Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1970
14. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L 196), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge
(SF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor Finanstilsynets rolle begrænses, herunder
hvorfor Finanstilsynet ikke skal foretage en rimelighedsvurdering i forhold til ud-
betalingsbonus?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at lovforslaget ikke ændrer i det generelle
område for Finanstilsynets tilsyn. ATP vil med forslaget fortsat være underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn med ATP’s finansielle forhold og pensions-
og hensættelses-
grundlagene, herunder tariffer, bonusregler og regler for opgørelse af hensættelser.
Derudover fører Beskæftigelsesministeriet et ressorttilsyn med ATP’s bestyrelse.
Lovforslaget gennemfører en række ændringer, som er foreslået af ATP’s besty-
relse med henblik på den videre udvikling af ATP.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, så har ændringerne over-
ordnet til formål at forbedre mulighederne for, at ATP kan skabe de bedst mulige
realværdisikrede pensioner til medlemmerne.
Ændringerne i lovforslaget får betydning for Finanstilsynets tilsyn i forhold til mar-
kedsrentebidraget, kodificeringen af bestyrelsens mulighed for at foretage udbeta-
ling af bonus alene til pensionister og den ændrede afdækningsstrategi. Finanstilsy-
net vil dog fortsat føre tilsyn med disse områder.
I forhold til Finanstilsynets tilsyn både generelt og med de områder, som lovforsla-
get får betydning for, henviser jeg til Beskæftigelsesministeriets notat om Finanstil-
synets tilsyn, som jeg oversendte til udvalget den 30. marts 2021 efter den tekniske
gennemgang af lovforslaget den 26. marts 2021. Notatet er for god ordens skyld
også vedlagt denne besvarelse.
Særligt i forhold til Finanstilsynets tilsyn med udbetalingsbonus er det i lovforsla-
get fastholdt, at bestemmelsen i ATP-lovens § 18 om en rimelig fordeling fortsat er
underlagt Finanstilsynets tilsyn, med den i bemærkningerne nævnte begrænsning