NOTAT
Finanstilsynets tilsyn med ATP
Marts 2021
J.nr.
CADI
Baggrund
ATP er underlagt Finanstilsynets tilsyn
med ATP’s finansielle forhold og
pensions-
og hensættelsesgrundlagene, herunder tariffer, bonusregler og regler for opgørelse
af hensættelser. Derudover fører Beskæftigelsesministeriet et ressorttilsyn med
ATP. Nærværende notat beskriver kort Finanstilsynets tilsyn med ATP samt æn-
dringer i forhold til det fremsatte L 196 Forslag til lov om ændring af lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (fremsat 24. marts 2021).
Finanstilsynets tilsyn med ATP
Reglerne om Finanstilsynets tilsyn med ATP findes i ATP-lovens kapitel IX, hvor
tilsynsområdet specifikt fremgår af § 27, stk. 1. Finanstilsynet fører som følge
heraf tilsyn med overholdelse af en række forskellige regler, f.eks. fit & proper-
reglerne, reglerne om ledelse og styring af ATP, herunder kravene til effektiv virk-
somhedsstyring, samt kravene til den ansvarshavende aktuar mv.
Finanstilsynet fører desuden tilsyn med overholdelse af reglerne i ATP-lovens ka-
pitel VI om pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensionsgrundlaget er
betryggende og rimeligt og at hensættelsesgrundlagets regler indebærer, at hensæt-
telserne er tilstrækkelige. Derudover føres der tilsyn med reglerne i kapitel VII a
om årsrapport og revision samt i kapitel VIII om fondsanbringelse, herunder over-
holdelse af prudent person princippet.
Finanstilsynet har en række reaktionsmuligheder over for ATP. Reaktionsmulighe-
derne består generelt af de samme reaktionsmuligheder som for øvrige pensions og
forsikringsvirksomheder i form af påbud, påtale, risikooplysninger og vejledning.
På områder,
hvor ATP’s særlige forhold,
som følger af lovgrundlaget for ATP, gør
det nødvendigt, vil Finanstilsynets reaktionsmulighed ske ved at foretage indberet-
ning til beskæftigelsesministeren. Dette gælder fx reaktioner i forhold til bestyrel-
sesmedlemmers egnet- og hæderlighed og om pensionsgrundlaget er betryggende
og rimeligt.
Indhold i L 196 om forslag til ændring af ATP-loven
Det fremsatte lovforslag L 196 om forslag til ændring af ATP-lovens overordnede
formål har til formål at forbedre mulighederne for, at ATP kan skabe de bedst mu-
lige realværdisikrede pensioner til medlemmerne. Det skal ske med behørigt hen-
syn til
ATP’s
rolle i forhold til at levere økonomisk grundtryghed i form af garante-
rede, livslange pensioner til ATP’s medlemmer i tillæg til folkepensionen.