L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 194 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 744923 -- BILAG 1 -- [ Advokatrådet ] --

TRM Elmir Tartic ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

Marianne Abildtrup ([email protected])

Vs: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov

om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Sagsnr.: 2021 - 578)

E-mailtitel:

Vs: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov

om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687) (Sagsnr.:

2021 - 578)

23-02-2021 13:05

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; smime.p7s;

Bilag:

Til:

Fra:

Titel:

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Marianne Abildtrup

Direktionssekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 79

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Fra

Tit

el:

ndt

[email protected] ([email protected])

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje

(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)

09-02-2021 18:40

Til alle høringsparter

Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og

lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

Høringsfristen udløber

den 23. februar 2021, kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Elmir Tartic

Chefkonsulent

Kontoret for Boligpolitik og -økonomi

Mobil: 72 26 70 92

Mail:

[email protected]

Indenrigs- og Boligministeriet

Telefon: 33 92 93 00

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

www.im.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 2 -- [ Ankestyrelsen ] --

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene

boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere

hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

(Id nr.: 737687).

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

16. februar 2021

J.nr. 21-6816

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Ankestyrelsen

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 3 -- [ BL ] --

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København d. 23. februar 2021

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde

ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

BL har den 9. februar 2021 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder,

som er omfatter af en udviklingsplan) af Indenrigs- og Boligministeriet.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Overordnet finder BL det positivt, at reglernes anvendelse tydeliggøres, og der med forslaget

gives en klar hjemmel for de boligområder, der tidligere har været hårde ghettoområder,

således at forståelsen af lovgivningen ikke sker ud fra fortolkning af lovens intentioner.

BL vil gøre gerne opmærksom på følgende konkrete forhold i forslaget:

Indledning til forslaget

I bemærkninger til forslaget kan det virke som om, at de foreslåede ændringer medfører en

mulighed til boligorganisationer og kommuner, hvor der ikke længere er hårde ghettoområder,

for at anvende visse regler. Når man læser selve bestemmelserne, fremgår det imidlertid, at der

for nogle af reglerne gælder en egentlig pligt som hidtil. Der anføres indledningsvis i

bemærkninger således:

”Det vurderes, at det er centralt for at sikre dels gennemførelse af en udviklingsplan, dels

fortsat positiv udvikling af boligområdet, at de beføjelser, der kan anvendes i et boligområde,

der er underlagt en udviklingsplan, fortsat kan anvendes, selvom boligområdet ikke længere

opfylder kriterierne for at være et hårdt ghettoområde.

Derfor forslås det, at der sikres hjemmel til, at et boligområde, som er omfattet af en

udviklingsplan, fortsat kan anvende særlige regler, der gælder for udsatte boligområder,

ghettoområder eller hårde ghettoområder, med henblik på dels at opfylde en godkendt

udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen af almene familieboliger, dels at fastholde en

positiv udvikling, der skal sikre en vedvarende omdannelse af de mest belastede boligområder

til attraktive boligområder med en blandet bolig- og beboersammensætning.

Lovforslaget vil således give almene boligorganisationer og kommuner hjemmel til at anvende

visse særlige regler i et boligområde, som stadigvæk er omfattet af kravet om gennemførelse af

en udviklingsplan, selvom det pågældende områder ikke længere opfylder betingelserne for at

være et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.”

De foreslåede bestemmelser i forslaget er imidlertid formuleret, således at de nævnte regler

”finder

anvendelse” på et boligområde, der er omfattet af en udviklingsplan, som ikke længere

opfylder betingelserne for at være henholdsvis et udsat område, ghettoområde eller hårdt

ghettoområde. Der står således ikke, at ”de kan finde anvendelse”, men således kan det forstås

i de indledende bemærkninger, jf. ovenstående understregninger af ”kan”.

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

side 2

BL vil gerne forelå, at det indledningsvis i bemærkningerne fremgår, at der således fortsat

indgår en pligt ved visse bestemmelser. Det gælder f.eks. reglen i lov om almene boliger § 27 c,

hvorefter kommunerne er forpligtet til at fastsætte kriterier for udlejning af ejendomme

beliggende i et udsat boligområde, som afhændes til private købere samt reglen i lov om almene

boliger § 27, stk. 4.

