Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 197:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 24.03.2021).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Det her er jo et lovforslag, som er en udmøntning af en aftale, der er indgået tidligere. Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at man helt generelt kan sige, at vores samfundsmodel bygger på et princip om, at alle, der kan og har evnerne, skal være med til at bidrage, og at vores ydelser er målrettet dem, som har det største behov, hvor vi tager hånd om dem, der ikke kan forsørge sig selv. Man må vel sige, at vi står i en meget ekstraordinær situation, hvor det kræver noget ekstra, og der har vi brug for alle, der kan tage et ekstra løft, og det er der heldigvis rigtig mange, der har gjort, og rigtig mange gange tak for det. Men man kan sige, at på baggrund af vores generelle princip om ret og pligt har flere oplevet at blive mødt med en økonomisk sanktion i form af nedsættelse af egen eller ægtefælles eller samlevers pension som konsekvens af en højere indtægt i forbindelse med merarbejde i relation til coronapandemien.

Det er også derfor, at regeringen den 24. februar i år indgik »Aftale om ingen modregning i pension for ekstraindtægter i relation til COVID-19«, og det gjorde vi i Socialdemokratiet sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige. Med den her aftale sikrer vi, at borgere, som yder eller har ydet en ekstra indsats under coronapandemien, ikke mødes med en økonomisk sanktion, og dermed anerkender vi også deres store bidrag i relation til coronaen.

Jeg ved, det i tidligere diskussioner har været sådan lidt et spørgsmål om at sige: Jamen der var sådan et begreb, der hed coronahelte, som var en nem og tilgængelig måde at lancere det her i pressen på. Det vil jeg ikke gå nærmere ind i, men mere ind i diskussionen af spørgsmålet: Er det her sådan noget tilbagevendende? Hvad nu, hvis der opstår en voldsom brand, skal ydelserne til de her brandmænd, der så laver ekstraordinært arbejde, også med ind over? Og der må man bare sige, at vi står her i en situation omkring coronaen, som forhåbentlig ikke er en begivenhed, vi kommer til at opleve igen, i hvert fald ikke foreløbig. Der må man bare sige, at i den situation, vi har stået i, har vi haft brug for alle gode kræfter, og vi mener ikke, det skal være sådan, at borgerne afholder sig fra at bidrage, fordi de mødes af nogle økonomiske sanktioner.

Så lovforslaget, vi skal behandle, skal som sagt være et forslag, der har til formål at udmønte de lovgivningsmæssige elementer, som der er i den aftale fra den 24. februar, og derfor bakker vi i Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. I den forrige partilederdebat spurgte jeg statsministeren om, hvad hun syntes om Ekstra Bladets historie om coronahelte, og om vi skulle støtte deres partnere, sådan at de ikke skulle trækkes i ydelse. Og hun sagde, at det syntes hun faktisk ikke. Så vidt jeg husker det, sagde hun, at hun ikke syntes, at man skulle reagere ud fra enkeltsager. Og det satte faktisk tingene lidt på plads for mig, og jeg syntes faktisk, det var et rigtig, rigtig klogt svar. Hvad er det, der har forandret sig, siden Socialdemokratiet nu står og roser det her lovforslag?

Ordføreren.

Jamen det, der gør det, er jo, at vi lavede en politisk aftale den 24. februar, som var på baggrund af drøftelser og debatter imellem partierne, hvor vi jo har anerkendt, at der var en modsætning imellem det at skulle levere en ekstraordinær indsats og så den oplevelse, de her pårørende, forældre eller samlevere eller ægtefæller, havde omkring det her, og det syntes vi ikke var hensigtsmæssigt.

Værsgo til hr. Torsten Gejl.

Nu er det jo sådan, at de her familier kommer op og betaler 70 pct. i marginalskat, når de bliver ramt af ægtefælleafhængighed, og det er jo det, som jeg forstår at man ikke vil have i det her tilfælde. Men hvorfor skal alle mulige andre familier, som er ramt af gensidig forsørgerpligt, så have så stor en beskatning?

Ordføreren.

Jamen altså, det er som udgangspunkt på grund af den ekstraordinære situation omkring covid-19, og det er den, vi har taget udgangspunkt i. Altså, vi holder sådan set stadig væk fast i, og det nævnte jeg også i indledningen af mit indlæg, den gensidige forsørgerpligt, men anerkender, at covid-19 har skabt en ekstraordinær situation, som i det her tilfælde kræver en ekstraordinær løsning, og det er sådan set det, vi har lagt op til.

Så er det Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Lige i forhold til den del kan jeg ikke lade være med at følge op med, at der jo også er mange i ordførerens parti, som ikke bakker op om principperne bag gensidig forsørgerpligt, fordi man i Socialdemokratiet går ind for kvindekamp, for selvstændighed. Anerkender ordføreren ikke de argumenter?

Nå, men til mit spørgsmål. Det drejer sig egentlig om definitionen på det, som er aftalt. Vi kommenterer ikke på enkeltsager. Lad os sige med et eksempel, at der er den her person, der arbejder på et hospital, hvor rigtig mange af kollegaerne bliver flyttet over til covid-19-afdelingen. Det gør, at der er mangel på personale dér, hvor personen skulle være. Vil ordføreren mene, at det merarbejde, vedkommende tager, er relateret til corona, for vedkommendes kolleger mangler jo, fordi de er på covid-19-afdelingen, eller er det ikke coronarelateret merarbejde?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at det er svært i forhold til de her gråzoner eller grænsetilfælde, som der kan være, og der mener jeg, at man sammen med arbejdsgiverne må indgå i en dialog om, hvorvidt det er coronarelateret eller ej. Altså, man skal jo kunne fremvise en arbejdsgiverattest for at kunne blive berettiget til det her. Det vil sige, at arbejdsgiveren ligesom skal med ind for at kunne lave en vurdering af det.

Victoria Velasquez.

Jamen vi lavede jo netop definitionen bred, så det var sådan, at vi ikke skulle gå ind at sige: Det der er coronarelateret; det der er ikke. Men det skulle netop være en bred definition, så vi havde mulighed for at gøre det rummeligt og ikke så rigidt. Men der er jo så flere arbejdsgivere, der tydeligvis er i tvivl, så derfor ville jeg bare høre ordførerens mening om det. Hvis der er mangel på personale, fordi ens kolleger er ovre på covid-19-afdelingen, og man derfor har merarbejde, er det så noget, der er relateret til, at vi er i en coronakrise?

Ordføreren.

Jeg synes ikke nødvendigvis, at jeg personligt i hvert fald kan gøre mig til dommer i forhold til den enkelte virksomhed her, altså det givne hospital, som der er snak om. Jeg mener, at det vel må være en vurdering i forhold til den arbejdsplads, der er, om, at hvis man kan relatere det her til covid-19, kan der godt laves en arbejdsgivererklæring, som gør, at man er berettiget til det her.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og efter afspritning går vi videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler her i dag, har jo været drøftet; i hvert fald har emnet været drøftet en række gange, ikke kun her på Christiansborg, men jo over hele Danmark. Det er, fordi rigtig mange danskere både i den private og i den offentlige sektor har vist, at de under denne coronakrise er villige til at yde en ekstra indsats.

Venstre fremsatte tilbage i februar måned et beslutningsforslag, der meget ligner det lovforslag, vi står med her i dag, og det gjorde vi jo på baggrund af en række historier, der fortalte om et skattesmæk til de mennesker, som i denne ekstraordinære situation går ind og yder en ekstra indsats. Der fandt vi behov for at gå ind og ændre det, fordi bl.a. statsministeren påstod, at der kun var tale om enkeltsager, og det passer jo simpelt hen ikke. Jeg tror, at det er omkring 15.000 familier, som nu vil kunne undgå en modregning i pensionen, hvis deres ægtefælle har arbejdet ekstra. Det er mange familier, det er jo ikke kun enkelte sager.

Vi har hørt om 61-årige Kirsten, som er intensivsygeplejerske på Slagelse Sygehus, og hendes mand Poul, som er førtidspensionist. Der er travlt på intensivafdelingen, og Kirsten knokler, men alligevel oplever hun, at den samlede marginalskat for familien er 70 pct. Og så er der også Joakim på 28 år, som er chauffør og kører med coronavacciner, medicin og prøver til testcentre. Hans kone er førtidspensionist, og hver gang Joakim tjener 100 kr. ekstra, bliver der trukket 30 kr. i førtidspensionen.

Begge historier vidner jo om et system, der ikke fungerer på den rigtige måde i en ekstraordinær situation, hvor vi har brug for, at mennesker rækker ud og tager de ekstra vagter. Der er rigtig mange mennesker, der har gjort det, både i 2020 og også i år, og vi mener ikke, at de skal straffes for at yde en ekstra indsats. Vi skylder dem derimod stor tak. De fortjener en kæmpe krammer frem for en skattehammer.

Derfor glæder det mig, at det nu er lykkedes at lave en bred aftale på tværs af partier, for ekstraordinære tider kræver ekstraordinære handlinger, og derfor er det glædeligt, at så mange af Folketingets partier er med i denne aftale, som Socialdemokratiets ordfører på meget fortrinlig vis har redegjort for. Venstre bakker selvsagt op om lovforslaget. Tak.

Der er korte bemærkninger. Først er det Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Mange tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er sådan, at ministeren har svaret en borger med følgende formulering, og jeg vil gerne høre, om ordføreren er enig i den formulering, som ministeren har skrevet til den her borger:

Lige nu står vi i en helt særlig situation. Som du måske har hørt, har vi i regeringen gerne villet anerkende, at mange har gjort en ekstra indsats i den ekstraordinære situation, som pandemien er. Derfor er man undtaget fra reglerne, hvis man har arbejdet ekstra af den grund.

