L 199 - 2020-21 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 29. april 2021

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 199 Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 199

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 29. april 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]

1. Ændringsforslag

Børne- og undervisningsministeren har stillet 5 ændrings‐

forslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stil‐

lede ændringsforslag.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bakker om lovforslaget

og finder det positivt, at regeringen har valgt at genoplive

Venstres frikommuneforsøg, hvilket regeringen ellers ned‐

lagde som noget af det første efter regeringsdannelsen i

2019.

Venstre støtter forsøgets hensigt: at give kommunerne

mulighed for at organisere børne- og undervisningsområdet

på en ny måde. Det er positivt, at forsøget skal sikre med‐

arbejderne fleksible rammer, så de kan afprøve nye ideer

og bruge deres faglighed til at sikre bedre dagtilbud og un‐

dervisning i folkeskolen. Venstre stiller sig dog uforstående

over for, at det kun er to kommuner, der fritages fra visse

dele af regelgrebet på dagtilbudsområdet, og ligeledes to

andre kommuner, der stilles relativt frit fra lovgivningen

på folkeskoleområdet. Endvidere vækker det undren hos

Venstre, hvordan valget er faldet på de fire pågældende

kommuner, og Venstre har også gentagne gange fremhævet

utilfredshed med, at det kun er de i forvejen udvalgte kom‐

muner, der får mulighed for at få mere frihed til velfærds‐

opgaveløsningen – og ikke også de øvrige 96 kommuner,

sådan som VLAK-regeringen sikrede det. Det finder Venstre

faktisk ikke bare urimeligt, men også decideret uhensigts‐

mæssigt, for den løsning, der kan være den rigtige i den

ene kommune, er ikke nødvendigvis den rette for en anden

kommune, og derfor bliver det et ufuldstændigt billede, der

tilvejebringes i evalueringen af forsøget, fordi der netop kun

bygges på to kommuners erfaring.

Flere friheder og det at lade sig inspirere også af den

frie sektor synes Venstre rigtig godt om, og derfor havde

Venstres medlemmer af udvalget gerne set, at det havde

været flere end de i forvejen udpegede kommuner, der var

omfattet. Venstre bruger derfor udvalgsbehandlingen som en

mulighed for at få svar på, om regeringen faktisk er villig til

at acceptere, at flere kommuner deltager i forsøget. Venstre

bemærker nemlig, at man flere steder i det kommunale bag‐

land gør sig overvejelse om at ansøge regeringen om at få

lov til at komme med i forsøget, og derfor vil Venstre afkla‐

re regeringens holdning til dette, inden skønne kommunale

kræfter spildes.

Venstre konstaterer i øvrigt, at det er lykkedes at sætte en

række markante aftryk i den politiske aftale, som bl.a. sikrer,

at det frie valg på børne- og skoleområdet ikke knægtes med

lovforslaget, hvilket der oprindelig blev spillet ud med fra

regeringens side. Grundlæggende har Venstre kæmpet for,

at flere friheder til de omfattede kommuner ikke betyder

mindre frit valg og indflydelse for den enkelte elev og foræl‐

der. Det ville i Venstres optik have været katastrofalt, hvis

det frie valg blev kastet over bord med bindende love og

regler.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor‐

slaget. Formålsparagraffen i loven siger, at formålet med

loven er frem til den 30. september 2024 at frisætte udvalgte

kommuners varetagelse af dagtilbudsområdet og folkeskole‐

området med henblik på at udvikle velfærden på områderne

og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne

AX026274

L 199 - 2020-21 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 29. april 2021

for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for

borgeren.

Et afgørende punkt for succes med forsøget er, om den

enkelte kommune kan, vil og tør fjerne det bureaukrati, som

opleves som overflødigt, samtidig med at man fastholder

og nyudvikler den del af dokumentationen og bureaukratiet,

som reelt bidrager til at sikre kvaliteten af dagtilbud og fol‐

keskoler. Dansk Folkeparti ser frem til at følge de udvalgte

kommuners tiltag i forhold til at fjerne unødigt bureaukrati

på daginstitutions- og folkeskoleområdet.

Formålet som beskrevet viser, hvad det må forventes at

kommunerne bliver målt på. Kan de udvikle velfærden? Kan

de øge handlerummet for medarbejdere og lederne? Kan de

øge kvaliteten, og kan de øge nærværet til gavn for borger‐

ne?

Dansk Folkeparti ønsker at være helt sikre på, at der reelt

og systematisk bliver målt og vejet på, om kommunerne lyk‐

kes med de enkelte elementer. Dansk Folkeparti forventer på

grundlag af ministerens svar på spørgsmål 1, at der sikres en

grundig og løbende evaluering, som sikrer, at erfaringerne

fra forsøgene reelt kan bruges efterfølgende i samtlige dan‐

ske kommuner.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 9

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 14, stk. 1-4 og 7« til: »§ 14,

stk. 1-4, 6 og 7«.

[Præcisering af hjemmel til at gøre forsøg med frivillige

prøvefag]

stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 42, stk. 1, 2. og 3. pkt.« til:

»§ 42, stk. 1, 2. og 3. pkt., og nr. 1-4«.

