ikke for påbegyndelse af en ny fra‐

værsperiode, og beskæftigelseskravet skal derfor ikke være

opfyldt på ny ved overgangen. Der vil derimod være tale om

påbegyndelse af en ny fraværsperiode i tilfælde, hvor foræl‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

drene går fra orlov vedrørende ét barn til orlov vedrørende

ét andet barn.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 14-14, at

uanset, hvornår en kvinde – som har født – anmoder om bar‐

selsdagpenge, er retten til barselsdagpenge betinget af, at

hun opfyldte beskæftigelseskravet senest på tidspunktet for

fødslen. Dette regnes for tidspunktet for fraværets begyndel‐

se i forhold til moderens fravær i forbindelse med fødslen.

Faderen skal opfylde beskæftigelseskravet for ret til barsels‐

dagpenge senest på tidspunktet, hvor orloven holdes inden

for de første 46 uger efter barnets fødsel.

Moderens ret til fravær i forbindelse med barnets fødsel

fremgår af lovens § 6, stk. 1, hvorefter moderen har ret til

fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at

være 4 uger til fødslen, og af § 7, stk. 1, hvor moderen har

ret til fravær i 14 uger efter barnets fødsel, hvoraf de første 2

uger er en obligatorisk orlovsperiode. Faderen eller medmo‐

deren har inden for de første 14 uger efter fødslen ret til fra‐

vær i to uger (fædreorlov), jf. § 7, stk. 3. Efter den 14. uge

efter fødslen har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32

uger, jf. lovens § 9, stk. 1.

For adoptanter gælder lovens § 8, stk. 6, som i de første

14 uger efter modtagelse af barnet giver en af de adopteren‐

de forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til samti‐

digt fravær i 2 sammenhængende uger. Efter den 14. uge ef‐

ter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra ar‐

bejdet under forældreorlov efter §§ 9 og 10.

Både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan

under fravær efter §§ 6-11 genoptage arbejdet helt eller del‐

vis. En beskæftiget lønmodtager kan efter aftale med ar‐

bejdsgiveren genoptage arbejdet helt eller delvis under fra‐

været, jf. § 12, stk. 1. Hvis arbejdet genoptages på fuld tid

under fravær efter § 9, kan fraværsretten udskydes for den

periode, hvor arbejdet har været genoptaget, jf. § 12, stk. 3.

Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet

fylder 9 år, jf. § 11, 4. pkt., og § 12, stk. 4. 1. pkt.

Hvis arbejdet er genoptaget i mere end én uge, anses orlo‐

ven for afbrudt, og betingelserne for ret til barselsdagpenge

skal være opfyldt på ny på det tidspunkt, hvor en ny orlovs‐

periode påbegyndes. Dette gælder både for lønmodtagere og

for selvstændige erhvervsdrivende. Særligt for selvstændige

erhvervsdrivende betyder dette, at hvis en selvstændigt er‐

hvervsdrivende har genoptaget arbejdet på fuld tid i en uge,

er orloven afbrudt med den konsekvens, at beskæftigelses‐

kravet i § 28, stk. 1, ikke nødvendigvis er opfyldt ugen efter,

idet den selvstændigt erhvervsdrivende efter § 28, stk. 1, in‐

den for de sidste 12 måneder skal have udøvet selvstændig

virksomhed i mindst halvdelen af den normale overens‐

komstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, her‐

af den seneste måned forud for fraværet. Der vil derfor mu‐

ligvis ikke være ret til barselsdagpenge. Tilsvarende gælder,

hvis en selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at gå fra orlov

vedrørende ét barn til orlov vedrørende ét andet barn.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er en betingelse for ret til barselsdagpenge, at beskæf‐

tigelseskravet efter lovens § 27 eller § 28 er opfyldt. Be‐

skæftigelseskravet skal være opfyldt på tidspunktet for på‐

begyndelse af en fraværsperiode, jf. lovens § 29, stk. 1.

Lovens § 29, stk. 1, finder også anvendelse ved fravær ef‐

ter forslaget, hvilket vil sige, at beskæftigelseskravet for ret

til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt,

når forældrene påbegynder sorgorloven. Beskæftigelseskra‐

vets opfyldelse er for begge forældre knyttet til tidspunktet

for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at være

sammenfaldende med tidspunktet for barnets død.

For at sikre de forældre, der allerede er på orlov med ret

til barselsdagpenge, fortsat ret til barselsdagpenge ved over‐

gang til sorgorlov foreslås, at påbegyndelsen af sorgorlov

efter forslaget ikke anses for en ny fraværsperiode. Tilsva‐

rende foreslås det, at påbegyndelse af anden orlov efter bar‐

selsloven efter en periode med sorgorlov ikke vil skulle an‐

ses som en ny fraværsperiode.

Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gæl‐

dende regler ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet

ved overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgor‐

loven til anden orlov efter barselslovens regler.

Det kan f.eks. være en lønmodtager, der er på orlov med

et barn, og under orloven har mistet sit arbejde. Under orlo‐

ven dør lønmodtagerens andet barn, men da lønmodtageren

ikke længere er i beskæftigelse, kan lønmodtageren ikke op‐

fylde beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 1, og vil dermed

ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barsels‐

dagpenge under sorgorlov vedrørende det afdøde barn.

Forslaget indebærer endvidere, at da der ikke vil være tale

om en ny fraværsperiode ved overgang fra f.eks. orlov efter

§ 9 vedrørende ét barn til sorgorlov vedrørende et andet

barn, vil der ikke skulle ske en ny beregning af barselsdag‐

penge efter lovens § 33.

Det bemærkes, at arbejdsgiver af administrative grunde

skal anmelde ny fraværsårsag til Udbetaling Danmark, når

en lønmodtager går direkte fra sorgorlov til en anden type

orlov til et andet barn, eller overgår direkte fra anden orlov

til sorgorlov.

Den foreslåede ændring af lovens § 29, stk. 1, omfatter ik‐

ke de situationer, hvor forældre under sorgorlov genoptager

arbejdet på fuld tid i mere end én uge, og som efterfølgende

går tilbage til sorgorlov. I denne situation skal beskæftigel‐

seskravet på ny være opfyldt for at få ret til barselsdagpenge

ved påbegyndelse af en periode med sorgorlov på et senere

tidspunkt, da arbejde i mere end en uge anses for afbrydelse

af orloven. Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal ef‐

ter gældende regler på ny være opfyldt ved påbegyndelsen

af en ny fraværsperiode.

Det foreslås derfor at ændre lovens § 28, stk. 2, således, at

der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for ret til

barselsdagpenge er opfyldt for selvstændige erhvervsdriven‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

de, vil skulle ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er

udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov.

Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæfti‐

gelseskravet for selvstændige efter § 28, stk. 1, er opfyldt,

vil kunne ses bort fra perioder, hvor der er ydet barselsdag‐

penge under sorgorlov. Hermed udvides anvendelsesområ‐

det for bestemmelsen til også at omfatte perioder, hvor der

er udbetalt dagpenge under fravær efter barselslovens § 13

og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

efter barselslovens § 26.

Forslaget skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende li‐

gesom lønmodtagere har mulighed for at afholde sorgorlo‐

ven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i

perioden med ret til fravær efter forslaget, uden at miste ret‐

ten til barselsdagpenge under fraværet.

Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdri‐

vende, der under sorgorlov efter forslaget med ret til barsels‐

dagpenge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksom‐

hed, vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på ny, hvis på‐

gældende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor

der er ret til fravær efter forslaget, vælger at genoptage orlo‐

ven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er

opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte barsels‐

dagpenge under sorgorloven, hvilket betyder, at fordi den

selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskra‐

vet forud for første periode med fravær under sorgorlov, vil

beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være opfyldt

på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværsperiode i 26

ugers perioden.

2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om

udnyttelse af retten til fravær (varsling)

2.3.1. Gældende ret

En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren i

forbindelse med fravær efter barselslovens kapitel 4 er regu‐

leret i barselslovens § 15. Efter § 15, stk. 6, skal en lønmod‐

tager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt,

dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds‐

len, jf. § 13, stk. 1, uden ugrundet ophold underrette sin ar‐

bejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en lønmodtager,

der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør

inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk.

2. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5,

bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden

ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og

2. pkt.

Efter lovens § 17 har lønmodtageren ret til at ændre an‐

vendelsen af fraværsretten, hvis et nyt varsel afgives inden

udløbet af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og § 16.

Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fravær‐

sretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det

urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Barselslovens regler om varsling skal give arbejdsgiveren

rimelig mulighed for at planlægge og tilrettelægge arbejdet

under lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet,

fødsel, orlov og adoption. Således fastsætter § 15, hvornår

lønmodtageren senest skal varsle fravær, samt hvornår og

hvordan man ønsker at udnytte sin fraværsret.

Det foreslås, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til

sorgorlov, dels fortsat uden ugrundet ophold vil skulle un‐

derrette arbejdsgiveren herom, og dels som noget nyt skal

underrette arbejdsgiveren om fraværets længde.

Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at ændre

fraværets længde, vil arbejdsgiveren som noget nyt skulle

varsles uden ugrundet ophold. For at sikre forældre, der mi‐

ster et barn, størst mulig fleksibilitet i forbindelse med mu‐

ligheden for at udnytte retten til sorgorlov, har forslaget til

formål at sikre, at lønmodtageren efter varslets afgivelse om

udnyttelse af retten til fravær senere kan forlænge eller af‐

korte fraværet, hvis lønmodtageren har behov for det.

Det foreslås endvidere, at en lønmodtager, der ønsker at

overgå fra sorgorlov efter forslagets § 13 til forældreorlov

efter § 9 for et andet barn, vil skulle underrette sin arbejdsgi‐

ver herom senest 4 uger inden udløbet af perioden med sorg‐

orlov, som arbejdsgiver er underrettet om. Forslaget har til

formål at tilgodese hensynet til arbejdsgiveren, således at ar‐

bejdsgiveren får mulighed for at planlægge og tilrettelægge

lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet.

Hvis længden af det varslede fravær med sorgorlov er

under 4 uger, kan lønmodtageren ikke opfylde kravet om at

underrette arbejdsgiver senest 4 uger inden udløbet af perio‐

den med sorgorlov. Det foreslås derfor, at lønmodtageren i

disse situationer skal varsle overgang til fravær efter § 9

uden ugrundet ophold.

2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge

2.4.1. Gældende ret

Retten til sygedagpenge er en korttidsydelse, og udbetalin‐

gen af sygedagpenge ophører efter § 24, stk. 1, i lov om sy‐

gedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar

2020, som udgangspunkt efter udløbet af en kalendermåned,

når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte syge‐

dagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9

forudgående kalendermåneder.

Det følger af sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, at

ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1, med‐

regnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge el‐

ler løn i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller

ved børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven.

Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmel‐

sen, jf. henvisningen til barselsloven. Det betyder, at dage,

hvor der er udbetalt dagpenge eller løn under fravær efter §

13 ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperio‐

der efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

For lønmodtagere er retten til sygedagpenge fra arbejdsgi‐

ver betinget af, at beskæftigelseskravet i sygedagpengelo‐

vens § 30 er opfyldt. Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 2,

er opfyldelsen af beskæftigelseskravet bl.a. betinget af, at

lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uaf‐

brudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende

arbejdsgiver.

Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr. 1, indgår perio‐

der, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har væ‐

ret syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adop‐

tion eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-

perioden i stk. 2.

Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmel‐

sen, jf. henvisningen til graviditet, fødsel, adoption. Det be‐

tyder, at perioder, hvor lønmodtageren har haft fravær om‐

fattet af barselslovens § 13 indgår i opgørelsen af 8-ugers-

perioden i sygedagpengelovens § 30, stk. 2.

En lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra en

arbejdsgiver, har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis

pågældende opfylder ét af de seks krav om tilknytning til ar‐

bejdsmarkedet, der er nævnt i sygedagpengelovens § 32, stk.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestem‐

melsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, foreslås

sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, ændret, så det frem‐

går, at dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under

sorgorlov, ikke medregnes ved beregningen af sygedagpen‐

geperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1.

Tilsvarende foreslås sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr.

1, ændret, så det fremgår, at ved opgørelsen af 8-ugers-pe‐

rioden for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i forhold til

arbejdsgiveren indgår perioder med fravær under sorgorlov.

De foreslåede ændringer er en præcisering af gældende

ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og

Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, at perso‐

ner, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressour‐

ceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsfor‐

løb eller ledighedsydelse, har en rimelig grund til ikke at op‐

fylde deres rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang,

der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6,

stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,

er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det

betyder, at personer, der modtager en af de omfattede ydel‐

ser, har ret til ikke at stå til rådighed under fravær efter bar‐

selslovens § 13.

Efter § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan

perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 ti‐

mers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges,

hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og

adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Retten til fravær efter

barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvis‐

ningen til graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at for

en person, der har ret til fravær efter barselslovens § 13, kan

perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 ti‐

mers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges.

Efter § 24, stk. 2, 1. pkt. og § 24, stk. 5, 2. pkt., og § 25,

stk. 8, 1. og 2. pkt. og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik, har en person ret til et barselstillæg, når pågæl‐

dende modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23

og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter be‐

stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved

graviditet, barsel og adoption. Retten til fravær efter barsels‐

lovens § 13 er omfattet af disse bestemmelser i det omfang,

der er ret til barselsdagpenge under fraværet. Det betyder, at

der er ret til barselstillæg for personer, der modtager uddan‐

nelses- eller kontanthjælp efter §§ 23 og 25, i det omfang,

der under sorgorlov er ret til barselsdagpenge.

Efter § 68, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer per‐

soner, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourcefor‐

løb, retten til ydelsen under sygdom eller barsel. Retten til

fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen,

jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der

modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, bevarer

ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 69 j, stk. 13, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,

bevarer personer, der modtager ressourceforløbsydelse i job‐

afklaringsforløb, retten til ydelsen under sygdom og barsel.

Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af be‐

stemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at per‐

soner, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklarings‐

forløb, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter barsels‐

lovens § 13.

Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, frem‐

går det, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser

bl.a. i form af dagpenge ved barsel efter barselsloven. Dag‐

2.5. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik

2.5.1. Gældende ret

Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bort‐

adoption er reguleret i § 13 i barselsloven. Det fremgår af §

13, stk. 1, at hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bort‐

adopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af foræl‐

drene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bort‐

adoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbe‐

tinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil

46 uger efter fødslen. Af § 13, stk. 2, fremgår, at hvis et

adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af

barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fra‐

vær i 14 uger efter barnets død.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

penge under barsel efter barselsloven dækker også perioder,

hvor der er ret til sorgorlov efter § 13.

Efter § 73 d, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer en reva‐

lidend revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i bar‐

selsloven. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er om‐

fattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel

og adoption. Det betyder, at en revalidend bevarer revalide‐

ringsydelsen, når der er ret til fravær efter barselslovens §

13.

Efter § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv so‐

cialpolitik, kan ledighedsydelsen udbetales til personer, der

er berettiget til fleksjob, i perioder med sygdom eller barsel.

Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af be‐

stemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at per‐

soner, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen i pe‐

rioder med fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer

personer, der er visiteret til fleksjob, ledighedsydelsen i pe‐

rioder med sygdom eller barsel. Retten til fravær efter bar‐

selslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisnin‐

gen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager ledig‐

hedsydelse, bevarer ydelsen i perioder med fravær efter bar‐

selslovens § 13.