Særligt om lov om almene boliger § 51 c

–

afvisning af boligsøgende på kontanthjælp

mv.

Det er dog ikke alle bestemmelser,

som BL’s medlemmer finder, at det er hensigtsmæssigt at

videreføre for boligområder, der ikke længere et hårdt ghettoområde, men er omfattet af en

udviklingsplan. Det gælder reglen i lov om almene boliger § 51 c, der forpligter

boligorganisationen til at afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i

afdelingen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

BL noterer, at ministeriet har foreslået, at § 51 c kun finder anvendelse i et boligområde, der er

omfattet af en udviklingsplan, indtil planene er gennemført, eller indtil boligområdet i fire på

hinanden følgende år ikke har været på listen over hårde ghettoområder

–

for at sikre at

bestemmelsen alene anvendes, så længe det er nødvendigt og proportionalt, jf. de foreslåede §

168 a, stk. 8 og § 168 b, stk. 12.

BL vil gerne forespørge, om ministeriet har overvejet at formulere bestemmelsen, således at

boligorganisationerne selv kan beslutte, hvorvidt de ønsker at anvende bestemmelsen i

boligområder, der tidligere har været hårde ghettoområder?

Efter de gældende regler er der alternativt mulighed for at fastsætte et vist indkomstniveau

under reglerne om fleksibel udlejning. Det vil være defineret som en fortrinsret og ikke som en

afvisningsgrund. Det vil desuden kræve tilslutning fra kommunen

–

og giver dermed ikke

boligorganisationerne mulighed for selv at vurdere behovet for afvisning.

BL foreslår derfor, at § 51 c formuleres som en bestemmelse, hvorefter boligorganisationerne

kan afvise

–

men ikke skal. Det vil give boligorganisation mulighed for konkret at vurdere

behovet i forhold til beboersammensætningen og skabe den nødvendige balance.

Særligt om lov om leje af almene boliger § 86

–

genhusning

Det foreslås, at genhusningsforpligtelsen også gælder for boligområder, der har været et hårdt

ghettoområde, jf. ændringen i lov om leje af almene boliger § 86

–

og at

genhusningsforpligtelsen også finder anvendelse ved en kommunal udviklingsplan efter lov om

almene boliger § 168 b og ikke blot ved en fælles udviklingsplan.

Det anføres i bemærkningerne, at den tilføjede henvisning til den kommunale udviklingsplan

burde være sket allerede med parallelsamfundspakken vedtagelse i 2018 (L 38), men at det

skyldes en forsømmelse, at denne henvisning ikke var medtaget.

BL finder det meget problematisk, at der på denne måde søges at ændre på en vigtig balance

mellem boligselskab og kommune med den begrundelse, at der rettes op på en forsømmelse.

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

side 3

BL må således klart fastholde, at det i bemærkninger anføres, at bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med lov om almene boliger § 168 b, stk. 6, der angiver, at

genhusningsforpligtelsen ved en kommunal udviklingsplan påhviler kommunen

–

og ikke

udlejeren (boligorganisationen).

BL anser det således for afgørende vigtigt, at genhusningsforpligtelsen for boligorganisationen

alene er tilfældet ved en fælles udviklingsplan, hvilket også kan stimulere det gode samarbejde

mellem boligorganisationer og kommuner.

Udlejningsbekendtgørelsens § 29

–

krav om forevisning af straffeattester ved

udlejning

Det er ikke kun i lov om almene boliger og i lov om leje af almene boliger, at der findes

bestemmelser, der vedrører de forskellige område: udsatte områder, ghettoområder og hårde

ghettoområder.

Det fremgår således af udlejningsbekendtgørelsen for almene boliger § 29, at en

boligorganisation kan forlange, at boligsøgende - før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et

udsat boligområde - fremlægger straffeattest for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes

husstand. Indeholder straffeattesterne tilførsler om kriminalitet, der vurderes at have betydning

for trygheden i det pågældende boligområde, kan boligorganisationen afvise udlejning til den

boligsøgende.

