L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 Bilag 6
Offentligt

ATP Koncernen

2020

Klima

En del af ATP’s samfundsansvar

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

ATP’s arbejde med klima

Klimaforandringer giver nye investeringsmuligheder, men kan også føre til nye former for risici.

Derfor inddrager vi klimahensyn i vores investeringsbeslutninger og påvirker porteføljesel-

skaber i en grønnere retning.

Grundlag

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer og vil

i fremtiden påvirke vores samfund markant og dermed også

ATP’s investeringer. Derfor ønsker vi at understøtte omstil-

lingen til en grøn økonomi i Danmark og globalt ved at være en

aktiv investor og stille kapital til rådighed for grønne projekter.

Klimaforandringer har en stor indvirkning på ATP’s investe-

ringer, da klimaforandringer både kan påvirke det langsigtede

risikojusterede afkast positivt og negativt. Det er ikke muligt

entydigt at forudsige, hvordan klimaforandringer vil påvirke

investeringsporteføljen, og vi ønsker derfor at inddrage klima-

hensyn bredt i vores arbejde på tværs af porteføljen.

ATP støtter anbefalingerne fra Financial Stability Boards’ Task

Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) og

bruger dem som en overordnet ramme til at verificere, udfordre

og yderligere udvikle vores tilgang til og forståelse af klimari-

sici. I 2021 vil ATP arbejde målrettet med at integrere klimari-

sici i vores finansielle risikostyring.

ESG er et investment belief

Vi tror på effektiv ESG-integration

Reel integration kræver interne

ESG-kompetencer

gennem skræddersyede processer

Processer

Vi har i 2020 fortsat vores arbejde med at kortlægge carbon-re-

lateret investeringer. Vi har gentaget sidste års kortlægning af

investeringer i udvinding af fossile brændsler, som i hele porte-

føljen er faldet med 22 pct. siden sidste år målt på markeds-

værdi, og for aktieporteføljen er markedsværdien af investe-

ringer i fossile brændsler faldet med 58 pct.

Herudover har vi også kortlagt investeringer i brancher,

som udleder meget CO igennem produktion og afbrænding

af fossile brændsler. Det er særligt indenfor cement, stål og

petrokemi. For cement er konklusionen, at ATP’s investeringer

er så små, at der ikke er en investeringsmæssig risiko for ATP,

mens der for både stål og petrokemi er grundlag for at iværk-

sætte aktivt ejerskabs tiltag med henblik på at skubbe på for

-reducerende tiltag i vores porteføljeselskaber.

I den globale aktieportefølje, hvor aktieudvælgelsen sker på

baggrund af kvantitative modeller, har vi integreret klimadata,

så aktieudvælgelsen også tager selskabers planer for grøn

omstilling med i udvælgelsen af aktier. Vi har også lavet et

stop for forsyningsselskaber, der opfører nye kulkraftværker.

ATP har over de seneste år opbygget en portefølje af grønne

obligationer på næsten 30 mia. kr. kr. Vi er med til at udvikle

markedet for grønne obligationer ved at gå i dialog med udste-

derne af grønne obligationer og stille krav til dem om transpa-

rens og rapportering.

Vi tror på aktivt kapitalejerskab

– til en vis grænse

ATP har i 2020:

• investeret

•

29 mia. kr.

i grønne obligationer

sagt nej til nye kulkraftværker i forsyningsselskaber

udelukket

olie- og gasselskaber som følge af ATP’s

nye olie-rating

offentliggjort CO -aftrykket i den illikvide portefølje for

første gang

Aktiviteter

Vi har i 2020 lavet en ny rating af olieselskaber, så ATP ikke

investerer i de olieselskaber, som har den mest klimabela-

stende produktion. Selvom ATP for nuværende har meget

få investeringer i olie- og gasselskaber, så er ratingen med

til at sikre, at vi ikke har de mest klimaintensive selskaber i

vores investeringsunivers.

Vi opgør årligt vores likvide investeringers CO

-aftryk ud fra

TCFD’s anbefalinger. Det er dog ATP’s holdning at der er en

række udfordringer med at bruge CO

som styringsværktøj i

en investeringsportefølje.

Som noget nyt er ATP i år begyndt at indsamle data på vores illi-

kvide investeringer, og vi kan derfor i år give et indblik i CO

-af-

trykket på dele af de illikvide investeringer. Fx viser vores data,

at størstedelen af den illikvide porteføljes CO

-aftryk kommer fra

én virksomhed, men da selskabets aktiviteter indenfor affalds-

håndtering er med til at reducere CO

for andre selskaber, ser

vi det som formildende, selvom vi også gerne ser dette falde.

•

• kortlagt investeringer i fossil energiudvinding, cement, stål

og petrokemi.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Grundlag

Grøn omstilling på

tværs af porteføljen

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer og

berører i stigende grad vores samfund og dermed også

ATP’s investeringer. Derfor ønsker vi at understøtte omstil-

lingen til en grøn økonomi i Danmark og globalt ved at

være en aktiv investor samt stille kapital til rådighed for

grønne projekter.

2020 har været et år, hvor Corona har taget overskrifterne,

men klimaforandringerne er ikke gået i stå på grund af Corona.

Selvom der har været en nedgang i CO

-udledningen pga. af

hjemmearbejde og ændrede rejsemønstre, står verden fortsat

foran en monumental udfordring for at nå Paris-aftalens mål.

Her har investorer også en rolle at spille for at understøtte

den udvikling.

ATP støtter anbefalingerne fra Financial Stability Boards Task

Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) og

bruger dem som en overordnet ramme til at verificere, udfordre

og yderligere udvikle vores tilgang til og forståelse af klimari-

sici- og muligheder.

Derimod er vores udgangspunkt, at klimaforandringer direkte

eller indirekte kan påvirke alle investeringerne.

Klimaforandringerne vil ifølge FN’s Klimapanel medføre

ændrede vejrmønstre og flere ekstreme klimahændelser,

som for eksempel oversvømmelser og tørke. Det kan have

betydning for en række af vores aktiver. Fx er det relevant at

inddrage potentielle fysiske risici, som fx oversvømmelser og

storme, når ATP investerer i store infrastrukturprojekter, ejen-

domme eller skove.

Klimaforandringerne og usikkerheden om fremtidig lovgivning

og teknologi sætter nye rammer for selskabers måde at agere

på. Som investor er vi bredt eksponeret overfor sådanne tran-

sitionsrisici, da de både kan ramme bredt, som fx priser på

, men også kan ramme enkeltsektorer i form af nye tekno-

logier, ændrede forbrugerpræferencer samt regulatoriske krav

og forbud.

Den grønne omstilling giver os en række nye investeringsmu-

ligheder. Det kan fx være investeringer i nye teknologier, som

vil spille en central rolle i den grønne omstilling. Derfor har ATP

et ønske og en forventning om at øge sine grønne investeringer

markant i årene fremover.

Ligeledes arbejder ATP med at kortlægge vores investe-

ringer i sektorer med høj klimapåvirkning for på den måde at

afdække risici på tværs af vores portefølje. Ligeledes er det

vores hensigt at undersøge muligheder for at inddrage klima-

risici i vores risikoarbejde.

I de kommende år er det ATP’s forventning, at EU’s arbejde

med bæredygtig finansiering vil påvirke det finansielle markeds

arbejde med klima og andre bæredygtighedsforhold markant,

og derfor vil vi 2021 følge udviklingen tæt.

Fire fokusområder med tilhørende anbefalinger

Task Force on Climate-related Financial Disclosure er udarbejdet af en lang række internationale eksperter med særlig

viden om klima og finansiel rapportering. Arbejdsgruppen blev til på foranledning af Financial Stability Board, som er

et organ under G20 med særligt ansvar for at sikre global finansiel stabilitet. TCFD sætter fokus på fire områder, som

selskaber og investorer bør have fokus på i deres arbejde og rapportering om klima.

