Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 199 Bilag 1
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
Høringsnotat
om
Forslag til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
1.
1. INDLEDNING ................................................................................................................................. 2
2. MODTAGNE HØRINGSSVAR............................................................................................................... 3
2.1. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet ............................................................. 3
3. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ................................................................................................ 4
3.1. Overordnede bemærkninger til lovforslaget, herunder formålet ......................................................................... 4
3.1.1. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: .................................................................................... 6
3.2. Bemærkninger til de generelle bestemmelser ..................................................................................................... 6
3.2.1. Anvendelsen af mulighed for yderligere frisættelse efter lovforslagets § 3 ........................................................ 6
3.2.2. Pligt til at offentliggøre oversigt over de regler, kommunen helt eller delvis vil fravige ..................................... 7
3.2.2.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: .................................................................................. 8
3.3. Evalueringen, herunder rammer, proces m.v. ...................................................................................................... 9
3.3.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: ................................................................................... 10
3.4. Mulighed for yderligere frisættelse på andre velfærdsområder ..........................................................................11
3.4.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: ................................................................................... 11
3.5. Inddragelse af borgere, medarbejdere, MED m.v................................................................................................12
3.5.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: ................................................................................... 12
3.6. Flerårige budgetter .............................................................................................................................................12
3.6.1 Finansministeriets bemærkninger: ................................................................................................................ 13
3.6.2 Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger: ............................................................................................. 13
3.7. Ligestillingsvurdering ..........................................................................................................................................13
3.7.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: ........................................................................................ 13
3.8. Forhold til aftaler mellem arbejdsmarkedets parter ...........................................................................................14
3.8.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: ................................................................................... 14
3.9. Dagtilbudsområdet .............................................................................................................................................14
3.9.1. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: .................................................................................. 15
3.10. Folkeskoleområdet ...........................................................................................................................................15
3.10.1. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: ................................................................................ 17
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
1. Indledning
Et udkast til lovforslag, der også indeholdt ældreområdet, der nu indgår i et selvstændigt lovforslag,
som fremsættes af social- og ældreministeren, har været sendt i høring i perioden 15. februar 2021 til 3.
marts 2021 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Alzheimerforeningen,
Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Center for Sund
Aldring
–
KU, CEPOS, CEVEA, DA - Dansk Arbejdsgiverforening, Daginstitutionernes Lands-
Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Diakonhjem,
Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier
–
Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler- og Gymnasier
–
Lederne, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske HF og VUC, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS),
De sammenvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske
Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
DJØF, Domstolsstyrelsen, Efterskoleforeningen, EGV, Ergoterapeutforeningen,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Esbjerg Kommune, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FOA
–
Fag og Arbejde, Fobu, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie
Fagskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Foreningen
af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og
Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie
Skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Helsingør Kommune,
HK Kommunal, Holbæk Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for
Specialundervisning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
Kommunaldirektørforeningen, Kost & Ernæringsforbundet, KRAKA, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark,
Landsforeningen af forældre til børn i Dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
(LU), Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige private børnepassere, Landssammenslutningen
af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Langeland Kommune, Ledernes
Hovedorganisation, Lilleskolerne, Lægeforeningen, Middelfart Kommune, Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen, National Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for
svage ældre, Rebild Kommune, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og
Efteruddannelse, Selveje Danmark, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, Spifo, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg), Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning,
Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Viborg Kommune, VIVE, VUC Bestyrelsesforeningen og
Ældre Sagen.
2. Modtagne høringssvar
Som anført har et lovforslag, som også indeholdte ældreområdet, været sendt i ekstern høring.
Høringssvar, der alene retter sig mod ældreområdet, er ikke medtaget i dette høringsnotat.
Børne- og Undervisningsministeriet har på den baggrund modtaget høringssvar fra følgende
høringsparter:
Ankestyrelsen
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
Danmarks Erhvervsskoler og -Gymnasier
Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Skoleidræt og DGI (ét fælles høringssvar)
Danmarks Lærerforening (DLF)
Danmarks Private Skoler
Danske SOSU-skoler og SOSU skoler- bestyrelserne (et fælles høringssvar)
Dansk Industri (DI)
Esbjerg, Holbæk, Helsingør og Rebild Kommuner
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
FOA- Fag og Arbejde
Institut for Menneskerettigheder
KL
Skole og Forældre
En oversigt over alle høringssvar er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2.1. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
1. Det foreslåede krav om, at velfærdsaftalekommunerne løbende vil skulle orientere ministeriet om
eventuelle beslutninger om at ændre tidligere trufne beslutninger, er fjernet, jf. afsnit 3.2.2.
2. Det er præciseret, hvilke retsvirkninger der vil være, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om at fravige samtlige mulige bestemmelser, jf. afsnit 3.2.2.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0004.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
3. Det er præciseret, at kommunerne kan anvende den løbende evaluering og vidensopsamling til
undervejs at justere deres indsatser, ligesom evalueringen skal tilvejebringe viden, som skal tjene
som inspiration til forbedringer på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet på tværs af hele landet,
jf. afsnit 3.3.
4. Det er præciseret, hvad konsekvenser vil være, såfremt kommunen beslutter at fravige
folkeskolelovens § 24 a, som efter nærmere kriterier giver kommunalbestyrelsen mulighed for at
beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have
fælles leder og fælles bestyrelse, jf. afsnit 3.10.
5. Begrebet
’det undervisende personale’ er ændret til ”lærere, pædagoger og øvrigt personale”,
så det
tydeliggøres, at alle skolens medarbejdere er en del af forsøget, jf. afsnit 3.10.
Udover ovenstående ændringer er der efter høringen indarbejdet en række mere tekniske, herunder
lovtekniske ændringer i lovforslaget.
3. Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale bemærkninger, som er fremkommet
i høringssvarene.
3.1. Overordnede bemærkninger til lovforslaget, herunder formålet
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) finder det positivt, at lovforslaget så tydeligt
fastslår lovens intentioner om at sikre større tillid og nærhed samt mindske unødvendigt bureaukrati og
styring ved at give medarbejdere og ledere øget frihed og handlerum til at udvikle kvaliteten i velfærden
til gavn for borgerne.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) støtter en intention om gennem tillid, faglighed og øget lokalt
handlerum at sikre større nærhed og kvalitet i velfærden i den offentlige sektor, herunder på dagtilbuds-
og skoleområdet. BKF ser positivt på, at medarbejdere og ledere i fire udvalgte kommuner med
lovforslaget fritages fra hovedparten af den statslige og kommunale regulering på dagtilbuds- og
folkeskoleområdet i de kommende tre år. Herunder imødeser BKF, at forsøgene kan medvirke til at
løfte kvaliteten af velfærden og arbejdsglæden hos medarbejderne.
