Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2542
Doknr.
412532
Dato
21-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 13. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”I
høringsnotatet fremgår det af Social- og Ældreministeriets bemærkninger til
punkt 3.3.7. Klageadgang med velfærdsaftalerne på ældreområdet, at
”Ankeinstansen vil dermed ikke have samme mulighed for at kunne fastlægge
fortolkningsbidrag og vil ikke kunne efterprøve, hvilke ydelser
målgruppen har krav på. Den retlige prøvelse vil derved formentlig være
begrænset, og det vil som følge deraf være vanskeligt at ændre en kommunal
afgørelse”. Vil ministeren på den baggrund vurdere borgernes reelle mulighed
for at anke en afgørelse og uddybe, hvad der menes med, at den retlige
prøvelse vil være begrænset, f.eks. i hvor høj grad vil den retlige prøvelse være
begrænset?”
Svar:
Med velfærdsaftalerne har det været afgørende for aftalepartierne at give mest
mulig frihed lokalt for at sikre handlerum til at gentænke ældreområdet, være
innovative og finde gode løsninger tæt på borgeren. Hensigten er, at
kommunerne udnytter friheden til at styrke kvaliteten og fleksibiliteten i
velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres pårørende.
Borgerne skal have en afgørelse om hjælp, der skal være skriftlig, og som skal
kunne påklages. Hvis borgeren er utilfreds med sin afgørelse om hjælp, skal
klagen indgives til kommunalbestyrelsen, som skal genvurdere sagen. Vælger
kommunalbestyrelsen at fastholde sin afgørelse, skal kommunalbestyrelsen
sende klagen videre til Ankestyrelsen. Klagemuligheden er fastholdt for at sikre
borgernes retssikkerhed, og særligt de borgere, der får afslag om hjælp.
Kommunerne fritages desuden ikke fra bestemmelserne i retssikkerhedsloven
og bestemmelser fastsat i medfør af retssikkerhedsloven.
Det er ikke muligt at sikre samme sagsbehandling i Ankestyrelsen, da
kommunerne får et friere skøn. Ankestyrelsen har derfor heller ikke samme
mulighed for at kunne fastlægge fortolkningsbidrag og vil ikke kunne
efterprøve, hvilke ydelser målgruppen har krav på. Sagsbehandlingen i
Ankestyrelsen må derfor forventes at blive en anden som følge af lovforslaget.
Den retlige prøvelse vil formentlig være begrænset, og det vil være vanskeligt
at ændre en kommunal afgørelse.
Det er afgørende, at vi får afprøvet nye måder at forvalte ældreplejen på, så vi
kan sikre de ældre mere nærhed og bedre omsorg og pleje.
1