L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 Bilag 6
Offentligt

ATP Koncernen

Aktivt ejerskab

En del af ATP’s samfundsansvar

2020

Foto: Sund & Bælt

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

ATP’s arbejde med

aktivt ejerskab

ATP driver selv sit aktive ejerskab, da vi tror det giver værdifuldt input til vores investeringspro-

cesser og sikrer den højeste kvalitet og troværdighed om arbejdet.

ESG er et investment belief

Grundlag

Aktivt ejerskab er en central del af vores ansvar som inve-

stor. Som en stor og markant institutionel investor har ATP et

ansvar for at bidrage til udviklingen og opretholdelsen af god

selskabsledelse både i Danmark og internationalt.

Ligeledes kan det aktive ejerskab bidrage til det langsig-

tede afkast for vores medlemmer ved at sikre, at ATP inve-

sterer i veldrevne virksomheder med fokus på langsigtet

værdiskabelse.

Vores politik er principbaseret, hvilket betyder, at vi ikke

tager højde for forskelle i markedspraksis imellem lande. Men

samtidig tillader politikken en vis fleksibilitet, så vi kan fravige

den, hvis vi vurderer at et selskab udvikler sig i den rigtige

retning.

Vi tror på effektiv ESG-integration

Reel integration kræver interne

ESG-kompetencer

gennem skræddersyede processer

Processer

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab foregår kontinuerligt over

året med et højdepunkt i foråret, hvor de fleste selskaber

holder generalforsamling. Selv om der er meget aktivitet

omkring generalforsamlingen, så foregår arbejdet hele året

med at følge de selskaber, som vi investerer i.

Vi har både et ønske om at inddrage det aktive ejerskab i

vores løbende investeringsarbejde og at bidrage til selska-

bernes værdiskabelse ved at være aktive og tydelige ejere. I år

har vi særligt haft fokus på at videreudvikle vores dialog med

de danske selskaber med fokus på ESG.

I forbindelse med selskabernes generalforsamling lægger vi

vægt på at være klare om vores forventninger. Det gør vi både

ved at være tydelige om vores forventninger til god selskabs-

ledelse i den løbende dialog med selskaberne, og ved klart at

kommunikere om årsagen, hvis vi stemmer imod et forslag fra

selskabet på generalforsamlingen.

Vi tror på aktivt kapitalejerskab

– til en vis grænse

Aktiviteter

Vi har i 2020 sat fokus på kompleksitet i lønpakker. Vores hold-

ning er, at lønpakker skal have en klar sammenhæng med

selskabets langsigtede værdiskabelse, og det skal være tyde-

ligt hvordan lønpakken skaber denne sammenhæng. Det er

også den retning, som EU har sat med det nye aktionærrettig-

hedsdirektiv, som blev en del af dansk lov i 2020.

Desuden har vi valgt at stramme vores tilgang til bestyrelses-

valg på en række områder for særligt udenlandske selskaber,

da vi på temaer som løn og klima ikke har oplevet lydhørhed

hos en række bestyrelser.

Traditionelt holder ATP indlæg på de danske porteføljeselska-

bers generalforsamlinger, men på grund af corona-virus har

omfanget været mindre end normalt.

Alle ATP’s generalforsamlingsindlæg og afstemningspunkter

er tilgængelige på

atp.dk/voting.

Denne rapport behandler

data fra 1. halvår af 2020, da størstedelen af generalforsam-

lingerne finder sted i de første seks måneder.

ATP

•

stemte for bestyrelsens forslag i

75%

af tilfældene

stemte imod stemmerådgiveren ISS i

21%

af tilfældene

• stemte på

446

generalforsamlinger

•

stemte for

40%

af aktionærforslagene

stemte imod

62%

af amerikanske lønpakker.

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Grundlag

Aktivt ejerskab fører til

bedre investeringer

Aktivt ejerskab er en central del af ATP’s ESG-strategi, og ATP

bruger væsentlige ressourcer på selv at varetage det aktive

ejerskab på børsnoterede aktier. Det gør vi, da vi som en aktør

i markedet for børsnoterede selskaber har et ansvar for og en

interesse i, at markederne fungerer efficient og efter de højeste

standarder.

Ligeledes er der et stort fokus på investorers varetagelse af

aktionærrettigheder og pligter. I 2020 trådte EU’s nye aktio-

nærrettighedsdirektiv i kraft i Danmark, og dermed gælder der

en række nye regler, som danske investorer og selskaber skal

forholde sig til. Vi har forberedt os tidligt på de nye regler, og

derfor har vi allerede inddraget aktionærrettighedsdirektivet i

vores praksis.

ejerskab i de børsnoterede selskaber. ATP er som udgangs-

punkt en aktiv ejer i alle de børsnoterede selskaber, vi inve-

sterer i. Som aktiv ejer kan vi på den ene side gennem dialog

med selskabet opbygge en forståelse af selskabernes udfor-

dringer samt kende de virksomhedsspecifikke risici og mulig-

heder. En forståelse, som vi kan bruge til at træffe bedre og

mere informerede investeringsbeslutninger.

Samtidig kan vi arbejde for at minimere risici og fremme

selskabers langsigtede værdiskabelse ved at påvirke til foran-

dringer. I ATP mener vi, at det ultimativt kan føre til bedre inve-

steringsbeslutninger, når investeringer og aktivt ejerskab vare-

tages under samme tag.

I ATP foretages investeringer i børsnoterede aktier af vores

interne porteføljeforvaltere, og al dialog med selskaberne

varetages af ATP’s egne medarbejdere. På den måde sikrer

vi konsistens og kvalitet i opgavevaretagelsen. En anden fordel

ved den løsning er, at det kan skabe synergi mellem de enkelte

processer, sådan at informationerne fra dialogen kan under-

støtte investeringerne og omvendt.

ATP’s politik for

aktivt ejerskab

•

Vi er en aktiv investor og gør herunder brug af vores stemmeret.

BESTYRELSER

• Bestyrelser skal handle ud fra alle aktionærers langsigtede interesser.

•

Vi arbejder for, at bestyrelser er uafhængig af den daglige ledelse.

•

Vi mener, at bestyrelser har en kontrolfunktion overfor direktionen og aktivt skal deltage i udarbej-

delsen af selskabets strategi.

•

Vi mener, at bestyrelsesmedlemmer (undtaget eventuelle medarbejderrepræsentanter) bør vælges for

en kortere periode, således at de ofte står til ansvar overfor aktionærerne. Valg af bestyrelsesmed-

lemmer bør ske i en transparent proces, og det bør rapporteres, hvordan evaluering foretages.

•

Vi søger at skabe arbejdsrum til velfungerende bestyrelser under forudsætning af, at bestyrelserne

arbejder for aktionærernes langsigtede interesser. Vi har en forpligtelse til at give de valgte bestyrelser

plads til at udøve den opgave, de er blevet betroet.