Governance

Beskrive bestyrelsens og ledelsens rolle i arbejdet med klimarelaterede risici.

Strategy

Beskrive de aktuelle og potentielle virkninger af klimarelaterede risici og muligheder

på selskabets forretningsmodel.

Beskrive, hvordan selskabet identificerer, vurderer og styrer klimarelaterede risici.

Risk Management

Metrics & Targets

Beskrive de mål og metrikker, som selskabet bruger til at vurdere og styre klima-

mæssige risici.

Med ATP’s rolle i det danske samfund

ønsker vi også at støtte Danmarks

høje ambitionsniveau på klimaområdet

og dermed bidrage til, at Danmark og

verden i helhed når Paris-aftalens mål

ATP´s arbejde tager udgangspunkt i en holistisk tilgang til,

hvordan klimaforandringer og kampen for at bringe dem

under kontrol påvirker såvel det danske samfund som resten

af verden. Integration af klimaforandringer i investeringsana-

lyser og investeringsbeslutninger er ikke begrænset til udvalgte

aktivklasser eller investering i særlige sektorer i samfundet.

HVAD ER KLIMARISICI?

Klimarisici kan deles op i to overordnede kategorier –

transitionsrisici og fysiske risici.

Transitionsrisici

er de risici, som kommer fra omstil-

lingen til en grøn økonomi. Det kan fx være politiske

tiltag, som stiller nye krav til eksisterende forretnings-

modeller eller ny teknologi, der udkonkurrerer eksiste-

rende teknologi. Det er altså indirekte risici, som opstår

på grund af politiske, økonomiske og teknologiske

tilpasninger til klimaforandringer.

Fysiske risici

er risici, der kommer som følge af klima-

forandringer. Det kan være risici for oversvømmelse

af bygninger, ændringer i planteudbytte, tørke, skov-

brande mfl., som direkte eller indirekte påvirker et

selskab økonomisk.

INVESTORER OG PARISAFTALEN

Parisaftalen er en aftale mellem lande – ikke investorer.

Landene forpligter sig i Parisaftalen til at arbejde for at

holde de menneskeskabte temperaturstigninger under

2 grader, gerne 1,5 grader. Metoden til at nå det dette

er, at landene hvert 5. år mødes og fremlægger deres

successivt mere ambitiøse reduktionsplaner.

Der findes ikke nogen autoritativ måde at opgøre, om

man som investor ”lever op til” Parisaftalen eller ej

– blandt andet fordi det ville kræve, at man fordelte

det resterende ”carbon-budget” til verdens investorer,

hvilket ikke er muligt. ATP arbejder i stedet på at under-

støtte Parisaftalen igennem aktivt ejerskab og vores

investeringer i fx grønne obligationer.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Grundlag

ATP’s arbejde med Task

Force on Climate Related

Disclosures (TCFD)

ATP var den første danske investor til at støtte TCFD, og vi har

arbejdet med anbefalingerne lige siden. Der er to dimensioner

af ATP’s arbejde med TCFD. Dels arbejder vi med TCFD’s anbe-

falinger til investorer, hvor vi forholder os til vores egen rolle ift.

klimaforandringer. Dels har vi som investor en række forvent-

ninger til, hvordan vores porteføljeselskaber bør arbejde med

TCFD. I 2020 har den danske regering også udtrykt sin støtte

til TCFD, som en del af Danmarks klimastrategi.

Ledelse

TCFD’s

anbefalinger

Strategi

Risikostyring

Metrikker og mål

Offentliggør organisationens ledelsesmæssige styring af

klimarelaterede risici og muligheder.

Offentliggør den faktiske og potentielle påvirkning fra klima-

relaterede risici og muligheder på selskabers forretning,

strategi og finansielle styring, hvor informationen er materiel.

Offentliggør, hvordan organisationen identificerer, måler og

styrer klimarelaterede risici.

Offentliggør de metrikker og mål, der bruges til at vurdere og

styre relevante klimamæssige risici og muligheder, hvor den infor-

mation er materiel.

ATP’s bestyrelse er den overordnede ansvarlige for ATP’s

investeringsstrategi, herunder også ESG-strategien. Besty-

relsen godkender årligt både investeringsstrategi og

ESG-strategien med halvårlig opfølgning.

ATP’s bestyrelse modtager årligt tematiske rapporteringer

om ESG, herunder også rapporten om klima.

ATP

I det daglige arbejde er det ATP’s Komite for samfunds-

ansvar, som leder arbejdet med at integrere klimahensyn

i vores investerings- og risikoprocesser. Ligeledes har de

enkelte teams også ansvar for at inddrage klima på de

områder, hvor det er relevant, fx ift. aktivt ejerskab, due

diligence eller andet.

ATP inddrager klima i vores investeringsbeslutninger på

tværs af aktivklasser, som en naturlig del af både vores

due diligence og løbende forvaltningsarbejde.

Vi har ESG som et investment belief, og derfor er klima

også et vigtigt input til at skabe det bedst mulige risikoju-

sterede afkast.

Med ATP’s rolle i det danske samfund ønsker vi også at

støtte Danmarks høje ambitionsniveau på klimaområdet

og dermed bidrage til, at Danmark og verden i helhed når

Paris-aftalens mål.

ATP har arbejdet med integration af klima i de seneste år, hvor

vi blandt andet har arbejdet med scenarieanalyser og risiko-

baserede ændringer af investeringsuniverset.

I 2021 vil vi undersøge hvordan klimarisici direkte kan

inddrages i vores risikoprocesser.

Vi har i de senere år brugt kortlægning til at identificere vores

investeringer i sektorer med særlig høj klimapåvirkning. Det

har vi brugt til at iværksætte aktivt ejerskabsindsatser samt

træffe porteføljemæssige beslutninger, som fx ikke længere

at investere i udvinding af fossile brændsler igennem eksterne

illikvide fonde.

Siden TCFD blev offentliggjort, har ATP offentliggjort carbon foot-

print for vores aktie- og obligationsporteføljer. Det til trods for,

at vi ikke mener, carbon footprint er en fyldestgørende metrik

på porteføljeniveau.

Vi arbejder med at kortlægge carbonrelaterede risici i vores inve-

steringsportefølje på tværs af aktivklasser for at skabe viden om

vores eksponering mod klimarisici. I 2019 kortlagde vi investe-

ringer i fossile brændsler og i 2020 investeringer i petrokemi, stål

og cement.

Ligeledes har ATP i 2020 i igangsat et ESG-spørgeskema, som

bl.a. skal sikre os bedre CO

-data fra vores illikvide investeringer.

Endelig arbejder vi også med at nedbringe klimapåvirkningen fra

vores egne operationer, som primært er kontordrift.

Virksomheder

Vi forventer, at selskabers bestyrelse og ledelse arbejder

seriøst med at inddrage klimahensyn i deres arbejde, sikrer

transparens om klimapåvirkning (TCFD-rapportering) samt

opstiller målsætninger på klimaområdet.

Ligeledes forventer vi, at selskabets ledelse løbende holder

sig orienteret om udviklingen på klimaområdet, herunder

kommende regulering.

Vi forventer, at selskaber løbende forholder sig til klima-

forandringer, herunder hvordan klimaforandringer kan

påvirke selskabets forretningsmodel, fx i form af nye

muligheder og risici.

Ligeledes bør et selskab åbent kommunikere om sin

påvirkning på klimaet, og hvordan man som selskab

arbejder med at nedbringe sin påvirkning.