Danmarks Lærerforening (DLF) bakker op om regeringens ønske om at gennemføre
frikommuneforsøg på folkeskoleområdet. DLF finder, at forsøgene i Holbæk og Esbjerg Kommuner
med de rette forudsætninger kan resultere i værdifuld inspiration til skoleudvikling i resten af landet.
Foreningen hilser velkomment, at det overordnede formål med frisættelsen, som det er beskrevet i
lovforslaget, skal være at styrke kvaliteten ved at give skoleledere og lærere mulighed for at tilrettelægge
skoledagen og undervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. DLF mener, at det
er en vigtig forudsætning, at kvalitetsudviklingen sker med udgangspunkt i lærernes og ledernes
samarbejde, kompetencer og professionelle dømmekraft, og at der gennem inddragelse af den
lærerfaglige viden i lærerkollegierne, skabes bedre muligheder for, at hver enkelt elev løftes fagligt og får
øget sin trivsel. DLF understreger, at folkeskolen har en overordnet, almendannende opgave, som gør
folkeskolen til en samfundsbærende institution, hvilket er en grundlæggende kvalitet som
frikommuneforsøgene bør respektere.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0005.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
Dansk Industri (DI) er overvejende positivt stillet over for lovforslaget, men understreger behovet for,
at offentligt-privat samarbejder, private alternativer og digitalisering tænkes ind i understøttelsen af
udmøntningen af lovforslaget.
Esbjerg Kommune er generelt meget tilfreds med, at lovforslaget giver skolerne et helt nyt råderum for
organisering af skolen og frihed til at tilrettelægge det didaktiske og pædagogiske arbejde.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er positiv over for lovforslaget, men fremhæver blandt andet,
at frisættelsen af kommunerne ikke er uden risiko, idet den bl.a. giver kommunerne øgede muligheder
for at tilsidesætte kvalitetsstandarder eller procedurer, som fx kan have til formål at sikre borgerne en
bestemt kvalitet i deres ydelser eller en retssikkerhedsmæssig beskyttelse. FH fremhæver også, at der
bør være et særligt fokus på, at kommunerne også selv er med til at frisætte de enkelte institutioner,
ledere og medarbejdere.
FOA- Fag og Arbejde (FOA) er positiv over for lovforslaget, men bemærker bl.a., at det er afgørende,
hvordan den lovgivningsmæssige ramme udfyldes i kommunerne. FOA lægger bl.a. vægt på, at det er
vigtigt, at der ofres stor opmærksomhed på, om frisættelse faktisk frigør ressourcer, og at der skabes
råderum og plads til faglighed for at øge nærværet og kvaliteten. FOA fremhæver, at lokale regler og
procedurer også er væsentlige hindringer.
Helsingør Kommune bakker op om lovforslagets intentioner og ser frem til at udvikle velfærden på
dagtilbudsområdet til gavn for børnene og deres forældre samt skabe større lokalt handlerum for ledere
og medarbejdere ved at frisætte kommunen fra statslig og kommunal regulering.
Holbæk Kommune ser store muligheder i frihedsforsøget. Kommunen bemærker, at perspektiverne i,
at medarbejdere og ledere tæt på kerneopgaven, i tæt og involverende dialog med elever og forældre,
skal løse opgaverne med mere tillid og mindre bureaukrati, hilses varmt velkomment på alle niveauer.
KL bakker op om regeringens intentioner med nærhedsreformen om at reducere unødvendigt
bureaukrati og at øge kvalitet og nærværet i velfærden ved at lægge mere ansvar ud lokalt. KL
bemærker, at det er afgørende, at der sideløbende med velfærdsaftalerne pågår et arbejde med at
videreudvikle kvaliteten på alle tre områder for alle kommuner, samt gør opmærksom på, at der fortsat
er behov for at styrke den lokale frihed på andre velfærdsområder end dagtilbudsområdet,
skoleområdet og ældreområdet.
Rebild Kommune tager positivt imod udkastet til lovforslaget, som grundlæggende er i
overensstemmelse med kommunens forventninger og forhåbninger til lovforslaget.
Skole og Forældre er positivt indstillet over for lovforslaget og finder, at der er en god balance mellem
frisættelse og fastholdelse af lovmæssige krav, som giver elever og forældre den nødvendige
retssikkerhed. Foreningen udtrykker særlig tilfredshed med, at fravigelser fra reglerne om
skolebestyrelser kun må ske, hvis det styrker skolebestyrelsens rolle og indflydelse.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0006.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
3.1.1. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Velfærdsaftaler er en ny, samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden i den offentlige sektor. En
velfærdsaftale indebærer, at kommunen og regeringen indgår en aftale om at frisætte kommunen, tilbud,
ledere og medarbejdere fra lovgivning og kommunal regulering m.v. At frigøre kommunerne er således
et centralt element i velfærdsaftalerne. Det er også fastslået med de politiske aftaler af 9. december 2020
om velfærdsaftaler på henholdsvis dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet mellem regeringen og
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Partierne er med aftalerne bl.a. enige om, at
der er brug for mere frihed, tillid og sund fornuft og større arbejdsro og plads til at lave lokale løsninger
tæt på borgeren.
Ministeriet vil således løbende have fokus på at understøtte smidige processer og at undgå unødvendig
administration ved udmøntningen af lovforslaget og ved udmøntningen af velfærdsaftalerne med de
enkelte kommuner.
Der vil være visse krav og processer - f.eks. eventuel etablering af ny lovgivning for at imødekomme
eventuelle yderligere ønsker til frihedsgrader - som vil fordre en vis tålmodighed blandt de udvalgte
velfærdsaftalekommuner. I de tilfælde vil Børne- og Undervisningsministeriet være opmærksom på, at
de udvalgte kommuner orienteres om baggrunden for processerne, herunder tilrettelæggelsen heraf.
Ministeriet bemærker desuden, at det er afgørende som led i velfærdsaftalerne, at kommunerne udnytter
de friere rammer med henblik på at styrke kvaliteten i den velfærd, borgerne modtager.
Dette udgør også en del af den politiske principaftale af 29. oktober 2020 mellem regeringen og
borgmestrene vedrørende indgåelse af velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og
ældreområdet, hvor kommunerne inden for de frie rammer og få klare mål har forpligtet sig til at levere
tydelige resultater til gavn for borgerne.
Ministeriet kan herudover bemærke, at velfærdsaftalerne er et element blandt flere initiativer i
regeringens Nærhedsreform. Ministeriet bemærker i øvrigt, at det ikke er tanken, at velfærdsaftalerne
skal stå i vejen for den fortsatte kvalitetsudvikling af og initiativer for dagtilbuds- og skoleområdet i de
øvrige kommuner.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.2. Bemærkninger til de generelle bestemmelser
3.2.1. Anvendelsen af mulighed for yderligere frisættelse efter lovforslagets § 3
Esbjerg og Holbæk Kommuner er positive over for muligheden for at imødekomme kommuners
eventuelle konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader i løbet af perioden for velfærdsaftalerne.