VÆRDISKABELSE

•

Vi støtter bestyrelsers arbejde, hvor vi forventer, at det vil øge værdien af aktionærernes ejerskab.

•

Vi støtter som udgangspunkt bestyrelsers forslag, men vi støtter ikke forslag, som vi vurderer vil

skade aktionærernes rettigheder eller økonomiske interesser. Hvor vi har en kontinuerlig dialog med et

selskab, vil vi først stemme mod bestyrelsens forslag, når vi vurderer, at andre muligheder for indfly-

delse er udtømte.

•

Vi mener, at forretningsfokuseret integration af ESG kan bidrage til at forøge værdien af vores investe-

ringer. Ydermere mener vi, at selskabers manglende fokus på grundlæggende principper og normer

vedrørende ESG-forhold udgør en risiko, der ultimativt truer værdien af vores investeringer.

LØN

•

Vi mener, at selskaber bør have en lønpolitik, der sikrer, at de kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

•

Direktionens lønninger bør nøje tilpasses det aktuelle selskabs særlige forhold og indeholde et element

af både fast og variabel løn, der styrker interessesammenfaldet mellem direktion og aktionærer. Inci-

tamentsaflønning skal bidrage til at sikre selskabets langsigtede værdiskabelse.

•

Bestyrelsesmedlemmers løn bør være fast, men vi ser gerne, at en del af lønnen holdes som aktier i

selskabet. Variabel løn til bestyrelsesmedlemmer kan undergrave kontrolfunktionen overfor direktionen.

INFORMATION

•

Vi arbejder for, at selskaber stiller al relevant information til rådighed for aktionærerne, hvor det er

muligt under hensyntagen til selskabets konkurrencevilkår og fortrolighed.

Herunder:

At selskaber dækkende beskriver deres strategi og argumenterer for, hvordan den bidrager til den

langsigtede værdiskabelse.

At selskabers ledelseslønninger inklusive incitamentsprogrammer beskrives dækkende i årsregnskaber.

At selskaber rapporterer dækkende om deres ESG-forhold.

HVAD ER AKTIVT EJERSKAB?

Som aktionær i et selskab har man rettigheder, og aktivt

ejerskab handler om, hvordan man bruger sine rettigheder.

Aktivt ejerskab handler primært om dialog med selskabet

og anvendelse af stemmeretten.

Selvom vi i det enkelte selskab blot ejer en mindre andel, så

har vi et ansvar for at fremme god selskabsledelse. I Anbefa-

lingerne for Aktivt Ejerskab fremhæves blandt andet, at insti-

tutionelle investorer bør overvåge og være i dialog med de

selskaber, de investerer i, fordi det er gavnligt for selskabernes

værdiskabelse og giver investorerne oplysninger, der kan være

relevante for deres investeringsbeslutninger.

Ligeledes fastslår EU’s aktionærrettighedsdirektiv, at ”et effek-

tivt og bæredygtigt aktivt ejerskab udgør en af grundpillerne i

børsnoterede selskabers model for god selskabsledelse”.

Men for ATP som investor er lovgivning ikke den primære grund

til, at vi udøver aktivt ejerskab. For os handler det om den lang-

sigtede værdiskabelse i selskaberne til gavn for investorer og

selskabernes andre interessenter.

Udgangspunktet for ATP’s bestyrelses politik for aktivt ejer-

skab er en række principper, der guider arbejdet med aktivt

Økonomen Elroy Dimson har påvist

en positiv effekt af aktivt ejerskab

på selskabers aktiekurs, og den

nobelprisvindende økonom Jean Tirole

har vist, at monitorering er vigtigt for

selskabers langsigtede performance.

Det vigtigste redskab i vores aktive ejerskab er dialog.

Dialogen med de børsnoterede selskaber kan handle om alle

de emner, som kan have betydning for investeringen. Eksem-

pelvis strategi, resultater, risici, kapitalstruktur, god selskabs-

ledelse, virksomhedskultur, ledelsesaflønning og samfunds-

ansvar mere bredt. Det konkrete indhold af dialogen med

selskaberne bestemmes af de overordnede principper i ATP’s

politik for aktivt ejerskab og ATP’s politik for samfundsansvar

i investeringer.

•

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Aktivt ejerskab understøtter

værdiskabelsen

Bavarian Nordic – en vigtig vaccineproducent

ATP er en af de største danske investorer, og derfor har vi

en klar interesse i at sikre, at der er et velfungerende dansk

aktiemarked. For at have et velfungerende aktiemarked er

god selskabsledelse vigtigt, og derfor er ATP stærkt enga-

geret i det.

Samtidig har vi en investeringsstrategi for danske aktier, som

gør, at det er helt naturligt at have et dybdegående kend-

skab til de danske virksomheder. Vi er en langsigtet investor,

og derfor er vi heller ikke bange for at investere i et selskab,

når kurserne blinker rødt, hvis vi kan være med til at skubbe

selskabet tilbage i en positiv retning.

ATP’s investeringer i børsnoterede danske selskaber bygger

på dybdegående analyser af blandt andet selskabernes

strategi, produkter, markedsposition og værdiansættelse.

Derfor kender vi både selskaberne, men også deres konkur-

renter, og derfor kan vi være med til at føre selskaberne i den

rigtige retning.

Det danske aktieteam bruger betydelige ressourcer på at etab-

lere og fastholde tætte relationer med de danske selskaber –

både på direktions- og bestyrelsesniveau. Når denne proces

lykkes, skabes der tillid og fortrolighed hos ledelserne i de

selskaber, vi investerer i.

Den proces kalder vi for kontinuerlig dialog. Denne kontinuerlige

dialog er med til at validere vores investeringscases og bliver derfor

en integreret del af værdiskabelsen i den danske aktieportefølje.

Den tætte relation til selskabernes direktioner og bestyrelser

bruger vi også til at udtrykke holdninger til blandt andet

selskabets strategi, ledelse, rapportering og arbejde med

samfundsansvar. Det er vores erfaring, at selskaberne som

oftest tager kritikken til sig og laver de fornødne ændringer.

Hvis et selskab står overfor en større strategisk beslutning, er

der mange eksempler på, at de spørger ATP til råds eller sikrer

sig vores opbakning på forhånd.

Den rolle kan ATP kun påtage sig, hvis selskaberne er trygge

ved, at de kan tale med os i et fortroligt rum. Erfaringen har

nemlig vist, at den kontinuerlige dialog virker bedst, hvis begge

parter har tro på, at den sker i fuld fortrolighed. Mange hold-

ninger vil i løbet af den kontinuerlige dialog finde et fælles

udgangspunkt, hvorfor ATP som oftest er enige med besty-

relsens forslag til generalforsamlingen. De få gange, hvor

ATP er uenige med bestyrelsens forslag, vil dette oftest blive

behandlet af ATP på generalforsamlingen. Derfor er det i

mange tilfælde på generalforsamlingerne, at ATP fortæller

til offentligheden, hvad vi mener om bestyrelsens forslag og

selskabets dispositioner i øvrigt.

ATP har gennem mange år ejet en betydelig del af det danske selskab Bavarian Nordic, ikke mindst

grundet deres vaccineproduktion.

Et af Bavarian Nordics vigtigste forretningsområder har længe været produktionen af koppevacciner til

det amerikanske marked – en relativt kompliceret vaccineproduktion, som selskabet over en årrække har

bevist, at de kan håndtere succesfuldt.

Foruden kompetencerne til at producere vacciner har Bavarian Nordic også haft ledig produktionska-

pacitet. ATP har derfor længe haft den holdning, at det kunne være en god idé at tilkøbe mere vaccine-

forretning for at opnå skalafordele i produktionen.

I andet halvår af 2019 opstod netop denne mulighed, da Bavarian Nordic kunne købe to vacciner med

alle rettigheder fra GSK, et stort medicinalvareselskab. Da vi blev orienteret om det forestående opkøb,

udtrykte vi vores klare støtte, hvilket var en af forudsætninger for, at handlen kunne gennemføres.

I foråret 2020 valgte Bavarian Nordic at gennemføre en kapitaludvidelse for at finansiere opkøbet af de

to vacciner. ATP’s klare opbakning til strategien og opkøbet blev fremhævet i prospektet.

I forbindelse med kapitaludvidelsen var der imidlertid en del tegningsretter, der ikke blev udnyttet. Derfor

endte emissionsbankerne med en del aktier. Da emissionsbankerne ikke var langsigtede investorer, købte

ATP en stor del af dette overskud i en handel, hvor alle bankernes aktier blev solgt. I den forbindelse

øgede vi vores ejerandel til mere end 10% af selskabet.

Den høje ejerandel reflekterer en overbevisning om, at Bavarian Nordic på den lange bane vil forløse sit

store potentiale indenfor vaccineforskning og vaccineproduktion. Vaccineproduktionen foregår i Danmark

og er i sig selv et værdifuldt aktiv, hvis værdi er blevet fremhævet under udbruddet af Covid-19.

Dialogen med selskaberne er vigtig for vores

investeringsproces. Vi kommer tættere på

selskaberne, og det styrker vores daglige

arbejde med investeringerne. Samtidig kan vi være tyde-

lige overfor selskaberne om ATP’s forventninger til god

selskabsledelse.

Claus Wiinblad, chef for danske aktier

I Bavarian Nordic har vi som led i vores IR politik en løbende, aktiv dialog med selskabets

ejere/aktionærer og andre interessenter. Således ikke mindst ATP, som gennem mange år har

været en af selskabets helt centrale aktionærer. Vi hilser den konstruktive dialog, vi har med

ATP, velkommen.

Samarbejdet med ATP og deres deltagelse i vores kapitaludvidelser gennem årene har været helt afgø-

rende for selskabets udvikling. Det har givet os mulighed for dels at opbygge et signifikant vaccineproduk-

tionsapparat dels at gennemføre en M&A strategi, som har ført selskabet ind i en positiv, transformativ

udvikling. Vi er gået fra at være et udviklingsselskab til nu et overskudsgivende, innovativt specialvacci-

neselskab med ambition om at vokse yderligere.

Henrik Juel, EVP & CFO i Bavarian Nordic

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Styrket ESG-dialog med

danske selskaber

ESG-forhold har i de seneste år fyldt mere og mere i vores

løbende dialog med danske selskaber, og flere danske

selskaber er også i den globale førertrøje, når det kommer til

samfundsansvar. Det er glædeligt, for det er godt for dansk

erhvervslivs konkurrenceevne og således også for ATP’s inve-

steringer i danske selskaber.

Vi har i 2020 styrket vores dialog med danske selskaber, så vi i

højere grad udnytter den viden og erfaring, som ATP har hentet

igennem dialog med globale selskaber i forskellige brancher,

så vi både kan være en sparringspartner for de største danske

selskaber, men også udfordre til at løfte niveauet endnu mere.

Men udenfor de store selskaber er der også et lag af virksom-

heder, som først er begyndt deres rejse med samfundsan-

svar. Her kan ATP være en sparringspartner, som kan hjælpe

selskaberne i den rigtige retning, så de holder fokus på at

bygge forretningen op og integrere samfundsansvar på en

måde, der understøtter selskabets forretningsmodel.

er også relevant at afdække, om der er områder, som bliver

scoret dårligt i ESG-ratings, men hvor selskabet faktisk har

stærke processer.

For at teste selskabernes fokus på værdiskabelse bruger

vi også Sustainability Accounting Standards Board (SASB)

metrikker for materialitet i ESG.

Det er vores oplevelse, at selskaberne ser positivt på den nye

dialogform, og at ATP i nogle tilfælde har medvirket til ændringer

i praksis og/eller nye tiltag som følge af ESG-dialogen.

Udover den proaktive dialog bliver ATP også kontaktet af

danske selskaber, som har brug for sparring om konkrete

ESG-emner. Det kan fx være klimarapportering, EU’s taxo-

nomi for grønne investeringer og lign.

KONKLUSIONER FRA ATP’S ESG-DIALOGER MED STORE DANSKE SELSKABER

Overgik ATP’s forventninger

Selskab 1

Graden af substans i selskabets klima-

strategi overraskede os positivt

Imødekom ikke ATP’s forventninger

Håndtering af et kritisk ESG-forhold i

en del af forretningen levede ikke op til

vores forventninger

Selskabets processer på

ansvarlig leverandørstyring har

forbedringspotentiale

Fremadrettet overordnet strategi på

området kan skærpes.

Niveau af transparens kan forberedes

Selskabets processer for

ansvarlig leverandørstyring har

forbedringspotentiale

Fremadrettet overordnet strategi kan

skærpes

Selskab 2

Positivt overrasket over opgradering af

selskabets tilgang til hele ESG-området

Selskab 3

Complianceprogram stærkt implemen-

teret på tværs af markeder

MINDRE SELSKABER SKAL

HJÆLPES I GANG PÅ REJSEN

Foruden de store velkendte, danske selskaber er ATP også

investor i en række mindre, danske selskaber, som sjæl-

dent finder frem til forsiden på aviserne. Når ATP investerer

i selskaber, er det fordi vi ser et potentiale for en langsigtet

værdiskabelse. I de mindre selskaber, hvor fokus endnu ikke

har været rettet meget mod ESG, går vi i dialog for i samar-

bejde med selskaberne at afdække, hvordan et øget fokus på

ESG kan være med til at understøtte værdiskabelsen på den

korte og den lange bane.

Hvor de store selskaber ofte har afdelinger med speciali-

ster ansat, så har de mindre selskaber måske kun en eller

ingen dedikerede ansatte til arbejdet med samfundsan-

svar. Mængden af initiativer og forskellige organisationer

på ESG-området virker derfor overvældende og svær at prio-

ritere i.

Her kan ATP være en sparringspartner, som kan give råd om,

hvor det vil være godt at sætte ind med nye tiltag, og hvilke

tiltag der er mindre presserende.

Selskab 4

STORE SELSKABER SKAL HOLDE DAMPEN

OPPE OG ORIENTERE SIG INTERNATIONALT

Det er ATP’s vurdering, at de største danske selskaber er langt

fremme på ESG-området og ofte er blandt de førende i verden.

Men selv hvis man er blandt de bedste, er der stadig brug for

at arbejde med forbedringer af det eksisterende eller inddrage

nye trends og strømninger.

Det er med til at sikre, at der i ATP’s danske porteføljeselskaber

fortsat er sammenhæng mellem ESG-arbejdet og værdiska-

belsen, og at selskabet i sit arbejde med samfundsansvar har

øje for de relevante emner, som offentligheden måske først får

øje for på et senere tidspunkt.

I vores dialog med selskaberne bruger vi vores kendskab til

de ledende, globale selskaber indenfor ESG – både ved gene-

relle temaer og indenfor den specifikke sektor. Ligeledes ser vi

også på det ESG-data, som vi har til rådighed fra forskellige

leverandører for at bekræfte, om vores opfattelse af selskabet

stemmer overens med det billede, der gives i ESG-ratings. Det

Imponeret i forhold til detaljegrad

og implementering af selskabets

anti-korruptionsprogram

Overgik på flere områder vores i forvejen

høje forventninger

Selskab 5

Selskab 6

Overgik vores forventning til processer

på ansvarlig leverandørstyring

Selskabets klimarapportering lever ikke

op til vores forventninger

ATP’S FASTE BUDSKABER TIL MINDRE SELSKABER:

Vi tror på at inddragelse af ESG kan bidrage til jeres langsigtede værdiskabelse

Prioritér indsats efter det, der er materielt for jeres virksomhed

Afklar hvem der er jeres interessenter på ESG-området

Jeres rapportering skal tilfredsstille både investorer og øvrige interessenter

Det kan virke uoverskueligt – mist ikke modet

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Processer

Sådan bruger ATP

sin stemmeret

ATP står selv for al selskabsdialog med danske og udenland-

skes selskaber. Det er vigtigt for ATP at bruge sin stemmeret i

de virksomheder, vi ejer, og give udtryk for de holdninger, som

ligger bag vores stemmeafgivning. Derfor bruger vi betydelige

ressourcer på at varetage vores aktive ejerskab, så der er en

klar sammenhæng mellem vores holdninger og den måde, vi

agerer som ejer.

På de danske selskaber deltager vi på generalforsamlingen

og begrunder stemmeafgivningen i vores indlæg, mens vi på

de udenlandske generalforsamlinger stemmer elektronisk og

begrunder vores stemmeafgivning i et brev til selskabet. Det

vigtige for ATP er, at selskabet forstår baggrunden for vores

stemmeafgivelse, så de ikke bare ser en stemme imod et

forslag, men kan forstå vores rationale.

Stemmeafgivning på generalforsamlinger er et vigtigt element

i relationen mellem investorer og selskaber. På generalfor-

samlingen kan investorer fortælle selskabernes ledelse og

bestyrelse om deres holdning til en række vigtige spørgsmål.

Ligeledes er det ofte et krav, at ledelsen får aktionærernes

godkendelse af planer og forslag, for at de kan drive selskabet

videre i den retning, som ledelsen ønsker. På den måde er

selskabers generalforsamlinger ikke langt fra det, man oplever

i sportsklubber eller andre foreninger.

Tidligere har det været omkostningsfuldt for investorer at bruge

deres stemmeret, da generalforsamlinger har krævet fysisk

fremmøde eller fremsendelse af fuldmagt. ATP gjorde tidligere

derfor kun brug af sin stemmeret på danske selskaber. Men

med fremvæksten af elektronisk stemmeafgivelse har ATP

siden 2016 stemt på alle generalforsamlinger i børsnoterede

selskaber på alle markeder.

Det er positivt, at flere aktionærer har fået mulighed for at

udøve deres stemmeret, og EU har også med Aktionærret-

tighedsdirektivet fra 2017 sat fokus på at gøre udøvelsen af

aktionærrettigheder lettere. Det er også klart i Aktionærret-

tighedsdirektivet, at det forventes, at aktionærer tager deres

pligter som ejere alvorligt: ”Institutionelle investorer og kapi-

talforvaltere bør offentliggøre oplysninger om gennemførelsen

af deres politik for aktivt ejerskab, og navnlig hvordan de har

gjort brug af deres stemmerettigheder.”

ATP’S PROCES FOR STEMMEAFGIVNING

FORTSAT UDFORDRINGER FOR BRUG

AF STEMMERETTIGHEDER

Der er fortsat en række udfordringer forbundet med at

udøve sine stemmerettigheder som global investor og

sikre, at ens stemme når rettidigt frem og bliver talt med

i det endelige resultat.

Grundlæggende handler det om de finansielle ”rørled-

ninger”, som sikrer, at ATP’s beslutning når ud til det

selskab, vi har stemt på. ATP’s aktier er placeret hos en

global depotbank, som på vegne af ATP sikrer, at ATP får

de betalinger, vi har ret til, og ligeledes kan udøve vores

rettigheder ved at validere ATP som ejer af en aktie.

På landebasis er der forskellige krav, der skal opfyldes,

for at man kan stemme elektronisk, ligesom forskellige

selskaber kan have vedtægter med varierende krav.

Det kan være forskellige dokumentationskrav af enten

ejerskabet eller den ATP-medarbejder, som står for at

stemme.

Ligeledes kan der også være en række udfordringer

med at få ATP’s stemme registreret. I nogle markeder

kan ATP’s globale depotbank ikke stemme på vegne af

ATP, og derfor skal en lokal depotbank afgive stemmen.

Endelig kan selskaberne også have særlige forhold

i vedtægterne, som kan besværliggøre processen

for investorer.

Det er ATP’s generelle holdning, at det skal være så nemt

som muligt for investorer at deltage på en generalfor-

samling enten fysisk eller elektronisk under forudsæt-

ning af, at generalforsamlingens integritet fastholdes.

Selskabet offentliggør dagsorden og

generalforsamlingsmateriale

ATP foretager egen analyse på baggrund

af materiale fra selskabet, stemmerådgi-

veren og tidligere generalforsamlinger

ATP afgiver sin stemme elektronisk

ATP sender forklaring til selskabet med

baggrund for stemmeafgivning

Selve generalforsamlingen afholdes og

forslag vedtages eller forkastes

På atp.dk/voting kan du se alle de stemmer, ATP har afgivet på porteføljeselskaber,

og overordnede statistikker på forskellige kategorier som fx løn og bestyrelsesvalg.

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Aktiviteter

Bestyrelser skal stå til ansvar

for deres beslutninger

Generalforsamlingen er den højeste beslutningsmyndighed i

et børsnoteret selskab. En af generalforsamlingens vigtigste

opgaver at sammensætte selskabets bestyrelse, som skal

være både sparringspartner og kontrolorgan overfor et

selskabs ledelse.

En god bestyrelse træffer velovervejede og langsigtede beslut-

ninger, som skaber værdi for aktionærerne på lang sigt. Det

er fx bestyrelsen, der udvikler den lønpolitik, som aktionærer

skal stemme om på generalforsamlingen. Hvis man som akti-

onær er utilfreds med lønpolitikken, kan man stemme imod

den konkrete lønpolitik, men man kan også vælge at kigge på

den bestyrelse, som har foreslået lønpolitikken.

Vi har igennem en årrække stemt imod lønpolitikker, hvor

lønningerne oversteg ATP’s niveau for, hvad vi ser som en

konkurrencedygtig løn. Selvom vi har gjort vores synspunkter

gældende over for selskaberne, er det ikke vores oplevelse, at

der har været særlig stor lydhørhed overfor dette hos besty-

relserne i ATP’s udenlandske porteføljeselskaber. Dialogvil-

ligheden er større i vores danske porteføljeselskaber, og vi

stemmer derfor kun imod lønpolitikker, hvor vi vurderer, at

andre muligheder for indflydelse er udtømte. I generalfor-

samlingssæsonen 2020 stemte ATP imod lønpolitikker i fem

danske selskaber.

I lyset af den begrænsede lydhørhed over for vores syns-

punkter vedrørende løn på udenlandske generalforsamlinger

har vi i år lavet en ændring i vores stemmepraksis, så vi nu

ikke bare stemmer imod selve lønpolitikken, hvis vi er uenige,

men også stemmer imod valget til bestyrelsen af medlem-

merne af lønudvalget. Det betyder, at ATP i år har stemt imod

flere bestyrelsesmedlemmer end tidligere. V har i år stemt

imod 31,4 pct. af de foreslåede bestyrelseskandidater. Det

er fx tilfældet i Public Service Enterprise Group Inc., hvor vi

tidligere år har

nøjedes

med at stemme imod selve lønpoli-

tikken, så stemte vi i år også imod genvalget til bestyrelsen af

medlemmerne af lønudvalget, da vi ikke har set forbedringer

i selskabets lønpolitik.

Ligeledes har vi sat fokus på selskabernes tilgang til klima. I

selskaber, som ikke lever op til rimelige forventninger indenfor

datatransparens og målsætninger på klimaområdet, stemmer

vi imod de bestyrelsesmedlemmer, som er ansvarlige herfor.

Det er typisk risiko- eller revisionsudvalget. Vi stemte fx imod

en række bestyrelsesmedlemmer i Carlisle Companies Inc.,

der er et industrielt konglomerat, der bl.a. producerer bygge-

materialer. I relation til de danske selskaber har klima været

en del af ESG-dialogen med en lang række af selskaberne.

ATP’s Claus Berner Møller kommenterede på Per Aarsleffs generalforsamling valget af den tidligere

direktør til ny bestyrelsesformand, da sådan et skifte kan være imod god selskabsledelse, men konsta-

terede, at Per Aarsleff havde taget sine forholdsregler, og derfor kunne ATP støtte forslaget.

ATP ønsker, at der er en karensperiode på mindst et år, fra man stopper som CEO i et selskab,

til man kan vælges som formand i det samme selskab. Dette skal være med til at sikre, at

der kommer afstand mellem de beslutninger og handlinger, man træffer som CEO, og den

kritiske vurdering af disse, man skal have som formand for bestyrelsen. Karensperioden vil højne objek-

tiviteten. Det er mere end et år siden, at Ebbe Malte Iversen stoppede som CEO i Per Aarsleff, og ønsket

om en karensperiode er derfor opfyldt.

ATP skrev til amerikanske Visa forud for generalforsamlingen for at forklare, hvorfor vi

stemte imod en række af bestyrelsens forslag.

Dear Investor Relations,

We wish to inform you on the reasoning behind our votes, at your upcoming annual general meeting.

At ATP we believe that the roles of Chairman and CEO are best fulfilled separately. Because we believe

this to be best practice, we have a voting policy of opposing setups where the roles are combined. Based

on this policy, we will be voting against the election of the CEO to the board of directors.

At ATP we further believe that the Chairman of the board should not receive performance dependent

remuneration. This policy also applies to combined Chairman/CEO setups, as it underlines the inability

of the Chairman to independently act as a control function above the executive management. Because

your remuneration policy does not live up to our best practice standards, we will be voting against the

say-on-pay. Additionally, we believe your CEO receives excessive compensation. The levels currently

implemented are incompatible with our voting policy.

We believe that your current board is lacking independence. As we view your current board as less than

50% independent, we will vote against all non-executive board members that we deem non-independent

according to our voting policy. Note that our voting policy has a tenure limit set at 12 years, which impacts

your board composition seen from the point of view of our policy.

Note that our voting is based on our current voting policy. It is not based on the individual competencies of

the directors up for election.

On the remaining points up for election, our votes are in line with the management recommendations.

At ATP we believe it to best practice to inform companies of our voting intentions, when they differ from

the management recommendations. We adhere to this practice regardless of the size of our holding in a

specific stock.

We hope that you will take our concerns into consideration at future elections.

REVISORER SKAL VÆRE UAFHÆNGIGE:

ATP har i 2020 ændret praksis for at godkende revisorer,

som oftest ses som et standardpunkt på generalfor-

samlinger. Med vores nye praksis stemmer vi imod revi-

sorer, som har revideret et selskab i mere end 15 år for at

sikre, at revisorer er uafhængige af selskabets ledelse og

optræder som aktionærernes garant for, at selskabets

regnskaber er retvisende.

Hvis et selskab revideres af det samme revisionssel-

skab for længe, er der risiko for, at relationen bliver for

indspist og mister sin kontrolfunktion. Derfor stemte ATP

imod valg af revisorer i 143 tilfælde i 2020, hvor vi i 2019

ikke stemte imod nogle valg af revisorer. Vi stemte fx

imod valget af PwC som revisor hos medicinalfirmaet

Johnson & Johnson, da de har været selskabets revisor

siden 1920.

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Aktiviteter

ATP tager ansvar for

det aktive ejerskab

Tre gange, hvor ATP gik imod stemmerådgiveren

Lennar Corporation

For ATP er det et fast princip, at vi ikke udliciterer ansvaret

for aktivt ejerskab til andre aktører. Derfor gør vi ikke brug af

eksterne rådgivere til selskabsdialoger. Vi tager også selv stil-

ling til alle generalforsamlingsforslag, så vi er sikre på, at det er

ATP’s egne holdninger, som kommer til udtryk i vores stemmer.

Ligeledes kan vi også forholde os til specifikke situationer, hvor

der ikke nødvendigvis kan gives et regelbaseret svar.

Eksterne stemmerådgivere (proxy advisors), som rådgiver

investorer om afstemninger på selskabers generalforsamling,

spiller en omdiskuteret rolle. Kritikere hævder, at det er stem-

merådgiverne snarere end de reelle ejere, som kontrollerer

stemmeafgivelsen, og at stemmerådgiverne derfor er blevet

en magtfaktor indenfor aktivt ejerskab.

eller tusindvis af selskaber, hvor man har ret til at deltage

på generalforsamlingen.

Her er stemmerådgiverne en hjælp for os til at opsummere de

forslag, som bliver stillet på en generalforsamling, og finde

de relevante data frem til at træffe en beslutning. Det kan

være de enkelte bestyrelsesmedlemmers baggrund, hvordan

en lønpakke er sammensat ift. branchestandarder og andre

tekniske data, som er nødvendige for at forstå konsekven-

serne af et forslag.

Vi mener, det er vores eget ansvar at træffe beslutningerne

om de selskaber, vi ejer, og derfor følger vi ikke de stemme-

anbefalinger, som kommer fra stemmerådgiveren, men træffer

vores egne beslutninger ud fra vores Politik for aktivt ejerskab.

Her anbefalede stemmerådgiveren at stemme for den fremlagte lønpakke, mens vi var kritiske

overfor en række elementer. Selskabets direktør fik en løn på godt 18 mio. USD, hvilket i sig selv

er i den høje ende. Samtidig fik formanden, der også er en del af direktionen, knap 21 mio. USD

og et andet ledelsesmedlem 16 mio. USD. Vi finder, at niveauet er mere end tilstrækkeligt højt

og også højere end konkurrerende og sammenlignelige selskaber. De forhold førte til at ATP

stemte imod lønpakken.

PACCAR Inc

På selskabets generalforsamling havde en aktionær foreslået, at aktionærerne fremover skulle

kunne træffe beslutninger ved skriftlige tilkendegivelser (written consent), så en tilpas stor

mængde aktionærer vil kunne træffe beslutninger udenom generalforsamlingen. Stemmeråd-

giveren anbefalede at stemme for, da dennes politik ser positivt på tiltag, som giver mere magt

til aktionærerne. ATP stemte imod, da vi mener, at generalforsamlingen bør være den øverste

beslutningstager i et selskab, og at beslutninger skal træffes på et møde i åbenhed under fast-

lagte spilleregler.

HVAD ER EN PROXY ADVISOR?

En stemmerådgiver (proxy advisor) er en specialiseret

rådgivningsvirksomhed, der gennemgår generalforsam-

lingsmateriale og kommer med anbefalinger til, hvordan

man ”bør” stemme på generalforsamlingernes punkter.

Stemmerådgiveren er ikke selv aktionær i selskaberne

og stemmer derfor ikke selv, men investorer kan vælge

at følge stemmerådgiverens anbefalinger i større eller

mindre grad. Stemmerådgiverne giver mulighed for at

automatisere stemmeprocessen ved på forhånd at defi-

nere enten egne regler eller ved at følge rådgiverens

generelle anbefalinger. Herudover leverer stemmeråd-

giverne en digital infrastruktur, der gør, at investorer kan

stemme på alle generalforsamlinger gennem én samlet

portal. ATP abonnerer på en stemmerådgiver (ISS) og

anvender deres portal til stemmeafgivelse, men alle

stemmer bliver besluttet af ATP selv og ikke på baggrund

af stemmerådgiverens anbefalinger.

Trane Technologies

ATP stemte forskelligt fra ISS’ anbefaling i

21 pct. af alle generalforsamlingsforslag.

Stemmerådgiverens politik og ATP’s politik adskiller sig på

en række punkter. ATP’s politik for aktivt ejerskab er prin-

cipbaseret, og vi tager derfor ikke markedspraksis i betragt-

ning, når vi skal vurdere et forslag. Det betyder, at der for

ATP ikke er forskel på, om et selskab er placeret i Danmark

eller USA, når vi vurderer deres generalforsamlingsforslag. Vi

tillader fleksibilitet, så hvis et selskab er på vej i den rigtige

retning og forklarer deres bevæggrunde, er der rum til at afvige

politikken.

Stemmerådgiverens politik tager fx højde for markedspraksis,

eksempelvis at et selskabs adm. direktør også er bestyrelses-

formand, hvilket er praksis i USA og Storbritannien, ligesom

der i visse markeder er forskellige standarder for uafhæn-

gighed i bestyrelsen.

Forskellen på ATP og stemmerådgiverens praksis kan ses ved,

at vi i 2020 stemte forskelligt fra vores stemmerådgivers stan-

dardanbefaling i ca. 20. pct. af tilfældene eller omkring hver

femte generalforsamlingsforslag.

Selskabet gav direktøren en løn på næsten 25 mio. USD, hvilket er meget højt. Samtidig er direk-

tøren også bestyrelsesformand, hvilket strider imod ATP’s opfattelse af god selskabsledelse.

Direktørens løn svarer til 442 gange medianindkomsten for selskabets medarbejdere, hvilket er

en overordentlig stor ratio. ISS’ vurdering er, at sammenhængen mellem resultater og aflønning

er tilstrækkelig. ATP vægter dog udover sammenhæng også niveauet som en afgørende faktor.

I ATP tager vi aktivt ejerskab meget

alvorligt. I perioder stemmer vi op

mod 50 generalforsamlinger om

ugen. Det kræver planlægning og grundigt forar-

bejde, når vi skal tage stilling til så mange forskel-

ligartede og komplicerede forslag på kort tid.

Jakob Skafte, Director i ATP’s ESG Team

I ATP mener vi, at stemmerådgivere leverer et nødvendigt og

vigtigt bidrag til stemmeafgivningsprocessen for investorer.

Det er meget omfattende at sætte sig ordentligt ind i alle

de forhold, som er vigtige for at kunne afgive en kvalificeret

stemme til et selskabs generalforsamling. Når man som inve-

stor har en diversificeret portefølje, så er det ofte i hundredvis

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Aktiviteter

Dialog giver de

bedste resultater

Generalforsamlingen er det øverste beslutningsorgan i et

børsnoteret selskab og er derfor et forum, ATP deltager aktivt i

både på danske og udenlandske selskaber. I danske selskaber

møder vi op fysisk for at udøve vores stemmeret og holde et

indlæg, hvor både ros og en eventuel negativ kritik af selska-

berne udtrykkes, hvis det vurderes nødvendigt.

I langt de fleste tilfælde stemmer vi for de forslag, som selska-

bernes bestyrelse fremsætter på generalforsamlingen. Det er

resultatet af en ofte lang proces, der er foregået i kulissen

forud for generalforsamlingen. Igennem vores kontinuerlige

dialog med selskaberne opbygges over tid en gensidig respekt

og tillid, der gør det muligt at diskutere relevante emner og

problemstillinger forud for generalforsamlingen.

Der er en fælles forståelse mellem selskaberne og ATP om,

at denne dialog foregår i fortrolighed. Netop den fortrolige

dialog har igennem mange års erfaring vist sig at være en

effektiv måde at skubbe selskaberne i den rigtige retning på.

Det fører mange gange til ændrede generalforsamlingsforslag

eller løfter om fremtidige ændringer. Konsekvensen af dette er,

at vi kun sjældent stemmer imod bestyrelsens anbefalinger

på generalforsamlingen.

På grund af ATP’s tætte relation til selskaberne vil vores

kommentarer på generalforsamlingen sjældent komme som

en overraskelse, da det er emner, som vi løbende berører i

vores dialog. Men generalforsamlingen giver os en mulighed

for at give ros til ledelse og medarbejdere, stille spørgsmål

til selskabets dispositioner og forklare baggrunden for vores

stemmeafgivning ved generalforsamlingen.

Det er ligeledes ATP’s holdning, at velfungerende bestyrelser

skal have plads til at udøve den opgave, som de er betroet.

Derfor er en af aktionærernes vigtigste opgaver på general-

forsamlingen at vælge en bestyrelse, som kan betros at være

både sparringspartner og kontrolfunktion over for ledelsen på

vegne af alle selskabets aktionærer.

For stor udvanding af eksisterende

aktionærer i NKT blev undgået

Historisk set har ATP accepteret kapitaludvidelser på 10 pct. af aktiekapitalen uden forteg-

ningsret. I de senere år er selskaberne begyndt at bede om bemyndigelse til at gennemføre kapi-

taludvidelser på op til 20 pct. af aktiekapitalen uden fortegningsret. Det har ATP i flere tilfælde

opponeret imod.

I maj 2020 gennemførte det danske industriselskab NKT en kapitaludvidelse på små 20 pct. uden

fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Samtidig annoncerede selskabet, at det på den

nært forestående generalforsamling ville bede om lov til at lave en kapitaludvidelse igen senere

på året på yderligere 20 pct. uden fortegningsret. Den primære årsag til dette var forventningen

om en travl sommer, hvor en række store og vigtige ordrer skulle tildeles i markedet. For at stå

bedst muligt til at vinde disse ordrer vurderede NKT, at det var nødvendigt at styrke den finan-

sielle position.

Vi forstod selskabets behov, men da NKT således indenfor et halvt år kunne udstede to gange

20 pct. af selskabets aktiekapital uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer, var vores

holdning, at det kunne føre til for stor udvanding af de eksisterende aktionærer.

Tidligt i forløbet gik ATP derfor i dialog med selskabet. Her udtrykte vi bekymringen for den poten-

tielt store udvanding af de eksisterende aktionærer og gjorde det klart, at vi ikke ville stemme

for forslaget i dets nuværende form. Da den endelige generalforsamlingsindkaldelse blev sendt

ud, var det oprindelige forslag stadig NKT’s foretrukne løsning. Men derudover havde selskabet

opstillet yderligere to forslag, så der i alt var tre forslag i prioriteret rækkefølge.

Det sidste af de tre forslag gik i stedet ud på at give bestyrelsen bemyndigelse til i 2. omgang

at udstede op til 20 pct. af aktiekapitalen nu i form af konvertible lån uden fortegningsret. Det

betragtede ATP som en acceptabel løsning i den pågældende situation og valgte derfor at bakke

op om forslaget, som også blev vedtaget på generalforsamlingen.

I forbindelse med halvårsregnskabet meddelte selskabet, at den kommende kapitaludvidelse

gennemføres med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

”§ 76. Kapitalejernes ret til at træffe

beslutninger i kapitalselskabet

udøves på generalforsamlingen.”

Selskabsloven

FORMANDSHONORAR – HVAD GØR FORSKELLEN?

I forbindelse med årets generalforsamlingssæson

skulle ATP tage stilling til to forslag til bestyrelseshono-

rarer af usædvanlig karakter. Det ene var en forhøjelse

af det samlede formandshonorar til Danske Banks

bestyrelsesformand med 44 pct. til DKK 3,8 mio. Det

andet forslag var formandshonoraret til bestyrelsesfor-

manden i A.P. Møller-Mærsk på DKK 7 mio.

Vi valgte at stemme for

forhøjelsen af formandshono-

raret i Danske Bank. Banken står i en meget vanskelig

og tidskrævende transformationsproces, hvilket i vores

øjne berettiger en forhøjelse af formandshonoraret. Vi

havde dog foretrukket, at selskabet havde præciseret,

at der er tale om en ekstraordinær situation.

Vi valgte at stemme imod

formandshonoraret i A.P.

Møller-Mærsk. Et honorar på DKK 7 mio. er så signifi-

kant højere end honoraret i sammenlignelige selskaber,

at vi ikke kunne støtte forslaget. Rent teknisk udtrykte

vi vores holdning ved at stemme imod vederlagspoli-

tikken i A.P. Møller-Mærsk.

COVID-19 OG GENERALFORSAMLINGER

På grund af forholdene omkring COVID-19 har ATP

siden marts ikke deltaget på generalforsamlinger, da vi

respekterer behovet for at begrænse smittefare. Derfor

har vi i 2020 heller ikke holdt lige så mange indlæg som

i de forrige år.

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab

L 196 - 2020-21 - Bilag 6: Opfølgning på teknisk gennemgang af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Aktiviteter

Komplekse lønpakker

udfordrer ATP’s politik

Et af ATP’s fokusområder i dette års generalforsamlinger er

kompleksiteten i lønpakker. Først og fremmest stiller ATP’s

politik for aktivt ejerskab en række krav til indholdet i lønpak-

kerne. Vi foretrækker, at lønpolitikker har et langt sigte, hvor

det er tydeligt, hvordan lønpolitikken understøtter den langsig-

tede værdiskabelse i virksomheden og sikrer et interessesam-

menfald mellem ledelse og aktionærer. Samtidig er det vigtigt

for ATP, at lønpakkerne er på et rimeligt og konkurrencedyg-

tigt niveau, hvilket særligt på visse udenlandske markeder ikke

er tilfældet.

Men for ATP er det også vigtigt, at lønpakkerne skal have en

form, der er til at forstå, og der skal være en klar sammen-

hæng mellem lønpakken og værdiskabelsen for aktionærer.

Ligeledes mener vi ikke, at lønpakker bør ændres hvert eller

hvert andet år, så lønpakken bliver et kludetæppe af forskel-

lige instrumenter.

For ATP er det ikke et succeskriterie at stemme imod et

selskabs forslag. Løn er et område, hvor ATP i tiltagende grad

stemmer imod bestyrelsen, særligt i udenlandske selskaber,

hvor vi fx stemte i mod 62 pct. af forslag til lønpakker i ameri-

kanske selskaber. Det sker typisk, fordi vi mener, at en lønpo-

litik er for uspecifik eller har for vide rammer.

I Danmark stemte vi imod forslag til lønpolitikker hos Carls-

berg, Mærsk, Genmab, Asetek og Lundbeck. Det var forskel-

lige forhold i hvert selskab, som gjorde, at vi stemte imod.

Hos Asetek var vi – udover at vi generelt foretrækker aktier

fremfor warrants – fx bekymrede for, at mængden af warrants

i lønpolitikken kunne give en for stor udvanding af eksisterende

aktionærer.

EU’s aktionærrettighedsdirektiv øger kravene til selskabernes

lønpolitikker, som nu skal være langt mere detaljerede. Over-

ordnet set er det positivt, at der kommer mere transparens om

lønpakkerne. For ATP er det vigtigt, at det er tydeligt, hvordan

lønpakken hænger sammen med værdiskabelsen for aktio-

nærerne og skaber et interessesammenfald mellem ledelse

og aktionærer.

Transparensen gør dog også, at selskaberne har et bedre

overblik over deres konkurrenters lønpraksis, hvilket kan føre

til en lønspiral, da selskaberne sammenligner lønpolitikkerne

for at se, om de fortsat er konkurrencedygtige på løn. Ofte vil

bestyrelserne gerne ligge omkring eller lidt over gennemsnittet

for at være attraktive overfor potentielle kandidater. Det har

dog den ulempe, at over tid vil gennemsnittet stige, hvilket

fører til generelt højere lønninger, hvilket er til ulempe for inve-

storerne, som typisk er investeret i flere selskaber. Derfor har

ATP også en interesse i at holde lønspiraler nede.

Tre komplicerede lønpakker, hvor ATP

stemte imod

Globe Life

Amerikanske Globe Life har en kompliceret ledelsesstruktur, hvor rollen som CEO og bestyrelses-

formand er samlet i en. Det er en struktur, som ATP generelt er imod. Hos Globe Life har man yder-

ligere kompliceret dette ved at dele rollen som CEO og bestyrelsesformand mellem to personer.

Globe Life har så at sige to personer i spidsen, der hver er halvt CEO og halvt bestyrelsesformand.

Udover, at der er en række governance-mæssige problemer ved sådanne delte roller, har det også

betydning for deres lønpolitik. Lønpakken for hver af de to halve CEO’s er således på 9 mio. USD,

hvilket svarer til konkurrenternes niveau. Men ser man lønpakken for en hel CEO i selskabet fremfor

to halve, så er lønniveauet på 18 mio. USD, hvilket er markant over niveauet for konkurrenter. Derfor

kunne ATP ikke støtte forslaget.

NYE KRAV TIL VEDERLAGSPOLITIKKEN

I SELSKABSLOVEN

Vederlagspolitikken skal være klar og forståelig og

bidrage til aktieselskabets forretningsstrategi, langsig-

tede interesser, bæredygtighed og indeholde følgende:

En forklaring på, hvordan vederlagspolitikken

bidrager til aktieselskabets forretningsstrategi,

langsigtede interesser og bæredygtighed.

En beskrivelse af de forskellige komponenter af fast

og variabel aflønning, herunder alle bonusser og

andre goder, som kan tildeles ledelsesmedlemmer,

med indikation af komponenternes relative andel.

En forklaring på, hvordan aktieselskabets

medarbejderes løn og ansættelsesvilkår er

blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen

af vederlagspolitikken.

Alphabet

Alphabet skiftede i det forgangne år adm. direktør. I forbindelse med forfremmelsen fik vedkom-

mende et resultatbetinget aktieprogram til en værdi af 90 mio. USD. Derudover fik direktøren et tids-

betinget program til en værdi af 150 mio. USD med sigte på at holde ham i stolen. Hvor de enkelte

elementer i nogle tilfælde, på trods af de meget store beløb, kan opfattes som simple, bliver det

unødigt kompliceret, hvis man forsøger at klarlægge incitamenterne over tid. Kompensationen for

2019 kommer i nogle tilfælde til at blive kombineret med tidligere incitamentsprogrammen. I 2016

fik den nyudnævnte direktør, i forbindelse med hans daværende stilling som adm. direktør i Alpha-

bets datterselskab Google, et program med en værdi over 200 mio. USD og i 2015 på 100 mio. USD.

Med store årlige variationer i pakkernes størrelser og baggrunden for, hvordan de udbetales – nogle

over tid, andre på baggrund af resultater – bliver det unødigt kompliceret at fastlægge, hvordan den

forventede aflønning af direktøren ser ud.

Aktieselskaber, der har udarbejdet en vederlagspo-

litik skal udarbejde en klar og forståelig vederlags-

rapport, som giver et samlet overblik over den afløn-

ning, som de enkelte ledelsesmedlemmer, herunder nye

og tidligere, er tildelt i løbet af eller har til gode for det

seneste regnskabsår.

Uddrag fra den danske selskabslov, der er blevet ændret,

som følge af EU’s aktionærrettighedsdirektiv. Det giver

nye krav til selskabernes lønpolitikker, som trådte i kraft

i 2020.

Comcast

Den adm. direktør havde i 2019 en løn til en samlet værdi af 37 mio. USD i 2019, mens øvrige fire

såkaldte direktionsmedlemmer modtog sammenlagt lige over 110 mio. USD. I ATP’s optik er det et

overordentligt stort beløb til alle de involverede med værdien fordelt på elementer som basisløn,

bonus, aktieprogrammer, optionsprogrammer og pensionstilgodehavender. Lønpakkerne kompli-

ceres yderligere af, at betalingerne stammer fra aftaler tilbage i tid, hvilket har stor betydning for

størrelsen af betalingerne. Fx overstiger de samlede pensionstilgodehavender for enkeltpersoner i

nogle tilfælde både 100 mio. USD og 200 mio. USD.

ATP’s arbejde med aktivt ejerskab