BL finder det særdeles vigtigt, at også udlejningsbekendtgørelsen ændres på samme måde som

lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger, således at reglerne om straffeattester

fortsat kan anvendes i boligområder, der tidligere har været hårde ghettoer

–

for at sikre den

fortsatte positive udvikling i boligområdet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tidligere udarbejdet et notat (af 15. november 2019),

hvoraf det fremgår, at straffeattester efter konkret vurdering kan anvendes i boligområder, der

ikke er udsatte boligområder.

BL opfordrer til, at notatet indarbejdes i udlejningsbekendtgørelsen, således at anvendelsen af

straffeattester for alle boligområder fremgår klart og tydeligt af lovgivningen.

Ved behov for uddybning af ovenstående kan chefjurist Sanne Steen Petersen kontaktes på mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 4 -- [ Byggeskadefonden ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

TRM Elmir Tartic ([email protected]), Henriette Mygind Krempel ([email protected]), Sanne Steen Petersen ([email protected])

Hanne Sørensen ([email protected])

Høringssvar – Byggeskadefonden – Tidligere hårde ghettoområder

19-02-2021 13:54

Byggeskadefonden har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene bo-liger m.v., lov om

leje af almene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) i

høring.

Fonden har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Hanne Sørensen

Juridisk konsulent

Byggeskadefonden

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 5 -- [ Danske Ældreråd ] --

Transportministeriet ([email protected])

TRM Elmir Tartic ([email protected])

Marianne Lundsgaard ([email protected])

SV: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og

lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

E-mailtitel:

SV: Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og

lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)

11-02-2021 09:54

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sagsnr. 2020 – 9782

Doknr. 736162

Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar og har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Marianne Lundsgaard

Seniorkonsulent

Tlf: 38 77 01 65

Mobil: 20 49 93 19

Fra:

[email protected]

[mailto:[email protected]]

Sendt:

9. februar 2021 18:41

Emne:

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om

leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)

Til alle høringsparter

Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger

og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

Høringsfristen udløber

den 23. februar 2021, kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Elmir Tartic

Chefkonsulent

Kontoret for Boligpolitik og -økonomi

Mobil: 72 26 70 92

Mail:

[email protected]

Indenrigs- og Boligministeriet

Telefon: 33 92 93 00

www.im.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 6 -- [ Digitaliseringsstyrelsen ] --

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K

Chefkonsulent Elmir Tartic

Indenrigs- og Boligministeriet

Kontoret for Boligpolitik og -økonomi

Holmens Kanal 22

1060 København K

22. februar 2021

KAP/INHEJ

J.nr. 2020 - 2683

Kære Elmir Tartic

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov

om tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-

skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-

ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på

at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Sekretariatet tager Indenrigs- og Boligministeriets beskrivelse af lovforslagets im-

plementeringskonsekvenser til efterretning.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-

cipperne skal begrundes.

Sekretariatet noterer sig, at Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at lovforslaget

efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Sekretariatet anbefaler, at ministeriet uddyber, hvordan lovforslaget efterlever

princip #3 om muliggørelse af automatiseret sagsbehandling. Det fremgår af lov-

forslaget, at den almene boligorganisation kan afvise boligsøgende, som modtager

visse sociale ydelser i de boligområder, der er omfattet af en udviklingsplan, indtil

udviklingsplanen er gennemført, eller indtil boligområdet i fire konsekutive år ikke

har været på listen over hårde ghettoområder. Sekretariatet finder, at ministeriet

lægger objektive kriterier til grund for, om et boligområde kan afvise boligsø-

gende, som modtager visse sociale ydelser, hvilket umiddelbart er i overensstem-

melse med princip #3.

Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Side 2 af 2

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-

ning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-

ledning.