Kommunerne mener dog, at det bør fremgå, såfremt det vurderes at være aktuelt at anvende
bemyndigelser til at fastsætte særlige regler for de kommuner, der er omfattet af lov om velfærdsaftaler,
at disse regler skal være frisættende i forhold til velfærdsaftalens intention og ikke begrænse
institutionerne udover, hvad der fremgår af lovteksten.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0007.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
Holbæk Kommune fremhæver, at de nye praksisser og måder at drive folkeskole, der skal udvikles via
velfærdsaftaleforsøget selvsagt ikke kendes endnu, og at Holbæk Kommunes aktiviteter under
frihedsforsøget skal udvikles af elever, lærere, skoleledere og forældre. Det er derfor afgørende, at loven
udformes sådan, at den sikrer en let og administrativt enkel måde at indgå i frihedsforsøget på, og at
den understøtter en smidig arbejdsgang, hvor innovative løsninger inden for rammerne af lovforslagets
muligheder for at fravige lovgivning, kan iværksættes uden en lang og teknisk tung godkendelsesproces,
uanset hvornår i frihedsforsøgets 3-årige periode, det sker.
KL bemærker, at det er vigtigt, at de processer, der sættes i gang i forbindelse med velfærdsaftalerne, er
præget af en høj grad af fleksibilitet. Det gælder f.eks. kommunernes mulighed for løbende og nemt at
kunne søge om frisættelse fra bestemmelser samt igangsætte og afprøve initiativer.
3.2.2. Pligt til at offentliggøre oversigt over de regler, kommunen helt eller delvis vil fravige
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) finder det paradoksalt og i modstrid med intentionen i
regeringens udspil om nærhedsreformen, at de udvalgte kommuner på forhånd skal oplyse, hvad de
ønsker frisættelse fra.
Esbjerg Kommune anser det som særdeles uhensigtsmæssigt, såfremt der i forbindelse med
offentliggørelsen skal oplistes, hvilke bestemmelser der ikke gælder mere, frem for blot at
kommunikere, hvilke bestemmelser der gælder, da det vil tillægge skolerne en administrativ og
unødvendig bureaukratisk opgave, som de ikke har nu. Esbjerg Kommune kritiserer, at der indføres en
administrativ arbejdsgang, der ikke er gældende for skoler eller kommuner uden for velfærdsaftalerne
ved at opstille krav om, at kommunen løbende skal orientere Social- og Ældreministeriet om eventuelle
beslutninger om at ændre tidligere trufne beslutninger.
Helsingør Kommune ønsker, at oversigten også skal vise, hvilke lovbestemmelser der er gældende i
arbejdet med velfærdsaftalen. Helsingør Kommune gør endvidere opmærksom på, at de forventer at
fravige samtlige mulige bestemmelser i dagtilbudsloven. Såfremt dette ikke er muligt, ønsker Helsingør
Kommune, at der bliver skabt hjemmel til dette.
Holbæk kommune gør opmærksom på, at de vil udvikle nye løsninger nedefra og med involvering af
elever og lærere mv. Det betyder, at Holbæk Kommune på nuværende tidspunkt ikke ved, hvilke regler
de vil fravige. Kommunen vil på den baggrund i den kommende velfærdsaftale søge frihed til at fravige
samtlige mulige bestemmelser vedr. folkeskoleområdet for på denne måde at sikre videst mulige
rammer for innovationen på folkeskolerne.
KL finder det afgørende, at den lokale gennemsigtighed i forhold til, hvilke kommunale regler de
kommunale tilbud er frisat fra, ikke medfører unødvendigt bureaukrati og øget centralisering. KL
fremhæver bl.a., at flere af kommunerne efterspørger en tilgang, hvor man lokalt fastsætter få
hegnspæle, mens resten vil være op til det enkelte tilbud. Det vil efter KL’s opfattelse medføre
uforholdsmæssig meget administration, såfremt kommunerne løbende gennem forsøget skal
dokumentere, hvordan de enkelte tilbud vælger at gribe det an.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0008.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
Rebild Kommune bemærker, at det ligger kommunen meget på sinde, at offentliggørelsesordningen
ikke bliver en omfattende, administrativ byrde. Rebild Kommune ønsker, at kravet om offentliggørelse
kommer til at vedrøre, hvilke regler der fastholdes frem for at vedrøre, hvad der frisættes fra.
3.2.2.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Vedr. anvendelsen af mulighed for yderligere frisættelse efter lovforslagets § 3
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil bestemmelsen give mulighed for at anvende
bemyndigelser i anden lovgivning til at udstede særlige regler for de kommuner, der er omfattet af lov
om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, hvis kommunerne fremsætter ønsker
herom som led i ønsker om yderligere frihedsgrader.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan lægges særlig vægt på, at der er tale om en kommune, der
er omfattet af lov om velfærdsaftaler, således at tilsvarende ønsker fra landets øvrige kommuner ikke
nødvendigvis bør imødekommes som følge af den almindeligt gældende lighedsgrundsætning.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet med bestemmelsen at give mulighed
for at imødekomme kommunernes eventuelle konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader i løbet af
perioden for velfærdsaftalerne. Bestemmelsen er således møntet på mulig imødekommelse af
kommunernes ønsker til yderligere frihedsgrader, end hvad der følger af lovforslaget. Anvendelsen af
bestemmelsen vil afhænge af de ønsker, som kommunerne måtte have hertil.
Vedr. pligt til at offentliggøre oversigt over de regler, kommunen helt eller delvis vil fravige
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at kommunalbestyrelsen eller kommunens udvalg eller
administration, herunder kommunale tilbud, træffer beslutning om at fravige lovgivningen inden for de
rammer, der er fastlagt i lovforslagets kapitel 4 og 5. Lovforslagets bestemmelse om offentliggørelse
følger dette udgangspunkt ved at fastsætte krav om offentliggørelse af de beslutninger om fravigelse af
regler, som træffes af kommunalbestyrelsen mv.
Kravet om offentliggørelse af kommunens beslutninger handler om at sikre borgernes retssikkerhed, så
borgerne i kommunen på en let og overskuelig måde kan gøre sig bekendt med, hvilke regler der ikke
længere er gældende for de pågældende tilbud i kommunen.
Ministeriet er opmærksom på, at der i forhold til lovforslagets krav til offentliggørelse, herunder
hensynet til borgernes retssikkerhed også skal medtages et hensyn til, at offentliggørelsen ikke bliver en
stor administrativ byrde for velfærdsaftalekommunerne. Det foreslåede krav om at orientere Børne- og
Undervisningsministeriet om, hvilke regler kommunen har besluttet at fravige, vil bidrage til yderligere
administration, og kravet er på den baggrund fjernet.