Der refereres i den her tekst til den her aftale, vi har lavet. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke Venstre er enig i den definition, som ministeren giver i svaret til borgeren, og om vi så ikke lige skal få sikret, at det også er i den ånd, det kommer til at blive fulgt ude på de forskellige arbejdspladser i Danmark, altså at vi får sikret, at det er i den ånd, det bliver fulgt til dørs, sådan at dem, der har haft coronarelateret merarbejde, rent faktisk får gavn af det her lovforslag.

Ordføreren.

Jo, jeg vil meget gerne bidrage til at forfølge den intention, vi har haft med lovforslaget, nemlig at der med mer- og overarbejde menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret til betaling for det ekstraarbejde, der gælder, også bonusser og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats – og det skal tilskrives covid-19. Det er det, vi aftalte, og det er også det, jeg har opfattelsen af står i lovforslaget. Så vi støtter gerne op om både den besvarelse, som ministeren har givet, og også, at intentionerne i det her lovforslag også er det, der følges derude. Tak.

Victoria Velasquez, værsgo.

Det er jeg rigtig glad for, og det håbede jeg også var det, ordføreren ville svare. Nu har ordføreren rigtig mange års erfaring med parlamentarisk arbejde, og derfor vil jeg gerne høre Venstre, hvad vi så gør her. Hvis vi er enige om, hvad loven skal kunne, hvordan sikrer vi så, at det også er det, der kommer til at gælde i virkeligheden? For vi ser, at rigtig mange henvender sig om, at de faktisk bliver afvist, selv om loven egentlig er tiltænkt dem. Så det går jo ikke helt. Hvad tænker ordføreren så at vi kan gøre herfra for at sikre, at aftalen også kommer til at gælde i virkeligheden? Tak.

Ordføreren.

Der kan jeg høre, at vi i hvert fald har en fælles opgave, og vi kan jo indlede med at tage et møde i den aftalekreds, der har været enig om, at det her skal gælde. Jeg har altså ikke den opfattelse, at der er mange ude i virkeligheden, der løber ind i en arbejdsgiver, som ikke mener, at det arbejde, de har udført, har relation til covid-19. Og jeg tror sådan set også på, at den aftale, vi har lavet, om, at man skal lave en tro og love-erklæring som individ, også er med til at sikre, at det merarbejde, der har relation til covid-19, ikke bliver modregnet.

Hr. Torsten Gejl.

Nu har ordføreren udtalt, at ordføreren synes, det er uretfærdigt, at de her familier skal rammes af en marginalskat på 70 pct. Hvad så med ambulancereddere, der kører ud og redder folk fra grusomme trafikuheld? Hvad med medarbejderne i stormflodsberedskabet, som arbejder over i mange dage for at hjælpe ved en stormflod? Hvad med brandmænd, som arbejder over i mange dage for at slukke en kæmpestor og livstruende brand? Skal deres familier udsættes for en marginalskat på 70 pct.? Er det Venstres politik?

Ordføreren.

Vi står ved, at vi har gensidig forsørgerpligt, og det betyder også, at de generelle regler for modregning er gældende, hvis man overstiger en vis indtægt og man f.eks. er gift med en førtidspensionist. Men her står vi bare i en helt ekstraordinær situation, hvor vi sådan set har brug for, at mennesker tager de ekstra vagter derude på hospitalet – det kan også være i ambulancen eller transportfirmaet. Og på den baggrund finder vi det fornuftigt og rimeligt, at vi gennemfører det her lovforslag i relation til covid-19-arbejde.

Hr. Torsten Gejl.

Men der findes da masser af eksempler, hvor samfundet er afhængigt af, at bestemte erhvervsgrupper arbejder over i en periode. Der findes masser af eksempler på det – jeg har lige nævnt tre. Hvorfor skal deres familier rammes af en marginalskat på 70 pct. – deres partnere skal trækkes i ægtefælleafhængige ydelser – når de her såkaldte coronahelte ikke skal?

Ordføreren.

Det bliver lidt en gentagelse. Hvis ikke vi i Venstre havde taget initiativet, havde vi ikke kunnet hjælpe de her 15.000 familier, der har arbejdet og ydet en ekstra indsats i denne helt ekstraordinære situation med corona. Vi ønsker at støtte op om dem, og det var derfor, vi fremsatte forslaget, og vi ønskede sådan set også at understrege – ikke mindst over for statsministeren – at det ikke bare handlede om enkelte tilfælde, men at det faktisk handlede om 15.000 familier, som vi har brug for derude i øjeblikket, og som gør en helt ekstraordinær indsats i en helt, helt ekstraordinær situation.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Andersen. Efter afspritning er det nu hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Som det er blevet sagt, er det jo en helt ekstraordinær situation, vi har stået i i 2020 og også i 2021 med covid-19 på bagsmækken, og hvor der er rigtig mange, der på grund af covid-19 har ydet en ekstra indsats for at få det til at gå op. Det kan være på sygehusene, det kan være i plejesektoren, og det kan være andre steder, man har ydet en ekstra indsats, fordi det var nødvendigt for at mindske smitten med covid-19, for at bekæmpe smitten med covid-19. Derfor er det også en stor fornøjelse at stå her i dag, og at vi nu er blevet enige og har lavet en aftale om, at førtidspensionister eller folkepensionister, der er ægtefælle eller samlever til dem, der har ydet en ekstra indsats, ikke skal modregnes, på grund af at ægtefællen har arbejdet ekstra på grund af covid-19. I den forbindelse er det også blevet sådan for pensionister, der fra den 1. marts 2020 eller senere får en indtægt fra et nyt ansættelsesforhold relateret til covid-19, uanset om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse, at der kan ses bort fra den indtægt, som de altså får i den forbindelse.

I den forbindelse vil jeg også takke ministeren for at have lyttet til Dansk Folkeparti og faktisk at have taget det forslag, som jeg sendte over til beskæftigelsesministeren på Dansk Folkepartis vegne, om, hvordan man kunne lave en aftale om indberetning af merindtægt på grund af covid-19, så tak for det. Og tak for samarbejdet, der har været med de partier, der bakker op om det her lovforslag. Det er kun en stor fornøjelse at kunne sige, at nu har vi fået lavet en aftale, og at man ikke skal være bange for at yde ekstra på grund af covid-19. Det bliver ikke modregnet i ægtefællens eller samleverens førtidspension eller folkepension, så det er kun glædeligt.

Jeg synes, at vi, inden det går helt i selvsving, skal være godt tilfredse med, at vi får lavet den her aftale, og så ved jeg godt, at der vil komme nogle bemærkninger om andre områder med modregning. Den modregning, der er for førtidspension og folkepension, som har været en stor tilbagevendende debat, skal der selvfølgelig også kigges nærmere på, men nu drejer det her sig om covid-19-ekstraarbejde, og det er det, vi skal ordne.

Så skal jeg lige for en god ordens skyld sige, at der er mange, der tror, at de arbejder over på grund af covid-19, og at de så kan komme i den her pulje, hvor der ikke skal ske modregning, men overarbejde for en murer eller en tømrer, der bygger et hus og har meget arbejde, fordi der er ekstra travlt i den her periode, er ikke covid-19-relateret. Det er almindeligt overarbejde, og det har ikke noget med det her lovforslag at gøre. Overarbejde for en, der kører rundt med pakker, og som kører i mange timer, fordi folk bestiller pakker, har heller ikke noget med det her lovforslag at gøre, som jeg forstår det. Der skal en arbejdsgivererklæring til, og så sidder der nogle folk, der så bedømmer, hvad der er covid-19-relateret. Det er jo ikke os, der fra starten af skal sidde her og bedømme, hvordan de forskellige ting er.

I Dansk Folkeparti er vi glade for det her lovforslag, og vi siger tak for samarbejdet, både til ministeren og til de partier, der står bag det her lovforslag. Det har været en fornøjelse at få det her på plads, og vi støtter selvfølgelig forslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Deler ordføreren ikke opfattelsen af, at vi lidt kommer i en eller anden klemme på en eller anden måde? For der er i det, ordføreren siger, og i det, som ordføreren for Venstre siger, godt nok en bredde, men der er alligevel forskel. Er det så på en eller anden måde ikke lidt urimeligt, altså at vi så lægger ansvaret fra os, i forhold til at pensionisten f.eks. ikke får mulighed for at få de penge, som vedkommende burde have, fordi arbejdsgiveren er i tvivl på grund af den debat, vi jo også har herinde? Altså, bliver det ikke lidt noget juks, eller hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen jeg er ret sikker på, at beskæftigelsesministeren tager højde for den slags i den vejledning, der bliver sendt ud i forbindelse med lovforslaget, når det bliver vedtaget. Man har jo ikke kunnet begynde at indberette endnu. Det er jo først, når loven er på plads, at man kan få det indberettet, og det er først med årsopgørelsen fra Skattestyrelsen, at det så kommer retur. Men jeg er ret overbevist om, at de i ministeriet og i STAR kigger meget nøje på den vejledning, der sendes ud til virksomhederne, om, hvordan de skal agere i forbindelse med det her overarbejde i forbindelse med covid-19. Men vi er klar til at se på det, hvis der kommer nogle uheldige situationer, der ikke er taget højde for, for så er vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig også klar til at se på, hvordan vi kan løse det.

Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det. Jeg tror i hvert fald, at der bliver behov for at mødes i aftalekredsen. Det er jo ikke kun noget, som jeg siger, eller noget, der kommer ud fra de henvendelser, der kommer fra borgerne. Udbetaling Danmark har jo også problematiseret det i sit høringssvar. Så det viser i hvert fald ret tydeligt, at vi har en knast her, som vi skal have løst.