Efter § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,

medregnes perioder med ledighedsydelse under barsel ikke i

perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c,

stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om perso‐

nen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Ret‐

ten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem‐

melsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at perioder

med fravær efter barselslovens § 13 ikke medregnes i perio‐

den på 12 måneder inden for 18 måneder.

Efter § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,

medregnes perioder med ledighedsydelse under barsel ikke,

når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan udbeta‐

les ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde. Ret‐

ten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem‐

melsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at perioder

med fravær efter barselslovens § 13 ikke medregnes i perio‐

den på 78 uger.

I § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, frem‐

går det, at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer

ydelsen under perioder med sygdom eller barsel. Retten til

fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen,

jf. henvisningen til barsel.

Efter § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gæl‐

der § 75, stk. 1, nr. 6, om at personen skal registrere cv-op‐

lysninger på Jobnet, ikke, hvis en person ikke skal stå til rå‐

dighed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil

vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådig‐

hed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, bar‐

sel og adoption i det omfang, der er ret til dagpenge ved gra‐

viditet, barsel og adoption. Retten til fravær efter barselslo‐

vens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestem‐

melsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der

bl.a. indsættes sorgorlov, foreslås det at ændre i visse be‐

stemmelser i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at

ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller

modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som ud‐

dannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig

grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller ar‐

bejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller

arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfrem‐

mende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

En rimelig grund er f.eks., at personer har ret til fravær

ved graviditet, barsel og adoption efter barselslovens § 6,

stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er således en

rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- og ar‐

bejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ændre § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv

socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår

af bestemmelsen, at fravær efter § 13 i barselsloven (sorgor‐

lov), ligesom i dag, kan forlænge den periode på 12 kalen‐

dermåneder, hvori man skal præstere 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25

i samme lov.

Det foreslås ligeledes at ændre § 24, stk. 2 og § 24, stk. 5,

2. pkt., § 25, stk. 8, 1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 2. pkt., i

lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så

det fremgår af bestemmelserne, at også fravær efter § 13 i

barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, medfører, at perso‐

nen får ret til et barselstillæg i perioden med ret til sorgor‐

lov.

Det foreslås at ændre § 68, stk. 7, § 73 d, § 74, stk. 1, nr. 3

og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv

socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår

af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven

(sorgorlov), ligesom i dag, medfører, at ydelsesmodtageren

bevarer retten til ydelse i perioder, hvor personen har ret til

fravær under sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv social‐

politik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår af be‐

stemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgor‐

lov), ligesom i dag, medfører, at ydelsesmodtageren bevarer

retten til ydelse i perioder, hvor personen har ret til fravær

under sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv so‐

cialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår, at

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser bl.a. i form

af dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barselsloven.

Dagpenge under barsel eller sorgorlov efter barselsloven

dækker, ligesom i dag, også perioder, hvor der er ret til sorg‐

orlov efter § 13 i barselsloven.

Det foreslås at ændre § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår

af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven

(sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes i perio‐

den på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1,

1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fort‐

sat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Det foreslås at ændre § 74 f, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så det fremgår

af bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i barselsloven

(sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes i perio‐

den på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse ef‐

ter ansættelse i ordinært arbejde.

Det foreslås to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik, at ændre graviditet, barsel og adoption til gra‐

viditet, barsel, adoption og sorgorlov. Det betyder, at § 75,

stk. 1, nr. 6, om at personen skal registrere cv-oplysninger

på Jobnet, ikke gælder, hvis en person ikke skal stå til rådig‐

hed for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil

vare mere end en måned, før personen igen skal stå til rådig‐

hed, f.eks. når personen har ret til fravær ved graviditet, bar‐

sel, adoption og sorgorlov i det omfang, der er ret til dag‐

penge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Retten

til dagpenge under barsel m.v. dækker også sorgorlov efter §

13 i barselsloven.

De foreslåede ændringer er præciseringer af gældende ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 1-5.

2.6. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.6.1. Gældende ret

Efter § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 548 af

7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes

perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen af perio‐

den med ledighedsydelse for en person, der er visiteret til

fleksjob og modtager ledighedsydelse, når personen skal

henvises til anden aktør. Retten til fravær efter barselslovens

§ 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel.

Det betyder, at perioder med fravær efter barselslovens §

13 ikke regnes med i opgørelsen af de 6 måneder med ledig‐

hedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for

personens ret til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1.

Perioder med fravær efter barselslovens § 13 regnes heller

ikke med i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydel‐

se inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcen‐

teret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør af §

74 c i lov om aktiv socialpolitik, har vurderet fortsat opfyl‐

der betingelserne for fleksjob, til anden aktør efter stk. 2.

Efter § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, kan perioder med barsel ikke medregnes i jobaf‐

klaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dag‐

penge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter

bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Retten til fravær efter bar‐

selslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Efter § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, kan perioder med barsel ikke medregnes i res‐

sourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er

ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter be‐

stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Retten til fravær efter bar‐

selslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Disse bestemmelser betyder, at for personer, der er i et

jobafklarings- eller ressourceforløb, medregnes perioder

med fravær efter barselslovens § 13 ikke i forløbets varig‐

hed, i det omfang borgeren har ret til dagpenge under fravæ‐

ret.

Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, er personer, der modtager løn under sygdom eller bar‐

sel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselspe‐

rioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for be‐

regning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for op‐

hold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselslo‐

ven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når

en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Bestemmelsen omfatter også personer, der modtager løn

under fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, kan personer, der ikke er berettiget til løn under syg‐

dom eller barsel, modtage syge- eller barselsdagpenge efter

de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedag‐

penge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse

efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår videre,

at syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydel‐

sen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller bar‐

selsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud

tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig fremgår

det, at reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i

lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende an‐

vendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob mod‐

tager syge- eller barselsdagpenge. Bestemmelsen omfatter

også personer, der ikke er berettiget til løn under fravær ef‐

ter barselslovens § 13.

Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, fremgår det, at hvis ansættelsen i fleksjob ophører

under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen over‐

går til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Bestemmel‐

sen omfatter også personer, hvis ansættelse ophører under

fravær efter barselslovens § 13.

Efter § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

kan kommunen i forhold til den fastsatte tid forlænge revali‐

deringsforløbet, hvis personen ikke kan gennemføre revali‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

deringsforløbet på grund af f.eks. barsel, som midlertidigt

forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet.

Denne bestemmelse betyder, at kommunen vil kunne for‐

længe revalideringsforløbet, herunder også forlænge forlø‐

bet i forhold til den normerede uddannelsestid, hvis der i re‐

valideringsforløbet opstår forsinkelser, som typisk ikke vil

kunne forudsiges ved tilrettelæggelse af revalideringsforlø‐

bet, herunder f.eks. barsel. Bestemmelsen omfatter også per‐

soner, der på grund af fravær efter barselslovens § 13 ikke

kan gennemføre revalideringsforløbet.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestem‐

melsen i barselslovens § 1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der

bl.a. indsættes sorgorlov, foreslås det at ændre i visse be‐

stemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt.,

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det kom‐

mer til at fremgå, at perioder med fravær efter § 13 i barsels‐

loven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke medregnes i opgørel‐

sen af perioden med ledighedsydelse på henholdsvis 6 må‐

neder inden for 9 måneder og 12 måneder inden for 18 må‐

neder, når personen skal henvises til anden aktør.

Det foreslås at ændre § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk.

1, 2., pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at

det fremgår, at perioder med fravær efter § 13 i barselsloven

(sorgorlov), ligesom i dag, heller ikke medregnes i et jobaf‐

klarings- eller ressourceforløbs varighed i det omfang, der er

ret til dagpenge under fraværet.

De foreslåede ændringer om, at perioder med fravær efter

§ 13 i barselsloven (sorgorlov) ikke medregnes i et jobaf‐

klarings- eller ressourceforløbs varighed, er således i over‐

ensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om aktiv

socialpolitik, hvor personer, der modtager ressourceforløbs‐

ydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, har

en rimelig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforplig‐

telse i det omfang, der er ret til dagpenge ved fravær i for‐

bindelse med graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 2, 1. pkt., i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer,

der modtager løn i perioder med fravær efter § 13 i barsels‐

loven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet af bestemmel‐

sen og er berettiget til fleksløntilskud. Det foreslås endvide‐

re at ændre sygdoms- eller barselsperioden til sygdoms-,

barsels- eller sorgorlovsperioden.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 3, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer, der

ikke modtager løn under sorgorlov i perioder med fravær ef‐

ter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet

af bestemmelsen og er berettiget til barselsdagpenge og flek‐

sløntilskud på tilsammen 98 pct. af arbejdsløshedsdagpen‐

ges højeste beløb.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 6, i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, således at det fremgår, at personer, der

ophører i fleksjob både under barsel og fravær efter § 13 i

barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, vil overgå til bar‐

selsdagpenge, jf. barselslovens § 34, og at fleksløntilskuddet

samtidigt vil ophøre.

Det foreslås videre at ændre § 146, nr. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at fravær efter

den foreslåede § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i

dag, er et forhold, som kan begrunde forlængelse af revali‐

deringsforløbet.

Den foreslåede præcisering af, at også sorgorlov kan be‐

grunde forlængelse af revalideringsforløbet, er således i

overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om ak‐

tiv socialpolitik, hvor fravær ved sorgorlov medfører, at per‐

soner, der modtager revalideringsydelse, bevarer retten til

ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov

efter den foreslåede ændring af barselslovens § 13, stk. 1.

De foreslåede ændringer er præciseringer af gældende ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1-6.

2.7. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision

af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på

områder med statsrefusion eller statstilskud

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Bemyndigelsesbestemmelser

Efter den gældende bestemmelse i § 85 i lov om admini‐

stration og retssikkerhed på det sociale område fastsætter

beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og

indenrigsministeren nærmere regler om anvisning af statsre‐

fusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Til‐

svarende bemyndigelsesbestemmelser findes i § 47 i lov om

integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), §

13, stk. 3, i repatrieringsloven, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om

almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og per‐

soner med handicap, § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, og

§ 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

På de nævnte lovområder er det således overladt til be‐

skæftigelsesministeren efter forhandling med social- og in‐

denrigsministeren, udlændinge- og integrationsministeren

og boligministeren at fastsætte generelle regler om anvis‐

ning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

2.7.1.2. Ministeriernes fælles bekendtgørelse om refusion og

tilskud, regnskabsaflæggelse og revision

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgø‐

relse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og til‐

skud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder

inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelses‐

ministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Bør‐

ne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligmi‐

nisteriets ressortområder. Bekendtgørelsen er i det følgende

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

benævnt regnskabsbekendtgørelsen eller blot bekendtgørel‐

sen.

2.7.1.2.1. Anvendelsesområde

Den gældende regnskabsbekendtgørelse anvendes for ud‐

betaling af refusion og tilskud til kommuner og regioner,

regnskabsaflæggelse i kommuner og regioner samt revision

af kommuners og regioners regnskaber for udgifter omfattet

af ordninger om refusion eller tilskud fra staten, efter føl‐

gende love, jf. bekendtgørelsens § 1:

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

Lov om social service.

Lov om social pension.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al‐

mindelig førtidspension m.v.

Lov om individuel boligstøtte.

Lov om almene boliger m.v.

Lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Lov om friplejeboliger.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigel‐

sesindsatsen m.v.

Lov om aktiv socialpolitik.

Lov om sygedagpenge.

Lov om integration af udlændinge i Danmark (inte‐

grationsloven).

Repatrieringsloven.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Lov om seniorjob.

Lov om ophævelse af lov om servicejob.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

unge (dagtilbudsloven).

Lov om kontantydelse.

Lov om integrationsgrunduddannelse.

nes øvrige regnskaber, jf. lov om kommunernes styrelse, og

at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god of‐

fentlig revisionsskik, som det er fastlagt i § 3 i lov om revi‐

sionen af statens regnskaber m.m.

Derudover er der i bekendtgørelsens §§ 66 og 67 opstillet

en række nærmere krav til revisionens udførelse.

Efter § 66, stk. 3, efterprøver revisionen ved revisionsbe‐

søg i årets løb, om kommunens forretningsgange og sagsbe‐

handling, herunder anvendelsen af edb-systemer, er hen‐

sigtsmæssige og betryggende.

§ 66, stk. 4, fastslår, at revisionen tilrettelægges under

hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders sty‐

ring og kontrol.

Efter § 66, stk. 5, gennemføres revisionen ved en kombi‐

nation af system- og substansrevision baseret på revisors

faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgan‐

ge, kontrolmiljøer m.v.

Efter § 66, stk. 6, gennemføres revisionen ved stikprøve‐

vise undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent stati‐

stisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle

erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvæl‐

gelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablere‐

de personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved til‐

kendelse eller beregning af ydelser eller tilskud indgår et

skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et

væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af

økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal ka‐

rakter.

På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger

kan ministerierne efter bekendtgørelsens § 66, stk. 7, forlan‐

ge, at revisor foretager revision på et eller flere sagsområ‐

der. De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning

af den samlede, årlige revision af sagsområder omfattet af

regnskabsbekendtgørelsen.

§ 67, stk. 1, fastslår, at revisionen af personsager planlæg‐

ges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væ‐

sentlighed og risiko.

Efter § 67, stk. 2, skal revisionen af personsager inden for

en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke

der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller

beløbenes størrelse.

Efter § 67, stk. 3, er det en forudsætning for, at revisor kan

undlade årlig personsagsgennemgang på enkelte områder og

konti, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet

overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er be‐

tryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisions‐

plan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisio‐

nen redegør for og begrunder fravalget.

Efter § 67, stk. 4, efterprøver revisionen, om man ved

sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for

at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold,

herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra

forskellige registre.

Den eneste ordning i regnskabsbekendtgørelsen, som ve‐

drører regionerne, er udgifter efter lov om ophævelse af lov

om servicejob. Loven ophævede lov om servicejob den 1.

april 2002, dog således, at ansættelsesforhold, hvortil der

var afgivet tilsagn om tilskud, eller som var påbegyndt inden

den 1. april 2002, kunne opretholdes og fortsætte efter de

hidtil gældende regler.

Alle øvrige ordninger i bekendtgørelsen vedrører refusion

eller tilskud til kommunerne, og det er alene kommunernes

forhold, der berøres af nærværende lovforslag. Regionerne

omtales derfor ikke i den følgende beskrivelse af reglerne i

regnskabsbekendtgørelsen.

2.7.1.2.2. Krav til revisionens udførelse

Reglerne om revisionen af kommunernes regnskaber ved‐

rørende de områder, der er omfattet af regnskabsbekendtgø‐

relsen, fremgår af bekendtgørelsens kapitel 10 om revisio‐

nens udførelse.

Det følger af bekendtgørelsens §§ 65 og 66, at revisionen

af kommunernes regnskaber skal udføres af den revision,

der er godkendt af Ankestyrelsen til at revidere kommuner‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 67, stk. 5, efterprøver revisionen, om betingelserne

for at opnå statsrefusion er opfyldt.

Efter § 67, stk. 6, stilles krav om, at revisionen påser, at

kommunalbestyrelsen i behørigt omfang rejser krav om til‐

bagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte og af lån

efter lov om individuel boligstøtte. Revisionen påser endvi‐

dere, at tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i refusionsopgø‐

relsen.

