L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 198 Bilag 1
Offentligt

Social-og ældreministeriet

Holmens kanal 22

1060 København K

København, den 26. februar 2021

Vedr.: Høringssvar om udkast til lov om velfærdsaftaler

Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar om udkast til lov om vel-

færdsaftaler.

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet

har indgået en aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet. Ifølge aftalen skal borgerne bl.a. opleve

bedre omsorg og pleje ved, at fagligt kompetente medarbejdere får mere frie rammer til at udfolde

deres faglige kompetencer i praksis.

Alzheimerforeningen er enig med aftaleparterne om, at der er brug bedre omsorg og pleje og især

mere faglighed. Det kan derfor undre, at hverken bedre omsorg, pleje eller faglighed omtales i

lovudkastets formålsparagraffer eller i bemærkningerne til disse. Alzheimerforeningen skal derfor

foreslå

•

at bedre behandling, omsorg og pleje til den enkelte borger samt bedre

faglige kompetencer blandt alle medarbejdere og ledere skrives ind i selve

lovens formålsparagraf.

Det fremgår endvidere af både den politiske aftale og af lovforslagets formål, at borgerne skal op-

leve, at kvaliteten af velfærden løftes. Alzheimerforeningen skal i den forbindelse understrege, at

den korteste vej til bedre kvalitet i behandling, pleje og omsorg for demenspatienter - uanset de-

res alder - er øget demensfaglighed i hverdagen helt derinde, hvor medarbejderne møder den en-

kelte demenspatient og dennes familie.

Faglighed på demensområdet handler bl.a. om forståelse for, hvordan en demenssygdom påvirker

den enkelte og dennes familie, herunder praktisk viden om hvordan demenssygdommen vanske-

liggør den daglige behandling, pleje og omsorg. Faglighed handler således især om, hvordan den

konkrete behandling, pleje og omsorg skal tilrettelægges således, at der tages hensyn til demens-

patientens mentale funktionsnedsættelse.

Eksempelvis handler det om forståelsen for vigtigheden af at føre omhyggelig dokumentation bl.a.

for væskeindtag og vægt hos personer, der har vanskeligt ved selv at spise og drikke. Dehydrering

og urinvejsinfektion er således ifølge Sundhedsstyrelsen hyppigt forekommende og ofte årsagen

til de mange forebyggelige indlæggelser af demenspatienter fra plejehjem, ligesom sundhedstru-

ende underernæring desværre hører til de almindeligt forekomne problemstillinger hos demens-

patienter, der bor på plejehjem. Det er derfor ikke nok at ”overlade” ansvaret for at få tilstrække-

ligt med væske og føde til demenspatienten selv, men om på en systematisk måde at dokumen-

tere hvor stort føde- og væskeindtag, der har været, således at medarbejderne fx ved vagtskifte,

kan orientere sig om behov for yderligere tiltag for at sikre nødvendigt indtag af væske og føde.

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Det er derfor bekymrende, hvis lovforslagets konkrete udmøntning i de tre kommuner, der er ind-

gået aftale om ældreområdet på, betyder, at der slægges på den faglighed, der bygger på omhyg-

gelig og nøjagtig dokumentation af behandlingens, plejens eller omsorgens omfang, indhold og

kvalitet. Dette er især vigtigt i forbindelse med overdragelse af ansvaret for behandling, pleje og

omsorg for den enkelte demenspatient – der fx pga. nedsat funktionsevne ikke selv kan videregive

vigtig information - til andre medarbejdere fx i forbindelse med vagtskifte.

At dette ikke er ”grebet ud af den blå luft” vidner Viborgs borgmesters udtalelse til Berlingske Ti-

dende den 30. november 2020, hvori han i forbindelse med velfærdsaftalerne er citeret for bl.a. at

spørge:

”Hvorfor er det vigtigt at registrere BMI (body mass index, red.) for en dement borger, eller

hvad han eller hun får at spise?”

Alzheimerforeningen skal derfor foreslå

•

at det i §§ 10 og 14 præciseres, at bestemmelserne ikke omfatter den lov-

pligtige og nødvendige journalføring af behandling, pleje og omsorg til

den enkelte borger.

Har ministeriet spørgsmål eller kommentarer til ovenstående står vi naturligvis til rådighed her-

for.

Med venlig hilsen

Nis Peter Nissen

Direktør

Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside:

www.alzheimer.dk

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

3. marts 2021

Høringssvar over forslag til lov om velfærdsaftaler (SÆM sagsnr.

2020-10563)

Social- og Ældreministeriet har den 15. februar 2021 bedt om

Ankestyrelsens bemærkninger til udkast til lov om velfærdsaftaler.

For så vidt angår daginstitutionsområdet bemærker Ankestyrelsen, at der i

lovforslagets § 7, stk. 2, også bør henvises til dagtilbudslovens § 78a, da

der i forslagets § 7, stk. 2, er henvist til, at dagtilbudslovens § 81, stk. 1,

1. pkt., ikke kan fraviges, og da § 81, stk. 1, 1. pkt., indeholder en

henvisning til reglerne i § 78a.

For så vidt angår ældreområdet har Ankestyrelsen noteret sig

formuleringen af klagebestemmelsen i § 15 i lovudkastet, hvoraf det

fremgår, at både afgørelser efter § 11, stk. 1, og afgørelser truffet efter

regler udstedt af kommunen i medfør af § 11, stk. 2, vil kunne påklages til

Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har endvidere noteret sig, at det fremgår af de specielle

bemærkninger til den foreslåede § 15, at udformningen af bestemmelsen

skal sikre, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages, uanset at

kommunalbestyrelsen endnu ikke måtte have udstedt nærmere regler efter

den foreslåede § 11, stk. 2. Det fremgår også, at det ikke vil være muligt

at sikre samme sagsbehandling i ankeinstansen som i dag, da

kommunerne sættes fri fra at levere konkrete ydelser efter servicelovens

nuværende bestemmelser og krav om eksempelvis kvalitetsstandarderne,

og at det dermed vil være vanskeligere for Ankestyrelsen at ændre

afgørelser, hvorfor det i praksis må forventes, at Ankestyrelsen vil benytte

sig af muligheden for at hjemvise i stedet.

J.nr. 21-7403

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Ankestyrelsen har forstået den foreslåede § 11, stk. 1 og 2, sådan, at hvis

en kommune (endnu) ikke har fået fastsat regler i overensstemmelse med

§ 11, stk. 2, vil kommunen alene være bundet af kriteriet i § 11, stk. 1,

om, at kommunen skal tilbyde borgeren den hjælp, borgeren har behov

for.

Det er Ankestyrelsens umiddelbare vurdering, at det i disse situationer vil

føre til, at kommunens afgørelse oftest vil skulle stadfæstes

–

og ikke

hjemvises

–,

fordi Ankestyrelsen som altovervejende udgangspunkt ikke vil

kunne tilsidesætte en kommunes vurdering af, at borgeren har fået den

hjælp, borgeren har behov for. Det vurderes således, at der umiddelbart vil

blive tale om en anderledes

–

og indskrænket

–

prøvelse af kommunernes

afgørelser i forhold til, hvad der gælder i dag, og at prøvelsens intensitet i

øvrigt i praksis vil afhænge af klarheden af de regler, som der i de enkelte

kommuner udstedes i henhold til § 11, stk. 2.

I de specielle bemærkninger til § 11 fremgår det dog, at ”det

vil være en

betingelse for at kunne fravige ovenstående bestemmelser, at der

fastsættes nye regler, jf. den foreslåede § 11, stk. 2, i medfør af hvilke

kommunen vil kunne træffe afgørelse.” Ankestyrelsen vil opfordre til, at det

tydeliggøres, hvori betingelsen består. Ankestyrelsen henviser til, at det

–

som ovenfor nævnt

–

fremgår af de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 15, at klagebestemmelsens udformning skal sikre, at

kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages, selv om en kommune

endnu ikke måtte fastsat regler efter den foreslåede § 11, stk. 2.

Ankestyrelsen vil også opfordre til, at det tydeliggøres, hvad de lokalt

fastsatte regler kan gå ud på. I pkt. 3.5.2. i de almindelige bemærkninger

fremgår det fx, at

”det

er vigtigt, at kommunerne ikke blot erstatter

fravegne regler med nye lokale regler, så ældreplejen ikke opnår den

ønskede frihed. Der er dog behov for at fastsætte regler om hjælpens art

og udførelse af hensyn til borgerens retssikkerhed, jf. forslagets § 11, stk.

2”.

I de specielle bemærkninger til

§ 15 fremgår det bl.a., at det ikke vil

være muligt at sikre samme sagsbehandling i ankeinstansen som i dag,

”da kommunerne sættes fri fra at levere konkrete ydelser efter

servicelovens nuværende bestemmelser og krav om eksempelvis

kvalitetsstandarderne”.

Ankestyrelsen bemærker, at hvis der lokalt

fastsættes regler, vil Ankestyrelsen kunne prøve, om kommunen

overholder de lokalt fastsatte regler.

Ankestyrelsen bemærker hertil, at de friere rammer for kommunerne

bl.a. også vil indebære, at Ankestyrelsen ikke vil have samme

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

muligheder som i dag for at fastlægge og udmelde fortolkningsbidrag til

anvendelsen af reglerne f.eks. ved offentliggørelse af principmeddelelser.

Ankestyrelsen bemærker derudover, at det fremgår af beskrivelsen i både

de almindelige bemærkninger og i de specielle bemærkninger til § 15, at

der kan klages over en afgørelse (realiteten) og over den måde, hvorpå en

sag er behandlet (formaliteten). Styrelsen skal i den forbindelse foreslå, at

det, for så vidt angår prøvelse af realiteten, præciseres, at Ankestyrelsen

foretager en retlig prøvelse og derfor prøver, om grundlaget for den

skønsmæssige vurdering er korrekt, fx om kommunen har respekteret de

almindelige forvaltningsretlige principper for lovlig forvaltning, og om der

er sket fejl i sagsbehandlingen, men ikke prøver selve skønnet.

Ankestyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at det fremgår af pkt.

3.5.1.9. i de almindelige bemærkninger, at der kan klages over

formaliteten i forbindelse med en afgørelse, selv om realiteten ikke

påklages. Ankestyrelsen vil opfordre til, at dette afsnit præciseres i

overensstemmelse med det, der fremgår af de specielle bemærkninger til §

15, hvor det fremgår, at når der er truffet en afgørelse om realiteten i

sagen, kan der klages over manglende eller mangelfuld sagsbehandling i

forbindelse med afgørelsen.

Styrelsen tager forbehold for lovforslagets ressourcemæssige betydning for

styrelsens tilsyn. Fravær af klageadgang og det friere skøn for

kommunerne vil have betydning for, hvornår der kan være anledning til

at rejse en tilsynssag.

Derudover vil vi gøre opmærksom på, at det ikke fremgår af forslaget, at

der er taget stilling til betydningen for adgangen til mellemkommunal

refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c.

Ankestyrelsen bemærker også, at styrelsens prøvelse af de afgørelser, som

kommunerne træffer efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 11,

stk. 2, vil kunne indebære en betydelig opgave for Ankestyrelsen. Det

gælder både i forhold til at fortolke reglernes indhold og ressourcemæssigt,

da Ankestyrelsen har forstået det sådan, at reglerne kan variere inden for

den enkelte kommune og fra kommune til kommune.

Ankestyrelsen finder endvidere, at beskrivelsen af gældende ret om

hjemmehjælp er mangelfuld, idet det bl.a. ikke fremgår, at mulighederne

for madordning og praktisk hjælp til madlavning er sideordnede, og at

kommunen i de enkelte sager konkret skal tage stilling til borgerens behov.

Der henvises til Ankestyrelsens praksis i principmeddelelser 3-19 og 11-19.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Ankestyrelsen har noteret sig, at det fremgår, at der i og efter

forsøgsperiodens ophør vil blive gennemført en evaluering af erfaringerne

med velfærdsaftaler. Ankestyrelsen indgår gerne i denne evaluering.

Venlig hilsen

Pernille Fejfer

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Maria Schultz

Social- og Ældreministeriet

Dato:

Deres ref.:

Vor ref.:

Sagsbehandler:

03-03-2021

ORG-2020-01215

Christina Elling Skarving

Høringssvar til lovforslag til lov om velfærdsaftaler

BUPL takker for muligheden for at afgive høringssvar. De syv frihedsforsøg er en vigtig mu-

lighed for at nytænke måden hvorpå vi fagligt leder, driver og udvikler vores velfærdsinstituti-

oner efter mange år med styring præget af new public management-tankegang.

Derfor er det også positivt at lovforslaget så tydeligt fastslår lovens intentioner om, at sikre

større tillid og nærhed samt mindske unødvendigt bureaukrati og styring ved at give medar-

bejdere og ledere øget frihed og handlerum til at udvikle kvaliteten i velfærden til gavn for

borgerne.

BUPL har en række konkrete bemærkninger til de dele af lovforslaget, der vedrører hhv. dag-

tilbudsområdet og skoleområdet. Afslutningsvist har vi samlet vores tværgående kommenta-

rer, som er gældende for begge områder.

Bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører dagtilbudsområdet

1. Manglende reference til den pædagogiske læreplans børnesyn og brede lærings-

forståelse § 8, stk. 8 som fortsat afsæt for det pædagogiske arbejde

Af den politiske aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet af 9. december 2020 fremgår

det at:

”I evalueringen

[af frihedsforsøgene, red.]

vil der bl.a. skulle ses på, om kommunerne har fra-

veget reglerne om den pædagogiske læreplan og i givet fald,

hvordan der alternativt er ar-

bejdet med det pædagogiske grundlag og det brede børnesyn, der er bred konsensus

om på dagtilbudsområdet.”

BUPL antager at passussen fremhævet med fed betyder, at aftalepartierne er enige om, at

det fortsat er læreplanens pædagogiske grundlag og brede læringsforståelse jf. dagtilbudslo-

vens § 8 stk. 8, der skal være gældende, selvom dagtilbuddene i øvrigt frisættes fra form- og

indholdskrav i dagtilbudslovens § 8 om den pædagogiske læreplan.

Derfor undrer det BUPL at passussen fremhævet med fed ikke kan genfindes i lovforslaget. I

BUPL’s optik er det afgørende at fastholde det pædagogiske grundlag og den brede lærings-

forståelse som afsættet for det pædagogiske arbejde. Ikke mindst set i lyset af, at det er en

vigtig forudsætning for at dagtilbuddene kan indfri dagtilbudslovens formålsparagraf § 7, som

lovforslaget ikke giver frihed fra. BUPL vil derfor kraftigt anbefale, at det kommer til at fremgå

BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

SUNDKROGSKAJ 20 2100 KØBENHAVN Ø

TELEFON 35 46 50 00 CVR 26350514 E-MAIL: [email protected] www.bupl.dk

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

tydeligt af loven, at det fortsat er det pædagogiske grundlag og den brede læringsforståelse

jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 8, der er gældende.

2. Bestemmelser om ansvarsfordeling mellem ledelse og bestyrelse bør fasthol-

des

BUPL finder det bekymrende at

dagtilbudslovens § 6 om lederens kompetence ift. den pæ-

dagogiske og administrative ledelse ikke er omfattet af de regler, der er undtaget fra friheds-

forsøgene. På daginstitutionsområdet er faglig ledelse af det pædagogiske arbejde en kom-

pleks og vigtig opgave, der har direkte indflydelse på den kvalitet, børn og forældre oplever.

Det indebærer bl.a. ledelse af både medarbejdere, af det tværprofessionelle samarbejde og

af samarbejdet med forældrene, og at man som leder er i stand til at indfri de politiske for-

ventninger, der stilles til daginstitutionerne. Det kræver faglig ledelse tæt på praksis i samspil

med det pædagogiske personale.

Behovet for faglig ledelse tæt på praksis må forventes i særlig grad at gøre sig gældende i

en periode, hvor der gøres forsøg med tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde uden

for de vante rammer. Corona-krisen har endvidere understreget behovet for en effektiv og

stærk faglig ledelse, der formår at skabe retning og tryghed for både medarbejdere, børn og

forældre. Dertil kommer at den administrative ledelse også indebærer det budgetmæssige

ansvar for institutionens daglige drift – Et ansvar, som BUPL vil være dybt betænkelig ved

bliver uddelegeret uden at man sikrer, at de nødvendige kompetencer følger med.

BUPL ser derfor ingen saglige grunde til at eksperimentere med dagtilbudslovens bestem-

melse om, at ansvaret for dagligt pædagogisk arbejde og drift utvetydigt er henlagt til lede-

ren. BUPL vil derfor kraftigt anbefale at dagtilbudslovens §6 omfattes af de regler, der ikke

gives frihed fra.

3. Regler for puljekriterier i forbindelse med statslige puljemidler bør tydeliggøres

Det fremgår ikke af lovforslaget i hvilket omfang der gives – eller ikke gives – frihed fra krite-

rier i forbindelse med tildeling af statslige puljemidler. Herunder midler til sociale normeringer

eller minimumsnormeringer i daginstitutionerne. I forbindelse med indgåelsen af den politiske

aftale om velfærdsaftalerne blev det imidlertid fra politisk side tydeligt tilkendegivet, at fri-

hedsforsøgene ikke indebærer frisættelse fra puljekriterier, herunder ift. indfasning af mini-

mumsnormeringer. Dette bør fremgå tydeligt af lovforslaget.

Bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører folkeskole og SFO

BUPL vil indledningsvist bemærke tilfredshed med at lovgivningens krav i forhold til friplads

og søskendetilskud i SFO fortsat skal efterleves. Ligeledes at der stilles krav om, at undervis-

ningen på de omfattede skoler fortsat skal være vederlagsfri. Det er endvidere særdeles po-

sitivt at forsøgskommunerne kan genindføre muligheden for at forældrene på baggrund af en

fagprofessionel vurdering fra daginstitutionen kan træffe beslutning om udsat skolestart.

BUPL så gerne at dette blev indført i alle kommuner.

1. Frihed i forhold til fag og emner – mulighed for en anderledes skole for børnene

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne, at forsøgene vil give vide muligheder for at

de enkelte

fag og emner kan indgå i tværfaglige undervisningsforløb, projektorienteret undervisning m.v.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Det imødeser BUPL med stor forventning bliver omsat i forsøgene. Der er brug for at gøre op

med de mange skift og klassiske 45 minutters undervisning og i stedet have flere tematise-

rede og projektorienterede forløb, for at understøtte børn og unges motivation. BUPL håber

at frihedsgraderne vil blive omsat med visionen om en varieret skoledag, hvor der er fokus

på en legende tilgang.

2. Ledelse er afgørende for forsøget

Det fremgår af forslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne fravige reglerne om, at der ved

hver skole ansættes en skoleleder og vil kunne tilrettelægge skolens ledelse på nye måder.

BUPL mener imidlertid, at ledelse er en afgørende faktor i forsøgene. BUPL vil derfor anbe-

fale, at frihedsgraderne genovervejes – og at der som minimum fastlægges et krav om faglig

ledelse.

Ledelseskommissionen satte tilbage i 2018 fokus på nødvendigheden af faglig ledelse i den

offentlige sektor. Konklusionen var, at det er vigtigt, at fx folkeskolens medarbejdere - både

pædagoger og lærere - ledes professionsfagligt. Det vil være i tråd med Ledelseskommissio-

nens anbefalinger, hvis skolen bliver ledet at en leder med en professionsfaglig uddannelse

svarende til medarbejdernes. For at kunne få det optimale ud af de professionsfaglige med-

arbejdere, må skolen nøje overveje sammensætningen af skolens samlede ledelse.

3. Forårs-SFO inden skolestart

Der fremgår intet i lovforslagets bemærkninger om forårs-SFO. (betegnelsen for at de fleste

kommuner overflytter børn fra børnehave til en fuldtids-SFO fx pr. 1. maj forud for, at bør-

nene starter i børnehaveklassen i august).

BUPL forventer, at perioden i foråret, hvor mange børn overflyttes fra daginstitution til SFO

inden skolestart er omfattet af forsøgene. Det er afgørende hvis forsøgene skal kunne ar-

bejde med kvaliteten i overgangen mellem daginstitution og skole.

Det foreslås, at kommunerne kan fravige § 40 stk. 4. Det er ikke uddybet i bemærkningerne,

men af denne paragraf i folkeskoleloven fremgår det, at skolefritidsordningen i forhold til børn

inden børnehaveklassens begyndelse skal arbejde enten med de kompetenceområder, der

arbejdes med i børnehaveklassen eller med temaerne i den pædagogiske læreplan jf. § 8 i

dagtilbudsloven.

BUPL vil foreslå, at det eksplicit fremgår af lovens bemærkninger, at det er det pædagogiske

grundlags børnesyn og brede læringsforståelse, der skal være gældende selvom SFO inden

skolestart frisættes fra kravene i § 40 stk 4.

4. Der bør fortsat være mål for det fritidspædagogiske arbejde i SFO

SFO’en er en afgørende del af de mindste børns dag i skolen. Det er derfor uforståeligt, at

den er helt usynlig i lovforslaget. Det fremgår fx uden uddybende kommentarer, at de nuvæ-

rende bekendtgørelseskrav om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefri-

tidsordninger vil kunne fraviges.

BUPL mener, at det bør præciseres, at det fortsat er hensigten, at der skal være særskilte

mål og målsætninger for arbejdet i skolefritidsordningen, ligesom der fortsat skal være fokus

på

en fritidspædagogisk tilgang og på børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at

sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Det

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

forhindrer ikke, at der i øvrigt kan arbejdes med samspil mellem temaerne eller projekt-

forløb på tværs af undervisning og SFO.

5. Pædagoger på tværs af undervisning og SFO

Allerede i dag arbejder pædagogerne i høj grad på tværs af undervisning og SFO. Men i lov-

forslaget glemmes pædagogerne og det pædagogiske personales opgaver i SFO, når der

udelukkende henvises til

’det undervisende personale’.

