Dem, der nu er pensionister, er jo alle sammen fra en tid, hvor der ikke var nogen arbejdsmarkedspension, eller hvor meget få havde den, og hvor optjeningen var lille og spinkel. Derfor er det vigtigt, hvad der foregår med ATP. De meget omtalte 40 pct., der kun har ATP'en og folkepensionen, er jo dybt afhængige af det. Men så har vi også et stort og voksende arbejdsmarked af løst ansatte og soloselvstændige, som stadig vil være afhængige af ATP også i fremtiden, og som derfor er afhængige af et livslangt pensionstilskud. Den voksende ulighed, vi ser i vores samfund, forstærkes igennem pensionistlivet, og her kan ATP komme til at udgøre en stabiliserende faktor.
Nu foreslår ATP's bestyrelse så, at de får mulighed for at investere en del af formuen mere risikovilligt, og det er der jo en vis logik i. Når den almindelige rente er så lav som nu, kan det være svært at opretholde realværdien af pensionsudbetalingerne, og derfor giver det mening at give mulighed for, at en mindre del af formuen kan investeres på andre vilkår. Men det må dog betyde, at såfremt renten stiger igen, kan det være klogt at vende tilbage til hidtidige investeringsprincipper. Det er noget, som jeg vil spørge om ministeren venter vil komme til at ske. Men det kan jeg jo høre, om jeg kan få et svar på.
Nu er ATP jo meget specielt, derved at man ikke bare kan trække sine penge ud af systemet, og at det er en meget stor del af befolkningen, der bidrager til ATP's formue, og det betyder, at den har en stærk samfundsmæssig funktion, selv om konstruktionen er sådan, at ATP er selvejet. Derfor er der også en række samfundsmæssige krav, som ATP bør underlægges, og som bør forvaltes i åbenhed og offentlighed, og herunder må der være mulighed for aktindsigt. Det er også noget, jeg vil spørge ministeren om, altså om ministeren vil sikre, at der bliver det. Her er det vigtigt, at der foregår tilsyn med, at principperne overholdes. Investeringsmetoderne må lægges åbent frem, og der er grund til at stille samfundsmæssige krav til de indholdsmæssige principper.
Så er der et par småpunkter. Jeg vil sige: Ja, det er o.k. at skelne mellem gamle og nytilkomne medlemmer ved bonusudbetaling. Det giver næsten sig selv, fordi de har meget forskellige vilkår i deres optjeningsperiode, i forhold til om de er kommet til før eller efter 1990'erne. Så har jeg jo talt for åbenhed i forvaltningen og for aktindsigt og sådan nogle ting, men hvor ligger overvågning og kontrol? Det er jo nødvendigt at få det præciseret, når man kaster sig ud i mere risikovillige investeringer. Men jeg går ud fra, at det er det, Finanstilsynet fortsat skal arbejde med. Det nytter ikke at henvise til hidtidig kontrol, da der jo netop er tale om en ny mulighed for risikoinvestering.
Så er der det med udskydelse af udbetaling og kapitaliseringsgrænsen. Det omtales, at der faktisk er 4.800 medlemmer, man ikke kan komme i kontakt med. Det er jo et problem. Det skyldes formentlig, at de er rejst udenlands, men der vil jeg gerne bede ministeren sikre, at der er relevant information, eventuelt en udstedelse af et skriftligt bevis på et tilgodehavende ved eventuel udrejse. Sådan noget er jo også helt parallelt med de vilkår, der er i forbindelse med de indefrosne feriemidler. Der er jo også en stor gruppe, som man ikke kan komme i kontakt med. Det er jo nok, fordi der ikke har været en relevant information, inden de pågældende eventuelt rejste.
Så er der lige det med dødsfaldsydelsesbeløbet, som ikke fremgår af lovteksten. Det er jo helt okay, at der ikke skal ændres noget hver gang, men til gengæld kunne det være rart at vide, hvilke principper man vil fastsætte det efter.
Så er der lige det sidste spørgsmål i forhold til ATP's bemyndigelse til at eftergive skyldige beløb. Der kunne jeg godt lide at vide, hvad der kunne være typiske argumenter for det. Selve ATP's ønske om ændringer af investeringsprincipperne og alle de nødvendige lovgivninger er jo en god anledning til at åbne diskussionen om, hvorvidt ATP lever op til sine samfundsmæssige funktioner, og det er vel også derfor, vi har et beslutningsforslag herefter, hvor vi skal behandle nogle ting, der er parallelle til det. Men man kan også sætte spørgsmålstegn ved, om ATP skal blive ved med at fungere som administrativ skraldespand for alle mulige opgaver, der ikke rigtig har noget med ATP's formål at gøre, altså f.eks. at administrere indefrosne feriepenge eller organisere smitteopsporing og den slags ting.
Så vil jeg sige, at jeg synes, det er vigtigt at få en indholdsdiskussion af de ændrede investeringsprincipper. Nu siger alle, at der skal være mulighed for at investere grønt, ja, mulighed, men jeg vil da gerne have garanti for, at det er det, der sker, og jeg vil gerne have garanti for, at det er det, der er kontrol med, og hvis man ikke kan få en garanti for det, vil jeg gerne have en garanti for, at der i hvert fald ikke er tale om sorte investeringer – det vil f.eks. sige i olieindustri, i kulindustri, i våbenindustri og den slags ting. Det er jo typisk sådan nogle steder, hvor man kan få en rigtig høj forrentning, og det ser rigtig godt ud, men det kan vi altså ikke være med til at en samfundsmæssig institution som ATP bidrager til. Jeg venter lige med at sige, hvordan vi stiller os til det, for det er afhængigt af spørgsmålenes besvarelse.