Til lovforslag nr.
L 195
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, DF, NB, SIU, JF og Inger
Støjberg (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uænd‐
ret.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL, RV, KD og Sikandar
Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3.
behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (IA) vil ved 3. behandling
stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Et
tredje mindretal
i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
Bille (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved
3. behandling.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐
ker, at SF ikke kan støtte forslaget om at udskyde revisionen
af de ulovlige logningsregler. Det er regler, som vi siden
2016 har vidst er i strid med EU-retten, fordi generel og
udifferentieret logning udgør et indgreb navnlig i retten til
respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysnin‐
ger. EU-Domstolen afsagde den 6. oktober 2020 La Qua‐
drature du Net-dommen. I dommen fastslår og gentager
EU-Domstolen bl.a. konklusionerne fra Tele2-dommen fra
2016 om generel og udifferentieret logning, nemlig at ge‐
nerel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten,
fordi logning udgør et særlig alvorligt indgreb i privatlivets
fred. Derudover fremgår det også af dommen,
- at de indsamlede data kan gøre det muligt at drage
meget præcise slutninger om privatlivet for de personer, hvis
data er blevet lagret, og gøre det muligt at lave en meget
præcis profil af de berørte personer,
- at masselogningen kan medføre et indgreb i retten til re‐
spekt for kommunikation og have afskrækkende virkninger,
der kan afholde borgerne fra at udøve deres ret til ytringsfri‐
hed, og
- at teleudbydernes lagring af data i sig selv udgør en
risiko for misbrug og ulovlig adgang.
Dommen tydeliggør dog, at muligheden for logning med
henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed ikke er i
strid med EU-retten. Selv om det er tilfældet, er der behov
for at ændre de danske regler, fordi Danmark derudover
også bruger logningen som et redskab til generel efterforsk‐
ning og bekæmpelse af kriminalitet.
Den nye EU-dom fra 2020 gør det klart, at generel og
udifferentieret logning heller ikke kan opretholdes midlerti‐
digt. Den fortsatte opretholdelse af de eksisterende nationale
regler, som der lægges op til med lovforslaget, er således i
strid med EU-retten og ikke mindst med den grundlæggende
ret til privatliv.
Justitsministeren har da også på et samråd i januar 2021
om dommen erkendt, at man rent faktisk ikke kan håndhæve
og sanktionere efter de danske regler, hvis teleselskaberne
skulle vælge at standse logningen. SF finder, at teleselska‐
berne sættes i en penibel situation, idet regeringen beder
AX026405