Klima er et komplekst område, og derfor foretrækker vi,

at man som virksomhed anerkender kompleksiteten i sin

kommunikation.

ATP forventer, at selskaber inddrager klimarisici i deres gene-

relle risikostyring, og at de forholder sig specifikt til de udfor-

dringer, der gør sig gældende for deres branche og lokationer.

Det gælder særligt for selskaber, hvis forretning i særlig

grad er påvirket af klimaforandringer i form af fysiske eller

transitionsrisici.

ATP forventer, at selskaber har en grundlæggende viden om

deres egen klimapåvirkning i form af data for Scope 1- og Scope

2-emissioner.

Ligeledes forventer vi, at selskaberne sætter ambitiøse og

meningsfulde mål op for at reducere sine emissioner på både kort

og lang sigt.

Vi forventer, at selskaberne har et overblik over deres scope

3-emissioner og arbejder med at nedbringe disse.

Ligeledes forventer vi, at selskaber forholder sig til den kommende

regulering fra EU, herunder særligt den grønne taksonomi.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Kortlægning afdækker

klimarisici og fokuserer

det aktive ejerskab

Financial Stability Board, som var med til at igangsætte det

arbejde, der ledte til TCFD, gjorde det blandt andet ud fra

en betragtning om, at det ville give en bedre forståelse af

”koncentrationen af carbon-relaterede aktiver i det finansielle

system og den finansielle sektors eksponering overfor klima-

relaterede risici.”

TCFD anbefaler CO

-footprint, som en metrik til at afdække

klimarisici, hvorfor ATP også offentliggør CO

-aftryk af sin likvide

portefølje, og i år som noget nyt på dele af den illikvide portefølje.

Vi har i de sidste års rapporter indgående beskæftiget os

med TCFD’s forskellige carbon footprint-metrikker. Som vi

har redegjort for her, er det vores vurdering, at opgørelse af

carbon footprints er nyttige i et selskabsperspektiv, men af

flere årsager ikke meningsfulde som et styringsredskab for en

avanceret og diversificeret investeringsportefølje som ATP’s.

Vi valgte derfor i 2019 at begynde at arbejde med kortlægninger

af vores investeringer i udvinding af kul, olie og gas for bedre

at forstå, hvordan vi er eksponeret mod udbudssiden af den

fossile industri på tværs af porteføljen. Kortlægninger giver os

indsigt, som vi kan handle på i forhold til investeringer og aktivt

ejerskab. I 2019 traf vi på baggrund af vores kortlægning fx en

beslutning om, at vi ikke fremover vil investere i udvinding af

fossile brændsler gennem eksterne illikvide fonde.

Samtidig er det vores oplevelse, at offentligheden har en

særlig interesse i vores investeringer i fossile brændsler og

andre klimaintensive industrier. Vi ønsker med vores kortlæg-

ninger at være så åbne som muligt om vores investeringer og

vores arbejde med integration af klima i vores investeringer. Vi

ønsker tillige at være åbne om de valg, vi foretager, på vegne

af vores medlemmer.

ATP offentliggjorde i 2019 for første gang en kortlægning af

vores investeringer i udvinding af fossile brændsler på tværs

af aktivklasser. Den kortlægning har vi gentaget i 2020, hvor

vi kan konstatere, at ATP nu har investeringer i udvinding af

fossile brændsler for 4,35 mia. kr. Det er et fald på 22 pct. i

markedsværdi i forhold til 2019. Faldet kan primært forklares

med frasalg af selskaber, mens noget af faldet også skyldes

ændrede værdiansættelser af olie- og gasselskaber.

Klima

Det er særligt vores aktieportefølje, hvor investeringerne i olie

og gas er faldet med 58 pct. siden 2019. Det dækker primært

over frasalg af dedikerede olieselskaber. Også for erhvervsob-

ligationer og private equity er investeringer i olie og gas faldet.

Vi har i opgørelsen ikke skelnet mellem olie- og gasudvinding,

da de fleste selskaber udvinder både olie og gas, og gas ofte

udvindes i forbindelse med olieproduktion. Desuden har vi for

olie og gas valgt at fokusere på værdikæden fra udvinding

frem til slutbrugeren – det, man i fagtermer kalder upstream,

midstream og downstream – samt selskaber, som lever af at

servicere olieindustrien. Det har vi gjort, da de fleste selskaber

ofte vil være involveret i hele værdikæden og ikke blot i et led.

Ligeledes har vi i år opgjort nogle investeringer, som vi i 2019

satte til at være en olie- og gasinvestering, til i år at være en

petrokemisk investering.

Ved opgørelsen af vores investeringer i olie- og gassektoren

har vi i arbejdet erfaret, at der for særligt de børsnoterede

selskaber findes gode data, som gør det muligt at opgøre inve-

steringerne på et forholdsvis detaljeret niveau, mens det for

unoterede selskaber er sværere at opgøre præcis, hvordan et

selskabs aktiviteter fordeler sig på værdikæden. Derfor har vi i

vores opgørelse brugt en tilgang, hvor vi hellere overestimerer

investeringen i fossile brændsler, hvis vi ikke har tilstrækkelige

data til at vurdere et selskabs aktiviteter.

INVESTERINGER I UDVINDING AF OLIE, GAS OG KUL

Samlet

markedsværdi

(Mio. kr.)

Aktier

Erhvervsobligationer

Private Equity

Infrastruktur

97.898

3.707

67.301

39.807

Antal

selskaber,

olie & gas

112

Investe-

ringer i olie

& gas

(Mio. kr.)

305

238

2.342

1.339

Udvikling

ift. 2019

Investeringer

Antal

selskaber, i kuludvinding

(Mio. kr.)

kul

-58 %

-23 %

-22 %

-2 %

Børsnoterede aktier:

Selskaber i tabellen dækker over selskaber med forskellig eksponering mod

olie og gas. De 13 selskaber er primært selskaber, som befinder sig indenfor midstream og upstream,

og derfor ikke primært beskæftiger sig med udvinding af olie og gas. Det er selskaber, som Total, Eni

og OMV, som ikke længere er i ATP’s portefølje.

Erhvervsobligationer:

ATP har en eksternt forvaltet erhvervsobligationsportefølje, som investerer

i high yield-obligationer. ATP er i løbende dialog med den eksterne forvalter om investeringerne i

fossile brændsler.

Private Equity-fonde og kreditfonde:

Dækker over investeringer i fonde, som ud fra på forhånd

aftalte rammer investerer eller udlåner penge til en række fonde. ATP kan ikke selv udvælge investe-

ringerne, når først aftalen er indgået. Derfor har ATP i 2019 valgt fremover at stille som krav, at der i

nye fonde ikke må indgå selskaber, som udvinder fossile brændsler. ATP kan ikke være offentlig med

navnene i kreditporteføljen af kontraktuelle hensyn, men kan kun oplyse om de samlede investeringer.

Infrastruktur:

Denne kategori dækker over ATP’s egne direkte investeringer i infrastruktur samt

fonde, som investerer i projekter og selskaber indenfor infrastruktur. De fire selskaber i tabellen er

alle selskaber, som opererer med pipelines og anden midstream infrastruktur.