Det gælder fx i sætningen side 179:

Hensigten med forsøget er bl.a. at afprøve, hvordan op-

gaveløsning kan tilrettelægges og opleves lokalt af skoleledere, det undervisende personale,

elever, forældre og skolebestyrelsen.

BUPL vil konkret foreslå at sætningen i stedet lyder:

Hensigten med forsøget er bl.a. at af-

prøve, hvordan opgaveløsning kan tilrettelægges og opleves lokalt

af skoleledere, lærere,

pædagoger og øvrigt personale,

elever, forældre og skolebestyrelsen.

Det er vigtigt for pædagoger, der både arbejder i undervisning og med fritidspædagogik i

SFO, at de fremgår tydeligt i formuleringerne om hensigten med forsøgene. Det er endvidere

ikke sagligt at udelade en central personalegruppe i skole og SFO fra lovens bemærkninger.

Tværgående bemærkninger for både dagtilbudsområdet og skoleområdet

1. Undtagelser fra mulige yderligere frihedsgrader fra gældende lovgivning

BUPL bakker op om, at lovforslaget åbner for at der kan gives yderligere frihed fra gældende

lovgivning såfremt kommunerne ønsker det. Der kan være spændende muligheder i fx at se

på Servicelovens bestemmelser ift. tidlig indsats og rammerne for det tværprofessionelle

samarbejde. BUPL noterer samtidig at det forudsætter politisk opbakning hertil fra aftaleparti-

erne.

Det skal dog bemærkes at særlige forhold bør gøre sig gældende for arbejdsmiljølovgivnin-

gen, byggeloven og bygningsreglementet. Det er afgørende at frihedsforsøgene ikke får ar-

bejdsmiljømæssige konsekvenser. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er forudsætning for

pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Samtidig bør visse grundlæggende rettigheder omkring

børnenes fysiske rammer i både dagtilbud, skole og SFO være sikret under frihedsforsø-

gene.

På samme vis er det afgørende, at det præciseres, at den kommunale styrelseslovs konte-

ringsregler, herunder også ændringer i forsøgsperioden, heller ikke kan fraviges fsva. bl.a.

kontering af udgifter på hhv. undervisnings- og SFO-del. BUPL så gerne at det blev indskær-

pet, at der bør være særlig opmærksomhed på en korrekt kontering af pædagogernes res-

sourceforbrug i henholdsvis skole og SFO i forsøgsperioden. Det er af betydning, når forsø-

gene skal evalueres. Frihedsgraderne vil kunne betyde store forskelle fra skole til skole –

derfor er det vigtigt at det bliver tydeligt hvilke personaleressourcer, der er forbrugt i SFO –

og hvilke i skolen.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

BUPL vil i forlængelse af ovenstående foreslå, at det i afsnit 2 om lovforslagets baggrund til-

føjes, at arbejdsmiljølovgivning, byggeloven, bygningsreglementet og den kommunale styrel-

seslovs konteringsregler ikke er blandt de regler, der kan gives yderligere frihed fra (marke-

ring med fed):

”Der vil således i perioden for velfærdsaftalerne kunne være behov for at etablere yderligere

hjemler for at give kommunerne yderligere frihed fra gældende lovgivning, hvis der politisk er

opbakning til sådanne konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader, og disse ikke kan imø-

dekommes inden for gældende lovgivning, herunder forsøgsbestemmelser.

Eventuel yderli-

gere frihed fra gældende lovgivning omfatter ikke arbejdsmiljølovgivning, byggeloven

og bygningsreglementet. Ligeledes kan den kommunale styrelseslov, herunder regler

for opdeling af lønudgifter mellem SFO og undervisning, heller ikke fraviges”

2. Manglende tydelighed omkring lovforslagets konsekvenser for § 24a om sam-

drevne institutioner i folkeskoleloven

Jf. folkeskolelovens § 24a kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra bestyrelserne i hhv.

dagtilbud og skole beslutte, at et dagtilbud og skole skal have fælles bestyrelse og ledelse.

BUPL gør opmærksom på at lovforslaget ikke forholder sig til hvilke konsekvenser loven vil

få for daginstitutioner og skoler, der er del af en samdreven institution med en skole og dag-

institution samt evt. fritidstilbud.

Essensen bag §24a er at folkeskole og daginstitution, bortset fra ledelse og bestyrelse, fuldt

ud drives efter bestemmelserne i hhv. Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Daginstitutionen i

samdrift arbejder f.eks. fuldt ud med dagtilbudslovens bestemmelser om pædagogisk lære-

plan.

I § 24a er bl.a. indsat ”beskyttelsesregler” for de respektive forældrevalgte fra daginstitutio-

nen og skolen under samdrift. Bestemmelser, der sikrer at høring og beslutninger - f.eks. om

den pædagogiske læreplan - alene træffes af de forældrevalgte fra daginstitutionen. Det vil

ikke være sagligt at frisætte institutionerne fra disse beskyttende regler.

Folkeskolelovens §24a udgør i forvejen en undtagelse fra hovedreglerne om ledelse og be-

styrelser i hhv. folkeskoleloven og dagtilbudsloven. BUPL gør opmærksom på, at evt. sepa-

rate frihedsforsøg for bestyrelsesbestemmelser i dagtilbudsloven ikke umiddelbart kan over-

føres til §24a, på grund af den fælles bestyrelse.

BUPL foreslår at ovennævnte forhold tydeliggøres i loven.

Lovforslaget mangler muligheden for at sikre øget overførselsadgang mellem

årene uden sanktioner

Det fremgår af den politiske principaftale om velfærdsaftaler mellem regeringen og borgme-

strene, at der så vidt muligt skal arbejdes med flerårige budgetter i de kommunale velfærds-

aftaler med de omfattede skoler og daginstitutioner.

Dette forudsætter blandt andet en udvidet overførselsadgang. Men for kommunerne kan en

udvidet overførselsovergang for forsøgsinstitutionerne enten betyde sanktioner som følge af

budgetloven eller at kommunen er nødt til at reducere budgettet i et enkelt år på andre vel-

færdsområder.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

BUPL mener, at hensigten om at forsøgene så vidt muligt skal arbejde med flerårige budget-

ter bør følges ad med en dispensation fra budgetlovens serviceramme for forsøgskommu-

nerne, så merforbrug i forsøgsinstitutionerne i et enkelt forsøgs-år ikke risikerer at betyde, at

kommunen pådrager sig en regnskabssanktion fra staten.

4. Kommunernes mulighed for at gøre forskel i frihedsgrader mellem skoler eller dag-

institutioner i samme kommune

Det fremgår, at kommunerne med forsøgene får ret til at gøre forskel på skoler og dagtilbud i

fht hvilke af lovens regler, der kan fraviges på den enkelte skole/institution. Fx i følgende

tekststykke på side 180:

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen f.eks. vil kunne be-

stemme, at nogle folkeskoler i kommunen vil være omfattet af alle folkeskolelovens regler og

regler fastsat i medfør heraf, mens andre folkeskoler helt eller delvist vil kunne fravige reg-

lerne.

BUPL mener, at dette bør følges af et krav om begrundelse fra kommunen, hvis nogle skoler

(eller daginstitutioner) får frihed til at fravige en bestemmelse, mens andre ikke gør.

5. Lovforslagets forhold til aftaler mellem arbejdsmarkedets parter bør tydeliggøres

Lovforslaget kan ikke i sig selv ophæve eller justere på indgåede overenskomster og lokalaf-

taler mellem arbejdsmarkedets parter. Det bør derfor fremgå tydeligt af loven, at eksiste-

rende overenskomster og lokalaftaler skal respekteres uden undtagelse i den lokale tilrette-

læggelse af frihedsforsøgene. Eventuelle fravigelser vil skulle aftales mellem parterne.

Med venlig hilsen

BUPL og Lederforeningen i BUPL

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

(Sendt pr. mail til Maria Schultz via [email protected])

2. marts 2021

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende udkast til

til lov om velfærdsaftaler

Børne

–

og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail fra Social- og Ældreministeriet af

den 15. februar 2021 modtaget udkast til ovenstående lov om velfærdsaftaler med

høringsfrist den 3. marts 2021.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF har behandlet udkastet til lov om velfærdsaftaler, for så vidt angår dagtilbuds- og

skoleområdet og har følgende bemærkninger til lovudkastet:

Det følger af lovforslagets bemærkninger, at formålet med lovforslaget er at etablere

hjemmel til, at syv udvalgte kommuner

på baggrund af velfærdsaftaler mellem regeringen

og den enkelte kommune i en nærmere angivet periode, kan fravige lovgivning inden for

dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet. Dette med

henblik på at

kommunen, tilbud, ledere og medarbejdere i højere grad har mulighed

for at

gentænke

tilrettelæggelsen af indsatserne og med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt

medarbejdernes faglighed, at skabe de bedst mulige tilbud og

øge kvaliteten og nærværet

i velfærden til gavn for borgeren.

BKF støtter en intention om gennem tillid, faglighed og øget lokalt handlerum at sikre

større nærhed og kvalitet i velfærden i den offentlige sektor, herunder på dagtilbuds- og

skoleområdet.

I forlængelse heraf ser BKF positivt på, at medarbejdere og ledere i fire udvalgte

kommuner med lovforslaget fritages fra hovedparten af den statslige og kommunale

regulering på dagtilbuds- og folkeskoleområdet i de kommende tre år. Herunder

imødeser BKF, at forsøgene kan medvirke til at løfte kvaliteten af velfærden og

arbejdsglæden hos medarbejderne.

Helsingør og Rebild Kommuner på dagtilbudsområdet, Esbjerg og Holbæk Kommuner på

folkeskoleområdet og Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner på ældreområdet.

Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

BKF er dog af den opfattelse, at det er for snævert et fokus og begrænsende, hvis

kommunerne, dagtilbuddene og skolerne kun fritages for henholdsvis dagtilbudsloven og

folkeskoleloven, idet dagtilbuds- og skoleområdet naturligvis er underlagt langt mere

lovgivning end henholdsvis dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Dagtilbudsområdet

reguleres bl.a. også af folkeskoleloven, arbejdsmiljøloven, databeskyttelsesloven mv.

Ligesom skoleområdet også reguleres af serviceloven, dagtilbudsloven, arbejdsmiljøloven,

databeskyttelsesloven mv.

Af lovforslaget og høringsbrevet fremgår det, at der vil blive givet mulighed for, at de

udvalgte kommuner med visse begrænsninger kan træffe beslutning om, i hvilket omfang

den omfattede lovgivning ikke skal gælde for kommunen eller de tilbud i kommunen, som

kommunalbestyrelsen udpeger. Videre følger det, at i det omfang de udvalgte kommuner

ikke træffer beslutning herom, finder den lovgivning, der er gældende for landets øvrige

kommuner inden for de tre velfærdsområder, fortsat anvendelse. De udvalgte kommuner skal

på forhånd oplyse, hvad de ønsker at frisættes fra.

Det opleves af BKF som overordnet at være paradoksalt og i modstrid med intentionen i

regeringens udspil om velfærdsreform og velfærdsaftaler, at skulle indgå aftale om

frisættelse, når fokus er på at fjerne al national lovgivning, og kommunen på samme måde

fjerner kommunale regler og retningslinjer med henblik på mest mulig frisættelse.

Ydermere giver det ikke mening, når målet er, at medarbejdere, ledere og borgere skal

fritages mest muligt fra statslig og kommunal regulering med henblik på, at velfærden kan

udvikles, og et større lokalt handlerum skabes.

BKF forstår, at velfærdsaftaler bygger på en tro på, at samfundet får velfærd af højere kvalitet

med lokale løsninger tæt på borgerne. At det politiske niveau i højere grad skal bruge

kræfterne på at sætte retning for velfærden og derfra overlade opgaven til de dygtige

offentlige medarbejdere og ledere til at skabe tydelige resultater i den velfærd, borgerne

modtager.

Således ønsker BKF stor frihed til kommunerne i forsøget, men også at forsøget ikke

står i vejen for generelt at give mere frihed til skoler og institutioner på landsplan.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der efter forsøgsperiodens ophør vil blive

gennemført en evaluering af erfaringerne fra de syv kommuner, der indgås velfærdsaftaler

med, herunder en evaluering af hvilke konsekvenser den omfattende frisættelse har haft for

kvaliteten af indsatserne inden for de enkelte velfærdsområder, samt hvilke

erfaringer der kan tjene som inspiration for andre kommuner.

BKF ønsker i forbindelse med en evaluering, at de gode erfaringer med frisættelsen, hvor

indsatserne har bidraget til øget kvalitet inden for dagtilbuds- og skoleområdet, naturligvis

skal inspirere kommunerne, deres ledere og medarbejdere bredt og bringes i anvendelse, hvor

det giver mening.

Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Dette så flest mulige kommuner får mest mulig frihed til at løse opgaverne på børne- og

undervisningsområdet uden for mange benspænd i dagligdagen.

Med venlig hilsen

På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen

Henning Bach Christensen

Formand

Gorm Bagger Andersen

Formand for Skolenetværket

Merete Villsen

Formand for Dagtilbudsnetværket

Sekretariat: Rudersdal Kommune, Søllerød Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte.

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

[email protected] www.bkchefer.dk

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social - og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Maria Schultz

[email protected]

1. marts 2021

Høringssvar vedr. udkast til lov om velfærdsaftaler

S2021-000218

D2021-039315

Danmarks Lærerforening fremsender hermed høringssvar til høring over

udkast til lov om velfærdsaftaler.

Danmarks Lærerforening bakker op om regeringens ønske om at gennemføre

frikommuneforsøg på folkeskoleområdet. Med de rette forudsætninger kan

forsøgene i Holbæk og Esbjerg resultere i værdifuld inspiration til

skoleudvikling i resten af landet.

Foreningen hilser velkomment, at det overordnede formål med frisættelsen,

som det er beskrevet i lovforslaget, skal være at styrke kvaliteten ved at give

skoleledere og lærere mulighed for at tilrettelægge skoledagen og

undervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. Det er en

vigtig forudsætning, at kvalitetsudviklingen sker med udgangspunkt i lærernes

og ledernes samarbejde, kompetencer og professionelle dømmekraft. Gennem

inddragelse af den lærerfaglige viden i lærerkollegierne, skabes der bedre

muligheder for, at hver enkelt elev løftes fagligt og får øget sin trivsel.

I lovforslaget på side 10 beskrives det, at der efter forsøgsperiodens ophør

bliver gennemført en evaluering. Det hedder at der vil være fokus på

sammenhængen mellem frisættelsen og kvaliteten af indsatserne, samt hvilke

erfaringer der kan tjene som inspiration for andre kommuner.

Foreningen finder, at der fra starten af forsøgene bør indtænkes et

evalueringsdesign og et program for følgeforskning, gerne med afsæt i de

eksisterende skoleforskningsmiljøer. Det er vigtigt, at der fra begyndelsen

indtænkes en kvalificeret plan for, hvordan de gode og evt. dårlige erfaringer

opsamles og behandles. Det vil øge sandsynligheden for at skabe resultater til

glæde for kommuner og folkeskoler over hele landet. Foreningen bidrager

gerne til en kvalificering af form og indhold i en sådan evaluering.

Foreningen skal afslutningsvis understrege, at vores fælles folkeskole har en

overordnet, almendannende opgave, som det er formuleret i folkeskolelovens

formålsparagraf. Det gør folkeskolen til en samfundsbærende institution, og er

en grundlæggende kvalitet som frikommuneforsøgene bør respektere.

Med venlig hilsen

Jan Bauditz

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

København d. 3. marts 2021

Til

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsendt som e-mail til [email protected] med følgende

a givelse i e

Private Skoler”.

efeltet ”Høri g –

udkast til lov om velfærdsaftaler. Danmarks

Vedr. Høring vedr. udkast til lov om velfærdsaftaler

I høringsbrev af 15. februar 2021 anmoder Social- og Ældreministeriet om eventuelle bemærkninger vedrø-

rende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for muligheden

til at give vores synspunkter til kende.

Foreningen anerkender målet med loven, der bl.a. understøtter den lokale skoles bestemmelsesret. Som

forening for frie og private skoler finder vi denne ret essentiel. Vi finder

”frihedseksperi e tet”, der skal

foregå i visse kommuner frem til 2024, yderst interessant, ikke mindst fordi kommunerne på mange områ-

der får udvidede frihedsgrader i forhold til de gældende regler for frie og private skoler, der er underlagt

mange af de samme krav som folkeskolerne.

Foreningen anholder visse bemærkninger i lovforslaget, der direkte henviser til, at den frihed folkeskolerne

i frikommunerne får, svarer til den som de frie og private grundskoler allerede har. Her vil foreningen frem-

hæve forståelse af det e trale egre ”stå ål ed-kravet”:

I lovudkastet, i forbindelse med folkeskolerne i frikommunernes ret til at give en undervisning, der står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, henvises der til, at dette krav også gælder for frie grund-

skoler, hvilket er korrekt jf. grundlovens §76.

I forståelsen af stå mål med kravet, henvises der i bemærkningerne til Børne- og Undervisningsministeriets

vejledning nr. 145 af 23. juli 2001 om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og

tilsynet hermed. Der henvises til, at der her gives et vejledende bud på, hvad der ligger i, at undervisningen

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Selv om denne vejledning på flere områder fort-

sat er gældende, er den på de fleste områder forældet i forhold til de lovændringer, der har været på områ-

det siden, herunder ift. stå mål med-kravet og i forhold til tilsyn. Således er der naturligvis ikke i vejlednin-

gen fra 2001 taget hensyn til lovændringen i Lov om friskoler og private grundskoler (LOFP) i 2005, der bl.a.

indebar strengere krav til relationen mellem den frie grundskoles målformuleringer og folkeskolens.

En fri grundskoles undervisning i børnehaveklassen til 9. klasse

skal stå mål med den, der gives i folkesko-

len (§ 1, stk. 2 i LOFP). En fri grundskole skal leve op til en række målkrav for undervisningen og leve op til

en række krav til beskrivelsen af skolens mål og planer for undervisningen (§1a, 1b og 1.c i LOFP). Det har

siden 2005 været den frie grundskoles ansvar, at skolens udfærdigede mål og planer for undervisningen

E fri gru dskole ka til yde u dervis i g på . klassetri . Hvis skole eteg er u dervis i ge på . klassetri so ” . klasse”, skal u dervis-

ningen leve op til kravene til undervisningen i 10. klasse jf. folkeskoleloven på en række basale områder. Den frie grundskole er ikke forpligtet til at

til yde . klasse. De ka til yde u dervis i g u der eteg else ” . klassetri ”, so har et helt a det i dhold e d . klasse i folkeskole

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og ligeledes at der er overensstemmelse mellem

skolens undervisningsmål og planer og skolens faktiske praksis

. Det er vigtigt at understrege, at den frie

grundskole i udstrakt grad selv kan beslutte, hvordan den vil organisere sin undervisning frem mod målop-

fyldelsen, men en fri grundskole skal f.eks. kunne redegøre for, at den står mål med folkeskolens obligatori-

ske fag og folkeskolens obligatoriske emner.

Børne- og Undervisningsministeriet lavede en vejledning om udarbejdelse af del- og slutmål samt undervis-

ningsplaner for friskoler og private grundskoler i 2005. Den er også i forhold til visse begreber forældet,

e giver trods alt et yere illede af ”stå ål ed-kravet” og

relationen til folkeskolens undervisning end

vejledningen af 2001.

Foreningen står til rådighed for uddybning af forståelsen af rammer og vilkår for frie grundskoler.

Vi uddyber gerne vores høringssvar.

Karsten Suhr, formand

Vejledning om udarbejdelse af del- og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler 2005.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Sundheds og Ældreministeriet

Att: Maria Schulz

Sendt elektronisk til: [email protected]

Den 3. marts 2021

Svar på høring over udkast til lov om velfærdsaftaler

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over lov om velfærds-

aftaler. Dansk Erhverv finder det grundlæggende sympatisk, at man forsøger at fjerne regler og

bureaukrati for på den måde at sikre en bedre og mere effektiv velfærd. Dansk Erhverv mener

imidlertid, at slutresultatet af lovforslaget risikerer at blive, at frisætningen af kommunerne sker

på bekostning af helt grundlæggende rettigheder for den enkelte borger.

Dette gælder i særdeleshed på ældreområdet, hvor Dansk Erhverv har følgende specifikke be-

mærkninger:

Vedr. borgerens ret til at vælge frit

Af de oplistede regler er det særligt følgende regler, der sikrer borgernes eget valg. Det gør de af

følgende grunde:

Reglerne om frit valg af leverandører, herunder fritvalgsbeviser, jf. servicelovens §§ 91-

92 og bekendtgørelse om frit valg af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens §

91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Servicelovens §§ 91-92 sikrer borgernes eget valg i forhold til leverandør af personlig og

praktisk hjælp (hjemmehjælp) og madservice, jf. servicelovens § 83. Hvis der gives de

nævnte kommuner mulighed for at fravige disse bestemmelser, vil det give kommunerne

mulighed for at afskaffe borgernes eget valg på området.

Reglerne om personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) og madservice jf. servicelovens

§ 83.

Borgerens ret til personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) og madservice følger af ser-

vicelovens § 83. Hvis der gives de nævnte kommuner mulighed for at fravige bestemmelsen,

vil kommunerne kunne stoppe leveringen af hjemmehjælp mv., hvilket dog forekommer

usandsynligt, idet de nævnte ydelser må betegnes som helt centrale plejeydelser for et

større antal beboere i de nævnte kommuner.

Fravigelsen af § 83 kan dog tænkes anvendt til at sammensætte hjemmehjælpsydelserne på

en anden måde end forudsat efter de gældende regler. Det er vanskeligt at vurdere, hvordan

[email protected]

tyto

Side 1/3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

dette kan påvirke borgernes eget valg af plejeleverandør, men det kan ikke udelukkes, at

det kan få betydning for borgerens eget valg.

Reglerne om at tilbyde mulighed for, at borgerne

selv kan udpege en hjælper,

jf. ser-

vicelovens § 94.