Nu kan jeg ikke lade være, så nu bliver jeg nødt til alligevel at spørge ordføreren: Ville det ikke i forhold til alt det her frem og tilbage og bøvl og sådan noget være meget lettere at få afskaffet principperne bag gensidig forsørgerpligt? Og er Dansk Folkeparti stadig klar til, at vi skal finde en god aftale, sådan at vi ikke behøver at lave den her slags midlertidige løsninger, men så vi kan få gjort det en gang for alle?

Ordføreren. Værsgo.

Allerførst vil jeg sige, at jeg da håber, at Enhedslisten står ved den aftale, som de selv har været med til at indgå her. For når man hører de spørgsmål, som fru Victoria Velasquez kommer med, så kunne det lyde, som om Enhedslisten ikke var med i aftalen, og det er Enhedslisten jo.

Når vi snakker om gensidig forsørgerpligt, skal vi huske på, at gensidig forsørgerpligt kun er for gifte kontanthjælpsmodtagere. Alt det andet her er en del af de modregningssystemer, der ligger i førtidspension og folkepension, og det har ikke noget med gensidig forsørgerpligt at gøre. Det opfattes som gensidig forsørgerpligt, men det hører ikke til gensidig forsørgerpligt. Gensidig forsørgerpligt gælder kun kontanthjælpen for ægtepar. Det her handler om modregningssystemet i førtidspension og i folkepension. Det er det, vi skal have løst.

Hr. Torsten Gejl.

Alternativet er ikke med i aftalen, og vi river os lidt i håret over den, for vi synes lidt, det er noget populisme. Men den har da ført til, at nogle mennesker bliver undtaget fra gensidig forsørgerpligt, og det kan jo i sidste ende være godt for dem. Vi kan bare ikke rigtig finde ud af, hvem der er undtaget, og hvem der ikke er. Jeg hørte i dag om en smed, som laver mobile håndvaske, så man kan desinficere sig forskellige steder for ikke at smitte andre med corona. Udbetaling Danmark havde sagt, at vedkommendes partner ikke kunne blive undtaget fra at blive modregnet i forbindelse med sin gensidige forsørgerpligt. Hvad mener ordføreren om det eksempel?

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo egentlig, at det er tidligt, at vi begynder at snakke om det her med at blive undtaget og Udbetaling Danmark, før lovforslaget er vedtaget. Det er jo sådan, at vejledningen til den her lovgivning jo egentlig heller ikke er sendt ud endnu – så vidt jeg da ved, men ministeren kan måske sige noget om, hvornår vejledningen til det her lovforslag kommer. Men når lovforslaget ikke er vedtaget, vil det normalt være sådan, at Udbetaling Danmark heller ikke har noget at forholde sig til – ellers er der noget, jeg har misforstået totalt. Eller også har ministeren sendt vejledningen ud til Udbetaling Danmark, uden at jeg er klar over det, og det kan ministeren jo så forklare, når ministeren kommer herop.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke flere korte bemærkninger, så velkommen til hr. Karsten Hønge, tømrer af guds nåde og Socialistisk Folkeparti.

Dagen i dag er ventet med spænding rundtomkring i mange hjem, hvor den ekstra indsats under corona blev straffet med en ekstraregning i form af modregning i partnerens pension. Det er godt, at vi nu gør op med en så åbenlys uretfærdighed. For at få Danmark igennem coronakrisen har der været brug for at yde en ekstra indsats på nogle arbejdspladser, men i stedet for et skulderklap får familierne en økonomisk øretæve, hvis partneren er på pension.

Tak til Lars, som er smed, til Kirsten, som er sygeplejerske, til Birgitte, som er sosu-assistent, og til Søren, som er lærer, tak til soldaterveteranen Lars, lastbilchauffører og håndværkere, tak til alle jer, som råber op om den fuldstændig urimelige modregning i pensionerne. Det er i høj grad jeres fortjeneste, at vi behandler det her lovforslag i dag.

Hvis partneren derhjemme ikke er på pension, beholder familien den ekstra indkomst. Hvis partneren er syg og på førtidspension eller modtager folkepension, gafler staten lige en stor bid af den ekstra indkomst. Det samme arbejde, den samme arbejdsplads, den samme ekstra betaling får altså større værdi i nogle familier end i andre. Det er da forskelsbehandling, diskrimination og uretfærdighed på speed – godt, at vi gør op med det. Nogle får penge, andre får en lang næse og lever i øvrigt i evig usikkerhed om, hvornår den næste regning kommer, og hvor stor den er.

Men i dag tager vi kun et lille babyskridt på en større rejse, som vi skal i gang med, for vi skal afskaffe den her urimelige modregning permanent for alle pensionister – corona eller ej. Jeg glæder mig over dagens mindre sejr i et hjørne på slagmarken, men kampen fortsætter, og SF er først tilfreds den dag, hvor modregningen er afskaffet permanent for alle pensionister, for ingen skal være i lommen på sin partner – corona eller ej.

Skal det lykkes, er der brug for mange, som råber op, presser på og slås for sagen. Kom igen, sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter, lastbilchauffører, håndværkere, soldaterveteraner og andre, som vil slås for retfærdighed for pensionister. Kampen fortsætter.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak. Det virker, som om der er nogle begrænsninger i, hvem der slipper for den her modregning. F.eks. er håndværkere, så vidt jeg kan se i loven – selv om det, de har lavet, er coronarelateret i en eller anden grad – ikke med i ordningen. Er ordføreren enig i, at der er de her grupper, som måske i virkeligheden er relateret til corona, som er udelukket? Og vil ordføreren gerne være med til at brede ordningen yderligere ud til mennesker, som synes at være ramt af coronaarbejde.

Ordføreren.

Ja, altså, som jeg sagde, er det her en mindre sejr i et hjørne på slagmarken. Og som jeg jo udtrykkeligt sagde: Kampen fortsætter. Det tror jeg ikke vi klarer alene herinde fra Folketinget af; jeg tror, der er brug for aktive folk derude, og derfor siger jeg: Kom igen, sygeplejersker, pædagoger, lastbilchauffører og håndværkere. Hvis vi skal de her uretfærdigheder til livs, kræver det et pres uden for Folketinget. Og det kræver selvfølgelig også, at vi partier, der ønsker at afskaffe dem, får det prioriteret.

Spørgeren.

Jamen jeg forstår godt, at en af ordførerens glæder ved det her forslag er, at vi i hvert fald tager et babyskridt. Nu fremsætter Alternativet og Enhedslisten et forslag om total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt på torsdag. Er det noget, ordførerens parti kommer til at støtte?

Ordføreren.

Det vil være fuldstændig genialt, at vi tager det på torsdag.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu står ordføreren og siger, at buschaufføren derude og de andre skal komme igen og sådan noget, men det er jo altså herinde i Folketinget, at man kan lave om på landets love, og SF sidder, så vidt jeg ved, som parlamentarisk grundlag for regeringen. Det gør Enhedslisten også. Hvorfor har man ikke stillet det som et krav? Nu har der været to finanslovsforhandlinger, så hvorfor har man ikke prioriteret at bruge pengene til det? Hvorfor har man ikke sagt til statsministeren: Hvis du vil blive ved med at være statsminister, skal du levere på det her, for det er hjerteblod for os, og vi vil ikke være villige til at fortsætte med, at det her skal ske?

Hvorfor har man ikke fået det med i finansloven? Nu siger man, at det skal være op til sygeplejerskerne, politifolkene og alle de andre derude at sørge for, at det sker. SF kan jo bare stille det som et krav.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Lars Boje Mathiesen må komme i overensstemmelse med den virkelighed, der er her i Folketinget. Det er da ikke bare at stille det som et krav. Det er jo sådan, at det her Folketing består af andre partier end lige dem, der vil afskaffe partnerindkomstafhængigheden.

Det, jeg siger, er bare, at skal den her kamp lykkes, så tror jeg ikke, det kan klares af politiske partier alene. Jeg har stor tiltro til, at der uden for det her hus findes stærke bevægelser, folkelige bevægelser, der kan være med til at presse de partier, der ikke i dag støtter afskaffelsen af partnerindkomstafhængigheden, til at gøre det. Men det er så til gengæld også rigtigt, at det ikke kan klares af dem alene; det kræver også, at der er partier herinde, der prioriterer det.

Det her er et prioriteret krav fra SF's side. Men som i alle andre forhandlinger gælder det også her, at det ikke er lykkedes os at komme igennem med det endnu, men jeg kan fortælle hr. Lars Boje Mathiesen, at det stadig væk er et vigtigt, prioriteret krav fra SF's side.

Spørgeren.

Ja, det er fair. Og så ville det være mere rigtigt at sige til borgerne derude: Det bliver ikke gennemført i den her valgperiode, for vi kan ikke få Socialdemokratiet til det. Så er det bare det, der er virkeligheden – man erkender, at man ikke har den gennemslagskraft ved forhandlingsbordet, og at man ikke kan få det igennem.

Altså, på den her finanslov valgte man at give Danmarks Radio, var det 250 mio. kr. ekstra om året fremadrettet? Altså, det kunne man godt finde penge til, men at finde penge til det her og at hjælpe de borgere, som bliver ramt derude, valgte man altså ikke at prioritere.

Det ville være mere fair at sige: Vi prioriterede anderledes, og det er det, vi har lagt stemmer til.

Ordføreren.

Vi kan fuldstændig stå inde for den finanslov, vi indgik aftale med regeringen om sidste gang: markante fremskridt for børn og unge, markante fremskridt på den grønne dagsorden. Så på den måde er vi jo fuldstændig og en stolt del af den finanslovsaftale, der blev indgået.

