Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og forskellige andre love. (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, ved at hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet får ordet. Velkommen.

Jeg beklager, at hr. Leif Lahn Jensen er optaget.

Ja, undskyld, der er blevet byttet rundt, kan jeg se. (Lennart Damsbo-Andersen (S): Ja, det er nemlig rigtigt, fuldstændig korrekt.) Det er da hr. Lennart Damsbo-Andersen i stedet for. Således får hr. Leif Lahn Jensen lov til at gå ud af salen, og jeg vil sige velkommen til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det.

Det betyder også, at det oplæg, jeg taler ud fra her, faktisk er noget, som min gode kollega Leif Lahn Jensen har skrevet, men jeg skal forsøge at komme igennem det på en god og ordentlig måde.

Før sommerferien behandlede vi i salen her er et borgerforslag, som gik på et ønske om en længere sorgorlov for de forældre, som står i den værst tænkelige situation, man kan stå i, tror jeg, nemlig det at miste et barn. Det, som forslagsstillerne ønskede, var en længere sorgorlov, og ikke kun for de forældre, som mister et barn i de første 7 måneder efter fødslen, men også for dem, som oplever det, helt op til barnet er 18 år. Som forslagsstillerne skrev i forslaget: Hvorfor er det kun dem, der har mistet et barn ved fødslen eller i de første 7 måneder, der har ret til en sorgorlov i 14 uger?

Efter behandlingen i Folketinget var der et ganske kort møde hos ministeren, og der var bred opbakning til forslaget, som vi nu kan se i det lovforslag, der ligger her fra ministeren og regeringen.

Med forslaget udvides retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mister et barn inden det fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden forlænges fra 14 uger til 26 uger efter barnets død. Det var også vigtigt for Socialdemokratiet at have en fleksibilitet i orlovsperioden, da man behandler sorg forskelligt som menneske, og for nogle tager det længere tid end for andre. Derfor kan en lønmodtager senere ændre fraværets længde. Selv om man har meldt, at man gerne vil have orlov, kan man ændre fraværets længde, dog ikke ud over de 26 uger efter barnets død. Eller også kan man gøre det, at man kan afkorte det varslede fravær, hvis lønmodtageren har behov for det.

For alle dem, som har oplevet det værste, der kan ske, nemlig at miste et barn, er det et rigtig godt forslag. Med det får flere tid til at bearbejde den sorg, der er, og længere tid, end de har i dag. Jeg skal faktisk takke de mennesker, som har kæmpet for det her forslag – de mennesker, som har lavet borgerforslaget, og som har skaffet den opbakning, som var nødvendig, og som over for os politikere har brugt tid på at forklare den her vigtige sag. Det er rigtig godt gået, tusind tak for det. Også tak til alle partierne for i en vigtig sag som den her at stå sammen og tage en god beslutning i bred enighed. Vi støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Carsten Kissmeyer. Velkommen.

Tak for ordet. Det, vi skal tage stilling til nu, er første behandling af et lovforslag, der ligger i direkte forlængelse af den politiske aftale om ret til sorgorlov, som et bredt flertal i Folketinget indgik i sommer, og som faktisk blev til på baggrund af et ganske udmærket borgerforslag. Det betyder altså, at vi i dag kan tage hul på at give forældre, der har mistet et barn, ret til sorgorlov i op til 6 måneder. Det er vi glade for i Venstre.

I Beskæftigelsesudvalget var der et foretræde, hvor jeg tror vi alle sammen blev grebet af den situation, der blev beskrevet. Hvad er det at have sorg? Det er jo den vedvarende, smertelige følelse af tab, ulykke, svær modgang eller lignende, især efter en elsket persons død. Vi er nok ikke i tvivl om, at det i særlig grad rammer, hvis det er et af ens egne børn, som man oplever det med.

For os i Venstre er det afgørende, at vi på den her måde kan håndtere den magtesløshed, tomhed, der ikke kan kompenseres for. Meget ofte er det meningsløst for forældrene, og der er et eller andet med, hvordan det nu er, man skal agere i den her situation. Der er det selvfølgelig klart, at ingen lov, ingen orlovsordning eller noget kan erstatte den livstid af minder, som man skulle have haft sammen med sit barn.

