L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 196 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Marts 2021

J.nr. 2021 - 1970

Pensionsenheden

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 22. januar 2021 med frist den 19. februar 2021.

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: Advokatrådet,

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Ankestyrelsen, Arbejdsretten, Arbejds-

markedets Feriefond, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Danske A-kasser, Den Danske Aktuar-

forening (DDA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Fælles Fagligt Forbund (3F), IT- Branchen, Kristelig Fag-

bevægelse (KRIFA), Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Ældre Sagen.

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsretten, Arbejdsmarkedets Feriefond, CFU,

Danske Regioner, Danske A-kasser, 3F og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

har afgivet høringssvar, men uden at have bemærkninger til lovudkastet.

Følgende organisationer har haft lovudkastet i høring uden at afgive høringssvar:

Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Ankenævnet for ATP, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, AK-Samvirke, ASE, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Dan-

mark, CEPOS, Cevea, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI), Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, FerieKonto, Finansforbundet, Finans Danmark, Forsik-

ring & Pension, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske

revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia. Kom-

munernes Landsforening (KL), Forhandlingsfællesskabet Kooperationen, Kraka,

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Landsskatteretten, Lederne, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodtagernes Garantifond, Parasollen, Skatteankesty-

relsen, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet.

Generelle bemærkninger

ATP, DA, FH, FA, IT-Branchen og Ældre Sagen

støtter lovforslaget om ændring

af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ATP’s

bestyrelse

lægger i denne forbindelse vægt på, at der med lovforslaget gi-

ves mulighed for at gennemføre disse ændringer til forretningsmodellen til gavn for

ATP’s medlemmer og i respekt for ATP’s rolle i det danske pensionssystem.

fremhæver, at ATP

–

som del af søjle 1 i pensionssystemet

–

er underlagt en

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

anden reguleringsmæssig ramme end eksempelvis arbejdsmarkedspensionsselska-

berne i søjle 2; at udformningen af lovforslaget er sket på opfordring af og med

fuld tilslutning fra ATP’s bestyrelse;

og at lovforslaget giver ATP mulighed for at

forvalte de opsparede midler på en måde, der sikrer medlemmerne et fornuftigt af-

kast, uden at man giver køb på hensynet til sikkerhed for investeringerne.

tilslutter sig lovforslagets ændringer, og påpeger, at lovforslaget er med til at

sikre en bedre balance mellem den risiko, som ATP påtager sig og det forventede

afkast. ATP-ordningen spiller fortsat en central rolle for mange pensionister, og det

er derfor vigtigt, at ATP får de bedst mulige rammevilkår, således at ATP kan le-

vere et fornuftigt afkast til gavn for deres medlemmer.

Ældre Sagen

lægger vægt på, at lovforslaget

præciserer ATP’s mulighed

for i visse situationer at udlodde udbetalingsbonus. FH anser det for nyttigt i nogle

år at kunne tildele udbetalingsbonus, såfremt det ikke er muligt at udlodde generel

bonus. Derved kan der i højere grad ske en realværdisikring af pensionerne under

udbetaling, så pensionisterne ikke oplever forringet levestandard.

Derudover påpeger

FH,

at lovforslaget er udarbejdet efter indstilling fra en enig

ATP-bestyrelse, og

at ATP’s analyser viser, at med de påtænkte ændringer kan

ATP’s medlemmer forvente højere realværdisikrede pensioner med en meget be-

grænset forøgelse af risikoen. Det vil tage nogle år, inden ændringerne får fuld ef-

fekt, hvorfor det særligt er yngre medlemmer, der får gavn af tiltagene.

FH lægger i denne forbindelse vægt på god og grundig information om ATP-ord-

ningen herunder om de forventede ændringer.

Ældre Sagen

bemærker,

at forslaget styrker ATP’s rolle som en del af den søjle

pensionssystemet, der sikrer den grundlæggende økonomiske tryghed for pensioni-

sterne

–

nu og i fremtiden, og hvis ATP-pensionen skal blive ved med udvikle sig i

takt med priser og lønninger, er det også nødvendigt, at bidraget til ATP reguleres.

Bemærkninger til dele af lovforslaget gennemgås i det følgende afsnit.

