Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 Bilag 3
Offentligt
2365284_0001.png
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
30. marts 2021
Analyser til baggrund for forslaget
Formålet med ATP-lovforslaget
vedrørende ATP’s forretningsmodel er at forøge og realværdisikre den
samlede pension for ATP’s medlemmer.
I løbet af 2019 og 2020 har ATP foretaget en lang række analyser af flere
forslag til ATP’s forretningsmodel
med det formål at forbedre mulighederne for at forøge og realværdisikre ATP Livslang Pension. Hvert
forslag er analyseret
i ATP’s
fremregningsmodeller via beregning af ændringernes samlede effekt og effekt
på forskellige årgange, målt over en længere årrække. I hver beregning indgår 500 forskellige scenarier
indeholdende såvel typiske (forventede) som meget ugunstige (worst case) og meget gunstige (best case)
udfald med henblik på at efterprøve forslagenes egnethed og robusthed.
I tilrettelæggelsen af de konkrete forslag til den foreslåede forretningsmodel
–
livrente med
markedseksponering
og
ændret afdækningsstrategi
–
er der endvidere analyseret scenarier med
forskellige valg af fx risikoniveau, markedsbidragets størrelse, konverteringsperiodens længde mm. De
endeligt indstillede forslag
afvejer efter ATP’s bestyrelses vurdering hensynet til
en forventet øget pension
med hensynet til sikkerhed og stabilitet i ATP Livslang Pensionen.
For begge forslagene er den grundlæggende præmis, at investering i risikofyldte aktiver, fx aktier, giver et
højere afkast end investering i aktiver med lav risiko, fx obligationer, når dette vurderes over længere
perioder. Dette gælder også i de worst case scenarier, idet markedsafkastet af en diversificeret portefølje
selv i disse scenarier forventes at være højere end afkastet af obligationer med meget lav risiko, når
opsparingsperioden
–
som den er for ATP Livslang Pension - er tilstrækkeligt lang.
Nedenfor beskrives den forventede effekt for medlemmernes ATP Livslang Pension ved gennemførsel af
de i lovforslaget anbefalede ændringer. Endvidere beskrives hovedtrækkene i
ATP’s
fremregningsmodel
samt de forudsætninger, der er benyttet i fremregningerne.
Forslagenes forventede effekt for medlemmernes pensioner
Af nedenstående figurer 1, 2 og 3 fremgår den foreslåede forretningsmodels samlede forventede effekt for
medlemmerne i et typisk, et worst case og et best case scenarie sammenholdt med den nuværende
forretningsmodel.
1
 L 196 - 2020-21 - Bilag 3: Opfølgning på teknisk gennemgang, fra beskæftigelsesministeren
2365284_0002.png
Figur 1: Oversigt over forventet effekt for medlemmernes pensioner i et typisk scenarie (årlig pension opgjort
ved pensionering)
1
Figur 2: Oversigt over effekt for medlemmernes pensioner i et worst case scenarie (årlig pension opgjort ved
pensionering)
1
Figur 3: Oversigt ovre effekt for medlemmernes pensioner i et best case scenarie (årlig pension opgjort ved
pensionering)
1
Beregninger baseret på ATP’s fremregningsmodel.
Tal er afrundet til nærmeste 500 kr.
Typisk scenarie er medianscenariet, worst case er 1 pct. fraktilen og best case er 95 pct. fraktilen i udfaldsrummet
1
2
 L 196 - 2020-21 - Bilag 3: Opfølgning på teknisk gennemgang, fra beskæftigelsesministeren
2365284_0003.png
På baggrund af de kvantitative analyser forventes den samlede foreslåede forretningsmodel
–
uanset om
der er tale om et worst case, typisk eller best case udfald
–
at kunne sikre højere eller samme pensioner
for ATP’s medlemmer
sammenholdt med den nuværende forretningsmodel. Niveauet for den forventede
forøgelse af pensionerne vil dog i høj grad afhænge af medlemmets alder. Medlemmer født i 2000 og 1985
vil således i et typisk udfald have en forventet forøgelse på henholdsvis 43 pct. og 17 pct. sammenholdt
med den nuværende forretningsmodel. I worst case udfaldet ses af ovenstående figur 2, at såvel den
nuværende forretningsmodel som den foreslåede leverer betydeligt lavere pensioner en d i det typiske
udfald, og samtidig at den foreslåede forretningsmodel også i worst case udfaldet forventes at kunne levere
en højere pension til medlemmerne.
Effekten for de ældre medlemmer, født i 1965, vil være begrænset med en forøgelse på forventeligt 3 pct.
i et typisk udfald, hvorimod den foreslåede forretningsmodel i et worst case udfald hverken forventes at
have en positiv eller negativ effekt. Det kan også bemærkes af figur 2, at de ældre medlemmers pensioner
i et worst case udfald er betydeligt højere, end hvad der kan forventes for yngre medlemmer. Dette skyldes,
at de ældre medlemmer har optjent en betydelig del af deres samlede pension på tidspunkter , hvor
renteniveauet var væsentligt højere end det, der kan forventes i et worst case udfald, og som dermed vil
påvirke de yngre medlemmers kommende bidrag i langt højere grad end for de ældre medlemmer.