Men når det så er sagt, at intet kan kompensere for det ubærlige tab, så skal det ikke forhindre os i at give bedre støtte og hjælp til de familier, der bliver ramt af den ultimative tragedie. Hver enkelt familie, hver enkelt forælder håndterer det på sin egen måde. Nogle skal tilbage til møllen med det samme; andre skal have god tid og ro til at finde fodfæste igen. Derfor er vi i Venstre også glade for, at forslaget lægger op til, at man som forældre kan vende tilbage til arbejdet før tid, hvis det er det, man har brug for, ligesom man kan forlænge den varslede orlov, såfremt det holder sig inden for 26 uger, hvis det er det, man mener der skal til.

Kort sagt er vi i Venstre glade for fleksibiliteten og glade for, at der ikke lægges op til en one size fits all-model. Vi støtter forslaget.

Så har vi en enkelt kommentar: Vi er blevet opmærksomme på, at forældre til meget tidligt fødte børn kan blive indlagt sammen med børnene, og man kan nu havne i den situation, når man bliver udskrevet, at en sådan fleksibel indlæggelse har en konsekvens for barselsorloven. Vi vil bede ministeren om at overveje, i forbindelse med at man åbner den her lov, om man kunne kigge på det.

Det er ikke kun sorgorlov, vi behandler, for forslaget omhandler også en revisionsmodel. Hvorfor det så er koblet ind på det her lovforslag, skal være usagt – men også det kan vi støtte.

Med de her ord kan Venstre støtte lovforslaget i sin helhed. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det, formand, og først og fremmest tillykke til beskæftigelsesministeren med sin nye titel som også ligestillingsminister. Det at miste et barn er jo noget af det værste, man kan blive udsat for. Som forælder, som mor, kan jeg ikke forestille mig noget værre. For nylig blev en lille pige på 5 år slået ihjel af en flugtbilist. Jeg sender min dybeste medfølelse til familien, og mine tanker går samtidig også til andre, der har mistet, herunder familien til den nu afdøde kræftramte Rasmus på 18 år, som måtte kæmpe mod systemet for at få den benprotese, han havde brug for, og samtidig kæmpe mod kræften. Desværre tabte Rasmus kampen mod kræften og systemet.

Det har aldrig nogen sinde været meningen, at et barn skal dø før forældrene. Det sker desværre alt for mange gange, at ens barn dør, og sorgen må være ulidelig tung at bære. Derfor er det også nødvendigt, at man får den sorgorlov, man har brug for – at man får lov til at sørge. Og der er forskel på, hvordan mennesker bliver ramt af sorgen: Nogle kan ønske at få lov til at arbejde det væk, andre har brug for flere måneder, og der kan også være dem, der har brug for længere tid. Derfor er forslaget her om, at man kan få op til 6 måneders sorgorlov, helt på sin plads, også at der er mulighed for at få sorgorlov, indtil barnet bliver 18 år. Derfor er det lidt uforståeligt, at vi ikke tidligere har fået forlænget sorgorloven. Det sker så nu.

I Dansk Folkeparti har vi tidligere stillet spørgsmål til ministeren om, hvad vi skulle finde af midler for netop at udvide sorgorloven. Et borgerforslag kom os i forkøbet, og det er jo helt fantastisk, at vi nu har lavet en politisk aftale ud fra et borgerforslag, som vi også støttede, da det blev førstebehandlet i Folketingssalen. Stort tillykke til forslagsstillerne, stort tillykke til Pernille Møller Jensen. Som følge af ændringer i barselsloven foretages ændringer i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bl.a. betyder, at forældre, der f.eks. modtager kontanthjælp eller ledighedsydelse, bevarer retten til ydelsen og ikke skal stå til rådighed i perioden, hvor de holder sorgorlov.

I Dansk Folkeparti støtter vi varmt det her forslag. Jeg husker selv, dengang jeg fik mit første barn og efterfølgende to andre børn, og som mor var man altid bekymret, i forhold til om ens barn trak vejret. Man kiggede i vuggen, og man kiggede i barnevognen. Da de blev lidt ældre, var man bekymret, fordi de begyndte at køre knallert, og nu er jeg bekymret, fordi de kører bil. Så jeg tror, at man som forælder har en række bekymringer igennem livet, og sådan er det jo. Men jeg er i hvert fald glad for, at vi nu får vedtaget den her fantastiske lov. Jeg er også glad for det samarbejde, der har været med de andre partier omkring det her, også da vi var ovre ved beskæftigelsesministeren og fik den her aftale på plads. Så tak for det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Når jeg tænker tilbage på den 9. juni her i Folketingssalen, hvor vi førstebehandlede beslutningsforslaget om sorgorlov, så gør jeg det med stor glæde, for det var en af de dage, hvor tingene virkelig gav mening – en af de dage, hvor jeg var ekstra stolt over at være folkevalgt. Og det synes jeg også vi alle sammen kan tillade os at være i dag.