Men det er da lige så klart, at det ikke er muligt for et parti af SF's størrelse bare at kunne presse det her igennem, medmindre vi selvfølgelig truer med valg. Og hvad skulle fidusen være i at true med et valg, hvor vi måske kunne risikere – det kan vi måske i virkeligheden ikke i dag – at der kommer en borgerlig regering, altså hvis det, der skulle være alternativet til en socialdemokratisk regering, var en borgerlig regering, der aldrig kunne drømme om at gøre noget ved det her spørgsmål? Hvis vi spørger de borgerlige om gensidig forsørgerpligt eller indkomstafhængighed, kan vi lige så godt kigge i vejviseren efter det.

Vi tager en kort bemærkning mere. Hr. Bent Bøgsted.

Det var egentlig belejligt, hvad hr. Karsten Hønge sagde her til sidst: at det ikke kunne ske i en borgerlig regering. Ved finanslovsforhandlingerne i 2019 sad der en borgerlig regering, og der var Dansk Folkeparti med til forhandlingerne om finansloven. Det er vi jo ikke nu; det har hr. Karsten Hønges parti været. Men ved finanslovsforhandlingerne i 2019 fik Dansk Folkeparti aftalt med en borgerlig regering at hæve bundfradraget, før der skulle ske modregning i ægtefælles eller samlevers indtægter. Det kunne vi godt gøre uden at udskrive valg, for det var et krav, vi havde med til finanslovsforhandlingerne, og det sagde den borgerlige Venstreregering ja til.

Hvis nu hr. Karsten Hønge havde sagt til Socialdemokratiet, til statsministeren, at det her skulle man have med – man behøver ikke at få det hele på en gang, men en lille klump ad gangen – så vil jeg garantere for, at SF også havde fået noget igennem i finansloven. Men det var så ikke det, der var prioriteret, kunne jeg forstå.

Ordføreren.

Hr. Bent Bøgsted kan ikke garantere en døjt om, hvad der foregår inde ved finanslovsforhandlingerne – ikke en snus. Og det handler selvfølgelig om, at vi møder op over for regeringen med en lang række krav, som vi har, og det er den samlede pakke, vi ser på til sidst: Har den så en profil, som vi kan stå inde for? Og det havde finansloven, fordi vi på en række andre parametre nåede langt.

Men hvis man går ud fra det der, kunne man lige så godt sige: Jamen hvis vi ikke også får forbedret dagpengene, hvis vi ikke får fjernet gensidig forsørgerpligt, partnerindkomstafhængighed og alle de andre ting, så vil vi vælte regeringen. Sådan er vores tilgang ikke til regeringen, for vi har faktisk et fornuftigt og frugtbart samarbejde med den her regering, som bærer Danmark den rigtige vej.

Men jeg vil da også gerne anerkende, at man godt, som Dansk Folkeparti opnåede det dengang, kan hæve bundfradraget, hvad der faktisk var ganske udmærket – det syntes jeg jo var fint. Så det er jo ikke, fordi man ikke også opnår resultater, ligesom vi opnåede det med den socialdemokratiske regering. På det her punkt udestår det endnu, men som jeg har sagt flere gange, er det et vigtigt og prioriteret krav fra SF's side. Det har ikke været muligt at komme igennem med det endnu, men det lykkes sikkert på et tidspunkt.

Spørgeren.

Jamen altså, det er lidt mærkværdigt, for det, hr. Karsten Hønge sagde, før jeg stillede mit spørgsmål, var jo netop, at man ikke kunne få noget igennem ved en borgerlig regering, og det lykkedes jo – der kunne man godt få noget igennem. Og til det der med en garanti: Når jeg læser i finansloven, læser jeg den sådan, at jeg kan garantere for, at SF ikke fik noget på modregningssystemet gennemført – i hvert fald ikke i finansloven. Og jeg håber jo så, at det kommer senere; så har vi noget til gode – forhåbentlig.

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt – altså, vi fik en række andre ting igennem, men vi prøver jo konstant og til evighed at rejse det her forslag. Vi gjorde det også under forhandlingerne omkring en Arnepension, hvor det var vigtigt for SF, men hvor det jo var Dansk Folkeparti, der til sidst stak en kæp i hjulet. Så lige så vel som at vi kunne have opnået noget ved finanslovsforhandlingerne, vil jeg nu og her påstå, at hvis Dansk Folkeparti havde været tro over for det, de siger, så havde vi fjernet partnerindkomstafhængigheden i forbindelse med Arnereformen. Det var så ikke tilstrækkelig vigtigt for Dansk Folkeparti, og der blæste de så de her pensionister en hatfuld.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger – i hvert fald ikke i den her omgang – og derfor kan vi byde velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre, der nu får rengjort talerstolen.

Mange tak. I en tid med corona, en ekstraordinær tid, er der nogle mennesker, der har mistet deres job, der er nogle, der ikke havde et job og har haft svært ved at komme i arbejde, der er nogle virksomheder, der har haft det svært og har været hårdt prøvet, og hver gang har vi i kredsen af beskæftigelsesordførere stået her i Folketingssalen og lavet hastebehandlinger for at holde hånden under både mennesker, der ikke kunne få arbejde, og virksomheder, der har været i vanskeligheder.

Men én ting, som vi måske ikke havde øje for før nu, er, at der også har været nogle, der ikke bare har løbet stærkt her under coronakrisen, men som har ydet og yder en helt enorm og ekstraordinær indsats som følge af corona. Og de skal ikke straffes økonomisk. Det har været afgørende for vores samfund, at de her mennesker har taget en ekstra tørn, uanset hvilken branche, hvilket fag og hvilken jobfunktion de måtte varetage. Og her er det vigtigt for Radikale Venstre, at de og deres familier, deres ægtefæller, ikke skulle straffes økonomisk, og det er det, som det her lovforslag handler om. Og Radikale Venstre bakker op. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi skynder os videre til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Nu skal vi til at stemme om et lovforslag, som vi jo har diskuteret frem og tilbage. Jeg synes egentlig, at de siger det meget godt, nemlig at den diskussion, der har været i forhold til coronarelateret merarbejde, har været med til at gøre, at der er kommet et spot på urimelighederne, der er ved principperne bag gensidig forsørgerpligt. Og det her er jo en forbedring, der er med til at sikre, at nogle af de mennesker, som ikke ellers ville få ydelsen tilbagebetalt, som de med Enhedslistens øjne har ret til, nu vil få det.

Men hvis det stod til os i Enhedslisten, er det klart, at det ikke kun skulle være i forhold til coronarelateret merarbejde, det skulle heller ikke kun være relateret til merarbejde, det skulle heller ikke kun være i år, det skulle være generelt, at vi får afskaffet principperne bag gensidig forsørgerpligt. Det ved jeg godt flere ikke vil diskutere i dag, men så er det jo heldigt, at vi har det på dagsordenen på torsdag, hvor jeg faktisk håber vi kan finde en god måde at gøre det på, som sikrer, at de mennesker, der retmæssigt har fået f.eks. en førtidspension, fordi de ikke kan arbejde, sikres en økonomisk tryghed. For når vi har diskuteret, hvordan coronarelateret merarbejde har skabt en utryghed og en usikkerhed i, hvordan det kommer til at stå i forhold til ens økonomi i slutningen af året, er det jo præcis de samme formuleringer, de samme ord, som passer på den generelle situation, når man er samlevende eller ægtefælle til en, som arbejder, og hvor man oplever at blive modregnet i sin ydelse. Og det er altså nogle forstokkede regler, som bør laves om, så vi får sikret den selvstændighed, som jeg egentlig synes vores velfærdssamfund på mange måder lykkes med at give, og det burde vi altså også få igennem her.

Så vi stemmer for, selv om det er et museskridt, som hr. Karsten Hønge sagde, og det er jeg enig i, men det er i den rigtige retning, selv om det går så langsomt, at man nærmest kunne risikere at falde, og vi vil altså gerne bruge kræfterne på at få det afskaffet permanent og for alle. Tak for ordet.

Selv tak. Der er, som jeg kan se, ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Mads Andersen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal starte med sige, at jeg jo ikke var i salen før, da Folketinget valgte mig som rette stedfortræder for ham, jeg nu er stedfortræder for, men jeg kunne forstå, at der var fuld plade med grønne prikker heroppe bagved, og det vil jeg da godt starte med lige at sige tak for. Det er jo en god start. Jeg skal også med det samme sige, at for 2 dage siden så mit liv noget anderledes ud, og som mange af jer sikkert kan forestille jer, så er det her for sådan en politisk bondeknold ude fra landet som mig noget, som jeg har drømt om i mange år. Så hvis der sidder en klump i halsen, kan I nok godt forstå hvorfor.

Men tak for ordet. I Det Konservative Folkeparti står vi som altid vagt om den gensidige forsørgerpligt. Det har vi sagt mange gange før. Vi gjorde det senest for et par måneder siden, da vi havde Venstres beslutningsforslag oppe i salen. Det er selvfølgelig før min tid, men det er et godt, grundlæggende og sundt princip – et dejligt konservativt princip – at man forsørger sig selv og sine nærmeste, før man går ind til naboen og beder om penge. Vi deler selvfølgelig mange af de gode intentioner, der er bag forslaget. Som udgangspunkt skal danskerne selvfølgelig have lov til at beholde flere af deres penge selv. Det kæmper vi for hver eneste dag, hvor skatte- og afgiftslettelser jo altid står højt på vores prioriteringsliste.

