Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 Bilag 9
Offentligt
2389327_0001.png
Til lovforslag nr.
L 196
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 7. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (Udvalget med undtagelse af DF og
NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF) vil ved 3. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Et
andet mindretal
(NB) vil stemme hverken for eller
imod lovforslaget ved 3. behandling.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Vi har et godt og stærkt pensionssystem i Danmark, som
er anerkendt internationalt. Det skyldes i høj grad, at pensio‐
nen sikres af både offentlige pensioner (f.eks. folkepension
og ATP), arbejdsmarkedspensioner og individuelle, private
pensionsordninger.
Igennem de seneste årtier har der været en stigende ud‐
bredelse af arbejdsmarkedspensionerne, men selv om det
er tilfældet, er der stadig mange danskere, som kun har
folkepensionen og ATP som indtægtsgrundlag i alderdom‐
men. Faktisk har ca. 40 pct. af folkepensionisterne ikke
andet forsørgelsesgrundlag end ATP og folkepension i dag.
ATP udgør derfor en del af den økonomiske grundtryg‐
hed for rigtig mange danskere, og for V er det afgørende, at
ATP har rammerne for at sikre et godt afkast til danske pen‐
sionsopspare. V er optaget af at sikre tryghed om danskernes
pensionsopsparinger, så danskerne har vished for, at deres
pensionsindbetalinger bliver forvaltet sikkert og med et godt
afkast.
V kan derfor støtte, at ATPs bestyrelse får redskaberne
til at sikre højere realværdisikrede pensioner til medlemmer‐
ne. Med lovforslaget gives der mulighed for, at ATP kan
investere i aktiver med en højere risiko. Det er en nødven‐
dighed, hvis der skal sikres et højere afkast og dermed sikres
fortsat tryghed om danskernes pensionsopsparinger.
Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at det har
været en mudret lovgivningsproces, og det har været nød‐
vendigt med tre tekniske gennemgange af lovforslaget. V
lægger vægt på Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til
Finanstilsynets interne høringssvar i bilag 1 til spørgsmål 3
og notatet om Finanstilsynets tilsyn med ATP i bilag 3 til
spørgsmål 3, som har skabt den nødvendige klarhed, tryghed
og gennemsigtighed. V stemmer for lovforslaget.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget noterer, at det under behandlingen af lovforslaget
er blevet drøftet, at ATP’s produkt og virksomhed også er
en politisk opgave. Partierne henviser i den forbindelse til
beslutningsforslag nr. B 107, forslag til folketingsbeslutning
om hensyntagen til menneskerettigheder og miljø- og klima‐
mæssig bæredygtighed i ATP�½s investeringer, som blev be‐
handlet tidligere i indeværende samling. Partierne understre‐
ger i forlængelse heraf, at partierne ønsker, at ATP foretager
sine investeringer med hensyn til miljø- og klimamæssig
bæredygtighed og med menneskerettigheder for øje, og at
dette således netop burde være muligt at sikre. Partierne
understreger yderligere, at de ønsker åbenhed og gennem‐
sigtighed om investeringerne. Partierne opfordrer ministeren
til at indkalde Folketingets partier til et serviceeftersyn af
lovgivningen, 1 år efter lovforslaget træder i kraft med hen‐
blik på bl.a. at drøfte potentialet i grønne investeringer.
AX026323
L 196 - 2020-21 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 7. maj 2021
2389327_0002.png
2
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2021 og var til
1. behandling den 6. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Teknisk gennemgang
Medarbejdere fra Beskæftigelsesministeriet har den 26.
marts 2021 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget
over for udvalget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 22.
januar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –
140. Den 24. marts 2021 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
nisteren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V)
nfmd.
Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mads Andersen (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
16
15
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
7