Porteføljedata fra 1. oktober 2020

EU’S TAKSONOMI FOR

BÆREDYGTIGE INVESTERINGER

ATP har historisk været tilbageholdende med at beregne

vores investeringer i grønne teknologier. Dels fordi data-

grundlaget ikke har været til stede, men særligt fordi

der er forskellige opfattelser af, hvad der egentlig bør

karakteriseres som grønt. Med EU’s taxomoni for bære-

dygtige investeringer vil det fremover være muligt at

opgøre grønne investeringer, da der nu kommer en auto-

ritativ definition af, hvad der kan anses som grønt i en

investeringssammenhæng.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Industrisektorers

udledning af CO

Stål

Hvor vi med vores kortlægning af investeringer i olie, gas og

kul havde fokus på udbudssiden, har vi i 2020 valgt at foku-

sere på efterspørgslen på fossile brændsler. Det har vi gjort

på baggrund af data fra det internationale energiagentur (IEA),

som viser, hvilke industrisektorer der har den største direkte

udledning af CO

-emissioner.

Ifølge IEA var 24 pct. af de globale CO

-emissioner i 2018 fra

direkte emissioner fra industri, hvor der enten bruges fossile

brændsler eller udledes CO

i forarbejdningen af råmaterialer.

Fra 2010 til 2018 steg det industrielle energiforbrug med 0,9

pct. årligt, men fremover skal forbruget af energi i industrien

begrænses, for at verden kan nå Paris-aftalens mål. Ifølge

IEA skal industriemissioner falde med 1,2 pct. årligt frem mod

2030 for at nå IEA’s Sustainable Development Scenarie (SDS).

Det er særligt udviklingslande, som har drevet efterspørgslen,

mens der har været et lille fald i Europa og USA. Udfordringen

er, at der også fremover vil være stor efterspørgsel på mate-

rialer i særligt Indien og Kina, mens der i SDS kun er plads til

en årlig vækst i energiforbruget på 0,3 pct.

Ifølge IEA er det særligt cement, jern og stål samt petrokemi,

som har de største emissioner, da det er processer, som både

kræver energi, samtidig med at fx cementproduktion i sig selv

udleder CO

I 2020 har vi der udvidet vores kortlægning med petrokemi,

cement og stålproduktion for at give et overblik over ATP’s

eksponering mod disse industrier på tværs af vores portefølje.

Petrokemi er et komplekst område, og vi behandler derfor

denne kortlægning særskilt på næste side i rapporten.

Stål er uundværligt for bygge- og anlægssektoren samt den industrielle sektor. Stål er et rela-

tivt let byggemateriale, som bl.a. kan bidrage til lavere brændstofforbrug af transportmidler samt

længere levetid for bygninger.

Produktionen sker ved af at smelte jernmalm, kalksten og stålskrot for at reducere kulstofkoncen-

trationen. Kul står for ca. 3/4 af energitilførslen, hvilket gør processen meget CO

-intensiv. Stål

kan produceres både billigere og mere miljøvenligt ved at øge andelen af stålskrot. Udbuddet af

stålskrot rækker dog langt fra til efterspørgslen, som er steget støt de sidste mange år. Dette er

til trods for, at 80-90 pct. af alt stål bliver genbrugt.

Efterspørgslen efter stål forventes at stige, specielt pga. den økonomiske udvikling i Indien, ASEAN

og Afrika. IEA påpeger, at de klimamæssige udfordringer forbundet med stålproduktion skal løses

ved at rette fokus mod yderligere skrotbaseret produktion samt innovativ teknologi, såsom CCUS.

Ligeledes har EU inkluderet stålproduktion i sin grønne taksonomi, så stålproducenter med en lav

-intensitet vil kunne blive karakteriseret som grønne.

Kortlægningen har vist, at ATP har investeringer i 17 selskaber indenfor stål- og jernproduktion til

en værdi af 314 mio. kr. Det er fordelt på 10 selskaber i børsnoterede aktier, 2 erhvervsobligati-

oner og 5 selskaber, som ligger i fondsinvesteringer. Vi vil i 2021 se på hvordan, vi kan inddrage

resultaterne i vores aktive ejerskab.

Vores kortlægning har vist, at ATP har

investeringer i cementproducenter

for 38 mio. kr. og stål- og

jernproducenter for 314 mio. kr.

Cement

De mest CO

-udledende industrier

Cement bruges overalt i vores infrastruktur og bygninger, og i takt med den fortsat øgede leve-

standard forventes efterspørgslen efter cement at stige i fremtiden. Dertil følger en klimamæssig

udfordring, da produktionen af cement er særdeles CO

-intensiv. Cement består primært af kalk

og ler, der skal brændes ved over 1.450

for at producere ”cementklinker”. Disse temperaturer er

svære at opnå uden brug af fossile brændsler.

Der er ikke mange substitutter for cement, og IEA spår, at den klimamæssige udfordring primært

skal løses ved en lavere klinker-til-cement ratio samt innovative teknologier, såsom CCUS (carbon

capture, utilisation and storage).

Cementindustrien er kendetegnet ved at have dyre fabrikker med en levetid på typisk 30-40 år.

Der er dermed betydelige transitionsrisici forbundet med industri, hvis producenterne ikke formår

at tilpasse deres investeringscyklus til innovationscyklerne.

Vores kortlægning har vist, at ATP har investeringer for 38 mio. kr. i cementproduktion fordelt på

tre selskaber. Derfor har vi valgt ikke at bygge videre på kortlægning med aktivt ejerskab, da inve-

steringerne er meget begrænsede. Som bygherre har ATP fortsat fokus på at bruge cement så

bæredygtigt som muligt.

26%

30%

Cement

Jern og stål

Kemi og petrokemi

Aluminium

Papir og træmasse

14%

24%

Andet industri

Cement, jern og stål, kemi og petrokemi er de største bidragsydere til CO

-emissioner i industrien på globalt plan.

Kilde: IEA, direkte emissioner fra industri 2018.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Kemikalieindustrien er vigtig

for den grønne omstilling

SÅDAN OMDANNES FOSSILE BRÆNDSLER TIL HVERDAGSPRODUKTER

Petrokemi er den del af kemien, der bygger på fossile brænd-

sler, og står derved for langt størstedelen af sektorens ener-

giforbrug og emissioner. Den kemiske sektor er den største

industrielle forbruger af fossile brændsler. Det er dog kun den

3. største industrielle udleder af direkte CO

-emissioner. Dette

skyldes, at fossile brændsler både bliver forbrugt som råma-

teriale og procesenergi.

Der er mange af vores dagligdagsprodukter, som er startet

med at være fossile brændsler, fx plastik, gødning og rengø-

ringsprodukter. I årene frem mod 2050 vil der være en stigende

vækst i forbruget af petrokemiske produkter med en tilhørende

brug af fossile brændsler. Vores kortlægning viste, at ATP har

investeringer for 2,7 mia. kr. i petrokemi, og derfor har ATP i

2020 sat fokus på petrokemi.

Udover høje direkte CO

-emissioner i forbindelse med

produktionen har kemiske produkter større tilbøjelighed til at

forurene senere i produkternes livscyklus. Slutprodukter, som

fx gødning og plast, gør stor skade på miljøet og biodiversi-

teten, hvis de ikke bliver håndteret og genanvendt forsvarligt.

I ATP’s opgørelse af investeringer i den kemiske sektor har

vi skelnet mellem tre kategorier opdelt efter energiintensitet:

•

Virksomheder, der producerer primære kemikalier

Virksomheder, der har petrokemiske værker, men som

ikke producerer primære kemikalier

Virksomheder, der ikke har petrokemiske værker, men

som opererer senere i forsyningskæden

Råmaterialer

Lange kulbrintekæder brydes ned

til mindre kæder ved at udnytte

divergerende kogepunkter.

Nafta, Propan, Metan

Led

Meget

-intensivt

Energikilde

Proces

Produkter

Fossile brændsler udvindes fra

undergrunden. De består af lange

kulbrintekæder, som indeholder

meget energi.

Olie, Naturgas, Kul

Kemi-sektoren står for ca. 15 pct. af

den primære efterspørgsel på olie og

9 pct. på gas, og den efterspørgsel

vil vokse i årene frem mod 2050.