Derudover mener vi, at dem, der arbejder ekstra hårdt i en tid som den her – nu har jeg hørt stort set samtlige ordførere sige, at det er en ekstraordinær situation; det tror jeg nok vi alle sammen synes – selvfølgelig skal have al den ros, anerkendelse og hjælp, vi overhovedet kan give dem, og selvfølgelig også så vidt muligt mere end det. Men selv om vi deler intentionen bag det, er udgangspunktet for os, at danskerne skal beholde flere af deres egne penge selv, og derfor har vi altid været fortalere for den gensidige forsørgerpligt. Det er et godt konservativt grundprincip, at forsørgelsen kun skal ske på det offentliges regning, når det ikke er muligt inden for familiens fire vægge. Familien er nu engang den stærkeste institution i ethvert samfund, og det offentlige sikkerhedsnet skal primært være for dem, der ikke kan klare sig selv med netop familiens hjælp. Hvis man ønsker at hjælpe danskerne gennem krisen, kunne der være mange andre steder, man kunne søge inspiration, f.eks. ved at læse vores finanslovsudspil, hvor vi bl.a. vil sikre, at langt flere danskere kommer i arbejde, og at vi hurtigt får dansk økonomi tilbage på sporet. Det er her, der skal sættes ind, og ikke over for den gensidige forsørgerpligt.

Så på trods af de gode intentioner kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte dette lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg har ofte hørt konservative politikere være meget kritiske over for topskat – det gør virkelig nærmest fysisk ondt på konservative – og at man beskatter de mennesker, der i forvejen har meget høje lønninger, med en højere marginalskat. Så vil jeg gerne spørge hr. Mads Andersen: Hvad er det, der er så charmerende, ved at man beskatter ganske almindelige lønarbejdere som sygeplejersker og sosu-assistenter og lastbilchauffører med 70 pct. i marginalskat?

Ordføreren.

Tak til hr. Karsten Hønge. Det havde jeg jo godt forventet. Der er ikke nogen tvivl om, at nogle af de ting, jeg nævnte, som f.eks. vores finanslovsudspil, jo bl.a. også er, at vi kæmpede længe for, at helt almindelige, som det kan siges, danske lønmodtagere, som blev smækket hårdt i gulvet af topskatten på feriepengene, f.eks. skulle have været fritaget for den del, ligesom vi altid har kæmpet hårdt for at hæve beskæftigelsesfradraget, som jo også vedrører de fleste danskere eller sådan set alle danskere i arbejde. Vi har også fremsat forslag om at afskaffe modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen.

Så jeg synes egentlig også, at det her med, at danskerne får lov at beholde flere penge til sig selv, ligger i hele vores udspil til finanslov. Samtidig tror jeg bare ikke, at jeg kan gentage nok, at vores helt grundlæggende værdi er, at man starter med at betale selv, før man går ind og spørger naboen.

Spørgeren.

Ah, så går det op for mig, hvordan den konservative tankegang er. Den er altså, at man har meget, meget ondt af, at de mennesker, der tjener allermest her i landet, kommer til at betale en højere marginalskat, mens man er fløjtende ligeglad med, at ganske almindelige pædagoger, sosu-assistenter og soldaterveteraner skal betale 70 pct. i marginalskat. Hvor er sammenhængen henne i den konservative politik her?

Ordføreren.

Helt grundlæggende er det jo netop sådan, at det ikke er de højestlønnede danskere, der betaler topskat i det her land, og det er noget af det, som vi hver eneste dag kæmper for. Det er nemlig de helt almindelige lønmodtagere som skolelærere, pædagoger osv., der ender med at betale det, særlig når de så får den her 5-ugersløncheck i gave, hvor de så skal betale topskat af de dejlige penge, de kunne se frem til i forhold til deres ferie.

Tak til hr. Mads Andersen, og tillykke med premieren på talerstolen. Jeg er sikker på, at hvis det stod i forretningsordenen, at det var tilladt at klappe, ville kollegaerne have givet et bifald. Held og lykke med det politiske arbejde.

Den næste på talerstolen er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Så har vi også oplevet det i dag, at det er gået op for socialisten Karsten Hønge, hvad konservativ politik er. Jeg ved ikke, hvor lang tid Karsten Hønge har siddet i Folketinget, men det er da dejligt, at der også i dag kan ske en åbenbaring i Folketingssalen, så har det da hjulpet noget, at vi har fået nye kræfter ind i Folketinget. Det kan vi da alle sammen være glade for sådan en dag som i dag.

Med hensyn til det her forslag tror vi simpelt hen ikke på i Nye Borgerlige, at man ville indrette systemet på den her måde, hvis man skulle lave et nyt. Jeg tror simpelt hen, at man år efter år har bygget på, og så har man fået et monster af et system omkring de her ting, der gør, at hvis folk kommer ud for et uheld og kommer på førtidspension, bliver deres ægtefæller ramt urimelig hårdt. Så vi er store tilhængere af at afskaffe ægtefælleafhængigheden, og det her er så et lille skridt mod det. Jeg vil så sige til det her om coronahelte, og at det er derfor, at det skal ske, at vi simpelt hen ikke deler den opfattelse af det. Men vi mener, at det her er et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi det.

Lad mig så også sige, for nu har jeg hørt fra både SF og Enhedslisten, at de her kæmper en kamp, at det er to finanslove, vi har haft. Det er i to finanslove, at man har valgt at prioritere anderledes. Nu hører vi så – og det er sagt befriende ærligt – SF sige fra talerstolen i dag: Vi kan ikke komme igennem med det. Det er jo sådan set fair nok at sige, at det kan man ikke. Men så skal man også bare være ærlig og sige det til vælgerne og sige: Som det ser ud nu, som Folketinget er sammensat i den her folketingsperiode, kommer vi ikke igennem med det her. Det ville være fair at sige det til vælgerne i stedet for at stikke dem blår i øjnene og sige, at man konstant prioriterer det i finanslovsforhandlingerne, når man alligevel ikke kan få det igennem.

Hvis der er noget, jeg har lært, både af den seneste regering, men sandsynligvis også vil lære af den her, er det det der med, at når statsministre siger, at de ikke vil være statsminister for enhver pris, er det som regel bare lige, indtil der er nogen, der presser dem til det. Så på den måde vil jeg sige, at Enhedslisten og SF, som er det parlamentariske grundlag, burde være ærlige over for deres vælgere og sige, at det ikke kommer til at ske – måske næste gang, måske efter et valg, hvis vælgerne vil det anderledes.

Det er måske det, det her handler om. Det handler måske lidt mere om, at man har den her sag, som man kan promovere sig på ved ethvert valg og så have den her tale til de grupper. Sådan opfatter jeg det i hvert fald. Det er måske socialisternes form for udvisning af kriminelle udlændinge – altså den her sag, som man konstant går til valg på, sådan som de borgerlige gik til valg i 2011 på at sige, at de ville udvise kriminelle udlændinge. Det gjorde de ikke. Så gik de til valg på det i 2015. Det var faktisk begge sider, der gjorde det, og det har de stadig væk ikke gjort, heller ikke efter valget i 2019. Udvisning af kriminelle udlændinge kommer stadig væk ikke til at ske. Der er mere og mere, der tyder på, at det her faktisk er socialisternes form for udvisning af kriminelle udlændinge, og det er måske befriende. Men det er også derfor, der er brug for nye kræfter, og det er derfor, der er brug for Nye Borgerlige i Folketinget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Eller også kunne ordføreren måske følge en lille smule mere med. For jeg kan godt forstå, at man bliver forvirret, for selv om Radikale Venstre på deres årsmøde har vedtaget, at de går ind for at afskaffe principperne bag gensidig forsørgerpligt, så går Radikale Venstre i Folketinget ikke ind for det. Og når regeringen er lidt tunge i det, må vi jo bruge de parlamentariske metoder og virkemidler, der er, og det kan f.eks. være et beslutningsforslag, og vi har fremsat et beslutningsforslag, som skal behandles på torsdag.

Jeg vil bare høre, om Nye Borgerlige har skiftet mening og egentlig har tænkt sig at bakke op om at afskaffe principperne bag gensidig forsørgerpligt, for det sidste, jeg hørte, var, at man nølede og ikke ville handle, fordi der var nogle med andre rødder end etnisk danske, som fik en førtidspension osv. osv., og derfor ville man ikke afskaffe gensidig forsørgerpligt, før der var gjort noget ved det eller noget i den retning. Men har Nye Borgerlige så skiftet mening og vil gerne stemme for at afskaffe principperne bag gensidig forsørgerpligt?

Ordføreren.

Jeg kan betrygge ordføreren med, at jeg absolut ikke er forvirret. Jeg ved udmærket, hvad det er, der foregår, og det er, at man prioriterer anderledes til finanslovsforhandlingerne. Ellers ville man jo have haft det som et kardinalpunkt. Alle partier har en rød streg, med hensyn til hvad de ikke vil stemme for. Det her er så bare ikke en rød streg for Enhedslisten.

Vi kan godt tage debatten i dag, men vi får den jo også på torsdag, men vi kommer til at kigge nuanceret på det her. Vi kunne f.eks. godt tænke os at kigge på ægtefælleafhængigheden først. Det forslag går ud på den gensidige forsørgerpligt generelt, og det er ikke sikkert, at vi kan stemme for det, for det indbefatter jo kontanthjælpen, alt efter hvordan man forstår det. Gensidig forsørgerpligt er jo sådan en paraplybegreb, så det bliver spændende at se, når I fremlægger det og måske kommer lidt nærmere ind på, hvad det helt præcist er, man mener, altså om det er alle tre grupper, altså førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Spørgeren.

Det er derfor, det er principperne bag gensidig forsørgerpligt, vi taler om, og det står faktisk også i beslutningsforslaget.