For debatten om beslutningsforslaget demonstrerede det smukke ved vores folkestyre herhjemme, nemlig at det er muligt for borgere at gøre en forskel, når de oplever et system, der mangler mening, men også at der fra politisk side bliver lyttet, når folk kommer i klemme i de regler, der er skævt indrettet. Debatten gjorde det klart for mig, at der på trods af vores forskellige ideologiske ståsteder er områder, som taler til en fælles sund fornuft i os alle, og som i det her tilfælde også taler til en fælles empati med de forældre, der har mistet et barn. Så vi skylder også i dag forslagsstillerne og underskriverne på det oprindelige borgerforslag en stor tak for at bringe det her vigtige emne ind i Folketingssalen, som vi jo så netop nu er i gang med at gøre til lov.

Sorgorlovens længde og grænsedragning ved 7 måneder har ganske enkelt været utilstrækkelig. Det er med tanke på, hvor tragisk en hændelse det er for forældre at miste et barn. Det kan nærmest ikke beskrives med ord. Udvidelsen af aldersgruppen og forlængelsen af orloven kan forhåbentlig medvirke til, at forældre, som mister et barn, oplever at have mere tid og ro til at bearbejde den enorme sorg. Sorg kan ikke sættes på formel, og vi bearbejder den slags forskelligt. Derfor er det også rigtig fornuftigt, at der i lovforslaget er indbygget en fleksibilitet, så den enkelte forælder får mulighed for at vurdere behovet for at sorgbearbejde. Det er vigtigt, at vi både sikrer de rette vilkår for dem, der foretrækker hurtigt at vende tilbage til arbejdet, og at vi samtidig også hjælper dem, der bedst bearbejder deres sorg ved at være hjemme i rolige omgivelser.

Der er en ting, som jeg mener også er værd at bemærke for mig, der er ligestillingsordfører, og nu da beskæftigelsesministeren også er blevet ligestillingsminister – og tillykke med det – så tænker jeg også, at det er en ting, han kan være opmærksom på. Det er nemlig, at lovforslaget alene omfatter mor, far og medmor og altså ikke medfar. Medfædre har ganske enkelt ikke en juridisk rolle, og generelt er vi i Radikale Venstre af den overbevisning, at medfædre bør anerkendes og få de rettigheder, der følger med et forældreskab. Ligesom vi kunne blive enige om, at sorgen ved at miste et barn hverken er mindre eller nemmere at bearbejde, hvis barnet er 15 år i stedet for 5 måneder, så føler jeg mig overbevist om, at sorgen hverken er mindre eller nemmere at bearbejde, hvis man er medfar i stedet for medmor.

Med det sagt var den 9. juni en god dag, og det bliver en endnu bedre dag, når vi alle sammen kan stemme for det her lovforslag og reelt skabe bedre vilkår for forældre, der har oplevet den største tragedie. Politik giver mening, og Radikale Venstre støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er hr. Karsten Hønge.

Allerførst en stor tak til de tusindvis af mennesker, som sørgede for, at Folketinget kom til at behandle borgerforslaget. SF støttede borgerforslaget om udvidet ret til sorgorlov, og vi glæder os over, at vi i dag ender med et egentligt lovforslag.

Det er jo helt umuligt at forstå den sorg, som det må være at miste et barn. En lille hjælp kan vi række fra Folketingets side ved som foreslået at udvide retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mister et barn, indtil det er fyldt 18 år, og at perioden forlænges fra 14 til 26 uger. Det er også godt, at vi nu opnår en højere grad af fleksibilitet.

