Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 198
Offentligt
2378052_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3427
Doknr.
413545
Dato
20-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 til L 198 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 16:
”Det fremgår af lovforslaget, at der som led i evalueringsindsatsen
gennemføres en delevaluering undervejs i forsøgsperioden, således at
kommunerne har mulighed for at anvende den løbende evaluering og
vidensopsamling til undervejs at justere deres indsatser. Vil ministeren
orientere udvalget om delevalueringen undervejs i forsøgsperioden, og hvilke
væsentlige
justeringer i indsatsen dette giver anledning til?”
Svar:
Det følger af de politiske aftaler fra december 2020 om velfærdsaftaler på hhv.
dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, at aftalekredsene én gang årligt i
forsøgsperioden skal mødes med de involverede kommuner og drøfte status
på arbejdet med velfærdsaftalerne. Der laves en delevaluering undervejs i
forsøgsperioden, som oversendes til Folketinget.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1