L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 196

Folketinget 2020-21

Fremsat den 24. marts 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.)

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret

senest ved § 4 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 8 c, stk. 1, 2. pkt.

§ 9 a, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »den

tarif« til: »de tariffer«.

§ 8 c, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den årlige tarif« til: »de

årlige tariffer«.

§ 8 c, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »tariffen« til: »tarifferne«.

§ 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »jf. § 18«: »,

medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra be‐

styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en

tarif, der alene er garanteret vedrørende levetidsrisikoen,

dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1«.

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »folkepensionsalder«:

», jf. dog § 9 a, stk. 2«.

§ 9 a, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »Den indstillede årlige

tarif« til: »De indstillede årlige tariffer« og »på grundlag af

en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.« ændres til: »i

overensstemmelse med«.

§ 9 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et

kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales

ved opnået folkepensionsalder.«

§ 14 b, stk. 1,

ændres »på 40.000 kr.« til: », der fast‐

sættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

og », at separation mellem ægtefællerne har fundet sted«

ændres til: »en separation mellem ægtefællerne.«

§ 14 b, stk. 5,

ophæves.

10.

§ 14 e, stk. 1,

indsættes i

1. pkt.

efter »engangsbeløb«:

»for hvert barn under 21 år« og i

2. pkt.

ændres »udgør

for hvert barn under 21 år 40.000 kr.« til: »fastsættes af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«.

11.

§ 14 e, stk. 4,

ophæves.

12.

§ 16, stk. 2,

ændres »For bidragsbetalende medlemmer,

som er fyldt 70 år« til: »Fra og med den 1. i måneden 5 år

efter, at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensions‐

alderen«.

13.

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »og renter« til: », renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

14.

§ 17, stk. 3,

udgår »med 1�½ pct. for hver påbegyndt

måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1« og som nyt

2. pkt.

indsættes:

»Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra besty‐

relsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nær‐

mere regler om rentesatsen i 1. pkt. samt principper for

beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.«

15.

§ 18, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »opdelingen i garanti-

og bonusbidrag m.v.«: »samt opdelingen af garantibidraget i

markeds- og rentebidrag«.

16.

§ 18, stk. 4,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

17.

§ 21, stk. 3, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) 13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisa‐

tion.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

18.

§ 23, stk. 1, nr. 4,

ændres »Landsorganisationen i

Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

BE008851

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2021-1970

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

19.

§ 23, stk. 1, nr. 6,

ændres »Funktionærernes og Tjene‐

stemændenes Fællesråd« til: »Fagbevægelsens Hovedorga‐

nisation«.

20.

§ 23, stk. 11, 2. pkt.,

ophæves.

21.

§ 30

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte

nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetnin‐

ger, herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling

af krav i tilknytning hertil.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

22.

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres

»Stk. 3« til: »Stk. 4«.

23.

§ 36, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kontoudskrift fra Arbejds‐

markedets Tillægspension vedrørende bidraget« til: »under‐

retning om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden med‐

delelse«.

24.

§ 36

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk.

1, forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 5, 7, 14 og 24.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1.

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Mulighed for ændring af tarifgrundlag i ATP Livslang Pension

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Ændring i forudsætninger for pensions- og hensættelsesgrundlaget og bonusudbetaling samt afdæknings‐

strategi

2.2.1.

Gældende ret

2.2.1.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bonusudbetaling

2.2.1.2. Afdækningsstrategi

2.2.1.3. Risikostyring

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bonusudbetaling

2.2.2.2. Ændret afdækningsstrategi

2.2.2.3. Risikostyring

2.3.

Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Faste beløbsangivelser på dødsfaldsydelser

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet folkepensionsalder

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Mulighed for at eftergive de omkostninger, der er forbundet med fogedinddrivelse af fordringer

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen indbetaling af ATP-bidrag

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Konsekvensrettelse af §§ 21 og 23 som følge af fusion af organisationer (LO og FTF)

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.

Sletning af forældet bestemmelse om vejledninger

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Fastsættelse af nærmere regler om reguleringer i indberetninger

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Teknisk ændring af kommunikationsform

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at forbedre mulighe‐

derne for, at ATP kan skabe de bedst mulige realværdisikre‐

de pensioner til medlemmerne, og at det sker med behørigt

hensyn til ATP’s rolle om at levere økonomisk grundtryghed

i form af garanterede, livslange pensioner til ATP’s medlem‐

mer i tillæg til folkepensionen.

Efter indstilling fra bestyrelsen i ATP fremsættes forslag om

ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med

henblik på at tilpasse ATP’s forretningsmodel til en længere

periode med forventede lave renter og afkast.

ATP’s bestyrelse ønsker at skabe grundlag for højere real‐

værdisikrede pensioner til medlemmerne og har derfor øn‐

sket to tilpasninger af ATP’s nuværende forretningsmodel –

dels en ændret afdækningsstrategi som vedrører de opspare‐

de midler, dels en tilpasning af pensionsproduktet vedrøren‐

de fremtidige bidragsindbetalinger, kaldet livrente med mar‐

kedseksponering. Lovforslaget indeholder som følge heraf

dels en justering af håndteringen af fremtidige bidragsindbe‐

talinger i ATP Livslang Pension med det formål at øge den

forventede samlede pensionsudbetaling, særligt for de yngre

medlemmer, dels en ændret afdækningsstrategi.

Forslaget forventes at øge det investeringsmæssige råderum

og give mulighed for en større samlet ATP Livslang Pen‐

sion, samtidig med at ATP fortsat kan levere økonomisk

tryghed for ATP’s ca. 5,3 mio. medlemmer. Et øget investe‐

ringsmæssigt råderum skal anvendes til at investere i aktiver

med en højere risiko, hvilket er nødvendig for at opnå et

forventeligt højere afkast med det mål at forhøje og realvær‐

disikre pensionerne.

I tillæg til ovennævnte justeringer tydeliggøres der med lov‐

forslaget muligheden for, at ATP’s bestyrelse kan beslutte at

afvige fra, at bonus udbetales til alle medlemmer og i visse

situationer beslutte at udbetale bonus alene til pensionister‐

ne. Herved gives ATP’s bestyrelse bedre mulighed for at

tilstræbe en sikring af pensionernes realværdi for pensioni‐

sterne i perioder, hvor det ikke er muligt at udlodde generel

bonus til alle medlemmer.

Det er ATP’s forventning, at lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension med de foreslåede ændringer kan understøtte,

at ATP’s medlemmer får en øget og realværdisikret samlet

ATP Livslang Pension, som bedre end i dag er tilpasset de

nuværende og forventede økonomiske forhold, således at

ATP Livslang Pension også i fremtiden udgør et relevant

bidrag til medlemmernes økonomiske grundtryghed.

De i lovforslaget foreslåede ændringer til ATP Livslang

Pension vil i forhold til en række medlemmer indebære

variation i den løbende udvikling i den forventede størrelse

af medlemmets pension, for den del der vedrører markedsbi‐

draget. Lovforslagets ændringer samt udviklingen i pensio‐

nerne vil blive formidlet via medlemsinformation i lighed

med den information, som medlemmerne modtager fra ATP

i dag. ATP informerer i dag medlemmerne om generelle

forhold omkring ATP Livslang Pension og udviklingen i in‐

vesteringer, bonustildeling m.v. gennem årsrapporter, regn‐

skabsmeddelelser, hjemmesiden, bonusmeddelelse, nyheder,

og nyhedsbreve og lignende. Det enkelte medlem kan desu‐

den følge udviklingen i medlemmets forventede pension fra

ATP gennem prognoseberegninger i Pensionsinfo.

Beskæftigelsesministeren lægger vægt på, at et øget investe‐

ringsmæssigt råderum for ATP også vil skabe større mulig‐

hed for, at ATP kan fortsætte med at foretage ansvarlige

investeringer i aktiver, som fremmer den grønne omstilling

eller understøtter samfundsudviklingen bredere.

Lovforslaget har endvidere til formål at ændre nogle af be‐

stemmelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, så

den bliver gjort tidssvarende. Disse ændringer i lov om Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension vedrører flere forhold, som

er indstillet af ATP’s bestyrelse. Loven ændres bl.a. for at

bevare den tiltænkte retstilstand. Det kan fx være at sikre,

at udbetalinger følger den til enhver til gældende folkepen‐

sionsalder eller konsekvensrette bestemmelser for så vidt

angår begivenheder som fusionen mellem LO og FTF. Der‐

udover forekommer det med jævne mellemrum, at visse be‐

stemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med

tiden bliver overflødige og således bør ophæves.

1.1. Baggrund

ATP Livslang Pension udgør i det samlede danske pensions‐

system en særegen institution, som hører til i pensionssyste‐

mets søjle 1. ATP udgør en relevant del af trygheden i pensi‐

onssystemets søjle 1, der omfatter folkepensionen og andre

lovfastsatte pensionsordninger. ATP er en kollektiv pensi‐

onsordning, som spiller en særlig vigtig rolle som en del af

grundtrygheden, særligt for de mange pensionister, der ikke

har andet end folkepension og ATP. De lovgivningsmæssi‐

ge rammer for ATP’s pensionsordning adskiller sig som

følge heraf også i nogen grad fra de lovgivningsmæssige

rammer for pensionsordninger i pensionssystemets øvrige to

søjler, og lovforslagets justeringer af ATP Livslang Pension

vil derfor ikke umiddelbart kunne gælde for pensionsordnin‐

ger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkeds‐

pensioner m.v.) og søjle 3 (individuel pensionsopsparing

m.v.). ATP’s rammer er således fastsat i sit eget lovgrundlag,

og ATP er alene underlagt dansk regulering.

ATP’s nuværende forretningsmodel, som definerer, hvordan

ATP håndterer og forvalter medlemmernes indbetalinger,

har historisk leveret gode resultater med udgangspunkt i

afdækningen af garantiernes renterisiko. Over tid har forret‐

ningsmodellen bl.a. sikret en forudsigelig pension, finansie‐

ret medlemmernes stigende levetider og delvist realværdi‐

sikret pensionsrettighederne.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Siden år 2008, hvor Folketinget vedtog den seneste større

ændring af ATP’s pensionsprodukt, er der sket et fald i den

30-årige rente fra over 5 pct. til tæt på 0 pct. i dag. En lav

rente i nogle få år er ikke i sig selv problematisk. Perioder

med lave renter kan over tid blive efterfulgt af perioder

med højere renter, og det er den gennemsnitlige rente under

hele opsparingsforløbet, som vil afspejle størrelsen på med‐

lemmernes samlede pension. Anderledes forholder det sig

imidlertid, hvis renterne forbliver lave gennem en længere

periode, og der ikke er udsigt til, at de vil stige igen. Dette

udfordrer ATP’s forretningsmodel i to henseender.

For det første er den aktuelle markedsrente, sådan som ATP

ordningen fungerer i dag, afgørende for den pensionsrettig‐

hed, som et medlem erhverver ved indbetaling. Når renterne

er lave, betyder det, at medlemmernes pensionsrettighed af‐

spejler det lave renteniveau i den periode, som garantien

gælder for. Dette vil i et marked som det nuværende betyde,

at der er udsigt til lavere pensionsrettigheder for hver frem‐

tidig indbetalt krone sammenlignet med en periode med et

højere renteniveau.

For det andet har de lave renter kombineret med en gene‐

rel stigning i levealderen medført, at det er blevet dyrere

at realværdisikre de garanterede pensionsrettigheder. ATP’s

realværdisikring af medlemmernes pensionsrettigheder sker

gennem det afkast, som genereres fra bonuspotentialet via

investering i en diversificeret investeringsportefølje. Da de

lave renter også har en afsmittende effekt på aktiver med

et forventet højere afkast og risiko end rentebaserede inve‐

steringer, forventes disse aktiver derfor fremadrettet at opnå

et lavere afkast, end det har været tilfældet historisk. Dette

medfører, at det er vanskeligere for ATP at leve op til målet

om realværdisikring af de garanterede pensionsrettigheder

gennem det afkast, som genereres fra bonuspotentialet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for ændring af tarifgrundlaget i ATP Livslang

Pension

2.1.1. Gældende ret

Ved ATP’s nuværende produkt, ATP Livslang Pension,

erhverver medlemmerne garanterede livslange pensionsret‐

tigheder som følge af indbetaling af et lovpligtigt bi‐

drag. Pensionsproduktet ATP Livslang Pension afspejler

rammerne, der følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension. ATP’s lovgivningsmæssige rammer i lov om Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension giver ATP nogle særlige

rammer for håndteringen af pensionsproduktet ATP Livs‐

lang Pension, der adskiller sig fra de rammer og den regu‐

lering, der gælder for andre pensionsordninger i pensionssy‐

stemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.)

og søjle 3 (individuel pensionsopsparing m.v.).

I ATP Livslang Pension optjenes pensionsrettigheden fra

medlemmernes lovpligtige bidrag. Ved indbetaling fratræk‐

kes bidraget et beløb til finansiering af dødsfaldsydelser

og arbejdsmarkedsbidrag, hvorefter det resterende bidrag

opdeles i et garantibidrag og et bonusbidrag. Garantibidraget

udgør en fast, høj andel af medlemmernes løbende bidrag

og resulterer umiddelbart i optjening af garanteret livsva‐

rig pension, mens bonusbidraget overføres til bonuspotentia‐

let. Bonusbidragets andel af medlemmets indbetalte bidrag

er ens for alle. Medlemmerne erhverver pensionsret af ga‐

rantibidraget i overensstemmelse med en tarif, der årligt

fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

ATP’s bestyrelse. Efter den gældende § 8 c, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension er det beskæftigelsesmi‐

nisteren, der fastsætter et maksimalt niveau for den andel af

det samlede bidrag (efter arbejdsmarkedsbidrag og finansie‐

ring af dødsfaldsydelser), som garantibidraget kan udgøre,

jf. bekendtgørelse nr. 141 af 28. februar 2008 om fastsættel‐

se af maksimalt garantibidrag og tarif i Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Dette skal ske efter indstilling fra ATP’s

bestyrelse og efter forhandling med Finanstilsynet. Det mak‐

simale garantibidrag skal fastlægges på et niveau, der sikrer,

at ATP til enhver tid kan leve op til sine forpligtelser.

Inden for rammerne af det maksimale garantibidrag er det

beskæftigelsesministeren, der årligt i en tarifbekendtgørelse

fastsætter det årlige faktisk anvendte garantibidrag efter ind‐

stilling fra ATP’s bestyrelse, jf. senest bekendtgørelse nr.

1400 af 13. december 2019 om garantibidrag, tarif og ka‐

pitaliseringsgrænse i 2020 i Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion. Det er således ATP’s bestyrelse, som har bemyndigel‐

sen til at indstille størrelsen af det årlige faktisk anvendte

garantibidrag og dermed også indstille den årlige fordeling

mellem garantibidrag og bonusbidrag. Indstillingsretten skal

sikre, at ATP har mulighed for at føre en mere fleksibel in‐

vesteringspolitik, hvis bestyrelsen i perioder finder det hen‐

sigtsmæssigt. Dette har været udgangspunktet siden lovæn‐

dringen i år 2008, idet det fremgik af lovforslaget hertil, jf.

Folketingstidende 2007-08 (2. samling), A, L 40 som frem‐

sat, side 1766, at: ”det faktisk anvendte garantibidrag tænkes

som udgangspunkt ikke ændret hvert år, men vil blandt

andet afhænge af den investeringsmæssige udvikling. Mu‐

ligheden for at foretage ændringer i det faktisk anvendte

garantibidrags størrelse skal sikre, at ATP får mulighed

for at føre en mere fleksibel investeringspolitik, hvis det i

perioder findes mest hensigtsmæssigt. Siden indførelsen af

opdelingen i garantibidrag og bonusbidrag i år 2008 har det

af beskæftigelsesministeren fastsatte årlige faktisk anvend‐

te garantibidrag svaret til det maksimale garantibidrag (80

pct.).

Udgangspunktet i den nuværende regulering er, at medlem‐

merne i ATP i dag optjener pension på grundlag af den

til enhver tid aktuelle markedsrente, der indgår i beregnin‐

gen af den på baggrund af indstilling fra ATP’s bestyrelse

af beskæftigelsesministeren årligt fastsatte tarif, der også

inddrager prognoser om fremtidig levetidsforventning. For

ikke at fastlåse tariffen for garantibidraget på den aktuelle

lave markedsrente for medlemmer med lang tid til folkepen‐

sionsalderen anvendes garantibidraget i dag til at købe en

såkaldt rullende livrente, dvs. køb af en livrente garanteret

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for en på forhånd fastlagt periode beregnet på den aktuelle

markedsrente. Ved udløb af perioden erstattes livrenten af

nye garantiperioder beregnet på den på disse tidspunkter

gældende markedsrente. Dette fortsætter frem til pensione‐

ringstidspunktet. Perioderne er fastsat af ATP’s bestyrelse

til for tiden 15 år. Dette gælder dog ikke for medlemmer

med en af ATP’s bestyrelse fastsat kortere tid til pensio‐

nering, som også for tiden udgør 15 år. Dette indebærer,

at levetiden er garanteret fra indbetalingstidspunktet, mens

forrentningen alene er garanteret for 15 år, hvorefter der

tilskrives forrentning for en ny periode, som fastsættes af

bestyrelsen. Dette medfører, at der efter disse fastlagte pe‐

rioder vil ske opskrivning (ved markedsrenter over 0 pct.)

eller nedskrivning (ved markedsrenter under 0 pct.) af de

livslange pensionsrettigheder afhængig af det gældende ren‐

teniveau. For medlemmer med kortere tid til pensionering

– altså for tiden 15 år – erhverves pensionsrettigheder, der

er garanteret fuldt ud, dvs. livsvarigt både hvad angår leve‐

tid og forrentning. Det bemærkes, at denne anvendelse af

livrenter med rullende garantier for forrentningen adskiller

sig fra de livsvarige garantier, der ses i garanterede livren‐

teprodukter, der udbydes af tværgående pensionskasser og

livsforsikringsforsikringsselskaber.