Er det stemningsmusik fra ordføreren, jeg kan høre? Nej undskyld, det er den tidligere formand, som ikke har slukket sin telefon. (Munterhed). Men nu handler det altså om dem, der bliver ramt af gensidig forsøgerpligt, så lad os lige få fokus tilbage på det igen.

Det står faktisk i beslutningsforslaget, at det gælder alle tre dele, men skal vi forstå det sådan, at Nye Borgerlige ikke vil stemme for, fordi det også kommer til at gavne kontanthjælpsmodtagere, som ellers står til at få 0 kr., hvis deres ægtefælle tjener mere, eller hvordan skal jeg forstå svaret fra Nye Borgerlige? Jeg synes, der kommer flere og flere undskyldninger for ikke at kunne støtte forslaget.

Ordføreren.

Det er jo dejligt med underlægningsmusik – der er også underlægningsmusik, når der gives vacciner i Aalborg, og det er også dejligt.

Det, der kaldes undskyldninger, er sådan set forklaringer på, hvorfor vi måske synes, at forslaget er dårligt stillet. Men det kan jo være, at Nye Borgerlige stiller et ændringsforslag til det beslutningsforslag, der bliver fremsat, og så kan man jo se, om man stemmer for det ændringsforslag.

Hr. Karsten Hønge.

Det er egentlig sjovt, for hr. Lars Boje Mathiesen slår mig slet ikke som sådan en nederlagsmand, altså sådan en, der bare giver op, når det ikke lykkes første gang. Men jeg kan forstå, at det åbenbart er sådan, man arbejder i Nye Borgerlige, i forhold til at hvis det ikke lykkes første gang eller anden gang, er det, fordi det bare er pjat og fidus, og fordi man alligevel har opgivet kampen.

Jeg tilbyder nu hr. Lars Boje Mathiesen en anden måde at se på politik på, nemlig ved at sige, at på nogle områder kræver det en kamp, der foregår over længere tid. Da SF første gang nævnte minimumsnormeringer for nogle år tilbage, lykkedes det os jo ikke at komme igennem med det. Folk sagde også langt hen ad vejen: Jamen det bliver svært, og det er umuligt, og hvad med kommunalt selvstyre? I dag har vi minimumsnormeringer. Da vi begyndte at tale om vores grønne klima- og miljømæssige ambitioner og snakkede om en 70-procentsmålsætning, blev det fejet af bordet af rigtig mange. Nogle bakkede det op, men andre fejede det af bordet. I dag er det et faktum, at vi har en 70-procentsmålsætning.

Så hvad er det for en måde at tænke politik på, når man siger til SF, at det er at holde vælgerne for nar, i forhold til at der er nogle sager, vi slås for, men som det indtil nu ikke er lykkedes at komme igennem med? Det betyder da bare, at vi ikke har opgivet kampen.

Ordføreren.

Men det gør vi absolut heller ikke i Nye Borgerlige. Det er derfor, at de indefrosne feriepenge blev udbetalt. Det er derfor, vi lige har behandlet noget om offentlighedsloven. Anden gang vi fremsatte det forslag, blev der også rykket der. Så det anerkender vi selvfølgelig. Men vi kan da godt lave en lille aftale: Hr. Karsten Hønge lader skægget gro, indtil man har fået vedtaget det her. Så kan vi jo se, hvor lang tid der går, inden man får det her igennem.

Spørgeren.

Nu må vi jo ikke vædde her i Folketingssalen, i hvert fald ikke i henhold til Folketingets forretningsorden. Men det, det handler om her, er jo bare, at hr. Lars Boje Mathiesen anerkender, at det her ikke er at gøre nar af vælgerne; det er ikke at love vælgerne noget, som vi ikke slås for. Det handler om, at magtforholdene, som de ser ud i dag, ikke har været sådan, at vi kunne gennemføre det. Og hvis vi skulle trække tæppet under den her regering, som vi sammen med har nået mange glimrende resultater, for at nå et resultat på det her område, fordi vi skulle have en opposition, der så ville støtte det, så er der jo ikke noget som helst, der tyder på – og det er den diskussion, jeg var inde i med hr. Bent Bøgsted – at det ville ske; der er det jo bare lige modsat. Der er da betydelig større chancer for, at vi kan få Socialdemokraterne overtalt til det her end de borgerlige partier.

Ordføreren.

Det kommer an på, hvilke borgerlige partier du snakker med. Men derudover mener jeg jo bare, at det handler om ærlighed. Når man siger, at det er op til betjenten og op til sygeplejersken at få det her igennem, så synes jeg ikke, man er ærlig over for vælgerne. Så skal man sige til vælgerne: Vi står i en situation, hvor vi prioriterer anderledes. Det kan godt være, at vi ikke får det her igennem, men vi prioriterer så nogle penge til Danmarks Radio og alt muligt andet, for det synes vi er vigtigere på vores finanslove. Det er fair nok. Det er en politisk prioritering. Men så skal man jo sige til dem, at vi ikke kan få det her igennem, i stedet for at man på diverse sociale medier og andre steder går ud og siger: Jamen ved I hvad? Nu kommer vi, og nu kæmper vi. Hvis man allerede nu er kommet til en erkendelse af, at det ikke kommer til at ske i den her valgperiode, så er det jo det, man skal sige til vælgerne, og så håbe på, at de bakker en op til næste valg.

Tak for det til hr. Lars Boje Mathiesen. Tak for at tørre bordet af for hans kollega. Den næste er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. I Liberal Alliance betragter vi familien som en enhed og også som en økonomisk enhed. Det giver sig udslag både i skattepolitikken og i socialpolitikken. I skattepolitikken kan en kone, der går på arbejde få lov til at bruge sin mands bundfradrag, hvis han ikke tjener nogen penge, og tidligere var det også sådan, at man kunne udnytte ægtefællens fradrag for topskat, hvis det var sådan, at man selv var oven over topskattegrænsen, mens ægtefællen var under topskattegrænsen. Det er vist blevet afskaffet på et tidspunkt, men det burde genindføres. Konen kan i familien f.eks. godt, hvis manden tjener styrtende med penge og hun ikke tjener særlig mange penge, få lov til at bo i det store hus, som mandens indkomst finansierer, uden at hun skal beskattes af den værdi, hun får gratis af sin mand der. Det er, fordi man betragter familien som en enhed, man tillader overførsler mellem kone og mand og mand og kone og forældre og børn osv. i form af alle de goder, som er familiens fælles.

Sådan er det i skattesystemet, og sådan er det også i socialsystemet, overførselsindkomstsystemet, hvor vi siger, at der må være grænser for, hvor meget en ægtefælle kan tjene, hvis den anden ægtefælle samtidig skal have penge af det offentlige. Vi gider sådan set ikke at se på rigsmandsfamilier op og ned langs Strandvejen i hovedstaden, hvor manden tjener styrtende med penge og konen så har valgt en livsstil med at gå derhjemme med børnene, mens hun får kontanthjælp eller, hvis hun er berettiget til det, førtidspension. Det synes vi faktisk ikke er en okay måde at bruge andre menneskers penge på, altså at man skal kunne vælge en hjemmegående livsstil som ægtefælle og så få den finansieret af penge fra det offentlige, samtidig med at ens ægtefælle tjener styrtende med penge. Det vil vi ikke. Det er et princip, vi går ind for, og derfor stemmer vi imod det her lovforslag.

Vi forstår ikke, hvorfor der skal gøres en undtagelse, fordi der er nogen, der har arbejdet over, i forbindelse med at der var mere arbejde i bestemte sektorer på grund af coronaepidemien. Vi synes heller ikke, der skal gøres undtagelser, hvis der kommer stormflod, eller hvis der er en stor ildebrand, som kræver mange dages slukning af brandfolk, eller hvis der på nogen andre steder i samfundet i en periode er meget overarbejde, mener vi ikke, vi skal opgive princippet om, at familien er en økonomisk enhed og skal forsørge sig selv og deler skattebetalingen og deler også forsørgelse, når det er, at man ikke kan forsørge sig selv.

Vi forstår godt, at der er nogle partier her i Folketinget, som ikke synes om gensidig forsørgerpligt og vil afskaffe det helt generelt. Vi er politisk helt uenige med de partier, men vi forstår godt, at de vil stemme for det her lovforslag og betragte det som et lille skridt på vejen til det mål, som vi er uenige om. Vi undrer os mere over Socialdemokratiet og Venstre, som siger, at de går ind for gensidig forsørgerpligt, men så synes, at der skal gøres en undtagelse her, fordi det er populært i Ekstra Bladet – det må jeg sige. Så sætter Ekstra Bladet en kampagne i gang, og så siger Venstre og Socialdemokratiet, at så fraviger vi da alle vores principper i den her sag, fordi vi trods alt er brede folkepartier, og forudsætningen for at være et bredt folkeparti er, at man gør, hvad Ekstra Bladet kræver. Nej, gro dog nogle boller. Nej, undskyld, jeg ved ikke, om man må sige det her. Men få dog noget rygrad! Det er så nemt at være et stort parti, hvis man bare altid føjer en folkestemning, der startes af Ekstra Bladet.

Så foretrækker jeg at være et mindre parti, helst et større parti end nu, men dog et mindre parti og så til gengæld have noget rygrad. Men det er nok muligvis prisen for at kalde sig selv et folkeparti, at man gør, hvad folket kræver, også selv om man er imod det. Men vi stemmer imod lovforslaget.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Nu, når formanden tillod det, vil jeg da godt anerkende hr. Ole Birk Olesens ønske om, at regeringen skulle gro nogle boller og lade være med at lovgive ud fra Ekstra Bladets fund af helte. Vi synes i det hele taget, at heltegørelse er lidt populistisk. Og problemet med det, når man går ud og udnævner helte, er, at man bagefter skal finde ud af, hvem der er helte, og hvem der ikke er helte. Hvem er helte nok, hvem er kun lidt helte, og hvem er kun en lille smule helte? Og jeg synes, det er svært at afgrænse, hvem der egentlig skal have fordel af den her ordning. Jeg er ved at prøve at finde ud af det.