I forhold til Helsingør og Holbæk Kommuners bemærkning om, at de agter at søge om frihed til at
fravige alle de mulige bestemmelser, skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsen med lovforslaget ikke
vil få yderligere beføjelser, end de har i dag. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne
fastsætte lokale regler eller lignende, som også i dag vil kræve en særskilt lovhjemmel, som f.eks. kvoter
for optagelse, nye pligter og sanktioner m.v.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0009.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
Såfremt kommunen beslutter at fravige samtlige mulige bestemmelser, vil det således indebære, at
kommunalbestyrelsen i en række situationer vil være afskåret fra at sætte noget andet i stedet. Der
henvises også til høringsnotatets pkt. 3.10.1., hvor det bl.a. fremgår, hvad retsvirkningen vil være ved at
fravige folkeskolelovens § 24 a.
Herudover skal det bemærkes, at såfremt kommunalbestyrelen træffer beslutning om at fravige samtlige
mulige regler på dagtilbudsområdet, vil det indebære, at en forældre med børn i en konkret
daginstitution ikke vil være forpligtet til at lade barnet deltage i en sprogvurdering og evt.
sprogstimulering, ligesom kommunen i forhold til de konkrete forældre ikke vil kunne standse
børneydelsen, hvis forældrene ikke overholder deres pligt til at lade barnet deltage i sprogvurderingen
og sprogstimuleringen, jf. dagtilbudslovens § 12.
Det foreslåede krav om, at velfærdsaftalekommunerne løbende skal orientere ministeriet om eventuelle beslutninger om at
ændre tidligere trufne beslutninger, er fjernet. Herudover er der på baggrund af bemærkningerne foretaget enkelte mindre
tilretninger i lovforslagets bemærkninger.
3.3. Evalueringen, herunder rammer, proces m.v.
Ankestyrelsen har noteret sig, at det fremgår, at der i og efter forsøgsperiodens ophør vil blive
gennemført en evaluering af erfaringerne med velfærdsaftaler. Ankestyrelsen indgår gerne i denne
evaluering i relation til at evaluere på erfaringer i relation til klageadgang til Ankestyrelsen.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler- Bestyrelserne mener, at rekrutterings- og
uddannelsesperspektiverne bør inddrages ved evalueringen af velfærdsaftalerne.
Danmarks Lærerforening (DLF) finder, at der fra starten af forsøgene bør indtænkes et
evalueringsdesign og et program for følgeforskning, gerne med afsæt i de eksisterende
skoleforskningsmiljøer. DLF finder, at det er vigtigt, at der fra begyndelsen indtænkes en kvalificeret
plan for, hvordan de gode og evt. dårlige erfaringer opsamles og behandles. Dette vil øge
sandsynligheden for at skabe resultater til glæde for kommuner og folkeskoler over hele landet.
Esbjerg Kommune ser frem til en national evaluering af hele velfærdsforsøget. Esbjerg Kommune
finder det positivt, at VIVE skal følge kommunens arbejde, således at kommunen kan fremlægge sine
resultater, både de gode og det der ikke blev så godt.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at det bør tilføjes til lovbemærkningerne om
evalueringen, at den løbende opsamling af erfaringer fra forsøgene både skal bruges til at afdække idéer
og initiativer, som egner sig til nationale dagsorden, men også til løbende at justere på forsøgene, hvis
borgeres, medarbejderes eller lederes erfaringer viser et behov for det. Den løbende evaluering og
erfaringsopsamling bør desuden involvere relevante forskere samt de faglige organisationer.
FOA- Fag og Arbejde finder, at det er et lavt ambitionsniveau, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal
anvendes som inspiration i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens velfærdssamfund på hhv.
dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, da erfaringsindsamlingen og erfaringerne må kunne bruges
mere systematisk evt. støttet af følgeforskning. FOA mener, at løbende evaluering i forsøgsperioden
bør opprioriteres, så man løbende høster erfaringer og kan korrigere forsøgene. Evalueringen bør i
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0010.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
højere grad forankres i direkte tilknytning til de lokale forsøg, og ikke alene som centrale
følgeforskningsprojekter og lignende, og det bør samtidig sikres, at erfaringer fra medarbejdere og
berørte borgere og brugere indgår. FOA efterspørger kriterier for, hvornår forsøgene er vellykkede.
FOA bemærker bl.a., at succeskriterierne bør være lokale, og loven bør lægge op til, at de lokale
succeskriterier evalueres løbende og grundigt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der med inddragelse af relevante eksterne aktører i
forbindelse med evalueringer af lovforslaget og velfærdsaftalerne er særligt fokus på, om disse i praksis
har negative konsekvenser i forhold til de rettigheder, som børn, ældre og personer med handicap har.
KL finder det afgørende allerede fra forsøgenes igangsættelse at lægge sig fast på, hvilken viden der er
behov for med henblik på, at erfaringerne vil kunne indgå i tilrettelæggelsen af den fremadrettede
styring af områderne. Det er i den forbindelse vigtigt, at der afsættes den fornødne tid til at drøfte
forventninger, tilgange, kvalitetsforståelser og brug af data i evalueringen, inden forsøgene sættes i gang.
KL understreger vigtigheden af, at intentionerne kommer til at gøre sig gældende på alle kommunale
velfærdsområder i alle 98 kommuner. KL bemærker, at det er vigtigt, at kommunerne i god tid inden
velfærdsaftalernes ophør ved, hvilke lovgivningsmæssige rammer kommunerne skal efterleve efter
forsøgets udløb.
Rebild Kommune ønsker, at evalueringen tidsmæssigt placeres, så kommunen så vidt muligt får tid til at
planlægge omstillingen fra overgangen fra velfærdsaftale til fremadrettet lovgrundlag efter
velfærdsaftalens ophør.
3.3.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med evalueringen af velfærdsaftalerne lægges der op til løbende at følge op på kommunernes erfaringer
og resultater for både borgere, pårørende og medarbejdere som følge af den omfattende frisættelse fra
statslig og kommunal regulering. Der lægges ligeledes op til, at erfaringerne og resultaterne herfra kan
tjene som inspiration til forbedringer på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet på tværs af hele
landet. Samtidig er det et vigtigt fokuspunkt i tilrettelæggelsen af evalueringen, at denne sker på en
måde, der opleves mindst muligt forstyrrende i kommunernes arbejde med velfærdsaftalerne.
Rammerne for evalueringen af velfærdsaftalerne drøftes og udformes i tæt dialog med
velfærdsaftalekommunerne med henblik på lokal forankring og fælles forståelse af formål,
kvalitetsforståelser, datagrundlag m.v. Dialogen med kommunerne om rammerne for evalueringen vil
pågå løbende i hele forsøgsperioden. Der lægges op til, at VIVE som evaluator systematisk følger
arbejdet i alle velfærdsaftalekommunerne undervejs i hele forsøgsperioden med henblik på, at konkrete
resultater og erfaringer kan bidrage til at forbedre velfærden på de tre områder på tværs af hele landet.