Efter § 67, stk. 7, skal revisionen påse, at opkrævning af

beløb efter § 62 i lov om almene boliger m.v., samt af andre

ydelser og tilskud med tilbagebetalingspligt foretages i over‐

ensstemmelse med love og administrative forskrifter herom.

2.7.1.2.3. Påtegning af refusions- og tilskudsopgørelse

Hvert år afgiver kommunalbestyrelsen en endelig refusi‐

ons- og tilskudsopgørelse til ressortministeriet, så snart revi‐

sor har forsynet opgørelsen med påtegning og senest den 15.

maj, jf. bekendtgørelsens § 60, stk. 2.

Ifølge § 69, stk. 1, skal det fremgå af revisors påtegning,

at den endelige årlige refusions- og tilskudsopgørelse og op‐

gørelse af tilskud med tilhørende specifikationer er revide‐

ret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kom‐

munens revisionsregulativ og regnskabsbekendtgørelsen.

Påtegningen skal desuden, jf. § 69, stk. 2, indeholde revisio‐

nens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstem‐

melse med lovgivningen.

2.7.1.2.4. Revisionsberetning

Efter bekendtgørelsens § 71, stk. 1, afgiver revisionen

hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revi‐

sionen af kommunens eller regionens øvrige regnskaber, en

beretning om revisionen af kommunens regnskaber af ydel‐

ser og tilskud omfattet af regnskabsbekendtgørelsen. Fristen

er således den samme som i § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2, i be‐

kendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes

budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det betyder, at

beretningen skal afgives til kommunalbestyrelsen inden den

15. juni, med undtagelse af beretningen vedrørende Køben‐

havns Kommune, der skal afgives til Borgerrepræsentatio‐

nen inden den 15. august.

Bekendtgørelsens § 71, stk. 2-6, indeholder nogle ind‐

holdsmæssige krav til revisionsberetningen.

Efter § 71, stk. 2, skal der i beretningen redegøres for den

udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har gi‐

vet anledning til bemærkninger. Beretningens redegørelse

for resultaterne af revisors personsagsgennemgang skal som

minimum specificeres på den autoriserede kontoplans funk‐

tionsniveau (3. niveau). Desuden skal der redegøres for for‐

hold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor

finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor

fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I be‐

retningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af ud‐

gifter, der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter

de særlige regler om finansiering af udgifter til udlændinge.

Efter § 71, stk. 3, skal revisor i beretningen redegøre for, i

hvilket omfang kommunen eller regionen har sikret kontrol

af de oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere

af ydelser har givet. I sager efter lov om individuel bolig‐

støtte redegøres også for kommunens kontrol af de øvrige

relevante oplysninger, som modtagere har givet.

§ 71, stk. 4, fastslår, at hvis beretningen vedrører revision

af en kommunes regnskaber, redegøres der i beretningen for,

i hvilket omfang kommunen har etableret procedurer til at

forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af

ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af regn‐

skabsbekendtgørelsen, samt for sagsoplysninger på Udbeta‐

ling Danmarks sagsområde, jf. § 11 i lov om Udbetaling

Danmark, og om procedurerne fungerer på betryggende vis.

Efter § 71, stk. 5, skal revisor i beretningen redegøre for

alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne sager, og om

fejl er blevet berigtiget. Revisor redegør for fejlens refusi‐

onsmæssige betydning og størrelsen heraf. Endvidere rede‐

gøres for konstaterede systematiske fejl og mangler, og om

der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et om‐

råde, hvor der er konstateret fejl af mere systematisk karak‐

ter.

§ 71, stk. 6, stiller krav om, at revisor i beretningen rede‐

gør for og begrunder, hvis revisor har undladt at foretage

personsagsgennemgang på enkelte områder og konti.

2.7.1.2.5. Opfølgning på revisionsberetning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 72, stk. 1, at kommu‐

nalbestyrelsen skal sende revisionsberetningen til ressortmi‐

nisteriet senest samtidig med, at revisionsberetninger m.v.

for kommunens øvrige regnskaber sendes til Ankestyrelsen.

Dvs. inden udgangen af august måned, dog inden den 30.

november for så vidt angår Københavns Kommune.

Hvis revisionsberetningen indeholder anbefalinger om

væsentlige ændringer i kommunens administration m.v.,

som ikke er blevet gennemført inden beretningens afgivelse

til kommunalbestyrelsen, har kommunalbestyrelsen efter §

72, stk. 2, pligt til ved fremsendelse af revisionsberetningen

til ministerierne at redegøre for eventuelle påtænkte ændrin‐

ger og angive frister for gennemførelsen heraf. Kommunal‐

bestyrelsen skal efterfølgende orientere ministerierne og

kommunens revisor, når foranstaltningerne er blevet gen‐

nemført.

Ressortministeriet skal efter § 72, stk. 3, gennemgå revisi‐

onsberetningerne og tage stilling til revisionsbemærkninger

vedrørende de områder, der hører til ministeriets ressort. Ef‐

ter bestemmelsen meddeler ministeriet derefter kommunal‐

bestyrelsen og revisionen ministeriets afgørelse af spørgs‐

mål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den

vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.

Hvis revisionen i årets løb har afgivet delberetning til

kommunalbestyrelsen på områder, der er omfattet af regn‐

skabsbekendtgørelsen, har revisionen efter bekendtgørelsens

§ 72, stk. 4, pligt til at underrette ressortministeriet.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I beretning 9/17 om ministeriernes tilsyn med refusionen

til kommunerne fra januar 2018 vurderede Rigsrevisionen,

at Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrations‐

ministeriets og Børne- og Socialministeriets tilsyn med om‐

råder, hvor kommunerne anmoder staten om refusion for de‐

res udgifter, bør forbedres.

Rigsrevisionen udtalte bl.a., at de kommunale revisionsbe‐

retninger er en væsentlig kilde til viden, men ikke giver mi‐

nisterierne vished for, at revisionen i tilstrækkelig grad dæk‐

ker alle bevillinger på finansloven, og at ministerierne ikke

har afstemt med revisorerne, hvordan de vurderer, om fejl

har refusionsmæssig betydning.

Rigsrevisionen vurderede, at ministeriernes krav i regn‐

skabsbekendtgørelsen er for detaljerede og overlader en

række vurderinger til ministerierne, som burde påhvile revi‐

sor. Efter Rigsrevisionens opfattelse bør ministerierne bl.a. i

stedet stille krav til en samlet konklusion fra revisor for hver

bevilling, fastlægge, hvad revisor skal betragte som en fejl,

og fastlægge væsentlighedsniveauer. Ministerierne skal ikke

fastlægge, hvordan revisor skal udføre det arbejde, der leder

frem til konklusionen.

Endvidere bemærkede Rigsrevisionen, at ministerierne

først får revisionsberetningerne op mod 1 år efter, at person‐

sagerne er revideret, og så sent, at ministerierne godkender

deres regnskaber på et ikke-revideret grundlag.

Rigsrevisionen anbefalede, at Beskæftigelsesministeriet

sammen med de øvrige ressortministerier genovervejede

kravene til revision i regnskabsbekendtgørelsen, så ministe‐

rierne i højere grad stiller krav til de konklusioner, som revi‐

sor skal afgive. På den måde vil ministerierne have et bedre

grundlag for at agere og dermed sikre, at statsregnskabet bli‐

ver rigtigt. Rigsrevisionen fandt, at ministerierne på de om‐

råder, hvor ministerierne har et bevillingsmæssigt ansvar,

bør fastlægge, hvornår der er tale om fejl, og hvornår en fejl

har refusionsmæssig betydning.

Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet

og Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den bag‐

grund, og med inddragelse af KL, kommunale revisorer og

udvalgte kommuner, udviklet en digitalt understøttet revisi‐

onsmodel, der i højere grad end den nuværende revisions‐

ordning vil sikre:

Ensartet revision, der afdækker væsentlige fejl på tværs af

kommuner.

Ensartet og klar kategorisering af fejl, herunder hvornår

en fejl har refusionsmæssig betydning således, at væsentlige

fejl afrapporteres ens og håndteres på samme måde på tværs

af kommuner.

Tidstro afrapportering således, at fejl opdages i tide og

kommuner og ministerier kan gribe ind og imødegå fejlad‐

ministration, inden problemer vokser sig store.

Transparente revisionsresultater på finanslovens hoved‐

kontoniveau, der giver mulighed for gensidig læring på

tværs af kommuner således, at revisionen opleves værdiska‐

bende for både kommuner og ministerierne.

Med den reviderede revisionsmodel vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne erstattes af digitale registreringer og indberet‐

ninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af

kravene til revisionens udførelse eller den kommunale op‐

følgning. Det vil fortsat være op til den enkelte kommunes

revisor at tilrettelægge og udføre revisionen i overensstem‐

melse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revi‐

sionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.

101 af 19. januar 2012, og Rigsrevisionens standarder for

offentlig revision (SOR).

De samlede resultater af revisionen i den enkelte kommu‐

ne vil som hidtil først tilgå ressortministerierne, når de har

været behandlet af kommunalbestyrelsen, ligesom der ikke

er aktuelle planer om at ændre de gældende indberetnings‐

frister, som følger de frister, der efter de i medfør af lov om

kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. ja‐

nuar 2019, fastsatte regler gælder for revisionens almindeli‐

ge beretninger om kommunens regnskab.

Som led i implementeringen af den digitale revisionsord‐

ning vil de kommunale revisionsresultater løbende blive of‐

fentliggjort. Den digitale model understøtter dermed også, at

kommuner løbende kan indberette delresultater af revisionen

til brug for foreløbige opgørelser af revisionsresultater på

landsplan med henblik på tidlig identificering af risikoområ‐

der og eventuel fejladministration.

Kommunens samlede revisionsresultater vil dog fortsat

skulle behandles af kommunalbestyrelsen inden de kommu‐

nespecifikke resultater offentliggøres.

Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet

og Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemfører i 3.

og 4. kvartal 2020 et pilotforsøg i 4 kommuner for at afprø‐

ve den reviderede revisionsmodel samt betaversionen af IT-

understøttelsen af ordningen.

Ministerierne finder det afgørende, at eventuelle fejl i IT-

modellen kan udbedres, inden modellen bredes ud til alle 98

kommuner ved revisionen af regnskaber med næsten 90

mia. kr. i offentlige udgifter.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Den IT-understøttede revisionsmodel gennemføres trin‐

vist, så den nye ordning i første omgang vil træde i kraft i

8-12 kommuner pr. 1. januar 2021. Efterfølgende forventes

den nye ordning at blive fuldt implementeret i alle landets

kommuner pr. 1. januar 2022.

Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med de øvrige

ministerier foretage de nødvendige ændringer i regnskabsbe‐

kendtgørelsen forud for ikrafttrædelsen af første fase i im‐

plementeringen den 1. januar 2021.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

De gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 85 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, inte‐

grationslovens § 47, stk. 1, repatrieringslovens § 13, stk. 3,

§§ 64 og 75 i lov om almene boliger m.v., § 33 i lov om bo‐

liger for ældre og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov

om friplejeboliger, og § 10, stk. 10, i lov om integrations‐

grunduddannelse (igu) indeholder dog ikke hjemmel til, at

der kan fastsættes regler, som indebærer, at revisionen af

nogle kommuners regnskaber skal ske efter andre regler end

i landets øvrige kommuner.

Da der ikke foreligger hjemmel til den trinvise udrulning

af den IT-understøttede revisionsmodel, foreslås det derfor

tilføjet i de nævnte love, at det i reglerne om revision, som

beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med

ressortministrene, kan fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter

særlige regler.

Der er således ikke tale om en generel udvidelse af lov‐

hjemlerne. Ændringerne tager alene sigte på at muliggøre en

trinvis implementering, hvor den nye revisionsordning ind‐

føres i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i

landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at mini‐

mere risikoen for fejl i IT-løsningen.

Ministerierne vil i efteråret 2020 i samarbejde med KL og

kommunale revisorer afklare, hvilke 8-12 kommuner, der

skal omfattes af den nye revisionsordning fra 2021. Udvæl‐

gelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed og så

vidt muligt med en repræsentation af såvel store som mel‐

lemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet ef‐

ter en sammensætning af kommunerne, således at hver af de

fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med revi‐

sion af kommunernes regnskaber, varetager revisionen for

2-3 af de udvalgte kommuner.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn

under 18 år

Samlet set skønnes forslaget om indførelse af sorgorlov til

forældre, som mister et barn under 18 år, at medføre offent‐

lige merudgifter på ca. 32,3 mio. kr. i 2021 før skat og tilba‐

geløb, svarende til 25,0 mio. kr. efter skat og tilbageløb. De

varige offentlige merudgifter skønnes at være på ca. 29,3

mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 21,9 mio. kr. ef‐

ter skat og tilbageløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre

offentlige merudgifter til barselsdagpenge på ca. 37 mio. kr.

varigt, og offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på ca.

8 mio. kr. varigt. Derudover skønnes der at være implemen‐

teringsudgifter i Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3

mio. kr. i 2021, og løbende årlige IT-driftsudgifter i Udbeta‐

ling Danmark på mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021.

De samlede udgifter fordeler sig med en merudgift på ca.

33 mio. kr. vedrørende staten og en mindreudgift på ca. 3

mio. kr. vedrørende kommunerne varigt.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.

750 personer, der får ret til sorgorlov i 26 uger, hvis de mi‐

ster et barn til og med barnets 17. år. Det skønnes med bety‐

delig usikkerhed, at af de ca. 750 personer, der tilgår sorgor‐

lov, kommer ca. 470 personer fra beskæftigelse. Den rester‐

ende del tilgår sorgorlov fra selvstændigt erhverv eller fra

andre ydelser.

Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, mio. kr. (2021-pl)

2020

2021

2022

I alt statslige udgifter

0,0

32,6

Heraf til barselsdagpenge

0,0

36,5

Heraf til sygedagpenge

0,0

-4,0

Heraf obligatorisk pension

0,0

0,1

I alt kommunale udgifter

0,0

-0,3

-3,3

Heraf sygedagpenge

0,0

-3,7

Heraf implementeringsudgifter

0,0

3,0

0,0

Heraf driftsudgifter

0,0

0,4

I alt offentlige udgifter

0,0

32,3

29,3

Anm: De administrative konsekvenser af lovforslaget relateret til øget sagsbehandling vurderes at være under bagatelgrænsen på 50.000 kr. UDK har estimeret, at der vil

være implementeringsudgifter i 2021 på mellem 2,8-3,3 mio. kr. I det samlede økonomiske skøn er det antaget, at implementeringsudgiften i 2021 er på 3,0 mio. kr. Derud‐

over har UDK estimeret, at der vil være løbende årlige IT-driftsudgifter på mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021. I det samlede skøn er det antaget, at de løbende IT-driftsudgif‐

ter er på 0,4 mio. kr. årligt.

2023

32,6

36,5

-4,0

0,1

-3,3

-3,7

0,0

0,4

29,3

Varigt

32,6

36,5

-4,0

0,1

-3,3

-3,7

0,0

0,4

29,3

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor‐

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Den foreslåede udvidelse af ret til sorgorlov tager ud‐

gangspunkt i allerede eksisterende regler.

Lovforslaget skønnes at medføre implementeringsudgifter

afholdt af Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3 mio. kr.