Hvad med f.eks. smeden, der har produceret mobile håndvaske til desinfektion, før man skal ind i en bygning? Jeg kan ikke finde ud af, om vedkommende er medtaget, eller om vedkommendes partner skal betale i henhold til den gensidige forsørgerpligt, selv om det er sådan, at smeden har knoklet rigtig, rigtig meget med det her. Så jeg er ved at prøve at undersøge det nærmere og måske f.eks. stille ændringsforslag om udvidelse af målgruppen, når vi har fået præciseret, hvem det egentlig er, der får fordelen af alt det her, og om der er nogle i kanten, som egentlig knokler coronarelateret, som ikke får det.

Problemet med at gøre nogle til helte og andre ikke til helte er jo også, at mange andre, der egentlig gør et fantastisk stykke arbejde, bliver forbigået – altså når ambulanceredderne, som tager ud og hjælper mennesker, der har været udsat for et grusomt færdselsuheld, knokler i døgndrift i perioder, synes jeg de gør et fantastisk stykke arbejde. Og hvad med stormflodspersonale, der sikkert i fremtiden kommer til at arbejde i døgndrift ved oversvømmelser? Og hvad med brandfolk, som skal slukke meget, meget store brande – altså folk, der knokler, måske for at redde andres liv, i dagevis, måske i ugevis – skal de betale? Skal deres familie rammes af 70 pct.s marginalskat? Nej, det synes jeg da heller ikke. Skal andre? Nej, det er jo det, der er problemet med gensidig forsørgerpligt, nemlig at man nærmest betaler femdobbelt skat, når gaveafgiften kommer med til sidst. Og derfor fremsætter vi også på torsdag et beslutningsforslag sammen med Enhedslisten om at få afskaffet de her ordninger og princippet bag dem en gang for alle.

En anden tanke, jeg får, er, at det var fuldstændig umuligt at give en række mennesker deres feriepenge tilbage på grund af alle mulige forhindringer, fordi de var ramt af gensidig forsørgerpligt. Altså, det er bare, som om at det åbenbart alligevel ikke var så svært. Altså, jeg kan ikke se, der er så meget forskel på de såkaldte coronaheltes partnere og så dem, som ikke har fået feriepenge tilbage. Jo, man skal spole lidt tilbage i tiden, men det er jo ikke så svært. Så jeg synes egentlig, det her forslag viser, at de egentlig godt kunne have fået deres feriepenge tilbage, hvis vi virkelig, virkelig havde været klar til at finde ud af, hvordan man gjorde det.

Men som jeg har sagt, river vi os lidt i håret i Alternativet over det her forslag. Altså, vi synes lidt det er populisme og et ønske om at give nogle en fordel, men så er det jo også et lille positivt skridt i en kamp, som vi har været med til at kæmpe rigtig mange runder for. Spørgsmålet er, om forslaget er bredt nok. Hvad nu f.eks., hvis man henvender sig til sin arbejdsgiver for at høre, om vedkommende mener, at ens arbejde og overarbejde er coronarelateret, og vedkommende ikke mener det – altså, det kan da også være svært for dem at finde ud af det – eller hvis man er bange for overhovedet at gå hen og spørge, fordi man er bange for at blive fyret?

Altså, der er måske nogle svagheder i det, som vi er nødt til at se på. Jeg vil da gerne stemme grønt til det her forslag, og det vil jeg da også arbejde på, men det kan kræve, at ordningen bliver mere præciseret og udvidet. Men jeg kommer i hvert fald ikke til at stemme nej, så sidste udvej vil være gult. Tak, formand.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg tror, at det mest brugte ord i talen her var ordet hvis. Hvad nu hvis, og hvad nu hvis? Det er ligesom de spørgsmål, hr. Torsten Gejl har stillet tidligere til andre ordførere: Hvad nu hvis, og hvad nu hvis? Og det er jo åbenlyst, at der er uafklarede områder, altså om det ene vil falde ind under det andet. Men når det kommer til stykket, kommer hr. Torsten Gejl jo til at tage stilling, ikke ud fra den der kritiske holdning, som jo nok kan have en lyttermasse ude på hr. Torsten Gejls facebooksider, hvor man hele tiden kritiserer det her forslag og hele tiden sætter spørgsmålstegn ved det. Og det er jo ikke perfekt, men det, der til sidst bliver afgørende, når hr. Torsten Gejl bliver spurgt, er, om det er godt eller skidt, at vi nu bruger 50 mio. kr. til pensionisterne. Er det godt eller skidt? Er det svært at tage stilling til?

Værsgo.

Det er ikke så svært at tage stilling til, men problemet er balancen, altså populisme, noget, som Ekstra Bladet lige pludselig har fundet på, og som vi alle sammen hopper på, og det er på bekostning af en sag, vi har kæmpet for rigtig, rigtig længe sammen med SF. Skal vi til at reagere ud fra Ekstra Bladet, eller skal vi sige, at vi vil prøve at komme af med det her fænomen generelt. Det er også derfor, vi fremsætter et beslutningsforslag om at droppe gensidig forsørgerpligt her på torsdag sammen med Enhedslisten.

Spørgeren.

Jeg troede egentlig, at en af Alternativets dyder var ikke at gøre nar af vælgerne, og det er det her faktisk, altså ved at henvise til et beslutningsforslag, som partiet har på på torsdag, som enhver ved ikke bliver vedtaget. Enhver ved, at det ikke bliver vedtaget. Det er jo et paradeforslag, som så – vi vender tilbage til det – kan være interessant nok, men det er et rent paradeforslag. I dag er det virkelighed. Der er det en lov, vi taler om. Her er der faktisk et flertal, der kan gå ind og påvirke menneskers virkelige liv, og derfor kommer det til den afgørelse hos hr. Torsten Gejl: Er det bedre at give pensionisterne 50 mio. kr. med de tvivlsspørgsmål, der kan være, end at stå med fanen så højt hævet? Hvad er det, pensionisterne kan leve af? Er det en højt hævet fane og ord fra hr. Torsten Gejl, eller er det 50 mio. kr.? Det er det spørgsmål, som Alternativet kommer til at tage stilling til.

Ordføreren.

Altså, selv om hr. Karsten Hønge gør det lidt aggressivt, så peger hr. Karsten Hønge faktisk på et virkeligt dilemma, for det er det. Jeg vil sige, at hvis vi kan få præciseret det her og finde ud af præcis, hvem der får den her fordel, og hvem der ikke gør – eventuelt udvider det, hvis der er mange i kanten, som burde have det – så stemmer vi grønt. Hvis det bliver ved med at være noget rod og noget uklarhed, som i øvrigt er baseret på populisme, så stemmer vi gult.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til arbejdsministeren .

Tak for ordet, formand, og også tak for indlæggene og den, synes jeg, faktisk på rigtig mange måder spændende debat, som der har været indtil videre. Den handler jo grundlæggende om principperne omkring ægtefælleafhængighed, men den afslører og blotlægger også forskellige metoder i det politiske arbejde. Så tak for det.

Alle har været inde på og har jo bemærket, at det her lovforslag er et lovforslag, som giver førtids-, senior- og folkepensionister og deres ægtefæller eller samlevere mulighed for at bidrage i kampen mod corona, uden at deres merindtægter bliver modregnet i pensionen. Med lovforslaget sikrer vi anerkendelse af de mange danskere, der har ydet en ekstra indsats under den her pandemi. Det gør vi, fordi vi har brug for alle gode kræfter til at give en hånd med i bekæmpelsen af pandemien, og der må ikke være økonomiske konsekvenser, der afholder borgerne fra at hjælpe i den her vigtige sags tjeneste. Lovforslaget gælder for alle offentligt og privat ansatte, der har haft øgede indtægter fra coronarelateret ekstraarbejde, og med lovforslaget fjernes modregningen, der skyldes indtægter fra ekstra coronarelateret arbejde fra marts 2020 og i hele 2021.

For at undgå modregningen skal pensionister indberette ekstraarbejde som følge af corona til Udbetaling Danmark. Merindtægten skal dokumenteres med en lønseddel, og man skal derefter skrive under på en tro og love-erklæring. Man skal desuden have en arbejdsgivererklæring, der bekræfter, at merindtægten er direkte relateret til corona, og at der er tale om en arbejdsindsats, som går ud over det, som medarbejderen ellers ville have ydet i henhold til sin ansættelseskontrakt.

Regeringen og de øvrige partier bag aftalen anerkender, at vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor vi har brug for alle gode kræfter i kampen mod den her virus. Derfor giver det ikke mening, at modregningsregler kan blokere for, at vigtigt frontpersonale i f.eks. sundhedssektoren påtager sig ekstra vagter.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke partierne for at bidrage konstruktivt i forhandlingerne, der har sikret en hurtig aftale om denne ordning. Den hurtige aftale har netop muliggjort, at ordningen også har tilbagevirkende kraft, idet den omfatter coronarelateret merarbejde i 2020. Tak for ordet.

Selv tak. Der er korte bemærkninger. Den første er fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak til ministeren for talen. Jeg tror, jeg vil starte med at spørge ind til den del, som Udbetaling Danmark også kommer ind på i sit høringssvar. Det er det her med usikkerheden i forhold til det fortolkningsgrundlag, der er. Og jeg synes egentlig også, at ministeren i bemærkningerne til lovforslaget lidt kommer ind på det, men alligevel er der bare et ret bredt fortolkningsgrundlag.