Med venlig hilsen

Ingrid Helene Brandt Jensen

Fuldmægtig

T +45 21 27 76 08

E [email protected]

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 7 -- [ FRI ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

TRM Elmir Tartic ([email protected])

[email protected] ([email protected])

”Høringssvar–FRI–Tidligere hårde ghettoområder"

10-02-2021 15:11

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

[email protected] <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2021 18:41

Emne:

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om

leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)

Til alle høringsparter

Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger

og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

Høringsfristen udløber

den 23. februar 2021, kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Elmir Tartic

Chefkonsulent

Kontoret for Boligpolitik og -økonomi

Mobil: 72 26 70 92

Mail:

[email protected]

Indenrigs- og Boligministeriet

Telefon: 33 92 93 00

www.im.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 8 -- [ Institut for Menneskerettigheder ] --

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 9132 5688

ANC A@HU MA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 21/00504 -2

23. FEBRUAR 2021

HØRING OVER UDKAST T IL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. OG

ANDRE LOVE

Indenrigs- og Boligministeriet har ved e-mail af 9. februar 2021

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om almene boliger m.v., lov om almene boliger og lov om leje (Tidligere

hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan).

Instituttet har følgende bemærkninger:

Med lovforslaget foreslås det, at almene boligorganisationer og

kommuner gives hjemmel til at anvende visse regler i et boligområde,

som er omfattet af en udviklingsplan, selvom området ikke længere

opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, et såkaldt

ghettoområde eller et såkaldt hårdt ghettoområde.

Instituttet skal indledningsvis henvise til sit høringssvar af 3. april 2018

og 22. august 2018. I høringssvarene har instituttet foretaget en

nærmere gennemgang af menneskeretten og gjort opmærksom på, at

der er risiko for, at de indførte regler er diskriminerende i forhold til, at

personer på grund af deres økonomiske, sociale og/eller etnicitet i

praksis rammes hårdere end andre af de særlige udlejnings- og

anvisningsregler.

Høringssvar af 3. april 2018 er tilgængeligt på:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-modvirker-

parallelsamfund;

Høringssvar af 22. august 2018 er tilgængeligt på:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nye-kriterier-udsatte-omraader-

ghettoomraader-initiativer-udvikling-afvikling-0.

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Instituttet er bekendt med, at der på nuværende tidspunkt verserer

mindst tre retssager ved Østre Landsret samt en række sager ved

Ligebehandlingsnævnet, der alle vedrører bestemmelsen i

almenboliglovens § 61

a, hvorefter der ved et ghettoo råde forstås

et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af kriterierne i

stk. 1 er opfyldt, jf. stk. 2.

I den ene af de tre sager, der verserer ved domstolene, er det netop

godkendelsen af en udviklingsplan for området, der skal behandles. Det

gøres i sagen blandt andet gældende, at udviklingsplanen er i strid med

lov om etnisk ligebehandling og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. I de to øvrige sager, er det

opsigelserne af en række beboere som følge af, at boligområdet er

kategoriseret som et ghettoområde eller hårdt ghettoområde, der er til

prøvelse. Også i disse sager gøres det gældende, at beboerne er blevet

udsat for diskrimination i strid med blandt andet lov om etnisk

ligebehandling. Instituttet er biinterveneret i nogle af disse sager, da

sagerne angår principielle menneskeretlige spørgsmål om forbuddet

mod diskrimination på grund af etnisk oprindelse.

I stituttet e ærker e dvidere, at FN’s Komité

for Økonomiske,

Sociale og Kulturelle Rettigheder i 2019 udtrykte bekymring over den

da ske al e oliglovgiv i gs klassifi eri g af o råder so ghettoer ,

defi eret so a dele af e oere fra ikke-vestlige la de. Ko itée

anbefalede Danmark at fjerne det definitive element i definitionen af

ghetto

ud fra

a tallet af e oere fra ikke-vestlige la de, fordi

definitionen ifølge komitéen er diskriminerende på grund af etnisk og

national oprindelse.

For omtale af nogle af sagerne se eksempelvis

https://arbejderen.dk/indland/beboere-i-n%C3%B8jsomhed-anker-til-

%C3%B8stre-landsret; https://politiken.dk/indland/art7870815/Ny-

b%C3%B8lge-af-klager-over-diskrimination-i-ghettolov;

https://sn.dk/Helsingoer/Institut-for-Menneskerettigheder-klager-over-

diskrimination-i-ghetto-/artikel/1333690.