Som nævnt tidligere er den grundlæggende præmis for, at den foreslåede forretningsmodel medfører en
forventet stigning i pensionen sammenholdt med den nuværende forretningsmodel, at det over tid kan
betale at påtage sig en investeringsmæssig risiko. Denne effekt er særlig tydeligt for de yngre medlemmer
med en lang opsparingshorisont, mens ældre medlemmer kun i beskedent omfang når at få glæde af det
forventede langsigtede højere afkast.
Stiger risikoen for pensionerne?
Det er kun muligt at skabe et større afkast over tid ved at påtage sig en større investeringsmæssig risiko.
I ATP’s tilfælde er det muligt at tage en langsigtet risiko, fordi medlemmernes pensioner skal udbetales
over mange år, og fordi de enkelte års udbetalinger er kendte og ikke kan flyttes.
En måde at perspektivere de foreslåede ændringer på er ved at se på ATP’s samlede forventede formue
med og uden ændring af forretningsmodellen. Samlet set kan ATP’s formue
med den foreslåede
forretningsmodel forventes at øges med 190 mia. kr. over 30 år, svarende til ca. 6 mia. kr. årligt (efter en
årlig yderligere PAL-skat på ca. 1 mia. kr.), som vist på figur 4.
3
 L 196 - 2020-21 - Bilag 3: Opfølgning på teknisk gennemgang, fra beskæftigelsesministeren
2365284_0004.png
Figur 4: Forventet udvikling den samlede ATP formue og risikoen for at tabe bonuspotentia let
Det fremgår også af figur 4, at den langsigtede risiko for at tabe medlemmernes opsparede bonuspotentiale
over en 30-årig periode falder fra 5,2 pct. til 3,8 pct. med implementering af de foreslåede ændringer til
den nuværende forretningsmodel. Det er således ikke forventningen, at medlemmernes langsigtede risiko
- for ikke at kunne oppebære den garanterede livslange ATP-Pension - stiger med implementeringen af de
foreslåede ændringer.
ATP’s beregninger og forudsætninger
ATP har som beskrevet foretaget omfattende beregninger til underbygning af de foreslåede ændringer af
forretningsmodellen
i ATP’s
fremregningsmodeller, hvori der indgår en række antagelser om bl.a.
fremtidige afkast og renteniveauer. Antagelserne er fastsat ud fra realistiske men forsigtige forventninger
til, hvordan de finansielle markeder forventes at udvikle sig.
Sådan har vi regnet
– repræsentation af ATP’s balance
Af beregningsmæssige hensyn fremskrives en forenklet version af ATP’s faktiske balance.
Aktivsiden
af ATP’s balance er repræsenteret ved:
•
En Investeringsportefølje med eksponering som i ATP’s langsigtede pejlemærke mod de fire
grundlæggende afkastfaktorer: Aktiefaktor, Rentefaktor, Inflationsfaktor og Andre faktor.
•
En afdækningsportefølje med aktiver til renteafdækning af de garanterede ydelser, og i tillæg hertil
aktiver med forventet højere afkast og risiko som konsekvens af ændret afdækningsstrategi.
•
En portefølje, der modsvarer indbetalte og forrentede markedsrentebidrag.
Passivsiden af ATP’s
balance er repræsenteret ved:
•
Værdien af garanterede ydelser, der afhænger af medlemsbestanden og de tilhørende pensionsrettigheder.
•
Bonuspotentialet.
•
Pensionsrettigheder vedrørende livrenter med markedseksponering.
•
Kapitalbuffer vedrørende ændret afdækningsstrategi.
Baseret på en afvejning af såvel markedets forventninger og Vismændenes beregningsforudsætninger fra
4
 L 196 - 2020-21 - Bilag 3: Opfølgning på teknisk gennemgang, fra beskæftigelsesministeren
2365284_0005.png
2019 indregner ATP i fremregningsmodellen, at renten i de kommende år vil stige fra de nuværende meget
lave niveauer, og at der fortsat vil være et merafkast ved at investere i mere risikofyldte aktiver , som fx
aktier. Fremskrivningen indeholder scenarier, hvor renterne stiger mere, og scenarier, hvor renterne falder.
Ligeledes er der både scenarier med positive afkast og scenarier med negative afkast. I antagelserne
indgår, at ATP’s afkast i forventning fremadrettet vil være lavere end ATP’s afkast over de seneste fem år.
Antagelserne er ikke direkte sammenlignelige med Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger, men for
så vidt sammenligning er muligt, antages lavere risikojusteret afkast og lavere renter.
Sådan har vi regnet
–
øvrige forudsætninger
I beregningerne stiger prisinflationen på sigt til 1,75 pct. Fremskrivningerne indeholder også scenarier med lavere
og højere stigningstakter. Samtidigt antages, at bidraget alene stiger som følge af indfasningen af oblig atorisk
pensionsordning over de kommende 10 år.
Indbetalinger vedrørende livrente med markedseksponering investeres med et risikoniveau svarende til
klassifikationen ”mellem risiko” for personer med 15 år til pensionering, jf. Forsikring & Pensions risiko
mærkning.
Ændret afdækningsstrategi implementeres ved at tillægge ATP’s diskonteringskurve et diskonteringsspænd på
mellem 0 og 60 basispunkter, lineært voksende, samt ved at investere hvad der svarer til 15 pct. af værdien af de
garanterede ydelser i aktierisiko.
5