Den aftalte delevaluering i 2022 vil endvidere understøtte videns- og erfaringsopsamling undervejs i
forsøgsperioden. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det ligger i forsøgets intention, at der skal være
plads til at gøre sig erfaringer undervejs, hvorfor kommunerne frit kan justere i den kommunale
udmøntning af velfærdsaftalerne løbende i forsøgsperioden.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0011.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
For så vidt angår de udvalgte kommuners håndtering af overgangen i forbindelse med udløbet af
perioden for velfærdsaftalerne, fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne efter
udløbet af forsøgsperioden er forpligtede til på ny at indrette deres forvaltning i overensstemmelse med
de regler, som gælder for landets øvrige kommuner. Børne- og Undervisningsministeriet vil senest ét år
før forsøgets ophør gå i dialog med de deltagende kommuner om, hvilken retstilstand der konkret vil
gælde efter ophør af forsøget.
Det er skrevet ind i lovforslagets bemærkninger, at velfærdsaftalekommunerne kan anvende den løbende evaluering og
vidensopsamling til undervejs at justere deres indsatser, ligesom evalueringen skal tilvejebringe viden, som skal tjene som
inspiration til forbedringer på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet på tværs af hele landet.
3.4. Mulighed for yderligere frisættelse på andre velfærdsområder
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) bakker op om, at lovforslaget åbner for, at
der kan gives yderligere frihed fra gældende lovgivning, men foreslår dog, at arbejdsmiljølovgivningen,
byggeloven, bygningsreglementet og den kommunale styrelseslovs konteringsregler, herunder bl.a.
kontering af udgifter til henholdsvis undervisning og SFO, ikke er blandt de regler, der kan gives
yderligere frihed fra. BUPL mener, at visse grundlæggende rettigheder omkring børnenes fysiske
rammer bør være sikret under frihedsforsøgene. BUPL ser gerne, at det bliver indskærpet, at der bør
være særlig opmærksomhed på en korrekt kontering af pædagogernes ressourceforbrug i henholdsvis
skole og SFO i forsøgsperioden, da frihedsgraderne vil kunne betyde store forskelle fra skole til skole.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) mener, at det er begrænsende, hvis kommunerne,
dagtilbuddene og skolerne kun fritages for henholdsvis dagtilbudsloven og folkeskoleloven, idet
dagtilbuds- og skoleområdet naturligvis er underlagt langt mere lovgivning. Dagtilbudsområdet
reguleres bl.a. også af folkeskoleloven, arbejdsmiljøloven, databeskyttelsesloven mv. Ligesom
skoleområdet også reguleres af serviceloven, dagtilbudsloven, arbejdsmiljøloven, databeskyttelsesloven
mv.
KL opfordrer til, at sidste mulighed for, at kommunerne kan søge om yderligere frisættelse, ikke bliver
den 1. april 2022, men senere, da der på det tidspunkt vil være næsten to et halvt år tilbage af forsøget
og derfor fortsat være behov for, at kommunerne kan gøre sig nye erfaringer i forhold til lovgivning,
der begrænser de gode lokale løsninger. Det er desuden vigtigt, at en eventuel ansøgningsproces ikke
bliver lang og omstændig.
Rebild Kommune sætter pris på, at der med lovforslaget er mulighed for at ønske om yderligere
frihedsgrader, men ønsker dog en større fleksibilitet i ordningen, således at kommunen vil kunne
anmode om yderligere frihedsgrader dels løbende og dels senere end april 2022.
3.4.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet anerkender kommunernes ønske om at få mulighed for at søge om yderligere frihedsgrader
senere end april 2022. Samtidig er der også behov for at sikre, at forsøgene får mulighed for at virke så
længe, at der etableres et solidt erfaringsgrundlag, som kan indgå i evalueringen af forsøgene.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0012.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
Herudover er fristen april 2022 fastsat, fordi eventuelle ønsker fra velfærdsaftalekommunerne om
øgede frihedsgrader, som vil kræve en ændring af lovgivningen, vil betyde, at disse ønsker først vil
kunne få virkning fra tidligst den 1. december 2022 som følge af den almindelige proces og frister for
udarbejdelse af lovforslag og Folketingets behandling, herunder vedtagelse af de nye regler.
Samlet set er det derfor ministeriets vurdering, at fristen for at søge om yderligere frisættelse fastholdes.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.5. Inddragelse af borgere, medarbejdere, MED m.v.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fremhæver, at kommunerne gennem et større fokus på faglig
ledelse frem for styring, samt inddragelse af faglige medarbejdere (bl.a. gennem MED-systemet) skal
sikre, at arbejdet med borgerne foregår fagligt forsvarligt. FH finder videre, at inddragelsen af borgere,
medarbejdere og ledere bør være en central del af forsøgene under velfærdsaftalerne bl.a. i forhold til,
hvad målet er med forsøgene, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges i forsøgsperioden.
FOA
–
Fag og Arbejde bemærker, at det er vigtigt med stor ledelsesmæssig bevågenhed i de tre år
forsøgsperioden varer, og i den forbindelse er det helt centralt med stor medarbejderinddragelse. FOA
henviser til, at der med fordel kan bruges de allerede eksisterende samarbejdsfora, herunder særligt
MED-systemet.
3.5.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Målet med velfærdsaftalerne er at give kommunen, tilbud, ledere og medarbejdere mulighed for at
gentænke tilrettelæggelsen af indsatserne med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt
medarbejdernes faglighed for at skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens borgere,
herunder børn og elever samt deres forældre. Det er således inden for de rammer, der fastlægges med
lovforslaget, op til den enkelte kommune at tilrettelægge opgaveløsningen og forberedelsen heraf,
herunder inddragelse af borgere, medarbejdere osv.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.6. Flerårige budgetter
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) mener, at hensigten om, at forsøgene så vidt
muligt skal arbejde med flerårige budgetter, bør følges af en dispensation fra budgetlovens
serviceramme for forsøgskommunerne, så merforbrug i forsøgsinstitutionerne i et enkelt forsøgsår ikke
risikerer at betyde, at kommunen pådrager sig en regnskabssanktion fra staten.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at hensigten om at forsøgene så vidt muligt skal
arbejde med flerårige budgetter, bør følges op med en løsning i forhold til regnskabssanktion både i
forhold til forsøgskommuner og kommuner i øvrigt, da det bl.a. forudsætter en udvidet
overførselsadgang, hvis der skal arbejdes med flerårige budgetter.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0013.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
3.6.1 Finansministeriets bemærkninger:
Med budgetloven lovfastsættes de aftalte økonomiske rammer for kommunerne under ét i Folketinget.