FN’s Ko ité for Øko o iske, So iale og Kulturelle rettigheder,

Concluding observations on sixth period report of Denmark, 12.

november 2019, E/C.12/DNK/CO/6, punkt 51-52.

2/4

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Derudover har tre

af FN’s spe ialrapportører vedrøre de

racediskrimination, bolig- og leveforhold samt minoritetsspørgsmål i

efteråret 2020 blandt andet opfordret den danske regering til at stille

salget af en række ejendomme beliggende i Mjølnerparken, der er

kategoriseret so e hård ghetto , i ero, i dtil de

ovenfornævnte

retssager er afgjorte ved domstolene.

Instituttet er af den opfattelse, at alle tiltag der knytter sig til

kategoriseringen af et

oligo råde so e ghetto , heru der

anvendelsen af visse regler for boligområder, som er omfattet af en

udviklingsplan, sættes i bero, indtil domstolene og

Ligebehandlingsnævnet har taget stilling til, om det er lovligt at opsige

beboerne.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler at Indenrigs- og

Boligministeriet afventer fremsættelsen af lovforslaget indtil

domstolene og Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse i de

verserende sager om lovligheden af en udviklingsplans indhold samt

kriterier e for, hvor år et o råde er e ghetto .

Instituttet gjorde i sit høringssvar af 22. oktober 2018 opmærksom på,

at det kan være en udfordring at sikre boligsøgende en bolig i et andet

område, hvis de på grund af de indførte skærpede anvisnings- og

udlejningsregler, ikke kan få en bolig i et udsat boligområde.

Dette især

i forhold til boligsocial anvisning efter almenboliglovens § 59, hvor en

kommune kun kan anvise en bolig inden for kommunegrænsen, hvorfor

der skal være en ledig bolig til rådighed i den konkrete kommune, før

den boligsøgende kan få anvist en. I en kommune hvor der er få ledige

boliger er det således endnu vanskeligere at finde en egnet bolig, hvis

personen modtager visse sociale ydelser, idet kommunen efter

almenboliglovens § 59, stk. 6, som udgangspunkt ikke må anvise

sådanne personer til en bolig i et udsat boligområde. Dette kan også

medføre øgede ventetider, hvilket især er uhensigtsmæssigt, når der er

FN’s

højkommissær for menneskerettigheder, UN human rights

experts urge De ark to halt o te tious sale of ghetto uildi gs,

pressemeddelelse af 23. oktober 2020. Tilgængelig på:

https://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?New

sID=26414&LangID.

Høringssvar af 22. oktober 2018 er tilgængeligt på:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nye-kriterier-udsatte-omraader-

ghettoomraader-initiativer-udvikling-afvikling.

3/4

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

tale om personer med et akut boligsocialt problem, som personen ikke

selv kan løse.

Instituttet er ikke bekendt med, at der er foretaget nogen nærmere

undersøgelse af, hvilken effekt og hvilke udfordringer de skærpede

anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til udsatte

gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig. Instituttet er således

heller ikke bekendt med undersøgelser af, hvorvidt og hvordan

almenboliglovens § 59, stk. 7

–

hvorefter en kommune alligevel kan

anvise en bolig i et udsat boligområde, hvis der ikke er andre ledige

boliger til rådighed - bliver anvendt i praksis.

Instituttet er af den opfattelse, af der bør foretages en nærmere

undersøgelse af, hvilken effekt og hvilke udfordringer de skærpede

anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til udsatte

gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om

ventetider er steget efter indførelsen af reglerne. I den forbindelse bør

der også foretages en undersøgelse af, i hvor høj grad kommunerne gør

brug af undtagelsesbestemmelsen i almenboliglovens § 59, stk. 7.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og

Boligministeriet foretager en nærmere undersøgelse af, hvordan de

skærpede anvisnings- og udlejningsregler bliver anvendt i praksis,

og af hvilke konsekvenser reglerne har haft for udsatte gruppers

mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om ventetider er

steget efter reglernes indførelse.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-9782.