De skønnede implementeringsudgifter til en systemunder‐

støttet løsning omfatter etablering af en ny fraværsårsag i

NemRefusion, en ny orlovskonto, tilretning af processerne i

fagsystemet og selvbetjeningsløsningen, samt tilretning af

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kommunikation i breve og på borger.dk. De årlige driftsom‐

kostninger til IT-drift forventes at stige med 0,3-0,4 mio. kr.

som følge af den udvidede funktionalitet. Implementerings‐

udgiften er ikke varig.

Det bemærkes, at barselsområdet generelt er digitalt. Det

vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår den systemun‐

derstøttede løsning, som beskrevet ovenfor, er færdigudvik‐

let og klar til at blive sat i drift. Indtil da vil et mindre antal

sager om sorgorlov – ca. 750 om året – skulle sagsbehandles

manuelt af Udbetaling Danmark.

Forslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitali‐

seringsklar lovgivning. Efter princip 1 tager forslaget ud‐

gangspunkt i allerede eksisterende regler i barselsloven. For‐

slaget indebærer i overensstemmelse med princip 2 og 3, at

den digitale kommunikation og sagsbehandling bliver tilpas‐

set den specifikke ydelse, der tager udgangspunkt i borge‐

rens situation og giver arbejdsgiver mulighed for at indbe‐

rette korrekt fraværsårsag i NemRefusion.

Lovforslaget er således også i overensstemmelse med

princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da

sagsbehandlingen vil ske på baggrund af eksisterende data

på barselsområdet hos Udbetaling Danmark, men vil frem‐

adrettet skulle administreres på en særskilt orlovskonto med

et andet navn end hidtil.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker data‐

håndtering, idet Udbetaling Danmark i forvejen foretager

sikker behandling af data på bl.a. barselsområdet og i øvrigt

vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herun‐

der krav til IT-sikkerhed.

Lovforslaget lever endvidere op til princip 6 om anvendel‐

se af eksisterende offentlig infrastruktur, idet borger kan

indberette orlov via eksisterende selvbetjeningsløsninger, og

arbejdsgivere kan indberette medarbejders fravær under

sorgorlov i NemRefusion.

Endelig lever lovforslaget op til princip 7 om forebyggelse

af snyd og fejl, da den systemunderstøttede løsning udfor‐

mes således, at det fortsat er muligt at anvende løsningen i

kontroløjemed.

3.2. Bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision

af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på

områder med statsrefusion eller statstilskud

Den nye, digitaliserede ordning understøtter kommuner‐

nes mulighed for at tilrettelægge revisionsprocessen mere

hensigtsmæssigt hen over året, herunder mulighed for at af‐

tale med de kommunale revisorer, at revisionen gennemfø‐

res og indrapporteres løbende og dermed mere tidstro i for‐

hold til den nuværende revisionsmodel. De økonomiske

konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kom‐

munale parter, men det vurderes, at de foreslåede lovændrin‐

ger og regelændringerne, der skal udmønte hjemlen til at

indføre den nye revisionsordning i 8-12 kommuner i 2021,

samlet set ikke medfører øgede udgifter for kommunerne.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for re‐

gionerne.

Udgifter til udvikling og drift af den digitale indberet‐

ningsmodel afholdes inden for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekrutterings økonomiske ramme.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige økono‐

miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

det alene vil berøre ca. 750 personer om året, som får mulig‐

hed for at holde 26 ugers orlov i forbindelse med et barns

død inden det fyldte 18. år. Heraf vil der være ca. 240 nye

sager, som vedrører forældre, der mister et barn mellem den

33. uge efter fødslen og indtil barnet fylder 18 år. De reste‐

rede ca. 510 sager vedrører forældre, der får ret til at udvide

deres sorgorlov fra den eksisterende ordning på 14 uger til

26 uger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐

kvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐

kvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august

2020 til den 8. september 2020 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikerne

(AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejds‐

markedets Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesrådet,

Business Danmark, Børnecancerfonden, Centralorganisatio‐

nernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Danske Han‐

dicaporganisationer, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er‐

hverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk

Kvindesamfund, Dansk Psykologforening, Danske Advoka‐

ter, Danske Regioner, Danske Revisorer, Den Danske Dom‐

merforening, DIA (Danish International Adoption), Fagbe‐

vægelsens Hovedorganisation (FH), Familier med kræftram‐

te børn, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), For‐

eningen Far, Foreningen Cancerramte Børn, FSR – Danske

Revisorer, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbru‐

gets Arbejdsgivere (GLS-A), Hjerteforeningen, Ingeniørfor‐

eningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR),

KMD, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

(KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig

Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Kvinderå‐

det, KVINFO, LAFS (Landsforeningen af Fleks- og Skåne‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

jobbere), Landsforeningen Mistet Barn, Landsforeningen

Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Dan‐

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

mark, Rigsrevisionen, Sundhedskartellet og Udbetaling

Danmark.

Positive konsekvenser /

mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

2021:

Staten: 4 mio. kr.

Kommunerne: 3,7 mio. kr.

Regionerne: -

Varigt:

Staten: 4 mio. kr.

Kommunerne: 3,7 mio. kr.

Regionerne: -

Negative konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

2021:

Staten: 36,6 mio. kr.

Kommunerne: 3,4 mio. kr.

Regionerne: -

Varigt:

Staten: 36,6 mio. kr.

Kommunerne: 0,4 mio. kr.

Regionerne: -

Administrative konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Implementeringsudgifter i Udbetaling Dan‐

mark i 2021 på ca. 3 mio. kr. Hertil er der

løbende IT-driftsudgifter i UDK på ca. 0,4

mio. kr. årligt fra 2021.

De administrative udgifter til sagsbehand‐

ling i kommunerne vurderes at være under

bagatelgrænsen.

Ingen

Ingen.

Administrative konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen.

borgerne

Klima- og miljømæssige konse‐ Ingen.

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retli‐

ge minimumsforpligtigelser (sæt

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af barselslovens § 1, at formålet med loven er

at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet,

fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, og at

sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til

barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,

fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, m.v.

Fravær efter lovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at barselslovens

§ 1

nyaffattes.

Det foreslås, at der sker en opsplitning af formålsbestem‐

melsen, så det tydeligt fremgår, i hvilke tilfælde loven sikrer

ret til fravær, og i hvilke tilfælde loven sikrer ret til barsels‐

dagpenge m.v.

Det foreslås på den baggrund, at barselslovens

§ 1, stk. 1,

nr. 1,

affattes således, at formålet med denne lov er at sikre

forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel,

adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov m.v.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre

ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption,

herunder midlertidig placering, og at formålet også vil om‐

fatte forældres ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis

deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, og ret

til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32.

uge efter barnets fødsel (sorgorlov), jf. den foreslåede § 13.

Med forslaget foreslås »m.v.« videreført. Det betyder, at

opremsningen ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at

senere ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af for‐

målsbestemmelsen.

Det foreslås desuden, at barselslovens

§ 1, stk. 1, nr. 2,

affattes således, at formålet også er at sikre forældre med til‐

knytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under

fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herun‐

der midlertidig placering, sorgorlov og at sikre ret til dag‐

penge ved pasning af alvorligt syge børn m.v.

Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre

med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge

under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption,

herunder midlertidig placering, samt sorgorlov i overens‐

stemmelse med den foreslåede § 13. Endelig omfatter for‐

målet også at sikre forældre ret til dagpenge ved pasning af

alvorligt syge børn.

Med forslaget foreslås »m.v.« videreført. Det betyder, at

opremsningen ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at

senere ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af for‐

målsbestemmelsen.

En opsplitning af formålsbestemmelsen vil gøre det tyde‐

ligt, at barselsloven ikke giver ret til fravær ved pasning af

alvorligt syge børn.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i barselslovens § 4, stk.

5, at får en person, der har ret til barselsdagpenge efter den‐

ne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbin‐

delse med graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgiveren

ret til refusion af barselsdagpenge, jf. § 39.

Barselsdagpenge, der udbetales under fravær efter lovens

§ 13, er omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at hvis en

udenlandsk arbejdsgiver udbetaler løn til en lønmodtager

under lønmodtagerens fravær efter § 13 i forbindelse med et

barns død eller bortadoption, har arbejdsgiveren ret til refu‐

sion af den udbetalte løn, hvis lønmodtageren har ret til bar‐

selsdagpenge. Der er efter den gældende § 13 ret til fravær i

14 uger efter barnets død eller bortadoption, hvis barnet dør

eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen eller bort‐

adoptionen.

Barselslovens § 26 om dagpenge ved pasning af alvorligt

syge børn er ligeledes omfattet af § 4, stk. 5. Efter § 26 har

forældre med alvorligt syge børn ret til dagpenge, hvis de i

forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver de‐

res arbejde, og barnets sygdom skønnes at medføre behov

for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage el‐

ler mere. Der kan ydes dagpenge i op til 52 uger inden for

de forudgående 18 kalendermåneder.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 5,

ændres »og adoption« til:

»adoption, sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge

børn,«.

Forslaget betyder, at en udenlandsk arbejdsgiver, der ud‐

betaler løn i perioden, hvor en lønmodtager f.eks. har fravær

i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, i barselsloven, har

ret til refusion, hvis lønmodtageren har ret til barselsdagpen‐

ge.

Med forslaget præciseres det endvidere, at en udenlandsk

arbejdsgiver, som udbetaler løn til en lønmodtager, der har

fravær ved pasning af alvorligt syge børn, har ret til refu‐

sion, hvis lønmodtageren har ret til dagpenge efter barselslo‐

vens § 26.

Til nr. 3

Overskriften til barselslovens kapitel 4 er i dag »Ret til

fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption«.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af lovens § 1,

foreslås det, at overskriften til kapitel 4 ændres til »Ret til

fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption

m.v.«

Med forslaget indsættes i overskriften »m.v.«, som bety‐

der, at opremsningen ikke vil være udtømmende. Fravær ef‐

ter lovens § 13, jf. den foreslåede § 1, nr. 4, vil bl.a. være

omfattet af overskriften.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt,

dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds‐

len, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter bar‐

nets død eller bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1.

pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget

sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger ef‐

ter fødslen, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Hvis et

adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af

barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fra‐

vær i 14 uger efter barnets død, jf. barselslovens § 13, stk. 2.

Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er en læ‐

gelig vurdering. Normalt vil der efter den 22. svangerskabs‐

uge være tale om en fødsel, uanset om barnet er levende

født. Der er dog kun tale om et vejledende kriterium, idet

der altid vil være tale om en medicinsk vurdering. Er der ef‐

ter den lægelige vurdering tale om dødfødsel, følger fravær‐

sretten af bestemmelserne i barselslovens § 13.

Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen

efter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptions‐

dagen.

Det foreslås, at barselslovens

§ 13

nyaffattes.

Det foreslås, at der i den nye bestemmelse i barselslovens

§ 13 skelnes mellem barnets død og barnets bortadoption in‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

den den 32. uge efter fødslen. I de situationer, hvor barnet

bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, vil retstilstan‐

den forblive uændret.

Det foreslås, at lovens

§ 13, stk. 1,

nyaffattes således, at

hver forælder har ret til fravær i 26 uger efter barnets død,

hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.

Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende

adoptanter, der har modtaget barnet, hvis barnet dør inden

det fyldte 18. år. Man er kommende adoptant, indtil adoptio‐

nen er gennemført, og man juridisk får status som forælder.

Kommende adoptanter opnår samme ret til sorgorlov som

adoptanter, når de har modtaget barnet.

Forslaget betyder, at forældres ret til fravær i tilfælde af,

at barnet er dødfødt eller dør udvides, dels i forhold til bar‐

nets alder, og dels i forhold til længden af fraværet. Hvis

barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, vil foræl‐

drene få ret til fravær i 26 uger efter barnets død. Forslaget

har til formål at forbedre vilkårene for forældre, der mister

et barn under 18 år. Forældre er efter barselsloven mor, far

og medmor. Perioden for retten til fravær regnes fra kalen‐

derdagen efter barnets død og løber i 26 uger fra dette tids‐

punkt, og perioden vil ikke kunne udskydes. Hvis barnet dør

ved fødslen, bortfalder fraværsrettigheder efter barselslo‐

vens §§ 7 og 9, og forældrene vil have ret til sorgorlov efter

den foreslåede § 13, stk. 1, 1. pkt.

Retten til fravær vil også gælde begge adoptanter og kom‐

mende adoptanter, der har modtaget barnet, hvis barnet dør

inden det fyldte 18. år. På denne måde vil forældres ret til

fravær i forbindelse med et barns død være sidestillet, uanset

om barnet er adopteret eller er forældrenes biologiske barn.

Personer, der med henblik på adoption, har modtaget et barn

i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestilles med

kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Den fore‐

slåede

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændrer ikke på gældende regler

og praksis for, hvornår et barn anses for modtaget.

For retten til barselsdagpenge under fraværet efter den

foreslåede § 13, vil reglerne i barselslovens § 19 og § 20

fortsat gælde. Det fremgår heraf, at for personer, der opfyl‐

der betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder be‐

skæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selv‐

stændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling

Danmark barselsdagpenge under fravær, herunder ved fra‐

vær efter § 13.

Det betyder, at forældre, der har ret til fravær i 26 uger ef‐

ter barnets død, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, hvis deres

barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, vil have ret

til barselsdagpenge under fraværet i 26 uger, hvis de opfyl‐

der betingelserne for ret til barselsdagpenge. Det samme vil

gælde adoptanter og kommende adoptanter, der har modta‐

get et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

Forslaget betyder, at alle forældre, der efter forslaget får

ret til fravær i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, i or‐

lovsperioden efter aftale med arbejdsgiveren vil kunne gen‐

optage arbejdet helt eller delvis, jf. lovens § 22, på samme

måde som efter gældende regler om sorgorlov.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillin‐

gefødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil begge

forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær efter

den foreslåede § 13, stk. 1, i forbindelse med det ene barns

død.

Moderen vil i denne situation også have ret til barselsor‐

lov i 14 uger efter fødslen for det andet barn, hvoraf de førs‐

te 2 uger efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1.

Fraværsretten efter § 7, stk. 1, vil tidsmæssigt delvist være

sammenfaldende med de 26 ugers fravær efter den foreslåe‐

de § 13, stk. 1. Faderen eller medmoderen vil også have ret

til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes inden for de første

14 uger efter barnets fødsel, jf. lovens § 7, stk. 3. Fravær ef‐

ter § 7 (både moderens ret til 14 ugers fravær og faderens el‐

ler medmoderens ret til 2 ugers fravær) kan – ligesom de 26

ugers fraværsret efter den foreslåede § 13, stk. 1 – ikke ud‐

skydes til et senere tidspunkt.

Det indebærer, at forældrene vil kunne vælge, om de øn‐

sker at udnytte fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov

efter den foreslåede § 13. F.eks. kan moderen holde barsels‐

orlov efter § 7 med det ene (levende) barn, mens faderen

samtidig holder sorgorlov efter § 13 i forbindelse med det

andet barns død.

Eftersom der i mange situationer er knyttet en lønret til

fravær efter barselslovens § 7, vil det være naturligt, at mo‐

deren først holder de første 14 ugers barselsorlov efter § 7,

stk. 1, og herefter overgår til fravær efter den foreslåede §

13 for den resterende periode, dvs. i 12 uger. Tilsvarende vil

det være naturligt, at faderen først holder de 2 ugers orlov

efter § 7, stk. 3, og herefter overgår til fravær efter den fore‐

slåede § 13 for den resterende periode, dvs. i 24 uger, hvor

der vil være ret til sorgorlov efter den foreslåede § 13. Uan‐

set, hvordan forældrene kombinerer deres fraværsrettigheder

efter barselslovens §§ 7 og 13, vil de hver have ret til fravær

i 26 uger gældende fra kalenderdagen efter, barnet er afgået

ved døden.