Servicelovens § 94 giver borgeren ret til selv at udpege en person til at udføre opgaver i

forbindelse med personlig og praktisk hjælp mv., jf. § servicelovens 83. Ved fravigelse af

denne bestemmelse kan borgernes ret til selv at udpege denne person afskaffes.

Reglerne om at tilbyde mulighed for, at borgeren kan

”bytte ydelser”

dvs. vælge en

anden hjælp end den, som borgeren er visiteret til jf. servicelovens § 94 a.

Det følger af servicelovens § 94 a, at borgeren

–

inden for visse rammer

–

kan vælge en helt

eller delvis anden hjælp end den, som borgeren er bevilliget af kommunen. Ved fravigelse

af denne bestemmelse begrænses borgernes muligheder for selv at tilpasse de ydelser, som

borgerne ønsker at modtage fra en offentlig eller privat leverandør.

Dansk Erhverv mener, at lovforslaget med disse undtagelser går for langt i forsøget på at frisætte

kommunerne. Reglerne om frit valg er ikke i Dansk Erhvervs optik fravigelige og unødigt bureau-

krati, men derimod en garanti for en grundlæggende rettighed til at træffe egne valg om helt grund-

læggende forhold i borgerens hverdag.

På den baggrund vurderes lovforslaget i sin nuværende form at være et alt for vidtgående indgreb i

borgerens ret til vælge frit og dermed få indflydelse på indhold og tilrettelæggelse af hjælpen. Der

er i lovforslaget ingen sikringer af borgerens rettigheder og det er problematisk.

Det bør derfor fremgå tydeligt, at såfremt kommunen vælger at afvige fra reglerne må dette ikke

ske på bekostning af borgerens medbestemmelse og ret til at træffe egne valg. Derudover bør det

præciseres, at fravigelsen af reglerne ikke må lede til en forværring af borgerens valgmuligheder

fsva. leverandører af hjælp. Derfor bør bestemmelsen om at kommunerne fritages fra Servicelovens

§92, stk. 1 helt udelades af lovforslaget.

I tillæg hertil bør det i lovforslaget pålægges alle frikommunerne at nedsætte et

§17 stk 4 udvalg med

involvering af repræsentanter for borgere, pårørende og ikke-offentlige leverandører så udviklingen af

ældreområdet sker i tæt dialog med dem der berøres af lovforslaget.

Vedr. friplejeboliger

Fsva. muligheden for at fravige reglerne om friplejeboliger (lov

om friplejeboliger)

§8 stk. 1 og

2, § 32 og § 33 i lov om friplejeboliger og regler fastsat i medfør heraf betyder dette, at kommunerne

kan ændre på vilkår, som friplejeleverandørerne opererer på, og dermed potentielt forværre disse

vilkår.

Dansk Erhverv vurderer, at fravigelsen af de nævnte bestemmelser i friplejeboligloven kan anven-

des til at forværre de vilkår, som både nuværende og kommende friplejeboligleverandører samar-

bejder med det offentlige under. Det kan føre til, at det gøres urentabelt for de private leverandører

at levere friplejeboligydelser, hvilket kan skade borgerens muligheder for at benytte deres ret til

eget valg af friplejebolig.

Det er uacceptabelt, at det overlades til kommunen at fastsætte individuelle afregninger. Der er i

loven ingen sikkerhed for, at der med lovændringen ikke vil ske systematisk underbetaling af fri-

plejehjem. Der bør derfor sikres adgang til en hurtigt arbejdende og uafhængig klageadgang vedr.

2/3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

ændringerne i taksterne, f.eks. i regi af Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Sker dette ikke bør

bestemmelsen bortfalde.

Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, står Dansk Erhverv selvsagt til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Troels Yde Toftdahl

Velfærdspolitisk chef

3/3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Den 25. februar 2021

Vedrørende sagsnr.: 2020

–

10563

Høringssvar over udkast til lov om velfærdsaftaler

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for invitationen til at afgive høringssvar. Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier har følgende bemærkninger til ovenstående høring.

DEG henleder opmærksomheden på, at optagelse på en ungdomsuddannelse på nuværende tidspunkt er

baseret på uddannelsesparathedsvurderingen. Eleverne skal til en optagelsesprøve, såfremt de ikke har en

uddannelsesparathedsvurdering og lever op til gældende adgangskrav. Hvis man på baggrund af denne

lovgivning fraviger uddannelsesparathedsvurderingen, må det være en forudsætning, at lovgivningen vedr.

optag på ungdomsuddannelserne tilpasses de særlige rammer.

Desuden har vi følgende kommentar til nedenstående passage, som fremgår af forslagets side 3.

Som vi forstår det, lægges det ud til kommunerne at uddannelsesparathedsvurdere eleverne, men hvordan

det konkret skal organiseres ift. optag på ungdomsuddannelse, synes uklart.

Det fremgår af § 9, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen efter godkendelse af børne- og

undervisningsministeren vil kunne foretage en vurdering af, hvorvidt eleverne har forudsætninger for at

påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, som træder i stedet for vurdering af

uddannelsesparathed efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

DEG kan være en smule bekymret for, om ungdomsuddannelserne kan risikere at komme i klemme, hvis

man fraviger for meget fra det gængse regelsæt, jf. ovenstående bemærkning.

Endelig henleder vi opmærksomheden på sammenhængen til uddannelsesparathedsvurderingen under

”optagelse.dk” og heru der til de respektive tilhøre de tek iske IT-systemer,

således at ingen stilles ringere

vedr. optagelse på en ønskeuddannelse, eller ikke kan optages pga. formalitetsfejl, bare fordi eleven

tilfældigvis ko

er fra e ”forsøgsko

u e”.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas K. Ankersen

Chefkonsulent

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Notat

Danske Fysioterapeuter

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Dato:

02-03-21

Udarbejdet af:

ALL

Høringssvar vedr. udkast til lov om velfærdsaftaler

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om velfærds-

aftaler.

Overordnet set bifalder Danske Fysioterapeuter formålet med loven, nemlig at udvikle velfærden og

skabe større handlerum for medarbejdere og ledere for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til

gavn for borgeren. Danske Fysioterapeuter ser således muligheder i at satse endnu mere på genop-

træning, vedligeholdende træning og rehabilitering, da det vil kunne give mere selvhjulpne ældre og

samtidig aflaste det plejepersonale, der er mangel på flere steder.

I det følgende fokuseres på bestemmelserne vedr. ældreområdet.

Rette hænder til rette opgaver

Med lovforslaget får de udvalgte kommuner i praksis stor frihed til at tilrettelægge indsatsen på æl-

dreområdet. For at kunne indfri formålet med velfærdsaftalerne, nemlig at øge kvaliteten på ældre-

området, er det vigtig at bruge personalets kompetencer på den rigtige måde.

Det er velkendt, at der nu og i fremtiden kommer til at mangle plejepersonale i kommunerne. Samti-

dig er der ikke mangel på fysioterapeuter, men det må ikke betyde, at man eksempelvis bruger for-

søget til at sætte fysioterapeuter til at løse rene plejeopgaver. Plejeopgaver løses således bedst af

kompetent plejepersonale.

I stedet kan der tænkes endnu mere i en rehabiliterende tilgang på ældreområdet. Altså at hjælpe

de ældre til så vidt muligt selv at kunne løse hverdagsopgaver. Det kræver blandt andet at den æl-

dre hjælpes med at vedligeholde bevægelighed, kondition, balanceevne samt muskel- og knog-

lestyrke, samt at der trænes i almindelig daglig livsførelse (ADL). Her er fysioterapeuters kompeten-

cer helt oplagte at sætte i spil, og det vil i øvrigt kunne betyde en aflastning af plejepersonalet, idet

nogle ældre vil kunne blive mere selvhjulpne. Det er således helt centralt, at der bliver tænkt i løs-

ninger, hvor personalets kompetencer udnyttes bedst muligt.

Dokumentationskrav

Når der tales om at sætte medarbejdere i det offentlige fri, er der tit fokus på dokumentationskrav.

Danske Fysioterapeuter støtter op om at fjerne unødig dokumentation men bemærker samtidig, at

autoriserede sundhedspersoner med afsæt i autorisationsloven har særlige forpligtigelser ift. doku-

mentation. Det er vigtigt med en opmærksomhed herpå.

1/3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

I den forbindelse bemærker Danske Fysioterapeuter med tilfredshed at det

§ 14, stk. 2,

foreslås at

man ikke kan fravige regler i sundhedslovgivningen til skade for patientsikkerheden og patien-

tens retsstilling, og at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår:

”der (kan) således ikke gi-

ves dispensation fra de bestemmelser inden for sundhedslovgivningen, der sikrer patientrettig-

hederne. Det betyder, at der f.eks. ikke kan gives dispensation i forhold til førelse af patientjour-

naler…”

Danske Fysioterapeuter beder ministeriet bekræfte, at en borger i en af de udvalgte kommuner,

der modtager en genoptræningsplan efter sygehusindlæggelse, også vil modtage genoptræni-

nig.

Inddragelse af fagligheden

Helt generelt bemærkes det, at hvis formålet med velfærdsaftalerne skal kunne indfries, skal

faggrupperne på ældreområdet involveres tæt i beslutningerne. Det må først og fremmest være

det faglige perspektiv, der skal fylde, hvis formålet er en bedre ældrepleje

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at ek-

sempelvis genoptræning ikke skal leveres efter §86, vil kommunen stadig være forpligtet til at

sørge for, at borgerne får dækket deres behov på anden vis.

Danske Fysioterapeuter bemærker i den forbindelse, at det er helt centralt, at fagligheden - her-

under de kommunalt ansatte fysioterapeuter – inddrages meget tæt i, hvordan man konkret sik-

rer netop dette.

Danske Fysioterapeuter anser det derfor som vigtigt, at kommunerne reelt benytter sig af det,

når det af §5 fremgår, at:

”Kommunalbestyrelsen

kan

overlade til kommunens udvalg og admini-

stration, herunder kommunens tilbud, at træffe beslutninger efter kapitel 4-6.”

Det skal således bemærkes at kommunerne med ordlyden ikke forpligtiges til at overlade be-

slutninger til kommunens tilbud og medarbejdere, selvom det af bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at ”det

vurderes at være bedst stemmende med formålet bag velfærdsaftalerne, at

kommunalbestyrelsen kan give mulighed for, at beslutninger efter kapitel 4-6 kan træffes så tæt

på borgeren som muligt.

Det politiske niveau skal sætte retning, men opgaven med at sikre den enkelte borger en god

velfærd, skal overlades til de fagligt kompetente medarbejdere og ledere lokalt, som det også

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Klagemuligheder

Vigtigheden af ovenstående understreges af, at klagemulighederne med lovforslaget reelt forrin-

ges.

2/3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Således fremgår det, at det ikke vil

være muligt at sikre samme sagsbehandling i ankeinstansen.

Ankeinstansen vil ikke kunne efterprøve, hvilke ydelser målgruppen har krav på, da kommunerne får

et friere skøn, og den retlige prøvelse vil formentlig være begrænset. Det vil derfor være vanskeligt

at ændre en kommunal afgørelse.

Det er altså vigtigt, at man bedst muligt sikrer, at borgeren reelt tilbydes den hjælp, de har behov ift.

eksempelvis genoptræning, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at §86 i serviceloven ikke skal

gælde. Her vil det være helt centralt, at det er fagligheden, der ligger til grund for en beslutning om,

hvilket tilbud borgeren har behov for.

Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for yderligere.

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht

Formand

3/3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

26. FEBRUAR 2021

Høringssvar til forslag til lov om velfærdsaftaler

Indledningsvist takker Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Skoleidræt og DGI for muligheden for at afgive

høringssvar til forslag til lov om velfærdsaftaler.

Som udgangspunkt er DIF, Dansk Skoleidræt og DGI positive overfor intentionen om at begrænse mængden

af regler og krav til kommunes varetagelse af velfærdsydelser med henblik på at øge kvaliteten og nærværet i

velfærden til gavn for borgerne. DIF, Dansk Skoleidræt og DGI anerkender vigtigheden af den lokale tilrette-

læggelse af opgaveløsningen og ser dette som en styrke. Den seneste VIVE-evaluering af de tidligere frikom-

muneforsøg viser også positive resultater for borgerne.

I DIF, Dansk Skoleidræt og DGI er vi dog stærkt bekymrede for udsigten til, at frikommunerne på folkesko-

leområdet med lovforslaget kan fravige:

1) folkeskolelovens §15 om at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i

gennemsnitligt 45 minutter om dagen, og

2) § 3 stk. 4 om åben skole-samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv.

Det er i skolen, at vi som samfund har mulighed for at bevæge alle børn. Både de børn, der elsker idræt og er

aktive i fritiden i den lokale idrætsforening, og de børn der gemmer sig, når der står idræt på skemaet, og som

af fysiske/motoriske, sociale eller kulturelle årsager ikke føler sig trygge ved at bruge deres krop til fysisk

aktivitet. Det er dermed i skolen, at vi kan så kimen til en livslang glæde ved at være fysisk aktiv og også

påvirke gruppen af inaktive børn.

Mange skoler har endnu ikke implementeret bevægelse i undervisningen som en naturlig del af skoledagen,

og med en drastisk forringet fysisk og mental sundhed blandt børn og unge som følge af covid-19 pandemien

og frafald i foreningsdeltagelsen bør bevægelse i skolen og åben skole ikke kunne nedprioriteres. Tværtimod

skal det fastholdes og styrkes.

DIF, Dansk Skoleidræt og DGI mener derfor, at man i forslaget bør tilføje hhv. folkeskolelovens § 15 og § 3

stk. 4 til lov om velfærdsaftalers § 9 stk. 2 som paragraffer kommunalbestyrelsen i frikommunerne på folke-

skoleområdet ikke kan fravige.

Begrundelser for dette er uddybet nedenfor.

Børn og unges fysiske og mentale helbred er forværret under covid-19

Forskning på effekterne af covid-19 pandemien og nedlukningen viser, at børn og unges fysiske og mentale

helbred er markant forværret. Derfor mener DIF, Dansk Skoleidræt og DGI, at vi netop nu skal gøre ekstra

meget for at motivere børn og unge til at være fysisk aktive i fællesskaber i og udenfor skoletiden.

Under covid-19 pandemien, hvor eleverne i høj grad har modtaget online- eller nødundervisning, har mange

elever oplevet, at idræt og bevægelseslektioner er blevet nedprioriteret. Undersøgelser viser, at hver tredje elev

ikke har haft idræt og/eller andre bevægelseslektioner i relation til skolen i corona-tiden.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Nye tal fra Syddansk Universitet viser, at de 6-16-årige i gennemsnit kun er fysisk aktive i 32,6 minutter om

dagen, og hele 88 procent af de adspurgte lever ikke op til anbefalingerne om 60 minutters daglig fysisk akti-

vitet under nedlukningen. Herunder er stort set alle de 6-16-årige mindre fysisk aktive end før nedlukningen,

og de fleste er også mindre fysisk aktive end under første nedlukning i foråret 2020.

Inaktiviteten har desuden stor betydning for børn og unges fysiske sundhed. Undersøgelser fra SDU viser, at

skoleelevernes kropsvægt, blodtryk og hvilepuls er steget markant. I en 8. klasse har eleverne taget 7,6 kg på

i gennemsnit, og deres fedtprocent er stedet med knap 7 procent. Alt sammen tegn på forringet fysisk sundhed

Også trivslen er styrtdykket blandt børn og unge under covid-19 pandemien. Undersøgelser viser, at hver 10.

unge mellem 16 og 24 år nu ofte eller altid føler sig ensom, og at 18 procent af 7. og 9. klasses elever føler sig

ensomme

. 6 ud af 10 børn angiver desuden, at de føler sig bekymrede under corona-krisen

iii.

Bevægelse i skolen fremmer sundhed og trivsel

Der er efterhånden stærk evidens for, at bevægelse i skolen virker både sundheds- og trivselsfremmende. Det

viser forskning fra bl.a. Syddansk Universitet

og slutevalueringen af folkeskolereformen gennemført af

VIVE

. Det er derfor essentielt, at man med lov om velfærdsaftaler rammesætter, at skolerne prioriterer bevæ-

gelsen yderligere under og efter covid-19-pandemien i stedet for at fritage skoler i udvalgte kommuner fra

bevægelse i skolen.

Vigtigheden af fælles politisk mål

Vi ved fra implementeringsforskningen, at betydningen af fælles politiske mål er stor. Og politisk prioritering

på både nationalt og kommunalt niveau har vist sig at være afgørende for, at skoler og skolernes medarbejdere

fastholder interessen og opbakning til bevægelsesindsatsen

. Derfor frygter vi I DIF, Dansk Skoleidræt og

DGI, at signalet om at tillade, at frikommunerne fraviger kravet om 45 min gennemsnit daglig bevægelse, vil

påvirke implementeringen i frikommunerne, men også i landets øvrige 96 kommuner negativt.

Samarbejde mellem skoler og foreningsliv skal få børn og unge tilbage i fællesskaberne

Under covid-19 nedlukningen har idræts- og foreningslivet også været lukket ned. 8 ud af 10 af de 6-16-årige

har ikke deltaget i hverken fysisk eller online foreningsrelateret fysisk aktivitet under nedlukningen, og mange

børn og unge har derfor helt mistet forbindelsen til foreningslivet under nedlukningen. I DIF, Dansk Skoleidræt

og DGI er vi bekymrede for, at en stor del af de børn og unge ikke kommer tilbage til foreningslivet, når det

igen åbner uden restriktioner. Vi taber således mange børn og unge, som netop på bagkant af nedlukningen

mere end nogensinde har brug for fysisk aktivitet og fællesskaber.

I DIF, Dansk Skoleidræt og DGI er vi derfor ligeledes bekymrede for, at frikommunerne på folkeskoleområdet

kan fravige folkeskolelovens § 3 stk. 4 om den åbne skoles samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeop-

lysnings-, idræts- og foreningsliv

. Den åbne skole og samarbejderne med det lokale idræts- og foreningsliv er

med til at skabe kendskab og interesse for det lokale foreningsliv, og mange børn og unge får i forbindelse

§ 3 stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsam-

fundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

med åben skole fornyet motivation til at blive en del af foreningslivet og prøve en ny idrætsgren af. Vi har

brug for den motivation for at få vores børn og unge tilbage til de forpligtende fællesskaber, og vi mener derfor

ikke, at det er tiden til at undtage kommuner fra folkeskolelovens krav om åben skole.

Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Niels Nygaard

Formand i DIF

Charlotte Bach Thomassen

Formand i DGI

Bjørn Friis Neerfeldt

Generalsekretær i Dansk Skoleidræt

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-02-19-skoleelever-tog-knap-8-kilo-paa-under-nedlukning-vi-risikerer-at-de-blive-syge

Partnerskabet om udsatte børn og unge under covid-19, 2020. Ingen børn og unge skal stå uden for fællesskaber :

https://redbarnet.dk/media/6674/en-

somhedsstrategi-okt-2020_partnerskabet-om-udsatte-boern-og-unge-under-covid-19.pdf

iii

Børns Vilkår, 2020:

https://bornsvilkar.dk/nyheder/6-ud-af-10-unge-foeler-sig-bekymrede-under-coronakrisen/

Bevægelse i skolen, SDU, 2020:

https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/nyt_iob/ny+undersoegelse+gi-

ver+unikt+indblik+i+boern+og+unges+bevaegelse+i+loebet+af+skoledagen

Den længere og mere varierede skoledag, VIVE, 2020:

file:///C:/Users/LBI/Downloads/200117-Den-laengere-og-mere-varierede-skoledag-En-ana-

lyse-af-reformens-elementer%20(2).pdf

FIIBL 2018:

https://issuu.com/fiibl/docs/146107_sdu_move_magasin_nr_7_2018_2

kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatori-

ske emner.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

3. marts 2021

LBEJ

Social- og Indenrigsministeriet

Att.: Maria Schultz

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt d.d. på mail til

[email protected]

Høringssvar til udkast til lov om velfærdsaftaler

DI har 15. februar 2021 modtaget høring til udkast til lov om velfærdsaftaler. Lovforslaget

har til formål at etablere hjemmel til, at syv udvalgte kommuner frem til den 30. juni 2024

kan fravige lovgivning inden for dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet.

Med lovforslaget frisættes de udvalgte kommuner, tilbud, ledere og medarbejdere fra dele

af lovgivningen inden for dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet med

henblik på at

gentænke tilrettelæggelsen af indsatserne og med udgangspunkt i lokale

ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed at skabe de bedst mulige tilbud til

gavn for kommunens borgere.

DI støtter generelt indsatsen for at modernisere den offentlige sektor, herunder

frikommuneforsøg og andre regelforenklings- og afbureaukratiseringstiltag, der har til

formål at sikre en mere effektiv offentlig sektor. DI vil dog generelt fraråde, at disse tiltag

benyttes til at udvide den offentlige sektors muligheder for at drive erhvervsvirksomhed

på velfungerende private markeder i konkurrence med og på bekostning af private

virksomheder.

DI er enig i, at borgerne får den højeste kvalitet i velfærden, når den udvikles i et samspil

mellem leverandør og borger i en retning, hvor vi tager mest muligt hensyn til individuelle

behov og præferencer. DI er ligeledes enig i, at et politisk niveau bør sætte retningen for

kvaliteten af velfærden, men overlade selve opgaven til de dygtige medarbejdere og ledere,

så de kan skabe tydelige resultater i den velfærd, borgerne modtager.

DI bakker derfor grundlæggende op om, at de kommunale velfærdsleverandører befries

fra administration og bureaukrati. DI er dog uforstående over for, at fritagelsen af de

kommunale leverandører for udvalgte regler, der vedrører proceskrav og organiseringen

af opgavevaretagelse, kan ske på bekostning af centrale borgerrettigheder som det frie

valg, og at de private leverandørers mulighed for at levere et alternativ til ældre borgere

kan tilsidesættes i de kommuner, der omfattes af §2 stk. 3.

Grundlæggende begrænser det ikke kommunens handlefrihed til at fravige interne

procesregler og procedureregler, at nogle borgere foretrækker et privat alternativ.

Tværtimod har kommunerne som altdominerende velfærdsleverandør stadig rig

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

mulighed for at prøve nye løsninger i samspil med de borgere, der har valgt kommunen

som leverandør. Det er

derfor DI’s klare anbefaling, at borgernes frie valg og ret til at vælge

en privat leverandør gøres til en hegnspæl på alle de omfattede velfærdsområder.

DI opfordrer desuden Folketinget til at understøtte, at de udvalgte kommuner overvejer,

hvordan værdiskabende anvendelse af digitalisering og teknologi kan bidrage til at

nytænke velfærdsopgaven og kvaliteten på de udvalgte områder. Eksempelvis kan digitale

læringsværktøjer i folkeskolen løfte læringen for eleverne, når de bringes korrekt i

anvendelse. Fjernundervisning kan øge variation og trivsel for særligt sårbare skolebørn.

I ældreplejen kan teknologi både aflaste plejepersonalet

–

eksempelvis rengøringsopgaver

og tunge løft

–

men der kan også tænkes i øget adgang til digitale platforme, der kan øge

den ældres sociale og kulturelle oplevelser. Det samme gør sig som udgangspunkt

gældende på daginstitutionsområdet. Kommunerne skal have de rette muligheder for at

kunne afdække, hvilke teknologier og løsninger der bedst kan løfte velfærden og kvaliteten

lokalt. I den forbindelse kan det overvejes at lade den nye OPS-enhed spille en rolle som

katalysator og kompetencekilde til at bruge digitalisering og teknologi til udvikling af

velfærden.

Konkrete bemærkninger

–

dagtilbud

I §8, stk. 1, 4. pkt. fremgår det, at tilbud drevet af private leverandører efter

dagtilbudslovens §19, stk. 3-5, §21, stk. 3, og §78, kan anmode kommunalbestyrelsens om

at blive helt eller delvist fritaget for dagtilbudslovens bestemmelser i afsnit I, II, II A, V og

VI dog jf. §8, stk. 2.

DI kvitterer for, at private leverandører efter eget ønske får mulighed for også at fravige

bestemmelserne i §8. Dermed bliver det også muligt at få afdækket, om der er generel

regulering, der hæmmer kvaliteten i både de kommunale og private tilbud.

DI er desuden tilfreds med, at private børnehaver og vuggestuer som følge af

dette

lovforslag kan fortsætte, og at det fortsat vil være muligt at etablere nye private tilbud,

samt at forældrene fortsat vil være berettigede til et tilskud, hvis de vælger et tilbud i

en anden kommune eller et privat alternativ.

I forlængelse heraf er DI meget kritisk overfor, at regeringen sammen med Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i forbindelse med aftale

om minimumsnormeringer fra 5. december 2020 er enige om, at private

daginstitutioner fremover alene kan oprettes som selvejende institutioner, samt at

eksisterende private daginstitutioner enten skal omdannes til selvejende eller med lov

tvinges til at være det. Baggrunden for dette voldsomme indgreb er en række

enkeltsager inden for socialområdet på Social- og Indenrigsministeriets ressort.

De private daginstitutionsledere og -medarbejdere består hovedsageligt af

pædagogiske ildsjæle, der sikrer børnefamilierne et alternativ til de kommunale

tilbud. De private børnehaver og vuggestuer findes kun, fordi forældrene efterspørger

eksempelvis en særlig pædagogik, fleksibilitet eller geografisk placering, som

kommunerne ikke kan eller vil imødekomme. I DI har vi tillid til, at ejere og

medarbejdere i private vuggestuer og børnehaver ønsker at skabe det bedst mulige

tilbud til børnene. Vi har ligeledes tillid til, at forældrene vil fravælge de private

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

alternativer, hvis de oplever, at kvaliteten ikke er i orden, når de hver dag afleverer og

henter deres børn.

De private daginstitutioner findes, fordi de skaber et andet tilbud til familiernes

dagligdag og børnenes hverdag. Det er kun godt, at forældre får mulighed for at vælge

noget til

–

og noget andet fra. Partierne bag aftalen reducerer mangfoldigheden i

udbuddet af forskellige børnehaver og vuggestuer til Danmarks børnefamilier, og de

reducerer familiernes valgmuligheder.

Konkrete bemærkninger

–

ældreområdet

Det fremgår af bemærkningerne, at

formålet er at ”styrke

borgernes selvbestemmelse og

styrke kvaliteten og fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres

pårørende”.

Det fremgår endvidere, at formålet, at ”der

bliver mere plads til at

imødekomme den enkelte ældres individuelle behov for hjælp”.

DI har meget svært ved at se, at borgernes selvbestemmelse kan styrkes, hvis de fratages

deres eksisterende rettigheder til selv at vælge den af de godkendte leverandører, som de

vurderer, giver dem den bedste velfærd. Ligeledes har DI har svært ved at se, at den

enkelte ældres individuelle behov bedre kan imødekommes i et system, hvor den ældre

ikke har mulighed for at vælge et alternativ.

De ældres ret til selv at vælge til og fra har ikke kun værdi for den enkelte ældre. Nogle

ældre fravalg af den kommunale leverandør bidrager til at øge kvaliteten hos netop den

kommunale leverandør. Eksempelvis konstaterede Københavns Kommune i 2014, at

stadig flere borgere fravalgte den kommunale hjemmepleje til fordel for de private

alternativer. Samtidig viste en undersøgelse, at kun 41 pct. af de borgere, der fik praktisk

hjælp fra den kommunale leverandør, var tilfredse med det antal af hjælpere, der kom i

hjemmet, mens 76 pct. af borgerne med private leverandører var tilfredse. Undersøgelsen

betød, at kommunen ændrede vagtplaner mv., så antallet af hjælpere i hjemmet blev

reduceret

–

og så den kommunale leverandør kunne konkurrere med de private

leverandører om borgernes tilfredshed.

I Viborg Kommune har mere end 600 ældre i dag valgt en privat leverandør, mens det i

Middelfart Kommune er godt 400. Disse mere end 1.000 ældre risikerer at miste deres

nuværende leverandør af hjemmehjælp, hvis kommunerne vælger at følge muligheden i

lovforslaget og fratager de ældre deres selvbestemmelse og afskærer dem fra at benytte

den leverandør af hjemmehjælp, som de aktivt har tilvalgt. Det vil skabe unødig utryghed

for både ældre og deres pårørende. Dertil kommer, at en række centrale bestemmelser

vedrørende friplejehjem i lovforslaget skaber unødighed utryghed for ældre, der bor eller

ønsker at komme på friplejehjem, og deres pårørende.

DI opfordrer Folketinget til at gøre borgernes frie valg og ret til at vælge en privat

leverandør af hjemmehjælp og en plejebolig på et friplejehjem til en hegnspæl tilsvarende

dagtilbudsområdet.

Berlingske den 28. juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Hvis Folketinget ønsker at sætte de enkelte kommunale plejehjem fri fra den stramme

styring og mange procesregler

–

uden at fratage de ældre deres rettigheder

–

kunne

lovforslaget indeholde en adgang for de kommunale plejehjem til at fungere som

friplejehjem og på de vilkår, som friplejehjemmene opererer under.

Øvrige bemærkninger

DI bemærker, at lovforslaget ikke vurderes at have økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet. DI vil dog påpege, at de private leverandører af

hjemmehjælp samt de friplejehjem, der måtte blive afskåret fra at fortsætte, vil opleve

alvorlige økonomiske konsekvenser.

Tilsvarende fremgår det af lovforslaget, at der vil være positive konsekvenser for borgerne.

DI anerkender, at det er hensigten fra partierne bag, men påpeger, at der vil være tale om

negative

konsekvenser for borgernes selvbestemmelse, kvalitet i velfærden samt

muligheden for at få individuelt tilpassede velfærdsydelser, hvis kommunerne får

mulighed for at fratage borgerne deres nuværende ret til selv at vælge leverandør.

DI står naturligvis til rådighed, hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jakob Scharff

Branchedirektør

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Til Social- og Ældreministeriet

Den 2. marts 2021

Høringssvar vedr. høring over udkast til lov om velfærdsaftaler

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkast til lov om velfærdsaftaler.

Dansk Sygeplejeråd har følgende bemærkninger til lovudkastet:

Giv mulighed for fravigelse af autorisationsloven

Lovforslagets § 14 giver mulighed for at fravige bestemte pligter og

rettigheder efter sundhedsloven.

Dansk Sygeplejeråd mener, at man tillige bør give mulighed for at fra-

vige andre regler på sundhedsområdet, herunder særligt reglerne i

autorisationsloven.

Det skyldes, at velfærdsaftalen efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse

er en oplagt mulighed for at give sygeplejerskerne et forbeholdt virk-

somhedsområde på et eller flere udvalgte områder på forsøgsbasis.

Det er vores forventning, at det vil kunne frigøre værdifulde sygeple-

jersketimer. Bland andet fordi sygeplejersker i mange tilfælde vil

kunne undgå at skulle kontakte patientens læge vedrørende forhold,

som er grundlæggende og basal viden for en autoriseret sygeplejer-

ske. Samtidig vil det på en række områder kunne give borgerne en

hurtigere indsats og potentielt undgå sygdomsforværring og indlæg-

gelse.

Denne mulighed eksisterer imidlertid ikke, hvis lovforslaget vedtages i

sin nuværende form, fordi man alene giver hjemmel til fravigelse af

sundhedsloven.

Bedre udnyttelse af muligheden for at lave retningslinjer til syge-

plejersker for udlevering af håndkøbsmedicin

Dansk Sygeplejeråd håber, at mulighederne for at lave retningslinjer

til sygeplejersker for udlevering af håndkøbsmedicin i højere grad vil

blive udnyttet.

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Selvom alle kommuner allerede har denne mulighed indenfor de nu-

værende lovgivningsmæssige rammer, er der mange kommuner, som

har undladt at have sådanne retningslinjer. Derfor oplever mange sy-

geplejersker, at de bruger unødig tid på at kontakte praktiserende

læge for at få godkendt udlevering af håndkøbsmedicin.

Brug erfaringerne til at øge sammenhæng for borgerne

Velfærdsaftalen giver mulighed for at afprøve og teste nye veje og

muligheder for at løfte velfærden i kommunerne på de udvalgte områ-

der. Det skaber mulighed for at styrke faglighed og kvalitet for bor-

gerne, hvor man afprøver og tester forskellige potentialer og udvik-

lingstiltag. Behovet for øget samspil på tværs af kommuner og regio-

ner - for at styrke sammenhæng i forløb fx for multisyge borgere - vil

forhåbentlig også være et område, der kan få opmærksomhed og løf-

tes gennem denne aftale.

De erfaringer, som de involverede kommuner gør sig, bør løftes op i

et videns- og læringsperspektiv med det formål at sprede de gode er-

faringer til andre kommuner.

Dansk Sygeplejeråd forslår derfor, at det skrives ind i bekendtgørel-

sen, at forsøgene skal midtvejs- samt slutevalueres, og at man i den

forbindelse involverer relevante forskere samt de faglige organisatio-

ner.

Det er desuden Dansk Sygeplejeråds forhåbning, at ministeriet bru-

ger velfærdsaftalen til at gøre sig erfaringer med, hvordan adskillel-

sen mellem servicelov og sundhedslov mindskes og gøres mere

håndterbar i praksis for kommunerne og medarbejdere. Borgere, der

modtager ydelser fra både service og sundhedslov, har ikke en gen-

nemsigtig vej i systemet fx ved klager eller lignende.

Økonomi

Til slut bemærker Dansk Sygeplejeråd, at der ikke følger økonomi

med i aftalen. Dette kan udfordre og være en barriere for udviklingstil-

tag og omstillinger i kommunernes arbejde.

Med venlig hilsen

Grete Christensen

formand

Side 2 af 2

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Att.: [email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

03. marts 202127-2021-

00191527483

Høringssvar over udkast til lov om velfærdsaftaler

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at komme

med bemærkninger til udkastet til lov om velfærdsaftaler.

Nedenstående bemærkninger er alene til den del af velfærdsaftalen, der er

målrettet ældreområdet.

Det fremgår af lovforslaget at en række paragraffer i serviceloven er undtaget

fra forsøget, da hjælpen efter disse paragraffer primært gives til mennesker

med handicap og psykisk lidelse. Det fremgår endvidere, at hvis man modta-

ger hjælpen, sammen med typer af hjælp, der primært gives til mennesker

med handicap og psykiske lidelser, er man ikke omfattet af velfærdsaftalen.

Dette for at afgrænse velfærdsaftalen til at omfatte ældreområdet.

DH vil gøre opmærksom på, at der er mennesker med handicap mellem 18-

65 år, der alene modtager hjemmehjælp efter § 83 og som derfor, som DH

læser aftalen, ikke nødvendigvis er undtaget velfærdsaftalen. Derudover er

det uklart for DH, hvordan modtagere af hjælpemidler efter servicelovens §

112, placerer sig. Der vil også være mennesker med handicap, der alene mod-

tager hjælpemidler som deres kompenserende støtte. § 112 nævnes dog ikke

under rækken af §§ fra serviceloven, som ellers nævnes som værende en del

af hjælpen til mennesker med handicap og psykiske lidelser. Derudover er det

også vanskeligt at vurdere, hvordan modtagere af genoptræning efter service-

lovens § 86 placerer sig.

DH vil derfor kraftigt opfordre til, at de lokale handicapråd inddrages i ud-

møntningen af velfærdsaftalen i de enkelte kommuner, så det sikres, at der

ikke er mennesker med handicap, der får forringet deres muligheder og ret-

tigheder.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

formand

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

03-03-2021

EMN-2018-02725

1422521

Høringssvar til udkast til lov om velfærdsaftaler

Danske Regioner takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til lov om

velfærdsaftaler. Danske Regioners høringssvar berører særligt den del, der

omhandler velfærdsaftaler om ældreområdet.

Danske Regioner finder forslaget om velfærdsaftaler interessant. Vi støtter op om

formålet med velfærdsaftalerne. Det er positivt, at der lægges op til, at det politiske

niveau i højere grad skal udstikke rammer for tilbuddene, mens fagligheden og

ledelsen får større ansvar for at levere resultater og planlægge indsatser efter lokale

behov. Det kan føre til større arbejdsglæde, højere faglighed, mindre bureaukrati og

mulighed for at afprøve nye løsninger baseret på lokale forhold.

Vi vil opfordre til, at der arbejdes videre med at udvikle en tværsektoriel model for

velfærdsaftaler. Ældre- og sundhedsområdet hænger sammen, da mange borgere

modtager ældrepleje og sundhedsindsatser samtidig. Hvert år indlægges borgere,

hvis indlæggelse potentielt kunne være forebygget gennem en tidlig opsporing og

forebyggende indsats eller en bedre overgang fra indlæggelse til pleje. En

tværsektoriel model ville kunne bidrage til en højere kvalitet og mere

sammenhængende indsats på tværs af sektorer.

Vi er enige i, at kommunerne, der arbejder under loven om velfærdsaftaler, fortsat er

forpligtet til at sikre patientsikkerheden. I forlængelse heraf mener vi, det er vigtigt at

følge op på kvaliteten af de indsatser, der igangsættes, så det sikres, at borgernes

funktionsevne og sundhed ikke forringes. Der bør desuden være opmærksomhed på,

at indsatser opstartet gennem velfærdsaftalerne, som har positive resultater, kan

overgå til daglig drift, når velfærdsaftalerne ophører, og at indsatserne kan udbredes

til andre kommuner.

Venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Att.: Maria Schultz

Holmens Kanal 22

1060 København K

København, den 2. marts 2021

Høring over forslag til lov om velfærdsaftaler

Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar til Social- og Ældreministeriet i høring over forslag til lov om velfærdsaftaler.

Foreningerne ser yderst positivt på forslaget og hilser muligheden for at frisætte institutioner og tilbud på

udvalgte områder, med det klare formål at opnå øget fleksibilitet og kvalitet for borgerne, velkomment.

Ultimativt kan disse forsøg, qua øget kvalitet og brugertilfredshed, bidrage til øget anseelse for en række af

de faggrupper, der er beskæftiget i sektoren. Et forhold der på sigt vil have en gavnlig indflydelse på

mulighederne for at rekruttere til alle dele af sektoren. Foreningerne finder det vigtigt at påpege, at

rekrutterings- og uddannelsesperspektiverne bør inddrages ved evalueringen af de forsøg, der godkendes

under de respektive aftaler.

I den forbindelse er det især væsentligt, at godkendte forsøg på dagtilbuds- og ældreområdet ikke

indeholder utilsigtede barrierer for gennemførelse af allerede indgående uddannelsesforpligtelser i relation

til de grundlæggende erhvervsuddannelser. Det forudsættes således, at forsøgene ikke påvirker den

enkelte kommunes evne og mulighed for at leve op til de dimensioneringsforpligtelser for uddannelses-

aftaler, der nationalt er indgået på området.

Social- og sundhedsskolerne bidrager gerne lokalt ved både udvikling og implementering af forsøgene. I den

forbindelse ønsker vi især at fremhæve mulighederne for at gennemføre målrettede kompetenceløft for

individuelle medarbejdere eller grupper af medarbejdere, der som et led i forsøgene måtte få omlagt eller

tillagt yderligere funktioner.

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Tilsvarende bidrager skolerne gerne med udvikling af og forslag til afvikling af generelle kompetenceløft,

der indgår som nødvendige elementer i kvalitetsudviklingen under de godkendte forsøg, for medarbejdere

på velfærdsområdet.

Endeligt anbefaler foreningerne, at de erfaringer Videnscentrene for Velfærdsteknologi - hhv. Vest og Øst -

har opsamlet i relation til både implementering af og kompetenceudvikling til ny teknologi på velfærds-

området inddrages, hvor det er relevant og muligt.

Herudover har foreningerne ingen yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Den 1. marts 2021

Til Social- og Ældreministeriet

[email protected]

(med kopi til [email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om velfærdsaftaler

Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om

velfærdsaftaler. Lovforslagets sigte er gennem frikommuneforsøg at højne kvaliteten. Lovforslaget omfatter

flere målgrupper, og Danske Ældreråd forholder sig i sit høringssvar udelukkende til den del af forslaget,

der vedrører ældre borgere i de tre frikommuner.

Frihedsgrader

Danske Ældreråd er positive over for forslaget som helhed. Det er godt, at de valgte frikommuner får reelle

frihedsgrader til at afprøve nyt, og at det samtidig slås fast, at kommunerne er forpligtet til at give borgerne

den hjælp og pleje, de har behov for, at hjælpen fortsat skal ydes på baggrund af en konkret og individuel

vurdering i forhold til den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Danske Ældreråd er enig i, at de politiske kræfter skal bruges på at sætte retning for velfærden, mens

opgaven med at sikre den enkelte borger kvalitet i ydelserne, skal overlades til de fagligt kompetente

medarbejdere og ledere lokalt.

Fortsat nationalt tilsyn

Danske Ældreråd finder det afgørende, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forsøgsperioden skal føre et

risikobaseret tilsyn med plejen og den sundhedsfaglige behandling.

Når man giver kommunerne så store frihedsgrader, som tilfældet er på ældreområdet, så er det afgørende,

at der fastholdes et eksternt, nationalt tilsyn med, om hjælpen har den nødvendige kvalitet.

Danske Ældreråd er også tilfreds med, at sundhedslovgivningen som udgangspunkt ikke er omfattet af de

nye frihedsgrader.

Åbenhed og inddragelse

Det er Danske Ældreråd opfattelse, at store kommunale frihedsgrader nødvendigvis må gå hånd i hånd med

åbenhed og inddragelse.

Det fremgår af lovforslaget, at de tre frikommuners beslutninger skal offentliggøres på kommunens

hjemmeside og tidligst træde i kraft dagen efter. Det må siges at være et minimumskrav til den indsigt, som

kommunerne er forpligtet til at give borgerne.

Det skal også ses i lyset af, at der med lovforslaget åbnes op for, at en kommune kan beslutte ikke at

udarbejde eksempelvis kvalitetsstandarder og værdighedspolitikker, som der ellers er krav om i dag. Både

kvalitetstandsarder og værdighedspolitikker er med til at skabe åbenhed om ældrepolitikken og giver

borgere såvel som ældreråd mulighed for at gå i dialog med kommunalpolitikere om den enkelte

kommunes prioriteringer og retning. Hvis frikommunerne beslutter at afskaffe denne mulighed for indsigt,

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

så er det efter Danske Ældreråds opfattelse helt afgørende, at den erstattes af en anden form for åbenhed

om de politiske beslutninger.

Ældrerådenes rolle er helt skrevet ud af lovforslaget

Det bekymrer Danske Ældreråd, at den inddragelse af ældrerådene, der lægges vægt på i den politiske

aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet, ikke er medtaget i udkast til lovforslag. Når det eksempelvis af

aftaleteksten fremgår, at det er

”et

centralt opmærksomhedspunkt for aftalepartierne, at kommunernes

inddragelse af ældrerådene afspejles i de endelige

velfærdsaftaler, so i dgås ed ko

u er e”,

så

havde vi gerne set, at det var formuleret som et krav i lovforslaget.

De folkevalgte ældreråd bør have en central rolle i udformningen af de lokale velfærdsaftaler. Det er vigtigt

at få ældre borgeres perspektiver på aftalerne, og det kan kommunerne få gennem inddragelse af

ældrerådene. Danske Ældreråd anmoder derfor om, at det indskrives i lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mogens Rasmussen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Sekretariatschef

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Til Social- og Ældreministeriet

Den 2. marts, 2021

[email protected]

(med kopi til [email protected])

Sags.nr 2020-10563

Høring over udkast til forslag til lov om velfærdsaftaler.

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til

forslag til lov om velfærdsaftaler. Lovforslaget omfatter flere befolkningsgrupper og DKDK forholder sig i sit

høringssvar udelukkende til den del af forslaget, der vedrører ældre borgere i de tre frikommuner.

DKDK er alt i alt positive over for forslaget. Det er godt at, de valgte frikommunerne får reelle frihedsgrader

til at afprøve nyt, og afgørende, at kommunerne samtidig er forpligtet til at give borgerne den hjælp, de har

brug for og ret til. DKDK er enig i at opgaven med at sikre den enkelte borger god velfærd, skal overlades til

de fagligt kompetente medarbejdere og ledere lokalt.

Lovforslaget giver mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan beslutte at fravige servicelovens § 83, stk. 2

om praktisk hjælp pleje, hvorved en borger ikke har et retskrav på praktisk hjælp, som ydelsen er fastsat i

lovgivning og praksis i dag.

DKDK er betænkelig, men har bemærket, at kommunalbestyrelsen fortsat er forpligtet til at sørge for, at

borgeren får den hjælp, som borgeren har behov for. For borgere med demens og deres pårørende kan

forandringer dog være svære at forstå og acceptere. Det tilsvarende gælder for øvrige paragraffer som

f.eks. aflastning, afløsning, daghjem m.m.

DKDK går ud fra, at det tilsvarende gælder for den hjælp som en samboende pårørende har brug for.

DKDK vil gerne kommentere på det dilemma, der er i, at det er Kommunalbestyrelsen vurderer om borgere

kan håndtere et fritvalgsbevis.

Hvad, hvis der er en ægtefælle der kan håndtere fritvalgsbevis, kan det så gives? Er den pårørende (både i

husstanden og en evt. datter) ikke nærmere end kommunalbestyrelsen?

Er der klage mulighed for demensramte der får nej til fritvalgsbevis eller er mennesker med nedsat

funktionsevne uden rettigheder her.

På den ene side vil mange demensramte med hjælpsbehov ikke være i stand til at overskue/ have

handleevne i forhold til et fritvalgsbevis, så det kan være fint at kommunalbestyrelsen/myndighed træffe

valget ud fra et fagligt skøn og dermed overholder omsorgspligt.

På den anden side fratager man demensramte deres selvbestemmelse i forhold til andre borgere, uden at

der er nævnt noget om umyndighed, fremtidsfuldmægtige eller værger.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Lovforslaget giver mulighed for at gentænke praksis i de tre berørte kommuner, hvilket er godt, men

borgere med demens og deres pårørende er nogle af de borgere som kan have svært ved at forstå

forandringer, hvislet DKDK håber medtages i vejledningen til loven.

På vegne af bestyrelsen i DKDK.

Lone Vasegaard

formand

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 23 05

[email protected]

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.

Maria Schultz

E-mail

Dato: 02. marts 2021

Sagsnr. 2020-10563

Høring over udkast til lov om velfærdsaftaler

Tak for høringsmateriale.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:

Udkastet har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til retssikkerheden på

handicapområdet.

Med venlig hilsen

Merethe Laursen

Specialkonsulent/Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Børn & Kultur

Kultur & Skole

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Dato

Sagsbehandler

Sagsid

1. marts 2021

Ulla Visbech

20/24440

Høringssvar fra Esbjerg Kommune til Lov om

Velfærdsaftaler

Vild idé. Velfærdsaftale. Frihed til folkeskolen.

Med få ord satte statsministeren i sin tale til Folketingets åbning i oktober

pludselig fuld fokus på Esbjerg Kommune og folkeskolen her hos os. Det

er en kæmpe chance, som vi er utroligt glade for at få. Vi ser det som en

fantastisk mulighed for både at udvikle vores skoler og sætte retningen

for fremtiden. Det er selvfølgelig også et stort ansvar, som kræver, at

alle parter i velfærdsløftet

–

staten, kommunen, skolerne og de

fagprofessionelle er både skarpe, modige og stærke. Hvis vi vil noget

andet, skal vi gøre noget andet, og derfor skal vi sætte så meget fri som

overhovedet muligt. Der skal være frihed til at gøre noget andet. Det

handler om at sætte skolerne fri TIL at gøre noget andet, frem for at

blive fri for.

Det er en præmis for friheden, at skolerne bliver sat fri fra både statslig

og kommunal regulering. Den opgave har vi i Esbjerg taget fat i, og

byrådet har fastsat ganske få overordnede rammer og politiske

principper, som folkeskolen skal leve op til. Vi kalder det hegnspæle. De

Hegnspæle, der forsat vil være gældende for skolerne er Esbjerg

Kommunes:

•

Børn- og Ungepolitik

Kulturpolitik

Politikker for børn i udsatte positioner

Tilbud om Førskole

Gældende skolestruktur

Med de kommunale ”hegnspæle” har Esbjerg Byråd givet skolerne en

udfordringsret. Denne skal skolerne bruge, hvis de støder på rammer

eller regler, der er fastsat enten politisk eller administrativt, der

begrænser skolerne i de forandringer de ønsker.

I Esbjerg er vi meget optaget af at ovenstående frisættelse ikke betyder,

at vi opstiller nye administrative og bureaukratiske arbejdsgange for

skolerne og deres medarbejdere, der skal kontrollere de tiltag som

Telefon

76 16 16 16

www.esbjerg.dk

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Børn & Kultur

Kultur & Skole

skolerne sætter i gang. Skolerne skal ikke indrapportere, hvad de ikke

gør mere, men fortælle hvad de gør og baggrunden herfor.

Omdrejningspunktet for dette bliver en samarbejdsaftale mellem hver

enkelt skole og Byråd, der bliver justeret løbende efter behov, så retning

og rammer bliver tilpasset den erfaring og nye viden, som friheden giver

skolerne i virkeligheden.

Esbjerg Kommune er naturligvis optaget af en løbende dialog til

kommunens borgere og øvrige interesserede om skolernes arbejde. Både

den enkelte skole og kommunen har en stor opgave i at løfte

kommunikationsopgaven hermed og derfor er vi I skrivende stund i gang

med at tilrettelægge dette arbejde, som vi naturligvis tager på os.

Vi ser frem til en national evaluering af hele Velfærdsforsøget. Det er ikke

nok, at vi om tre år kan sige, at det var et godt forløb. Vores arbejde skal

pege på forandringer, der kan indgå i en udvikling af folkeskolen. Derfor

er vi glade for, at VIVE skal følge vores arbejde, således vi kan

fremlægge vores resultater, både de gode og det der ikke blev så godt.

Generelt er vi meget tilfredse med, at lovforslaget giver skolerne et helt

nyt råderum for organisering af skolen og frihed til at tilrettelægge det

didaktiske og pædagogiske arbejde. Vi vil lægge os i selen for at bruge

dette på at udvikle skolen, ikke på én gang, men løbende i alle 3 år af

forsøget.

På baggrund af ovenstående har vi en række bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser:

Bemærkninger til § 3

Det er fint, at der gives mulighed for at imødekomme kommuners

eventuelle konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader i løbet af

perioden for velfærdsaftalerne. Det bør dog fremgå at, hvis det

vurderes at kunne være aktuelt at anvende bemyndigelser til at fastsætte

særlige regler for de kommuner, der er omfattet af lov om

velfærdsaftaler, skal disse regler være frisættende i forhold til

velfærdsaftalens intention og ikke begrænse institutionerne udover, hvad

der fremgår af lovteksten.

Bemærkninger til §6

I den politiske aftale om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet, er der

taget udgangspunkt i at skolerne sættes fri fra folkeskolelovens

bestemmelser med undtagelse af nogle definerede hegnspæle. I aftalen

er der således ikke beskrevet, hvad der er sat fri for, men beskrevet hvad

der stadig gælder. Dette er et princip, der både administrativt og

kommunikativt er let at formidle og arbejde ud fra, fordi man beskriver

hvad der gælder. I bemærkningerne til lovforslagets §6 er dette princip

ikke tydeligt. Her fastsættes det, at kommunerne skal offentliggøre de

beslutninger, der ændre tidligere trufne beslutninger. Dette kan tolkes

således, at der skal oplistes hvilke bestemmelser som ikke gælder mere,

fremfor blot at kommunikere, hvilke bestemmelser der gælder.

-2-

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Børn & Kultur

Kultur & Skole

Hvis dette er korrekt tolket anser vi som særdeles uhensigtsmæssigt. Det

vil tillægge skolerne en administrativ og unødvendig bureaukratisk

opgave, som de ikke har nu.

Ligeledes skal kommunen løbende orientere Social- og Ældreministeriet

om eventuelle beslutninger om at ændre tidligere trufne beslutninger, så

ministeriet løbende kan følge med i kommunernes anvendelse af lovens

muligheder. Med dette indfører man en administrativ arbejdsgang der

ikke er gældende for skoler/kommuner udenfor velfærdsaftalerne. Vi

finder det paradoksalt, at der er behov for øget ministeriel opfølgning i en

aftale der handler om at give større frihed til de fagprofessionelle. Det er

vores vurdering at ministerierne løbende kan følge velfærdsforsøgene på

kommunernes hjemmesider.

Bemærkninger til §9

I lovforslaget hedder det, at Kommunalbestyrelsen kan efter godkendelse

af Børne- og Undervisningsministeren beslutte, at andre fag end de i

folkeskolelovens §14 stk. 1-4 og 7 nævnte, kan indgå i folkeskolens

afgangseksamen.

Vi ønsker, at skolerne får lov til at eksperimentere med prøveformer i alle

de fag, der indgår i afgangseksamen, således at der kan laves prøver

som afspejler undervisningens tilrettelæggelse. F.eks. hvis en skole

ønsker at arbejde udelukkende projektorienteret og på tværs af fag, skal

der kunne laves prøveformer, som afspejler dette. Vi ønsker frihed, der

giver underviserne mulighed for at kunne lave prøver, der afspejler

undervisningen og ikke undervisning, som tilrettelægges efter en bestemt

prøveform (teaching

to the test).

Vi hilser det meget velkomment, at vi som kommune får lov til, efter

godkendelse af Børne- og Undervisningsministeren, at finde nye måder

hvor vi kan vurdere, hvorvidt eleverne har forudsætninger for at

påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

I lovforslaget hedder det, at Børne- og Undervisningsministeren kan

bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af

kommunalbestyrelsen efter stk. 1 kan fravige bestemte regler udstedt i

medfør af folkeskoleloven. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det,

at det foreslåede vil indebære, at Børne- og Undervisningsministeren vil

skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau, hvoraf det vil skulle

fremgå, hvilke regler for folkeskolen, der vil kunne fraviges helt eller

delvist i de bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af folkeskoleloven.

Der er umiddelbart tale om 20 regelsæt hvor ministeren KAN fastsætte

regler. Det fremgår ikke tydeligt om dette betyder, at de nuværende

regler stadig vil være gældende.

I Esbjerg kommune har vi ønsket, at vi i meget høj grad fritager

medarbejdere, ledere og borgere mest muligt fra den kommunale

regulering med henblik på at udvikle skolerne og skabe større lokalt

handlerum. Vi har på den baggrund som skrevet ovenfor fastholdt i alt 10

regelsæt (hegnspæle) og derudover givet skolerne udfordringsret på

disse og øvrige kommunale fastsatte regler. I lyset heraf forekommer det

som mange regelsæt ministeren kan vælge at fastholde.

-3-

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Børn & Kultur

Kultur & Skole

Vi vil foreslå, at såfremt ministeren fastsætter regler, skal disse være

frisættende i forhold til velfærdsaftalens intention og ikke begrænse

institutionerne udover, hvad der fremgår af lovteksten.

På vegne af Esbjerg Kommune

Venlig hilsen

Ulla Visbech

Områdechef

-4-

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Version 02

Høringssvar - Lov om velfærdsaftaler

FOA hilser regeringens lovforslag velkomment. FOA er enig i, at der er behov for …

en ny, samar-

bejdsbaseret vej til at udvikle velfærden i den offentlige sektor,

som det nævnes i bemærkningerne til lov-

forslaget. FOA tror lige som regeringen på,

… at samfundet får velfærd af højere kvalitet med lokale løs-

ninger tæt på borgerne.

FOA sætter pris på det kommunale selvstyre og har tillid til kommunernes

vilje til at gøre det godt, men det udelukker ikke, at regeringen kan præge udviklingen. Det er

tværtimod nødvendigt, fordi det får stor betydning, hvordan kommunerne kommer til at udfylde

den ramme, som denne lov kommer til at sætte.

FOA mener, at det er en rigtig strategi at give de syv kommuner mulighed for at

…gentænke

tilret-

telæggelsen af indsatserne og med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed at

skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens borgere.

Lovforslaget sætter rammen for disse bestræbelser - med det overordnede mål, at give et løft i kva-

liteten for den enkelte borger inden for de udvalgte velfærdsområder. Eller som det udtrykkes i

lovforslagets §1:

…med

henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum for medar-

bejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borgeren.

FOA er ikke i tvivl om, at de opstillede mål vil kunne nås, hvis de frisatte kommuner griber forsø-

gene rigtigt an. Lovforslaget giver vide rammer, som kommunerne kan udfylde på gode, mindre

gode og måske endda dårlige måder.

Lovforslaget primære virkemiddel er frisættelse af kommunerne - frisættelse til at fravige eksiste-

rende lovgivning og kommunal regulering og bureaukrati. Frisættelsen er et godt udgangspunkt,

men det giver ikke automatisk større handlerum til ledere og medarbejdere, og det fører ikke auto-

matisk til bedre kvalitet og mere nærvær.

Frisættelsen får først for alvor betydning, når den enkelte kommune tager stilling til, hvad den vil

bruge frisættelsen til - hvad problemet er, hvor skoen trykker. På denne baggrund kan designes

forsøg, hvor ledere og medarbejdere gives større handlerum, og der kan lægges faglige og organi-

satoriske strategier som fører til bedre kvalitet og mere nærvær.

Med lovforslaget forekommer det lidt uklart og usikkert, hvordan fravigelsen af love eller anden

type regulering vil frigøre medarbejderressourcer, der kan anvendes til at skabe øget nærvær og

øget kvalitet i velfærden for borgerne. Det skal der tages stilling til i den enkelte kommune, og det

skal gøres i den enkelte kommune.

Desuden kan der opstå konflikt mellem faglighed og frisættelse fra regler. Lovens kapitler (4-6) gi-

ver i vid udstrækning kommunerne mulighed for at tilsidesætte kvalitetsstandarder eller ydelser

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Version 02

og procedurer, der er vigtig for udøvelsen af et forsvarlig arbejde fagligt set. Det kan have konse-

kvenser for borgernes retssikkerhed og/eller forringe kvaliteten set fra borgernes synsvinkel. Set

fra medarbejderne synsvinkel kan det forringe medarbejderne mulighed for at kunne arbejde men-

neskeligt og fagligt forsvarligt.

I den forbindelse er det også væsentligt at være opmærksom på, at en af hindringerne for at frigøre

ressourcer, at skabe større handlerum for ledere og medarbejdere og mere plads til faglighed er

lokale regler og procedurer. Stramme kørelister med ydelser opgjort på minuttet i hjemmeplejen

skyldes eksempelvis en kommunal praksis. Det er vigtigt, at man lokalt får ændret sådanne proce-

durer, selvom det ikke er bundet op på lovgivning.

FOA mener, at der i forsøgene, som loven hjemler, skal lægges stor vægt på fagligheden og øget

råderum for fagligheden. Det pointeres i bemærkningerne, at forsøget i de syv kommuner er en

del af regeringens nærhedsreform, og det pointeres, at der

…gennem tillid, faglighed og øget lokalt

handlerum skal sikre større nærhed og bedre kvalitet i velfærden i den offentlige sektor.

Det er vigtigt af hensyn til forsøgene, men også i et større perspektiv, fordi:

Erfaringerne fra vel-

færdsaftalerne skal anvendes som inspiration i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens velfærdssam-

fund på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Alt i alt er det som sagt helt afgørende hvordan den lovgivningsmæssige ramme udfyldes i kom-

munerne. Det er vigtigt, at der ofres stor opmærksomhed på, om frisættelse faktisk frigør ressour-

cer, og at der skabes råderum og plads til faglighed - for at øge nærværet og kvaliteten.

Det er vigtigt at betingelserne er til stede for at kunne øge nærværet og kvaliteten. Og betingel-

serne er ikke til stede, hvis ressourcerne er alt for knappe. Endelig er det vigtigt med stor ledelses-

mæssig bevågenhed i de tre år - at arbejde ud fra en tillidsbaseret tankegang kræver ikke mindre,

men mere ledelse, så medarbejderne har mulighed for sparring og støtte i deres faglige skøn og be-

slutninger.

I den forbindelse er det helt central med stor medarbejderinddragelse. Dels i udvikling af forsø-

gende

og i den ”nye hverdag” når forsøgene

er i gang. Både erfaringen og forskningen viser, at de

bedste resultater nås med stor medarbejderinddragelse, medbestemmelse og også medansvar. Her

kan man med fordel bruge de allerede eksisterende samarbejdsfora - især MED systemet.

Vi kan i FOA konstatere, at kommunernes tidsplaner allerede nu rummer inddragelse af medarbej-

dere. Det er godt - især hvis det sker fra start. FOA er klar over, at kommunerne er belastet af Co-

ronasituationen, og at det kan være vanskeligt at finde tid og mulighed for en omfattende inddra-

gelse, men inddragelse er afgørende for vellykkede forsøg.

Det fremgår, at der efter forsøgsperiodens ophør blive gennemført en evaluering af erfaringerne

fra de syv kommuner, der indgås velfærdsaftaler med, herunder en evaluering af hvilke konse-

kvenser den omfattende frisættelse har haft for kvaliteten af indsatserne inden for de enkelte vel-

færdsområder, samt hvilke erfaringer der kan tjene som inspiration for andre kommuner. Som led

i evalueringsindsatsen gennemføres endvidere en delevaluering undervejs i forsøgsperioden.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Version 02

FOA mener, at løbende evaluering i forsøgsperioden bør opprioriteres, så man løbende høster erfa-

ringer og kan korrigere forsøgene. Evalueringen bør i højere grad forankres i direkte tilknytning til

de lokale forsøg, og ikke alene som centrale følgeforskningsprojekter o. lign. Evalueringerne skal

ske som en løbende bevægelse, som gør det muligt at justere undervejs. Det bør samtidig sikres at

erfaringer fra medarbejdere og berørte borgere og brugere indgår.

Regeringen vil med forsøgene hente

…inspiration

i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens vel-

færdssamfund på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Inspiration er efter

FOA’s

mening etr ret lavt ambitionsniveau. Erfaringsindsamlingen og erfarin-

gerne må kunne bruges mere systematisk evt. støttet af følgeforskning. FOA efterlyser mere mål-

rettet læring af forsøgene og mere målrettet brug af de høstede erfaringer.

Det rejser også spørgsmålet om, hvornår forsøgene er vellykkede. Det kan f.eks. være, at borgerne

er mere tilfredse, fejl reduceres, at opgaverne bliver løst bedre fagligt set og at centrale arbejdsmil-

jøindikatorer peger i en positiv retning f.eks. faldende personaleomsætning, mindre sygefravær og

bedre trivsel i trivselsmålinger.

Succeskriterierne må være lokale, fordi forsøgene sandsynligvis bliver meget forskellige, men lo-

ven bør lægge op til, at de lokale succeskriterier evalueres løbende og grundigt.

Samlet set ser FOA frem til at indgå deltage aktivt og konstruktivt i de kommende års arbejde i

både det lokale og nationale arbejde med udfoldelse af velfærdaftaler.

Vi vil gerne tage statsministeren på orden. Hun sagde i sin tale på FOA’s kongres den 9.

oktober

2019, at denne regering vil sætte velfærden først - og at vi må klare det sammen. Statsministeren

sagde, at der er brug for den viden og den erfaring som FOA

har

gennem medlemmerne. FOA vil

meget gerne bidrage, for FOA er helt enig i Statsministerens analyse:

Vi er i gang med at dræne ver-

dens bedste samfundsmodel for tilliden til, at andre passer deres arbejde. Tilliden til, at I lokalt kan løse pro-

blemerne. Og rette op på fejl.

Det skal vi sammen rette op på, og derfor er det yderst vigtigt at Nær-

hedsreformen kommer godt i gang med forsøgende i de syv kommuner. Derfor er det helt afgø-

rende, hvordan kommunerne kommer til at udfylde den ramme, som denne lov sætter. FOA bi-

drager gerne både centralt og lokalt.

Evt. spørgsmål kan rettes til forbundsnæstformand Thomas Enghausen (mobil:

30 71 75 97,

mail:

[email protected])

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Sagsnr. 21-0841

Vores ref. MABJ/bho

3. marts 2021

Sendt til

Social- og ældreministeriet

ATT: Maria Schultz ([email protected])

FH’s kommentarer til høring over udkast til lov om

velfærdsaftaler

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for muligheden for at komme med

kommentarer til lovforslaget, som skal etablere hjemmel til, at syv udvalgte kommuner frem til

2024 på baggrund af velfærdsaftaler mellem regeringen og den enkelte kommune kan fravige

lovgivning inden for dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet.

FH mener, at forsøgene med de frisatte kommuner er en god mulighed for at afprøve nye

løsninger til at skabe en større kvalitet med mere nærhed og relevans ift. borgernes behov. I

lovens formål fremgår det, at frisættelsen af kommunerne sker

”…med henblik på at udvikle

velfærden på områderne og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at øge

kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn

for borgeren”

Dette er i FH’s vurdering den helt rigtige strategi at følge i udviklingen af velfærdssamfundet.

Alt for længe har lovgivning og procesregler bundet de offentlig ansatte på hænder og fødder,

så det er systemets snævre rammer snarere end faglige indsigter, der driver leveringen af

velfærd til borgerne. Erfaringerne med øget selvstyre og medarbejderinddragelse viser ifølge

forskningen, at det øgede lokale ledelses- og handlerum er en hel central drivkraft for at skabe

bedre velfærdsløsninger.

For når medarbejderne kan fokusere på kernen af deres arbejde, og bruge mindre tid på

besværlige arbejdsgange, silotænkning og dokumentationskrav, så er de en stærk partner i

udviklingen og implementeringen af et velfærdssamfund med fokus på nærhed, relevans og

velfærd af en høj kvalitet.

Disse frisættelsesforsøg er et vigtigt skridt på vejen til at realisere de ambitioner som

Statsministeren gentagne gange har fremført på regeringens vegne. Nemlig at vi skal have

tilliden tilbage i styringen af den offentlige sektor. Men forsøgene er naturligvis kun ét skridt

ud af mange. For hvis vi reelt skal tage et opgør med den overstyring, der finder sted i den

offentlige sektor, så kræver det en fundamental ændring i den centralistiske tænkning og

styring som kommer til udtryk hele vejen ned gennem styringskæden. Det er dén, der har

overdrevet centraliseringen af velfærd og skabt mere papirarbejde til medarbejderne, så tiden

bruges forkert. Vi får bedre og mere nær velfærd, når vi viser tillid til de mennesker, der

arbejder og møder vores borgere.

Forsøgene med frisættelse af de udvalgte kommuner har et stort potentiale, og i

fagbevægelsen ønsker vi at bidrage konstruktivt til arbejdet gennem forsøgsperioden og i

opfølgningen af indsatserne.

Kommunernes frisættelse er naturligvis ikke løsningen i sig selv. Lovgivningen skaber en

ramme, som kommunerne skal udfylde, men at blive sat fri for national lovgivning betyder jo

ikke nødvendigvis, at de nye frihedsgrader anvendes på en hensigtsmæssig måde. Samtidig

eksisterer der en underskov af kommunale og lokale proceskrav, regler og bureaukratiske

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

benspænd, som risikerer at tage luften ud af forsøgene, hvis ikke der tages et opgør med

dem. I implementeringen og i den løbende vurdering af forsøgene bør der derfor være et

særligt fokus på, at kommunerne også selv er med til at frisætte de enkelte institutioner,

ledere og medarbejdere.

At sikre en reel frisættelse har bl.a. til formål at frigøre ressourcer, som kan anvendes på at

skabe værdi for borgerne. Men et lige så vigtigt formål er at frisætte den faglighed, som

medarbejdere og ledere har, og som kan være med til at skabe de nye innovative løsninger og

den kvalitetsvelfærd, som er hele formålet med frisættelsesforsøget.

Det fremgår af den politiske principaftale om velfærdsaftaler mellem regeringen og de syv

kommuner, at der så vidt muligt skal arbejdes med flerårige budgetter i de kommunale

velfærdsaftaler. Dette forudsætter blandt andet en udvidet overførselsadgang. Men for

kommunerne kan en udvidet overførselsovergang for forsøgsinstitutionerne enten betyde

sanktioner som følge af budgetloven eller at kommunen er nødt til at reducere budgettet i et

enkelt år på andre velfærdsområder.

Hensigten, om at forsøgene så vidt muligt skal arbejde med flerårige budgetter, bør følges op

med en løsning i forhold til regnskabssanktion både i forhold til forsøgskommuner og

kommuner i øvrigt.

Frisættelsen af kommunerne er ikke uden risiko. Bl.a. giver forsøgene kommunerne øgede

muligheder for at tilsidesætte kvalitetsstandarder eller procedurer, som fx kan have til formål

at sikre borgerne en bestemt kvalitet i deres ydelser eller en retssikkerhedsmæssig

beskyttelse. Samtidig kan forsøgene, og de frihedsgrader de indebærer, risikere at sætte

arbejdsmiljøet under pres. Det vigtigt, at frisættelsen ikke indebærer, at man i kommunerne

kan udsætte medarbejdere, ledere eller borgere for arbejdsmiljøer, som ikke lever op til de

gældende standarder.

I tillæg er det vigtigt at pointere, at loven ikke skal ophæve eller justere på indgåede

overenskomster og lokalaftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det bør derfor fremgå

tydeligt af loven, at eksisterende overenskomster og lokalaftaler skal respekteres uden

undtagelse i den lokale tilrettelæggelse af frihedsforsøgene.

Det bør desuden fremhæves, at kommunerne gennem et større fokus på faglig ledelse frem

for styring, samt inddragelse af faglige medarbejdere (bl.a. gennem MED-systemet) skal sikre,

at arbejdet med borgerne foregår fagligt forsvarligt.

Inddragelsen af borgere, medarbejdere og ledere i forsøgene er afgørende. Både i forhold til,

hvordan arbejdet skal tilrettelægges i forsøgsperioden, men også ift. et mere fundamentalt

spørgsmål

–

hvad er målet med forsøgene, og hvordan skal effekterne mærkes hos borgerne?

Denne inddragelse bør være en central del af disse forsøg.

Lovforslaget lægger op til en evaluering efter forsøgene. Det indebærer en evaluering af hvilke

konsekvenser, den omfattende frisættelse har haft for kvaliteten af indsatserne inden for de

enkelte velfærdsområder samt hvilke erfaringer, der kan tjene som inspiration for andre

kommuner. Samtidig vil der blive foretaget en delevaluering i løbet af forsøgsperioden. FH

mener, at det bør tilføjes til kapitel 2 i lovbemærkningen om evalueringen, at den løbende

opsamling af erfaringer fra forsøgene både skal bruges til at afdække idéer og initiativer, som

egner sig til nationale dagsorden, men også til løbende at justere på forsøgene, hvis borgeres,

medarbejderes eller lederes erfaringer viser et behov for det.

Side 2 af 3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Den løbende evaluering og erfaringsopsamling bør desuden involvere relevante forskere samt

de faglige organisationer.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau, Næstformand i FH

Side 3 af 3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Att.:

[email protected]

Høringssvar på forslag til lov om velfærdsaftaler

Forsikring & Pension har modtaget udkast til forslag til lov om velfærdsaftaler i

høring. Vi har tre overordnede bemærkninger, der vedrører friplejehjem:

•

Via friplejehjem kan pensionsbranchen blive en del af løsningen på Danmarks

plejeboligudfordring

Usikkerhed om afregningsreglerne kan spænde ben for nye friplejehjem i og

udenfor forsøgskommunerne

Borgernes selvbestemmelse er også en vigtig vej til målet om højere kvalitet i

ældreplejen.

03.03.2021

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Troels Hauer Holmberg

Chefkonsulent, cand.scient.

[email protected]

Forsikring & Pension bakker op om nærhedsreformen. Det er vigtigt, at der lø-

bende bliver eksperimenteret med, hvordan kvaliteten af den skattefinansierede

velfærd kan forbedres, og hvordan man får mest velfærd for pengene.

Det danske velfærdssamfund står overfor en stor demografisk udfordring i de

kommende år. Hvis den udfordring skal løftes, kræver det, at de ansatte i vel-

færdssektoren får mulighed for at bringe deres faglighed i spil, og at den fysiske

infrastruktur, de arbejder i, er på plads.

Prognoser peger på, at der de kommende årtier skal bygges titusindvis af pleje-

boliger. Det er en opgave, der kan blive svær at løfte for kommunerne. Samtidig

er det en opgave, hvor vi som branche gerne bidrager. Mange pensionsselskaber

har opbygget stor ekspertise indenfor etablering og administration af ejendomme.

Derfor er der også flere pensionsselskaber, som allerede er i gang med at bygge

friplejehjem, som lejes ud til etablerede plejeleverandører.

Beslutningen om at bygge et plejehjem er meget langsigtet. Ofte baseret på en

30-årig investeringshorisont. Selv små ændringer i de økonomiske rammer kan

blive afgørende for, om et givent plejehjem kan etableres eller ej. Hvis vi som

branche i større omfang skal blive en del af løsningen på den demografiske pleje-

boligudfordring, er der derfor brug for ro om afregningsreglerne for kommunernes

betaling til friplejehjem.

I udkastet til lovforslag foreslås det, at eksisterende og allerede godkendte friple-

jehjem i forsøgskommunerne fortsat har ret til en betaling for plejen, der svarer

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00355

420500

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

til kommunens omkostninger ved egne tilsvarende tilbud, men at dette princip

kan fraviges i forhold til kommende friplejehjem. Det skaber usikkerhed om de

økonomiske rammer, og kan betyde, at der ikke vil blive bygget nye friplejehjem

i forsøgskommunerne i forsøgsperioden, da de potentielle investorer ikke kan vur-

dere, om indtægterne vil dække udgifterne. Forslaget kan også få en afsmittende

effekt udenfor forsøgskommunerne, da der skabes en politisk usikkerhed om prin-

cippet om, at friplejehjem har ret til en betaling for plejen, der svarer til kommu-

nens omkostninger ved egne tilsvarende tilbud.

Forsikring & Pension opfordrer til, at lovforslaget justeres, så også alle fripleje-

hjem i forsøgskommunerne fortsat har ret til en betaling, der svarer til kommu-

nens omkostninger ved egne tilsvarende tilbud. Forslaget om en delvis tilbagerul-

ning af denne ret, skaber en økonomisk usikkerhed uden åbenbar gevinst. Der er

brug for ro om friplejehjems økonomiske rammer, hvis friplejehjem skal være en

del af løsningen på den store demografiske udfordring, vi står overfor.

Forsikring & Pension er tilhængere af en mangfoldig ældrepleje, hvor udviklingen

også drives af borgernes valg. Det er et mål med nærhedsreformen at øge kvali-

teten af den skattefinansierede ældrepleje. Forsikring & Pension finder, at de bor-

gere, der modtager denne pleje, er nærmest til at vurdere, hvor kvaliteten er

bedst, og

derfor bør have mulighed for at ”stemme med fødderne”. Denne selv-

bestemmelse bliver de frataget, hvis kommuner betaler mindre til friplejehjem,

end de betaler for egne tilsvarende tilbud, fordi det er svært eller umuligt at drive

friplejehjem på disse vilkår.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00355

420500

Med venlig hilsen

Troels Hauer Holmberg

Side 2

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Til Social- og Ældreministeriet

[email protected]

Center for Kultur, Erhverv,

Politik og Organisation

Direktionen

Stengade 59

3000 Helsingør

www.helsingor.dk

Dato: 01-03-2021

Helsingør Kommunes høringssvar til forslag til

Lov om velfærdsaftaler

Helsingør Kommune har med brev af 15. februar 2021 modtaget udkast til Lov

om velfærdsaftaler.

Helsingør Kommune agter i maj 2021 at indgå en velfærdsaftale med regeringen,

der frisætter opgavevaretagelsen på dagtilbudsområdet.

I den forbindelse har Helsingør Kommune følgende bemærkninger til det

fremsendte lovforslags generelle bestemmelser og kapitel 4.

Generelt

Helsingør Kommune bakker op om lovforslagets intentioner og ser frem til at

udvikle velfærden på dagtilbudsområdet til gavn for børnene og deres forældre

samt skabe større lokalt handlerum for ledere og medarbejdere ved at frisætte

kommunen fra statslig og kommunal regulering.

Yderligere frihedsgrader

Helsingør Kommune værdsætter muligheden for at søge om yderligere

frihedsgrader i løbet af perioden for velfærdsaftalerne, jf. §§3,4.

I den forbindelse bemærkes vedr. det af Børne- og Undervisningsministeriets

tidligere fremsendte udkast til procesplan for arbejdet med velfærdsaftaler, at

den seneste frist for ansøgning er den 1. april 2022. Helsingør Kommune

opfordrer til at denne frist forlænges frem til 1. april 2023.

Tilbud omfattet af lovforslaget

Af lovforslagets §8, stk. 1 fremgår,

at kommunalbestyrelsen alene vil kunne

træffe beslutning om hel eller delvis fravigelse af reglerne i dagtilbudsloven i

forhold til selvejende, udliciterede eller private daginstitutioner, såfremt de

enkelte tilbud selv anmoder om det.

I Helsingør Kommune sidestilles kommunale og selvejende dagtilbud i den

daglige praksis. De selvejende dagtilbud udgør knap en tredjedel af samtlige

dagtilbud i kommunen. Helsingør Kommune finder det derfor ønskværdigt, hvis

selvejende dagtilbud som udgangspunkt er omfattet af kommunalbestyrelsens

beslutning om hel eller delvis fravigelse af reglerne, men sådan at den enkelte

bestyrelse i det selvejende dagtilbud gives mulighed for at træffe beslutning om

ikke at fravige reglerne i dagtilbudsloven.

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Omfanget af frisættelse fra eksisterende lovgivning

Af lovforslagets §8, stk. 1 fremgår

at kommunalbestyrelsen kan beslutte at

dagtilbudslovens bestemmelser i afsnit I, II, II A, V og VI helt eller delvis ikke

skal gælde for kommunen eller de tilbud i kommunen, som kommunalbestyrelsen

udpeger, jf. dog stk. 2.

Af Social- og Ældreministeriets overvejelser om den foreslåede ordning fremgår

(side 13):

Det vil således være op til de udvalgte kommuner, inden for de

begrænsninger der er fastlagt i lovens kapitel 4-6, at træffe beslutning om, i

hvilket omfang

den omfattede regulering ikke skal gælde.

I det omfang de

udvalgte kommuner ikke træffer beslutning herom, finder den lovgivning, der er

gældende for landets øvrige kommuner inden for de tre velfærdsområder, fortsat

anvendelse.

Helsingør Kommune forventer som udgangspunkt og med baggrund i

lovforslagets §8, stk. 1 at frisætte fra samtlige bestemmelser i dagtilbudsloven

med undtagelse af de i §8, stk.2 nævnte undtagelser.

I fald dette ikke er muligt inden for lovforslagets rammer, ønsker Helsingør

Kommune hjemmel til dette.

Pligt til at offentliggøre samlet oversigt over hvilken lovgivning der helt

eller delvis fraviges på kommunens hjemmeside

Af lovforslagets §6, stk. 1 fremgår, at kommunen skal offentliggøre beslutninger

om, hvilken lovgivning på dagtilbudsområdet der helt eller delvis fraviges.

På samme måde som ovenfor ønsker Helsingør Kommune, at det skal være

muligt, at oversigten viser, hvilke lovbestemmelser der er gældende i arbejdet

med velfærdsaftalen.

Kommunens frisættelse fra kommunale regler og retningslinjer

Endelig ønsker Helsingør Kommune i forbindelse med indgåelsen af

velfærdsaftalen ligeledes at oplyse om, hvilke kommunale regler og

retningslinjer, der er gældende svarende til statens hegnpæle princip.

Helsingør Kommune vil løbende orientere borgere og ministeriet om gældende

regler. Som udgangspunkt fastsættes få kommunale hegnspæle og øvrige

kommunale regler på dagtilbudsområdet frisættes.

Helsingør Kommune ser frem til samarbejdet om velfærdsaftalen.

Med Venlig Hilsen

Lars Rich

Direktør

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

HOLBÆK KOMMUNE

Dato:

Sagsb.:

Dir.tlf.:

E-mail:

2. marts 2021

Niels Hüls Levinsen

72 36 12 69

[email protected]

Notat

Sagsnr.: 20-35200A

Holbæk Kommunes høringssvar til Forslag til Lov om velfærdsaftaler

Holbæk Kommune har modtaget høring over forslag til Lov om velfærdsaftaler og takker i den forbin-

delse for muligheden for at afgive høringssvar.

Lovforslaget giver Holbæk Kommune mulighed for udvidet frihed til at fravige lovgivningen på folke-

skoleområdet

således at der ”i

videst muligt omfang i en treårig forsøgsperiode, så der lokalt kan fin-

des nye, kloge veje i opgaveløsningen på folkeskoleområdet. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de

fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af nye lokale regler, så skolerne ikke opnår

den ønskede frihed.”

Målet med frihedsforsøget er at give kommunen, tilbud, ledere og medarbejdere

mulighed for at gentænke måden hvorpå indsatserne på de store velfærdsområder, i Holbæk Kom-

munes tilfælde folkeskolen, tilrettelægges. Udgangspunktet er, at lokale ønsker og behov sammen

med medarbejdernes faglighed skal være med til at skabe det bedst mulige tilbud for borgerne og

dermed løfte kvaliteten på det pågældende velfærdsområde.

I Holbæk Kommune har vi en stærk tradition for at udvikle velfærden sammen med borgerne. Det har

vi gjort med afsæt i vores vision ”Holbæk i Fællesskab” fra 2016, som i kort form betyder, at vi inddra-

ger borgere og virksomheder i udviklingen af nye løsninger når vi skaber velfærd og tryghed.

Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune har med begejstring modtaget muligheden for at indgå

velfærdsaftale med regeringen og ser store muligheder i frihedsforsøget. Perspektiverne i at medar-

bejdere og ledere tæt på kerneopgaven, i tæt og involverende dialog med elever og forældre, skal

løse opgaverne med mere tillid og mindre bureaukrati, hilses varmt velkomment på alle niveauer i

Holbæk Kommune.

De nye praksisser og måder at drive folkeskole der skal udvikles kendes selvsagt ikke endnu. Der er

således lagt op til at ideer og nye måder at organisere elevernes læring og trivsel skal ske i en proces

der foregår nedefra. Det betyder konkret, at Holbæk Kommunes aktiviteter under frihedsforsøget ud-

vikles af elever, lærere, skoleledere og forældre og understøttes at fagcentret.

Denne tilgang er udgangspunktet for vores hovedbemærkning til lovforslaget: Det er afgørende, at

loven udformes sådan, at den sikrer en let og administrativt enkelt måde at indgå i frihedsforsøget på

og at den understøtter en smidig arbejdsgang hvor innovative løsninger inden for rammerne at lov-

forslagets kapitel 5, § 9, stk. 4, kan iværksættes uden en lang og teknisk tung godkendelsesproces

uanset hvornår i frihedsforsøgets 3-årige periode det sker.

Af lovforslagsudkastet § 9, stk. 2 fremgår hvilke dele af folkeskoleloven der ikke kan søges frihed fra.

Disse efterlader et genkendeligt stillads om folkeskolen, hvor skolelederen i samarbejde med forældre

og elever kan føle sig på en tryg bane i forhold til det ultimative ansvar, som skolerne arbejder under, i

forhold til Kommunalbestyrelsen tilsynspligt.

I lovforslagsudkastet § 9, stk. 4 opstilles hvilke dele af folkeskoleloven der kan søges frihed fra. Hol-

bæk Kommunes tilgang, jævnfør ovenstående, hvor vi udvikler nye løsninger nedefra og med involve-

ring af elever og lærere mv. betyder, at vi på nuværende tidspunkt ikke ved hvilke enkeltdele (para-

LEKO-Ledelsessekretariatet

Side

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

graffer) der skal søges frihed fra. Derfor vil vi i udformning af vores kommende velfærdsaftale søge

frihed til at fravige dem

alle

–

oplistet i lovforslagsudkast § 9, stk. 4, for på denne måde at sikre videst

mulige rammer for innovationen på folkeskolerne.

Holbæk Kommune har desuden følgende bemærkninger til § 3 og § 9 hvor vi er på linje med bemærk-

ningerne fra Esbjerg Kommune:

§ 3:

Det er fint at der gives mulighed for at imødekomme kommuners eventuelle konkrete ønsker om yder-

ligere frihedsgrader i løbet af perioden for velfærdsaftalerne. Det bør dog fremgå, at såfremt det vurde-

res at kunne være aktuelt at anvende bemyndigelser til at fastsætte særlige regler for de kommuner,

der er omfattet af lov om velfærdsaftaler, skal disse regler være frisættende i forhold til velfærdsafta-

lens intention og ikke begrænse institutionerne udover hvad der fremgår af lovteksten.

§ 9:

I lovforslaget hedder det at Kommunalbestyrelsen efter godkendelse af Børne- og Undervisningsmini-

steren kan beslutte, at andre fag end de i folkeskolelovens § 14 stk. 1-4 og 7 nævnte, kan indgå i fol-

keskolens afgangseksamen.

Vi ønsker at skolerne får lov til at eksperimentere med prøveformer, således der kan laves prøver der

afspejler undervisningens tilrettelæggelse. Hvis en skole ønsker at arbejde udelukkende projektorien-

teret og på tværs af fag, skal der kunne laves prøveformer der afspejler dette. Vi ønsker frihed til at

kunne lave prøver der afspejler undervisningen og ikke undervisning der tilrettelægges efter en be-

stemt prøveform (teaching to the test).

Vi hilser det desuden velkomment at vi som kommune får lov til, efter godkendelse af børne- og un-

dervisningsministeren, at finde nye måder hvor vi kan foretage en vurdering af, hvorvidt eleverne har

forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

LEKO-Ledelsessekretariatet

Side

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 9132 5688

ANC A@HU MA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 21/00601 -2

3. MARTS 202 1

HØRING OVER UDKAST T IL LOV OM

VELFÆRDSAFTALER

Social- og Ældreministeriet har ved e-mail af 15. februar 2021 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til lov om velfærdsaftaler.

Med lovforslaget vil der blive givet mulighed for, at udvalgte kommuner

med visse begrænsninger kan træffe beslutning om, i hvilket omfang

den omfattede lovgivning ikke skal gælde for kommunen eller de tilbud

i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger. I det omfang de

udvalgte kommuner ikke træffer beslutning herom, finder den

lovgivning, der er gældende for landets øvrige kommuner inden for de

tre velfærdsområder, fortsat anvendelse.

Instituttet har følgende bemærkninger:

KOMMUNAL FASTSÆTTELS E AF REGLER P Å ÆLDREOMRÅD ET

Inden for ældreområdet foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter

den foreslåede § 11, stk. 1, fortsat skal tilbyde borgeren den hjælp,

borgeren har behov for i forhold til borgerens nedsatte fysiske eller

psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer, i det tilfælde,

hvor kommunalbestyrelsen beslutter at visse bestemmelser i lov om

social service helt eller delvist ikke skal gælde. Kommunalbestyrelsen

skal efter samme bestemmelses stk. 2 fastsætte nærmere regler om

hjælp efter stk. 1 i forhold til hjælpens art og udførelse. Det følger

videre af stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal oplyse borgeren skriftligt

om, hvilken hjælp der er bevilget efter stk. 1.

Det følger videre af den foreslåede § 6, at kommunalbestyrelsens

beslutning skal offentliggøres i en samlet oversigt på kommunens

hjemmeside. Det følger af den foreslåede § 15, at

kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 11, stk. 1, og efter regler

udstedt i medfør af § 11, stk. 2, kan påklages til Ankestyrelsen. Det

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

fremgår dog af de specielle bemærkninger til § 15, at Ankestyrelsen

ikke får samme mulighed for at kunne fastlægge fortolkningsbidrag ud

fra bemærkningerne som den har i dag, hvilket vil gøre det vanskeligere

for Ankestyrelsen at ændre afgørelser. Det forventes derfor i praksis, at

Ankestyrelsen vil benytte sig af muligheden for at hjemvise i stedet.

Instituttet bemærker således, at kommunalbestyrelsens beslutning skal

offentliggøres, men at det ikke fremgår af lovforslaget, at

kommunalbestyrelsens fastsatte regler efter den foreslåede § 11, stk. 2,

skal ledsages af en offentlig tilgængelig vejledning eller andet materiale,

som nærmere præciserer og eksemplificerer, hvorledes disse regler skal

forstås og anvendes i praksis.

Såfremt der ikke opstilles et sådant krav, er der efter instituttets

opfattelse risiko for, at der skabes en ordning, hvor de kommunalt

fastsatte regler bliver anvendt vilkårligt, og hvor det som borger bliver

særdeles svært at kunne forudse og få kendskab til, hvilke rettigheder

og standarder, kommunen skal sikre og leve op til. I den forbindelse skal

instituttet gøre opmærksom på en undersøgelse udarbejdet af

tænketanken Justitia i 2020, der viser, at borgerne i forvejen får

sværere ved at identificere relevant lovgivning og gennemskue deres

retsstilling inden for det socialretlige område, samt at der stilles høje

krav til sagsbehandlerne på grund af et omfangsrigt og hyppigt ændret

regelgrundlag. Det fremgår også, at Ankestyrelsen omgør et stort antal

af kommunernes afgørelser på det socialretlige område, hvor det i 2018

næsten var hver tredje klage, der blev omgjort.

Et krav om, at reglerne skal ledsages af fortolkningsmateriale, kan også

være med til at afhjælpe den praksis om hjemvisning, som ministeriet

forventer, der vil blive skabt ved Ankestyrelsen, da Ankestyrelsen

således har forbedrede muligheder for at kunne fastlægge

fortolkningsbidrag.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Indenrigsministeriet skriver ind i lovbemærkningerne til den

foreslåede § 11, stk. 2, at kommunalbestyrelsens fastsatte regler

efter bestemmelsen, skal ledsages af en offentlig tilgængelig

vejledning eller lignende, der kan anvendes som fortolkningsbidrag.

Justitia, Analyse: Regelkompleksitet på det socialretlige område, 2020.

Tilgængelig på:

http://justitia-int.org/analyse-regelkompleksitet-paa-

det-socialretlige-omraade/.

2/5

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

MULIGHED FOR AT FRAV IGE KRAV I FO RHOLD TIL

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG

FAMILIEKUNDSKAB

Med udkastet foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter den

foreslåede § 9 vil kunne træffe beslutning om at fravige krav om, at

undervisningen i folkeskolen skal indeholde de obligatoriske emner, der

følger af folkeskolelovens § 7, herunder sundheds- og

seksualundervisning samt familiekundskab, og at undervisningen skal

tilrettelægges ud fra de fagformål, kompetencemål og færdigheds- og

vidensområder, der følger af folkeskolelovens § 10 (de almindelige

bemærkninger, afsnit 3.4.2.).

Instituttet bemærker, at sundheds- og seksualundervisning samt

familiekundskab (SSF) på folkeskolens forskellige klassetrin er af høj

væsentlighed for børn og unge. Det er vigtigt, at alle børn og unge i

Danmark sikres en grundlæggende viden og mulighed for at udvikle

handlekompetence i forhold til køn, krop, seksualitet, rettigheder og

sundhed i grundskolen. Efter instituttets opfattelse, understøtter en

mulighed for at fravige kravet om undervisning i sundheds- og

seksualundervisning samt familiekundskab efter den foreslåede § 9 ikke

dette.

Instituttet ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på en

evaluering af SSF foretaget på vegne af Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet i 2018, der blandt andet konkluderer, at der på mange skoler

mangler ledelsesmæssigt fokus på og prioritering af SSF, og at der

mangler den samme fokus i mange kommunale forvaltninger, hvor der

ikke prioriteres ressourcer, tilbud til skolerne og/eller

kvalitetssikringstiltag. Overordnet konkluderes det, at mange skoler kun

delvist lever op til de bindende kompetencemål for Sundhed og trivsel

samt Køn, krop og seksualitet, og at elevernes viden og/eller

kompetencer inden for disse områder indikerer, at undervisningen

særligt på folkeskoler er utilstrækkelig. Eksempelvis svarede blot 23

proce t af de adspurgte 9. klasseelever, at de i skole har hørt o FN’s

Børnekonvention, og 36 procent af de adspurgte 7. klasseelever

svarede, at de i skolen har lært om forskellige former for seksualitet.

Als Research ApS, Evalueringsrapport: Evaluering af sundheds- og

seksualundervisning og familiekundskab, 2019, kapitel 3.2. Tilgængelig

på:

https://www.alsresearch.dk/news/257/61/18-01-19-Evaluering-af-

sundheds--og-seksualundervisning-og-familiekundskab-

SSF?page=news/257/61/18-01-19-Evaluering-af-sundheds--og-

seksualundervisning-og-familiekundskab-SSF.

3/5

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Ældreministeriet ikke giver mulighed for, at kommunalbestyrelser

efter den foreslåede § 9 kan beslutte at fravige krav om, at

undervisningen i folkeskolen skal indeholde de obligatoriske emner

sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, og at

undervisningen skal tilrettelægges ud fra de dertilhørende

fagformål, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder.

Instituttet bemærker desuden, at lovforslaget ikke indeholder en

ligestillingsvurdering, selvom forslaget indeholder mulighed for at

fravige regler på blandt andet dagtilbudsområdet og

folkeskoleområdet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Ældreministeriet foretager en ligestillingsvurdering af lovforslaget.

EVALUERING AF FRISÆTTELS EN AF KOMMUNERNE

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der efter forsøgsperiodens

ophør vil blive gennemført en evaluering af erfaringerne fra de syv

kommuner, der indgås velfærdsaftaler med, herunder en evaluering af

hvilke konsekvenser den omfattende frisættelse har haft for kvaliteten

af indsatserne inden for de enkelte velfærdsområder, samt hvilke

erfaringer der kan tjene som inspiration for andre kommuner. Der vil

også blive gennemført en delevaluering undervejs (de almindelige

bemærkninger, afsnit 2).

Instituttet finder det positivt, at der foretages en delevaluering og

evaluering af frisættelsen af kommunerne. Instituttet anbefaler i den

forbindelse, at der er særligt fokus på, om fravigelsen af regler i praksis

medfører negative konsekvenser i forhold til de rettigheder, som børn,

ældre og personer med handicap har, samt at ministeriet i den

forbindelse inddrager relevante eksterne aktører.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og

Ældreministeriet i forbindelse med evalueringer af lovforslaget og

velfærdsaftalerne, med inddragelse af relevante eksterne aktører,

har særligt fokus på, om disse i praksis har negative konsekvenser i

forhold til de rettigheder, som børn, ældre og personer med

handicap har.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-10563.

4/5

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Med venlig hilsen

Annecathrine Carl

JURIDISK R ÅDGIV ER

5/5

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

NOTAT

Høringssvar vedr. forslag til lov om velfærdsaftaler

Social- og Ældreministeriet har den 15. februar 2021 sendt et udkast til for-

slag til lov om velfærdsaftaler i høring.

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det har ikke været muligt

at behandle høringssvaret politisk inden for tidsfristen, hvorfor der tages for-

behold for senere politisk behandling.

Formålet med velfærdsaftalerne

Med forslaget til lov om velfærdsaftaler får syv udvalgte kommuner i perio-

den 1. maj 2021 til 30. september 2024 hjemmel til at fravige lovgivning in-

den for dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet.

KL bakker entydigt op om lovforslagets formål om at øge kvaliteten og nær-

været i velfærden ved at lægge mere ansvar ud lokalt. Det styrker kvaliteten

til gavn for den enkelte borger at flytte balancen væk fra kontrol og detailsty-

ring og hen mod fleksibilitet, faglighed, sund fornuft og lokal ledelse.

Med den yderligere frisættelse fra lovgivning og kommunal regulering får

kommunerne, de enkelte tilbud, ledere og medarbejdere større handlerum til

at gentænke tilrettelæggelsen af indsatserne på de udvalgte velfærdsområ-

der, så de i højere grad tager udgangspunkt i lokale ønsker og faglige vurde-

ringer. KL ser derfor frem til at følge de syv kommuners arbejde over de næ-

ste tre år og se den betydning, frisættelsen får for kvaliteten i indsatserne.

KL vil samtidig understrege vigtigheden af, at intentionerne med lovforslaget

kommer til at gøre sig gældende på alle kommunale velfærdsområder i alle

98 kommuner.

Det er afgørende for KL, at velfærdsaftalerne ikke bliver en

’sovepude’,

men

at der sideløbende pågår et arbejde med at videreudvikle kvaliteten på alle

tre områder for alle kommuner. Der er allerede nu flere steder, hvor det er

muligt at sætte ind med mere tillid og lokal ledelse uden at afvente forsø-

gene.

På skoleområdet har KL fx foreslået justeringer af minimumstimetallet, reg-

lerne for elevfordeling i folkeskolen og Fælles Mål med henblik på at afbu-

reaukratisere området og styrke den lokal fleksibilitet. Og på dagtilbudsom-

rådet har KL aftalt med regeringen, at der skal laves en undersøgelse af

kvaliteten i danske dagtilbud.

Dato: 2. marts 2021

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

NOTAT

På ældreområdet har KL ligeledes stillet en række forslag til, hvordan ældre-

plejen rustes bedst til fremtiden. Det gælder fx en ny, forenklet tilsynsmodel,

et tættere samspil mellem visitationen og medarbejdere i driften og en mere

systematisk udbredelse af faglige metoder, der understøtter sparring og re-

fleksion i hverdagen.

Det er vigtigt, at disse og lignende forslag fortsat kan blive behandlet, imens

forsøget står på.

KL vil desuden gøre opmærksom på, at der fortsat er behov for at styrke den

lokale frihed på andre velfærdsområder end dagtilbudsområdet, skoleområ-

det og ældreområdet. Det gælder fx beskæftigelsesområdet og det speciali-

serede socialområde.

Tids- og procesplanen for velfærdsaftalerne

KL bakker op om regeringens intentioner med nærhedsreformen om at redu-

cere unødvendigt bureaukrati. Derfor finder KL det også afgørende, at lov-

forslaget ikke pålægger kommunerne yderligere bureaukrati og administra-

tion.

Det er vigtigt, at de processer, der sættes i gang i forbindelse med velfærds-

aftalerne, er præget af en høj grad af fleksibilitet. Det gælder fx kommuner-

nes mulighed for løbende og nemt at kunne søge om frisættelse fra bestem-

melser samt igangsætte og afprøve initiativer. Det er også i tråd med forsø-

gets hensigt om, at der lokalt skal være mulighed for afprøve løsninger og

løbende gøre sig erfaringer.

Såfremt det er nødvendigt at fastlægge tidspunkter, hvor kommunerne kan

søge om yderligere frisættelse, vil KL opfordre til, at den sidste mulighed for

dette ikke er den 1. april 2022, jf. tidligere oversendte procesplan. Der vil

med næsten to et halvt år tilbage af forsøget fortsat være behov for, at kom-

munerne kan gøre sig nye erfaringer i forhold til lovgivning, der begrænser

de gode lokale løsninger. Det er desuden vigtigt, at en eventuel ansøgnings-

proces ikke bliver lang og omstændig.

KL finder det ligeledes afgørende, at den lokale gennemsigtighed i forhold til,

hvilke kommunale regler de kommunale tilbud er frisat fra, ikke medfører

unødvendigt bureaukrati og øget centralisering. I bemærkningerne til lov-

forslagets § 6 fastslås det, at kommunens beslutninger efter lovens kapitel 4-

6 skal fremgå af en samlet oversigt, gældende for både kommunale beslut-

ninger og beslutninger foretaget i de enkelte tilbud. KL bemærker, at dette vil

gå imod både aftalepartierne og kommunernes ønske om at lægge så meget

frihed ud til de lokale tilbud som muligt. Flere af kommunerne efterspørger

en tilgang, hvor man lokalt fastsætter få hegnspæle, mens resten vil være op

til det enkelte tilbud. Såfremt kommunerne løbende igennem forsøget skal

Dato: 2. marts 2021

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

NOTAT

dokumentere, hvordan de enkelte tilbud vælger at gribe det an, vil det med-

føre uforholdsmæssigt meget administration. Det vil endvidere betyde, at

processen i højere grad vil blive centraliseret stik imod ønsket om lokal fri-

hed og fleksibilitet.

Evaluering af forsøgene

KL ønsker at understrege vigtigheden af, at erfaringerne fra de syv kommu-

ner bliver samlet op på en måde, så de reelt set får effekt på lovgivningen og

reguleringen på dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet,

når forsøget er afsluttet. Det er således afgørende allerede fra forsøgenes

igangsættelse at lægge sig fast på, hvilken viden der er behov for med hen-

blik på, at erfaringerne vil kunne indgå i tilrettelæggelsen af den fremadret-

tede styring af områderne. Det er i den forbindelse vigtigt, at der afsættes

den fornødne tid til at drøfte forventninger, tilgange, kvalitetsforståelser og

brug af data i evalueringen, inden forsøgene sættes i gang.

Det er ligeledes vigtigt, at kommunerne i god tid inden velfærdsaftalernes

ophør ved, hvilke lovgivningsmæssige rammer de skal agere indenfor efter-

følgende.

Kommunale opmærksomhedspunkter

Foruden de generelle bemærkninger til lovforslaget henviser KL til de kon-

krete bemærkninger på hhv. dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreom-

rådet, som de syv velfærdskommuner fremhæver i deres respektive hørings-

svar.

Dato: 2. marts 2021

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Hanne Agerbak

Kontorchef, Center for Social og Sundhed

Peter Pannula Toft

Kontorchef, Børn, Unge og Folkeskole

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Til Social- og Ældreministeriet

Att. Maria Schultz, [email protected]

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om velfærdsaftaler

Der fremsendes hermed fælles høringssvar fra de tre kommuner, som indgår en

velfærdsaftale på ældreområdet.

Kommunerne vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at indgå

velfærdsaftaler på ældreområdet og ser frem til samarbejdet.

Kommunerne vil gerne anerkende, at processen er blevet rykket, så

velfærdsaftalen nu løber til og med september 2024. Ældreområderne i de tre

kommuner er aktuelt meget optaget af Covid-19, og det vil være ærgerligt ikke at

kunne give velfærdsaftalen den opmærksomhed, som den fortjener.

Der er behov for den viden, som findes hos vores medarbejdere og ledere og ikke

mindst ved borgere, pårørende, ældreråd og andre interessenter. Den inddragelse

kan bedst finde sted, når der igen bliver mulighed for at mødes fysisk.

For kommunerne er det væsentligt, at der bliver tale om en proces, som er

præget af åbenhed og fleksibilitet, som ikke begrænses af f.eks. ansøgningsfrister

og deadlines, og hvor kommunerne løbende kan komme med forslag til

frisættelse fra statslige og kommunale bestemmelser samt igangsætte nye

initiativer.

Kommunerne peger på følgende opmærksomhedspunkter i lovforslaget:

Ressortområder

For kommunerne er det centralt, at det er det brede og gode ældreliv, der er i

fokus, i stedet for ministerielle ressortområder. F.eks. virker det ikke logisk, at

hjælpemiddelområdet ikke er omfattet af velfærdsaftalen. Kommunerne er

opmærksomme på, at der eventuelt kan blive mulighed for at ansøge om

frisættelse på andre ressortområder. Men det virker som en relativt tung og

bureaukratisk proces, frem for at lade beslutningerne ske i kommunerne

–

tæt på

borgerne.

Negativ afgrænsning i forhold til socialområdet

Velfærdsaftalen indeholder en negativ afgrænsning i forhold til socialområdet.

Denne afgrænsning vil være en udfordring i det kommende arbejde. Som

eksempler kan nævnes:

•

Borgere, der udover personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §83

også modtager socialpædagogisk støtte efter §85.

•

Borgere der modtager rehabiliterende (f.eks. genoptræning af

senhjerneskadede) hjælp i tilbud etableret efter servicelovens §107.

Dato: 1. marts 2021

Side 1 af 2

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

•

Borgere, der udover personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §83 er

bevilget handicapbil efter §114.

Den hjælp, som borgerne i eksemplerne ovenfor modtager, vil ikke være omfattet

af frisættelsen, på trods af, at hjælpebehovet hovedsageligt omfatter personlig

pleje og praktisk hjælp efter §83. Det kan resultere i, at borgere på ældreområdet

med ensartede hjælpebehov efter §83 oplever en forskelsbehandling.

Ligeledes kan der være risiko for, at medarbejderne på ældreområdet kommer til

at arbejde i flere spor, hvor frihed og handlerum begrænses i forhold til nogle

borgere. Kommunerne vurderer derfor, at den negative afgrænsning ift.

socialområdet vil kunne medføre øget bureaukrati og mere administration, hvilket

står i modsætning til aftalens intentioner.

Forslag om aldersafgrænsning

Kommunerne anbefaler, at der i stedet for den negative afgrænsning i forhold til

socialområdet fastsættes en nedre aldersgrænse for den personkreds, som er

omfattet af velfærdsaftalen (eks. 65 år). I kommunerne modtager en lang række

borgere under 50 år ydelser efter §83 og det virker ikke logisk, at disse borgere

skal være omfattet af en velfærdsaftale på

”ældreområdet”.

Det vil være

vanskeligt at begrunde, hvorfor en 22-årig, som modtager hjælp til personlig pleje,

er omfattet af velfærdsaftalen, mens en 82-årig, som modtager personlig pleje,

ikke er omfattet, blot fordi sidstnævnte er bevilget en handicapbil.

Offentliggørelse af beslutninger

Kommunerne skal udarbejde en oversigt over, hvilke bestemmelser der helt eller

delvis ikke skal gælde for kommunen eller særligt udpegede tilbud, som skal

offentliggøres på kommunens hjemmeside. Kommunen skal desuden orientere

Social- og Ældreministeriet om beslutningerne. Det fremgår ikke, hvilke krav der

er til dokumentation og detaljeringsniveau i denne oversigt. For kommunerne er

det væsentligt, at dokumentations- og administrationsgraden så vidt muligt

begrænses, så oversigten ikke udvikler sig til en erstatning for de nuværende

kvalitetsstandarder.

Med venlig hilsen

Johannes Lundsfryd Jensen

Borgmester

Middelfart Kommune

Tonni Hansen

Borgmester

Langeland Kommune

Ulrik Wilbek

Borgmester

Viborg Kommune

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

HANDICAPRÅDET

Brenderup d. 27/2 2021

Høringssvar ang. Udkast til Velfærdsaftalerne 2021

Middelfart Handicapråd har haft materialet til gennemlæsning og vil spændt se, hvad

Middelfart Kommune i samarbejde med os kan lave af nye løsninger på Ældreområdet,

hvor der også er handicappede borgere, som vil være underlagt af de nye løsninger.

”De

tre kommuner, Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune, kan ikke

undlade at give borgerne hjælp, der modsvarer deres behov, men kommunerne kan tænke nye måder

at sammensætte hjælpen på, tænke helhedsorienteret og være innovative med det klare formål, at der

bliver mere plads til at imødekomme den enkelte ældres individuelle behov for

hjælp.”

…

Det foreslås videre med forslaget til § 10, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ikke kan fravige

bestemmelserne nævnt i stk. 1 for så vidt angår borgere, der modtager hjælp efter servicelovens §§

85, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 103, 104, 107, 108, 114 og 118. Det vil sige ydelser, der primært gives til

mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Dette skyldes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle mennesker med nedsat

funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser.

Da velfærdsaftalerne vedrører ældreområdet er afgrænsningen foretaget for at sikre, at borgere ikke er

omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis de ud over de typer af hjælp, som er omfattet af

velfærdsaftalerne, tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og

psykiske

lidelser.”

Det der kan blive udfordringerne er at sikre retssikkerheden for den enkelte som

modtager §83, og som enten er hjemmeboende eller bor på plejecenter. For vi har flere

borgere, som modtager §83, som en kombination til deres helhedsløsning af deres

hjælpebehov og som ikke altid er +65 år, men meget yngre. Disse borgere er ligeså

vigtige i dette spil.

Men vi vil håbe, at man inddrager os i, hvilke tiltag man vil gøre sig og hvordan man vil

sikre den enkeltes retssikkerhed bliver sikret. For der er borgere som i dag modtager

§83, som ikke selv er i stand til at kunne sige, hvordan de ønsker deres hjælp skal være

og de skal også sikres den gode helhedsløsning. For det er helt sikkert, at der kan lave

nogle bedre måder at sikre en bedre helhed i borgernes hverdag ved at inddrage dem

mere, så der kan også komme mange gode ting ud af det, håber vi.

Men overordnet er vi glade for, at man har skrevet disse ting ind i arbejdet:

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Endvidere vil vi også lige sikre os, at §86 for disse borgere ikke går hen og bliver

tilsidesat i processen. For det kan for nogle borgere over +65 år være meget risikabelt.

Så det bør sikres, at dette ikke kan komme i spil i velfærdsaftalen.

På vegne af Middelfart Kommunes Handicapråd

Gitte R. Reckendorff Nielsen, formand

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

25.02.21

Til

Middelfart Kommune

Socialforvaltningen

v./ Socialdirektør Irene Ravn Rossavik

Rådhuset

5500 Middelfart

Høringssvar vedr. velfærdsaftalen

Ældrerådet har dags dato behandlet forslaget til lov om velfærdsaftalerne og skal udtale, at vi

tager

forslaget til efterretning med en bemærkning

om, at vi finder det meget tilfredsstillende, at

der udarbejdes høringssvar i samarbejde med Viborg og Langeland kommuner, underskrevet på

borgmesterniveau.

Venlig hilsen

Ældrerådet

v./ Flemming Enevoldsen

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Fremsendt pr. mail til

[email protected]

Høringssvar til lov om velfærdsaftaler

–

sagsnr. 2020 - 10563

Hermed skal OK-Fonden fremkomme med sin bemærkninger til udkastet til lov om velfærdsaftaler.

OK-Fondens bemærkninger skal ses i relationer til de dele af lovforslaget, som vedrører ældreområ-

det.

18. februar 2021

Indledningsvist skal det bemærkes at OK-Fonden, som privat leverandør af velfærdsydelser, påskøn-

ner regeringens ønske om at

borgerne skal opleve mere nærhed og bedre omsorg og pleje, og at

medarbejdere og ledere skal gives mest mulig frihed til at imødekomme den enkelte borgers be-

hov og ønsker til, hvordan hjælpen skal tilrettelægges. I det konkrete udkast er det dog måske

svært at se hvordan dette præcist skal udmøntes.

Udkastet til lovforslaget bygger

på en præmis om at de nuværende regler modvirker kvalitet, faglig-

hed og sund fornuft. Med friere regler vil kvaliteten, nærværet og fagligheden øges, og der

”vil være

plads og mere arbejdsro til at lave de bedst mulige lokale løsninger tæt på de ældre og deres på-

rørende.”

Til dette vil OK-Fonden tillade sig at bemærke, at OK-Fonden i dag, med de nuværende

regler, leverer både kvalitet og stor faglighed i de kommuner, som vi leverer til. Dette sker desu-

den til både medarbejdere, beboere, pårørende og kommunens tilfredshed.

I det konkrete udkast foreslås at udvalgte kommuner får lov til at fravige enkelte eller flere regler

i serviceloven eller i lov om friplejeboliger. Der er ikke fastsat rammer for hvad der i de enkelte

kommuner skal træde i stedet. Det eneste som fremgår af udkastet, er at borgeren ikke skal stil-

les ringere end i dag. Det er dog svært at se hvorledes private leverandører skal stilles. OK-Fon-

den har dog det håb, at nuværende regler ikke erstattes med nye bureaukratiske regler, men at

der derimod tænkes smidige og nyskabende løsninger.

Generelt er OK-Fonden dog positivt indstillet overfor lovforslaget og har en forventning om at

det, rigtigt anvendt, vil kunne være til stor glæde og gavn, primært for borgeren.

Lovforslaget vil bl.a. åbne for, at der vil kunne afprøves nye samarbejdsformer imellem f.eks.

kommuner og private leverandører. Det er noget som bør være en del af fundamentet for loven,

og noget som tydeligt bør efterstræbes af de involverede kommuner. Det vil, efter OK-Fondens

opfattelse, kunne øge kvaliteten markant på landets plejecentre.

Til sidst skal der nævnes en lille bekymring. OK-Fonden har den bekymring, at lovforslaget i nogle

kommuner vil blive brugt til at få alle velfærdsydelser over på kommunale tilbud, og at private

tilbud dermed kan

”presses” ud.

Det bør derfor klarere af lovforslagets bemærkninger fremgå, at

lovforslaget er til for borgens velfærd øges, og at dette ikke udelukker brugen af private aktører.

Venlig hilsen

Jacob Bjørnsholm Madsen

Juridisk chefkonsulent

Side 1 af 1

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

3. marts 2021

Til: Social- og Ældreministeriet

Høringssvar over udkast til lov om velfærdsaftaler

Vi vil fra Rebild kommune gerne indlede med at sige tak for muligheden for at deltage i velfærdsaftalerne

og vores mulighed for at bidrage til arbejdet omkring udfærdigelsen af lovgivningen. Vi sætter stor pris

på den unikke mulighed, vi som kommune har fået med velfærdsaftalen, til at gentænke tilrettelæggel-

sen af vores dagtilbud med henblik på at skabe et løft i kvaliteten for borgerne.

I Rebild Kommune har vi taget positivt imod udkastet til lovforslaget, som grundlæggende er i overens-

stemmelse med vores forventninger og forhåbninger til lovforslaget. Det er med glæde, at vi noterer os,

at der med lovforslaget også ses positivt på eventuelle ønsker om yderligere frihedsgrader. Vi har derfor

kun enkelte kommentarer og ændringsforslag.

Yderligere frihedsgrader

Som det er nævnt indledningsvis, sætter vi pris på muligheden for at ønske om yderligere frihedsgrader.

Vi kunne ønske, at der ville være en større fleksibilitet i ordningen, så vi dels kunne anmode løbende og

så vi dels kunne anmode senere end april 2022.

Offentliggørelses-ordning § 6

Det ligger os meget på sinde, at offentliggørelses-ordningen ikke bliver en omfattende administrativ byr-

de. Som der er lagt op til i udkast til lovforslaget, skal vi som kommune beskrive og offentlige på hjem-

mesiden, hvilken lovgivning vi sætter fri fra. I Rebild Kommune har vi arbejdet med en omvendt metode

– i tråd med aftaleteksten om velfærdsaftalen – hvor der i stedet beskrives, hvad der fastholdes som

såkaldte ’hegnspæle’. Vi ønsker tilsvarende, at kravet om offentliggørelses kommer til at vedrøre, hvilke

regler der fastholdes, fremfor at skulle offentliggøre, hvad der frisættes fra.

Dagtilbudsformer §§ 19 og 21

Af lovforslaget fremgår det, at §§ 19 og 21 omkring dagtilbudsformer fastholdes som hegnspæle. Vi øn-

sker frisættelse fra dette af hensyn til mulighederne for at etablere mere fleksible dagtilbudsformer. Der

har allerede været udtrykt konkrete ønsker i kommunen om at forsøge med alternative mellemformer. Vi

håber derfor, at I vil overveje, om det kunne blive muligt at etablere andre former for dagtilbud end de,

der er fastlagt i §§ 19 og 21.

Evaluering

På side 10 i Udkast til lov om velfærdsaftaler fremgår det, at evalueringen foretages efter forsøgsperio-

dens ophør. Der har tidligere været lagt op til, at evalueringen skulle foretages afslutningsvis, men i god

tid inden aftalens ophør, så der var god tid til at omstille sig lokalt til overgangen fra velfærdsaftale til

fremadrettet lovgrundlag efter velfærdsaftalens ophør. Vi ønsker, at evalueringen tidsmæssigt placeres,

så vi så vidt muligt kan have tid til at planlægge omstillingen fra under til efter velfærdsaftalen.

Børneattester

Side 1 af 2

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Det fremgår af Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet, at reglerne om indhentelse af børneatte-

ster i dagtilbud mv. fastholdes. Det forventer vi naturligvis fortsat er gældende, og det ønsker vi fortsat

at håndhæve, men vi bemærker, at det ikke fremgår af Udkast til forslag til lov om velfærdsaftale.

Venlig hilsen

Borgmester Leon Sebbelin og Direktør Vibeke Lei Stoustrup

Side 2 af 2

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

Att. Maria Schulz

Sendt elektronisk til: [email protected]

3. marts 2021

Svar på høring over udkast til lov om velfærdsaftaler

Selveje Danmark har den 15. februar 2021 modtaget udkast til lov om velfærdsaftaler i høring. Selveje

Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Generelt finder Selveje Danmark det relevant, at man forsøger at reformere de store velfærdsområder

ved at give mere plads til faglighed og fjerne regler og bureaukrati.

Selveje Danmarks bemærkninger vedrører primært plejehjem og vedrører følgende emner; 1) Frit valg,

2) Klageadgang og 3) Afregningstakster

Frit valg

Det er essentielt, at man med frikommune forsøget ikke fratager borgerne deres mulighed for frit valg.

I formålet med loven om velfærdsaftalen, står der, at man vil sikre borgernes selvbestemmelse

–

den fratager man borgerne, hvis de ikke selv kan vælge, hvor de vil bo og/eller hvem der skal yde pleje.

Derfor er Selveje Danmark også tilfredse med, at det ikke er en mulighed for kommuerne at afvise

kommende friplejeboligleverandører.

Klageadgang

Når man stiller nogle aktører på et område anderledes end resten af landet

–

i et forsøg, så er det

væsentligt at disse aktørers retsstilling er sikret

–

og det er de bl.a. ved klageadgang.

Som det er i dag, så kan friplejehjem klage over kommunernes afgørelser ift. takstberegning til

Konkurrencestyrelsen, men det er Konkurrencestyrelsen selv, der vurderer, om styrelsen vil tage sagen

op, det udhuler retssikkerheden at man som aktør på området således ikke kan vide sig sikker på

overhovedet at få behendlet en klage.

Selveje Danmark vil derfor opfordre til, at man sikrer tilbuddenes retsstilling ved at de både har

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

mulighed for at klage og sikkerhed for at klagen vil blive behendlet f.eks. i regi af Konkurrence og

Forbrugerstyrelsen.

Afregningstakster

Det er afgørende, at det ikke bør være muligt for kommunerne at lave ændringer i afregning af takster,

som stiller eksisterende og allerede godkendte friplejehjem økonomisk svagere end før velfærdslovens

ikrafttræden. Med andre ord så skal det ikke være muligt for kommunerne at ændre i de

forudsætninger, som ligger til grund for etableringen af friplejehjemmet.

Selveje Danmarks medlemmer på friplejeområdet udspringer i vid udstrækning af et lokalt

foreningsinitiativ, og økonomisk ligger der i civilsamfundet ikke store økonomiske resserver bag det

enkelte projekt. Det vil derfor kunne være ødelæggende, hvis kommunerne gennem frikommune

forsøg kan ændre i de bagvedliggende økonomiske forudsætninger.

Høringsmaterialet giver kommunerne helt eller delvist mulighed for at regler jf. §32 (afregning mv.) i

lov om friplejeboliger, ikke skal gælde for kommunen eller de tilbud i kommuen, som

kommunalbestyrelsen udpeger. Såfremt kommunen anvender den bestemmelse må en eventuel

forringelse ikke være gældende i forhold til allerede eksisterende/godkendte priplejeboliger.

Såfremt ovennævnte giver anledning til spørgsmål stiller Selveje Danmark sig naturligvis til rådighed

for en yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Skole og Forældre

Valdemarsgade 8, 2. sal

1665 København V

Tlf. 3326 1721

[email protected]

www.skole-foraeldre.dk

Social- og Ældreministeriet

Maria Schultz

[email protected]

Dato: 3. marts 2021

Høringssvar til udkast til lov om velfærdsaftaler

Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar til det tilsendte udkast til lov om

velfærdsaftaler.

Som det fremgår af høringsbrevet, er det tanken at opsplitte lovforslaget i to selvstændige lovforslag

på henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriets område og Social- og Ældreministeriets område.

På den baggrund, og da Skole og Forældres område er folkeskolen, forholder vi os i dette høringssvar

alene til den del af lovforslaget, der vedrører folkeskolen.

Helt generelt hilser Skole og Forældre velfærdsaftalerne med Esbjerg og Holbæk kommuner om

frikommuneforsøg på skoleområdet velkomment, og nærværende udkast til lov sætter efter Skole og

Forældres opfattelse en god ramme for ordningen.

Der er en god balance mellem frisættelse til at finde nye måder at være skole på og fastholdelse af

lovmæssige krav, som giver elever og forældre den nødvendige retssikkerhed.

Skole og Forældre bifalder lovforslagets præmis om, at eventuelle fravigelser fra reglerne om

skolebestyrelsens sammensætning, kompetence og valg til skolebestyrelsen kun må ske, hvis det

styrker skolebestyrelsens rolle og indflydelse på beslutninger af betydning for elever og forældre. Der

er med de formuleringer i lovforslaget mulighed for, at forsøgene i de to kommuner kan inspirere til

nye organisationsformer, som styrker engagementet i skolen.

Med venlig hilsen

Rasmus Edelberg

Formand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2327 0538

[email protected]

Cecilie Harrits

Næstformand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2840 5030

[email protected]

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

3. marts 2021

Høring over udkast til lov om velfærdsaftaler

SUFO takker for muligheden for at afgive høringssvar i forhold til lov om velfærdsaftaler.

SUFOs følgende bemærkninger vedrører udelukkende de tre kommuner - Middelfart, Viborg og

Langeland - som kan fravige lovgivning på ældreområdet, da ældre borgere er målgruppen for de

forebyggende hjemmebesøg.

SUFO billiger til fulde, at der laves forsøg med mindre rigide

–

og måske netop derfor mere borger-

centrerede

–

måder at arbejde på i forhold til ældre mennesker. Det er en oplagt mulighed for at

sætte medarbejdernes faglighed i spil samt en konstruktiv måde at tilgå og helst også forbedre

velfærdsydelser og tilbud på.

Lovgivningen og deraf praksis i de forebyggende hjemmebesøg har de sidste fem år undergået

betydelige forandringer. Forandringerne er sket på baggrund af større fokus på sundhedsfremme

og forebyggelse og ikke på baggrund af en evaluering af tilbuddet om besøg. Der er dog ingen tvivl

om netop det sundhedsfremmende og forebyggende potentiale i de forebyggende hjemmebesøg.

Det er et ganske unikt tilbud, der ”opererer” på den enkelte borgers præmisser.

Af denne årsag opfordrer vi kraftigt til, at evt. forandringer i forhold til hvordan ældre borgere

tilbydes en forebyggende indsats som erstatning for de forebyggende hjemmebesøg i de tre

kommuner dokumenteres og evalueres i forhold til de nuværende forebyggende hjemmebesøg, så

det er muligt at drage læring heraf.

SUFO vil fremover følge de tre kommuners indsatser, og orientere os om, hvordan borgere i

kommunerne stadig har mulighed for at få

”hjælp til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare

funktionsniveauet længst muligt”

(fra Vejledning nr. 2 til serviceloven, afsnit 2, kapitel 2).

På vegne af SUFOs bestyrelse,

Anne Dorthe Prisak

Formand

SUFO

–

Landsforening af ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg

Jernbane Allé 54, 3. th., 2720 Vanløse

www.sufo.dk

–

tlf. 3877 0168

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

J.nr.: 21/05215-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

1. marts 2021

Social- og Ældreministeriet har ved brev af 15. februar 2021 (sagsnr. 2020-10563) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om velfærdsaftaler.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR.

21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet

[email protected]

2. marts 2021 • PTO

Høringssvar vedrørende udkast til lov om velfærdsaftaler

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til lov om

velfærdsaftaler.

Ældre Sagen har noteret, at det nye lovforslag har til hensigt at sætte ældreplejen mest

mulig fri. Der skal således være mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft i ældreplejen,

samt skabes plads og mere arbejdsro til at lave de bedst mulige lokale løsninger tæt på de

ældre og deres pårørende. Ældre Sagen finder dette formål prisværdigt.

Ældre Sagen anerkender endvidere til fulde behovet for forandringer i den kommunale

ældrepleje. Den rigide regnearksstyring med minuttyranni, ydelseskataloger og andre

fremmedgørende tiltag har i alt for mange år fjernet fokus fra det centrale i ældreplejen:

Den enkelte svækkede ældres behov og livskvalitet. Der er behov for en lovgivning, som

sikrer, at alle med behov for hjælp sikres dette med afsæt i deres anerkendte behov og ud

fra en samlet livssituation.

Vi kan i Ældre Sagen på den baggrund fuldt ud tilslutte os behovet for en frisætning af

ældreplejen. Relationerne og selvbestemmelse skal styrkes i dagligdagen, og der skal skabes

bedre rammer for samarbejdet med pårørende, civilsamfund og andre.

Stor er derfor vores undren, når vi ser på det konkrete forslag til lov om velfærdsaftaler.

Forslaget indebærer, at stort set alle rettigheder for svækkede ældre i serviceloven ophæves.

Lige fra modtagelse af hjemmehjælp til garanti for at kunne få en plejehjemsplads, når man

er visiteret. Disse rettigheder skal ikke længere gælde for svækkede ældre i de tre

forsøgskommuner. Det er meget svært at se, hvordan dette skal være med til, at borgerne

skal opleve mere nærhed og bedre omsorg og pleje, samt at medarbejdere og ledere skal

gives mest mulig frihed til at imødekomme den enkelte borgers behov og ønsker til,

hvordan hjælpen skal tilrettelægges, som det skrives i lovforslaget.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det eksempelvis er nødvendigt at fjerne kommunernes

forpligtigelse til at tilbyde aflastning og afløsning (jf. § 84) for at udvikle velfærden og skabe

større kvalitet og nærvær. Det samme spørgsmål kan man stille, når der ses på ophævelsen

af bestemmelser vedrørende genoptræning, forebyggende hjemmebesøg og andre områder,

hvor man ved lovforslaget fjerner kommunernes forpligtigelse til at tilbyde denne form for

hjælp. Hvor er den reelle frisættelse af det kommunale frontpersonale, som er ønsket med

lovgivningen, i disse tiltag?!

Det er urimeligt, at behovet for en nærhedsreform fører til en ophævelse af stort set alle

rettigheder indenfor Lov om Social Service, når den egentlige årsag til de mange problemer

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

indenfor ældreplejen skal findes i den måde, kommunerne i dag styrer området og de alt for

knappe ressourcer, der er til rådighed i hverdagen. Minuttyranni, regnearksstyring,

stramme visitationskriterier, ringe kvalitetsstandarder og dårlig bemanding har ikke rod i

forkert lovgivning. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan denne lovgivning har været

forvaltet i kommunerne.

Der er allerede i dag hjemmel i lovgivningen til at frisætte frontpersonalet fra den megen

fejlstyring, som ovenstående er et udtryk for. Kommunerne kan sagtens indenfor

eksisterende lovgivning gøre op med bureaukrati og unødige regler, hvilket vil kunne give

langt mere plads til fagligheden i det daglige arbejde indenfor ældreplejen.

Ældre Sagen vil dog samtidig anerkende, at der indenfor dele af lovgivningen omkring

ældreplejen kan være behov for regelsanering for at undgå unødigt bureaukrati og rigide

styringsparadigmer, som den såkaldte BUM-model er et eksempel på.

Men i stedet for at fjerne den enkelte hjemmehjælpsmodtagers ret til at vælge mellem flere

udbydere, bør der ses på andre former for offentlige og private innovationspartnerskaber,

som fortsat kan sikre den enkelte hjemmehjælpsmodtager muligheden for at vælge mellem

forskellige udbydere og samtidig kan gøre op med den omstridte BUM-model. Hvorfor

fjerne retten til det frie valg, når mere end hver tredje i dag gør brug af det og er glade for

det?

Ældre Sagen finder det positivt, at lovforslaget stiller krav om, at alle afgørelser skal være

skriftlige. Det stiller dog nogle krav til de kommunale medarbejderes bevidsthed om,

hvornår en beslutning er en afgørelse, herunder at kommunens medarbejdere er bevidste

om, at en afvisning om at yde hjælp er en afgørelse, som skal meddeles skriftligt og med en

begrundelse for afvisningen samt med klagevejledning. Dermed er det efter Ældre Sagens

opfattelse ikke tilstrækkeligt at det i lovforslagets § 11, stk. 4 anføres, at afgørelser skal være

skriftlige. Det bør samtidig fremgå, at de skriftlige afgørelser skal leve op til

begrundelseskravene i forvaltningsloven som en garanti for afgørelsernes rigtighed.

Ældre Sagen bifalder endvidere, at der er indført klagemulighed med lovforslagets § 15.

Muligheden for at klage og dermed få efterprøvet kommunens afgørelser er helt afgørende

for borgernes retssikkerhed. Det fremgår dog af lovforslaget, at der ikke er klageadgang

med hensyn til hele den række af bestemmelser, som fremgår af lovforslagets § 10, stk. 1.,

ligesom de udvalgte kommuner får et friere skøn end i dag, hvilket betyder, at

Ankestyrelsen ikke får samme mulighed for at kunne fastlægge fortolkningsbidrag ud fra

bemærkningerne i serviceloven. Ældre Sagen finder, at lovforslaget dermed tilsidesætter

borgernes retssikkerhed ganske betydeligt, da Ankestyrelsens reelle mulighed for at

efterprøve kommunens afgørelse kan blive sat ud af kraft. Som lovforslaget er udformet, er

det uklart, hvordan man med klageadgangen vil sikre borgernes rettigheder. Vi opfordrer

derfor til, at der opstilles nogle klare krav til prøvelsen i Ankestyrelsen. Der bør forinden

lovens forhandling i Folketinget komme en afklaring af, hvordan prøvelsen rent faktisk kan

foregå i Ankestyrelsen, herunder hvordan der kan stilles krav om, at Ankestyrelsens

prøvelse kan tage udgangspunkt i øvrig praksis.

I lovforslagets § 6 angives det, at kommunens beslutninger efter lov om velfærdsaftaler

skal offentliggøres i en samlet oversigt på kommunens hjemmeside af hensyn til

borgernes mulighed for at sikre sig kendskab til, hvilke regler der gælder i kommunen.

De berørte kommuner er dermed frit stillet med hensyn til yderligere offentliggørelse i

lokale dagblade m.v. Ældre Sagen skal i denne forbindelse påpege, at en stor andel af de

ældre borgere ikke er digitale og dermed ikke orienterer sig på hjemmesider. Der bør

derfor stilles krav om, at de berørte kommuner samtidig med offentliggørelse på

Side 2 af 3

L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

hjemmesiden sørger for at offentliggøre de lokale regler i lokale dagblade eller lignende,

så det sikres, at personer uden adgang til internettet kan opnå kendskab til lokale regler

og serviceniveauer på lige fod med andre.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 3 af 3