Tariffen for garantibidragene fastsættes forud for ét år ad

gangen, således at optjeningsvilkårene ved indbetaling af

bidraget er kendte frem til udløbet af garantiperioden. Ga‐

rantiperioden har siden år 2015 beroet på 15-årige rullende

livrenter for medlemmer med mere end 15 år til folkepen‐

sionsalder. Tariffen fastsættes som angivet i § 8 c, stk. 2,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension af beskæftigel‐

sesministeren efter indstilling af ATP’s bestyrelse. Indstillin‐

gen sker på grundlag af en af ATP’s bestyrelse fastsat mar‐

kedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse med

pensionsgrundlaget, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension. Den sidstnævnte bestemmelse indeholder krav

om, at pensionsgrundlaget skal være baseret på betryggende

forudsætninger og være rimeligt over for medlemmerne og

andre berettigede, jf. nedenfor. Når markedsrenten er høj,

vil der således i tariffen kunne gives relativt høje pensions‐

rettigheder, mens en lav markedsrente vil resultere i rela‐

tivt mindre pensionsrettigheder i tariffen. Dette indebærer i

praksis, at den garanterede markedsrente ændrer sig årligt

hen over den samlede optjeningsperiode.

Bonusbidraget, som siden år 2008 har udgjort de resterende

20 pct. af det samlede bidrag (det vil sige efter fratrukket

arbejdsmarkedsbidrag og finansiering af dødsfaldsydelser),

overføres til bonuspotentialet. Bonuspotentialet er medlem‐

mernes kollektive frie reserver i ATP og udgør den del af

ATP’s formue, der skal dække ATP’s risici samt muliggøre

ATP’s langsigtede bonuspolitik gennem bonustildeling. Alle

medlemmer, uanset alder og uanset markedsrente på indbe‐

talingstidspunktet, bidrager således til bonuspotentialet med

den samme procentuelle andel af det indbetalte bidrag. ATP

er efter § 18, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension forpligtet til at tilstræbe en langsigtet bonuspolitik,

som sikrer pensionernes realværdi, dvs. at den optjente pen‐

sion har samme realværdi i fremtiden som på optjenings‐

tidspunktet, hvilket er et af bonuspotentialets væsentligste

formål.

Det nuværende ATP Livslang Pension bygger på et fuld‐

stændigt formuefællesskab mellem alle rettigheder i ATP,

hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle

rettighedsgenerationerne, som i dag består af pensionsrettig‐

heder optjent på grundlag af bidrag for årene før år 2002,

pensionsrettigheder optjent på grundlag af bidrag for årene

2002-2007, og pensionsrettigheder optjent på grundlag af

bidrag for årene fra og med 2008. Det fuldstændige formue‐

fællesskab betyder, at risici vedrørende investeringer, afkast,

levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og

hvor der føres én fælles bonuspolitik med udgangspunkt i ét

fælles bonuspotentiale. Det fuldstændige formuefællesskab

blev indsat med ændringen af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension i år 2008, jf. Folketingstidende 2007-08 (2.

samling), A, L 40 som fremsat, side 1757 ff., og indebar,

at der for medlemmerne fremadrettet kunne føres én fælles

bonuspolitik omfattende alle pensionsrettigheder i ATP. Med

dette lovforslag skal dette også fremadrettet være muligt.

Formuefællesskabet bidrager til en generelt bedre evne til

at modstå risici og en bedre mulighed for realværdisikring

af pensionerne end det tidligere begrænsede formuefælles‐

skab fra lovændringen i år 2002, som dog etablerede én

fælles investeringspolitik, mens der i praksis var to separate

bonuspolitikker. Fra år 2008 og frem har dette været ændret,

således at der er én fælles investeringspolitik og én fælles

bonuspolitik på tværs af alle ATP-medlemmers bidrag.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det nuværende og forventede fortsatte lave renteniveau er

en udfordring for ATP’s muligheder for at levere grundtryg‐

hed i form af relevante, garanterede og realværdisikrede

livslange pensioner, hvis der ikke skabes mulighed for et

øget investeringsmæssigt råderum.

Derfor foreslås det, at ATP’s bestyrelse får en bemyndigelse

til at indstille ændringer i det nuværende pensionsprodukt,

ATP Livslang Pension, til beskæftigelsesministeren. Pensi‐

onsproduktet ATP Livslang Pension er en kollektiv pensi‐

onsordning, som alle lønmodtagere og næsten alle på over‐

førselsindkomst automatisk indbetaler til, jf. kapitel II i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede

bemyndigelsesadgang muliggør, at ATP fremover i højere

grad kan sikre relevante og realværdisikrede pensioner også

i et marked, der er udfordret af et lavt realrenteniveau.

Det foreslås konkret, at ATP’s bestyrelse gives mulighed

for – i forbindelse med den årlige fastsættelse af tariffen

– at indstille til beskæftigelsesministeren, at tariffen for en

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mindre del af garantibidraget fastsættes på et grundlag, hvor

forrentningselementet ikke er knyttet op på en markedsvær‐

dibaseret optjeningsrente, men i stedet er ugaranteret og

afhængig af det til enhver tid opnåede afkast.

Det foreslås, at ændringen alene får betydning i forhold

til fremtidige garantibidrag, så eksisterende pensionsrettig‐

heder ikke berøres.

I ATP Livslang Pension vil bidraget fortsat opdeles i et ”ga‐

rantibidrag” og et ”bonusbidrag”. Garantibidraget udgør, ef‐

ter indstilling fra ATP’s bestyrelse til beskæftigelsesministe‐

ren, fortsat en fast høj andel på (op til) 80 pct. af det løbende

indbetalte samlede bidrag. Bonusbidraget på de resterende

(mindst) 20 pct. planlægges fastholdt som hidtil og skal

også fremover fungere som grundlag for realværdisikring af

pensionerne samt for dækning af uforudsete begivenheder,

fx uforudset øget levetid blandt ATP’s medlemmer. Ændrin‐

gen består i, at garantibidraget som noget nyt opdeles i to

dele – et ”rentebidrag” og et ”markedsbidrag”. Ændringen

indebærer, at medlemmerne fremadrettet frem mod pensio‐

neringstidspunktet vil have et pensionsprodukt, der for den

del, der udgør markedsbidraget, er ugaranteret i forhold til

forrentningen og i stedet har markedseksponering. Den øge‐

de markedseksponering vil blive gennemført ved, at ATP for

denne del af bidragene gives mulighed for at investere i akti‐

ver med en højere risiko og et højere forventet afkast. Den

øgede investeringsrisiko vil dog blive aftrappet frem mod

pensionsalderen, således at pensionen er fuldt ud garanteret

ved pensioneringstidspunktet, hvad angår forrentning (mar‐

kedsrente) og levetid, som det kendes i dag. Det foreslås,

at ATP’s bestyrelse bemyndiges til at fastsætte aftrapnings‐

hastigheden og derpå indstille til beskæftigelsesministeren,

hvilke årgange der påbegynder indfasningen i det kommen‐

de år. Dette er en udvidelse af ATP’s bestyrelses mandat

i forhold til i dag. Pensionsrettigheder hidrørende fra det

fulde garantibidrag vil være garanteret i forhold til fremtidig

udvikling i levetid fra indbetalingstidspunktet. Derimod ga‐

ranteres i udgangspunktet ikke markedsbidragets andel af

garantibidraget en specifik forrentning, således at pensions‐

rettigheder erhvervet for markedsbidragets andel af garanti‐

bidraget først ved pensionstidspunktet er fuldt garanteret,

også hvad angår forrentning.

For at fastholde et betydeligt garantielement på grund af

dets væsentlige betydning indgår det i forslaget, at maksi‐

malt 25 pct. af det samlede garantibidrag skal kunne hen‐

føres til markedsbidraget. Hensigten med den nye model

er at muliggøre et forventet højere afkast for det enkelte

medlem tidligt i optjeningsperioden og dermed en samlet

højere pension. Det er målet, at ATP med den foreslåede

ændring fastholder den nuværende sammenhæng mellem

garantibidraget og bonusbidraget, herunder det fuldstændige

formuefællesskab, samtidig med at de samlede pensionsret‐

tigheder øges.

Som det har været tilfældet siden år 2015, foreslås rentebi‐

draget anvendt til at købe en rullende livrente, hvor forrent‐

ningen altså er garanteret for bestemte perioder frem til pen‐

sioneringstidspunktet. ATP’s bestyrelse fastsætter periodens

længde i den tarifbekendtgørelse, der indstilles til beskæfti‐

gelsesministeren.

De medlemmer, som optjener ret til pension efter ændrin‐

gen, vil fortsat være berettigede til samme procentvise bo‐

nusopskrivning vedrørende pensionsrettigheder optjent for

rentebidrag og markedsbidrag på lige fod med de eksisteren‐

de optjente rettigheder. Dette skyldes, at alle medlemmer

fortsat vil bidrage til bonuspotentialet gennem bonusbidra‐

get på 20 pct., uanset om de er omfattet af livrente med

markedseksponering eller ej.

Forrentningselementet for markedsbidraget følger direkte

af værdien af de underliggende aktiver, hvorfor hensættel‐

sen på indbetalingstidspunktet svarer til markedsbidragets

størrelse. Introduktionen af markedsbidraget påvirker såle‐

des hverken bonuspotentialets størrelse eller de eksisteren‐

de pensionsrettigheder. Størrelsen og frekvensen af fremti‐

dige bonusudbetalinger kan til gengæld blive påvirket af

ændringen i pensionsproduktet med indførelse af markedsbi‐

draget, da det må antages, at rettigheder optjent på forskelli‐

ge grundlag vil udvikle sig forskelligt og dermed påvirke

bonusgraden forskelligt efterfølgende. Ændringen påvirker

dermed ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensions‐

rettigheder, men ændrer alene de yderligere pensionsrettig‐

heder, det enkelte medlem måtte kunne opnå ved fremtidig

allokering af bonus ud fra det fælles bonuspotentiale. Intro‐

duktionen af markedsbidraget påvirker dermed alene fremti‐

dige forhold for medlemmerne. ATP’s analyser indikerer, at

lovforslagets ændringer af forretningsmodellen forventes at

føre til en forøgelse af pensionen for alle årgange. Isoleret

set kan den foreslåede ændring i pensionsproduktet med

indførelse af et markedsbidrag for få ældre årgange medføre

et marginalt fald i den forventede pension. Det skyldes, at

muligheden for bonus for disse årgange potentielt reduceres

i forhold til, hvis ændringen ikke var gennemført. Lovforsla‐

gets samlede ændringer medfører dog en forventning om en

forøgelse af pensionen også for disse årgange.

Den foreslåede model indebærer, at markedsbidraget inve‐

steres i en portefølje (af diversificerede investeringsaktiver),

hvor det genererede afkast bestemmer værdien af pensions‐

rettighederne. Porteføljen for markedsbidraget investeres ef‐

ter principper fastsat af ATP’s bestyrelse. Det er således

ATP’s bestyrelse, der fastsætter risikoniveauet i den tilhø‐

rende diversificerede portefølje.

Den fremtidige model bygger som i dag på en forudsætning

om et fuldstændigt formuefællesskab. Der ændres således

ikke ved, at der også fremover vil være én fælles overord‐

net investeringspolitik, én fælles deling af risici vedrørende

levetid og omkostninger og én fælles bonuspolitik, som gæl‐

der for alle pensionsrettigheder uanset optjeningstidspunkt.

På baggrund af foretagne beregninger forventer ATP, at pen‐

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sionen for de yngste medlemmer kan øges markant, mens

den forventede pension for de ældre medlemmer kun ændres

marginalt, idet beregningerne samtidig viser, at det samlede

lovforslag til ændring af forretningsmodellen forventes at

betyde en forøgelse af pensionen for alle årgange.

2.2. Ændring i forudsætninger for pensions- og hensættel‐

sesgrundlaget og bonusudbetaling samt afdækningsstrategi

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bo‐

nusudbetaling

Det følger af § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension, at det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres

på betryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt

over for medlemmerne og andre berettigede. Andre beretti‐

gede er ægtefælle/samlever og børn, som er berettigede til

ydelser i tilfælde af medlemmets død før pensionering. I

ATP’s pensionsgrundlag angives principperne for beregnin‐

gen af hvor stor en pensionsrettighed, det enkelte medlem

optjener på baggrund af de indbetalte bidrag, og regler for

fordelingen til medlemmerne og andre berettigede.

Kravet om, at ATP har et rimeligt og betryggende pensions‐

grundlag minder med de fornødne tilpasninger, der følger

af ATP’s særlige forhold, om de krav om et betryggende

og rimeligt teknisk grundlag, som livsforsikringsselskaberne

og tværgående pensionskasser er underlagt i henhold til §§

20-21 i lov om finansiel virksomhed. Forskellene afspejler

blandt andet, at rimelighedskravet for livsforsikringsselska‐

ber og tværgående pensionskasser medfører, at der gives

bonus efter kontributionsprincippet og ikke ud fra den ge‐

nerelle realudvikling i samfundet. Kontributionsprincippet

indebærer, at en forsikringstager tildeles en andel af det

realiserede resultat, som er rimelig i forhold til, hvorledes

forsikringstageren har bidraget til dette resultat. Der er såle‐

des ikke et krav om, at der for pensionsordninger etableret

via livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

tilstræbes realværdisikring af pensionstilsagnene. Som følge

af kravet om, at ATP skal tilstræbe en langsigtet bonuspoli‐

tik, der sikrer pensionernes realværdi, gælder kontributions‐

princippet som sådan ikke for ATP.

Rimelighedskravet til pensionsgrundlaget i lov om Arbejds‐

markedets Tillægspension betyder, at det enkelte medlem,

herunder pensionister, har krav på, at der sker en rimelig

fordeling af den del af resultatet, som over tid aflejres i

bonuspotentialet. Etableringen af et fuldstændigt formuefæl‐

lesskab i år 2008 indebar en sammenlægning af bonuspoten‐

tialerne for alle rettighedsgenerationer.

Ved siden af kravet om rimelighed følger det af § 18, stk. 2

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det anmeldte

pensionsgrundlag skal være baseret på betryggende forud‐

sætninger. Det anmeldte pensionsgrundlag skal præcisere

en række af de beregningselementer, som indgår i pensions‐

grundlaget, herunder renteforudsætninger, optjeningsrenter,

tariffer m.v.

Ved vurderingen af, om ATP’s anmeldte pensionsgrundlag

er betryggende, skal der tages hensyn til pensionsgrundla‐

get som en helhed, herunder opdelingen af bidraget i et

garantibidrag og et bonusbidrag, heraf kravet om betryg‐

gende forudsætninger. Hvad angår kravet om betryggende

forudsætninger i garantibidraget, følger det, at de enkelte

beregningselementer relateret hertil skal være fastsat med

udgangspunkt i realistiske og aktuelle forhold.

I betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007 fra udvalget om

ændring af ATP-ordningens optjeningsmodel og formuefæl‐

lesskab er optjeningsmodellen beskrevet med en fordeling af

bidraget i et garantibidrag på 80 pct. og et bonusbidrag på

20 pct. Ved denne fordeling af bidrag samt anvendelse af en

markedsrente og en forventet faktisk levetid blev modellen

på daværende tidspunkt vurderet at være betryggende, jf.

Folketingstidende 2007-08 (2. samling), A, L 40 som frem‐

sat, side 1768.

2.2.1.2. Afdækningsstrategi

Den nuværende lovgivning indebærer, at ATP via renteaf‐

dækning én gang for alle etablerer en forrentning svarende

til markedsrenten i tariffen, hvilket neutraliserer den renteri‐

siko, der er knyttet til ATP’s pensionsforpligtelser. Ændrin‐

ger i værdien af ATP’s pensionsforpligtelser som følge af

udsving i markedsrenten vil med andre ord ikke belaste

bonuspotentialet.

ATP’s renteafdækning sker i høj grad via statsobligationer

og renteswaps. I praksis indebærer dette, at de garanterede

pensionsrettigheder med høj sandsynlighed kan udbetales,

når de forfalder.

2.2.1.3. Risikostyring

ATP’s nuværende risikostyring beregner mulige tab af bo‐

nuspotentiale over en kort tidshorisont og sammenholder

dette med den af ATP’s bestyrelse fastsatte ønskede risiko‐

profil. Dette betyder blandt andet, at ATP’s samlede inve‐

steringsrisiko justeres løbende ved udsving i de finansielle

markeder. Formålet hermed er at sikre, at ATP med meget

stor sandsynlighed kan honorere garantierne, men lægger

samtidig begrænsninger på ATP’s risikokapacitet.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

2.2.2.1. Rimelighed og betryggende forudsætninger og bo‐

nusudbetaling

Rimelighed har siden indførelsen af begrebet for ATP haft

som mål, at ATP’s bonuspolitik tilstræber, at alle medlem‐

mer, uanset tidspunktet for optjening af pensionsrettigheden,

får en rimelig andel af det realiserede resultat, herunder også

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af den del af resultatet som over tid aflejres i bonuspotentia‐

let. Som angivet i Betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007 fra

udvalget om ændring af ATP-ordningens optjeningsmodel

og formuefællesskab, der dannede grundlag for lovændrin‐

gerne i år 2008, har udviklingen i ATP’s bonuspolitik over

tid været centreret om, at målet om realværdisikring har

udgjort den bonuspolitiske rettesnor i hele udviklingsforlø‐

bet. Udgangspunktet for bonustildeling er, at alle medlem‐

mer får den samme procentvise opskrivning af pensionsret‐

tighederne, når der fordeles/udloddes bonus. Herudover har

ATP en forpligtelse til at tilstræbe realværdisikring. Det er

ATP’s vurdering, at der er behov for at sikre tydelighed i

forhold til, hvordan samspillet er mellem de to målsætnin‐

ger. Realværdisikring skal i visse situationer tillægges vægt i

et sådant omfang, at der ikke nødvendigvis udbetales bonus

til alle medlemmer hver gang, der udbetales bonus. Dette

påvirker ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensions‐

rettigheder, men alene de yderligere pensionstilsagn det en‐

kelte medlem måtte kunne opnå via fremtidig bonustilskriv‐

ning fra det fælles bonuspotentiale. Muligheden for at prio‐

ritere realværdisikring over generel bonus påvirker således

alene fremtidige forhold for medlemmerne via sikring af

realværdien for de optjente pensionsrettigheder, men dækker

også fordelingen af resultater baseret på allerede indbetalte

bonusbidrag.