Dør det andet barn på et senere tidspunkt, vil forældrene

have ret til nye 26 ugers fravær efter den foreslåede § 13,

stk. 1, og evt. resterende fraværsret efter den foreslåede § 13

til det første barn bortfalder.

Det foreslås endvidere, at lovens

§ 13, stk. 2,

nyaffattes

således, at hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger,

hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter føds‐

len.

Der er ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i

forbindelse med bortadoption, hvorefter hver af forældrene

har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bliver bortadopteret

inden den 32. uge efter fødslen, og den foreslåede ordlyd

svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget betyder, at bestemmelsen i § 13, stk. 2, alene ve‐

drører situationer, hvor barnet bortadopteres inden den 32.

uge efter fødslen. I disse situationer vil hver af forældrene

have ret til fravær i 14 uger, hvis deres barn bortadopteres

inden den 32. uge efter fødslen.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

§ 13, stk. 3,

at i de tilfælde, jf. stk. 1, 1. pkt.,

og stk. 2, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget syg‐

dom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger

efter fødslen.

Der er ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i

forbindelse med graviditetsbetinget sygdom, og den foreslå‐

ede ordlyd svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1,

2. pkt.

Det betyder, at hvis moderen til et dødfødt barn lider af en

graviditetsbetinget sygdom, kan det fravær, der er ret til ef‐

ter barnets død (26 uger) eller bortadoption (14 uger) efter

barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, forlænges, indtil

moderen er raskmeldt, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

Graviditetsbetinget sygdom skal forstås i overensstemmelse

med barselslovens § 6, stk. 2.

Det foreslås i

§ 13, stk. 4, 1. pkt.,

at for en forælder, der

udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes perioden med

fravær efter § 9 for et andet barn. Barselslovens § 9 omfatter

retten til forældreorlov.

Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét

barn, ikke vil miste muligheden for at kunne afholde den

fulde periode med forældreorlov på 32 uger efter lovens § 9

til et andet barn, selvom perioden med sorgorlov efter den

foreslåede § 13, stk. 1, vil kunne gå ind over perioden med

forældreorlov efter gældende regler. F.eks. vil der ved en

tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved fødslen eller kort

tid derefter, for begge forældre være ret til først at holde

sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, og derefter ret til

at holde forældreorlov for det andet barn, efter den periode,

hvor der er holdt sorgorlov.

Det skyldes, at perioden med forældreorlov som udgangs‐

punkt skal afholdes fra den 14. uge efter et barns fødsel og

32 uger frem, dvs. til den 46. uge efter fødslen, jf. lovens §

9. Perioden med sorgorlov regnes fra kalenderdagen efter

barnets død og 26 uger frem, jf. den foreslåede bestemmelse

i § 13, stk. 1. Hvis det ene barn dør ved fødslen, vil der efter

den 14. uge efter barnets død være overlap af fraværsperio‐

der efter § 9 og den foreslåede § 13, stk. 1, og i denne situa‐

tion betyder forslaget, at perioden med ret til fravær efter § 9

for det andet barn udsættes til efter udløb af perioden med

sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

I tilfælde, hvor en forælder er påbegyndt forældreorlov ef‐

ter § 9 for ét barn, og en ældre søskende dør, vil forældrene

ligeledes kunne udsætte det resterende fravær efter § 9 til ef‐

ter udløb af sorgorlovsperioden.

Forslaget medfører, at perioden med forældreorlov efter §

9 bliver udsat med den periode, hvor der er holdt sorgorlov.

Hvis en far f.eks. afholder sorgorlov i 26 uger efter den fore‐

slåede § 13, stk. 1, til en tvilling, der er dødfødt, udsættes

retten til forældreorlov til den anden tvilling til efter udløbet

af perioden, hvor der holdes sorgorlov. Faderen kan herefter

holde forældreorlov i 32 uger. Hvis der afholdes sorgorlov i

en kortere periode, f.eks. i 16 uger, vil fravær efter § 9 (for‐

ældreorlov) kunne påbegyndes efter udløb af de 16 ugers

sorgorlov. For lønmodtagere henvises til den foreslåede var‐

slingsregel i § 15, stk. 6, 4. og 5. pkt.

Hvis en eventuel ret til forældreorlov ikke ønskes afholdt i

forlængelse af sorgorloven, kan forældreorloven kun udsky‐

des efter barselslovens almindelige regler herom, hvilket

kræver genoptagelse af arbejdet.

Den enkelte forælder vil imidlertid også kunne vælge at

holde forældreorlov efter § 9 for det andet barn inden for

sorgorlovsperioden på 26 uger efter barnets dødsfald, f.eks. i

tilfælde, hvor forælderen har ret til løn under forældreorlov,

men ikke har ret til løn under sorgorlov. Da perioden med

ret til fravær under sorgorlov efter § 13 ikke kan udskydes,

bliver fraværsretten erstattet med den periode, hvor der hol‐

des forældreorlov efter § 9.

Derimod vil perioder med sorgorlov efter den foreslåede §

13, stk. 1, ikke udsætte perioder med ret til fravær efter § 7

(om barselsorlov). Hvis der afholdes fravær efter § 7 i perio‐

den med ret til sorgorlov, vil disse perioder fragå i retten til

sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

Det foreslås i

§ 13, stk. 4, 2. pkt.,

at udsat fravær skal være

udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hermed præciseres gæl‐

dende regler om, at forældreorlov skal være afholdt, inden

barnet fylder 9 år.

Til nr. 5

Det fremgår af de gældende regler, at en lønmodtager, der

udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller

bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13,

stk. 1, uden ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver

herom, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 1. pkt. Tilsvarende gæl‐

der for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi

det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen

af barnet, jf. § 13, stk. 2, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 2. pkt.

Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5,

bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden

ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og

2. pkt., jf. barselslovens § 15, stk. 6, 3. pkt.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 6, 1. pkt.,

affattes således, at en

lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter den foreslå‐

ede § 13, uden ugrundet ophold skal underrette arbejdsgive‐

ren om fraværet, herunder fraværets længde.

Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold vil

indebære, at lønmodtageren på samme måde som efter gæl‐

dende regler, uden ugrundet ophold, skal underrette sin ar‐

bejdsgiver, hvis lønmodtageren ønsker at udnytte retten til

fravær. Lønmodtageren får med forslaget desuden en ud‐

trykkelig forpligtelse til at give besked om den forventede

længde af fraværet. På denne måde vil arbejdsgiveren have

mulighed for at kunne planlægge arbejdet og tage hensyn til

lønmodtagerens fravær i opgaveplanlægningen. Hvorvidt

underretningen er sket uden ugrundet ophold vil være en

konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 6, 2. pkt.,

affattes således, at så‐

fremt lønmodtageren efter varslets afgivelse ønsker at ændre

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden

ugrundet ophold.

Det betyder, at lønmodtageren efter afgivelse af varsel ef‐

ter 1. pkt., som noget nyt får mulighed for at ændre fravæ‐

rets længde. Underretning herom skal ske uden ugrundet op‐

hold. Ændringen har til formål at sikre, at lønmodtageren ef‐

ter varslets afgivelse om udnyttelse af retten til fravær sene‐

re vil kunne forlænge eller afkorte fraværet, hvis lønmodta‐

geren har behov for det.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 6, 3. pkt.,

affattes således, at så‐

fremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bort‐

falder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden

ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1.

pkt.

Det betyder, at en lønmodtagers tidligere afgivne varsel

om anvendelse af f.eks. retten til forældreorlov efter § 9, på

samme måde som efter gældende regler, bortfalder, når løn‐

modtageren underretter arbejdsgiver om udnyttelse af retten

til fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1. Lønmodtageren

er således ikke ved anvendelse af retten til fravær under

sorgorlov bundet af det tidligere afgivne varsel om andet

fravær efter barselsloven. Pligten til at varsle arbejdsgiveren

om udnyttelse af retten til fravær gælder alle lønmodtagere.

Såfremt moderen allerede har varslet arbejdsgiveren om bar‐

selsfravær i forbindelse med den forventede fødsel, vil ar‐

bejdsgiveren skulle varsles på ny om udnyttelse af fravær

efter § 13.

Det foreslås i

§ 15, stk. 6, 4. pkt.,

at en lønmodtager, der

ønsker at overgå fra fravær efter § 13, til fravær efter § 9 for

et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest

4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som ønsker at be‐

nytte en ret til forældreorlov efter § 9, der er blevet udsat

som følge af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 4, vil

skulle give arbejdsgiveren meddelelse herom inden for tids‐

fristen. Tidsfristen på 4 uger vil gælde i alle tilfælde, hvor

en lønmodtager ønsker at holde forældreorlov i umiddelbar

forlængelse af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

Det foreslås i

§ 15, stk. 6, 5. pkt.,

at hvis det varslede fra‐

vær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal lønmodtageren

uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om over‐

gang til fravær efter § 9.

Hvis længden af det varslede fravær med sorgorlov er

under 4 uger, kan lønmodtageren ikke opfylde kravet om at

underrette arbejdsgiver 4 uger inden udløbet af perioden

med sorgorlov, jf. den foreslåede

§ 15, stk. 6, 4. pkt.

Det

foreslås derfor, at lønmodtageren i disse situationer uden

ugrundet ophold skal varsle overgang fra sorgorlov til fra‐

vær efter § 9. Hvorvidt underretningen er sket uden ugrun‐

det ophold vil være en konkret og individuel vurdering i

hvert enkelt tilfælde.

Den foreslåede varslingsregel gælder kun i de situationer,

hvor en fraværsret efter § 9 for et andet barn er blevet udsat

på grund af en udnyttet fraværsret efter den foreslåede § 13,

stk. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af § 28, stk. 1, i barselsloven, at retten til bar‐

selsdagpenge for en selvstændigt erhvervsdrivende er betin‐

get af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udø‐

vet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den nor‐

male overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6

måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har

den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6

måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigel‐

se som lønmodtager.

Det fremgår af § 28, stk. 2, at ved vurderingen af, om be‐

skæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra pe‐

rioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er

ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et

handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet

vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26

er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Det foreslås, at

§ 28, stk. 2,

ændres, således at bestemmel‐

sen også omfatter perioder, hvor der er ydet barselsdagpen‐

ge til forældre under fravær efter § 13.

Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæfti‐

gelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende efter § 28,

stk. 1, er opfyldt, vil kunne ses bort fra perioder på indtil 2

år, hvor der er ydet barselsdagpenge under sorgorlov. Her‐

med vil anvendelsesområdet for bestemmelsen blive udvidet

til også at omfatte udbetaling af barselsdagpenge under

sorgorlov og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt

syge børn efter barselslovens § 26.

Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdri‐

vende, der under sorgorlov efter § 13 med ret til barselsdag‐

penge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksomhed,

vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på ny, hvis pågæl‐

dende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er

ret til fravær efter den foreslåede § 13, vælger at genoptage

orloven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigelseskra‐

vet er opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte bar‐

selsdagpenge under sorgorloven, hvilket betyder, at da den

selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskra‐

vet forud for første periode med fravær efter den foreslåede

§ 13, vil beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være

opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværspe‐

riode i 26 ugers perioden.

Forslaget skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende, li‐

gesom lønmodtagere, har mulighed for at afholde sorgorlo‐

ven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i

perioden med ret til fravær efter den foreslåede § 13 uden at

miste retten til barselsdagpenge under sorgorloven.

Til nr. 7

Det fremgår af gældende regler, at betingelsen for udbeta‐

ling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i barsels‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lovens § 27 eller beskæftigelseskravet i barselslovens § 28

er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode, jf. bar‐

selslovens § 29, stk. 1.

Lovens § 29, stk. 1, vil også gælde ved fravær efter den

foreslåede § 13, hvilket vil sige, at beskæftigelseskravet for

ret til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt,

når forældrene påbegynder sorgorloven. Beskæftigelseskra‐

vets opfyldelse vil for begge forældre være knyttet til tids‐

punktet for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at

være sammenfaldende med tidspunktet for barnets død.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27,

stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist

omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet el‐

ler på første fraværsdag være i beskæftigelse og have været

beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afslut‐

tede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst

3 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer

i hver måned, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at løn‐

modtageren ville have været berettiget til arbejdsløsheds‐

dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været

ret til dagpenge efter barselsloven, eller ved at lønmodtage‐

ren ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmar‐

kedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis

der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf.

lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk.

1, opfyldes ved, at den selvstændige erhvervsdrivende inden

for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed

i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige

ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste

måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed

været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder

med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Fravær efter barselslovens §§ 6-9 omfatter fravær under

graviditet, herunder graviditetsbetinget fravær, fravær under

barsel og fravær under forældreorlov for moderen, faderen

og medmoderen. Fravær efter barselslovens § 8 omfatter

adoptanters ret til fravær i forbindelse med adoption. Bar‐

selslovens § 26 omfatter ret til dagpenge til forældre ved

pasning af alvorligt syge børn.

Det foreslås, at der i

§ 29, stk. 1,

indsættes som

pkt.,

at påbegyndelsen af fravær efter § 13 ikke anses for en

ny fraværsperiode for forældre, der ved overgangen udnytter

en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med ret til barselsdag‐

penge. Tilsvarende anses påbegyndelse af fravær efter §§

6-9 eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der

ved overgangen udnytter retten til fravær efter § 13 med ret

til barselsdagpenge.

Forslaget betyder, at sorgorlov i forlængelse af anden or‐

lov efter barselsloven ikke vil blive anset for at være en ny

fraværsperiode, og at den pågældende forælder dermed ikke

vil skulle opfylde beskæftigelseskravet igen for at få ret til

barselsdagpenge under sorgorlov. Tilsvarende vil gælde an‐

den orlov efter barselsloven, som påbegyndes i forlængelse

af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

Herved vil forældre, der allerede er på orlov med ret til

barselsdagpenge fortsat have ret til barselsdagpenge ved

overgang til sorgorlov efter forslagets § 13, stk. 1. Desuden

vil forældre, der allerede er på sorgorlov efter forslagets §

13, stk. 1, med ret til barselsdagpenge, fortsat have ret til

barselsdagpenge ved overgang til anden orlov efter barsels‐

loven.

Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gæl‐

dende regler ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i

lovens § 27 (lønmodtagere) eller § 28 (selvstændige) ved

overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgorloven

til anden orlov efter barselslovens regler.

Det kan f.eks. være en forælder, der modtager dagpenge

efter barselsloven efter § 26 om ret til dagpenge ved pasning

af alvorligt syge børn, og hvor forælderen under denne orlov

har mistet sit arbejde. Hvis barnet dør, vil forælderen kunne

fortsætte på sorgorlov uden at skulle opfylde beskæftigelses‐

kravet igen.

For en selvstændigt erhvervsdrivende tæller perioder med

barselsdagpenge ikke med til opfyldelsen af beskæftigelses‐

kravet, jf. lovens § 28, stk. 1. For en moder, der er selvstæn‐

digt erhvervsdrivende, og som i forbindelse med et barns

fødsel er på orlov efter lovens § 7, stk. 1, med ret til barsels‐

dagpenge, og som mister barnet, når det f.eks. er 10 uger

gammelt, betyder forslaget, at moderen vil kunne overgå til

orlov i 26 uger efter forslagets § 13 med ret til barselsdag‐

penge, da beskæftigelseskravet ikke skal opfyldes igen på

tidspunktet for påbegyndelsen af fraværet efter § 13.