De økonomiske rammer fastsættes i et udgiftsloft svarende til den kommunale serviceramme.
Lovgivning om sanktioner skal ses i sammenhæng med budgetloven og fastsætter reglerne for de
sanktionsmekanismer, der udløses, hvis kommunerne samlet set overskrider de aftalte rammer ved
fastsættelsen af budgetterne, eller hvis deres regnskaber på service overskrider budgetterne.
Den statslige udgiftsstyring af kommunerne er således baseret på rammestyring for kommunerne under
ét, hvormed kommunerne inden for udgiftsrammerne har fleksibilitet til at fordele udgiftsrammen
imellem sig og efterfølgende internt i den enkelte kommune. Budgetloven og sanktionsloven er således
ikke til hinder for at arbejde med flerårige budgetter inden for den samlede kommunale udgiftsramme.
3.6.2 Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:
Det er fastlagt i den kommunale styrelseslov, at driftsbevillinger er ét-årige, og at det er
kommunalbestyrelsen, der til enhver tid har bevillingskompetencen. Kommunerne har imidlertid efter
gældende regler mulighed for at udvælge et antal institutioner, som der indgås flerårige budgetaftaler
med. Aftalen må dog ikke være af formel og bindende karakter, men skal have karakter af en
tilkendegivelse fra kommunalbestyrelsens side. Aftalen skal således respektere, at driftsbevillinger
formelt set er ét-årige.
Der eksisterer således muligheder inden for de lovgivningsmæssige rammer for, at kommunerne kan
indgå flerårige budgetter med institutionerne.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.7. Ligestillingsvurdering
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en ligestillingsvurdering,
selvom forslaget indeholder mulighed for at fravige regler på blandt andet dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages en ligestillingsvurdering
af lovforslaget.
3.7.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget gælder for to kommuner på dagtilbudsområdet og to kommuner på folkeskoleområdet i
en forsøgsperiode, og beslutninger, der træffes i henhold til den foreslåede lovgivning, vil skulle basere
sig på saglige og lovlige kriterier. Ministeriet lægger i den forbindelse til grund, at de omfattede
dagtilbud og folkeskoler i den konkrete udmøntning af de foreslåede frihedsgrader vil tage
udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger og vil tilrettelægge relevante indsatser i
overensstemmelse hermed.
Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0014.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
3.8. Forhold til aftaler mellem arbejdsmarkedets parter
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) bemærker, at lovforslaget ikke i sig selv kan
ophæve eller justere på indgåede overenskomster og lokalaftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det
bør derfor fremgå tydeligt af loven, at eksisterende overenskomster og lokalaftaler skal respekteres uden
undtagelse i den lokale tilrettelæggelse af frihedsforsøgene. Eventuelle fravigelser vil skulle aftales
mellem parterne.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) pointerer, at loven ikke skal ophæve eller justere på indgåede
overenskomster og lokalaftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det bør derfor fremgå tydeligt af
loven, at eksisterende overenskomster og lokalaftaler skal respekteres uden undtagelse i den lokale
tilrettelæggelse af frihedsforsøgene.
3.8.1 Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har ikke betydning for eksisterende overenskomster og lokalaftaler mellem
arbejdsmarkedets parter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.9. Dagtilbudsområdet
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) undrer sig over, at velfærdsaftale-
kommunerne ikke skal arbejde med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse
som afsæt for det pædagogiske arbejde. BUPL gør opmærksom på, at det fremgår af den politiske aftale
om velfærdsaftaler dateret den 9. december 2020, at der "i evalueringen af frihedsforsøgene bl.a. vil
skulle ses på, om kommunerne har fraveget reglerne om den pædagogiske læreplan, og hvordan der
alternativt er arbejdet med det pædagogiske grundlag og det brede børnesyn". BUPL antager, at der
med sætningen har været enighed om, at det fortsat skal være den pædagogiske grundlag og den brede
læringsforståelse, der skal være gældende.
BUPL finder det endvidere bekymrende, at velfærdsaftalekommunerne får mulighed for at fravige
dagtilbudslovens § 6, som fastsætter, at lederen af det enkelte dagtilbud har den pædagogiske og
administrative ledelse af dagtilbuddet. BUPL anfører, at på daginstitutionsområdet er faglig ledelse af
det pædagogiske arbejde en kompleks og vigtig opgave, der har direkte indflydelse på den kvalitet, børn
og forældre oplever.
Endelig efterspørger BUPL, at det tydeliggøres i lovforslaget, i hvilket omfang lovforslaget giver frihed
fra kriterier i forbindelse med tildeling af statslige puljemidler, herunder midler til sociale normeringer
eller minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
Dansk Industri (DI) kvitterer for, at private leverandører efter eget ønske også får mulighed for at
fravige bestemmelserne, jf. lovforslagets § 8. DI skriver, at det dermed bliver muligt at få afdækket, om
der er generel regulering, der hæmmer kvaliteten i både de kommunale og private tilbud.
Helsingør Kommune finder det ønskværdigt, hvis selvejende dagtilbud som udgangspunkt er omfattet
af kommunalbestyrelsens beslutning om hel eller delvis fravigelse af reglerne, men sådan at den enkelte
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0015.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
bestyrelse i det selvejende dagtilbud gives mulighed for at træffe beslutning om ikke at fravige reglerne i
dagtilbudsloven.
Rebild Kommune ønsker, at der også gives mulighed for at etablere andre former for dagtilbud end de,
der er fastlagt i dagtilbudslovens §§ 19 og 21, og som der efter lovforslaget ikke er mulighed for at
fravige.
3.9.1. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker i relation til BUPL’s bemærkninger,
at hensigten med velfærdsaftalerne bl.a. er at
udvise tillid til de fagprofessionelle og i den forbindelse at give dem frihed til at tilrettelægge det
pædagogiske indhold mv., som de vurderer bedst vil imødekomme børnene trivsel, udvikling og læring.
Med lovforslaget vil velfærdsaftalekommunerne få frihed til at fravige kravet om udarbejdelse af en
pædagogiske læreplan og de krav, som knytter sig hertil. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse vil dog
fortsat være gældende, som betyder, at dagtilbuddene skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og
dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der skal
tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Ministeriet bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke giver frihed fra kriterier i forbindelse med tildeling af
statslige puljemidler, herunder midler til sociale normeringer eller minimumsnormeringer i
daginstitutionerne.
I relation til Helsingør Kommunes ønske om, at selvejende dagtilbud som udgangspunkt er omfattet af
kommunalbestyrelsens beslutning om hel eller delvis fravigelse af reglerne, bemærkes det, at det følger
af den politiske aftale fra 9. december 2020, at private tilbud kun er omfattet af kommunens beslutning,
hvis de anmoder om det.