Manglende mulighed for at udbetale generel bonus vil sær‐

ligt have betydning for pensionister. Ved manglende mulig‐

hed for udbetaling af bonus til alle medlemmer, skal ATP

derfor fortsat have mulighed for alene at betale bonus til

pensionister, således at realværdisikring for denne gruppe

søges opnået i videst muligt omfang. Herved kommer målet

om realværdisikring til at kunne supplere udgangspunktet

om samme procentvise opskrivning. Lovforslaget beskriver

de nærmere rammer for, hvornår bonusudbetaling alene til

pensionister kan anvendes, således at dette kun sker, når

det vurderes forsvarligt i forhold til ATP’s mulighed for at

tilstræbe realværdisikring til alle medlemmer. Der henvises

nærmere til nr. 4 i de specielle bemærkninger, hvor det

fremgår, at ATP kan tilstræbe realværdisikring via udbeta‐

lingsbonus, hvis bonusgraden er over 10 pct., men under 20

pct. og at bestyrelsen vurderer, at det er forsvarligt i forhold

til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring via

samme procentvise opskrivning til alle medlemmer.

Henset til, at det fastslås, at realværdisikringen i visse situa‐

tioner kan gå forud for ligelig tildeling af generel bonus,

vil udbetalingsbonus til pensionister, der foretages som led

i realværdisikring, ikke i sig selv være underlagt en rime‐

lighedsvurdering af Finanstilsynet, men vil i stedet være

underlagt de rammer, som er beskrevet nærmere ovenfor

og til nr. 4 i de specielle bemærkninger. Muligheden for

brug af udbetalingsbonus indebærer en forøget risiko for

omfordeling mellem medlemmerne. Som angivet ovenfor

vil lovforslagets justeringer af ATP Livslang Pension ikke

umiddelbart kunne gælde for pensionsordninger i pensions‐

systemets søjle 2 (kollektive arbejdsmarkedspensioner m.v.)

og søjle 3 (individuel pensionsopsparing m.v.), herunder i

forhold til fordeling af bonus ud fra den generelle realud‐

vikling i samfundet. Tilgangen, herunder risikoen for en

eventuel omfordeling, afviger således fra fordeling af bonus

efter kontributionsprincippet.

2.2.2.2. Ændret afdækningsstrategi

Det foreslås, at ATP får mulighed for at benytte en ændret

afdækningsstrategi med et langsigtet risikofokus, hvor afdæ‐

kningsporteføljen i tillæg til afdækningen af renterisikoen

kan indeholde aktiver med en højere risiko og dermed et

højere forventet afkast, hvilket vil skabe grundlag for høje‐

re realværdisikrede pensioner til ATP’s medlemmer. Derfor

foreslås endvidere, at ATP’s bestyrelse får mulighed for at

tilpasse ATP’s nuværende afdækningsstrategi.

Forslaget bygger på forudsætningen om, at ATP er en lov‐

pligtig obligatorisk ordning med fastsat indbetaling samt

udbetaling fra folkepensionsalderen, hvorfor ATP’s forplig‐

telser er kendte og strækker sig mange år frem. Det vurde‐

res, at disse særlige forhold kan muliggøre ATP’s ønske

om at gøre brug af en mere langsigtet risikotagning, hvor

der accepteres mere risiko i afdækningsporteføljen, og hvor

risikoen fastholdes også ved udsving på de finansielle mar‐

keder. Forslaget tager således ikke stilling til reglerne for

pensionsordninger i pensionssystemets søjle 2 (kollektive

arbejdsmarkedspensioner m.v.) og søjle 3 (Individuel pen‐

sionsopsparing m.v.), da disse er underlagt deres egne regler

og ikke er underlagt de samme særlige forhold som ATP.

Den foreslåede afdækningsstrategi for ATP indebærer, at der

i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garantere‐

de pensioner tilføres en af ATP’s bestyrelse fastsat mængde

aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast

til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækning‐

sporteføljen, så resultaterne herfra over tid kan bidrage til en

forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen.

ATP’s forpligtelser er i høj grad illikvide, da midlerne ikke

kan flyttes eller udbetales, før medlemmerne når folkepensi‐

onsalderen. At forpligtelserne er illikvide og først forfalder

efter mange år indebærer, at risikoen kan styres mere lang‐

sigtet end med det nuværende kortsigtede risikomål, der

kvantificerer mulige tab i markedsværdi på en kort tidshori‐

sont for såvel investerings- som afdækningsporteføljen, jf.

nedenfor pkt. 2.2.2.3 om Risikostyring.

En ændret afdækningsstrategi ændrer ikke ved størrelsen på

de allerede optjente pensionsrettigheder, men ændrer den

regnskabsmæssige værdi af ATP’s medlemmers pensions‐

rettigheder og påvirker derigennem indirekte de yderligere

pensionsrettigheder, det enkelte medlem måtte kunne opnå

ved fremtidig allokering af bonus ud fra det fælles bonuspo‐

tentiale. Medlemmernes garanterede pensionsrettigheder på

indbetalingstidspunktet er således uændrede, og ændringen

giver en forventning om en bedre mulighed for realværdi‐

sikring af de optjente pensionsrettigheder ved accept af en

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

marginal øget risiko for ikke fuldt ud at kunne honorere de

allerede afgivne og fremtidige pensionsrettigheder.

Den foreslåede ændring i afdækningsstrategien forventes via

accept af flere risikofyldte aktiver i afdækningsporteføljen at

afstedkomme et højere afkast end i dag, som kan overføres

fra afdækningsporteføljen til bonuspotentialet. Den øgede

investeringsmæssige risiko vil også kunne betyde et mindre

afkast end ved den nuværende renteafdækning, der alene er

rentebaseret. Store negative afkast skal ultimativt dækkes af

bonuspotentialet. Effekterne af den ændrede afdækningsstra‐

tegi forventes først at materialisere sig over en årrække. Det

vil derfor særligt være de yngre årgange, der forventeligt vil

opleve en forbedret pension som følge af den foreslåede æn‐

dring af afdækningsstrategien. Dette skyldes primært, at der

vil gå en årrække, før det forventede afkast af aktiver med

højere risiko og højere forventet afkast i afdækningsporte‐

føljen overføres til bonuspotentialet og derved materialiserer

sig som opskrivning af pensionerne i form af bonus. Ifølge

ATP’s analyser medfører ændringerne dog med overvejende

sandsynlighed, at der over tid sker en generel opskrivning af

alle medlemmers pensionsrettigheder.

De foreslåede ændringer for ATP forudsætter, at der som en

del af hensættelserne etableres en kollektiv kapitalbuffer, der

kan opsamle gevinster og tab fra de risikofyldte aktiver med

et forventet højere afkast i afdækningsporteføljen.

Forslaget foreslås af ATP udmøntet ved, at der i ATP etable‐

res og beregnes en ny kapitalbuffer. Den nye kapitalbuffer

etableres og beregnes ved, at der gives ATP mulighed for

at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til ATP’s diskon‐

teringskurve baseret på illikviditeten i ATP’s forpligtigel‐

ser. Skulle der opstå ekstreme markedsforhold, som indebæ‐

rer, at kapitalbufferen bliver opbrugt, vil bonuspotentialet

skulle anvendes til at dække eventuelle tab. Den forventede

beløbsmæssige størrelse af den særskilte hensættelse gør,

at der skal realiseres betydelige tab, før bonuspotentialet

påvirkes direkte. Bonuspotentialet belastes således alene af

en mindre øget risiko ved tab af den nye kapitalbuffer. Dette

understøttes af ATP’s analyser som viser, at der er meget

lille risiko for, at den nye kapitalbuffer bortfalder i sin hel‐

hed. ATP’s analyser viser endvidere, at risikoen for, at ATP

ikke kan leve op til de allerede afgivne pensionsrettigheder,

ikke påvirkes væsentligt. Da bonuspotentialet samtidig i for‐

ventning nyder godt af den foreslåede ændrede afdæknings‐

strategi, er det samlet set ATP’s vurdering, at etableringen

af et illikviditetsspænd, som foreslået, vil bidrage til ATP’s

mulighed for at sikre relevante, realværdisikrede pensions‐

rettigheder til medlemmerne.

Illikviditetsspændet foreslås fastsat inden for en model, der

tager hensyn til illikviditeten af ATP’s forpligtigelser, og

afspejler, at illikvide aktiver eller forpligtelser har en lavere

værdi netop på grund af deres illikviditet. Spændet fastsæt‐

tes af ATP’s bestyrelse gennem deres bemyndigelse til at

fastsætte ATP’s hensættelsesgrundlag.

ATP’s bestyrelse har, som led i bestyrelsens ansvar for

den overordnede risikostyring af ATP, bemyndigelse til at

fastsætte ATP’s hensættelsesgrundlag og får derigennem be‐

myndigelse til at fastsætte et illikviditetsspænd til ATP’s

diskonteringsrentekurve. Illikviditetsspændet afspejler, at il‐

likvide aktiver eller forpligtelser har en lavere værdi netop

på grund af deres illikviditet. Lovforslaget indebærer, at

den nuværende regnskabsbekendtgørelse for ATP, bekendt‐

gørelse nr. 570 af 2. juni 2006 om finansielle rapporter for

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som fastsættes af Finans‐

tilsynet i henhold til § 25 m i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, skal tilpasses, således at rammerne for ud‐

møntning af afdækningsstrategien i dette lovforslag fastlæg‐

ges heri.

Forslaget om indførelse af et illikviditetsspænd for ATP

og ændringer af ATP’s diskonteringsrentekurve tager ikke

stilling til reglerne for tværgående pensionskasser og livsfor‐

sikringsselskaber, da disse er underlagt deres egne regler på

området og ikke er underlagt ATP’s særlige forhold som en

søjle 1 pensionsordning.

2.2.2.3. Risikostyring

Den foreslåede ændring af ATP’s afdækningsstrategi inde‐

bærer, at garantierne og den livslange udbetaling bevares

i deres nuværende form, samtidig med at der oprettes en

portefølje af risikofyldte aktiver med forventet højere afkast

i tillæg til renteafdækningen af renterisikoen på værdien

af de garanterede ydelser. Med tilførslen af sådanne mere

risikofyldte aktiver med forventet højere afkast accepteres

samtidig udsving i den samlede afdækning og en marginalt

øget risiko i forhold til i dag for ikke at have tilstrækkeligt

med midler til de garanterede ydelser, med henblik på at øge

afkastet og dermed evnen til at levere realværdisikring af de

garanterede pensioner.

Denne tilførte øgede risiko skal overvåges på linje med den

allerede etablerede overvågning af risici. I stedet for som

i dag alene at risikostyre efter måling af forventede tab i

markedsværdien af aktiverne på en kort tidshorisont vil den

nye portefølje af risikofyldte aktiver med forventet højere

afkast i afdækningsporteføljen blive målt på deres evne til

at levere pensionerne på udbetalingstidspunktet baseret på et

passende langsigtet risikomål med en længere risikohorisont

end i dag.

Rammerne for det nye langsigtede risikomål besluttes af

ATP’s bestyrelse via dennes ansvar for den samlede risiko‐

styring af ATP Livslang Pension.

Med det foreslåede skifte til at fokusere på en langsigtet risi‐

kotagning, vil det være nødvendigt for ATP’s bestyrelse at

fastholde den foreslåede relative eksponering af afdæknings-

porteføljen mod risikofyldte aktiver med højere forventet af‐

kast, selv på tidspunkter hvor markedsafkastene er negative.

2.3. Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension, at udbetaling af tillægspensionen kan

udskydes regnet fra folkepensionsalderen.

Efter gældende regler har ATP’s medlemmer mulighed for

at udskyde udbetalingen af deres pension i op til ti år efter

deres folkepensionsalder. Det gælder også medlemmer med

pensioner under kapitaliseringsgrænsen (3.050 kr. i årlig

pension i 2020). Hvis pensionen ved udløbet af udskydelses‐

perioden fortsat er under kapitaliseringsgrænsen, vil pensio‐

nen blive kapitaliseret til et engangsbeløb. I modsat fald vil

medlemmet få udbetalt en løbende månedlig ydelse.

Ved kapitalisering og udbetaling af et engangsbeløb pålæg‐

ges medlemmet en afgift på 40 pct. til staten. Ved udbeta‐

ling af en løbende pensionsydelse bliver ydelsen indkomst‐

beskattet, og ydelsen kan indgå i modregningen af offentlige

pensioner.

I de fleste tilfælde vil engangsbeløbet efter udskydelsespe‐

rioden være højere end ved folkepensionsalderen. Imidlertid

kan ATP ikke på udskydelsestidspunktet oplyse eller garan‐

tere størrelsen af engangsbeløbet, da beregningen afhænger

af det aktuelle renteniveau på udbetalingstidspunktet. Ved

større rentestigninger vil engangsbeløbet kunne falde i værdi

i forhold til, hvad en skønsmæssig opgørelse gav udtryk for

på beregningstidspunktet.

Det følger af forældelsesreglen i § 36, stk. 2 i lov om Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension, at krav på de enkelte ydel‐

ser i henhold til loven forældes 5 år efter, at ydelsen er

forfaldet til betaling.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Beskæftigelsesministeren foreslår, at der i § 9 a, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som nyt stk. 2, indsættes

hjemmel til, at bestyrelsen for ATP kan beslutte, at medlem‐

mer med en pension under kapitaliseringsgrænsen, ikke kan

udskyde udbetalingen af deres pension.

Det sker for at skabe større klarhed over konsekvenserne

ved at udskyde ATP Livslang Pension og for at sikre, at

medlemmerne ikke oplever en nedgang i deres kapitalisere‐

de engangsbeløb efter at have udsat deres pensionering. Der‐

udover er det som udgangspunkt til medlemmernes fordel

at modtage pensionen som et engangsbeløb, da dette kan

mindske en modregning i løbende offentlige ydelser.

Det kan være vanskeligt for ATP’s medlemmer at overskue

de beløbs- og skattemæssige konsekvenser ved at udsky‐

de udbetalingen af deres pension, hvorfor det er ønskeligt

at skabe større klarhed over reglerne om udskydelse for

medlemmer med pensioner, der ikke overstiger kapitalise‐

ringsgrænsen på udskydelsestidspunktet. Forslaget vil som

udgangspunkt forskelsbehandle medlemmer med mindre

pensioner i forhold til de øvrige medlemmer, der fortsat

har mulighed for at udskyde udbetalingen af deres pensi‐

oner. Meningen med at have en kapitaliseringsgrænse er

dog netop at forskelsbehandle af hensyn til ikke at bruge

uforholdsmæssigt store ressourcer på at udbetale mindre

beløb. Samtidig vil forslaget også sikre, at det beløb, som

medlemmet er blevet orienteret om ved pensionsalder, ikke

kan falde til en lavere værdi – som det kan med de nuværen‐

de regler.

Omkring 8.000 medlemmer vil hvert år på pensionerings‐

tidspunktet kunne blive berørt af kapitaliseringsgrænsen. Af

disse er det kun omkring 200 medlemmer, der udnytter

muligheden for at udskyde udbetalingen af pensionen, idet

omkring 3.000 vælger (aktivt eller passivt) at få pensionen

udbetalt som et engangsbeløb. For de få medlemmer, der i

dag vælger at udskyde udbetalingen af pensionen, vil forsla‐

get betyde, at de mister muligheden for at opnå en beskeden

løbende ydelse frem for et engangsbeløb. Omvendt risikerer

de ikke, at denne løbende ydelse udløser modregning i deres

offentlige pensioner.

Den resterende gruppe på ca. 4.800 personer er medlemmer,

som ATP ikke umiddelbart har mulighed for at udbetale til,

som følge af at de pågældende ikke kan kontaktes. Dette

skyldes typisk, at de er bosat i udlandet med en for ATP

ukendt adresse og ikke har en NemKonto.

Det bemærkes, at disse medlemmer efter gældende regler

ved opnået pensionsalder – uanset om deres pension er over

eller under en fastsat kapitaliseringsgrænse – i realiteten ik‐

ke taber deres pension før efter 15 år, idet disse medlemmer

i dag anses for passivt at have udskudt deres pension i op

til ti år, og først derefter løber den femårige forældelse i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved en fremryk‐

ning af kapitaliseringstidspunktet for disse medlemmer vil

de ved uændrede regler gå fra at kunne tabe deres pension

efter 15 år til allerede at kunne tabe pensionen efter fem

år, idet et kapitaliseret engangsbeløb efter de nuværende

forældelsesregler jf. § 36, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, forældes fem år efter ydelsen forfaldt til ud‐

betaling. For ikke at forringe disse medlemmers rettigheder

foreslås det, at der i § 36, som stk. 3, i lov om Arbejdsmar‐

kedets Tillægspension indsættes, at et kapitaliseret engangs‐

beløb først forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til

udbetaling – regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet har

nået sin folkepensionsalder.

For de medlemmer, som ATP ikke umiddelbart kan udbetale

et kapitaliseret engangsbeløb til, fordi ATP ikke kan kom‐

me i kontakt med medlemmet ved pensioneringstidspunktet,

sker forældelse først ved det 15. år efter folkepensionsalde‐

ren. Der er tale om medlemmer, som typisk er bosat i udlan‐

det med en ukendt adresse, og som ikke har en NemKonto.

Ved en analyse af de seneste fem års kapitaliseringssager

kan det konstateres, at der i gennemsnit sker udbetaling til

30 personer årligt senere end 15 år efter deres folkepensi‐

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

onsalder, samt at disse i gennemsnit har modtaget en kapita‐

liseret pension på ca. 13.000 kr. Hovedparten af disse med‐

lemmer er bosiddende i udlandet, idet det tilsvarende tal for

medlemmer bosiddende i Danmark er 8 personer i alt – dvs.

1,6 personer årligt i gennemsnit over femårsperioden. Udbe‐

talingen til disse medlemmer er i gennemsnit 10.000 kr.

ATP er således i dag i stand til at finde stort set alle medlem‐

mer bosiddende i Danmark, hvorfor en 15-årig forældelse

vil sikre, at kun en minimal gruppe af medlemmer rammes

af forældelsesfristen. Når dette forhold vægtes op imod for‐

delen ved, at det sikres, at hovedparten af medlemmerne

ikke oplever et fald i deres kapitaliserede pension, foreslås

indførelse af en hjemmel til for ATP’s bestyrelse til at be‐

slutte, at medlemmer med en pension under kapitaliserings‐

grænsen ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension

og dermed en fremrykning af kapitaliseringstidspunktet til

folkepensionsalderen.