Det samme gælder for en forælder, der under en periode

med enten barselsorlov efter § 7 eller forældreorlov efter § 9

til ét barn, mister et ældre barn på f.eks. 7 år. Ved overgang

til sorgorlov efter forslagets § 13, vil beskæftigelseskravet

ikke skulle opfyldes igen, og forælderen vil kunne overgå til

sorgorlov med ret til barselsdagpenge.

I tilfælde af tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved

fødslen, og hvor forældrene holder sorgorlov efter forslagets

§ 13 med ret til barselsdagpenge, vil beskæftigelseskravet li‐

geledes ikke skulle opfyldes igen ved overgang til forældre‐

orlov efter lovens § 9 til det andet barn efter udløb af sorgor‐

lovsperioden.

Forslaget vil endvidere betyde, at da der ikke vil være tale

om en ny fraværsperiode ved overgang fra f.eks. forældreor‐

lov efter lovens § 9 vedrørende ét barn til sorgorlov efter lo‐

vens § 13 vedrørende et andet barn, skal der ikke ske en ny

beregning af barselsdagpenge efter lovens § 33.

Forslaget omfatter ikke forældre, der under fravær efter

forslagets § 13 genoptager arbejdet på fuld tid i mere end én

uge, og som efterfølgende går tilbage til orlov efter § 13. I

denne situation skal beskæftigelseskravet for ret til barsels‐

dagpenge på ny være opfyldt ved påbegyndelse af en perio‐

de med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i mere

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

end én uge anses for afbrydelse af orloven. Der henvises til

barselslovens § 40, stk. 3. For selvstændige erhvervsdriven‐

des opfyldelse af beskæftigelseskravet ved genoptagelse af

sorgorloven henvises til den foreslåede ændring af lovens §

28, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6.

Forslaget omfatter heller ikke forældre, der er på barsels-

eller forældreorlov efter lovens §§ 7-9 eller modtager dag‐

penge efter lovens § 26 vedrørende ét barn eller en mor, der

er graviditetsbetinget syg, jf. lovens § 6, stk. 2, og som over‐

går til andet fravær end sorgorlov efter den foreslåede § 13

vedrørende et andet barn. I denne situation skal beskæftigel‐

seskravet efter gældende regler fortsat være opfyldt på ny

ved påbegyndelsen af orlov vedrørende det andet barn.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle

påse, om beskæftigelseskravet på ny er opfyldt i tilfælde,

hvor forældre overgår til sorgorlov fra orlov efter §§ 6-9 el‐

ler 26, eller går fra sorgorlov til orlov efter §§ 6-9 eller 26 til

et andet barn.

Til nr. 8

Det fremgår af gældende regler, at arbejdsgiverens an‐

modning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fra‐

vær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pas‐

ning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbe‐

taling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb,

jf. § 40, stk. 2, 1. pkt. Fravær efter barselslovens § 13 er om‐

fattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel

og adoption.

Det foreslås, at i

§ 40, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »og adoption«

til:

»,

adoption, sorgorlov«.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn

under sorgorlov efter den foreslåede § 13, også vil skulle

indgive anmodning om refusion til Udbetaling Danmark se‐

nest 8 uger efter sorgorlovsperiodens udløb.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov som

sygedagpenge, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter

udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedag‐

penge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under syg‐

dom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåne‐

der.

Efter § 24, stk. 3, nr. 3, medregnes ikke de dage, for hvil‐

ke der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning af gravidi‐

tet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom,

jf. barselsloven, i beregningen af sygedagpengeperioder ef‐

ter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Fravær efter barsels‐

lovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til

barselsloven.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 3, nr. 3,

ændres »eller adop‐

tion« til: », adoption, sorgorlov eller ved børns alvorlige

sygdom«.

Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at

dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov

efter barselslovens § 13, ikke medregnes ved beregningen af

sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk.

1. Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende

ret.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens

§ 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at foræl‐

dre vil få ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden

det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af § 13 vil dermed

betyde, at dage, som kan være op til 26 uger, for hvilke der

er udbetalt dagpenge eller løn under sorgorlov, ikke medreg‐

nes i beregningen af sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1.

Til nr. 2

Efter den gældende regel i § 30, stk. 2, nr. 1, i lov om sy‐

gedagpenge, er retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag har været

ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den på‐

gældende arbejdsgiver. Efter § 30, stk. 3, nr. 1, indgår perio‐

der, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har væ‐

ret syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adop‐

tion eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-

perioden i § 30, stk. 2, nr. 1 (beskæftigelseskrav i forhold til

arbejdsgiver). Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af

bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, fødsel, adop‐

tion.

Det foreslås, at der i

§ 30, stk. 3, nr. 1,

efter »adoption«

indsættes », sorgorlov«.

Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at der

ved opgørelsen af, om en lønmodtager har været ansat uaf‐

brudt i de seneste 8 uger forud for sin første sygefraværsdag,

indgår perioder med fravær på grund af sorgorlov efter bar‐

selslovens § 13. Den foreslåede ændring er en præcisering af

gældende ret.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens

§ 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at foræl‐

dre vil få ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden

det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af § 13 vil dermed

betyde, at perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsen

har haft fravær på grund af sorgorlov, som kan være op til

26 uger, indgår i opgørelsen af 8-ugers-perioden i § 30, stk.

2, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv

socialpolitik, kan perioden på 12 kalendermåneder, hvori

kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal op‐

fyldes, forlænges, hvis personen har ret til fravær ved gravi‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Fra‐

vær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf.

henvisningen til graviditet, barsel og adoption.

Det foreslås, at i

§ 13 f, stk. 12, nr. 2,

ændres »eller adop‐

tion« til: », adoption eller sorgorlov«.

Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at fra‐

vær ved sorgorlov kan forlænge den periode på 12 kalender‐

måneder, hvori man skal præstere 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25

i samme lov.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens

§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at den udvi‐

dede sorgorlov på 26 uger ligeledes vil være en forlængel‐

sesgrund i forhold til 225-timersreglen.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 24, stk. 5, 2.

pkt., og § 25, stk. 8 og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik, har en person ret til et barselstillæg, når pågæl‐

dende modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23

og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter be‐

stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved

graviditet, barsel og adoption.

Efter den gældende regel i § 73 d, i lov om aktiv socialpo‐

litik, bevarer en revalidend revalideringsydelsen, når den på‐

gældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption

efter reglerne i barselsloven.

Efter den gældende § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv so‐

cialpolitik, gælder § 75, stk. 1, nr. 6, om, at personen skal

registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke, hvis en person ik‐

ke skal stå til rådighed for et fleksjob, når jobcenteret har

vurderet, at det vil vare mere end en måned, før personen

igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen har ret til fra‐

vær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der er

ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse be‐

stemmelser.

Det foreslås, at to steder i

§ 24, stk. 2, 1. pkt.,

to steder i

24, stk. 5, 2. pkt.,

to steder i

§ 25, stk. 8, 1. pkt.,

§ 25, stk. 8,

2. pkt.,

to steder i

§ 25, stk. 11, 2. pkt.,

§ 73 d,

og to steder i

§ 75, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »og adoption« til: », adoption og

sorgorlov«.

Forslaget betyder, at det kommer til at fremgå af bestem‐

melserne i § 24, stk. 2, 1. pkt. og § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25,

stk. 8 og § 25 stk. 11, 2. pkt., at også fravær ved sorgorlov

vil medføre, at personen får ret til et barselstillæg i den peri‐

ode, hvor der er ret til sorgorlov.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens

§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at personen efter

disse bestemmelser kan få ret til barselsstillæg i den periode,

hvor der er ret til sorgorlov.

Personen, som mister et barn, vil ved barnets død ikke

længere kunne anses for forsørger, og vil derfor få sat sin

ydelse ned. Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at

en person, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, i

26 uger efter barnets død vil være berettiget til et barselstil‐

læg og vil derved have en periode, hvor pågældende kan

indrette sig på sin nye økonomiske situation.

Forslaget om at ændre § 73 d i lov om aktiv socialpolitik,

hvor sorgorlov indsættes, betyder, at det vil fremgå af be‐

stemmelsen, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydel‐

sesmodtageren bevarer retten til ydelse i den periode, hvor

personen har ret til sorgorlov.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens

§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmod‐

tager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, beva‐

rer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret

til sorgorlov.

Forslaget til ændringen af § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om ak‐

tiv socialpolitik, betyder, at § 75, stk. 1, nr. 6, om, at perso‐

nen skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke gælder,

hvis en person ikke skal stå til rådighed for et fleksjob, når

jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere end en måned,

før personen igen skal stå til rådighed, f.eks. når personen

har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor‐

lov i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet, bar‐

sel, adoption og sorgorlov.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 68, stk. 7, i lov om aktiv so‐

cialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager ressource‐

forløbsydelse, bevarer retten til ydelsen under sygdom eller

barsel.

Efter de gældende regler i § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr.

2, i lov om aktiv socialpolitik, kan der udbetales ledigheds‐

ydelse til en person i perioder ved sygdom og barsel.

Efter den gældende regel i § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv

socialpolitik, bevarer personen ledighedsydelsen i perioder

med sygdom eller barsel.

I § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at

personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen

under perioder med sygdom eller barsel.

Efter gældende praksis medfører dette, at personer, som

har ret til dagpenge efter barselsloven, vil kunne få udbetalt

ledighedsydelse under barsel, herunder perioder med ret til

fravær i forbindelse med graviditet og adoption.

Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse be‐

stemmelser.

Det foreslås, at i

§ 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3,

stk. 2,

nr. 2, § 74 a, stk. 7,

§ 74 f, stk. 4, 1. pkt.

ændres »eller

barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.

Forslaget til ændringen af § 68, stk. 7, § 74 stk. 1, nr. 3 og

stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7 og § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

aktiv socialpolitik, betyder, at det fremgår af bestemmelser‐

ne, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodta‐

geren bevarer retten til ydelse under sorgorlov.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens

§ 13, jf. forslagets § 1, nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmod‐

tager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, beva‐

rer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret

til sorgorlov.

Til nr. 4

Efter § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår

det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, beva‐

rer retten til ydelsen under sygdom og barsel. Fravær efter

barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at i

§ 69 j, stk. 13,

ændres »og barsel« til: »,

barsel og sorgorlov«.

Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at

ydelsesmodtageren også bevarer retten til ydelse under fra‐

vær ved sorgorlov.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring i barselslovens §

13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at en ydelses‐

modtager, der f.eks. omfattes af barselslovens § 13, stk. 1,

bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har

ret til sorgorlov.

Til nr. 5

Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv social politik, frem‐

går det, at indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser

bl.a. i form af dagpenge ved barsel efter barselsloven. Dag‐

penge under barsel efter barselsloven dækker også dagpenge

i perioder, hvor der er ret til sorgorlov efter § 13 i barselslo‐

ven.

Efter den gældende regel i § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse

under barsel ikke i perioden på 12 måneder inden for 18 må‐

neder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal

vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få

et fleksjob. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af

bestemmelsen.

I § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, frem‐

går, at perioder med ledighedsydelse under barsel ikke med‐

regnes, når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan

udbetales ledigheds-ydelse efter ansættelse i ordinært arbej‐

de. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem‐

melsen.

Det foreslås, at i

§ 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt.,

§ 74 f, stk. 1, 3. pkt.,

efter »barsel« indsættes »eller sorg‐

orlov«.

Med forslaget om ændringen i § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om

aktiv socialpolitik, vil det fremgå af bestemmelsen, at i ind‐

tægter efter § 74, stk. 1, indgår dagpenge under sorgorlov

efter § 13 i barselsloven i opgørelsen af ydelser i lighed med

dagpenge under barsel.

Med forslaget til ændringen af § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov

om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov indsættes, vil det

fremgå af bestemmelsen, at også perioder med fravær ved

sorgorlov ikke vil skulle medregnes i perioden på 12 måne‐

der inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter

kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betin‐

gelserne for at få et fleksjob.

Med forslaget om ændringen i § 74 f, stk. 1, 3. pkt., i lov

om aktiv socialpolitik, indsættes sorgorlov, så det fremgår af

bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov ikke vil skulle

medregnes i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage

ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært arbejde.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring i barselslovens §

13, jf. forslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at perioden

ved fravær under sorgorlov, som kan være op til 26 uger, ik‐

ke vil skulle medregnes i perioden på 12 måneder inden for

18 måneder, hvorefter kommunen skal vurdere, om perso‐

nen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og i

perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydel‐

se efter ansættelse i ordinært arbejde.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse

under barsel ikke i opgørelsen af de 6 måneder med ledig‐

hedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for

personens ret til at blive henvist til anden aktør. Perioder

med ydelse under fravær efter barselslovens § 13 er omfattet

af bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 6 måne‐

der med ledighedsydelse inden for 9 måneder.

Efter den gældende regel i § 37, stk. 2, 3. pkt., i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse

under barsel ikke i opgørelsen af de 12 måneder med ledig‐

hedsydelse inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor

jobcenteret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør

af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, har vurderet fortsat op‐

fylder betingelserne for fleksjob, til anden aktør. Perioder

med ydelse under fravær efter barselslovens § 13, er omfat‐

tet af bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 12

måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder.

Det foreslås, at der i

§ 37, stk. 1, 3. pkt.,

efter »barsel« ind‐

sættes »eller sorgorlov«.

Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse

under sorgorlov på samme måde som perioder med ydelse

under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 6 måne‐

der med ledighedsydelse inden for 9 måneder, som er en be‐

tingelse for personens ret til at blive henvist til anden aktør.

Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels‐

lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. fore‐

slås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn

dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af §

37, stk. 1, 3. pkt., at perioden med fravær i 26 uger efter bar‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

selslovens § 13, stk. 1, ikke medregnes i opgørelsen af pe‐

rioden med ledighedsydelse på 6 måneder inden for 9 måne‐

der.

Det foreslås, at der i

§ 37, stk. 2, 3. pkt.,

efter »barsel« ind‐

sættes »eller sorgorlov«.

Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse

under sorgorlov på samme måde som perioder med ydelse

under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 12 må‐

neder med ledighedsydelse inden for 18 måneder, som er det

tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som job‐

centeret i medfør af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har

vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, til anden

aktør.

Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels‐

lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. fore‐

slås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn

dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af §

37, stk. 2, 3. pkt., at perioden med fravær i 26 uger efter bar‐

selslovens § 13, stk. 1, ikke medregnes i opgørelsen af pe‐

rioden med ledighedsydelse på 12 måneder inden for 18 må‐

neder.

Til nr. 2

Efter den gældende regel i § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med bar‐

sel ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der

er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under

fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2,

§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med

fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Et jobafklaringsforløb kan have en varighed på op til 2 år.

Ved ophør af et jobafklaringsforløb har personen ret til at få

et nyt jobafklaringsforløb, når personen er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom.

Efter den gældende regel i § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med bar‐

sel ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der

under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder

med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestem‐

melsen.

Et ressourceforløb skal være af mindst ét og højst fem års

varighed. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende

ressourceforløb.

Det foreslås, at i

§ 110, stk. 1, 2. pkt.,

§ 114, stk. 1, 2.

pkt.,

efter »Perioder med barsel« indsættes: »eller sorgor‐

lov«, og »barsel og adoption« ændres til: »barsel, adoption

og sorgorlov«.