Vores kortlægning viste, at ATP har

investeringer for 2,7 mia. kr. i petrokemi.

Flere virksomheder har aktiviteter i en stor del af forsynings-

kæden, og sektorens kompleksitet gør det svært at kortlægge

præcis, hvordan der kan skelnes. Vi har derfor valgt hellere

at overestimere investeringer i de mere energitunge dele af

sektorer. Vi har i vores definition af kemi-sektoren valgt at

udelade virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med

farmaceutiske produkter, bioteknologi eller distribution.

Primære kemikalier

Kulbrintekæderne brydes igen ned

til mindre kæder, som har forskel-

lige strukturer og egenskaber.

Ethylen, Ammoniak,

Metanol

Mellemstof/

Polymer

Primære kemikalier bliver

forbundet, evt. med andre kemiske

byggesten, ved hjælp af bl.a. kata-

lysatorer samt rette temperatur- og

trykforhold.

Kemiske forbindelser indgår

som inputmateriale for at opnå

bestemte egenskaber ved

slutprodukterne.

Polyester, PVC,

Opløsningsmiddel

Mindre

-intensivt

PETROKEMISKE VÆRKER

Petrokemiske værker omdanner naturressourcer, såsom

raffineret råolie (nafta), naturgas og kul, til kemiske bygge-

sten. Processen foregår typisk ved, at lange kulbrinte-

kæder (fx fra nafta) bliver nedbrudt til mindre kæder (fx

ethylen) i en termisk brydning, der udnytter de kemiske

byggestens divergerende kogepunkter.

PRIMÆRE KEMIKALIER

Primære kemikalier dækker ammoniak, metanol, ethylen,

propylen, benzen, toluen og xylener. De sidste fem

kaldes high value-kemikalier og er de primære bygge-

sten for de fleste petrokemiske processer. De primære

kemikalier står for ca. 2/3 af kemi-sektorens energifor-

brug og dermed også størstedelen af sektorens forbrug

af fossile brændsler.

Slutprodukter

Plast, Tekstiler,

Kosmetik, Gødning

ATP’S INVESTERINGER I PETROKEMI

Petrokemiske

selskaber (antal)

Aktier

Erhvervsobligationer

Private Equity & Kreditfonde

Infrastruktur

Investeringer i petrokemiske

selskaber (mio. kr.)

2119

463

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Skærpede krav til

elektricitetsproduktion

Som en langsigtet investor, er det vigtigt, at vi inddrager klima-

forhold i vores investeringsbeslutninger, så vores portefølje er

robust overfor finansielle påvirkninger fra klimaforandringer.

Derfor har vi i 2020 genbesøgt vores tilgang til investeringer i

forsyningsselskaber. Det har ført til en række nye tiltag, som

skal sikre, at ATP’s globale aktieportefølje er klimamæs-

sigt robuste.

Derfor har ATP fire krav til forsyningsselskaber:

Præference for selskaber med fokus på grøn omstilling

I vores aktieudvælgelse har vi indarbejdet et nyt data-

punkt, som skubber vores aktieudvælgelse imod de

selskaber, der er mest ambitiøse på grøn omstilling.

Nej tak til ny kulkapacitet

ATP har i 2020 valgt at afskære forsyningsselskaber, som

udvikler ny kulkapacitet fra vores investeringsunivers.

Det er en forudsætning for at nå målene i Paris-aftalen,

at brugen af kul begrænses markant, og derfor er det i

ATP’s optik både finansielt og klimamæssigt risikabelt

at opføre nye kulkraftværker med en levetid på 40-50 år.

SÅDAN KOM VI FREM TIL VORES NYE KLIMAMODEL

Nej tak til selskaber med stor kulkapacitet

ATP fortsætter sin nuværende politik med at sige nej

til selskaber, som generer mere end 50 pct. af deres

elektricitet fra kul. Hvis man i 2020 har så stor del af

sine aktiver bundet op i kul, mener vi, det er forbundet

med en stor risiko for, at disse aktiver over tid vil

blive overflødiggjorte og dermed miste deres værdi.

Dialog med selskaber om fremtidig CO

-intensitet

Hvis selskaber har en meget høj CO

-intensitet i deres

elektricitetsproduktion, som indikerer, at selskabet

baserer sin produktion på fossile brændsler, går vi i dialog

med selskaberne og efterspørger specifikke investerings-

planer frem til 2030, så vi kan beregne den fremtidige

-intensitet. Hvis selskaberne ikke kan præsentere

overbevisende planer, bliver de fravalgt ATP’s investe-

ringsunivers. I 2020 har vi udelukket otte selskaber, hvis

planer ikke var ambitiøse nok.

ATP’s præference for forsyningsselskaber med fokus på grøn omstilling er blevet

indarbejdet i aktieudvælgelsen på baggrund af en analyse af to konkurrerende stra-

tegier for klimaintegration.

Strategier

De to strategier er:

Strategi 1:

Vælg de selskaber, som har lavest CO

-footprint på tidspunkt

for aktieudvælgelsen.

Strategi 2:

Vælg de selskaber, hvor energiselskabets ledelse er mest ambitiøs i

forhold til den grønne omstilling.

Analyse

Vi har evalueret strategierne på to parametre:

Parameter 1:

Afkastmæssig effekt ved integration af klima (sammenlignet med en

portefølje uden klimaintegration).

Parameter 2:

Selskabernes performance på CO

reduktioner i de efterfølgende tre

år fra udvælgelsen.

Hvis vi gerne ville se grønnere ud på over-

fladen, skulle vi investere i de selskaber, som

allerede er meget grønne eller helt smide

forsyningsselskaber ud af porteføljen. Det ville gøre

klimaaftrykket fra vores aktier markant mindre, men det

ville bare ikke forandre ret meget på den globale udled-

ning. Vi mener, at vi kan gøre mere med en mere balan-

ceret tilgang. Fremtidens vindere kan godt være sorte

i dag

Christian Kjær, Head of Liquid Markets.

Resultat

Resultaterne af analysen gav et entydigt svar:

Parameter 1:

Implementering af strategi 1 havde en negativ forventet afkasteffekt,

mens strategi 2 havde en neutral/moderat positiv forventet afkasteffekt.

Parameter 2:

Selskaber udvalgt efter strategi 2 havde en betydelig bedre CO

reduktions performance over tre år end de selskaber, som man ville udvælge efter

strategi 1.

Konklusion

På baggrund af analysens resultater valgte vi at implementere strategi 2 i vores

globale aktieportefølje.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Mia. kr.

Grønne obligationer

for 29 mia. kr.

Som en af Europas største obligationsejere ønsker vi at bruge

vores indflydelse til at udvikle markedet for bæredygtige obli-

gationer. Da vi i 2017 besluttede os for at gå ind i markedet for

grønne obligationer, udviklede vi samtidig vores egen tilgang,

som sikrer, at de grønne obligationer, vi investerer i, lever op

til vores investerings- og ESG-mæssige krav.

Markedet for grønne obligationer er vokset betydeligt de seneste

år og har nået et modenhedsniveau, hvor det i højere grad

handler om at styre markedet, fx igennem regulatoriske tiltag.

ATP har løbende øget sine investeringer i grønne obligationer

og ved udgangen af 2020 havde vi knap 30 mia. kr. investeret

i grønne obligationer.

I ATP stiller vi ESG-krav til vores grønne obligationer, og vi har

derfor udviklet vores egen standard for de udstedere, der går

ud over anbefalinger i Green Bond Principles. Vi stiller krav til

transparensen omkring, hvilke projekter, som obligationerne er

med til at finansiere, samt kvaliteten af rapporteringen.