Sorgen over at miste et barn afhænger ikke af barnets alder, og det er derfor, at det giver god mening, at det bliver hævet til 18 år. Dengang vi behandlede forslaget første gang, skrev Foreningen Cancerramte Børn til os:

»... undersøgelser viser, at det at miste et barn er det mest belastende tab man kan komme ud for samt at det påvirker dem mange år efter og at mange – både forældre de efterlevende søskende – får voldsomme belastningsreaktioner og angst undervejs og flere år efter«.

Bedre muligheder for orlov og i længere tid kan bare ikke stå alene, når det kommer til den dybe sorg efter at have mistet et barn. SF ønsker mere hjælp til forældrene, og det kunne f.eks. ske, ved at de får de samme rettigheder til hjælp og støtte, som forældre, der mister et spædbarn, har.

Jeg bemærker også, at Dansk Psykolog Forening og Det Nationale Sorgcenter har stærke pointer med, at aldersgrænsen på 18 år ikke er helt hensigtsmæssig. Vi stopper jo ikke med at være forældre, og sorgen over ens barn kan være svær at håndtere, selv om barnet er blevet voksen. Jeg synes også, at deres høringssvar er meget relevante vedrørende en styrket indsats på områderne med ekstra støttetiltag, gratis psykologhjælp, mere fleksibel tilbagegang til jobbet osv. Akademikerne har bestemt også en pointe, når de peger på, at de plejeforældre, som barnet har bopæl hos, også vil opleve en stærk sorg og derfor kan have behov for fravær uden at miste retten til sygedagpenge.

De forbedringer, som lovforslaget giver, betyder egentlig meget lidt for staten, men betyder alverden for familier i sorg. Mennesker, som skal bære det ubærlige, skal ikke samtidig bruge ressourcer på lægeerklæringer, sygefraværssamtaler, mulighedserklæringer og møder på jobcenteret. Når de mentale batterier er i bund på grund af dødsfald, ja, så skal der være tid og mulighed for at sørge, og vi skal nu med en ny og bedre lov løfte en lille af del af byrden fra de hårdt ramte familer. SF synes ikke, vi er helt i mål med arbejdet med hjælp til de her familer, men hvor er det dog godt, at vi nu tager nogle vigtige skridt.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Velkommen til.

Tak for det, formand. Forslaget om sorgorlov er et utrolig vigtigt forslag, og i Enhedslisten støtter vi selvfølgelig varmt op omkring det og har gjort det lige fra starten. Jeg vil også gerne starte med at rette en stor, stor tak til alle jer, der oprindelig fandt kræfterne til at stille borgerforslaget. Det er ganske imponerende, at mennesker, der er i en meget vanskelig situation, trods alt også finder kræfterne til at kunne prøve på at bedre den situation, ikke bare for sig selv, men for andre, der fremover måtte komme i en lignende situation. Og jeg vil også gerne sige tak til de øvrige partier og til regeringen for at lytte til de forældre, som netop bragte deres egne smertelige erfaringer i spil. Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan få forslaget om sorgorlov gjort til virkelighed.

Det at miste et barn må være noget af det mest forfærdelige, man overhovedet kan komme ud for. Det findes der nok ikke nogen lindring for, men vi kan da som minimum som samfund sørge for, at man faktisk får ro til at hele bare en lille smule i forhold til det akutte chok, man får, inden man skal ud og efterleve de krav, der er på arbejdsmarkedet. Der er også mange familier med flere børn, hvor der er brug for at bruge sine kræfter på de søskende, der stadig væk er der. Så det er helt på sin plads, at vi nu udvider muligheden for sorgorlov, så den også gælder ældre børn og i en længere periode. Det er også vigtigt at se på, hvordan vi kan forbedre mulighederne for hjælp og støtte gennem psykologbehandling og andre tiltag.

Men endnu en gang tusind tak for initiativet med borgerforslaget. Den lovgivning, vi laver nu, vil forhåbentlig kunne hjælpe de mennesker, der står i deres livs værste situation, en anelse, og derfor er det også vigtigt, at vi som samfund dér træder til. Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at rejse borgerforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader.

Tak for det. For mig er der ikke noget bedre end forældreskabet. Det er noget, der virkelig giver mange glæder, men også en del bekymringer. Vores børn elsker vi ubetinget, og vi er klar til at gøre alt for dem. Derfor er tabet af et barn også den største sorg, man kan opleve som forældre. Det er desværre en af de begivenheder, som min kollega Hanne Bjørn-Klausen har med i bagagen. Hanne har stået fadder til det lovforslag, som blev til i en aftale mellem samtlige Folketingspartier, og som vi i dag førstebehandler.