I relation til Rebild Kommunes ønske om at kunne etablere alternative dagtilbudsformer skal det
bemærkes, at velfærdsaftalekommunerne med lovforslaget ikke vil kunne fravige dagtilbudslovens
regler om etablering og drift af dagtilbud og reglerne om kommunens til skud og forældrenes
egenbetaling, idet forældrene i de to kommuner af retssikkerhedsmæssige årsager skal have sikkerhed
for, at forældrebetalingen for en plads i et dagtilbud ikke stiger som følge af den øgede kommunale
frihed.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.10. Folkeskoleområdet
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) ser positivt på mulighederne for at kunne
fravige reglerne om fag og emner, herunder muligheden for flere tematiserede og projektorienterede
forløb. BUPL bifalder også muligheden for, at forældrene på baggrund af en fagprofessionel vurdering
fra daginstitutionen kan træffe beslutning om udsat skolestart.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0016.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
BUPL forholder sig dog kritisk over for muligheden for at fravige reglerne om skolens ledelse og
henviser bl.a. til Ledelseskommissionens konklusioner om, at det er vigtigt, at f.eks. folkeskolens
medarbejdere ledes professionsfagligt.
BUPL efterspørger, at det fremgår klart, i hvilket omfang der kan ske fravigelse fra folkeskolelovens §
40, stk. 4, om forårs-SFO, herunder hvilke pædagogiske principper der i så fald skal gælde. BUPL
mener, at det bør fremgå tydeligere, hvilke mål der gælder for det fritidspædagogiske arbejde i SFO og
efterspørger særskilte mål herfor.
BUPL efterspørger også, at
formuleringen ”det undervisende personale” på lovforslagets
side 179
ændres til ”lærere,
pædagoger og øvrigt personale, idet de mener, at det ikke er sagligt at udelade en
central personalegruppe i skole og SFO fra lovforslagets bemærkninger.
BUPL bemærker, at det ikke i lovbemærkningerne fremgår, hvad konsekvenserne vil være, såfremt
kommunen vælger at fravige folkeskolelovens § 24 a om muligheden for at etablere fælles ledelse
mellem et dagtilbud og en folkeskole. Endelig anfører BUPL, at det bør fremgå, at kommunerne skal
give en begrundelse, såfremt de beslutter at give nogle frihedsgrader til nogle skoler, mens andre skoler
får mere vidtgående frihed.
Danmarks Idræts Forbund (DIF) Dansk Skoleidræt og DGI udtrykker bekymring for, at der med
lovforslaget lægges op til at kunne fravige folkeskolelovens § 15 om 45 minutters gennemsnitlig daglig
bevægelse, samt § 3, stk. 4, om mulighederne for at indgå åben skole samarbejde med det lokale idræts-
og foreningsliv. Foreningerne bemærker, at børn og unge som følge af covid-19-pandemien har fået
forringet deres fysiske og mentale sundhed, og at der er sket frafald i foreningsdeltagelsen, og at man på
denne baggrund ikke bør kunne nedprioritere bevægelse og åben skole, men tværtimod styrke det. De
foreslår derfor at tilføje bevægelse og åben skole til listen over bestemmelser, som kommunerne ikke
skal kunne fravige.
Danmarks Erhvervsskoler og -Gymnasier udtrykker bekymring for, om ungdomsuddannelserne kan
risikere at komme i klemme, hvis der fraviges for meget fra de eksisterende regler. Derudover gør
foreningen opmærksom på sammenhængen til
uddannelsesparathedsvurderingen under ”optagelse.dk”
og til IT-systemerne, og at elever fra forsøgskommunerne ikke skal stilles ringere i forhold til optagelse
pga. formalitetsfejl.
Esbjerg Kommune er positivt indstillet over for de muligheder, som lovforslaget giver. Kommunen
opfordrer dog til, at lovforslaget i højere grad giver muligheder for at eksperimentere med prøveformer
i alle de fag, der indgår i afgangseksamen. Der efterspørges også klarhed om, i hvilken udstrækning den
nuværende lovgivning på bekendtgørelsesniveau fortsat vil være gældende, såfremt børne- og
undervisningsministeren ikke fastsætter regler, der fraviger de gældende bekendtgørelser.
Holbæk Kommune er positivt indstillet over for de muligheder, som lovforslaget giver. Kommunen
bemærker, at det er vigtigt, at det er let og administrativt enkelt at indgå i frihedsforsøget. Holbæk
Kommune bemærker videre, at med deres tilgang, hvor de nye løsninger udvikles nedefra og med
involvering af elever og lærere, ved de ikke på nuværende tidspunkt, hvilke enkeltbestemmelser de skal
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2362152_0017.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
søge frihed fra. Derfor agter de at søge om frihed til at fravige alle de bestemmelser, der er opregnet i
lovforslagets § 9, stk. 4, for at sikre videst mulige rammer for innovationen på folkeskolerne.
Derudover tilslutter Holbæk Kommune sig Esbjerg Kommunes høringssvar i relation til muligheden
for at eksperimentere med prøveformer samt processen for indmelding af ønsker om yderligere
frihedsgrader.
Institut for Menneskerettigheder kritiserer, at lovforslaget giver mulighed for en fravigelse af
folkeskolelovens § 7 om obligatoriske emner (sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab),
da det er vigtigt, at børn og unge får en grundlæggende viden om køn, krop, seksualitet, sundhed og
rettigheder gennem undervisningen i folkeskolen.
3.10.1. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
I forbindelse med indgåelse af aftalen af 9. december 2020 om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet har
det været regeringens ambition, at der fra statens side blev sat så få centrale krav (hegnspæle) som
muligt med henblik på gennem tillid til de fagprofessionelle at give vide muligheder for at indrette sig i
overensstemmelse med lokale ønsker, prioriteringer og behov.
I relation til BUPL’s kommentarer skal det bemærkes, at der med
lovforslaget bl.a. lægges op til, at
kommunerne vil kunne fravige en lang række bestemmelser i folkeskoleloven herunder reglerne i
folkeskolelovens § 45 om, at der ved hver skole ansættes en leder, som har den administrative og
pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen. Det følger af lovforslagets systematik, at der vil skulle træffes beslutning om at
fravige bestemmelsen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at skolerne ikke
skal ledes af en skoleleder, betyder det, at ansvaret for den pågældende skole, herunder den
undervisning, der tilrettelægges på skolen, og de beføjelser, der efter folkeskolelovens regler tilkommer
skolelederen, i stedet vil påhvile kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse
kunne tilrettelægge en anden type ledelse af skolen, hvortil ansvaret for undervisningen på skolen kan
delegeres.