Udover at vi har øget vores investeringer i 2020, har vi også

videreudviklet vores ESG-standarder. ATP har i 2020 udviklet

to metrikker til at vurdere vores grønne obligationer, da der er

forskelle på, hvordan statslige og ikke-statslige udstedere tilgås.

Når vi kigger på de almindelige grønne obligationer, stiller vi

høje krav til transparens. Vi lægger derfor vægt på, hvor mange

oplysninger, vi som investor får om, hvordan provenuet fra obli-

gationsudstedelsen bliver opbevaret, og hvilke projekter der har

modtaget finansiering. Vi mener, at det er mest optimalt, hvis

vi kan se præcis, hvilke projekter vores obligationer har finan-

sieret, og hvilken impact, det har haft. Det er ikke alle, der er på

dette niveau, men det går i den rigtige retning.

Det er dog ikke muligt, når vi kigger på de statslige udstedere,

og det er der to centrale grunde til. For det første kan stater

ikke tracke provenuet på samme måde som andre udstedere,

da de rent lovmæssigt ikke må lave en særlig konto til penge

fra grønne obligationer. For det andet finansierer stater også

grønne statsudgifter med provenuet fra grønne obligationer.

Det er blandt andet skattelettelser og subsidier, hvor man ikke

kan måle effekten på klimaet på samme måde, som for eksempel

fra en vindmølle. De grønne statsobligationer kan derfor ikke på

nuværende tidspunkt nå samme niveau af transparens.

Stater er vigtige i markedet for grønne obligationer, men vi kan

ikke sammenligne staterne én til én med andre udstedere. Vi

har i stedet udviklet specifikke kriterier til stater, så vi kan sikre

os, at vi vælger de bedste statslige udstedelser.

Vi har de sidste år skubbet på markedet

for grønne obligationer, som har gennem-

gået en massiv udvikling. Den udvikling

vil fortsætte i 2021 med ATP som en aktiv

medspiller i den udvikling med fokus på solid rapporte-

ring og transparens, så markedet for bæredygtig finan-

siering fortsat udvikler sig.

Lars Dreier, Director – Fixed Income.

En af de ting, som vil have en stor indflydelse på markedet for

grønne obligationer i fremtiden, er EU’s Taksonomi for Miljø-

mæssigt Bæredygtige Aktiviter, og EU’s standard for grønne

obligationer, som b.la. bygger på taksonomien. Vi har derfor

deltaget i høringsprocessen om den nye standard, hvor vi har

fortalt om vores erfaringer med transparens og rapportering.

I vores løbende dialog med udstederne af grønne obligationer har

vi også spurgt ind til, hvordan de vil indarbejde de nye krav fra EU.

Klima

-0

-1

UDVIKLINGEN I ATP’S GRØNNE

OBLIGATIONER I 2020

STRAMME KRAV TIL KREDITKVALITET

ATP investerer i grønne obligationer med en

kreditkvalitet, der svarer til de obligationer,

som ATP allerede investerer i. Det betyder, at

det skal være statsobligationer eller obligati-

oner, der har lignende kreditmæssige karak-

teristika. Det gør vi, da de grønne obligati-

oner er en del af vores afdækningsportefølje

og dermed også vores langsigtede pensions-

forpligtelser. Derfor har vi også et langsigtet

engagement i det grønne obligationsmarked.

Det undersøger vi

Udviklingsbanker

Beskriver udstederen sin strategi, og

hvordan projekterne passer denne

strategi?

Beskriver udstederen processen

for projektudvælgelse?

01 20

-0 20

01 20

-1 20

01 20

-1 20

01 20

-1 20

-0

Statsobligationer

Beskriver udstederen, hvordan de

grønne obligationer bidrager til nationale

mål under Paris-aftalen?

Beskriver udstederen, hvilke former for

offentlige udgifter, der kan finansieres

gennem udstedelsen?

Er der taget forholdsregler for at undgå

dobbeltælling af grønne projekter?

(eksempel: projekter i statsejede virk-

somheder, der selv udsteder grønne

obligationer)

Beskriver udstederen, hvilke budgetperi-

oder, der finansieres af udstedelsen?

Frameworket

Projektudvælgelse

Beskriver udstederen, hvilke specifikke

krav der stilles til projekterne i processen

for udvælgelse?

Tracker udstederen provenuet indtil

Provenustyring

fuld allokering?

Hvornår forventes provenuet at være fuldt

allokeret til projekter?

Rapporterer udstederen på

projektniveau?

Rapportering

Rapporterer udstederen på, hvor meget

af provenuet, der er gået henholdsvis til

projekter og til statsudgifter? (e.g. subsi-

dier og skatteincitamenter)

Klima

-1

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Aktiviteter

Farvel til en lang

række olieselskaber

ATP lavede i 2019 en analyse af olieselskabers CO

-inten-

sitet i olieudvindingen, som førte til, at en række olieselskaber,

herunder tjæresandsproducenter, blev frasolgt på grund af

investeringsmæssige risici. I 2020 har vi forfinet vores tilgang,

så ATP nu har en egenudviklet rating af olie- og gasselskaber,

som vi bruger til at afgrænse vores investeringsunivers.

Konkret betyder det, at en række selskaber er udgået af

ATP’s investeringsunivers, herunder ExxonMobil, Chevron

og ConocoPhillips samt en række selskaber, hvis forretning

baserer sig på skiferolie. Selvom ATP hidtil ikke har investeret

i selskaberne, er de nu helt afskåret fra at komme ind i vores

portefølje i fremtiden.

gør, at vi kan lave nogle meget præcise analyser af de enkelte

selskabers porteføljer, og på den måde sikre, at de selskaber,

som udvinder olie af en bedre kvalitet og har en større andel

af naturgas, får en større vægt i investeringsbeslutningerne.

Det andet element er brugen af flaring – afbrænding af den

naturgas i forbindelse med olieudvinding. Her har vi valgt at

se på, om selskaberne rapporterer om flaring og har forpligtet

sig til at reducere brugen af flaring i produktion ved at melde

sig til Verdensbankens Zero Routine Flaring Initiative.

Det er også vigtigt at analysere, hvor stærk den forpligtelse

er. Da ejerskabet af oliefelter ofte er delt mellem en række

selskaber, hvor kun et selskab er operatør på driften, så

inddrager analysen også, hvor mange felter et selskab har

ejerandele i, som selskabet ikke selv er operatør på, og hvor

operatøren ikke er med i Zero Routine Flaring Initiative. Der er

fx et selskab, som er underskriver på initiativet, men som ikke

er operatør på nogen felter, og størstedelen af felterne drives

af operatører, som ikke har underskrevet initiativet.

PROCES FOR ATP’S OLIE-RATING

1. Upstream-portefølje

Selskabernes portefølje analyseres

på baggrund.

•

Hvor meget olie udvinder

selskabet relativt til naturgas?

Hvor meget udgør

explora-

tion & production

af selska-

bets forretning?

Hvilken type af olie udvinder

selskabet aktuelt, og hvordan ser

deres pipeline ud?

2. Flaring

Selskabernes

flaring-aktivitet og

håndtering heraf analyseres.

•

Rapporterer selskabet, hvor

meget naturgas det afbrænder/

udleder i forbindelse med

olieproduktion?

Er selskabet med i rele-

vante initiativer?

Har selskabet forpligtet sig

tilstrækkeligt i forhold til flaring?

•

Med ATP’s nye investeringstilgang til

olieselskaber indgår selskaber som fx

ExxonMobil, Chevron og Conocophillips

ikke længere i ATP’s investeringsunivers

Ratingen har to elementer, som tilsammen giver den endelige

rating i forhold til ATP’s investeringsunivers. Det er også de to

dele af olieproduktionen, som udgør den største del af CO

-af-

trykket ved olieproduktion.