Jeg sender en kærlig tanke til Hanne og takker hende for, at hun har brugt sin situation til at hjælpe de forældre, som måtte stå i den ubærlige situation at have mistet et barn. Jeg håber derfor på endnu en gang at se den brede opbakning, som Folketinget tidligere på året kunne mobilisere, da aftalen blev indgået, og det kan jeg se er det, vi oplever i dag. For Det Konservative Folkeparti er det selvfølgelig et forslag, som vi støtter hundrede procent. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Det værste, man kan forestille sig som forælder, er at miste sit barn. Det er nok den største frygt, man har, og det er jo ikke noget, der holder op, når barnet bliver ældre. Det er jo ikke noget, der holder op, fordi barnet bliver 2, 4 eller 6 år, 9 år eller 12 år. Det er noget, der altid vil være der. Jeg har selv to børn, to drenge, og jeg kan slet ikke forestille mig, jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvor frygteligt det ville være at miste dem. Jeg har set familier, der nærmest er gået til grunde, fordi de har mistet noget af det mest dyrebare, de har, nemlig deres børn.

Derfor vil jeg også sige stor tak til alle de mennesker, som bakkede op om det borgerforslag, som vi behandlede her i Folketinget for noget tid siden. Det er helt fantastisk at opleve så stor opbakning til det her rigtig, rigtig gode forslag. For man bliver selvfølgelig ikke mindre forældre af, at barnet bliver ældre. Om barnet er 2 år, om barnet er 9 år, 12 år eller 17 år, er man jo lige meget forældre, og så er det lige så meget ens barn, man mister. Derfor er det også kun naturligt, at man som forældre, der har mistet et barn under 18 år, skal kunne få den her sorgorlov.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, og jeg synes, det er ganske naturligt, at vi her udvider lovgivningen. Nye Borgerlige støtter selvfølgelig det her lovforslag.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Liberal Alliance, og dermed er det beskæftigelses- og ligestillingsministeren, der får ordet.

Mange tak til alle ordførerne for behandlingen af lovforslaget her. Jeg har det på den måde, som jeg tror stort set alle ordførere har givet udtryk for ved behandlingen af det her lovforslag, senest fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, at det er meget tæt på helt umuligt at forestille sig, hvor dyb en sorg man egentlig må føle som forældre, hvis det her skulle overgå en. Derfor er det heller ikke for meget, at et helt enigt Folketing har grebet et forslag fremsat af borgere derude for rent faktisk at prøve at fremme og forbedre mulighederne for rent faktisk også at bearbejde den sorg – og det vil jeg gerne takke alle ordførerne for.

For som det er alle bekendt, er lovforslaget udformet på baggrund af den aftale, som regeringen og alle Folketingets partier indgik i juni, om at udvide retten til sorgorlov til 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år. Aftalen, som jeg var inde på lige før, udspringer jo af et beslutningsforslag, som bygger på et borgerforslag, og heldigvis var det også et enigt Folketing, der stemte for det den 23. juni 2020 som en del af en politisk aftale. Jeg vil gerne endnu en gang, som jeg også gjorde det dengang, da vi behandlede beslutningsforslaget, rose forslagsstillerne bag borgerforslaget, som ligger til grund for den her udvidelse af sorgorloven. De er en gruppe af borgere, som i mange år har kæmpet for at sætte det her højt op på den politiske dagsorden, og heldigvis lykkedes det dem at råbe Christiansborg op.

Med lovforslaget bliver der langt bedre mulighed for at give forældrene ro til at bearbejde sorgen, og jeg er glad for den brede politiske opbakning, der har været, til at få forbedret forholdene for forældre, der kommer ud for den helt ubegribelige og forfærdelige situation, det må være at miste et barn.

Med lovforslaget bliver der desuden mulighed for en trinvis udrulning af en ny digitalt understøttet revisionsordning i kommunerne. Det giver rigtig god mening, og jeg glæder mig derfor også over de positive tilkendegivelser, der har været, om den del er forslaget.

Jeg ser selvfølgelig frem til den videre drøftelse af lovforslaget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet ved denne førstebehandling, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.