Med forslaget til ændringerne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og §

114, stk. 1, 2. pkt., hvor sorgorlov indsættes, vil det fremgå

af bestemmelserne, at perioder med sorgorlov, ligesom i

dag, ikke medregnes i et jobafklarings- eller ressourcefor‐

løbs varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved gravi‐

ditet, barsel, adoption og sorgorlov efter § 6, stk. 1 og 2, § 7,

§ 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels‐

lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. fore‐

slås, at forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn

dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget til ændring af §

110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., at perioden med

fravær i 26 uger ikke medregnes i jobafklarings- eller res‐

sourceforløbets varighed.

Det betyder for så vidt angår personer, der er i et jobafkla‐

ringsforløb, når sorgorloven påbegyndes, at perioder med

sorgorlov ikke medregnes i jobafklaringsforløbets varighed.

Ved udløbet af sorgorloven skal jobcentret igen sikre, at per‐

sonen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i jobafkla‐

ringsforløbet.

Det betyder tilsvarende for personer, der er i et ressource‐

forløb, når sorgorloven påbegyndes, at perioder med sorgor‐

lov ikke medregnes i ressourceforløbets varighed. Det fore‐

slåede understøtter, at personer i ressourceforløb ikke vil op‐

leve, at deres forløb med tilhørende ydelse ophører under

sorgorloven, og at de vil kunne fortsætte deres forløb med

tilhørende ydelse efter endt sorgorlov.

Det betyder endvidere, at der hverken for personer i et

jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb skal gives en

tværfaglig indsats under sorgorloven. I forbindelse med ud‐

løb af sorgorloven skal jobcentret sikre, at den tværfaglige

indsats genoptages.

Til nr. 3

Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, er personer, der modtager løn under sygdom eller bar‐

sel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselspe‐

rioden. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er om‐

fattet af bestemmelsen.

Efter § 124, stk. 3, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, fremgår det, at personer, der ikke er berettiget til

løn under sygdom eller barsel, kan modtage syge- eller bar‐

selsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i

lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressour‐

ceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Pe‐

rioder med fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af be‐

stemmelsen.

Det foreslås, at i

§ 124, stk. 2, 1. pkt.

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.

Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt., hvor

sorgorlov indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at per‐

soner, der modtager løn under sorgorlov, ligesom i dag, er

berettiget til fleksløntilskud i perioden med sorgorlov. Med

forslaget til ændringen af § 124, stk. 3, 1. pkt., hvor sorgor‐

lov indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at personer,

der ikke modtager løn under sorgorlov, ligesom i dag, kan

modtage barselsdagpenge. Efter § 124, stk. 3, 2. pkt., bliver

barselsdagpenge suppleret med fleksløntilskud, således at

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

barselsdagpenge og flekslønstilskud tilsammen svarer til 98

pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens

§ 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at perio‐

den med sorgorlov udvides fra 14 til 26 uger.

Til nr. 4

Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, er personer, der modtager løn under sygdom eller bar‐

sel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselspe‐

rioden. Perioder med fravær efter barselslovens § 13 er om‐

fattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at i

§ 124, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller bar‐

selsperioden« til: », barsels- eller sorgorlovsperioden«.

Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt., hvor

sorgorlov indsættes, kommer det til at fremgå af bestemmel‐

sen, at personer under perioder med sorgorlov, ligesom i

dag, er berettiget til fleksløntilskud i denne periode.

Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels‐

lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til

ændring af § 124, stk. 2, 1. pkt., bl.a., at forældre, der omfat‐

tes af barselslovens § 13, stk. 1, har ret til fleksløntilskud i

perioden med fravær under sorgorlov, som kan være i op til

26 uger.

Til nr. 5

Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats, fremgår det, at hvis ansættelsen i fleksjob ophører

under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen over‐

går til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Perioder med

fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at i

§ 124, stk. 6,

ændres »barsel« til: », bar‐

sels- eller sorgorlov«.

Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 6, hvor sorgor‐

lov indsættes, kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at

personer under perioder med sorgorlov, ligesom i dag, er be‐

rettiget til barselsdagpenge efter barselsloven, hvis de ophø‐

rer i deres fleksjob.

Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af barsels‐

lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til

ændring af § 124, stk. 6, bl.a., at forældrene er berettiget til

barselsdagpenge efter barselsloven, hvis de ophører i deres

fleksjob i perioden med fravær efter barselslovens § 13, stk.

Til nr. 6

Efter den gældende regel i § 146, nr. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, kan kommunen i forhold til den fast‐

satte tid forlænge den periode, som personen kan være i re‐

validering, hvis personen ikke kan gennemføre revalide‐

ringsforløbet på grund af sygdom, pasning i hjemmet af

børn eller andre nærtstående med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, barsel, man‐

glende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale for‐

hold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre

revalideringsforløbet. Perioder med fravær efter barselslo‐

vens § 13 er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at i

§ 146, nr. 2,

ændres: »barsel« til: »barsel,

sorgorlov«.

Med forslaget til ændringen i § 146, nr. 2, i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats, hvor sorgorlov indsættes, kommer

det til at fremgå af bestemmelsen, at kommunen, ligesom i

dag, i forhold til den fastsatte tid vil kunne forlænge den pe‐

riode, som personen kan være i revalidering, hvis personen

ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af sorg‐

orlov.

Med den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lov‐

forslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til ændring af § 146,

nr. 2, bl.a., at perioden med fravær i 26 uger efter barselslo‐

vens § 13, stk. 1, efter en konkret vurdering vil kunne for‐

længe revalideringsforløbet.

Det betyder, at sorgorlov, som midlertidigt forsinker per‐

sonen i at gennemføre revalideringsforløbet, vil kunne for‐

længe revalideringsforløbet.

Det betyder endvidere, at kommunen vil kunne forlænge

revalideringsforløbet, herunder også forlænge forløbet i for‐

hold til den normerede uddannelsestid, hvis personen, der er

i gang med et revalideringsforløb, påbegynder sorgorlov.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 85 i lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område, at beskæfti‐

gelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigs‐

ministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af stats‐

refusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 85, stk. 2,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter

særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med social- og indenrigsministeren fastsætte sær‐

regler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisi‐

onen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog

højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter med statsrefu‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sion eller -tilskud på de lovområder, der er er omfattet af lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udvælgelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed

og så vidt muligt med en repræsentation af såvel store som

mellemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet

efter en sammensætning af kommunerne, således at hver af

de fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med

revision af kommunernes regnskaber, varetager revisionen

for 2-3 af de udvalgte kommuner.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 85, stk. 2, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 85, stk. 1.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,

afsnit 2.7.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens §

47, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere

regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæg‐

gelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af

tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 4-6, 8 og 9,

og §§ 45 a og 45 b og om vilkårene herfor.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 47, stk. 2,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter

særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med udlændinge- og integrationsministeren fast‐

sætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde

for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommu‐

ner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter om‐

fattet af statsrefusion eller -tilskud efter integrationsloven.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 47, stk. 2, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 47, stk. 1.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i repatrieringslovens §

13, stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere

regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og re‐

vision og om forældelse af kommuners krav om refusion.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 13, stk. 4,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 3 kan fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter

særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med udlændinge- og integrationsministeren fast‐

sætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde

for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommu‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter om‐

fattet af statsrefusion efter repatrieringsloven.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 13, stk. 4, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 13, stk. 3.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 64, stk. 1, 6. pkt., i

lov om almene boliger m.v., at beskæftigelsesministeren ef‐

ter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om

anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision

vedrørende statsrefusion efter § 62.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 64, stk. 5,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan fastsættes, at revisionen

for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages

efter særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med boligministeren fastsætte særregler i regn‐

skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn‐

skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom‐

muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 62 i lov om

almene boliger m.v.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 64, stk. 5, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 64, stk. 1,

6. pkt.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i § 75, 2. pkt., i lov om

almene boliger m.v., at beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med boligministeren kan fastsætte regler om anvis‐

ning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision ved‐

rørende de beløb, der er nævnt i § 74.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 75, stk. 2,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan fastsættes, at revisionen

for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages

efter særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med boligministeren fastsætte særregler i regn‐

skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn‐

skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom‐

muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 74 i lov om

almene boliger m.v.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 75, stk. 2, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 75, stk. 1,

2. pkt.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 33, stk. 1, 2. pkt., i

lov om boliger for ældre og personer med handicap, at be‐

skæftigelsesministeren efter forhandling med boligministe‐

ren kan fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regn‐

skabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er

nævnt i § 16, stk. 3-6.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 33, stk. 2,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 1., 2. pkt., kan fastsættes, at revisionen

for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages

efter særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med boligministeren fastsætte særregler i regn‐

skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn‐

skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom‐

muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 16, stk. 3-6, i

lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 33, stk. 2, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1,

2. pkt.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.

Til § 10

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 19, stk. 4, i lov om

friplejeboliger, at beskæftigelsesministeren efter forhandling

med boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nær‐

mere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvis‐

ning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision ved‐

rørende de beløb, der er nævnt i stk. 1-3.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 19, stk. 5,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan fastsættes, at revisionen

for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner, skal foretages

efter særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med boligministeren fastsætte særregler i regn‐

skabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regn‐

skaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kom‐

muner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 19, stk. 1-3, i

lov om friplejeboliger.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 19, stk. 5, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 19, stk. 4.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.

Til § 11

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 10, stk. 10, i lov om

integrationsgrunduddannelse, at beskæftigelsesministeren

efter forhandling med udlændinge- og integrationsministe‐

ren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion,

regnskabsaflæggelse og revision.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af

16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt regn‐

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for So‐

cial- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under‐

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets res‐

sortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 10, stk. 11,

at det i reglerne ud‐

stedt i medfør af stk. 10 kan fastsættes, at revisionen for

regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter

særlige regler.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter for‐

handling med udlændinge- og integrationsministeren fast‐

sætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde

for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommu‐

ner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter om‐

fattet af statsrefusion efter lov om integrationsgrunduddan‐

nelse.

Formålet med den foreslåede ændring er at muliggøre en

trinvis implementering af en nyudviklet, digitalt understøttet

revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres i

et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets

øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere risi‐

koen for fejl i IT-løsningen.

Den udvidede bemyndigelse i § 10, stk. 11, omfatter såle‐

des alene fastsættelse af særregler om revisionen i de kom‐

muner, der skal omfattes af den digitalt understøttede revisi‐

onsordning i 2021. Den efterfølgende implementering i alle

kommuner vil ske efter regler fastsat i medfør af § 10, stk.

10.

Med den reviderede revisionsordning vil nogle af de kon‐

trolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved revisionen,

blive fastsat af ressortministerierne forud for regnskabsårets

begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de nuværende

indberetninger af revisionsresultater i papirform til ressort‐

ministerierne skal erstattes af digitale registreringer og ind‐

beretninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændrin‐

ger af kravene til revisionens udførelse eller den kommunale

opfølgning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.7.

Til § 12

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens §§ 1-4 finder anvendelse for

forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er

dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.

Det er således tidspunktet for barnets død, der er afgøren‐

de for, om reglerne finder anvendelse.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gæl‐

der for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for

disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færø‐

erne og Grønland.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af

2. februar 2020, som ændret senest ved § 3 i lov

nr. 1337 af 11. september 2020, foretages føl‐

gende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Formålet med denne lov er

1) at sikre forældre ret til fravær i forbindelse

med graviditet, fødsel, adoption, herunder mid‐

lertidig placering, og sorgorlov m.v., og

2) at sikre forældre med tilknytning til ar‐

bejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fra‐

vær i forbindelse med graviditet, fødsel, adop‐

tion, herunder midlertidig placering, sorgorlov

og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvor‐

ligt syge børn m.v.«

§ 1.

Formålet med denne lov er at sikre for‐

ældre ret til fravær i forbindelse med gravidi‐

tet, fødsel og adoption, herunder midlertidig

placering, og at sikre forældre med tilknyt‐

ning til arbejdsmarkedet ret til barselsdag‐

penge under fravær i forbindelse med gravi‐

ditet, fødsel og adoption, herunder midlerti‐

dig placering, m.v.

§ 4.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Får en person, der har ret til barsels‐

dagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en

udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med

graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgi‐

veren ret til refusion af barselsdagpenge, jf. §

39.

§ 4, stk. 5,

ændres »og adoption,« til: »adop‐

tion, sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge

børn,«.

Overskriften

til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fød‐

sel og adoption m.v.«

§ 13.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bli‐

ver bortadopteret inden den 32. uge efter

fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i

14 uger efter barnets død eller bortadoption. I

tilfælde, hvor moderen lider af en graviditets‐

betinget sygdom, forlænges hendes fraværs‐

ret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Hver af forældrene har ret til fravær i

26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt

eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til

fravær gælder for adoptanter og kommende

adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet

dør inden det fyldte 18. år.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Hvis et adopteret barn dør inden den

32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver

af de adoptionssøgende forældre ret til fravær

i 14 uger efter barnets død.

Stk. 2.

Hver af forældrene har ret til fravær i

14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32.

uge efter fødslen.

Stk. 3.

I tilfælde, omfattet af stk. 1, 1. pkt., el‐

ler stk. 2, hvor moderen lider af en graviditets‐

betinget sygdom, forlænges hendes fraværsret,

dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

Stk. 4.

For en forælder, der udnytter retten til

fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær ef‐

ter § 9 for et andet barn. Udsat fravær skal være

udnyttet inden barnet fylder 9 år «

§ 15. stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

En lønmodtager, der udnytter sin ret

til fravær efter § 13, skal uden ugrundet ophold

underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder

fraværets længde. Ønsker lønmodtageren efter

varslets afgivelse at ændre fraværets længde,

skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet

ophold. Har lønmodtageren afgivet varsel efter

stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og ar‐

bejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles

på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En løn‐

modtager, der ønsker at overgå fra fravær efter

§ 13 til fravær efter § 9 for et andet barn, skal

underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger

inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og

2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2.

pkt., er under 4 uger, skal lønmodtageren uden

ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om

overgang til fravær efter § 9.«

§ 15.

---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

En lønmodtager, der udnytter sin ret

til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller

bliver bortadopteret inden den 32. uge efter

fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet

ophold underrette sin arbejdsgiver herom.

Tilsvarende gælder for en lønmodtager, der

udnytter sin ret til fravær, fordi det adoptere‐

de barn dør inden den 32. uge efter modtagel‐

sen af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt løn‐

modtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5,

bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgive‐

ren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i

situationer omfattet af 1. og 2. pkt.

Stk. 7-8. ---

§ 28.

---

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om beskæftigel‐

seskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort

fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov

om social service er ydet godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste ved pasning af et handi‐

cappet barn i hjemmet eller efter samme lov

er ydet vederlag ved pasning af døende eller

efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til for‐

ældre med alvorligt syge børn.

Stk. 3.

---

§ 29.

Betingelsen for udbetaling af barsels‐

dagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27

§ 28, stk. 2,

ændres »efter denne lovs« til:

»efter denne lov er ydet barselsdagpenge til for‐

ældre under fravær efter § 13, eller efter«.

§ 29, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt

ved påbegyndelse af en fraværsperiode.