Det første element er selskabernes upstream-portefølje – altså

det olie og gas, som selskaber udvinder og planlægger at

udvinde. Fx er der visse typer af olie, som har et lavere CO

-af-

tryk end andre, mens fx andelen af naturgas ift. olie også er

en faktor. Ratingen tager også højde for selskabernes frem-

tidige planer for nye projekter. ATP har adgang til data, som

ATP Rating

På baggrund af de to underliggende scorer bliver

selskaberne tildelt en samlet score (ATP rating).

ZERO ROUTINE FLARING BY 2030 INITIATIVE

Zero Routine Flaring by 2030 er et initiativ, der er skabt af

Verdensbanken for at forpligte regeringer og olieselskaber

til at begrænse brugen af rutinemæssig gasafbrænding i

olieudvinding. Danmark er en af de 32 regeringer, som har

støttet initiativet.

Scoren vil være en indikator på, hvilke selskaber,

ATP har identificeret flest konkrete issues. Jo lavere

rating, desto færre issues er der blevet identificeret.

ATP har på baggrund af den nye rating fjernet følgende selskaber fra investeringsuniverset:

Hess Corp

Apache Corp

Murphy Oil Corpw

ConocoPhillips

EQT Corp

Range Resources Corp

Ecopetrol SA

Chevron Corp

Exxon Mobil Corp

China National Petroleum Corp

Pioneer Natural Resources Co

Continental Resources Inc

ParsleyEnergy Inc

Diamondback Energy Inc

ComstockResources Inc

CimarexEnergy Co

PDC Energy Inc

Chesapeake Energy Corp

CallonPetroleum Co

EOG Resources Inc

Noble Energy Inc

Marathon Oil Corp

ConchoResources Inc

WPX Energy Inc

GulfportEnergy Corp

I 2019 fjernede ATP selskaber, hvis primære forretningsområde er tjæresand fra investeringsområdet.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Aktiviteter

Carbon footprint er fortsat

en metrik med udfordringer

I ATP arbejder vi løbende med at blive bedre til at måle på

vores arbejde med ESG – både for at vise fremdrift i arbejdet

og for at blive klogere på ESG’s rolle i værdiskabelsen.

En af de metrikker, vi har arbejdet med i en årrække, er

-footprintet af ATP’s investeringer.

For et selskab er CO

-emissioner et afgørende styringsred-

skab, således at selskabet kan optimere sin drift på en måde,

der mindsker klimabelastningen. Derfor har ATP i en årrække

også inddraget CO

-rapportering i vores selskabsdialog om

klima, ligesom ATP selv måler sine egne emissioner med

henblik på at nedbringe dem.

●

Carbon footprint er en bagudskuende metrik, hvor

data som udgangspunkt er op mod et år gammel,

og fortæller ikke noget om et selskabs fremti-

dige emissioner

HVILKE SELSKABER UDLEDER FLEST EMISSIONER?

Forsyningsselskaber

Energi

Materialer

Ejendomme

Dagligvarer

Industri

Forbrugsgoder

Sundhed

Kommunikation

Finans

For de nordiske aktier, som primært er danske selskaber, er CO

aftrykket faldet fra 2019 til 2020 opgjort efter alle tre metoder.

Det er primært Scope 1-emissionerne, der har bidraget til

dette fald. Mærsk er, grundet deres forretningsmodel og stør-

relsen på ATP’s investering, den suverænt største bidrager til

ATP’s CO

-aftryk. Derfor har et fald i Mærsk’ carbon intensitet

haft en tilsvarende effekt på ATP’s nordiske aktieportefølje.

For den udenlandske aktieportefølje har der, opgjort efter alle

tre metrikker, været et markant fald i CO

-aftrykket. En forkla-

ring for den globale aktieportefølje er, at ATP har frasolgt 31

af de 50 selskaber med størst carbon intensitet i porteføljen i

2019. Samtidig er carbon intensiteten og WACI markant lavere

for de nye selskaber i porteføljen end for de frasolgte, mens

begge tal er faldet en smule for de beholdte investeringer.

Generelt set viser en sammenligning med porteføljen ultimo

2019, at de frasolgte aktier i den udenlandske portefølje har

en markant højere carbon intensitet og WACI end de tilkøbte

aktier. Derudover er både carbon intensiteten og WACI faldet

en smule for de aktier, der har været beholdt i porteføljen.

ATP har data på omtrent 92% af investeringerne i uden-

landske aktier.

ATP’s erhvervsobligationer har oplevet en pæn stigning i både

carbon footprint, carbon intensitet og WACI. Det skyldes

delvist, at ATP’s eksterne forvaltere har investeret i en række

industri- og energiselskaber, som har et relativt højt CO

-af-

tryk. Der er en signifikant usikkerhed forbundet med opgørel-

serne for erhvervsobligationer, da der kun er data på ca. 46%

af investeringerne. Derudover gælder det for erhvervsobliga-

tioner, at en faldende aktiekurs tilskriver obligationsejere en

større del investeringens emissioner, uden at de aktivt øger

investeringen eller investeringens CO

-aftryk forværres.

200

400

600

800

1000

1200

Tonnes CO2-ækvivalenter per $1 mio. i omsætning

En porteføljes CO

-aftryk er i høj grad en afspejling af, hvilke sektorer, man er eksponeret mod. Hvis man

skal designe en portefølje med lavt CO

-aftryk, handler det primært om at holde sig fra specifikke sektorer.

Fx har et typisk forsyningsselskab en CO

-intensitet, der er over 250 gange højere end en typisk finansiel

virksomhed. Samtidig er det de tungeste selskaber målt på CO

-aftryk, som har de største muligheder for

at skubbe til en positiv udvikling i form af lavere CO

-emissioner.

ATP er påpasselig med at konkludere,

at en reduktion i en investors carbon

footprint også svarer til reelle

CO -reduktioner i virkeligheden.

Total Carbon

Emissions

2020

Nordiske Aktier

Scope 1

Scope 2

Udenlandske Aktier

Scope 1

Scope 2

Erhvervsobligationer

Scope 1

Scope 2

(tonnes CO

462.531

429.086

33.445

556.830

400.367

156.176

34.520

27.245

7.275

Carbon Footprint

(tonnes CO

DKKm)

12,17

11,29

0,88

7,65

5,52

2,15

21,92

18,20

4,64

Udvikling

fra 2019

(-17%)

(-16%)

(-27%)

(-44%)

(-51%)

(-6%)

(73%)

(92%)

(45%)

Carbon Intensity

(tonnes CO

DKKm)

35,13

32,59

2,54

12,56

9,03

3,52

26,95

21,27

5,68

Udvikling

fra 2019

(-4%)

(-3%)

(-15%)

(-51%)

(-58%)

(-18%)

(51%)

(60%)

(26%)

WACI

(tonnes CO

DKKm)

20,20

17,55

2,65

16,34

11,84

4,49

38,68

31,33

8,78

Udvikling

fra 2019

(-22%)

(-24%)

(-11%)

(-57%)

(-62%)

(-33%)

(49%)

(62%)

(32%)

Men som investor har CO

-aftryk dog nogle udfordringer. Den

primære udfordring er, at CO

-footprint bruges på dynamiske

porteføljer. Hvis en porteføljes CO

-aftryk er faldet med 5 pct.

på et år, kan man ikke sige, om det sker på grund af reelle

reduktioner i de underliggende selskaber eller tpga. sektor-

mæssige fra eller tilvalg – fx hvis man erstatter en CO

-in-

tensiv sektor som transport med en mindre intensiv sektor

som it. Derfor skal man som investor være forsigtig med at

kommunikere om, hvorvidt en reduktion i ens investerings-

mæssige carbon footprint også svarer til reelle CO

-redukti-

oner i virkeligheden.