I forhold til spørgsmålet om, hvad konsekvenserne vil være ved at fravige folkeskolelovens § 24 a, som
BUPL rejser, skal ministeriet bemærke, at det vil indebære, at der ikke vil være hjemmel til at etablere en
sådan fælles ledelse mellem et dagtilbud og en lille skole eller afdeling af en skole. Dog vil samdrevne
institutioner, der allerede er etableret, ikke blive berørt af en eventuel beslutning om at fravige reglerne
om mulighed for at etablere fælles ledelse.
Tilsvarende vil en fravigelse af folkeskolelovens § 40, stk. 4, som BUPL også nævner, indebære, at der
ikke længere vil være krav om, at der skal fastsættes og offentliggøres en mål- og indholdsbeskrivelse
for skolefritidsordningerne, ligesom der ikke vil være krav om, at for børn, som benytter
skolefritidsordningen forud for skoleårets begyndelse, skal skolefritidsordningen, i perioden indtil
undervisningspligten indtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i
børnehaveklassen, eller temaerne i den pædagogiske læreplan.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
I forhold til bemærkningerne fra DEG om sammenhængen til uddannelsesparathedsvurderingen under
”optagelse.dk” og de dertil hørende IT-systemer,
bemærkes det, at det er hensigten, at der skal fortsat
skal foretages en markering i Optagelse.dk ift., om eleven anses for parat eller ikke-parat. Derudover vil
kommunernes eventuelle alternative processer skulle godkendes af børne- og undervisningsministeren
bl.a. med henblik på at sikre den optimale it-understøttelse.
I relation til BUPL’s bemærkninger om anvendelse af begrebet ’det undervisende personale’ i
lovforslagets bemærkninger er ministeriet enig i, at alle personalegrupper i skole og skolefritidsordning
(SFO), som er en del af forsøget, skal nævnes.
I
relation til BUPL’s kommentar om, at kommunerne bør
begrunde, hvis ikke alle skoler får samme
frihedsgrader, skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i deres beslutninger efter lovforslagets § 4 og
§ 5 vil være undergivet bl.a. den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod
magtfordrejning. Dette indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen vil skulle lægge saglige kriterier til
grund, såfremt det besluttes, at der skal træffes forskellige beslutninger for forskellige dagtilbud eller
folkeskoler.
Ministeriet bemærker, at langt størstedelen af høringsparterne giver udtryk for at kunne tilslutte sig
intentionerne med velfærdsaftalerne, herunder at det er afgørende for at sikre en høj kvalitet i
velfærden, at der er tillid til de fagprofessionelle og dermed også frihed til at tilrettelægge indsatserne
med udgangspunkt i de lokale ønsker og behov. Blandt andet Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk
Skoleidræt, DGI, Danmarks Erhvervsskoler og
–Gymnasier
og Institut for Menneskerettigheder er dog
bekymrede for, at bestemte tematikker vil blive nedprioriteret som følge af de foreslåede regler om at
kunne fravige kravene om f.eks. bevægelse, åben skole samarbejde, det pædagogiske arbejde i
skolefritidsordningerne og undervisning i køn og ligestilling.
I den forbindelse skal det bemærkes, at hensigten med velfærdsaftalerne bl.a. er at udvise tillid til de
fagprofessionelle og i den forbindelse at give dem frihed til at tilrettelægge undervisningen og
skoledagen, herunder skolefritidsordning, sådan som de vurderer bedst vil imødekomme elevernes
behov og forskellige forudsætninger. Det bemærkes i den forbindelse, at det i lovforslaget fremgår, at
undervisningen vil skulle stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, således at der fortsat
er en samlet men dog mere overordnet ramme for undervisningen.
Holbæk og Esbjerg Kommuner opfordrer til at give yderligere frihed i forhold til prøveaflæggelsen i
forbindelse med 9. klasses afgangseksamen, f.eks. med alternative prøveformer. Ministeriet bemærker i
den sammenhæng, at der med lovforslaget allerede er lagt op til, at der for så vidt angår de fag i 9.
prøver, som kommunerne vil kunne søge Børne- og Undervisningsministeren om godkendelse til at
fravige på en nærmere anført måde, tillige er lagt op til, at der kan godkendes alternative prøveformer
for disse prøver.
Ministeriet vurderer, at det vil være fagligt uhensigtsmæssigt, hvis der tillige åbnes for muligheden for at
tilrettelægge alternative prøveformer i de øvrige fag, der indgår i 9. klasses afgangseksamen. Det
bemærkes i den forbindelse, at en ændring af prøveformerne i de øvrige fag, som indgår i
afgangseksamen, alt andet lige vil vanskeliggøre en vurdering af, om det faglige niveau i elevernes 9.
 L 199 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2021
klasse afgangseksamen svarer til det faglige niveau for elever i andre kommuner. Ministeriet vurderer på
denne baggrund, at en imødekommelse af ønsket fra kommunerne potentielt vil kunne stille eleverne i
de omfattede kommuner i en anderledes position end elever fra andre kommuner.
I forhold til Holbæk Kommunes bemærkning om, at de agter at søge om frihed til at fravige alle de
bestemmelser, der fremgår af lovforslagets § 9, stk. 4, bemærkes det, at det som nævnt er hensigten
med velfærdsaftalerne bl.a. at udvise tillid til de fagprofessionelle og i den forbindelse at give dem frihed
til at tilrettelægge undervisningen og skoledagen, herunder skolefritidsordning, sådan som de vurderer
bedst vil imødekomme elevernes behov og forskellige forudsætninger.
I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
kommunalbestyrelsen med lovforslaget ikke vil få yderligere beføjelser, end de har i dag. Det betyder
bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fastsætte lokale regler eller lignende, som også i dag kræver
en særskilt lovhjemmel, herunder kvoter for optagelse, nye pligter og sanktioner m.v. Såfremt
kommunen beslutter at fravige samtlige mulige bestemmelser, vil det således indebære, at
kommunalbestyrelsen i en række situationer vil være afskåret fra at sætte noget andet i stedet, jf. også
ministeriets bemærkninger til BUPL’s spørgsmål om konsekvenserne ved at fravige folkeskolelovens §
24 a og afsnit 3.2.2 i høringsnotatet.
Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen fortsat vil have det generelle ansvar for kommunens
folkeskoler uanset, at kommunalbestyrelsen måtte vælge at træffe beslutning om at fravige samtlige
mulige regler. Retsvirkningen ved at træffe beslutning om at fravige alle de regler, som lovforslaget
giver mulighed for, vil blive tydeliggjort i lovforslaget.
Det er præciseret i lovforslaget, hvad konsekvensen vil være, såfremt kommunerne fraviger folkeskolelovens § 24 a.
Begrebet
”det undervisende personale”
er ændret
til ”lærere, pædagoger og øvrigt personale”, så det tydeligt fremgår, at hele
skolens personale er en del af forsøget.
Det er tydeliggjort i lovforslaget, hvad konsekvenserne ved at træffe beslutning om at fravige samtlige mulige bestemmelser
vil være.