[Præcisering af, hvilke regler kommunalbestyrelsen kan be‐

slutte at fravige]

stk. 4

indsættes efter »§ 6, stk. 2,«: »1.-3. pkt.«

[Præcisering af, hvad kommunalbestyrelsen ikke kan fravi‐

ge]

stk. 4

ændres », 55 b og 56 samt« til: »og 55 b, § 56,

stk. 1 og 2, og«.

[Præcisering af, hvad kommunalbestyrelsen ikke kan fravi‐

ge]

stk. 6

indsættes efter »§ 22, stk. 12 og 13,«: »§ 24,

stk. 4,«.

[Præcisering af, hvad kommunalbestyrelsen kan fravige]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med lovforslagets § 9, stk. 2, 1. pkt., er at give

Holbæk og Esbjerg Kommuner hjemmel til efter godkendel‐

se fra børne- og undervisningsministeren at fravige visse

regler om 9.-klasseprøverne. Det har været hensigten, at de

to kommuner tillige skal kunne fravige regler om de frivilli‐

ge prøver, men ved en fejl mangler der en henvisning til

folkeskolelovens § 14, stk. 6, i lovforslaget. Den foreslåede

ændring har til formål at præcisere, at kommunerne tillige

skal kunne søge om at fravige reglerne om de frivillige

prøver.

Til nr. 2

Formålet med lovforslagets § 9, stk. 2, 2. pkt., er at give

Holbæk og Esbjerg Kommuner hjemmel til at fravige regler

om skolebestyrelsens sammensætning m.v., jf. folkeskolelo‐

vens § 42, stk. 1. Som lovforslaget er formuleret, vil kravene

i stk. 1, nr. 1-4, ikke være omfattet af muligheden for at

fravige reglerne om skolebestyrelsens sammensætning, hvil‐

ket ikke vil være i overensstemmelse med intentionen med

forslaget. Den foreslåede ændring har således alene til hen‐

sigt at præcisere, at kommunalbestyrelsen tillige skal kunne

fravige kravene i stk. 1, nr. 1-4.

Til nr. 3

Med den foreslåede henvisning til folkeskolelovens § 6,

stk. 2, har det været hensigten at give Holbæk og Esbjerg

Kommuner hjemmel til at fravige de procedurekrav, der

er knyttet til muligheden for at blive fritaget fra undervis‐

ningen i kristendomskundskab. Formålet med forsøget med

velfærdsaftaler er bl.a. så vidt muligt at give frihed fra do‐

kumentations- og proceskrav. Som lovforslaget er formule‐

ret, hvor der er henvist til folkeskolelovens § 6, stk. 2, vil

kommunalbestyrelsen ikke kunne fravige de procedurekrav,

der er knyttet til muligheden for at blive fritaget fra under‐

visningen i kristendomskundskab, hvilket ikke er i overens‐

stemmelse med det overordnede formål med forsøget. Den

foreslåede ændring præciserer, at kommunalbestyrelsen vil

kunne godkende at fravige de procedurekrav, der knytter

sig til muligheden for at blive fritaget fra undervisningen i

kristendomskundskab. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne

fravige reglerne om, at et barn efter anmodning kan fritages

fra at deltage i undervisningen i kristendomskundskab.

Til nr. 4

I lovforslagets § 9, stk. 4, er oplistet en række bestem‐

melser i folkeskoleloven, som kommunalbestyrelsen ikke vil

kunne fravige som led i forsøget med velfærdsaftaler. Som

lovforslaget er formuleret, vil kommunalbestyrelsen ikke

kunne fravige folkeskolelovens § 56, stk. 3, om indberetning

af oplysninger om elevernes trivsel, hvilket ikke er i over‐

ensstemmelse med den politiske aftale, som lovforslaget er

en udmøntning af. Med forslaget præciseres det derfor, at

folkeskolelovens § 56, stk. 3-5, om måling og indberetning

af oplysninger om elevernes trivsel, ikke er omfattet af lov‐

forslagets § 9, stk. 4.

Til nr. 5

I lovforslagets § 9, stk. 6, er anført en række bemyndigel‐

sesbestemmelser, i medfør af hvilke der er udstedt bekendt‐

gørelser. Det er formålet med bestemmelsen at give kom‐

munalbestyrelsen adgang til at fravige regler, der er fastsat

L 199 - 2020-21 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 29. april 2021

på bekendtgørelsesniveau. Ved en fejl er der ikke indsat

en henvisning til folkeskolelovens § 24, stk. 4, hvorefter

kommunalbestyrelsen efter regler fastsat af børne- og under‐

visningsministeren kan træffe beslutning om nedlæggelse af

en skole. Bekendtgørelsen er dog nævnt i bemærkningerne

til lovforslaget. Det præciseres derfor, at kommunalbestyrel‐

sen som led i forsøg med velfærdsaftaler vil kunne fravige

regler, der er fastsat i medfør af folkeskolelovens § 24, stk.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2021 og var til

1. behandling den 16. april 2021. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis‐

ningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 25. marts 2021 sendte børne- og un‐

dervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til

udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 18 spørgsmål

til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarel‐

se. Børne- og undervisningsministeren har besvaret spørgs‐

mål 1. Udvalget forventer spørgsmål 2-18 besvaret inden 2.

behandling.

Anders Kronborg (S)

fmd.

Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Katrine Robsøe (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF)

Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Maja Torp (V)

Ellen Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V)

nfmd.

Marie Krarup (DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB)

Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)