Herudover er der også en række andre udfordringer:

●

Dataen er fortsat mangelfuld og dækker ikke

alle aktivklasser

●

Opdeling af emissioner mellem aktionærer

og obligationsejere

●

Dobbelttælling - et energiselskabs scope 1-emissioner

kan være et andet selskabs scope 2-emissioner

Forklaringer

Total carbon

emissions

er de emis-

sioner,

som svarer

til ATP’s

ejerandel

Carbon Footprint-

opgørelsen normali-

serer ud fra porteføljens

samlede størrelse.

Carbon Intensity-me-

toden fokuserer på

selskabets CO

-effekti-

vitet, da denne normali-

seres ud fra porteføljesel-

skabernes indtjening.

WACI viser den gennem-

snitlige CO

-intensitet for

alle selskaberne i porte-

føljen vægtet med deres

respektive størrelse i

porteføljen.

Klima

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Aktiviteter

-aftryk i den illikvide

portefølje må ikke glemmes

Som del af en ny ESG-indsat i 2020, har vi igangsat et arbejde

med at indsamle bedre ESG-data for vores llikvide investe-

ringer med henblik på bedre at kunne måle effekten af ESG-ar-

bejdet. Det har betydet, at ATP, på systematisk vis, er begyndt

at indsamle emissions-data for de enkelte porteføljeselskaber.

Det nye arbejde med ESG-data har derfor muliggjort, at ATP

kan opgøre sit CO

-aftryk for dele af sine illikvide investeringer

(infrastuktur og private equity). Vi støtter op om TCFD’s anbe-

falinger og ønsker at være mest mulig transparent hvad angår

vores CO

-aftryk, og derfor vil vi i fremtiden også offentliggøre

-aftryk for den illikvide portefølje.

Vi har prioriteret at indsamle data for de største og nyeste inve-

steringer. Dertil skal lægges, at det ikke er alt den indhentede

data, som kan anvendes i opgørelsen af ATP’s CO

-aftryk.

Nogle selskaber rapporterer fx sine emissioner efter forskellig-

artede opgørelsesmetoder, mens andre rapporterer samlede

emissioner på koncernniveau (moderselskab), og ikke i forhold

til de konkrete datterselskaber, som ATP er investeret i.

-aftrykket for ATP’s illikvide portefølje ligger noget lavere

end CO

-aftrykket for ATP’s aktieporteføljer. Opgjort efter

markedsværdi dækker aftrykket ca. 40% af ATP’s samlede

illikvide investering (Private Equity og Infrastruktur). Aftrykket

er dog beregnet på baggrund af et lavt antal af selskaber.

Således indgår der blot 38 selskaber i opgørelsen af CO

-af-

trykket for ATP’s illikvide portefølje. Det lave antal af selskaber

medfører, at CO

-aftrykket er meget følsomt overfor enkelte

porteføljeselskaber.

Når CO

-aftrykket er så følsomt overfor enkelte selskaber,

skal man som investor være varsom med sine konklusioner.

Selskaber som ikke er inkluderet i dette års opgørelse, kan

potentielt både bidrage meget positivt og negativt i en frem-

tidig opgørelse af ATP’s CO

-aftrykket.Det er vores forvent-

ning, at vi i de kommende år vil være i stand til at rapportere

mere fyldestgørende om CO

-aftrykket.

De tre største CO

-udledere i ATP’s portefølje

af infrastrukur og private equity

Attero

kan tilskrives ca. 60% af porteføljens samlede emissioner. Opgjort efter markeds-

værdi udgør selskabet ca. 1% af den samlede portefølje. Attero driver bl.a. flere affaldsfor-

brændingsanlæg i Holland, hvor man f.eks. anvender fossile brændsler til at nedbryde og

behandle affald, som i sidste ende omdannes til sekundære ressourcer og energi. Indirekte

bidrager selskabets aktiviteter således positivt til at nedbringe CO

-forbruget andetsteds.

Attero påpeger derfor selv, at de udleder færre CO

-emissioner, end det medvirker til at spare.

Men da indirekte effekter ikke er inkluderet i opgørelsen af en investors CO

-aftryk har Attero

derfor en stor påvirkning på ATP’s CO

-aftryk.

HES International

kan tilskrives ca. 7% af porteføljens samlede emissioner. Opgjort efter

markedsværdi udgør selskabet mindre end 1% af den samlede portefølje. HES er en af de

største diversificerede operatører af havneterminaler i Europa. Selskabet driver flere (bulk)

godsterminaler, hvor de bl.a. tjener penge på at håndtere og opbevare forskellige typer af

løst gods, som f.eks. jernmalm, mineraler, brændstoffer m.m. Sammenlignet med ATP’s andre

infrastruktur-investeringer, er HES’ driftsaktiviteter i højere grad forbundet med et højt direkte

energiforbrug og dertilhørende emissioner. Det kræver således en vis grad af energi at trans-

portere og flytte gods.

Redexis

kan tilskrives ca. 6% af porteføljens samlede emissioner. Selskabet er en af ATP’s større

illikvide investeringer. Således har ATP en ejerandel på 33,3% i selskabet. Redexis er et spansk

energi- og infrastrukturselskab, der driver et stort netværk af rørledninger til transmission og

distribution af naturgas til private forbrugere. Udledning af emissioner sker typisk i forbindelse

med vedligeholdelse og udbygning af eksisterende netværket af rørledninger, ligesom forskelligt

maskinelt såsom kompressorer typisk er associeret med udledninger af emissioner. Ligeledes

er utætheder i netværket associeret med udledning af naturgas i atmosfæren. Redexis arbejder

kontinuerligt med at reducere sit CO

-aftryk og har fx implementeret forskellige monitorerings-

systemer, som har til formål at skabe større klarhed om indsatsområder. Redexis er den tredje

største bidragsyder til porteføljens samlede emissioner, da det er en af vores større investe-

ringer. Målt på porteføljens gennemsnit bidrager Redexis med færre emissioner per investeret kr.

aftryk i den

illikvide portefølje

Private Equity

Infrastruktur

Total Illikvid

Selskaber

(Antal)

Markedsværdi

(DKKm)

4.839

25.734

30.574

Total Carbon Emis-

sions (tonnes CO

17.646

96.403

114.048

Carbon Footprint

(tonnes CO

e/DKKm)

3,65

3,75

3,73

SÅDAN HAR VI GJORT

Vi ønsker at anvende en lignende opgørelsesmetode til at

opgøre CO

-aftryk for den illikvide portefølje, som anvendes

for den likvide portefølje. I modsætning til likvide aktier og

erhvervsobligationer kan standardiseret markedsdata

som fx enterprise value ikke tilgås og enterprise value er

derfra udfra interne værdifastsættelser. Ligeledes har det

ikke været muligt at finde retvisende tal på alle porteføl-

jeselskabernes omsætning. Af denne årsag har ATP valgt

ikke at opgøre sit CO

-aftryk for sine illikvide portefølje

på baggrund af metrikker, der inkorporerer selskabernes

omsætning (’Carbon Intensity’ og ’WACI’). Afslutningsvis er

det ikke alle porteføljeselskaber, der adskiller deres emis-

sioner efter scope 1 og 2. I stedet aggregerer selskaberne

disse emissioner i et samlet tal. Dette afstedkommer, at ATP

heller ikke kan opdele sit CO

-aftryk efter scope 1 og 2, men

også er tvunget til at rapportere et samlet tal.

Klima