Jeg er jo enig i den formulering, som ministeren har givet til flere borgerhenvendelser, og jeg refererede også til en af dem til den tidligere spørger, hvilket ministeren hørte. Og jeg vil derfor høre, om ministeren vil være med til, at vi lige ser på, at den måde, som Udbetaling Danmark kommer til at rådgive på, og den måde, som praksis kommer til at være på fremadrettet med afsæt i den her lov, bliver i den ånd og i den formulering, som ministeren har formuleret til borgeren, og som står i aftaleteksten.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg bare sige, at jeg jo rent faktisk synes, at vi – i forhold til det opdrag, som et bredt flertal satte sig for at have, nemlig at vi skulle forsøge at forhindre, at der var frontpersonale og andre borgere, som oplevede, at deres ægtefæller blev modregnet, som følge af at de har arbejdet ekstra i relation til coronakrisen – er lykkedes med det her ved i virkeligheden at lave en ordning, som rummer folk bredt, altså alle dem, der har haft merarbejde som følge af kampen mod corona, og som kan relatere det direkte til corona.

Som vi også skriver i bemærkningerne til lovforslaget, og som jeg synes er vigtigt også at få sagt, er det jo ikke hensigten, at Udbetaling Danmark vil skulle vejlede om hverken, hvilke brancher, fag eller job der konkret er omfattet af ordningen. Tværtimod har vi jo i det her lovforslag bygget det op sådan, at vi rent faktisk har indbygget en betydelig del af tillid til både borgeren og arbejdsgiveren i forening til at vurdere i fællesskab, hvorvidt det merarbejde og de merindtægter, der er kommet, har relation til covid-19-relateret ekstraarbejde. Så jeg synes rent faktisk, at den måde, vi har gjort det på, er en måde, der i videst muligt omfang rummer de mange forskellige eksempler, man kunne forestille sig – hvis det altså er direkte relateret til covid-19.

Spørgeren.

Jeg forstår godt, at ministeren står på mål for det lovarbejde, der er blevet lavet. Men bare lige kort: Vil ministeren ikke være med til at sikre sig hele vejen, altså at det bliver fulgt til dørs; at vi faktisk sikrer, at der bliver fulgt op på ånden i aftalen? Det var den ene ting.

Der er en anden ting, som jeg gerne vil spørge om. I forhold til den her aftale kommer vi måske i et lille omfang, men ikke i så stort et omfang, til at se resultater i form af, at folk tør tage mere arbejde, og måske kan det gøre noget positivt, i forhold til at flere tager mere beskæftigelse. Men vi får jo ikke det hele at se, nemlig hvad der ville være af beskæftigelseseffekt af det her forslag, som vi ville få, hvis vi i stedet for generelt afskaffede principperne bag gensidig forsørgerpligt. Nu spurgte jeg lidt ordføreren for ministerens parti, og der kom ikke helt svar på det. Så måske kan ministeren svare på det. Anerkender ministeren ikke dem i sit parti, som faktisk synes, at vi burde få et opgør med de forstokkede regler en gang for alle? Det er ikke så meget på grund af beskæftigelsesdelen, men det tænker jeg ministeren synes er en god ting, men også i forhold til det her med, at man er et selvstændigt individ, og at det også handler om ligestilling og mange af de ting, som velfærdssamfundet faktisk også har givet af selvstændighed og muligheder. Anerkender ministeren ikke det? Tak.

Ministeren.

Jo, det anerkender jeg fuldstændig. Jeg anerkender det som et argument og et synspunkt, uanset om det er folk i mit eget parti, der har det, eller om det er fra ordførerens parti eller fra ordføreren selv. Jeg synes til gengæld – vi har jo faktisk i mange forskellige debatter været inde på det – at det før lidt blev reduceret til, at enten er man ligesom bare for gensidig forsørgerpligt, eller også er man imod gensidig forsørgerpligt. Det synes jeg er en noget unuanceret måde at tage diskussionen på, ikke at jeg påstår, at ordføreren gør det, men jeg synes jo rent faktisk, at hr. Ole Birk Olesen havde nogle gode pointer før om, hvor grænserne går, i forhold til om man beregner familien som en enhed. Hvor høje indtægter kan man egentlig have, uden at det skal påvirke den ydelse, der nu engang er? Omvendt igen synes jeg, at ordføreren og hendes parti også har gode argumenter i forhold til at spørge, om vi kommer til at begrænse ægtefællers lyst til at tage merarbejde, hvor de ellers ville arbejde mere, og om der er nogle ting, der er løbet fra de gammelkendte principper om ægtefælleafhængighed i forhold til den måde, vi betragter samlivet på i familien. Alle de ting synes jeg er dilemmaer, som vi endnu ikke har konkluderet på endeligt.

Spørgeren. Jeg får at vide, at spørgeren har stillet to spørgsmål, og så skal vi ikke overdrive, især ikke, når det er en af ens egne partikammerater.

Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg har givet min holdning til lovforslaget til kende, og jeg er også klar over, hvilken holdning beskæftigelsesministeren har. Så jeg vil spørge ind til noget andet. Er det en misforståelse, at beskæftigelsesministeren er en beskæftigelsesminister, eller har regeringen ændret titlen til arbejdsminister? Jeg kunne høre, at Folketingets formand kaldte beskæftigelsesministeren for arbejdsministeren. Er regeringen gået væk fra titlen beskæftigelsesminister?

Ministeren.

Jeg kan afsløre, at det er den ikke. Det er noget, det nuværende medlem af Folketinget i formandsstolen konsekvent har besluttet sig for at sige uden min umiddelbare påvirkning af det. Min titel er beskæftigelsesminister, og det er også regeringens og den kongelige resolutions opdrag, at det er jeg fortsat.

Spørgeren.

Nå, det var da underligt, for jeg troede, at Folketingets formand skulle håndhæve forretningsordenen i Folketinget, og at forretningsordenen påbyder Folketingets medlemmer at tiltale ministre ved deres korrekte titel. Er det ministeren bekendt, at der er sket en undtagelse, således at forretningsordenen ikke gælder for Folketingets formand, når formanden er hr. Christian Juhl?

Ministeren.

Sådan er det umiddelbart ikke mig bekendt. Jeg kan til gengæld, tror jeg, afsløre, at jeg ikke tidligere har oplevet fra Folketingets talerstol at blive tituleret arbejdsminister, men mere uformelt.

Hr. Torsten Gejl.

Kære beskæftigelsesminister. Jeg prøver at indhegne det her forslag lidt og finde ud af, hvem det er, der drager fordel af det her, og hvem det er, der ikke gør. Der er f.eks. den her smed, jeg kender til, som undrer sig over, om hans partner vil få den her fordel, i og med at han producerer mobile håndvaske, som kan sættes op, og som kan flyttes rundt, og hvor man så kan vaske hænder. De kan sættes op foran en indgangsdør eller rundtomkring, hvor det lige passer, for at sikre, at vi får vasket hænder, og at sikkerhedskravene overholdes. Hvis eller når den person så får overarbejde og rigtig, rigtig travlt med det her, får han, eller hans familie, så den fordel, der er i det her forslag?

Ministeren.

Jeg tror i virkeligheden, at den nemmeste måde at besvare det spørgsmål på, er at henlede spørgerens opmærksomhed på bemærkningerne til lovforslaget, side 6, hvor vi i andetsidste afsnit, anden spalte, skriver:

»Det er ikke hensigten, at Udbetaling Danmark vil skulle vejlede om, hvilke brancher, fag og jobs, der konkret er omfattet af ordningen, idet det vil bero på en skønsmæssig vurdering af, om der er tale om covid-19-relateret arbejde. Denne skønsmæssige vurdering vil pensionisten selv eventuelt sammen med dennes ægtefælle eller samlever skulle foretage. Arbejdsgiveren vil i en erklæring skulle bekræfte, at indtægten kommer fra covid-19-relateret arbejde.«

Så kort fortalt: Det vil være en skønsmæssig vurdering i forening mellem arbejdsgiveren og den borger, der har haft merarbejde.

Spørgeren.

Jeg har hørt, at det er 15.000 mennesker, som det her kommer til gode, og det vil sige, at der er, jeg ved ikke hvor mange skøn, for der er vel også nogle, for hvem det bliver skønnet, at de ikke skal have den her fordel, men måske 20.000 skøn eller 30.000 skøn. Altså, hvordan kan man være så sikker på, at det lige præcis er den her mængde mennesker, når det er sådan, at de skøn ikke er foretaget endnu? Og hvad nu, hvis arbejdsgiveren siger, at nej, det er ikke coronarelateret, måske fordi arbejdsgiveren synes, det her er en åndssvag lov? Hvad skal man gøre, hvis det er sådan, at man faktisk har coronarelateret overarbejde, men arbejdsgiveren ikke vil anerkende det?

Ministeren.

Jamen altså, det er jo klart, at hele den måde, vi har strikket den her ordning sammen på, har vi valgt for at forfølge det mål, som en meget, meget stor flerhed af partier kom til ordførermøderne med, herunder til mig som minister, nemlig at sige, at vi er nødt til at gøre noget i forhold til de mennesker og det frontpersonale, der er blevet nævnt som eksempler, og som har arbejdet mere i relation til corona. Vi fandt så den her model, som dels var nemmest administrativt, dels i virkeligheden også skabte det største rum for, at man kunne tage flest mulige med fra alle de afledte brancher, der måtte være, og hvor der har været covid-19-relateret merarbejde, og jeg tror på, at borgerne i forening med deres arbejdsgiver godt kan finde ud af at forvalte den her tillid, som Folketinget med den her model rent faktisk giver dem.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere af jer, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.