Til lovforslag nr.
L 194
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 20. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om leje
(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan)
[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsfor‐
slag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, SF, KF, LA og KD) ind‐
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings‐
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (RV, EL og Sikandar Siddique
(UFG)) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behand‐
ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsfor‐
slag.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, der
gør det muligt for boligområder og kommuner, der har
igangsat en udviklingsplan for hårde ghettoområder, at gen‐
nemføre udviklingsplanen med de særlige regler, der gælder
herfor, selv om det pågældende boligområde ikke længere
opfylder betingelserne for at være på den hårde ghettoliste.
V ønsker et Danmark uden parallelsamfund og uden
ghettoer i 2030. Derfor indgik vi i VLAK-regeringen i
2018 aftalen »Initiativer på boligområdet, der modvirker
parallelsamfund«. Det handler grundlæggende om at skabe
de bedste rammer for menneskers liv og muligheder. Det
er et langt, sejt træk at omdanne boligområder. Det kræver
en stor indsats fra både kommuner og boligforeninger, hvor
der udarbejdes grundige udviklingsplaner, og hvor der gøres
brug af særlige redskaber, der netop er indrettet til at skabe
forandring. De regler og redskaber, der anvendes for at sikre
dette, kræver i dag, at et boligområde står på den årlige
liste over udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde
ghettoområder.
Det arbejde, der lægges i at skabe en positiv udvikling
i et hårdt ghettoområde, kan medføre, at området ikke læn‐
gere opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoom‐
råde, selv om en kommunalt aftalt udviklingsplan endnu
ikke er fuldt gennemført. Dette er en udfordring, der netop
imødegås ved dette lovforslag. For selv om det i sig selv er
positivt, at et boligområde flytter sig ud af listen, så tager
det tid at skabe varig forandring.
Intentionen var og er klar i loven. Forpligtigelsen til, at
andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst
40 pct., ændres ikke af, at boligområdet ikke længere op‐
fylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde. For‐
pligtigelsen gælder, indtil den er opfyldt. Men som det er
i dag, vil det ikke være muligt at gennemføre f.eks. salg
eller nedrivning, når det pågældende boligområde ikke læn‐
gere står på listerne. Det betyder en uhensigtsmæssig stop
and go-proces, hvor boligområdernes udvikling fra at være
ghettoområder svinger lidt frem og tilbage. Det er stærkt
uhensigtsmæssigt.
Med dette lovforslag sikres lovhjemmel til at fasthol‐
de den positive udvikling i en række boligområder og
dermed modvirke parallelsamfund. Udviklingsplanerne skal
gennemføres i deres helhed med de redskaber, der netop er
indrettet hertil.
AX026409