Bemærkninger til ATP-lovforslag

Ændringen af fremtidige bidragsindbetalinger

Ældre Sagen

bemærker, at markedsbidragsdelen gradvis aftrappes mod pensionsal-

deren, så pensionen ved pensionsalderen er en fuldt garanteret livrente. Ældre Sagen

bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvornår en del af bidraget ophø-

rer med at blive placeret i markedsdelen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

ATP’s bestyrelse kan med lovforslaget fremover indstille, at op til 25 pct. af garan-

tibidraget indbetales til en ny ordning, hvor pensionsrettigheden afhænger direkte

af det afkast, der løbende opnås. Levetiden vil dog også for den nye del være ga-

ranteret fra indbetalingstidspunktet som i dag, hvilket betyder, at pensionen ikke

påvirkes af om levetiden udvikler sig anderledes fremadrettet end forventet. Æn-

dringen betyder, at en del af garantibidraget tilføres markedsrisiko frem mod pensi-

oneringen, hvorfra pensionsretten vedrørende det samlede garantibidrag vil være

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

garanteret både hvad angår forrentning og forventet levetid. Det fremgår af lov-

forslaget, at den øgede investeringsrisiko vil blive aftrappet, eksempelvis 15 år før

pensionsalderen, således at pensionen er fuldt ud garanteret ved pensioneringstids-

punktet, hvad angår forrentning (markedsrente) og levetid, som det kendes i dag.

Det foreslås ikke i lovforslaget, at der fastsættes en bestemt periode i loven. I stedet

foreslås, at ATP’s bestyrelse bemyndiges til at fastsætte aftrapningshastigheden og

derpå indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke årgange der påbegynder indfas-

ningen i det aktuelt kommende år.

ATP’s bestyrelse vil fastsætte

perioden ud fra en

afvejning af forudsigelighed over for højere pension, hvorfor det forventes at perio-

den vil blive forholdsvis stationær. Længden af denne konkrete periode, hvor bi-

drag ophører med at tilføres markedsrisiko indstilles

af ATP’s bestyrelse

og vil

fremgå af den årlige tarifbekendtgørelse, der udstedes af beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra ATP’s bestyrelse.

Perioden vil minimum være 5 år.

Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.

IT-Branchen

foreslår, at

der med lovforslaget om ændring af ATP’s risikoprofil

bør indføres et krav om direkte investeringer i en bred vifte af danske tech-virk-

somheder. Derudover foreslår IT-Branchen, at det indskrives i lovforslaget, at en

markant andel af de nye mere risikobetonede investeringer fra ATP skal placeres i

danske tech-startups og -scaleups, således at man hurtigt kommer op på minimum

2 pct.

af ATP’s samlede formue placeret heri.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Med lovforslaget får ATP et øget investeringsmæssigt råderum, der vil give ATP

større mulighed for, at ATP kan fortsætte med at foretage ansvarlige investeringer i

aktiver, der fremmer den grønne omstilling eller understøtter samfundsudviklingen

bredere, hvilket også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger.

ATP er først og fremmest sat i verden for at sikre de bedst mulige pensioner til

medlemmerne. ATP er i lighed med den øvrige pensionsbranche for sine investe-

ringer underlagt det såkaldte prudent person princip, hvor det er ATP’s

bestyrelse,

der gennem investeringsstrategien har pligten og ansvaret til at fastsætte retningen

for ATP’s investeringer.

Herved er der en klar fordeling af roller og ansvar mellem

ATP’s

bestyrelse og lovgiver med udgangspunkt i armslængdeprincippet.

For at få en robust investeringsportefølje med et afkast, der er stabilt og så uaf-

hængigt af konjunkturudviklingen som muligt, styres ATP’s investeringsporteføl-

jen ud fra en strategi om risikospredning. Som nævnt øger forslaget ATP’s investe-

ringsmæssige råderum inden for vedtagne rammer, herunder for investeringer i

danske virksomheder.

ATP har med dette udgangspunkt i de seneste år styrket sit arbejde med samfunds-

ansvar i sine investeringer. ATP er transparente omkring samfundsansvar og har

b.la. udgivet

en rapport herom. Her beskrives ATP’s arbejde med samfundsansvar,

der sætter fokus på politikker, hvordan disse omsættes til processer, og hvilke re-

sultater der er opnået.

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.

Udbetalingsbonus

DDA

bemærker at, rimelighedskravet er et meget vigtigt princip for tilliden til pen-

sionssystemet, og for at den enkelte borger trygt kan foretage langsigtet pensions-

opsparing. DDA fremhæver, at hvis princippet svækkes, kan det have alvorlige

konsekvenser ikke bare for konkrete pensionstilsagn, men også for tilliden til, at

fremtidige rettigheder vil blive honoreret og dermed for tilliden til at spare op til

pension. DDA lægger op til, at der er klare regler for, hvornår bestyrelsen kan be-

slutte at tildele bonus til en gruppe frem for en anden; at der er en tydelig kvantifi-

cering af omfordelingen; at ATP redegør for at det er inden for det overordnede ri-

melighedskrav i ATP-loven; at der er en rimelighedsvurdering fra Finanstilsynet

samt at der er gennemsigtighed for offentligheden gennem rapporteringskrav fast-

lagt af Finanstilsynet.

Lovforslaget præciserer

ATP’s bestyrelse praksis med i visse situationer at

kunne

beslutte at tildele bonus til ATP’s pensionister som bidrag til at realværdisikre

disses pensioner i perioder med manglende mulighed for generel bonustildeling,

og dermed afvige fra, at bonus tildeles til alle medlemmer.

Der er i lovforslaget indskrevet klare rammer for tildeling af udbetalingsbonus,

svarende til ATP’s nugældende bonuspolitik. I medfør af lovforslaget, vil der

så-

ledes kunne udbetales bonus alene til pensionister, hvis bonusgraden er mellem

10 og 20 pct., og kun

når ATP’s bestyrelse vurderer,

at det er forsvarligt i for-

hold til ATP’s muligheder for at tilstræbe realværdisikring for alle medlemmer.

Det er ATP’s bestyrelse, der har ansvaret for beslutningen om

tildeling af bonus,

herunder udbetalingsbonus. Generelt vil det altid være en vurdering af flere hen-

syn og forhold ved tildeling af bonus, herunder vurdering af rimelighed over for

ATP’s medlemmer. Det er ATP’s

bestyrelses pligt og ansvar at foretage denne

samlede vurdering med input og analyser fra administrationen, herunder efter ind-

stilling fra den ansvarshavende aktuar.

ATP er underlagt et legalt krav om at tilstræbe at realværdisikre pensionerne, og

det har derfor været

–

og er

–

lovfastsat, at ATP ikke som sådan er underlagt

kontributionsprincippet. Kollektive bonuspotentialer, hvor der er en tidsmæssig

forskydning mellem indbetaling og udbetaling af midler, herunder efterfølgende

fordeling af kollektive midler gennem tildeling af bonus, indebærer automatisk

omfordelinger. I lovforslaget sikres

klare rammer for ATP’s bestyrelses

mulighed

for tildeling af udbetalingsbonus, og hertil knyttes

et krav om, at ATP’s bestyrelse

skal vurdere det forsvarlige i at udlodde udbetalingsbonus set i

forhold til ATP’s

muligheder for at tilstræbe realværdisikring for alle medlemmer, hvorved omfor-

delinger, som ikke vurderes at være er rimelige, kan undgås.

ATP’s pensionsgrundlag skal

fortsat anmeldes til Finanstilsynet og skal fortsat

være rimeligt forstået på den måde, at det enkelte medlem ved bidragsindbetaling

modtager en pensionsrettighed, hvis værdi svarer til det indbetalte (garanti)bidrag.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

L 196 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af lovforslaget, at der ikke sker ændringer i, at det enkelte medlem fort-

sat har krav på, at der sker en rimelig fordeling

–

dog med den modifikation, at det

for ATP er muligt med udbetalingsbonus som led i realværdisikring.

Lovforslaget ændrer ikke på, at de fastlagte regler for fordeling af det realiserede

resultat til medlemmerne og andre berettigede skal være rimelige, og at dette også

fremover vurderes af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal med forslaget i forhold til

udbetalingsbonus dog alene påse, at den politik for bonusudlodning, der fastlægges

af ATP’s bestyrelse, er i overensstemmelse

med de betingelser, som fremgår af

lovforslaget, herunder de grænser som er fastsat.

Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.

Øvrige bemærkninger

IT-Branchen

mener, at lovforslaget vil få beskæftigelsesmæssige konsekvenser.

Og at disse konsekvenser bør belyses.

Krifa

foreslår, at revideringen af loven burde inkludere en ændring i opgørelses-

metoden for lønmodtagere med ukendt arbejdstid.

IT-Branchen og Krifa

foreslår, at der ændres i repræsentantskabets og bestyrel-

sens fordeling og sammensætning af pladser efter ATP-loven.

IT-Branchen

foreslår konkret, at bestyrelsen udvides med 1-2 pladser, der reserve-

res til kompetencer inden for investering i vækstvirksomheder.

Krifa

bemærker, at fremkomsten og væksten i fagforeninger uden for hovedorga-

nisationerne tilsiger at disse som repræsentanter for flere hundrede tusinde lønmod-

tagere bør repræsenteres i bestyrelse og repræsentantskab.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslaget indeholder en række tekniske ændringer og moderniseringer for at

gøre ATP-loven mere tidssvarende fx konsekvensændres ATP-loven i forhold til

sammenlægningen af FTF og LO i FH.

Formålet med lovforslaget er ikke at ændre i ATP-konstruktionen, herunder besty-

relsens sammensætning og fordeling af pladser. Det kan om bestyrelsen bemærkes,

at den i dag består af i alt 13 medlemmer, som udgøres af en uafhængig formand

samt 6 medlemmer indstillet fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

Medlemmerne

i ATP’s

bestyrelse skal efter ATP-loven have fyldestgørende erfa-

ring til at udøve deres hverv eller varetage deres stilling, og alle medlemmer god-

kendes således af Finanstilsynet ift. egnethed og hæderlighed (fit & proper), såle-

des at bestyrelsen tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om ATP’s ri-

sici til at sikre en forsvarlig drift af ATP.

Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.