Stk. 2-4. ---

»Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ik‐

ke for en ny fraværsperiode for forældre, der

ved overgang til fravær efter § 13 udnytter en

ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med ret til bar‐

selsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse

af fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny fra‐

værsperiode for forældre, der ved overgang til

fravær §§ 6-9 eller 26 udnytter retten til fravær

efter § 13 med ret til barselsdagpenge.«

§ 40.

---

Stk. 2.

Arbejdsgiverens anmodning om re‐

fusion for løn udbetalt i forbindelse med fra‐

vær på grund af graviditet, barsel og adoption

og ved pasning af alvorligt syge børn efter §

26 skal indgives til Udbetaling Danmark se‐

nest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb.

Indgives anmodning efter denne frist, bortfal‐

der retten til refusion for denne periode.

Stk. 3-7. ---

§ 40, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »og adoption«

til: », adoption, sorgorlov«.

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse

nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret senest

ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 24.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved beregningen af sygedagpenge‐

perioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage,

for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) ---

2) ---

3) i anledning af graviditet, barsel eller

adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf.

lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

(barselsloven).

Stk. 4.

---

§ 30.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I opgørelsen af 8-ugers-perioden i

stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodta‐

geren under ansættelsesforholdet har

§ 24, stk. 3, nr. 3,

ændres » eller adoption «

til: », adoption, sorgorlov «.

§ 30, stk. 3, nr. 1,

indsættes efter »adop‐

tion«: »,sorgorlov«.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

1) været syg eller haft fravær på grund af

graviditet, fødsel, adoption eller børns alvor‐

lige sygdom,

2) – 4) ---

Stk. 4.

---

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a.

ændret ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i

lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr.

473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27.

april 2020 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni

2020, foretages følgende ændringer:

§ 13 f.

---

Stk. 2-11. ---

Stk. 12.

Opgørelsen af arbejde inden for de

seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr.

2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for

sig. Perioden på 12 kalendermåneder for bå‐

de en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.

2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlæn‐

ges med

1) ---

2) perioder, hvor den pågældende har haft

ret til fravær ved graviditet, barsel eller adop‐

tion, jf. § 13, stk. 7,

3) - 6) ---

Stk. 13-17. ---

§ 24.

---

Stk. 2.

Kommunen yder et barselstillæg

med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg,

jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som ud‐

dannelsesparate, og som har ret til fravær ved

graviditet, barsel og adoption, i det omfang

der under fravær efter bestemmelserne i bar‐

sellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §

9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpen‐

ge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4

finder tilsvarende anvendelse for barselstil‐

læg.

§ 13 f, stk. 12, nr. 2,

ændres »eller adop‐

tion« til: », adoption eller sorgorlov«.

To steder i

§ 24, stk. 2, 1. pkt.,

to steder i

24, stk. 5, 2. pkt.,

to steder i

§ 25, stk. 8, 1. pkt.,

§ 25, stk. 8, 2. pkt.,

to steder i

§ 25, stk. 11, 2.

pkt.,

§ 73 d

og to steder i

§ 75, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »og adoption« til: », adoption og sorgor‐

lov«.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3-4. ---

Stk. 5.

I helt særlige tilfælde, hvor en per‐

son har særligt komplekse udfordringer i

form af helbredsmæssige eller sociale barrie‐

rer og kommunen har visiteret personen som

aktivitetsparat ved den første samtale efter

senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til

aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har perso‐

nen i perioden fra første henvendelse til kom‐

munen om hjælp og indtil første samtale efter

senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, bar‐

sel og adoption, i det omfang der under fra‐

vær efter bestemmelserne i barsellovens § 6,

stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §

14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved gravi‐

ditet, barsel og adoption, yder kommunen i

stedet et barselstillæg efter stk. 2.

Stk. 6-7. ---

§ 25.

---

Stk. 2-7. ---

Stk. 8.

Kommunen yder et barselstillæg

med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg,

jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der

er visiteret som jobparate, og som har ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption, i

det omfang der under fravær efter bestem‐

melserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §

8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er

ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption. Kommunen yder endvidere barsels‐

tillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30

år, der visiteres som aktivitetsparate og end‐

nu ikke opfylder betingelsen for at modtage

aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har

tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel

og adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anven‐

delse for barselstillæg.

Stk. 9-10. ---

Stk. 11.

I helt særlige tilfælde, hvor en per‐

son under 30 år har særligt komplekse udfor‐

dringer i form af helbredsmæssige eller soci‐

ale barrierer og kommunen har visiteret per‐

sonen som aktivitetsparat ved den første sam‐

tale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

om en aktiv beskæftigelsesindsats, har perso‐

nen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt,

hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er

opfyldt. Har personen i perioden fra første

henvendelse til kommunen om hjælp og ind‐

til første samtale efter senest 1 uge ret til fra‐

vær ved graviditet, barsel og adoption, i det

omfang der under fravær efter bestemmelser‐

ne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til

dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

yder kommunen i stedet et barselstillæg efter

stk. 8.

Stk. 12-13. ---

§ 73 d.

Revalidenden bevarer revalide‐

ringsydelsen, når den pågældende har ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption ef‐

ter reglerne i barselsloven.

§ 75. ---

Stk. 1-3. ---

Stk. 4.

Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvis

personen ikke står til rådighed for et fleksjob

i en periode, som jobcenteret vurderer vil va‐

re mere end 1 måned, fordi personen ikke

kan deltage i uddannelse eller arbejde på

grund af sygdom eller der er risiko for, at hel‐

bredet forringes, hvis den hidtidige uddannel‐

se eller det hidtidige arbejde fortsættes, per‐

sonen har ret til fravær ved graviditet, barsel

og adoption, i det omfang der under fravær

efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk.

1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14,

stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet,

barsel og adoption, personen er nødt til at

passe sine børn og der ikke kan anvises an‐

den pasningsmulighed eller personen modta‐

ger støtte efter lov om social service til pas‐

ning af handicappet barn, handicappet voksen

eller døende nærtstående eller efter barselslo‐

ven til pasning af alvorligt sygt barn. Når

personen igen står til rådighed for et fleksjob,

skal den pågældende snarest muligt, dog se‐

nest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på

Jobnet.

Stk. 5. ---

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 68.

…

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Personer, der modtager ressourcefor‐

løbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved syg‐

dom eller barsel.

Stk. 8.

---

§ 74.

Ledighedsydelse udbetales af kom‐

munen til personer, der er berettiget til fleks‐

job, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti‐

gelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

1) - 2) ---

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) - 5) ---

Stk. 2.

Ledighedsydelse udbetales af kom‐

munen til personer, der har været berettiget

til ledighedsydelse eller har været ansat i

fleksjob, men som er overgået til ansættelse i

ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan

udbetales

1) ---

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) - 4) ---

§ 74 a.

---

Stk. 2-6. ---

Stk. 7.

Modtageren bevarer ledighedsydel‐

sen i perioder med sygdom eller barsel.

Stk. 8-10.

---

§ 74 f.

…

Stk. 2-3. …

Stk. 4.

Personer, der modtager ledigheds‐

ydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsy‐

delsen i perioder med sygdom eller barsel.

Under sygdom sker opfølgningen efter § 16,

stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐

sats.

Stk. 5-6. …

§ 69 j....

Stk. 2-12. ---

Stk. 13.

Personer, der modtager ressource‐

forløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved

§ 69 j, stk. 13,

ændres »og barsel« til: », bar‐

sel og sorgorlov«.

§ 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3,

stk. 2, nr.

2, § 74 a, stk. 7,

§ 74 f, stk. 4,

ændres »eller

barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sygdom og barsel og ved flytning til en anden

kommune.

Stk. 14.

---

§ 72.

Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres

som summen af

1) ---

2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpen‐

ge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom

efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved

barsel efter barselsloven, voksenuddannelses‐

støtte efter lov om statens voksenuddannel‐

sesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørel‐

se og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-lo‐

ven og ydelser efter lov om aktiv socialpoli‐

tik, som er indberettet til indkomstregisteret,

jf. lov om et indkomstregister, og

3) ---

Stk. 2-4. ---

§ 74 c.

Kommunen skal vurdere, om betin‐

gelserne for at få et fleksjob fortsat er op‐

fyldt, når en person har fået ledighedsydelse i

12 måneder inden for 18 måneder. Herefter

skal kommunen revurdere sagen, hver gang

personen på ny har modtaget ledighedsydelse

i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurde‐

ringen skal være afsluttet, senest når pågæl‐

dende har modtaget ledighedsydelse i 18 må‐

neder. Når en person, der modtager ledig‐

hedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter

til en anden kommune, skal denne kommune

afslutte vurderingen inden for fristen på 18

måneder. Kommunen skal dog senest inden

for 6 måneder efter flytningen afslutte vurde‐

ringen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan

overholdes på grund af flytningen. Perioder

med ledighedsydelse under barsel medregnes

ikke.

Stk. 2-3. ---

§ 74 f.

Personer, der er omfattet af § 74,

stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledig‐

hed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøt‐

tet beskæftigelse, når personen forinden an‐

sættelse i ustøttet beskæftigelse har været vi‐

§ 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6. pkt.,

74 f, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »barsel«: »el‐

ler sorgorlov«.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

siteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan

ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil

personen har haft beskæftigelse i det omfang,

der er en betingelse for optjening af ret til ar‐

bejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder

med ledighedsydelse under barsel medregnes

ikke.

Stk. 2-6. ---

§4

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende

ændring:

§ 37.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, har ret til at blive

henvist til en anden aktør med henblik på eta‐

blering af fleksjob, når personen har modta‐

get ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9

måneder efter visitationen til fleksjob. Det

samme gælder, når personen har været i

fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måne‐

der inden for 18 måneder og derefter har

modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden

for 9 måneder. Perioder med ydelse under

barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som

modtager ledighedsydelse, og som jobcente‐

ret i medfør § 74 c i lov om aktiv socialpoli‐

tik har vurderet fortsat opfylder betingelserne

for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til en an‐

den aktør med henblik på etablering af fleks‐

job, når personen har modtaget ledigheds‐

ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder ef‐

ter visitationen til fleksjob. Det samme gæl‐

der, når personen har været i fleksjob eller

ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for

18 måneder og derefter har modtaget ledig‐

hedsydelse i 12 måneder inden for 18 måne‐

der. Perioder med ydelse under barsel med‐

regnes ikke.

Stk. 3-4. ---

§ 37, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 2, 3. pkt.,

indsæt‐

tes efter »Perioder med ydelser under barsel«:

»eller sorgorlov«.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 110.

Et jobafklaringsforløb kan højst ha‐

ve en varighed på 2 år, når personen er uar‐

bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perio‐

der med barsel medregnes ikke i jobafkla‐

ringsforløbets varighed, i det omfang der er

ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption under fravær efter bestemmelserne i

barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2-3. ---

§ 114.

Et ressourceforløb skal være af

mindst 1 og højst 5 års varighed. Perioder

med barsel medregnes ikke i ressourceforlø‐

bets varighed, i det omfang der under fravær

er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption efter bestemmelserne i barselslo‐

vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, §

13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2-3. ---

§ 124.

---

Stk. 2.

Personer, der modtager løn under

sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløn‐

tilskud i sygdoms- eller barselsperioden. §

123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for

beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om

mulighed for ophold uden for Danmark i lov

om sygedagpenge og barselsloven finder til‐

svarende anvendelse for fleksløntilskuddet,

når en ansat i fleksjob modtager syge- eller

barselsdagpenge.

Stk. 3.

Personer, der ikke er berettiget til

løn under sygdom eller barsel, modtager sy‐

ge- eller barselsdagpenge efter de regler, der

fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedag‐

penge og i barselslovens § 34, eller ressour‐

ceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv so‐

cialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene el‐

ler ressourceforløbsydelsen suppleres med

fleksløntilskud, således at syge- eller barsels‐

dagpenge eller ressourceforløbsydelse og

fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af

dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om

mulighed for ophold uden for Danmark i lov

om sygedagpenge og barselsloven finder til‐

§ 110, stk. 1, 2. pkt.,

§ 114, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Perioder med barsel«: »eller

sorgorlov«, og »barsel og adoption« ændres til:

»barsel, adoption og sorgorlov«.

§ 124, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

æn‐

dres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

svarende anvendelse for fleksløntilskuddet,

når en ansat i fleksjob modtager syge- eller

barselsdagpenge.

Stk. 4-6. ---

§ 124.

---

Stk. 2.

Personer, der modtager løn under

sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløn‐

tilskud i sygdoms- eller barselsperioden. §

123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for

beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om

mulighed for ophold uden for Danmark i lov

om sygedagpenge og barselsloven finder til‐

svarende anvendelse for fleksløntilskuddet,

når en ansat i fleksjob modtager syge- eller

barselsdagpenge.

Stk. 3-6. ---

§ 124.

---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

Ophører ansættelsen i fleksjob under

barsel, ophører fleksløntilskuddet, og perso‐

nen overgår til barselsdagpenge, jf. barselslo‐

vens § 34.

§ 146.

Kommunen kan i forhold til den

fastsatte tid forlænge den periode, som perso‐

nen kan være i revalidering, hvis personen ik‐

ke kan gennemføre revalideringsforløbet på

grund af

1) ---

2) sygdom, pasning i hjemmet af børn eller

andre nærtstående med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el‐

ler indgribende kronisk eller langvarig, her‐

under uhelbredelig, lidelse, barsel, manglen‐

de pasningsmulighed af børn eller særlige so‐

ciale forhold, som midlertidigt forsinker per‐

sonen i at gennemføre revalideringsforløbet.

§ 124, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller barsels‐

perioden« til: », barsels- eller sorgorlovsperio‐

den«.

§ 124, stk. 6,

ændres »barsel« til: », barsels-

eller sorgorlov«.

§ 146, nr. 2,

ændres: »barsel« til: »barsel,

sorgorlov«.

§5

I lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.

826 af 16. august 2019, som ændret senest ved

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lov nr. 961 af 26. juni 2020, foretages følgende

ændring:

§ 85

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1

kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs‐

året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages

efter særlige regler.«

§6

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1146 af 22. juni 2020, foretages følgende æn‐

dring:

§ 47

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1

kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs‐

året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages

efter særlige regler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§7

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1023 af 2. oktober 2019, foretages følgende æn‐

dring:

§ 13

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 3

kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs‐

året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages

efter særlige regler.«

§8

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 64

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6.

pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta‐

ges efter særlige regler.«

§ 75

indsættes som

stk. 2:

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

»Stk.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2.

pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta‐

ges efter særlige regler.«

§9

I lov om boliger for ældre og personer med

handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17.

juni 2010, som ændret ved § 24 i lov nr. 493 af

21. maj 2013, § 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2014,

§ 5 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 47 i lov

nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende æn‐

dring:

§ 33

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2.

pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta‐

ges efter særlige regler.«

§ 10

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved §

2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018, foretages

følgende ændring:

§ 19

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4.

pkt., kan det fastsættes, at revisionen for regn‐

skabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foreta‐

ges efter særlige regler.«

§ 11

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrations‐

grunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov

nr. 562 af 7. maj 2019, foretages følgende æn‐

dring:

§ 10

indsættes som

stk. 11:

»Stk.

11.

I reglerne udstedt i medfør af stk. 10

kan det fastsættes, at revisionen for regnskabs‐

året 2021 i højst 12 kommuner skal foretages

efter særlige regler.«

L 20 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren