Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 198 Bilag 1
Offentligt
2361002_0001.png
Enhed
Ældre
Sagsbehandler
Signe Rasmussen
Koordineret m ed
Sagsnr.
Doknr.
398568
Dato
24-03-2021
Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om
velfærdsaftaler på ældreområdet
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag, der også indeholdt dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet, der nu indgår i et selvstændigt lovforslag, der fremsættes af
børne- og undervisningsministeren, har været sendt i høring i perioden 15.
februar 2021 til 3. marts 2021 hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F - Den Offentlige Gruppe, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, B-SOSU,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Center for Sund
Aldring
–
KU, CEPOS, CEVEA, DA - Dansk Arbejdsgiverforening,
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler,
Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske
Diakonhjem, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler- og
Gymnasier
–
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier
–
Lederne,
Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske HF og VUC, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Skoleelever, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS),
De sammenvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Danmark, Den
Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DJØF, Domstolsstyrelsen,
Efterskoleforeningen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsskolelederne,
Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Esbjerg Kommune, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FOA
–
Fag og Arbejde, Fobu,
Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af forstandere og
direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Frie
Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FDS), Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Kostskolers
Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Helsingør Kommune, HK Kommunal,
Holbæk Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet
for Specialundervisning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
(KTO), Kommunaldirektørforeningen, Kost & Ernæringsforbundet, KRAKA,
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for
social- og sundhedsområdet, Landsforbundet af Voksen- og
1
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0002.png
Ungdomsundervisere (LVU), Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark,
Landsforeningen af forældre til børn i Dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen Danske Daginstitutioner,
Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af foreninger for
selvstændige private børnepassere, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Langeland Kommune,
Ledernes Hovedorganisation, Lilleskolerne, Lægeforeningen, Middelfart
Kommune, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, National Videnscenter for
Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Rebild
Kommune, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte,
Rådet for Voksen og Efteruddannelse, Selveje Danmark, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Spifo, SUFO
(Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg), Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens
Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Viborg
Kommune, VIVE, VUC Bestyrelsesforeningen og Ældre Sagen.
2. Modtagne høringssvar
Social- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BUPL, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske
SOSU-skoler-Bestyrelserne, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i
Danmark, Esbjerg Kommune, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige
Seniorer, FOA, Forsikring & Pension, Handicaprådet i Middelfart Kommune,
Holbæk Kommune, Institut for menneskerettigheder, KL, Langeland, Middelfart
og Viborg Langeland Kommuner, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-
Fonden, Rebild Kommune, Selveje Danmark, SUFO (Landsforeningen for
ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg, Ældre Sagen
og Ældrerådet i Middelfart Kommune.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har ingen bemærkninger til
lovforslaget:
Forhandlingsfællesskabet
Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne samt
Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.
KL henviser til de konkrete bemærkninger på hhv. dagtilbudsområdet,
skoleområdet og ældreområdet, som de syv velfærdskommuner fremhæver i
deres høringssvar.
3. Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages først en tværgående gennemgang af de centrale
bemærkninger, som er fremkommet i høringssvarene. Dernæst gennemgås
bemærkninger til ældreområdet.
Social- og Ældreministeriet skal gøre opmærksom på, at høringssvar med
generelle bemærkninger til høringen over udkast til lov om velfærdsaftaler, der
ud over ældreområdet også indeholdt dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet, er medtaget, i det omfang de ikke særligt omhandlede
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.
2
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0003.png
Der er ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af
ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet en række mere
tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
3.1. Generelle bemærk ninger
3.1.1. Overordnede bemærk ninger til lovforslaget, herunder formålet
BUPL finder det positivt, at lovforslaget så tydeligt fastslår lovens intentioner
om at sikre større tillid og nærhed samt mindske unødvendigt bureaukrati og
styring ved at give medarbejdere og ledere øget frihed og handlerum til at
udvikle kvaliteten i velfærden til gavn for borgerne.
Dansk Industri (DI) er overvejende positivt stillet over for lovforslaget, men
understreger behovet for, at offentligt-privat samarbejder, private alternativer
og digitalisering tænkes ind i understøttelsen af udmøntningen af lovforslaget.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er positiv over for lovforslaget, men
fremhæver blandt andet, at frisættelsen af kommunerne ikke er uden risiko,
idet den bl.a. giver kommunerne øgede muligheder for at tilsidesætte
kvalitetsstandarder eller procedurer, som fx kan have til formål at sikre
borgerne en bestemt kvalitet i deres ydelser eller en retssikkerhedsmæssig
beskyttelse. FH fremhæver også, at der bør være et særligt fokus på, at
kommunerne også selv er med til at frisætte de enkelte institutioner, ledere og
medarbejdere.
FOA er positiv over for lovforslaget, men bemærker bl.a., at det er afgørende,
hvordan den lovgivningsmæssige ramme udfyldes i kommunerne. FOA lægger
bl.a. vægt på, at det er vigtigt, at der ofres stor opmærksomhed på, om
frisættelse faktisk frigør ressourcer, og at der skabes råderum og plads til
faglighed for at øge nærværet og kvaliteten. FOA fremhæver, at lokale regler
og procedurer også er væsentlige hindringer.
Holbæk Kommune fremhæver, at det er afgørende, at loven udformes sådan,
at den sikrer en let og administrativt enkel måde at indgå i frihedsforsøget på,
og at den understøtter en smidig arbejdsgang, hvor innovative løsninger inden
for rammerne af lovforslagets muligheder for at fravige lovgivning, kan
iværksættes uden en lang og teknisk tung godkendelsesproces, uanset
hvornår i frihedsforsøgets 3-årige periode, det sker.
KL bakker op om regeringens intentioner med nærhedsreformen om at
reducere unødvendigt bureaukrati og at øge kvalitet og nærværet i velfærden
ved at lægge mere ansvar ud lokalt. KL finder det afgørende, at lovforslaget
ikke pålægger kommunerne yderligere bureaukrati og administration. KL
bemærker, at det er vigtigt, at de processer, der sættes i gang i forbindelse
med velfærdsaftalerne, er præget af en høj grad af fleksibilitet. Det gælder
f.eks. kommunernes mulighed for løbende og nemt at kunne søge om
frisættelse fra bestemmelser samt igangsætte og afprøve initiativer.
KL bemærker endvidere, at det er afgørende, at der sideløbende med
velfærdsaftalerne pågår et arbejde med at videreudvikle kvaliteten på alle tre
områder for alle kommuner, og gør opmærksom på, at der fortsat er behov for
at styrke den lokale frihed på andre velfærdsområder end dagtilbudsområdet,
skoleområdet og ældreområdet.
Rebild Kommune tager positivt imod udkastet til lovforslaget, som
grundlæggende er i overensstemmelse med kommunens forventninger og
forhåbninger til lovforslaget.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
3
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0004.png
Velfærdsaftaler er en ny, samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden i den
offentlige sektor. En velfærdsaftale indebærer, at kommunen og regeringen
indgår en aftale om at frisætte kommunen, tilbud, ledere og medarbejdere fra
lovgivning og kommunal regulering m.v. At frigøre kommunerne er således et
centralt element i velfærdsaftalerne.
Det er også fastslået med den politiske aftale af 17. december 2020 om
velfærdsaftaler på ældreområdet mellem regeringen og Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet. Partierne er
med aftalen bl.a. enige om, at der er brug for mere frihed, tillid og sund fornuft
og større arbejdsro og plads til at lave lokale løsninger tæt på borgeren.
Social- og Ældreministeriet vil således løbende have fokus på at understøtte
smidige processer og at undgå unødvendig administration ved udmøntningen
af lovforslaget og ved udmøntningen af velfærdsaftalerne med de enkelte
kommuner.
Der vil være visse krav og processer - som f.eks. eventuel etablering af ny
lovgivning for at imødekomme eventuelle yderligere ønsker til frihedsgrader -
som vil fordre en vis tålmodighed blandt de udvalgte velfærdsaftalekommuner.
I de tilfælde vil Social- og Ældreministeriet være opmærksomme på at orientere
de udvalgte kommuner om baggrunden for processerne, herunder
tilrettelæggelsen heraf.
Social- og Ældreministeriet bemærker desuden, at det er afgørende som led i
velfærdsaftalerne, at kommunerne udnytter de friere rammer og styrker
kvaliteten i den velfærd, borgerne modtager.
Dette udgør også en del af den politiske principaftale af 29. oktober 2020
mellem regeringen og borgmestrene vedr. indgåelse af velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet, hvor kommunerne
inden for de frie rammer og få klare mål har forpligtet sig til at levere tydelige
resultater til gavn for borgerne.
Social- og Ældreministeriet kan herudover bemærke, at velfærdsaftalerne er et
enkelt element blandt regeringens initiativer, herunder også regeringens
Nærhedsreform. Det er ikke tanken, at velfærdsaftalerne skal hindre
igangsætning af andre initiativer på ældreområdet eller i øvrigt på andre
områder.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.1.2. Evalueringen, herunder rammer, proces m.v.
Ankestyrelsen har noteret sig, at det fremgår, at der i og efter forsøgsperiodens
ophør vil blive gennemført en evaluering af erfaringerne med velfærdsaftaler.
Ankestyrelsen indgår gerne i denne evaluering.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler-Bestyrelserne mener, at
rekrutterings- og uddannelsesperspektiverne bør inddrages ved evalueringen
af velfærdsaftalerne.
Dansk Sygeplejeråd foreslår, at det skrives ind i lovforslaget, at forsøgene skal
midtvejs- samt slutevalueres, og at der i den forbindelse skal involveres
relevante forskere samt faglige organisationer.
Esbjerg Kommune ser frem til en national evaluering af hele velfærdsfors øget.
Esbjerg Kommune finder det positivt, at VIVE skal følge kommunens arbejde,
således at kommunen kan fremlægge sine resultater, både de gode og det der
ikke blev så godt.
4
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0005.png
Faglige Seniorer mener, at det bør være en forpligtelse, at kommunerne skal
udarbejde en årlig redegørelse om udviklingen i forsøgene og den endelige
evalueringsredegørelse til udtalelse i det lokale ældreråd.
FH mener, at det bør tilføjes til lovbemærkningerne om evalueringen, at den
løbende opsamling af erfaringer fra forsøgene både skal bruges til at afdække
idéer og initiativer, som egner sig til nationale dagsorden, men også til løbende
at justere på forsøgene, hvis borgeres, medarbejderes eller lederes erfaringer
viser et behov for det. Den løbende evaluering og erfaringsopsamling bør
desuden involvere relevante forskere samt de faglige organisationer.
FOA mener, at løbende evaluering i forsøgsperioden bør opprioriteres, så man
løbende høster erfaringer og kan korrigere forsøgene. Evalueringen bør i
højere grad forankres i direkte tilknytning til de lokale forsøg, og ikke alene som
centrale følgeforskningsprojekter og lignende, og det bør samtidig sikres, at
erfaringer fra medarbejdere og berørte borgere og brugere indgår.
FOA efterspørger kriterier for, hvornår forsøgene er vellykkede. FOA bemærker
bl.a., at succeskriterierne bør være lokale, og loven bør lægge op til, at de
lokale succeskriterier evalueres løbende og grundigt. FOA finder derudover, at
det er et lavt ambitionsniveau, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal
anvendes som inspiration i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens
velfærdssamfund på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, da
erfaringsindsamlingen og erfaringerne må kunne bruges mere systematisk evt.
støttet af følgeforskning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der med inddragelse af relevante
eksterne aktører i forbindelse med evalueringer af lovforslaget og
velfærdsaftalerne er særligt fokus på, om disse i praksis har negative
konsekvenser i forhold til de rettigheder, som børn, ældre og personer med
handicap har.
KL finder det afgørende allerede fra forsøgenes igangsættelse at lægge sig
fast på, hvilken viden der er behov for med henblik på, at erfaringerne vil kunne
indgå i tilrettelæggelsen af den fremadrettede styring af områderne. Det er i
den forbindelse vigtigt, at der afsættes den fornødne tid til at drøfte
forventninger, tilgange, kvalitetsforståelser og brug af data i evalueringen,
inden forsøgene sættes i gang. KL understreger desuden vigtigheden af, at
intentionerne kommer til at gøre sig gældende på alle kommunale
velfærdsområder i alle 98 kommuner.
Nationalt Videnscenter for Demens kan ikke se, hvordan kommunerne
efterfølgende skal evaluere forløbet og dele resultaterne, og anser det for
væsentligt at inddrage borgerne og de pårørende i evalueringen af forløbet og
lægger vægt på, at der bør gives støtte til borgere med demens, så deres
stemme også kan blive hørt.
Rebild Kommune ønsker, at evalueringen tidsmæssigt placeres, så kommunen
så vidt muligt får tid til at planlægge omstillingen fra overgangen fra
velfærdsaftale til fremadrettet lovgrundlag efter velfærdsaftalens ophør. KL
bemærker hertil, at det er vigtigt, at kommunerne i god tid inden
velfærdsaftalernes ophør ved, inden for hvilke lovgivningsmæssige rammer de
skal agere efterfølgende.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Med evalueringen af velfærdsaftalerne lægges der op til løbende at følge op på
kommunernes erfaringer og resultater for både borgere, pårørende og
medarbejdere som følge af den omfattende frisættelse fra statslig og
kommunal regulering, herunder hvordan disse kan tjene som inspiration til
forbedringer på ældreområdet på tværs af hele landet. Samtidig er det et vigtigt
5
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0006.png
fokuspunkt i tilrettelæggelsen af evalueringen, at denne sker på en måde, der
opleves mindst muligt forstyrrende i kommunernes arbejde med
velfærdsaftalerne.
Rammerne for evalueringen af velfærdsaftalerne drøftes og udformes i tæt
dialog med velfærdsaftalekommunerne med henblik på lokal forankring og
fælles forståelse af formål, kvalitetsforståelser, datagrundlag m.v. Dialogen
med kommunerne om rammerne for evalueringen vil pågå løbende i hele
forsøgsperioden.
Den aftalte delevaluering i 2022 vil endvidere understøtte videns - og
erfaringsopsamling undervejs i forsøgsperioden. Det bemærk es i forlængelse
heraf, at det ligger i forsøgets intention, at der skal være plads til at gøre sig
erfaringer undervejs, hvorfor kommunerne frit kan justere i den kommunale
udmøntning af velfærdsaftalerne løbende i forsøgsperioden.
Der lægges op til, at VIVE som evaluator systematisk følger arbejdet i alle
velfærdsaftalekommunerne undervejs i hele forsøgsperioden med henblik på,
at konkrete resultater og erfaringer kan bidrage til at forbedre velfærden på de
tre områder på tværs af hele landet. Velfærdsaftalerne er et forsøg i dybden,
som giver kommunerne vidtgående frihed til at tilrettelægge indsatserne lokalt.
Antallet af deltagende kommuner skal således ses som en afvejning i forhold til
omfanget af frihedsgrader. Når der gives så betydelige frihedsgrader, skal det
være muligt at følge kommunerne tæt og lære af deres erfaringer.
For så vidt angår de udvalgte kommuners håndtering af overgangen i
forbindelse med udløb af perioden for velfærdsaftalerne, fremgår det af
lovforslagets bemærkninger, at kommunerne efter udløbet af forsøgsperioden
er forpligtede til på ny at indrette deres forvaltning i overensstemmelse med de
regler, som gælder for landets øvrige kommuner. Social- og Ældreministeriet vil
senest ét år før forsøgets ophør gå i dialog med de deltagende kommuner om,
hvilken retstilstand der konkret vil gælde efter ophør af forsøget.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at aftalekredsen en gang årligt i
forsøgsperioden skal mødes med de involverede kommuner og drøfte status
på arbejdet med velfærdsaftalerne.
Bemærkningerne giver anledning til, at der i bemærkningerne til lovforslaget
anføres, at kommunerne kan anvende den løbende evaluering og
vidensopsamling til undervejs at justere deres indsatser, ligesom evalueringen
skal tilvejebringe viden, som skal tjene som inspiration til forbedringer på
ældreområdet på tværs af hele landet.
3.1.4. Mulighed for yderligere frisættelse på andre velfærdsområder
BUPL bakker op om, at lovforslaget åbner for, at der kan gives yderligere frihed
fra gældende lovgivning, såfremt kommunerne ønsker det, men foreslår dog, at
arbejdsmiljølovgivningen, byggeloven, bygningsreglementet og den
kommunale styrelseslovs konteringsregler, herunder bl.a. for så vidt angår
kontering af udgifter på henholdsvis undervisnings- og SFO-del, ikke er blandt
de regler, der kan gives yderligere frihed fra. Samtidig bør visse
grundlæggende rettigheder omkring børnenes fysiske rammer være sikret
under frihedsforsøgene.
BUPL ser gerne, at det bliver indskærpet, at der bør være særlig
opmærksomhed på en korrekt kontering af pædagogernes ressourceforbrug i
henholdsvis skole og SFO i forsøgsperioden, da frihedsgraderne vil kunne
betyde store forskelle fra skole til skole.
KL opfordrer til, at den sidste mulighed for, at kommunerne kan søge om
yderligere frisættelse, ikke er den 1. april 2022, da der med næsten to et halvt
6
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0007.png
år tilbage af forsøget fortsat vil være behov for, at kommunerne kan gøre sig
nye erfaringer i forhold til lovgivning, der begrænser de gode lokale løsninger.
Det er desuden vigtigt, at en eventuel ansøgningsproces ikke bliver lang og
omstændig.
Rebild Kommune sætter pris på, at der med lovforslaget er mulighed for at
ønske om yderligere frihedsgrader, men ønsker dog en større fleksibilitet i
ordningen, således at kommunen vil kunne anmode om yderligere
frihedsgrader dels løbende og dels senere end april 2022.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Ministeriet anerkender kommunernes ønske om at få mulighed for at søge om
yderligere frihedsgrader senere end april 2022. Samtidig er der også behov for
at sikre, at forsøgene får mulighed for at virke så længe, at der etableres et
solidt erfaringsgrundlag, som kan indgå i evalueringen af forsøgene.
Herudover er fristen april 2022 fastsat, fordi eventuelle ønsker fra
velfærdsaftalekommunerne om øgede frihedsgrader, som vil kræve en ændring
af lovgivningen, vil betyde, at disse ønsker først vil kunne få virkning fra tidligst
den 1. december 2022 som følge af den almindelige proces og frister for
udarbejdelse af lovforslag og Folketingets behandling, herunder vedtagelse af
de nye regler.
Samlet set er det derfor ministeriets vurdering, at fristen for at søge om
yderligere frisættelse fastholdes.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.1.5. Inddragelse af borgere, medarbejdere, MED m.v.
FH fremhæver, at kommunerne gennem et større fokus på faglig ledelse frem
for styring, samt inddragelse af faglige medarbejdere (bl.a. gennem MED-
systemet) skal sikre, at arbejdet med borgerne foregår fagligt forsvarligt. FH
finder videre, at inddragelsen af borgere, medarbejdere og ledere bør være en
central del af forsøgene under velfærdsaftalerne bl.a. i forhold til, hvad målet er
med forsøgene, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges i forsøgsperioden.
FOA bemærker, at det er vigtigt med stor ledelsesmæssig bevågenhed i de tre
år forsøgsperioden varer, og i den forbindelse er det helt centralt med stor
medarbejderinddragelse. FOA henviser til, at der med fordel kan bruges de
allerede eksisterende samarbejdsfora, herunder særligt MED-systemet.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Målet med velfærdsaftalerne er at give kommunen, tilbud, ledere og
medarbejdere mulighed for at kunne gentænke tilrettelæggelsen af indsatserne
og med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt medarbejdernes
faglighed at skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens borgere.
Det er således op til den enkelte kommune at tilrettelægge opgaveløsningen,
som derved gives mulighed for at gøre det under hensyn til lokale forhold med
inddragelse af borgere, medarbejdere osv.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.1.6. Flerårige budgetter
BUPL mener, at hensigten om, at forsøgene så vidt muligt skal arbejde med
flerårige budgetter, bør følges af en dispensation fra budgetlovens
serviceramme for forsøgskommunerne, så merforbrug i forsøgsinstitutionerne i
et enkelt forsøgsår ikke risikerer at betyde, at kommunen pådrager sig en
7
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0008.png
regnskabssanktion fra staten.
FH mener, at hensigten, om at forsøgene så vidt muligt skal arbejde med
flerårige budgetter, bør følges op med en løsning i forhold til regnskabssanktion
både i forhold til forsøgskommuner og kommuner i øvrigt, da det bl.a.
forudsætter en udvidet overførs elsadgang, hvis der skal arbejdes med flerårige
budgetter.
Finansministeriets bemærk ninger:
Med budgetloven lovfastsættes de aftalte økonomiske rammer for
kommunerne under ét i Folketinget. De økonomiske rammer fastsættes i et
udgiftsloft svarende til den kommunale serviceramme. Lovgivning om
sanktioner skal ses i sammenhæng med budgetloven og fastsætter reglerne for
de sanktionsmekanismer, der udløses, hvis kommunerne samlet set
overskrider de aftalte rammer ved fastsættelsen af budgetterne, eller hvis
deres regnskaber på service overskrider budgetterne.
Den statslige udgiftsstyring af kommunerne er således baseret på
rammestyring for kommunerne under ét, hvormed kommunerne inden for
udgiftsrammerne har fleksibilitet til at fordele udgiftsrammen imellem sig og
efterfølgende internt i den enkelte kommune. Budgetloven og sanktionsloven er
således ikke til hinder for at arbejde med flerårige budgetter inden for den
samlede kommunale udgiftsramme.
Indenrigs- og Boligministeriets bemærk ninger:
Det er fastlagt i den kommunale styrelseslov, at driftsbevillinger er ét-årige, og
at det er kommunalbestyrelsen, der til enhver tid har bevillingskompetencen.
Kommunerne har imidlertid efter gældende regler mulighed for at udvælge et
antal institutioner, som der indgås flerårige budgetaftaler med. Aftalen må dog
ikke være af formel og bindende karakter, men skal have karakter af en
tilkendegivelse fra kommunalbestyrelsens side. Aftalen skal således
respektere, at driftsbevillinger formelt set er ét-årige.
Der eksisterer således muligheder inden for de lovgivningsmæssige rammer
for, at kommunerne kan indgå flerårige budgetter med institutionerne.
Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer.
3.1.7. Ligestillingsvurdering
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en
ligestillingsvurdering, selvom forslaget indeholder mulighed for at fravige regler
på blandt andet dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages en ligestillingsvurdering af
lovforslaget.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Social- og Ældreministeriet har relevanstestet lovforslaget for
ligestillingsmæssige konsekvenser og har vurderet, at lovforslaget ikke
forventes at have ligestillingsmæssige konsekvenser. Der er derfor ikke
foretaget en egentlig ligestillingsmæssig konsekvensvurdering.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer.
3.1.8. Forhold til aftaler mellem arbejdsmark edets parter
BUPL og FH bemærker, at lovforslaget ikke i sig selv kan ophæve eller justere
på indgåede overenskomster og lokalaftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
8
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0009.png
Det bør derfor fremgå tydeligt af loven, at eksisterende overenskomster og
lokalaftaler skal respekteres uden undtagelse i den lokale tilrettelæggelse af
frihedsforsøgene. Eventuelle fravigelser vil skulle aftales mellem parterne.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Lovforslaget har ikke betydning for eksisterende overenskomster og lokalaftaler
mellem arbejdsmarkedets parter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.2. Bemærk ninger til de generelle bestemmelser
3.2.1. Anvendelsen af mulighed for yderligere frisættelse efter lovforslagets § 3
Esbjerg og Holbæk Kommuner er positive over for muligheden for at
imødekomme kommuners eventuelle konkrete ønsker om yderligere
frihedsgrader i løbet af perioden for velfærdsaftalerne. Kommunerne mener
dog, at det bør fremgå, såfremt det vurderes at være aktuelt at anvende
bemyndigelser til at fastsætte særlige regler for de kommuner, der er omfattet
af lov om velfærdsaftaler, at disse regler skal være frisættende i forhold til
velfærdsaftalens intention og ikke begrænse institutionerne udover, hvad der
fremgår af lovteksten.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil bestemmelsen give
mulighed for at anvende bemyndigelser i anden lovgivning til at udstede
særlige regler for de kommuner, der er omfattet af lov om velfærdsaftaler, hvis
kommunerne fremsætter ønsker herom som led i ønsker om yderligere
frihedsgrader.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan lægges særlig vægt på, at der er
tale om en kommune, der er omfattet af lov om velfærdsaftaler, således at
tilsvarende ønsker fra landets øvrige kommuner ikke nødvendigvis bør
imødekommes som følge af den almindeligt gældende lighedsgrundsætning.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er baggrunden for
bestemmelsen at give mulighed for at imødekomme kommunernes eventuelle
konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader i løbet af perioden for
velfærdsaftalerne.
Bestemmelsen er således møntet på mulig imødekommelse af kommunernes
ønsker til yderligere frihedsgrader, end hvad der følger af lovforslaget.
Anvendelsen af bestemmelsen vil afhænge af de ønsker, som kommunerne
måtte hertil.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3.2.2. Bemærk ninger til offentliggørelse
3.2.2.1. Offentliggørelse af k ommunernes beslutninger
Esbjerg Kommune anser det som særdeles uhensigtsmæssigt, såfremt der i
forbindelse med offentliggørelsen skal oplistes, hvilke bestemmelser der ikke
gælder mere, frem for blot at kommunikere, hvilke bestemmelser der gælder,
da det vil tillægge skolerne en administrativ og unødvendig bureaukratisk
opgave, som de ikke har nu.
Esbjerg Kommune kritiserer, at der indføres en administrativ arbejdsgang, der
ikke er gældende for skoler eller kommuner uden for velfærdsaftalerne ved at
opstille krav om, at kommunen løbende skal orientere Social- og
9
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0010.png
Ældreministeriet om eventuelle beslutninger om at ændre tidligere trufne
beslutninger.
Faglige Seniorer bemærker, at kravene til kommunernes offentliggørels e bør
skærpes ved den endelige udformning af lovforslaget.
KL finder det afgørende, at den lokale gennemsigtighed i forhold til, hvilke
kommunale regler de kommunale tilbud er frisat fra, ikke medfører unødvendigt
bureaukrati og øget centralisering.
KL fremhæver bl.a., at flere af kommunerne efterspørger en tilgang, hvor man
lokalt fastsætter få hegnspæle, mens resten vil være op til det enkelte tilbud.
Det vil efter KL’s opfattelse medføre uforholdsmæssig meget administration,
såfremt kommunerne løbende gennem forsøget skal dokumentere, hvordan de
enkelte tilbud vælger at gribe det an.
Nationalt Videnscenter for Demens finder det positivt, at loven kræver, at
kommunen skal informere tydeligt på hjemmesiden om de områder, hvor
kommunen vælger at fravige servicelovens bestemmelser, samt at kommunen
skal informere ministeriet om det. Nationalt Videnscenter for Demens
bemærker, at der bør være en særlig informationsindsats til mennesker med
demens.
Rebild Kommune bemærker, at det ligger kommunen meget på sinde, at
offentliggørelsesordningen ikke bliver en omfattende, administrativ by rde.
Rebild Kommune ønsker, at kravet om offentliggørels e kommer til at vedrøre,
hvilke regler der fastholdes frem for at vedrøre, hvad der frisættes fra.
Ældre Sagen påpeger, at mange ældre ikke er digitale og dermed ikke kan
orientere sig på hjemmesider. Ældre Sagen mener derfor, at der bør stilles krav
om, at de berørte kommuner samtidig med offentliggørelsen på hjemmesiden
sørger for at offentliggøre de lokale regler i lokale dagblade eller lignende.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at kommunalbestyrelsen eller kommunens
udvalg eller administration, herunder kommunale tilbud, træffer beslutning om
at fravige lovgivningen inden for de rammer, der er fastlagt i lovforslagets
kapitel 4 og 5.
Lovforslagets bestemmelse om offentliggørels e følger dette udgangspunkt ved
at fastsætte krav om offentliggørelse af de beslutninger om fravigelse, som
træffes af kommunalbestyrelsen eller kommunens udvalg eller administration,
herunder kommunale tilbud.
Lovforslagets tilgang til offentliggørelse er således et udslag af lovforslagets
tilgang til velfærdsaftalekommunernes mulighed for at fravige lovgivning inden
for de omfattede velfærdsområder.
Social- og Ældreministeriet er opmærksom på, at der i forhold til lovforslagets
krav til offentliggørelse bl.a. skal tages hensyn til den mulige administrative
byrde for velfærdsaftalekommunerne. Som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, har det for ministeriet bl.a. været et hensyn, at offentliggørelsen
kan ske på en smidig og ensartet måde for kommunen.
Social- og Ældreministeriet finder ikke, at denne tilgang kan siges at indebære
en centralisering af kommunernes beslutninger om anvendelse af de
muligheder for at fravige lovgivning, som lovforslaget indeholder. Som det
fremgår af lovforslagets § 5 vil beslutninger om fravigelse kunne træffes af
f.eks. de enkelte kommunale tilbud. Det ændrer lovforslagets § 6 ikke på. Det
10
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0011.png
vil være op til kommunen at organisere, hvordan offentliggørelsen skal
håndteres konkret, herunder om det f.eks. kan henlægges til de enkelte tilbud.
Lovforslagets bestemmelse om offentliggørels e og de eventuelle nærmere
regler om oversigtens udformning og offentliggørelse, som social- og
ældreministeren måtte fastsætte vil udgøre minimumskrav. Som det fremgår af
lovforslagets bemærkninger kan kommunalbestyrelsen således generelt eller i
forhold til konkrete sagsområder træffe beslutning om, at der skal ske
yderligere offentliggørelse i f.eks. lokale dagblade.
Som nævnt fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det bl.a. har været et
hensyn, at offentliggørelsen kan ske på en smidig og ensartet måde for
kommunerne.
Social- og Ældreministeriet har derfor for at imødekomme bemærkningerne fra
bl.a. enkelte velfærdsaftalekommuner overvejet, om kravet om orientering af
ministeriet skal fastholdes. Ministeriet har ikke fundet, at det er nødvendigt.
Bemærkningerne giver anledning til, at kravet om orientering af Social- og
Ældreministeriet udgår af lovforslaget. Herudover er der på baggrund af
bemærkningerne foretaget enkelte mindre tilretninger i lovforslagets
bemærkninger.
Bemærkningerne giver desuden anledning til, at Social- og Ældreministeriet
har imødekommet bemærkningerne om, at ikke alle ældre borgere er digitale
og derfor ikke kan orientere sig på hjemmesider, hvorfor det nu fremgår af
bemærkningerne, at kommunerne skal offentliggøre de lokale regler i både
digital og ikke digital-form.
Det fremgår af bemærkningerne, at det foreslås, at kommunens beslutninger
tidligst kan træde i kraft dagen efter beslutningens offentliggørelse i oversigten.
Dette af hensyn til at sikre borgere, organisationer, virksomheder og
myndigheder m.fl. adgang til oplysninger om lovgivningen, før beslutningerne
træder i kraft.
3.2.2.2. Offentliggørelse af k ommunalt fastsatte regler på ældreområdet
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det skrives ind i
lovbemærkningerne til den foreslåede § 9, stk. 5 at kommunalbestyrelsens
fastsatte regler efter bestemmelsen skal ledsages af en offentlig tilgængelig
vejledning eller lignende, som nærmere præciserer og eksemplificerer,
hvorledes disse regler skal forstås og anvendes i praksis, og som kan
anvendes som fortolkningsbidrag for Ankestyrelsen.
Institut for Menneskerettigheder henviser til, at der ellers kan være risiko for, at
der skabes en ordning, hvor de kommunalt fastsatte regler bliver anvendt
vilkårligt, og hvor det som borger bliver særdeles svært at kunne forudse og få
kendskab til, hvilke rettigheder og standarder, kommunen skal sikre og leve op
til.
Nationalt Videnscenter for Demens bemærker, at der bør være særlig støtte til
mennesker med demens, når det bl.a. drejer sig om den enkelte kommunes
fravigelse af lovens bestemmelser og om hvilke følger, det får for de tilbud,
kommunen vil give til borgeren med demens og dennes pårørende.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Social- og Ældreministeriet er opmærksom på, at der kan gøre sig særlige
hensyn gældende i forhold til offentliggørelse af de regler, som
kommunalbestyrelsen fastsætter.
11
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0012.png
Kommunalbestyrelsen fastsætter i medfør af denne bestemmelse selv
nærmere regler, som kommunen i visse tilfælde vil skulle træffe afgørelser,
herunder bebyrdende afgørelser, i medfør af, hvilket kan give anledning til
særlige formkrav for offentliggørels e af disse beslutninger.
Social- og Ældreministeriet har derfor tilføjet til lovforslagets bemærkninger, at
der i forhold til kommunalbestyrelsens beslutninger herom vil kunne fastsætte
særlige regler om offentliggørelse. Det fremgår også af bemærkningerne, at
offentliggørelsen skal indebære, at kommunens borgere i almindelighed vil
have mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne. I den forbindelse
bør kommunerne være særlig opmærksomme på, hvorledes ældre bedst
inddrages og informeres herom.
Det kan eksempelvis være krav om, at offentliggørelsen på kommunens
hjemmeside skal være i en form, der svarer til bekendtgørelser. Det vil f.eks.
kunne indebære, at de regler, som kommunen fastsætter efter bestemmelsen,
skal udformes som bestemmelser.
Social- og Ældreministeriet finder herudover ikke, at der er behov for, at
fastsætte nærmere krav om, at velfærdsaftalekommunerne i tilknytning til
sådanne regler skal udarbejde vejledninger eller andet lignende materiale. Det
vil der efter ministeriets opfattelse kunne tages højde for ved fastsættelsen af
særlige regler om offentliggørelse.
Bemærkningerne giver anledning til, at det i lovforslagets bemærkninger er
tilføjet, at der vil kunne blive fastsat særlige regler om offentliggørelse i forhold
til kommunalbestyrelsens beslutninger efter lovforslagets § 9, stk. 5.
3.3. Bemærk ninger til ældrebestemmelserne
3.3.1. Frit valg af hjemmehjælp
Dansk Industri bemærker, at det er svært at se, at den enkelte ældres
individuelle behov bedre kan imødekommes i et system, hvor den ældre ikke
har mulighed for at vælge et alternativ. Det opfordres derfor til at gøre
borgernes frie valg og ret til at vælge en privat leverandør af hjemmehjælp og
en plejebolig på et friplejehjem til en hegnspæl.
Dansk Erhverv mener ligeledes, at der bliver gået for langt i at frisætte
kommunerne ved at give frihed fra reglerne om frit valg. Ifølge Dansk Erhverv
er frit valgs reglerne ikke unødig bureaukrati, men derimod en garanti for en
grundlæggende rettighed for borgerne til at træffe egne valg. Det foreslås
derfor, at det skrives ind i lovforslaget, at hvis kommunerne vælger at afvige
reglerne, så må det ikke ske på bekostning af borgernes medbestemmelse og
ret til at træffe egne valg.
Selveje Danmark bemærker, at det er essentielt, at man med
frikommuneforsøget ikke fratager borgerne deres mulighed for frit valg. Det
bemærkes også, at et af formålene med loven er at sikre borgernes
selvbestemmelse. Selveje Danmark mener, at dette formål ikke følges, hvis
borgerne ikke selv kan vælge, hvor de vil bo og/eller hvem der skal levere
plejen.
Ældre Sagen undrer sig over, at der kan laves forsøg med det frie valg, da
mere end hver tredje gør brug af det og er glade for det. I stedet for at fjerne
den enkelte hjemmehjælpsmodtagers ret til at vælge mellem flere udbydere,
bør der ses på andre former for offentlige og private innovationspartnerskaber
samt gøres op med den såkaldte BUM-model.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
12
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0013.png
Med den politiske aftale og lovforslaget gives der frihed fra reglerne om frit valg
af leverandør, herunder fritvalgsbeviser, jf. servicelovens §§ 91-92 og
bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter
servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter
servicelovens § 83.
Formålet med velfærdsaftalerne er, at skabe øget kvalitet, nærhed og faglighed
i den hjælp, som borgerne modtager samt at skabe rum for i højere grad at
tilgodese den enkelte ældres individuelle behov. Det er op til kommunerne,
hvorvidt de vil benytte denne frihed til at lave forsøg med det frie valg af
leverandør. Velfærdsaftalerne skal give mulighed for at kommuner, plejehjem og
hjemmeplejen i de tre kommuner vil afprøve nye løsninger i den måde de
tilrettelægger ældreplejen med henblik på at sikre de ældre mere nærhed og
bedre omsorg og pleje.
Det følger af den politiske aftale, at det påhviler kommunerne at vurdere
konsekvenser ved eventuelt ophævelse eller ændring af eksisterende kontrakter
med private leverandører på fritvalgsområdet, ligesom det er kommunernes
ansvar at håndtere eventuelle konsekvenser af ophævelse og ændring af
eksisterende kontrakter med private leverandører. Det fremgår derudover af den
politiske aftale, at regeringen vil gå i dialog med de tre kommuner for at sikre, at
ældre borgere fortsat har mulighed for at få et andet tilbud i tilfælde af
utilfredshed med den leverede hjælp.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.2. Friplejehjem
Dansk Erhverv vurderer, at en fravigelse af de nuværende regler, vil kunne føre
til, at vilkårene, som friplejeboligleverandørerne opererer på, vil kunne blive
forværret. Det kan føre til, at det gøres urentabelt at levere friplejeboligydelser
til skade for borgernes frie valg. Dansk Erhverv foreslår, at der bør sikres en
hurtigt arbejdende og uafhængig klageadgang til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Dansk Industri bemærker, at der er en række centrale bestemmelser
vedrørende friplejehjem i lovforslaget, som skaber unødighed utryghed for
ældre, der bor eller ønsker at komme på friplejehjem, og deres pårørende.
Dansk Industri foreslår derfor, at friplejehjem bliver en hegnspæl.
Forsikring & Pension er bekymret ift. nye og fremtidige plejehjem og opfordrer
til, at lovforslaget justeres således, at også alle friplejehjem i
forsøgskommunerne fortsat har ret til betaling, der svarer til kommunens
omkostninger ved tilsvarende tilbud.
OK-Fonden har svært ved at se hvorledes private leverandører stilles, OK-
Fonden er som følge deraf bekymret for, om lovforslaget vil presse de private
tilbud ud af kommunerne. OK-Fonden foreslår derfor, at det bør fremgå at
lovforslaget er til for at borgernes velfærd øges og at dette ikke udelukker
brugen af private aktører.
Selveje Danmark er tilfredse med, at det ikke er en mulighed for kommunerne
at afvise kommende friplejeboligleverandører, og fremhæver desuden, at
ændringer i afregningen for friplejeboliger ikke må berøre eksisterende eller
godkendte friplejeboliger.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Der gives med den politiske aftale og lovforslaget frihed til, at kommunerne kan
lave forsøg med friplejeboliger, nærmere bestemt afregningsreglerne, hvis de
ønsker at afprøve nye løsninger i samarbejdet med fremtidige friplejeboliger.
13
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0014.png
Da det er væsentligt, at der ikke skabes usikkerhed om allerede eksisterende
aftaler i de tre kommuner for friplejeboliger, der allerede er godkendt eller er ved
at blive godkendt gælder frihedsgraderne fra reglerne om friplejeboliger kun
fremadrettet. Dvs. at der ikke kan gives frihed fra de nuværende regler for
friplejeboliger, der allerede er, eller er ved at blive godkendt og etableret.
Det vil fortsat være muligt at etablere friplejeboliger i de tre kommuner, ligesom
borgerens ret til at vælge en friplejebolig i kommunen eller en anden kommune
er bevaret.
Det er i lovforslaget § 8, stk. 3, præciseret, at kommunalbestyrelsen ikke kan
fravige bestemmelser nævnt i lovforslagets § 8, stk. 1, for så vidt angår
borgere, der benytter deres ret efter § 3 i lov om friplejeboliger til frit at vælge at
indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør om en plejebolig eller en
lignende boligform, der er beliggende i en anden kommune end de i § 2
oplistede.
Derudover er det lovforslagets § 9 er indsat en ny bestemmelse i stk. 4. Stk. 4
præciserer, at betingelsen i § 3, stk. 3, i lov om friplejeboliger om certificering
for borgere hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter regler fastsat i
medfør af lovforslagets § 9, stk. 5, anses for opfyldt, såfremt
friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere et tilbud efter serviceloven,
der modsvarer det tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 9, stk. 5.
Af den politiske aftale fremgår, at kommunerne gives frihed fra en række
bestemmelser om certificering og afregning vedrørende friplejeboliger.
Lovforslaget omfatter alene bestemmelserne målrettet kommunerne. Det
skyldes, at hovedparten af bestemmelserne om certificering af friplejeboliger
alene er et anliggende mellem Sundhedsstyrelsen og friplejeboligleverandøren.
Bestemmelserne fastholdes således som hegnspæle, da velfærdsaftalerne
handler om at give kommunerne frihed.
Frihedsgraderne ift. plejehjem efter § 192 i serviceloven fremgår desuden ikke
af lovforslaget, da der ikke findes plejehjem efter § 192 i hverken Langeland,
Middelfart og Viborg kommuner, og det ikke er muligt at oprette plejehjem efter
§ 192 længere, hvorfor frihedsgraderne ikke vil gøre en forskel i kommunerne.
3.3.3. Borgere med handicap
Danske Handicaporganisationer gør opmærksom på, at der er mennesker med
handicap mellem 18-65 år, der alene modtager hjemmehjælpe efter § 83 i
serviceloven, og som derfor ikke nødvendigvis er undtaget fra
velfærdsaftalerne. Danske Handicaporganisationer finder desuden, at det
uklart, hvordan modtagere af hjælpemidler efter servicelovens § 112 placerer
sig. Der vil også være mennesker med handicap, der alene modtager
hjælpemidler som deres kompenserende støtte. § 112 nævnes dog ikke under
rækken af bestemmelser i serviceloven, som ellers nævnes som værende en
del af hjælpen til mennesker med handicap og psykiske lidelser.
Handicaprådet i Middelfart Kommune ser en udfordring i at sikre
retssikkerheden for den enkelte, der modtager hjælp efter § 83 i serviceloven,
som enten er hjemmeboende eller bor på et plejecenter. Middelfart Kommune
har borgere, der modtager hjælp efter § 83 som en kombination til
helhedsløsningen af deres hjælpebehov, og som ikke er +65 år, men meget
yngre. Derudover ønsker Handicaprådet i Middelfart Kommune at sikre sig, at
genoptræning § 86 for disse borgere ikke bliver tilsidesat i processen. For det
kan for nogle meget risikabelt.
14
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0015.png
Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner mener, at den negative
afgrænsning i lovforslaget mod handicapområdet kan resultere i, at borgere på
ældreområdet med ensartede hjælpebehov efter § 83 i serviceloven oplever
forskelsbehandling. Kommunerne vurderer derfor, at den negative afgrænsning
vil kunne medføre øget bureaukrati og mere administration. Kommunerne
anbefaler derfor, at der i stedet for den negative afgrænsning fastsættes en
nedre aldersgrænse for den personkreds, som er omfattet af velfærdsaftalen
(eks. 65 år). Kommunerne finder derudover, at hjælpemiddelområdet bør være
er en del af velfærdsaftalerne.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Lovforslaget bygger på Velfærdsaftalen på ældreområdet, der tager afsæt i de
bestemmelser, der primært vedrører ældre.
Borgere bliver visiteret til servicelovens ydelser efter behov og ikke alder. Da
velfærdsaftalen er målrettet ældreområdet har det derfor været nødvendigt at
lave en negativ afgrænsning mod handicapområdet, der skal sikre, at borgere,
der modtager ydelser der typisk gives til borgere med handicap, ikke vil være
omfattet af lovforslaget. Der vil derfor være tilfælde, hvor yngre borgere, der
alene modtager personlig og praktisk hjælp eftrer § 83 i serviceloven vil kunne
blive omfattet af velfærdsaftalerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
kommunerne dertil kan træffe forskellige beslutninger for forskellige tilbud i
kommunen.
Hjælpemidler er ikke medtaget i lovforslaget, da ydelsen ikke primært er
målrettet ældre. Såfremt kommunerne ønsker, at hjælpemidler skal være en
frihedsgrad, vil de skulle søge om frihed fra bestemmelsen i forbindelse med
en af de tre ansøgningsrunder, der er afsat til, at kommunerne i
velfærdsaftalerne kan søge om frihed fra bestemmelser ud over de, de gives
frihed fra i de politiske aftaler. Første ansøgningsrunde er 1. april 2021.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.4. Grundlaget for de lok alt fastsatte regler
Ankestyrelsen opfordrer til, at det tydeliggøres, hvad de lokalt fastsatte regler
kan gå ud på.
Dansk Industri foreslår, at der laves forsøg med hvad værdiskabende
anvendelse af digitalisering og teknologi kan bidrage til i at nytænke
velfærdsopgaven og kvaliteten på de udvalgte områder.
Danske Ældreråd er positive over for forslaget. Det er godt, at kommunerne er
forpligtet til at give borgerne den hjælp og pleje, de har behov for, at hjælpen
fortsat skal ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering i forhold til
den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
DemensKoordinatorer i Danmark er positive over for forslaget. Det bemærkes,
at kommunalbestyrelsen fortsat er forpligtet til at sørge for, at borgeren får den
hjælp, som borgeren har behov for. Det kan dog være svært for borgere med
demens og deres pårørende, at der ikke længere vil gives hjælp efter § 83.
Faglige Seniorer er optaget af, at forsøgene ikke fører til en svækkelse af
borgernes rettigheder og der må derfor være skærpede forpligtelser til de
udvalgte kommuner i forhold til at oplyse og informere de ældre om de
muligheder, de har for at modtage hjælp og service. Faglige Seniorer ønsker
også, at det fremgår af lovforslaget, hvordan borgerne er stillet i forhold til
allerede visiteret hjælp og bevilget service i forhold til plejehjemsplads og
aflastningscentre m.v.
15
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0016.png
Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner pointerer, at det ikke fremgår,
hvilke krav der er til dokumentation og detaljeringsniveau i oversigten over den
hjælp kommunen sætter i stedet for gældende regler. For kommunerne er det
væsentligt, at dokumentations- og administrationsgraden så vidt muligt
begrænses, så oversigten ikke udvikler sig til en erstatning for de nuværende
kvalitetsstandarder.
Ældre Sagen undrer sig over, at alle rettigheder for de ældre ophæves i form
af, at kommunerne ikke længere skal tilbyde hjælp efter §§ 83, 84 og 86. Ældre
Sagen bemærker desuden, at problemerne i ældreplejen skal findes i den
måde kommunerne i dag styrer området og de alt for knappe ressourcer, der er
til rådighed i hverdagen. Minuttyranni, regnearksstyring, stramme
visitationskriterier, ringe kvalitetsstandarder og dårlig bemanding har ikke rod i
forkert lovgivning. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan denne lovgivning
har været forvaltet i kommunerne. Ældre Sagen nævner desuden, at det er
positivt, at lovforslaget stiller krav om, at alle afgørelser skal være skriftlige. Det
bør dog samtidig fremgå, at de skriftlige afgørelser skal leve op til
begrundelseskravene i forvaltningsloven som en garanti for afgørelsernes
rigtighed.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Frihedsgraderne i lovforslag om velfærdsaftaler på ældreområdet skal sikre
bedre rammer for, at dygtige medarbejdere gennem nærhed og omsorg kan
skabe bedre velfærd for de ældre. Der er brug for mere frihed, tillid og sund
fornuft og større arbejdsro og plads til lokale løsninger tæt på borgerne. Hvor
det faglige skøn vejer tungere end procesregler. Det skal løfte kvaliteten af
velfærden og de resultater, borgerne oplever, når de er i kontakt med den
offentlige sektor. Ved at lempe styringen, gives det friere rammer lokalt, så
medarbejdere og ledere ude i de tre kommuner kan bringe deres faglighed i
spil til gavn for de ældre borgere og pårørende
Kommunerne vil fortsat være forpligtede til at levere den hjælp, som borgeren
har behov for. Borger visiteret til hjælp har ikke retskrav på de hidtidige
indsatser og ydelser, herunder bl.a. personlig og praktisk hjælp, genoptræning,
rehabiliteringsforløb mv., men kommunerne kan ikke undlade at give borgerne
en hjælp, der modsvarer deres behov. Kommunerne har mulighed for at tænke
nye måder at sammensætte hjælpen på, tænke helhedsorienteret og være
innovative, hvormed de med afsæt i den enkelte borgers behov kan give netop
den hjælp, borgeren har behov for.
Dertil kan det nævnes, at de skriftlige afgørelser skal leve op til
begrundelseskravene i forvaltningsloven som en garanti for afgørelsernes
rigtighed, da forvaltningsloven stadig gælder i de tre kommuner.
Kommunerne vil ligesom de kan i dag have mulighed for at revisitere borgerne,
såfremt borgerens behov for hjælp ændrer sig. Ved revisitationen kan
kommunerne visitere borgeren efter den hjælp, de sætter i stedet for §§ 79 a
og § 81 a, § 83, stk. 1, 3 og 5, § 83 a, § 84, stk. 1, §§ 86, 90-92, 94 og 94 a, §
139, stk. 2, §§ 151, 151 b og 151 c i serviceloven og § 8, stk. 1 og 2, og §§ 32
og 33 i lov om friplejeboliger samt regler fastsat i medfør heraf.
Kommunalbestyrelserne skal ikke udarbejde kvalitetsstandarder for hjælpen,
men det skal fremgå af de fastsatte regler, hvilken type hjælp, der skal træde i
stedet og hvordan denne skal udføres.
Kommunerne har mulighed for at søge om frihed fra bestemmelser ud over de,
der gives frihed fra i den politiske aftale i forbindelse med de tre
ansøgningsrunder. Første ansøgningsrunde er d. 1. april 2021.
16
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0017.png
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.5. Tilsyn på ældreområdet
Danske Ældreråd finder det afgørende, at Styrelsen for Patientsikkerhed i
forsøgsperioden skal føre et risikobaseret tilsyn med plejen og den
sundhedsfaglige behandling. Når man giver kommunerne store frihedsgrader,
er det afgørende, at der fastholdes et eksternt, nationalt tilsyn med, om
hjælpen har den nødvendige kvalitet.
Nationalt Videnscenter for Demens finder det vigtigt, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal føre tilsyn med hjælp, der er fastsat i medfør af regler,
der er udstedt med hjemmel i den foreslåede lovs § 9.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Af lovforslagets § 10 fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med
hjælpen, som ydes på de kommunale og private enheder, herunder plejehjem,
plejeboliger og friplejehjem.
Tilsynet fastholdes af hensyn til borgerens sikkerhed og kvaliteten af plejen.
Det er væsentligt, at der i velfærdskommunerne fortsat sikres, at der er den
fornødne kvalitet i den personlige hjælp, omsorg og pleje til de ældre.
Der vil således også fortsat være mulighed for, at eksempelvis borgere og
pårørende kan rette bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed,
såfremt der opstår bekymring for kvaliteten af plejen eller borgernes sikkerhed.
Dette indebærer også, at der fortsat er mulighed for, at tilsynet kan iværksætte
både varslede og ikke-varslede tilsyn i de tre kommuner.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.6. Sundhedsloven
Alzheimerforeningen belyser vigtigheden af at føre omhyggelig dokumentation
bl.a. for væskeindtag og vægt hos personer, der har vanskeligt ved selv at
spise og drikke. Alzheimerforeningen ønsker, at det præciseres, at
forsøgsbestemmelserne ikke omfatter den lovpligtige og nødvendige
journalføring af behandling, pleje og omsorg til den enkelte borger.
Dansk Sygeplejeråd mener, at der bør gives mulighed for at fravige
autorisationsloven, da det kan frigive værdifulde sygeplejetimer. Dansk
Sygeplejeråd mener også, at der med lovforslaget bør laves forsøg med bedre
udnyttelse af mulighed for at lave retningslinjer til sygeplejersker for udlevering
af håndkøbsmedicin. Kommunerne har allerede den mulighed, men undlader at
bruge den. Dansk Sygeplejeråd foreslår, at velfærdsaftalerne bruges til at få
erfaring med, hvordan adskillelsen mellem serviceloven og sundhedsloven
mindskes og gøres mere håndterbar i praksis for kommunerne og
medarbejdere.
Danske Fysioterapeuter er tilfredse med, at autorisationsloven stadig gælder.
Danske Fysioterapeuter bemærker desuden, at det er vigtigt at være
opmærksom på, at autoriserede sundhedspersoner med afsæt i
autorisationsloven har særlige forpligtigelser ift. dokumentation. Danske
Fysioterapeuter beder ministeriet bekræfte, at en borger i en af de udvalgte
kommuner, der modtager en genoptræningsplan efter sygehusindlæggelse,
også vil modtage genoptræninig.
Danske Regioner opfordrer til, at der arbejdes videre med at udvikle en
tværsektoriel model for velfærdsaftaler, da mange borgere modtager
17
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0018.png
ældrepleje og sundhedsindsatser samtidig. En tværsektoriel model ville kunne
bidrage til en højere kvalitet og mere sammenhængende indsats på tværs af
sektorer. Danske Regioner støtter op om, at kommunerne fortsat er forpligtede
til at sikre patientsikkerheden.
Danske Ældreråd er også tilfreds med, at sundhedslovgivningen som
udgangspunkt ikke er omfattet af de nye frihedsgrader.
Videnscenter for demens bemærker, at hvis der gives tilladelse til at fravige
pligter og opgaver efter sundhedsloven, så er det yderst vigtigt, at disse
fravigelser ikke på nogen måde kan true borgere med demens
sundhedstilstand. Borgere med demens har sværere ved at give udtryk for
sundhedsproblemer og sygdomssymptomer, og det kræver, at kommunens
medarbejdere er ekstra opmærksomme på at observere sundhedstilstanden og
gøre en ekstra indsats for at imødegå sundhedsproblemer hos denne gruppe
borgere.
Sundhedsministeriets bemærk ninger:
Velfærdsaftalen på ældreområdet giver ikke i sig selv mulighed for at fravige
sundhedsloven.
Det fremgår af lovforslagets § 11, at sundhedsministeren efter ansøgning fra
kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om fravigelse af bestemte pligter
eller opgaver efter sundhedsloven, der påhviler kommunalbestyrelsen.
Sundhedsloven kan dog ikke fraviges til skade for patientsikkerheden og
patientens retsstilling.
Om en ansøgning kan imødekommes vil bero på en konkret vurdering af, om
det foreslåede er til skade for patientsikkerheden og patientens retsstilling. En
ansøgning om at fravige sundhedslovens § 140 om genoptræningsplan til
borgere med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter
udskrivning på sygehuset vil ikke kunne imødekommes, såfremt det vil være til
skade for patientsikkerheden og patienternes retsstilling.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 11, at kommunerne ikke kan
søge om at få lov til at fravige lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, lov om lægemidler og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dette skyldes, at lovene
indeholder så væsentlige patientsikkerhedsmæssige hensyn, at det er
vurderingen, at de ikke bør kunne fraviges.
For så vidt angår sygeplejerskers udlevering af håndkøbsmedicin er det
opfattelsen, at dette bør kunne håndteres uden for autorisationsloven.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.7. Klageadgang med velfærdsaftalerne på ældreområdet
Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse oftest vil skulle stadfæstes
–
og ikke hjemvises
–
fordi Ankestyrelsen som altovervejende udgangspunkt ikke
vil kunne tilsidesætte en kommunes vurdering af, om borgeren har fået den
hjælp, borgeren har behov for. Ankestyrelsen vurderer således, at der
umiddelbart vil blive tale om en anderledes og indskrænket prøvelse af
kommunernes afgørelser i forhold til, hvad der gælder i dag, og at prøvelsens
intensitet vil afhænge af klarheden af de regler, som der i de enkelte kommuner
udstedes. Ankestyrelsen bemærker derudover, at der fastsættes nye regler i
medhør af hvilke kommunen vil kunne træffe afgørelse”.
Ankestyrelsen vil
opfordre til, at det tydeliggøres, hvori betingelsen består. Ankestyrelsen
18
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0019.png
bemærker desuden, at hvis der lokalt fastsættes regler, vil Ankestyrelsen
kunne prøve, om kommunen overholder de lokalt fastsatte regler.
Ældre Sagen bifalder, at der er indført en klagemulighed. Muligheden for at
klage og dermed få efterprøvet kommunens afgørelser er helt afgørende for
borgernes retssikkerhed. Det er opfattelsen, at der ikke er klageadgang med
hensyn til hele rækken af bestemmelser ligesom kommunerne får et friere skøn
end i dag, hvilket betyder, at Ankestyrelsen ikke får samme mulighed for at
kunne fastlægge fortolkningsbidrag ud fra bemærkningerne i serviceloven.
Hvilket ifølge Ældre Sagen betyder, at Ankestyrelsens reelle mulighed for at
efterprøve kommunens afgørelse kan blive sat ud af kraft. Ældre Sagen
opfordrer til, at der opstilles nogle krav til prøvelsen i Ankestyrelsen. Der bør
forinden lovens forhandling i Folketinget komme en afklaring af, hvordan
prøvelsen rent faktisk kan foregå i Ankestyrelsen, herunder hvordan der kan
stilles krav om, at Ankestyrelsens prøvelse kan tage udgangspunkt i øvrig
praksis.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Det fremgår af den politiske aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet, at det
er en hegnspæl, at borgerne skal have en afgørelse om hjælp. Afgørelsen skal
være skriftlig og skal kunne påklages til kommunalbestyrelsen til genvurdering
og efterfølgende til Ankestyrelsen som ankeinstans. Dette er af hensyn til at
sikre borgernes retssikkerhed, og herunder også af hensyn til de borgere, der
får afslag på hjælp.
Det fremgår også af aftalen, at der er opmærksomhed omkring, at det ikke vil
være muligt at sikre samme sagsbehandling i ankeinstansen, da kommunerne
får et friere skøn. Ankeinstansen vil dermed ikke have samme mulighed for at
kunne fastlægge fortolkningsbidrag og vil ikke kunne efterprøve, hvilke ydelser
målgruppen har krav på. Den retlige prøvelse vil derved formentlig være
begrænset, og det vil som følge deraf være vanskeligt at ændre en kommunal
afgørelse.
Der er således i aftalen fokus på, at sagsbehandlingen i Ankestyrelsen må
forventes at blive en anden som følge af lovforslaget. Det afgørende for
aftalepartierne har været at give mest mulig frihed lokalt til at sikre handlerum
til at gentænke ældreområdet, være innovative og finde gode løsninger tæt på
borgeren.
Kommunerne omfattet af lovforslaget fritages ikke fra bestemmelserne i
retssikkerhedsloven og bestemmelser fastsat i medfør af retssikkerhedsloven.
På baggrund af høringssvarene er bestemmelsen ændret, således at det
tydeligt fremgår, at retssikkerhedsloven og bestemmelser fastsat i medfør heraf
finder tilsvarende anvendelse for kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler
udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse. Borgerne i de omfattede
kommuner er omfattede af de samme retssikkerhedsmæssige garantier i
retssikkerhedsloven som borgere i andre kommuner.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.8. Inddragelse
Dansk Erhverv foreslår, at der bør nedsættes et § 17, stk. 4, udvalg med
involvering af repræsentanter af borgere, pårørende og ikke-offentlige
leverandører, så udviklingen af ældreområdet sker i tæt dialog med dem, det
overlades til.
Danske Handicaporganisationer opfordrer kraftigt til, at de lokale handicapråd
inddrages i udmøntningen af velfærdsaftalerne i de enkelte kommuner, så det
sikres, at der ikke er mennesker med handicap, der får forringet deres
muligheder og rettigheder.
19
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0020.png
Danske Ældreråd er bekymret over, at de ikke fremgår lovforslaget. Danske
Ældreråd anmoder derfor om, at ældrerådene skrives ind i lovforslaget.
Faglige Seniorer opfordrer til, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at
forelægge beslutninger i medfør af velfærdsaftalerne på ældreområdet for
lokale ældreråd
Videnscenter for demens bemærker, at det fremgår af lovforslaget står, at
formålet også er at give kommunerne mulighed for at udnytte friheden til at
styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvaliteten og fleksibiliteten i
velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres pårørende. Videnscenter
for demens opfordrer derfor til, at der bør være særlig støtte til
selvbestemmelse, inddragelse og klagevejledning af borgere med demens.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Der lægges til grund for velfærdsaftalerne, at kommunerne vil udnytte friheden
til at styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvaliteten og fleksibiliteten i
velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres pårørende.
Velfærdsaftalerne bygger på en tro på, at man gennem lokale løsninger opnår
velfærd af en højere kvalitet for den enkelte borger.
I lovforslaget fremgår bestemmelser, der kan fraviges. Der kan ikke laves
forsøg med ældrerådene. Det er derfor præciseret i bemærkningerne, at der
fortsat skal være mindst et ældreråd i hver af de tre kommune. Ældrerådene
skal inddrages og tages med på råd i ældrepolitiske spørgsmål, herunder tiltag
vedrørende velfærdsaftalerne.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.9. Kvalitet og faglighed/k ompetencer
Alzheimerforeningen undrer sig over, at hverken bedre omsorg, pleje eller
faglighed omtales i lovudkastets formålsparagraffer eller i bemærkningerne til
disse. De finder det derfor bekymrende, hvis der slækkes på den faglighed, der
bygger på omhyggelig og nøjagtig dokumentation af behandlingens, plejens
eller omsorgens omfang, indhold og kvalitet. Alzheimerforeningen foreslår
derfor, at omsorg, pleje og faglighed skrives ind i lovforslagets formålsparagraf.
Danske Fysioterapeuter bifalder overordnet set formålet med loven og ser
muligheder i at satse endnu mere på genoptræning, vedligeholdende træning
og rehabilitering, da det vil kunne give mere selvhjulpne ældre og samtidig
aflaste det plejepersonale, der er mangel på flere steder
, men
forsøget må
ikke bruges til at sætte fysioterapeuter til at udføre plejeopgaver. Forsøget bør
sikre, at opgaven med at sikre den enkelte borger en god velfærd overlades til
de fagligt kompetente medarbejdere og ledere lokalt.
Danske SOSU-skoler fremhæver muligheden for med velfærdsaftalerne at
gennemføre målrettede kompetenceløft for individuelle medarbejdere eller
grupper af medarbejdere i ældreplejen. Danske SOSU-skoler pointerer, at
forsøgene ikke må påvirke den enkelte kommunes evne til at leve op til de
dimensioneringsforpligt elser for uddannelsesaftalerne, der normalt er indgået
på området.
Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at frisættelsen af
kommunerne ikke er uden risiko, bl.a. giver forsøgene kommunerne øgede
muligheder for at tilsidesætte kvalitetsstandarder eller procedurer, som fx kan
have til formål at sikre borgerne en bestemt kvalitet i deres ydelser. Samtidig
20
 L 198 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2361002_0021.png
vurderes det, at forsøgenes frihedsgrader risikerer at sætte arbejdsmiljøet
under pres.
FOA bemærker, at det med lovforslaget forekommer lidt uklart og usikkert,
hvordan fravigelsen af love eller anden type regulering vil frigøre
medarbejderressourcer, der kan anvendes til at skabe øget nærvæ r og øget
kvalitet i velfærden for borgerne. FOA bemærker endvidere, at det er vigtigt
med stor ledelsesmæssig bevågenhed i de tre år - at arbejde ud fra en
tillidsbaseret tankegang kræver både mere ledelse og stor
medarbejderinddragelse.
SUFO opfordrer til, at måden de ældre borgere tilbydes en forebyggende
indsats som erstatning for de forebyggende hjemmebesøg dokumenteres og
evalueres ift. nuværende forhold.
Social- og Ældreministeriets bemærk ninger:
Der er med den politiske aftale og lovforslaget fokus på, at der i højere grad er
brug for at udnytte det store potentiale, der findes i den offentlige sektor.
Borgerne skal opleve mere nærhed og bedre omsorg og pleje ved, at fagligt
kompetente medarbejdere får frie rammer til at udfolde deres faglige
kompetencer i praksis for derigennem at skabe bedre velfærd. Målet er mere
frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt større arbejdsro og plads til at lave
lokale løsninger tæt på borgeren. Det faglige skøn bør veje tungere end
procesregler. Det grundlæggende formål med lovforslaget er således at give et
løft i kvaliteten for den enkelte borger.
De ansatte skal opleve, at der kommer mere tid til kerneopgaven i at hjælpe
borgerne bedst muligt. Opgaven med at sikre den enkelte borger en god
velfærd skal overlades til de fagligt kompetente medarbejdere og ledere lokalt.
Bemærkningerne giver anledning til, at omsorg og faglighed er skrevet ind i
lovforslagets formålsparagraf, § 1 således, at det tydeligt fremgår, at formålet
med denne lov er at udvikle velfærden på området og skabe s tørre handlerum
for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten, fagligheden, omsorgen og
nærværet i velfærden til gavn for borgerne.
21