2.4. Faste beløbsangivelser på dødsfaldsydelser

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14 b, stk. 1 og § 14 e, stk. 1 i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der til efterleven‐

de ægtefæller, samlevere eller børn efter medlemmer af til‐

lægspensionsordningen ved medlemmets død udbetales et

engangsbeløb på 40.000 kr. Af de samme bestemmelsers

henholdsvis stk. 5 og stk. 4 fremgår det, at beløbet kan

reguleres af bestyrelsen for ATP.

Beløbet på 40.000 kr. er ændret flere gange ved bekendtgø‐

relse, senest ved bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december

2019 om beregning og udbetaling af ATP og engangsbeløb

i forbindelse med et medlems død. Engangsbeløbene udgør

i dag henholdsvis 75.000 kr. (ægtefælle eller samlever) og

50.000 kr. (børn).

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

For i højere grad at skabe klarhed for medlemmer og pårø‐

rende, som berøres af engangsydelserne, forslås det, at be‐

løbsangivelsen slettes i lovteksten, således at beløbet for de

til enhver tid gældende engangsydelser alene fremgår af be‐

kendtgørelsen. Herved bringes lovtekst og bekendtgørelses‐

tekst, herunder beløbsangivelsen, i overensstemmelse. End‐

videre flyttes bemyndigelsen om, at beløbet kan reguleres af

bestyrelsen for ATP fra de selvstændige stykker.

2.5. Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet folke‐

pensionsalder

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 16, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at for bidragsbetalende medlemmer, som

er fyldt 70 år, fradrages ikke et beløb til dækning af døds‐

faldsydelsen efter § 14 b i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Som konsekvens af at folkepensionsalderen efter lov om

social pension gradvist forhøjes, er bestemmelserne i lov om

Arbejdsmarkedet Tillægspension om dødsfaldsdækningen

tilpasset hertil, bortset fra § 16, stk. 2, hvor pensionsalderen

fortsat angives med et bestemt tal for alder. Et medlem, der

er fem år ældre end sin folkepensionsalder, bidrager ikke

til at finansiere dødsfaldssummen til en evt. efterlevende

ægtefælle eller samlever, da denne ikke er berettiget til at

modtage en dødsfaldsydelse efter et medlem, som er fem år

ældre end sin folkepensionsalder.

Det foreslås, at opkrævningen af beløb til at dække døds‐

faldsydelsen tilpasses, så fradraget i pensionen og dermed

opkrævningen alene sker for de medlemmer, der har ret til

ydelsen.

Ændringen betyder, at det kun er de medlemmer, der har ret

til ydelsen, som også bliver fradraget et beløb til at finansie‐

re ydelsen.

2.6. Mulighed for at eftergive de omkostninger, der er for‐

bundet med fogedinddrivelse af fordringer

2.6.1. Gældende ret

Af § 17, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for ATP kan fastsætte nærmere regler om, at

ATP kan give henstand med indbetaling samt eftergive bi‐

drag og renter.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler ATP-bi‐

drag, vil sagerne som udgangspunkt blive overgivet til fo‐

gedretten for at få inddrevet skyldige bidrag og renter. I den

forbindelse vil ATP’s krav mod arbejdsgiveren blive forøget

med rets-og fogedgebyrer forbundet med sagens indbringel‐

se for retten.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres, så beskæftigel‐

sesministeren også bemyndiges til at fastsætte nærmere reg‐

ler om, at ATP får mulighed for at eftergive krav på om‐

kostninger, som ATP har haft ved at indbringe sagen for

fogedretten.

2.7. Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen indbeta‐

ling af ATP-bidrag

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 17, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension, at der sker en fast renteopkrævning på 1�½ pct.

pr. påbegyndt måned ved for sen indbetaling af ATP-bidrag

fra arbejdsgiverside.

Rentebestemmelsen er særegen for ATP og adskiller sig i

dag fra rentebestemmelserne i øvrige ordninger administre‐

ret af ATP samt fra Økonomistyrelsens vejledning om beta‐

lingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket

betaling fra november 2015.

Reglen om morarente blev indsat i § 31, stk. 2 i lov nr.

46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

og renten var dengang fastsat til 1 pct. pr. påbegyndt må‐

ned. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti‐

dende 1963-64 (1. samling), A, L 80 som fremsat, side 610

fremgår: ”Forslaget i stk. 2 og 3 om et strafgebyr på 1 pct.

pr. måned af det samlede bidrag i tilfælde af for sen indbe‐

taling af bidraget er medtaget for at søge sikret, at fristen

i stk. 1 overholdes. ” Indførelsen af rentebestemmelsen i

ATP-ordningen var således tænkt som en strafrente ved for

sen betaling af ATP-bidraget, som skulle motivere arbejdsgi‐

ver til at indbetale skyldige ATP-bidrag til tiden.

Renten blev i lov nr. 169 af 28. april 1982 om ændring af

forskellige lovbestemmelser vedrørende opkrævning af ar‐

bejdsgiverbidrag ændret fra 1 til 1�½ pct. for hver påbegyndt

måned i forbindelse med en forenkling og samordning af

opkrævning af forskellige arbejdsgiverbidrag. Morarentesat‐

sen blev ensartet og gjort obligatorisk i samtlige love, og

renten blev dengang af præventive grunde fastsat til 1�½ pct.

pr. løbende måned.

Den gældende metode, som anvendes i ATP, beregner ren‐

ten som 1�½ pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldstidspunk‐

tet. Metoden medfører en årlig rente på 18 pct., der pålø‐

ber pr. påbegyndt måned. Pr. 1. januar 2018 er det alene

FerieKonto, der foruden ATP-ordningen ,anvender denne

metode. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring følger allerede

i dag renteloven, hvor renten beregnes som en årlig rente

på 8 pct. + Nationalbankens officielle udlånsrente beregnet

fra forfaldsdato til betalingsdato, og hvor renten beregnes

pr. påbegyndt dag. Opkrævninger gennem Samlet Betaling

har hidtil anvendt samme metode som ATP-ordningen og

FerieKonto, men overgik til at følge renteloven pr. 1. januar

2018. Denne metode lægger sig op ad Moderniseringsstyrel‐

sens vejledning om betalingsfrister og opkrævning af geby‐

rer og renter ved forsinket betaling fra november 2015, hvor

renten beregnes efter rentelovens § 5.

Gennem de seneste årtier har renteniveauet i Danmark ligget

på et lavt niveau, og den nuværende rente på 1�½ pct. pr.

påbegyndt måned vurderes at være uforholdsmæssig høj,

også selv om det ud fra præventive hensyn er tænkt som

en strafrente. Med renters rente udgør renten på 1�½ pct. pr.

påbegyndt måned en årlig effektiv rente på ca. 19,5 pct.,

mens den tilsvarende årlige rente efter renteloven vil udgøre

ca. 8 pct. efter det gældende renteniveau.

En ændring af rentesatsen, metoder og principper for bereg‐

ning m.v. vil i forhold til ATP isoleret set betyde en lavere

renteindtægt ved for sen indbetaling. Efterhånden som ren‐

ten ensartes på tværs af ordningerne, vil det desuden betyde

større gennemsigtighed.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at den faste

renteopkrævning på 1�½ pct. pr. påbegyndt måned ved for

sen indbetaling af ATP-bidrag fra arbejdsgiverside ophæves

og erstattes af en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren.

Efter indstilling fra bestyrelsen for ATP vil beskæftigelses‐

ministeren herefter kunne fastsætte nærmere regler om ren‐

tesatsen samt principper for beregning og opkrævning af

renten hos arbejdsgiverne fx ved at tilpasse rentebestemmel‐

serne til de gældende regler i renteloven eller til strafrenter‐

ne i øvrige ordninger administreret af ATP.

En ændring af den gældende faste renteopkrævning på 1�½

pct. pr. påbegyndt måned vil først kunne ske når de relevan‐

te it-systemer hos ATP er forberedt til en sådan ændring. Det

foreslås derfor, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, at det er beskæf‐

tigelsesministeren der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædel‐

se af denne bestemmelse.

2.8. Konsekvensrettelse af §§ 21 og 23 som følge af fusion af

organisationer (LO og FTF)

2.8.1. Gældende ret

Den gældende § 21 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion fastsætter sammensætningen samt indstillings- og ud‐

pegningsretten i repræsentantskabet blandt organisationerne

på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Det fremgår af §

21, stk. 1, at repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverre‐

præsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en for‐

mand. Den gældende § 23 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension fastsætter sammensætningen samt indstillings-

og udpegningsretten af bestyrelsen blandt organisationerne

på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Det fremgår af be‐

stemmelsen, at bestyrelsen består af formanden for repræ‐

sentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der

vælges blandt repræsentantskabets medlemmer. Indstilling

og udpegning af nye medlemmer sker årligt pr. 1. april med

ca. en tredjedel af medlemmerne i de respektive organer.

Reglerne for sammensætningen af repræsentantskabet og

bestyrelsen er tidligere ændret således:

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I 1995 blev reglerne for repræsentantskabet (uændret siden

1964) ændret således, at arbejdsministerens direkte udpeg‐

ningsret til tre lønmodtagerrepræsentanter og tre arbejdsgi‐

verrepræsentanter bortfaldt, og blev erstattet af en udpeg‐

ning efter indstilling fra arbejdsmarkedets hovedorganisatio‐

ner og de offentlige arbejdsgivere. Endvidere blev ATP’s

bestyrelse udvidet med yderligere to medlemmer fra den

offentlige sektor, henholdsvis en arbejdsgiverrepræsentant,

repræsenterende Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommu‐

nernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiks‐

berg Kommune samt en lønmodtagerrepræsentant, repræ‐

senterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

I år 2000 udmeldte Ledernes Hovedorganisation sig af en

FR-Hovedorganisation og fik qua sin størrelse tildelt dels en

egen plads i repræsentantskabet, dels en plads i bestyrelsen

i fællesskab med Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

I år 2007 blev Amtsrådsforeningen i Danmark ændret til

Danske Regioner.

I år 2013 ophørte Sammenslutningen af Landbrugets Ar‐

bejdsgiverforeninger (SALA) som selvstændig arbejdsgiver‐

organisation og deres aktiviteter overgik til Dansk Arbejds‐

giverforening. Indstillingsretten blev ændret, dels til repræ‐

sentantskabet, således at indstillingsretten for SALA’s to

medlemmer overgik til Dansk Arbejdsgiverforening, som

blev hævet fra otte til ti medlemmer, dels til bestyrelsen,

således at indstillingsretten for SALA’s ene medlem overgik

til Dansk Arbejdsgiverforening, som blev hævet fra tre til

fire medlemmer.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i

Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation

under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐

nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om

sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Som konsekvens af navneændringen foreslås det at ændre

§§ 21 og 23, således at der, hvor udpegningsretten og ind‐

stillingsretten tidligere vedrørte Landsorganisationen i Dan‐

mark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

ændres det til Fagbevægelsens Hovedorganisation.

2.9. Sletning af forældet bestemmelse om vejledninger

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af § 23, stk. 11, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at der er krav om, at ATP’s bestyrelse skal

godkende vejledninger til medlemmer og arbejdsgiver.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås, at kravet om, at ATP’s bestyrelse skal godken‐

de vejledninger til medlemmer og arbejdsgiver, fjernes.

Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 11, 2. pkt., i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension var en del af lov nr. 46 af

7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der blev på daværende tidspunkt udsendt fysisk materiale

i form af fortrykte pjecer til arbejdsgivere, der var bidrags‐

pligtige og således skulle indberette og indbetale ATP-bi‐

drag.

Bestemmelsen er oprindeligt indsat med det formål at ens‐

rette og kvalitetssikre information til medlemmerne og ar‐

bejdsgiverne i forbindelse med bl.a. de sidstnævntes forplig‐

telser til at indberette og indbetale ATP-bidrag.

I dag udsendes der ikke længere generelt vejledningsmateri‐

ale, hverken fysisk eller digitalt, til bidragspligtige arbejds‐

givere eller til ATP’s medlemmer. Det skyldes, at medlem‐

merne og arbejdsgiverne selv indhenter eller får fornøden

information om pension, indberetning, indbetaling m.v. på

bl.a. borger.dk og virk.dk.

De informationer, som medlemmerne og arbejdsgiverne selv

indhenter på disse websteder, er ikke oplysninger eller teks‐

ter, som kræver godkendelse af bestyrelsen for ATP.

2.10. Fastsættelse af nærmere regler om reguleringer i ind‐

beretninger

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 30 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP’s

bestyrelse kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes

indberetninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved udstedelse af

bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejds‐

markedets Tillægspension. I bekendtgørelsen findes der in‐

gen specifikke regler om arbejdsgivernes rettigheder eller

pligter ved efterfølgende reguleringer i indberetningerne.

Før indkomstregisterloven gav arbejdsgivernes indberetnin‐

ger og reguleringer ikke anledning til større udfordrin‐

ger. Med indkomstregisterloven er det nu blevet praktisk

muligt for arbejdsgivere at ændre i tidligere indberetninger

tilbage i tiden, også for indberetninger, som berører følge‐

krav, som er forældede.

Økonomiske krav mellem ATP og arbejdsgiverne – dvs. bå‐

de krav på opkrævning af bidrag og krav på tilbagesøgning

af for meget betalte bidrag – er omfattet af de almindelige

regler i forældelsesloven.

Efter forældelsesloven forældes ATP’s krav på arbejdsgivers

betaling af bidrag, når der er forløbet tre år regnet fra sidste

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

rettidige betalingsdag, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2,

jf. § 3. I forhold til arbejdsgivers krav mod ATP på tilbage‐

betaling af for meget indbetalt bidrag, forældes tilbagesøg‐

ningskravet, når der er forløbet tre år. Den treårige forældel‐

se af tilbagesøgningskravet, regnes fra det tidspunkt, hvor

den fejlagtige betaling fandt sted, dvs. fra det tidspunkt,

hvor arbejdsgiveren har indbetalt beløbet.

Arbejdsgivernes ændring af tidligere indberetninger har gi‐

vet ATP en række udfordringer i forhold til reglerne i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension om indbetaling, tilba‐

gesøgning, pensionsret og forældelse. Indkomstregisterloven

tager ikke hensyn til forældelsesreglerne og eIndkomstsyste‐

met accepterer reguleringer, der berører følgekrav, som er

forældede efter forældelsesloven. Ved at tillade reguleringer

i eIndkomstregisteret får de indberetningspligtige en forkert

opfattelse af, at de også har mulighed for at regulere i de

afledte økonomiske forpligtelser, der reelt er forældede.

Som følge heraf, har ATP været nødsaget til at etablere

manuel håndtering af sager om arbejdsgivernes ændringer

i tidligere indberetninger, hvor der opstår krav, der er forfal‐

det til betaling for mere end tre år tilbage. Det har ikke

med de gældende regler været muligt at etablere automati‐

ske systemtekniske løsninger, idet det ikke er muligt via

it-systemerne at udskille de tilfælde, hvor en ændring til en

tidligere indberetning for den enkelte lønmodtager vedrører

krav, der er forældede eller ej. Dette skyldes bl.a., at foræl‐

delsesfristernes varierende begyndelsestidspunkt i forhold til

arbejdsgiverens indberetning og indbetaling af delvise krav

ikke kan håndteres systemmæssigt.

ATP har overvejet forskellige it-løsninger, som imidlertid

alle indebærer krav om at kunne samordne reglerne om

indberetning, tilbagesøgning og forældelse. En sådan sam‐

ordning af reglerne findes mest hensigtsmæssigt at ske i en

bekendtgørelse, dels da der vil være tale om meget tekniske

bestemmelser, dels da det vil være hensigtsmæssigt løbende

at kunne tilpasse reglerne og de systemtekniske løsninger til

ændringer i anden regulering.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås at udvide den gældende bemyndigelse til be‐

skæftigelsesministeren i § 30 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, således at det også bliver muligt efter ind‐

stilling af bestyrelsen for ATP at fastsætte nærmere regler

om reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor, og

om opkrævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil.

Herved sikres det, at der indføres regler i forhold til ATP,

som er hensigtsmæssige for arbejdsgiverne, henholdsvis

lønmodtagerne, ligesom det sikres, at den specifikke regu‐

lering er egnet til at opfylde ATP’s krav til systemtekniske

løsninger, således at det i fremtiden eventuelt bliver muligt

for ATP at etablere automatiske systemtekniske løsninger til

håndtering af de for ATP afledte økonomiske forpligtelser

ved arbejdsgivernes efterfølgende reguleringer af indberet‐

ninger i eIndkomstregisteret.

2.11. Teknisk ændring af kommunikationsform

2.11.1. Gældende ret

Det fremgår af § 36, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension, at indsigelser mod størrelsen af konte‐

rede bidrag ikke kan fremsættes, når der er forløbet 3 år

efter modtagelsen af en kontoudskrift fra ATP vedrørende

bidraget.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Der foreslås en teknisk ændring af kommunikationsformen

i § 36, stk. 1, 1. pkt., vedrørende indsigelser mod størrel‐

sen af de konterede bidrag, således at underretningen om

de konterede bidrag sker via årsopgørelsen eller ved anden

meddelelse – og ikke ved en kontoudskrift.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple‐

menteringskonsekvenser for det offentlige. Herunder vurde‐

res det, at forslaget lever op til de syv principper for digi‐

taliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar

lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse‐

kvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, er‐

hvervsrettet regulering, ikke har betydning i forhold til den‐

ne lov.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima - og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. januar

til den 19. februar 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Ar‐

bejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbej‐

derbevægelsens Erhvervsråd, AK-Samvirke, ASE, Arbejds‐

markedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Be‐

skæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorgani‐

sationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske

A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk

9. Sammenfattende skema

Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty‐

relsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKon‐

to, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansfor‐

bundet, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Frie Funk‐

tionærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske

revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐

råd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

(GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia. Kommunernes

Landsforening (KL), Forhandlingsfællesskabet Kooperatio‐

nen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig

Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, Lederne, Løn‐

modtagernes Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodtagernes Ga‐

rantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parasol‐

len, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Sund‐

hedskartellet og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv

ingen)

Ingen)

Økonomiske konsekvenser for det stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervs‐

livet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for borger‐

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for im‐

plementering af erhvervsrettet EU-regu‐

lering /Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Nej x

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 8 c, stk. 1, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at medlemmerne erhverver pension af ga‐

rantibidraget i overensstemmelse med den tarif, der fastsæt‐

tes én gang årligt for det følgende år. Det følger endvidere

af § 9 a, stk. 1, 4. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension, at en forhøjet pension i forbindelse med udskydelse

af pensionsudbetalingen erhverves i overensstemmelse med

den tarif, der fastsættes én gang om året for det følgende år

af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen

for ATP.

Det foreslås at ændre bestemmelserne i

§ 8 c, stk. 1, 2. pkt.,

og i

§ 9 a, stk. 1, 4. pkt.,

således at ”den tarif” ændres til ”de

tariffer”.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at der

med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der fremover kan

fastsættes to tariffer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 8 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren efter ind‐

stilling fra bestyrelsen for ATP fastsætter nærmere regler

om principperne for fastsættelse af den årlige tarif i overens‐

stemmelse med § 8 c, stk. 1.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

§ 8 c, stk. 2, 1. pkt.,

således, at ”den årlige tarif” ændres til ”de årlige tariffer”.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der

med lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at der fremover kan

fastsættes to tariffer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 8 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren fastsætter

den årlige tarif efter indstilling fra bestyrelsen for ATP

Det foreslås at ændre bestemmelserne i

§ 8 c, stk. 2, 2. pkt.,

således, at udtrykket ”tariffen” ændres til ”tarifferne”.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der

med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at der fremover kan

fastsættes to tariffer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 8 c, stk. 1, at medlemmernes bidrag til ATP

deles i et ”garantibidrag” og et ”bonusbidrag”. Medlemmer‐

ne erhverver i dag pension af garantibidraget i overensstem‐

melse med den tarif, der fastsættes en gang årligt for det

følgende år.

Det foreslås, at der i

§ 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

efter ”jf. §

18” indsættes ”, medmindre beskæftigelsesministeren efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion fastsætter en tarif, der alene er garanteret vedrørende

levetidsrisikoen, dog maksimalt for en fjerdedel af garantibi‐

draget i stk. 1”.

Forslaget indebærer, dels at den nuværende systematik med

fastlæggelse af tariffen for garantibidraget efter indstilling

til beskæftigelsesministeren fra ATP’s bestyrelse oprethol‐

des, dels at opdelingen i et garantibidrag og et bonusbidrag

fastholdes, dog således at der for den del, der udgør garan‐

tibidraget, sker en ændring, således at der fremover efter

indstilling fra bestyrelsen i ATP kan anvendes to tariffer

i forhold til den del af det samlede bidrag, der vedrører

garantibidraget: én tarif for rentebidraget (en fastholdelse af

den nuværende § 8 c, stk. 2, 1. pkt.) samt én tarif for det

foreslåede markedsbidrag.

Modsat tariffen for rentebidraget indgår der ikke et forrent‐

ningselement i tariffen for markedsbidraget, men alene et

garanteret levetidselement. Forrentningen erstattes således

vedrørende markedsbidraget af afkastet af en underliggende

portefølje (af diversificerede investeringsaktiver), som ud‐

gøres af aktiver med højere risiko og højere forventet afkast.

Det følger af § 8 c, stk. 2, 3. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at den årlige tarif fastsættes i en bekendtgø‐

relse udstedt af beskæftigelsesministeren. Tariffen fastsættes

på grundlag af en markedsværdibaseret optjeningsrente fast‐

sat af ATP’s bestyrelse. Herved forstås en markedsrentekur‐

ve uden illikviditetsspænd, i overensstemmelse med pensi‐

onsgrundlaget i § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion, herunder kravene til betryggende forudsætninger, og

at grundlaget skal være rimeligt over for medlemmerne og

andre berettigede.

I dag opfyldes kravet til betryggende forudsætninger i en

ATP-kontekst ved, at alle medlemmer betaler et bonusbidrag

på 20 pct. samt et garantibidrag på 80 pct. Garantibidraget

giver ret til en markedsbestemt pensionsrettighed, som hen‐

sættes og renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, så den i

udgangspunkt ikke belaster bonuspotentialet.

For en uddybende beskrivelse af betryggende forudsætnin‐

ger og rimelighedsbegrebet henvises til gennemgangen af de

gældende regler i afsnit 2.2.1 og beskæftigelsesministeriets

overvejelser i afsnit 2.2.2.

På baggrund af ATP’s særlige forhold afviger den regule‐

ring, der gælder for ATP, på en række områder fra den

regulering, der gælder for pensionsudbydere i søjle 2 og søj‐

le 3 i pensionssystemet (som udbyder arbejdsmarkedspensi‐

onsordninger og private pensionsordninger). Dette vil også

gælde i relation til de foreslåede justeringer i lovforslaget.

Lovforslaget indebærer, at ATP’s bestyrelse fremover be‐

myndiges til at kunne indstille til beskæftigelsesministe‐

ren, at der både skal fastsættes en tarif baseret på en mar‐

kedsværdibaseret optjeningsrente uden et illikviditetsspænd

samt, at bestyrelsen for op til en fjerdedel af garantibidraget

vil kunne indstille en tarif, der, hvad angår forrentningsele‐

mentet, ikke er fastsat på grundlag af en markedsværdibase‐

ret optjeningsrente, men hvor forrentningselementet fastsæt‐

tes løbende som afkastet af en underliggende portefølje (af

diversificerede investeringsaktiver). Den foreslåede ændring

af ATP Livslang Pension ønskes gennemført for at sikre,

at ATP’s bestyrelse har mulighed for at indstille justeringer

af det nuværende produkt til beskæftigelsesministeren. Ju‐

steringerne skal ligge inden for ovennævnte ramme for for‐

deling af garantibidraget mellem et rentebidrag og et mar‐

kedsbidrag og skal indstilles til beskæftigelsesministeren, i

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

det omfang ATP’s bestyrelse vurderer, at dette vil forøge

muligheden for at skabe en større ATP Livslang Pension

sammenlignet med i dag og dermed understøtte den økono‐

miske grundtryghed sammen med folkepensionen.

Med forslaget vil garantibidraget endvidere fremover blive

opdelt i to dele; et ”rentebidrag”, som mindst udgør 75 pct.

af det samlede garantibidrag, og et ”markedsbidrag” som

udgør den resterende del af garantibidraget, dog maksimalt

25 pct. Den foreslåede ændring vedrører markedsbidraget.

Forslagets opdeling af garantibidraget vil alene gælde for ta‐

riffer vedrørende fremtidige indbetalinger af bidrag. Dermed

vedrører forslaget kun fremtidige pensionsrettigheder og vil

heller ikke, for så vidt angår hensættelserne, berøre allerede

optjente pensionsrettigheder.

Som angivet i de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit

2.1.2. kan størrelsen og frekvensen af fremtidig bonus og

dermed muligheden for realværdisikring af allerede optjente

pensionstilsagn blive påvirket af opdelingen af fremtidige

garantibidrag i et rentebidrag og et markedsbidrag. ATP’s

analyser viser, at den forventede pension kun for få ældre år‐

gange kan falde marginalt via en lavere bonustilskrivning, i

forhold til hvis markedsbidraget ikke gennemføres, samtidig

med at den forventede pension for særligt de yngre generati‐

oner stiger. ATP’s analyser indikerer samtidig, at det samle‐

de lovforslag til ændring af forretningsmodellen vil betyde

en forventet forøgelse af pensionen for alle årgange.

Forslaget medfører desuden, at der vil blive erhvervet pen‐

sionsrettigheder ud fra to forskellige tariffer, hvorved der

opstår to tarifgrundlag. Ved gennemførelse af ændringen vil

den nuværende systematik med fastlæggelse af tariffen for

den almindelige garanterede livrente med en indstilling til

beskæftigelsesministeren fra ATP’s bestyrelse opretholdes,

dog således at der fremover inden for den fastlagte samlede

ramme for garantibidraget skal indstilles og fastsættes én

tarif for rentebidraget (en fastholdelse af den nuværende

§ 8 c, stk. 2) samt én tarif for markedsbidraget. Tariffen

for den del af garantibidraget, der udgør markedsbidraget,

vil på indbetalingstidspunktet alene være garanteret vedrø‐

rende medlemmernes levetid, mens den faktiske forrentning

af pensionsrettighederne fastsættes løbende som angivet ne‐

denfor. Garantien vedrørende medlemmernes levetid bety‐

der, at pensionsrettigheden beregnes ud fra medlemmernes

forventede levetid på indbetalingstidspunktet, og at efterføl‐

gende ændringer i forventede levetider ikke vil påvirke pen‐

sionsrettighedernes størrelse. Tariffen for den del af garan‐

tibidraget, der udgør det kommende rentebidrag, vil følge

rammerne og metoden for fastsættelse af tariffen for det

hidtidige garantibidrag og dermed være uændret i forhold til

i dag.

Forslaget giver mulighed for at investere markedsbidra‐

get i en underliggende portefølje af diversificerede investe‐

ringsaktiver, hvor det afkast, som genereres, bestemmer

værdien af medlemmernes pensionsrettigheder, hvad angår

forrentningselementet. I den forstand kommer investerings-

politikken i ATP fremover til at omfatte én del omhand‐

lende investeringsvirksomheden baseret på bonuspotentia‐

let, én del omhandlende afdækningsvirksomheden samt én

del omhandlende aktivporteføljen vedrørende markedsbidra‐

get. Porteføljen for markedsbidraget investeres ligesom den

hidtidige investeringsportefølje efter investeringspolitikken

fastsat af ATP’s bestyrelse.

For at sikre stabilitet i pensionsrettighederne for fremtidi‐

ge pensionister i forhold til den del af de samlede pensi‐

onsrettigheder, der vedrører markedsbidraget, og derfor er

ugaranteret i forhold til forrentningselementet, vil der ske

en konvertering af de markedsbaserede pensionsrettigheder

frem mod medlemmets folkepensionsalder. Konverteringen

af pensionsrettigheder baseret på markedsbidraget vil ske

via en gradvis indfasning til en fuldt garanteret livrente ved

folkepensionsalderen. Indfasningen over en årrække skal

mindske risikoen for, at udsving på markederne medfører,

at pensionsrettighederne ændres væsentligt kort tid før pen‐

sioneringstidspunktet. Indfasningen skal således modvirke

risikoen for, at medlemmerne kan opleve et drastisk fald

i pensionen, som tiden ikke kan rette op på. I praksis vil

indfasningsperioden årligt blive fastsat af ATP’s bestyrelse

og indstillet til beskæftigelsesministeren via tarifbekendtgø‐

relsen, hvoraf det vil fremgå, hvilke årgange der påbegyn‐

der indfasningen i det kommende år. ATP’s bestyrelse vil

fastsætte perioden ud fra en afvejning af forudsigelighed

over for højere pension, hvorfor det forventes, at den bliver

forholdsvis stationær. Indfasningsperioden skal dog som mi‐

nimum være 5 år, idet der er behov for en periode af mindst

denne varighed for at sikre, at der ikke opstår udsving i

pensionen tæt på pensionering. Ved en indfasningsperiode

på fx 15 år før pensionsalderen, vil der, for så vidt angår de

dele af ATP Livslang Pension, som vedrører markedsbidra‐

get, ske en løbende årlig konvertering med 1/15, 1/14, 1/13

osv. Herved overgår medlemmernes pensionsrettigheder til

at være en garanteret livrente både hvad angår levetid og

forrentning, således at de fulde garanterede pensionsrettig‐

heder kendes fra udbetalingstidspunktet og følger den nuvæ‐

rende model i udbetalingsfasen.

Ved opdelingen af garantibidraget vil medlemmernes pensi‐

onsrettigheder i forhold til den del af garantibidraget, der

udgør det nye markedsbidrag, således være ugaranteret i

forhold til renteelementet frem mod konvertering til fuldt

garanterede pensionsrettigheder ved pensioneringstidspunk‐

tet. Pensionsrettighederne vil i den mellemliggende perio‐

de variere i takt med markedsforholdene og vil dermed

blive skrevet op, hvis afkastet er positivt, og skrevet ned,

hvis afkastet er negativt. På pensionstidspunktet vil de på‐

gældende pensionsrettigheder være garanteret ud fra de på

konverteringstidspunkterne gældende markedsrenter uden il‐

likviditetsspænd, mens levetiden, som i dag, er garanteret

fra indbetalingstidspunktet, således at medlemmerne fra fol‐

kepensionsalderen har en fuldt garanteret pensionsret, både

hvad angår levetid og forrentning.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Med introduktionen i forretningsmodellen for ATP af oven‐

nævnte markedsbidrag på maksimalt en fjerdedel af garanti‐

bidraget og under det gældende niveau af garantibidraget

på maksimalt 80 pct., vurderes modellen fortsat at være be‐

tryggende, da markedsbidraget ved indbetaling ikke belaster

bonuspotentialet mere end rentebidraget. Realværdisikring

af pensionsrettigheder samt eventuelle udgifter til levetider,

hvis disse stiger mere end forventet, vil dog trække forskel‐

ligt på bonuspotentialet efterfølgende afhængigt af, om de

stammer fra hhv. markeds- og rentebidrag. Udgangspunk‐

tet er i dag, jf. Folketingstidende 2007-08, A, L 40 som

fremsat, side 1768, at pensionsrettighederne renteafdækkes

på indbetalingstidspunktet. Afdækningen etablerer én gang

for alle en forrentning svarende til markedsrenten uden et

illikviditetsspænd, hvilket neutraliserer den renterisiko, der

er knyttet til ATP’s forpligtelser. Renterisiko, som vedrører

optjeningen af nye pensionsrettigheder, afdækkes i de finan‐

sielle markeder fra tidspunktet for optjeningen og forbliver

afdækket indtil udbetalingstidspunktet.

Anvendelsen af rentebidraget ændres ikke med forslaget,

og som hidtil vil rentebidraget blive anvendt til køb af en

pensionsrettighed, hvor forrentning og levetid er garanteret

fra indbetalingstidspunktet. Hvad angår garantibidrag, som

er indbetalt til ATP fra og med år 2015, er køb af pensions‐

rettigheder for medlemmer med mere end 15 år til pensione‐

ring baseret på en rullende tilgang, hvor pensionsrettigheden

i forhold til renteelementet ikke garanteres med samme mar‐

kedsrente for hele optjeningsperioden, men alene garanteres

for gentagne kortere perioder fastsat af bestyrelsen.

ATP’s rullende tilgang indebærer, at der efter udløbet af en

garantiperiode kan ske opskrivning og nedskrivning af de

pågældende pensionsrettigheder ud fra markedsrenteniveau‐

et. For medlemmer med kortere tid til folkepensionsalderen

end den af ATP’s bestyrelse fastsatte indfasningsperiode

købes en almindelig garanteret livrente på den på det tids‐

punkt aktuelle markedsrentekurve for det fulde garantibi‐

drag. ATP’s bestyrelse fastlægger garantiperiodernes længde

i den tarifbekendtgørelse, der indstilles til beskæftigelsesmi‐

nisteren. Garantiperioderne har siden år 2015 været fastsat

til 15 år i tarifbekendtgørelserne.

Det fuldstændige formuefællesskab, som blev etableret med

lovændringen i år 2008, opretholdes også efter introduktio‐

nen af markedsbidraget, idet der efter forslaget fortsat føres

en fælles overordnet investeringsstrategi for den samlede

formue og fortsat er et bonusfællesskab med ét fælles bo‐

nuspotentiale for den samlede ordning på tværs af alle ret‐

tigheder i ATP.

Det fuldstændige formuefællesskab betyder, at risici vedrø‐

rende investeringer, afkast, levetid og realværdisikring fort‐

sat deles og bæres i fællesskab mellem alle medlemmer, og

fortsat gælder for alle pensionsrettigheder uanset optjenings‐

tidspunkt. Dette gælder med den modifikation, at markeds‐

bidraget introducerer en ny underliggende portefølje, hvor

risici vedrørende investering og afkast ikke deles og bæres

i fællesskab, ligesom afkastet af denne underliggende porte‐

følje bestemmer de enkelte medlemmers pensionsrettigheder

af markedsbidraget. Betydningen heraf er, at grundlaget for

pensionsrettighederne, som danner udgangspunkt for den

fælles bonuspolitik og dermed for tildelingen af bonus, æn‐

drer sig ved introduktionen af den nye tarif for markedsbi‐

dragene.

Forslaget, i forhold til at lade en del af garantibidraget udgø‐

res af et markedsbidrag, indebærer, at ATP’s bestyrelse får

øget bemyndigelse til at indstille forhold vedrørende ATP

Livslang Pension til beskæftigelsesministeren. Essensen af

de nye bemyndigelseskompetencer er, at bestyrelsen fremo‐

ver får mulighed for at skabe et øget investeringsmæssigt

råderum igennem det nye markedsbidrag, som kan medvirke

til at sikre, at pensionsrettigheder fra ATP Livslang Pension

også fremover udgør et relevant supplement til folkepensio‐

nen med det formål, at pensionister opnår en grundlæggende

økonomisk tryghed. Samtidig forventer ATP at gennemføre

en række ændringer vedrørende den måde, som de garan‐

terede pensionsforpligtelser afdækkes på, så der skabes et

bedre udgangspunkt for at tilstræbe en langsigtet oprethol‐

delse af pensionernes realværdi. ATP’s bestyrelse skal i sin

vurdering af, om der skal indstilles etablering af et markeds‐

bidrag til beskæftigelsesministeren inddrage analyser af,

hvilke konsekvenser og risici en sådan ændring indebærer

for medlemmernes fremtidige pensionsrettigheder, herunder

betydningen for medlemmernes mulighed for realværdisik‐

ring fremadrettet. Det vil, som i dag, endvidere være en

betingelse, at tilpasningerne generelt set opfylder kravene

i § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at

pensionsgrundlaget skal være baseret på betryggende forud‐

sætninger og være rimeligt over for medlemmerne og andre

berettigede, ligesom hensættelserne hertil i henhold til § 19

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skal være

tilstrækkelige.

Den foreslåede ændring ændrer ikke på, at beskæftigelses‐

ministeren efter indstilling fra ATP’s bestyrelse fastsætter

det faktisk anvendte garantibidrags størrelse. En ændring af

størrelsen af det faktisk anvendte garantibidrag vil fortsat

være underlagt rimelighedsvurderingen i overensstemmelse

med § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og

vil derfor kræve en vurdering af et eventuelt behov for

en opsplitning af bonuspotentialet, alt efter hvilken andel

garantibidraget udgør af det samlede bidrag.

Den foreslåede ændring i

§ 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension medfører heller ikke en

ændring i beskæftigelsesministerens rolle i forhold til ATP’s

bestyrelses varetagelse af bestyrelsens opgaver.

Med etableringen af det fuldstændige formuefællesskab i år

2008, som også omfattede et bonusfællesskab med ét fælles

bonuspotentiale for den samlede ordning, blev det muligt for

ATP fremadrettet at føre én fælles bonuspolitik omfattende

alle pensionsrettigheder i ATP. Udøvelse af en fælles bonus‐

politik, hvor alle medlemmer – uanset hvornår de har optjent

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

deres rettighed – får den samme procentvise opskrivning af

deres rettighed, anses for rimeligt.

Generelt betyder det, at udgangspunktet for ATP’s bestyrel‐

ses beslutning om rimelighed i udlodning af bonus er, at

dette fører til generelle bonusudbetalinger til alle medlem‐

mer. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til

2008-loven, jf. Folketingstidende 2007-08, A, L 40 som

fremsat, side 1768.

Herudover kan der imidlertid være behov for at nuancere

dette udgangspunkt i en ATP-kontekst. Eksempelvis vil der

være situationer, hvor medlemmers løbende indbetalinger

bidrager til at øge bonuspotentialet, men hvor hastigheden i

opbygningen af bonuspotentialet ikke modsvarer væksten i

markedsværdien af de afdækkede pensionsrettigheder, og at

der derfor ikke vurderes at være tilstrækkeligt bonuspotenti‐

ale til at udlodde bonus generelt til alle.

Hvis der går lang tid frem til en tilstrækkelig opbygning af

bonuspotentialet, vil der være medlemmer, som er gået på

pension, som ikke vil opleve en realværdisikring af deres

pension gennem flere år, når der ikke udbetales bonus gene‐

relt til alle, uanset at deres indbetalte midler har bidraget til

bonuspotentialet. Manglende mulighed for at udbetale gene‐

rel bonus kan særligt have betydning for de medlemmer, der

får udbetalt pension.

Ved siden af udbetaling af generel bonus til alle, kan ATP’s

bestyrelse med forslaget, under hensyntagen til kravet i §

18, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om,

at der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer

pensionernes realværdi, derfor beslutte, som en del af be‐

styrelsens bonuspolitik, at tildele ATP’s pensionister udbeta‐

lingsbonus i perioder, hvor det ikke er muligt at udlodde

generel bonus til alle medlemmer.

Det er således ønskeligt at sikre et tydeligt grundlag for,

at ATP’s bestyrelse kan tildele udbetalingsbonus til pensio‐

nister, når dette anses for formålstjenstligt under hensynta‐

gen til, at pensionerne bør realværdisikres, og da øvrige

medlemmer har en længere horisont til at oparbejde realvær‐

disikring. Det foreslås således, at målet om realværdisikring

og et ønske fra ATP’s bestyrelse om under de neden for

angivne rammer at sikre pensionister adgang til midler i

bonuspotentialet kan træde i stedet for kravet om samme

procentvise opskrivning af deres rettigheder.

Det kan ikke udelukkes, at anvendelsen af udbetalingsbonus

kan føre til omfordelinger. Med dette forstås, at der kan

være en risiko for, at pensioner, der ikke er under udbeta‐

ling, ikke på længere sigt kan opnå de resultater, der er en

forudsætning for realværdisikring.

Med accept heraf anses det for muligt for ATP’s bestyrelse

efter forslaget at anvende udbetalingsbonus under udøvelse

af en fælles bonuspolitik inden for de i lovforslaget angivne

rammer, idet det som i dag er ATP’s bestyrelse, der beslutter

konkrete bonusudbetalinger. ATP kan under visse omstæn‐

digheder tilstræbe realværdisikring via udbetalingsbonus,

hvis bonusgraden er over 10 pct., men under 20 pct. Såfremt

bonusgraden er over 20 pct., skal i stedet tilstræbes en gene‐

rel realværdisikring via generel bonus til alle medlemmer.

Hensigten med rammerne er at sikre, at bestyrelsen alene

kan træffe beslutning om bonusudbetaling til ATP’s pensio‐

nister, når bestyrelsen vurderer, at det kan ske inden for de

givne rammer og er forsvarligt i forhold til ATP’s mulighe‐

der for at tilstræbe realværdisikring via samme procentvise

opskrivning til alle medlemmer.

Forslagets introduktion af en ny tarif på markedsbidraget

påvirker på indbetalingstidspunktet hverken bonuspotentia‐

lets størrelse eller de eksisterende pensionsrettigheder. Stør‐

relsen og frekvensen af fremtidige bonusudbetalinger kan

til gengæld blive påvirket af produktændringen, da det må

antages, at rettigheder optjent på forskellige grundlag vil

udvikle sig forskelligt og dermed påvirke bonusgraden for‐

skelligt efterfølgende. ATP’s egne analyser indikerer, at den

foreslåede produktændring kun for få årgange kan medføre

et marginalt fald i den forventede pension, da muligheden

for bonus for disse årgange potentielt forringes i forhold

til en situation, hvor produktændringen ikke blev gennem‐

ført. ATP’s analyser indikerer samtidig, at det samlede lov‐

forslag til ændring af forretningsmodellen vil betyde en

forventet forøgelse af pensionen for alle årgange. Den for‐

ventede pension for særligt de yngre årgange vil samtidigt

stige, da pensionsrettighederne fra markedsbidraget forven‐

teligt vil medføre tilskrivning af en højere forrentning (ba‐

seret på markedsafkastet af den diversificerede portefølje)

ligesom de yngre medlemmer derigennem også kan få mere

bonus ved udlodning af generel bonus. Ændringen påvirker

dermed ikke de enkelte medlemmers eksisterende pensions‐

rettigheder, men alene de yderligere pensionsrettigheder det

enkelte medlem måtte kunne opnå via fremtidig allokering

af bonus ud fra det fælles bonuspotentiale. Ændringen påvir‐

ker således alene fremtidige forhold for medlemmerne via

sikring af realværdien for de optjente pensionsrettigheder.

De nuværende lave renter har også haft en afsmittende

effekt på aktiver med et forventet højere afkast og risiko

end rentebaserede investeringer, og disse aktiver forventes

fremadrettet at have et lavere afkast, end det har været til‐

fældet historisk. Det nuværende lave rentemiljø har – ud

over forslag om ændring af ATP Livslang Pension – derfor

også medført et behov for en ændret afdækningsstrategi. Det

følger af tidligere lovbemærkninger til § 18, jf. Folketingsti‐

dende 2007-08, A, L 40 som fremsat, side 1768, at garanti‐

bidraget renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, således

at afdækningen en gang for alle etablerer en forretning

svarende til markedsrenten uden illikviditetsspænd, hvilket

neutraliserer den renterisiko, der er knyttet til ATP’s pensi‐

onsforpligtelser. Dermed belaster de garanterede pensions‐

rettigheder i udgangspunktet ikke bonuspotentialet. Siden

år 2015 er ATP overgået til kun at etablere en forrentning

svarende til markedsrenten for de kommende 15 år for de

garantiindbetalinger, hvor der er mere end 15 år til pensions‐

tidspunktet.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Med ATP’s foreslåede ændringer i afdækningsstrategien kan

ATP’s bestyrelse vælge at overgå til en afdækningsstrategi

med et langsigtet risikofokus, hvor afdækningsporteføljen i

tillæg til afdækningen af renterisikoen kan indeholde aktiver

med et forventet højere afkast og risiko, og hvorefter afdæ‐

kningsvirksomheden som helhed kan være udsat for udsving

i den samlede afdækning.

ATP’s bestyrelses gennemførelse af en sådan ændret afdæ‐

kningsstrategi ændrer ikke ved størrelsen på de allerede af‐

givne pensionstilsagn, men ændrer den regnskabsmæssige

værdi af ATP’s pensionsrettigheder og påvirker derigennem

indirekte de yderligere pensionsrettigheder, det enkelte med‐

lem måtte kunne opnå ved fremtidig allokering af bonus

ud fra det fælles bonuspotentiale. Medlemmernes garantere‐

de pensionsrettigheder på indbetalingstidspunktet er således

uændrede, og ændringen giver en forventning om en bedre

mulighed for realværdisikring af de optjente pensionsrettig‐

heder ved accept af en marginalt øget risiko for ikke fuldt

ud at kunne honorere de allerede afgivne og fremtidige pen‐

sionsrettigheder.

Forslaget indebærer, at der som en del af hensættelserne

etableres en kollektiv kapitalbuffer, der kan opsamle gevin‐

ster og tab fra de mere risikofyldte aktiver i afdækningspor‐

teføljen. Selvom ATP bibeholder den eksisterende renteaf‐

dækning af ATP’s forpligtelser, betyder ændringerne i afdæ‐

kningsstrategien, at et negativt afkast i afdækningsporteføl‐

jen kan påvirke resultatet af afdækningsvirksomheden. Tab,

der udspringer af investeringerne i aktiver med højere ri‐

siko og højere forventet afkast i afdækningsporteføljen,

vil endvidere kunne påvirke bonuspotentialet i varierende

grad. Mindre tab vil kunne påvirke muligheden for fremad‐

rettet at tage risiko i forhold til investeringerne i bonuspo‐

tentialet, men sådanne tab vil ikke direkte påvirke bonuspo‐

tentialets størrelse. Større tab i forhold til aktiver med et

højere forventet afkast og risiko vil derimod skulle dækkes

med midler fra bonuspotentialet.

I den nuværende ordning sker en ligelig fordeling af bidra‐

get i et garantibidrag på 80 pct. og et bonusbidrag på 20

pct. Medlemmerne bidrager derimod ikke ligeligt til den

nye kollektive kapitalbuffer relateret til afdækningsvirksom‐

heden, idet det primært er de yngre generationer, som bidra‐

ger i kraft af deres længere forpligtelser. Ved ændringen

af afdækningsstrategien bidrager alle medlemmer fremover

fortsat med samme andel til det kollektive bonuspotentiale,

mens andelen til den nye kollektive kapitalbuffer vil varie‐

re. Størrelsen af bidraget til den nye kollektive kapitalbuffer

i afdækningsvirksomheden afhænger således af alderen på

indbetalingstidspunktet, og det vil være de yngre generatio‐

ner, der vil bidrage mest til den nye kollektive kapitalbuf‐

fer. Det er samtidig de yngre generationer, der via fremtidige

bonusudlodninger kan forvente at opnå den største økono‐

miske fordel af den ændrede afdækningsstrategi, såfremt

ændringen fastholdes. Det anses fremover i en ATP-kontekst

for rimeligt, at alle medlemmer fortsat får lige andel i det

ekstra overskud, som forventes at opstå gennem ændret af‐

dækning. Dette sker via den bevarede fælles bonuspolitik,

idet bonuspotentialet er den ultimative risikotager. Det skal

i den sammenhæng bemærkes, at man med lovændringen

hermed afviger fra det seneste rimelighedsprincip i en ATP-

kontekst, hvor alle medlemmer som udgangspunkt belaster

bonuspotentialet lige meget i risikomæssig forstand, og at de

afkast, der skabes i kraft af bonuspotentialets risikokapaci‐

tet, derfor er kollektive og skal fordeles til alle medlemmer‐

ne.

De samlede ændringer (ændret produkt og afdækningsstrate‐

gi) vurderes i ATP’s egne analyser samlet set at være til

gavn for medlemmerne. Dette er begrundet i, at begge dele

understøtter en fremtidssikring af ATP Livslang Pension i et

lavrentemiljø som det nuværende. De samlede ATP-analyser

argumenterer således for, at ændringerne i forretningsmodel‐

len vil være en fordel for både nuværende og kommende

medlemmer uanset pensioneringstidspunkt i den forstand, at

ATP’s egne analyser viser, at alle medlemmer vil få en større

forventet pension ved introduktionen af tiltagene.

Den nuværende regnskabsbekendtgørelse for ATP skal til‐

passes, således at udmøntning af afdækningsstrategien i

dette lovforslag muliggøres. I den forbindelse skal det vur‐

deres, om den nye afdækningsstrategi kan rummes inden

for de internationale regnskabsstandarder, som ATP’s regn‐

skabsregler følger i dag, og det vil skulle fastsættes, hvilke

regnskabsprincipper ATP’s regnskabsregler skal være i over‐

ensstemmelse med fremover.

I dag er der, som følge af krav i lovgivningen, sammenfald

mellem markedsrenten, der anvendes i tariffen og den rente,

som benyttes til opgørelsen af ATP’s hensættelser. Pensions‐

rettigheden renteafdækkes på tegningstidspunktet, således

at effekten af markedsudsving ikke har betydning for hen‐

sættelsens tilstrækkelighed relativt til renterisikoen. Hermed

vurderes hensættelserne i dag per automatik at være tilstræk‐

kelige relativt til renterisiko.

ATP’s ændrede forretningsmodel vedrørende ændret afdæ‐

kningsstrategi forudsætter anvendelse af en anden rentekur‐

ve til opgørelse af den regnskabsmæssige hensættelse. Det

foreslås derfor, at ATP’s bestyrelse fremadrettet kan beslutte

at anvende en rentekurve tillagt et illikviditetsspænd til op‐

gørelse af den regnskabsmæssige hensættelse. En rentekurve

tillagt et illikviditetsspænd til brug for den regnskabsmæs‐

sige opgørelse af pensionsrettighedernes værdi gør, at der

fremadrettet ikke længere vil være sammenfald mellem ga‐

rantibidraget på indbetalingstidspunktet og den regnskabs‐

mæssige hensættelse for den optjente pensionsrettighed her‐

for, idet opgørelsesrenten fremover vil ligge over tegnings‐

renten på grund af illikviditetsspændet. ATP’s forslag inde‐

bærer, at hensættelserne fremover vil bestå af én del, som

hensættes til den garanterede ydelse, og én del der er hensat

til den nye kollektive kapitalbuffer relateret til afdækning‐

svirksomheden som beskrevet ovenfor, én del som vedrører

bonuspotentialet, og én del som vedrører hensættelsen fra

markedsbidraget.

Illikviditetsspændet foreslås fastsat inden for en model, der

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tager hensyn til illikviditeten af ATP’s forpligtigelser. Iføl‐

ge forslaget vil spændet kun blive medregnet, hvis det er

nul eller positivt. Spændet fastsættes som tillæg til ATP’s

markedsrentekurve. Spændet, som fastsættes af ATP’s besty‐

relse, skal fastsættes i overensstemmelse med reguleringen

af de gældende overordnede regnskabsprincipper for ATP

i kapitel VII a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

særlig §§ 25 d - 25 g samt inden for rammerne af de regn‐

skabsregler for ATP, som skal fastsættes efter § 25 m, for

at tilpasse nuværende regnskabsregler i bekendtgørelse om

finansielle rapporter for ATP til de ændringer, der følger af

nærværende lovforslag. ATP’s ansvarshavende aktuar skal

som i dag vurdere hensættelsernes tilstrækkelighed, og Fi‐

nanstilsynet skal påse denne vurdering.

Illikviditetsspændet fastsættes af ATP’s bestyrelse gennem

deres bemyndigelse til at fastsætte ATP’s hensættelsesgrund‐

lag og er underlagt vurderingen af den ansvarshavende aktu‐

ar og Finanstilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin‐

delige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at ATP’s medlemmer kan fremsætte anmod‐

ning om udskydelse af deres pensionsudbetaling, hvorefter

pensionen reguleres efter reglerne i § 9 a.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

således at der efter »folkepensionsalder« indsættes », jf. dog

§ 9 a, stk. 2«.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets §

1, nr. 7, foreslås, at der indsættes et nyt § 9 a, stk. 2, hvor‐

efter bestyrelsen for ATP vil få hjemmel til at beslutte, at

medlemmer med en pension under kapitaliseringsgrænsen,

ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 9 a, stk. 1, 5. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension fastsættes den indstillede årlige tarif på grund‐

lag af en markedsværdibaseret optjeningsrente.

Det foreslås, at i

§ 9 a, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »den indstillede

årlige tarif« til »de indstillede årlige tariffer« og »på grund‐

lag af en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.« ændres

til »i overensstemmelse med«.

Forslaget er en konsekvens af, at ATP’s bestyrelse med lov‐

forslagets § 1, nr. 4, fremover vil få bemyndigelse til, ud

over at kunne indstille en tarif, som fastsættes på grundlag

af en markedsbaseret optjeningsrente, også at kunne indstille

en tarif, hvor forrentningselementet fastsættes løbende som

afkastet af en underliggende portefølje (af diversificerede

investeringsaktiver), som dog maksimalt kan angå en fjerde‐

del af garantibidraget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7.

Det fremgår af § 9 a, at ATP’s medlemmer har mulighed

for at udskyde udbetalingen af deres pension i op til 10

år efter deres folkepensionsalder. Det gælder også medlem‐

mer med pensioner under kapitaliseringsgrænsen (3.050 kr. i

årlig pension i 2020). Hvis pensionen ved udløbet af udsky‐

delsesperioden fortsat er under kapitaliseringsgrænsen, vil

pensionen blive kapitaliseret til et engangsbeløb. I modsat

fald vil medlemmet få udbetalt en løbende månedlig ydelse.

Det foreslås, at der i

§ 9 a

indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter

bestyrelsen for ATP får hjemmel til at beslutte, at medlem‐

mer med en pension under kapitaliseringsgrænsen ikke kan

udskyde udbetalingen af deres pension.

Forslaget betyder, at medlemmer med pensioner under kapi‐

taliseringsgrænsen efter beslutning fra bestyrelsen for ATP

ikke længere vil have mulighed for at udskyde udbetalingen

af deres pension. Dette er en ændring fra de nuværende

regler, hvor kapitaliseringen af pensionen først sker, når

medlemmet henvender sig.

Forslaget betyder endvidere, at det engangsbeløb, som ATP

oplyser, når medlemmet når udskydelsestidspunktet (folke‐

pensionsalderen), er det samme, uanset hvornår det kommer

til udbetaling, da beregningen altid vil ske ved medlemmets

folkepensionsalder. For medlemmer med pensioner på kapi‐

taliseringsgrænsen kan beløbet pt. være op mod 75.000 kr.

Ved kapitalisering og udbetaling af et engangsbeløb pålæg‐

ges medlemmet en afgift til staten på 40 pct. Ved udbeta‐

ling af en løbende pensionsydelse bliver ydelsen indkomst‐

beskattet, og ydelsen kan indgå i modregningen af offentlige

pensioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 14 b, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at der til en efterlevende ægtefælle eller

samlever til et medlem af tillægspensionsordningen ved

medlemmets død udbetales et engangsbeløb på 40.000 kr.

Anderledes fremgår det af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling

af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i for‐

bindelse med et ATP-medlems død, at engangsbeløbet, som

kommer til udbetaling i medfør af § 14 b, stk. 1, i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør 75.000 kr., idet

beløbet efter § 14 b, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan og er blevet reguleret af bestyrelsen for

ATP.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at beløbsangivelsen for dødfaldsydelsen udgår

§ 14 b, stk. 1,

så beløbet fremover alene fremgår af be‐

kendtgørelsen, ligesom det foreslås at flytte bemyndigelsen

§ 14 b, stk. 5,

om, at beløbet kan reguleres af bestyrelsen

for ATP, til § 14 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Det

foreslås herudover, at udtrykket », at separation mellem æg‐

tefællerne har fundet sted« ændres til »en separation mellem

ægtefællerne.«

Ved de foreslåede ændringer bringes loven og bekendtgørel‐

sen i overensstemmelse, og derved skabes højere grad af

klarhed for medlemmet og ægtefælle eller samlever til med‐

lemmet af ATP Livslang Pension, som berøres af engangs‐

ydelsen. Herudover vil den foreslåede ændring smidiggøre

en eventuel senere ændring af engangsydelsens størrelse,

idet dette alene vil kræve en ændring af bekendtgørelsen og

ikke tillige loven.

Den foreslåede ændring medfører herudover ingen ændrin‐

ger i gældende ret. Engangsydelsen udgør i dag 75.000 kr.,

og administreres således i henhold til § 4, stk. 1, i bekendt‐

gørelse nr. 1401 af 13. december 2019, og størrelsen af

engangsydelsen fastsættes som hidtil af bestyrelsen for ATP.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 14 b, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at engangsbeløbet til efterlevende ægtefæl‐

ler eller samlevere til medlemmer, kan reguleres af bestyrel‐

sen for ATP.

Det foreslås, at

§ 14 b, stk. 5,

ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i lovfor‐

slagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at der til hvert barn af et medlem af tillægs‐

pensionsordningen udbetales et engangsbeløb på 40.000 kr.

ved medlemmets død. Anderledes fremgår det af § 4, stk.

2, i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om be‐

regning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension

og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, at

engangsbeløbet, som kommer til udbetaling i medfør af § 14

e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør

50.000 kr., idet beløbet i henhold til § 14 e, stk. 4 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan og er blevet reguleret

af bestyrelsen for ATP.

Det foreslås, at der i

§ 14 e, stk. 1, 1. pkt.,

efter »engangsbe‐

løb« indsættes »for hvert barn under 21 år«. Det foreslås

herudover, at i §

14 e, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »udgør for hvert

barn under 21 år 40.000 kr.« til »fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.«.

Herved foreslås det, at beløbsangivelsen for dødfaldsydelsen

udgår i

§ 14 e, stk. 1,

så beløbet fremover alene fremgår

af bekendtgørelsen, ligesom det foreslås at flytte bemyndi‐

gelsen i

§ 14 e, stk. 4,

om, at beløbet kan reguleres af

bestyrelsen for ATP, til § 14 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

11.

Ved den foreslåede ændring bringes loven og bekendtgørel‐

sen i overensstemmelse og derved skabes højere grad af

klarhed for medlemmet og børn af medlemmet af ATP Livs‐

lang Pension, som berøres af engangsydelsen. Herudover

vil den foreslåede ændring smidiggøre en eventuel senere

ændring af engangsydelsens størrelse, idet dette alene vil

kræve en ændring af bekendtgørelsen og ikke tillige loven.

Den foreslåede ændring medfører herudover ingen ændrin‐

ger i gældende ret. Engangsydelsen udgør i dag 50.000 kr.,

og administreres således i henhold til § 4, stk. 2, i bekendt‐

gørelse nr. 1401 af 13. december 2019, og størrelsen af

engangsydelsen fastsættes som hidtil af bestyrelsen for ATP.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 14 e, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at engangsbeløbet til børn af medlemmer af

tillægspensionsordningen, kan reguleres af bestyrelsen for

ATP.

Det foreslås, at

§ 14 e, stk. 4

ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 16, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at der ikke fradrages et beløb til dækning af

dødsfaldsydelsen efter § 14 b, for bidragsbetalende medlem‐

mer, som er fyldt 70 år.

Til og med år 2018 ophørte ATP’s dødsfaldsdækning efter

§ 14 b, når medlemmet fyldte 70 år, dvs. fem år efter den

daværende folkepensionsalder på 65 år. Følgelig blev der ik‐

ke fradraget et beløb til dækning af ydelsen, når medlemmet

var fyldt 70 år. Medlemmer over 70 år betalte således ikke

det såkaldte ægtefællebidrag, da en eventuel ægtefælle eller

samlever ikke var berettiget til at modtage en dødsfaldsydel‐

se efter et medlem, hvis medlemmet var fyldt 70 år på

tidspunktet for dødsfaldet.

Som konsekvens af, at folkepensionsalderen efter lov om

social pension gradvist forhøjes, blev § 14 c med lov nr. 442

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af 8. maj 2018 tilpasset hertil, således at dødsfaldsdæknin‐

gen fra 1. januar 2019 først bortfalder den 1. i måneden 5 år

efter, at medlemmet har nået sin folkepensionsalder, uanset

hvilken folkepensionsalder medlemmet har.

Det foreslås, at i

§ 16, stk. 2,

ændres »for bidragsbetalende

medlemmer, som er fyldt 70 år« til »fra og med den 1. i

måneden 5 år efter, at et bidragsbetalende medlem har nået

folkepensionsalderen«.

Det foreslås således at ændre bestemmelsen i

§ 16, stk.

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at

opkrævningen af beløb til dækning af dødsfaldsydelsen til‐

passes, så opkrævning sker for de medlemmer, der har ret

til ydelsen. Ændringen burde være gennemført i forbindelse

med den ændring af § 14 c, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, der trådte i kraft 1. januar 2019 (lov nr. 442

af 8. maj 2018, § 2, nr. 2). Dette har dog og vil ikke få

konsekvenser for ATP’s medlemmer, da der endnu ikke er

sket fradrag af et beløb til dækning af ydelsen, hvor retten

til dødsfaldsdækning er bortfaldet, hvilket tidligst vil kunne

blive tilfældet fra 2024.

Forslaget indebærer, at det igen er de medlemmer, der har

ret til ydelsen, som også bliver fradraget et beløb til finan‐

siering af ydelsen. Dvs. det er kun de medlemmer, der er

omfattet af dækningen, der betaler herfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 17, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at beskæftigelsesministeren kan bestemme,

at ATP kan give henstand med indbetaling samt eftergive

bidrag og renter.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at tilføje, at

ATP også får mulighed for at eftergive krav på omkostnin‐

ger, som ATP har haft ved at indbringe sagen for fogedret‐

ten, når ATP eftergiver bidrag og renter.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler ATP-bi‐

drag, vil en del af sagerne blive overgivet til fogedretten

med henblik på at få inddrevet skyldige bidrag og renter. I

den forbindelse vil ATP’s krav mod arbejdsgiveren blive

forøget med rets- og fogedgebyrer forbundet med sagens

indbringelse for retten.

I de tilfælde, hvor ATP må afslutte sagen mod arbejdsgive‐

ren, som ikke kan inddrives på grund af arbejdsgiverens

manglende evne til at betale, kan ATP eftergive bidrag og

renter, jf. § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension. Hvor ATP har måttet eftergive krav på bidrag og

renter, må det formodes, at det tillige ikke er muligt at ind‐

drive de omkostninger, som ATP har haft ved at indbringe

sagen for fogedretten.

Forslaget betyder, at ATP får en tydelig hjemmel til tillige at

eftergive krav på omkostninger, som ATP har måttet afholde

i forbindelse med at indbringe sagen for fogedretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 17, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt,

skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1�½ pct. for

hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.

Det foreslås, i

§ 17, stk. 3,

udgår »med 1�½ pct. for hver

påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1« og som

nyt 2. pkt.

indsættes: »Beskæftigelsesministeren kan efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion fastsætte nærmere regler om rentesatsen i 1. pkt. samt

principper for beregning og opkrævning af renten hos ar‐

bejdsgiverne.«

Efter indstilling fra bestyrelsen for ATP vil beskæftigelses‐

ministeren herefter kunne fastsætte nærmere regler om ren‐

tesatsen samt principper for beregning og opkrævning af

renten hos arbejdsgiverne, fx ved at tilpasse rentebestem‐

melserne til de gældende regler i renteloven eller til strafren‐

terne i øvrige ordninger administreret af ATP.

Forslaget betyder, at der indføres en fleksibel mulighed for

at ændre rentereglerne løbende, ligesom der kan indføres

samme principper for beregning og opkrævning af renten i

ATP samt en ensartet rentesats i forhold til de arbejdsgiver‐

finansierede sikringsordninger, som ATP administrerer. For

disse gælder generelt en rentesats fastsat i medfør af § 5 i

renteloven.

Med forslaget ønskes det at forenkle reglerne for arbejdsgi‐

verne om renter ved for sen betaling af ATP-bidraget. For‐

enklingen foreslås at ske gennem samordning af principper

for beregning og opkrævning samt fastsættelse af en ensartet

rentesats med de arbejdsgiverfinansierede sikringsordninger,

som ATP administrerer.

Forslaget gør det endvidere muligt at standardisere og fjerne

de forskelle – som er i dag – i de anvendte rentesatser,

metoder og principper for beregning af renter ved for sen

betaling på tværs af ATP og de sikringsordninger, som ATP

administrerer. De uensartede metoder medfører forskelle i

konsekvenser for arbejdsgiverne ved for sen betaling, hvil‐

ket giver ugennemsigtighed for arbejdsgiverne.

Forslaget gør det ligeledes muligt løbende at fastsætte et

renteniveau, som er mere overensstemmende med det gene‐

relle renteniveau i samfundet, som kan gå op og ned. Ved

vurdering af, hvad der er et rimeligt niveau for renter ved for

sen betaling, vurderes det, at ATP som kreditor bør lægge

sig op ad andre offentlige myndigheder. Andre myndigheder

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

som fx Skattestyrelsen anvender et renteniveau, der svarer

til Økonomistyrelsens vejledning.

En ændring af den gældende faste renteopkrævning på 1�½

pct. pr. påbegyndt måned vil først kunne ske, når de relevan‐

te it-systemer hos ATP er forberedt til en sådan ændring. Det

foreslås derfor, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, at det er be‐

skæftigelsesministeren, der fastsætter tidspunktet for ikraft‐

trædelse af denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 18, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at ATP skal anmelde et pensionsgrundlag

til Finanstilsynet, og at pensionsgrundlaget skal indeholde

angivelse af grundlaget for beregning af pension, bl.a. opde‐

lingen i garanti- og bonusbidrag. Af § 18, stk. 2 fremgår

det, at det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på be‐

tryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt over for

medlemmerne og andre berettigede.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

§ 18, stk. 1, nr. 1,

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at det til‐

lige fremgår, at pensionsgrundlaget for fremtiden også skal

indeholde en angivelse af opdelingen af garantibidraget i

markeds- og rentebidrag.

Forslaget betyder, at ATP’s bestyrelse ved anmeldelse af

pensionsgrundlaget til Finanstilsynet skal angive opdelingen

af garantibidraget i henholdsvis et markedsbidrag og et ren‐

tebidrag samt hvilke årgange, der er under indfasning.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med ændringerne

foreslået i § 8 c, idet pensionsgrundlaget med de foreslåede

ændringer fremover også indeholder markeds- og rentebi‐

drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.

Forslaget betyder endvidere, at Finanstilsynet får et fyldest‐

gørende grundlag for at vurdere ATP’s tarifgrundlag. Det

ændres således ikke ved, at det fortsat vil være et krav, at

pensionsgrundlaget skal være rimeligt over for medlemmer

og andre berettigede.

Pensionsgrundlaget anses i den forbindelse for at være rime‐

ligt, når alle medlemmer indbetaler den samme andel af det

samlede bidrag til bonuspotentialet, uanset at medlemmer‐

ne, afhængigt af deres alder på indbetalingstidspunktet, vil

deltage i forskellige underliggende ordninger; med rullende

rentegaranti, livrente med markedsrisiko eller livsvarig ren‐

tegaranti (og dermed forskelligt udgangspunkt for den fælles

bonuspolitik). Endvidere anses det for at være rimeligt, at

medlemmerne, afhængigt af deres alder på indbetalingstids‐

punktet, bidrager forskelligt til den del af de kollektive mid‐

ler, som fremkommer ved forskellen mellem en opgørelse

af værdien af forpligtigelserne over for medlemmerne med

den renteforudsætning, som benyttes i tarifgrundlaget og

den renteforudsætning, som benyttes til opgørelse af hensæt‐

telser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 18, stk. 4 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler

bl.a. om anmeldelse og indholdet af pensionsgrundlaget i

bestemmelsens stk. 1, om betryggende forudsætninger og

rimelighed i bestemmelsens stk. 2 og om at tilstræbe real‐

værdisikring i bestemmelsens stk. 3.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i

§ 18, stk. 4,

i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at bemyndigelse

for fremtiden ikke omfatter de i stk. 3 nævnte forhold.

Med lovforslaget foreslås det, at introduktionen af en ny

tarif for markedsbidraget ikke påvirker det fuldstændige for‐

muefællesskab, som fortsat vil være opretholdt mellem alle

pensionsrettighederne. Det fuldstændige formuefællesskab

er fortsat rimeligt i en ATP-kontekst med introduktionen af

en ny tarif for markedsbidraget. Som konsekvens heraf æn‐

dres rammerne for Finanstilsynets tilsyn med ATP, hvilket

afstedkommer forslaget om at ændre § 18, stk. 4, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, således at Finanstilsynet

ikke fremadrettet kan fastsætte nærmere regler om ATP’s

bonuspolitik.

Pensionsgrundlaget skal fortsat anmeldes til Finanstilsynet

senest samtidig med, at det tages i anvendelse, og det skal

på samme måde som i dag angive, hvor stor en pensions‐

rettighed det enkelte medlem optjener på baggrund af de

indbetalte bidrag, herunder regler for fordeling af det reali‐

serede resultat til medlemmerne og andre berettigede Det

anmeldte pensionsgrundlag skal endvidere fortsat være ba‐

seret på betryggende forudsætninger og være rimeligt over

for medlemmerne og andre berettigede.

Lovforslaget medfører således ikke ændringer i, at det en‐

kelte medlem fortsat har krav på, at der sker en rimelig

fordeling – dog med den modifikation, som beskrevet under

lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil, at det

foreslås, at realværdisikring skal kunne medføre udbetaling

af bonus alene til pensionisterne under visse nærmere be‐

tingelser. Dermed vil udbetalingsbonus til pensionister, der

foretages som led i realværdisikring, ikke i sig selv fremad‐

rettet være underlagt en rimelighedsvurdering af Finanstilsy‐

net. Finanstilsynet vil således fremadrettet alene skulle påse,

om den politik for bonusudlodning, der fastlægges af ATP’s

bestyrelse, er i overensstemmelse med de betingelser, som

fremgår af lovforslaget, herunder de grænser som er fastsat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 17

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af § 21, stk. 3, nr. 1 og 2 i lov om Arbejds‐

markedets Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanterne i

ATP’s repræsentantskab bl.a. udpeges med 10 personer efter

indstilling af Landsorganisationen i Danmark og 3 personer

efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

Det foreslås i

§ 21, stk. 1,

i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension at ophæve nr. 1 og 2 og erstatte bestemmelser‐

ne med et nyt nr. 1, hvor de tidligere 13 personer nu alle

udpeges efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorgani‐

sation, ligesom det foreslås, at

nr. 3 og 4

herefter bliver nr. 2

og 3.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i

Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation

under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐

nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om

sammensætningen af repræsentantskabet.

Forslaget betyder, at alle de personer, som tidligere blev

udpeget af henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, nu udpe‐

ges af Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvori de to tidli‐

gere organisationer nu er samlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af § 23, stk. 1, nr. 4 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanterne i ATP’s be‐

styrelse bl.a. udpeges med 3 personer efter indstilling af

Landsorganisationen i Danmark.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1, nr. 4,

i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension at ændre indstillingsretten fra ”Landsorgani‐

sationen i Danmark” til ”Fagbevægelsens Hovedorganisati‐

on”.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i

Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation

under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐

nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelser om

sammensætningen af bestyrelsen.

Forslaget betyder, at de personer, som tidligere blev udpeget

af Landsorganisationen i Danmark, nu udpeges af Fagbevæ‐

gelsens Hovedorganisation, hvori den tidligere organisation

nu indgår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af § 23, stk. 1, nr. 6 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at lønmodtagerrepræsentanterne i ATP’s be‐

styrelse bl.a. udpeges med 1 person efter indstilling af Funk‐

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes

Hovedorganisation i fællesskab.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1, nr. 6

i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension at ændre indstillingsretten fra ”Funktionæ‐

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hoved‐

organisation i fællesskab” til ”Fagbevægelsens Hovedorga‐

nisation og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab”.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i

Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd om etablering af en ny samlet hovedorganisation

under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation pr. 1. ja‐

nuar 2019, er der behov for at tilpasse bestemmelsen til

organisationens nye navn.

Forslaget betyder, at Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd erstattes med Fagbevægelsens Hovedorganisation,

som sammen med Ledernes Hovedorganisation i fællesskab

indstiller ét medlem efter denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af § 23, stk. 11, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension, at generelle forskrifter og vejledninger,

der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal

godkendes af ATP’s bestyrelse.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i

§ 23, stk. 11, 2. pkt.,

da den ikke længere er relevant.

Forslaget betyder, at loven tilpasses til realiteten i dag, hvor

der er nye informationskanaler. I dag udsendes der ikke

længere generelt vejledningsmateriale, hverken fysisk eller

digitalt til bidragspligtige arbejdsgivere eller til ATP’s med‐

lemmer, da medlemmerne og arbejdsgiverne selv indhenter

eller får nødvendig information om pension, indberetning,

indbetaling m.v. på bl.a. borger.dk og virk.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 21

Efter § 30, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion er arbejdsgivere forpligtet til at indberette optjent ATP-

bidrag for lønmodtagere enten til indkomstregisteret eller

til ATP. Reglerne om frister for indberetning fremgår af

indkomstregisterloven eller bekendtgørelse nr. 1385 af 25.

november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

§ 30

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion at indsætte et nyt

stk. 2,

hvorefter beskæftigelsesmini‐

steren efter indstilling fra bestyrelsen for ATP kan fastsætte

nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetnin‐

ger, herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling

af krav i tilknytning hertil. Ændringen udvider den gælden‐

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

de bemyndigelse til beskæftigelsesministeren. Bestemmel‐

sen indeholder allerede en bemyndigelse til beskæftigelses‐

ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om arbejds‐

givernes indberetninger af bidrag til ATP, men ikke mulig‐

hed for at fastsætte andre regler. Det foreslås endvidere at

stk. 2-4

herefter bliver til stk. 3-5.

Det foreslås med det nye § 30, stk. 2, at reglerne skal

fastsættes efter indstilling af bestyrelsen for ATP. Herved

tilstræbes det, at der ikke indføres regler, som vil være

uhensigtsmæssige eller byrdefulde for arbejdsgiverne, hen‐

holdsvis lønmodtagerne, ligesom det sikres at den specifikke

regulering er egnet til at opfylde ATP’s krav til systemtek‐

niske løsninger. Det foreslås endvidere, at der konsekvens‐

rettes i henvisningerne, således at der fortsat sker korrekt

henvisning til de relevante stykker.

Forslaget omfatter ikke indberetning og indbetaling af ATP-

bidrag af overførselsindkomster.

Forslaget betyder, at ATP’s bestyrelse kan indstille regler

om efterfølgende reguleringer i indberetninger, herunder

frister herfor og om opkrævning og udbetaling af krav i

tilknytning hertil, og som gør det muligt at indføre regler

i forhold til ATP, som er hensigtsmæssige for arbejdsgiver‐

ne, henholdsvis lønmodtagerne, ligesom det sikres, at den

specifikke regulering er egnet til at opfylde ATP’s krav til

systemtekniske løsninger, således at det i fremtiden eventu‐

elt bliver muligt for ATP at etablere automatiske systemtek‐

niske løsninger til håndtering af de for ATP afledte økono‐

miske forpligtelser ved arbejdsgivernes efterfølgende regu‐

leringer af indberetninger i eIndkomstregisteret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af § 30, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension, at ATP til brug for administrationen af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregisteret, og at dette omfatter alle

de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning,

opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag til udbetaling af

pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed

m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af

oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og

udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der

er udstedt i medfør af loven.

Det foreslås at ændre i

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

således at der

fremover henvises til stk. 4 i stedet for stk. 3.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at det

foreslås, at der indsættes et nyt § 30, stk. 2, i lov om Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,

og forslaget sikrer således, at der fremover henvises til den

relevante bestemmelse efter indsættelse af et nyt § 30, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 23

Efter § 36, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion underrettes medlemmerne af ATP om de konterede

bidrag ved en kontoudskrift. Et medlem, som ønsker at

fremsætte indsigelse mod de konterede bidrag, skal kontakte

ATP inden, der er gået 3 år fra modtagelsen af kontoudskrif‐

ten. Hvis det ikke har været muligt for ATP at underrette

medlemmet om de konterede bidrag, skal indsigelsen frem‐

sættes over for ATP, inden der er gået 5 år fra det tidspunkt,

hvor bidraget skulle have været indbetalt til ATP. Det frem‐

går af lovbemærkningerne fra 1977, jf. Folketingstidende

1976-77 (2. samling), A, L 166 som fremsat, side 4618, at

oplysninger om størrelsen af de indbetalte ATP-bidrag (kon‐

toudskriften) fremtidig vil fremgå af medlemmernes slutop‐

gørelser.

Det foreslås i

§ 36, stk. 1, 1. pkt.

i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension at ændre ”kontoudskrift fra Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension vedrørende bidraget” til ”underretning

om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden meddelelse”.

Forslaget er en teknisk ændring af kommunikationsformen

af den gældende bestemmelse, så det kommer til at fremgå,

at underretningen om de konterede bidrag sker via årsopgø‐

relsen eller ved anden meddelelse – og ikke ved en kontoud‐

skrift.

Ændringen i ordlyden skal medvirke til at undgå misforstå‐

elser om, hvor medlemmerne kan orientere sig om deres

konterede bidrag og sikre, at et medlem rettidigt kontakter

ATP, hvis medlemmet ikke er enigt i de konterede bidrag.

Medlemmerne bliver som udgangspunkt orienteret om de

konterede bidrag i deres årsopgørelse. Hvis et medlem ikke

i henhold til gældende lovgivning modtager en årsopgørel‐

se, vil medlemmet modtage underretningen om de kontere‐

de bidrag ved anden meddelelse. Hvis medlemmet ikke er

fritaget for Digital Post, sender ATP underretningen om

de konterede bidrag til medlemmet via Digital Post. Hvis

medlemmet er fritaget for Digital Post, og ATP ikke har

medlemmets kontaktoplysninger, er det ikke muligt for ATP

at orientere medlemmet om de konterede bidrag. I disse si‐

tuationer journaliserer ATP det brev, som skulle have været

sendt til medlemmet, som dokumentation for, at ATP har

forsøgt at orientere medlemmet om bidraget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 24

Efter den gældende § 36, stk. 2 forældres krav på de enkelte

ydelser i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen‐

sion 5 år efter, at ydelsen er forfaldet til betaling. Efter den

gældende § 9, stk. 1, 3. pkt. kan bestyrelsen for ATP bestem‐

me, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

udbetales som kapitaliserede engangsbeløb. For de medlem‐

mer, som ATP ikke umiddelbart kan udbetale et kapitaliseret

engangsbeløb til, fordi ATP ikke kan komme i kontakt med

medlemmet ved pensioneringstidspunktet, sker forældelse

først ved det 15. år efter folkepensionsalderen, da de kan

udskyde deres pension i 10 år. Der er tale om medlemmer,

som typisk er bosat i udlandet med en ukendt adresse, og

som ikke har en NemKonto.

Det foreslås i § 36, at der indsættes et

stk. 3,

hvorefter krav

på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, først forældes

15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

Forslaget indebærer, at krav på kapitaliserede engangsbeløb,

jf. § 9, stk. 1, forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet

til betaling, således at hovedreglen på forældelse efter 5

år, som fastsat i § 36, stk. 2, fraviges for kapitaliserede

engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1.

Med forslaget skabes der klarhed over reglerne om udsky‐

delse for medlemmer med pensioner, der ikke overstiger

kapitaliseringsgrænsen på udskydelsestidspunktet, idet det

kan være vanskeligt for ATP’s medlemmer at overskue de

beløbs- og skattemæssige konsekvenser ved at udskyde de‐

res pension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at det er beskæftigelsesministeren, der

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af den med lovfor‐

slagets § 1, nr. 14, ændrede bestemmelse. Ændringsbestem‐

melsen i § 1, nr. 14 foreslår at ophæve den gældende faste

rente på 1�½ pct. pr. påbegyndt måned og erstatte den med en

bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til efter indstil‐

ling fra bestyrelsen for ATP at fastsætte nærmere regler om

rentesatsen samt om principper for beregning og opkræv‐

ning af rente hos arbejdsgiverne.

Ophævelse af den nugældende rentebestemmelse med en

rente på 1�½ pct. og fastsættelse af anden rente og øvrige

ændrede regler for renter ved for sen indbetaling vil først

kunne ske, når de nødvendige relevante it-systemer hos ATP

er forberedt til en sådan ændring.

Med forslaget bliver det muligt på det tidspunkt, hvor be‐

stemmelsen sættes i kraft, at fjerne den konkrete rentebe‐

stemmelse om 1�½ pct. i rente, og erstatte den med lovforsla‐

gets nye bemyndigelsesbestemmelse. Det bemærkes, at der

frem til ikrafttrædelsestidspunktet vil skulle administreres i

overensstemmelse med de hidtil gældende regler. Den hidtil

gældende retstilstand fortsætter således uændret som i dag

frem til ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås desuden, at det er beskæftigelsesministeren,

der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de med lov‐

forslagets § 1, nr. 5, 7 og 24 ændrede bestemmelser. Det

foreslås med bestemmelserne i § 1, nr. 5, 7 og 24, at der

indsættes hjemmel til, at bestyrelsen for ATP kan beslutte,

at medlemmer med en pension under kapitaliseringsgrænsen

ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension, og at der

for at bringe sammenhæng i reglerne samtidig ændres i

forældelsesreglerne, så krav på kapitaliserede engangsbeløb

først forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.

Med forslaget bliver det muligt på det tidspunkt, hvor be‐

stemmelserne sættes i kraft, at skabe den nødvendige sam‐

menhæng mellem beslutningen i ATP’s bestyrelse om at

ændre reglerne om strakskapitalisering og ikrafttrædelsen

af ændringen i forældelsesreglerne om, at krav på kapitali‐

serede engangsbeløb først forældes 15 år efter, at beløbet

er forfaldet til betaling. Hermed tydeliggøres det, at foræl‐

delsesreglen ikke har virkning for allerede skete kapitalise‐

ringer. Endvidere skabes der mulighed for at forberede de

nødvendige it-systemændringer samt udkast til eventuelle

bekendtgørelsesændringer. Det bemærkes, at der frem til

ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser vil skulle

administreres i overensstemmelse med de hidtil gældende

regler. Den hidtil gældende retstilstand fortsætter således

uændret som i dag frem til ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås, at de bekendtgørelsesændringer, der er omtalt

i bemærkningerne til lovforslaget (bekendtgørelse nr. 570 af

2. juni 2006 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets

Tillægspension), udstedes tidsnok til, at lovændringerne kan

træde i kraft 1. januar 2022. Dermed vil de foreslåede æn‐

dringer få betydning for regnskabsåret, der påbegyndes 1.

januar 2022, således at ændringerne kan blive implementeret

i løbet af år 2022 med henblik på at slå igennem i ATP’s

regnskab for året 2022.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 38, stk.

1, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændrin‐

ger, der foretages med lovforslaget.

Det følger dog af § 38, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, at danske lønmodtagere, der ikke er hjem‐

mehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne

for den danske stat eller for virksomheder og institutioner,

der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfat‐

tet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for

medlemskab.

Det følger endvidere af § 38, stk. 3, i lov om Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension, at lønmodtagere, der ikke er hjemme‐

hørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den

danske stat eller for danske virksomheder og institutioner,

er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes

betingelser for medlemskab af ATP. Tilsvarende regler gæl‐

der for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende

i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomhe‐

der og institutioner i Grønland.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved

§ 4 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 8 c.

Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2008, med

fradrag af beløb efter § 16 opdeles i et garantibidrag og et

bonusbidrag. Medlemmer erhverver pension af garantibidrag

i overensstemmelse med den tarif, der fastsættes en gang

årligt for det følgende år.

Stk. 2-3. ---

§ 8 c.

---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nær‐

mere regler om principperne for fastsættelse af den årlige ta‐

rif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen ef‐

ter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af

en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast‐

sat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse

med pensionsgrundlaget, jf. § 18.

Stk. 3. ---

§ 8 c. ---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nær‐

mere regler om principperne for fastsættelse af den årlige ta‐

rif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen ef‐

ter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af

en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast‐

sat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse

med pensionsgrundlaget, jf. § 18.

Stk. 3. ---

§ 8 c. ---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nær‐

mere regler om principperne for fastsættelse af den årlige ta‐

rif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen ef‐

ter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af

en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast‐

§ 8 c, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den årlige tarif« til: »de

årlige tariffer«.

§ 8 c, stk. 1, 2. pkt.,

§ 9 a, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »den

tarif« til: »de tariffer«.

§ 8 c, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »tariffen« til: »tarifferne«.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse

med pensionsgrundlaget, jf. § 18.

Stk. 3. ---

§ 9.

Tillægspension i form af egenpension udbetales må‐

nedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepen‐

sionsalder. Fremsættes anmodning om udskydelse af pensi‐

onsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a. Be‐

styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog be‐

stemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspensi‐

on udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som

kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarke‐

dets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsvær‐

dier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forven‐

tede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2-5. ---

§ 9 a.

Udbetaling af tillægspensionen kan udskydes reg‐

net fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udsky‐

des i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden, efter

at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensio‐

nen forhøjes, for hver måned udbetalingen udskydes. Den

forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med den

tarif, der fastsættes en gang om året for det følgende år

af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den indstillede årlige

tarif fastsættes på grundlag af en markedsværdibaseret optje‐

ningsrente, jf. § 8 c, stk. 2.

§ 9 a. ---

§ 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »jf. § 18«: »,

medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra be‐

styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en

tarif, der alene er garanteret vedrørende levetidsrisikoen,

dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1«.

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »folkepensionsalder«:

», jf. dog § 9 a, stk. 2«.

§ 9 a, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »Den indstillede årlige

tarif« til: »De indstillede årlige tariffer« og »på grundlag af

en markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.« ændres til: »i

overensstemmelse med«.

§ 9 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et

kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales

ved opnået folkepensionsalder.«

§ 14 b.

Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter

medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved

medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Retten til

engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at separation

mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2-5. ---

§ 14 b.

---

Stk. 5.

Beløbet i stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 b, stk. 1,

ændres »på 40.000 kr.« til: », der fast‐

sættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

og », at separation mellem ægtefællerne har fundet sted«

ændres til: »en separation mellem ægtefællerne.«

§ 14 b, stk. 5,

ophæves.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 14 e.

Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordnin‐

gen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb. Beløbet

udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.

Stk. 2-4. ---

§ 14 e.

---

Stk. 2-3 ---

Stk. 4.

Beløbet efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 16.

---

Stk. 2.

For bidragsbetalende medlemmer, som er fyldt 70 år,

fradrages ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter

§ 14 b.

§ 17.

---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nær‐

mere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for

betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejds‐

markedets Tillægspension kan give henstand med indbeta‐

ling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3-6. ---

§ 17.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejds‐

giveren betale renter af bidraget med 1�½ pct. for hver påbe‐

gyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 4-6.

---

10.

§ 14 e, stk. 1,

indsættes i

1. pkt.

efter »engangsbeløb«:

»for hvert barn under 21 år« og i

2. pkt.

ændres »udgør

for hvert barn under 21 år 40.000 kr.« til: »fastsættes af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«.

11.

§ 14 e, stk. 4,

ophæves.

12.

§ 16, stk. 2,

ændres »For bidragsbetalende medlemmer,

som er fyldt 70 år« til: »Fra og med den 1. i måneden 5 år

efter, at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensions‐

alderen«.

13.

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »og renter« til: », renter og

omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

14.

§ 17, stk. 3,

udgår »med 1�½ pct. for hver påbegyndt

måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1« og som nyt

2. pkt.

indsættes:

»Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrel‐

sen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere

regler om rentesatsen i 1. pkt. samt principper for beregning

og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.«

§ 18.

---

Stk. 1, nr. 1,

grundlaget for beregning af pension, herunder

renteforudsætninger, optjeningsrenter, tariffer, opdelingen i

garanti- og bonusbidrag m.v., jf. kapitel 3,

Stk. 2-4. ---

§ 18.

---

15.

§ 18, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »opdelingen i garanti-

og bonusbidrag m.v.«: »samt opdelingen af garantibidraget i

markeds- og rentebidrag«.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang

anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 21.

---

Stk. 2.

nr. 1-5 ---

Stk. 3.

Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. §

25:

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 3 efter indstilling af FTF.

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4-5. ---

§ 23.

Bestyrelsen består af formanden for repræsentantska‐

bet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt

repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således,

jf. § 25:

1-3) ---

4) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

5-6) ---

Stk. 2-12. ---

§ 23.

Bestyrelsen består af formanden for repræsentantska‐

bet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt

repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således,

jf. § 25:

1-5) ---

6) 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemænde‐

nes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Stk. 2-12. ---

§ 23.

---

Stk. 2-10.

---

Stk. 11.

Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende

personale. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsen‐

des til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes

af bestyrelsen.

20.

§ 23, stk. 11, 2. pkt.

ophæves.

19.

§ 23, stk. 1, nr. 6,

ændres »Funktionærernes og Tjene‐

stemændenes Fællesråd« til: »Fagbevægelsens Hovedorga‐

nisation«.

18.

§ 23, stk. 1, nr. 4,

ændres »Landsorganisationen i Dan‐

mark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

17.

§ 21, stk. 3, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»1)

13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisati‐

on.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

16.

§ 18, stk. 4,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 12.

---

§ 30.

---

Stk. 2.

Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt

arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal

på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og

ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgø‐

relsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for

administrationen af denne lov få terminaladgang til oplys‐

ninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §

Stk. 4.

Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige

til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-

bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt

opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkø‐

ring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at

indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold

til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

§ 30.

---

Stk. 4.

Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige

til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-

bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt

opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkø‐

ring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at

indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold

til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

§ 36.

Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konte‐

rede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år efter

modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan indsigelse

ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt,

hvor et eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2

---

§ 36. ---

Stk. 2 ---

24.

§ 36

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1,

forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.«

22.

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres

»Stk. 3« til: »Stk. 4«.

21.

§ 30

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte

nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetnin‐

ger, herunder frister herfor og om opkrævning og udbetaling

af krav i tilknytning hertil.«

Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.

23.

§ 36, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kontoudskrift fra Arbejds‐

markedets Tillægspension vedrørende bidraget« til: »under‐

retning om bidragene i årsopgørelsen eller ved anden med‐

delelse«.