Med venlig hilsen

Annecathrine Carl

JURIDISK R ÅDGIV ER

4/4

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 9 -- [ KL ] --

[email protected]

KL´s bemærkninger til udkast til lovforslag til lov om ændring af

lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om

leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udvik-

lingsplan).

KL takker for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til

lovforslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af al-

mene boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter

af en udviklingsplan).

Har et boligområde én gang været kategoriseret som hårdt ghettoområde, er

kommune og boligorganisationer forpligtet til at gennemføre en udviklings-

plan for det pågældende område.

Kommuner og boligorganisationer tager opgaven med udviklingen af bolig-

områderne alvorligt og erkender at varige og bæredygtige løsninger kræver

tid og nødvendiggør fastholdelse af fokus og indsatser.

Overordnet mener KL derfor, at det er hensigtsmæssigt at kommuner og bo-

ligorganisationer får hjemmel til at fortsætte deres arbejde med udviklings-

planerne, selvom boligområdet området ikke længere opfylder betingelserne

for hverken at være et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt

ghettoområde.

Det er dog også KL´s vurdering at varige løsninger på ghettoudfordringen

kræver, at fysiske omdannelser går hånd i hånd med andre redskaber til sty-

ring og regulering af beboersammensætning og at vilkårene for denne op-

gave varierer meget fra kommune til kommune.

KL bemærker derfor, at kommunerne og boligorganisationerne bør sikres

muligheder for

lokalt

at vurdere, hvordan de vil styre beboersammensætnin-

gen i boligområderne. Det kan fx være ved boligsocial anvisning

–

også

i tid-

ligere hårde ghettoområder, selvom der endnu ikke er gået 4 år fra området

ikke længere opfyldte betingelserne for at være et udsat boligområde, et

ghettoområde eller et hårdt ghettoområde.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Karoline Amalie Steen

Kontorchef, KL

Dato: 22. februar 2021

Sags ID: SAG-2021-01095

Dok. ID: 3050445

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3286

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 10 -- [ LLO ] --

Indenrigs- og boligministeriet.

Holmens Kanal 22

1060 København K

Alene sendt pr. E-mail til [email protected] og

[email protected].

Deres j. Nr. 2020 - 9782

Kbh. 19/2 2021

Vedr. Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om

almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet

af en udviklingsplan).

LLO takker for at have fået lovforslaget i høring. Vi må dog bemærke, at det er overraskende

at høringsfristen er væsentligt kortere end normalt nemlig ca. to uger, fremsendt umiddelbart

inden skolernes vinterferie. Dette er endvidere bemærkelsesværdigt, da lovforslaget ikke

fremgår af regeringens lovprogram, ligesom det intet har med hastelovgivning som følge af

COVID-19 at gøre.

Lovforslaget må anses som værende en skærpelse af nugældende lovgivning, idet det bl.a.

giver boligselskaber mulighed for at kræve, at almindelige almene boligområder gennemfører

nedrivninger, ommærkning, salg og fortætninger i en situation, hvor boligområderne

ikke længere falder ind under betegnelsen

”hårde ghettoområder”

jf. ALM § 61 a, stk. 4.

LLO har ved vedtagelsen af parallelsamfundspakken frarådet Folketinget at vedtage

parallelsamfundspakken. Vi henviser i den forbindelse til vores høringssvar af hhv. 30. marts

og 22. august 2018.

Men man behøver ikke at være modstander af parallelsamfundspakken, for at være imod

dette lovforslag, da lovforslaget efter vores vurdering bryder med helt almindelige

proportionalitetsbetragtninger, da ønsket om opnå en bestemt beboersammensætning

allerede er indfriet, inden indgrebene gennemføres.

Om proportionalitet.

Det er et centralt princip for retsstaten, at mål og midler skal hænge sammen.

Målet

Med parallelsamfundspakken er målene sat meget klart. Det fremgik bl.a. af titlen på den

daværende regerings udspil:

”Et

Danmark uden parallelsamfund -ingen

ghettoer i 0 0”.

”Ghettoer”

defineres efter de såkaldte

”ghettokriterier”

som kategoriserer boligområder efter

tilknytning til arbejdsmarkedet, antal dømte for strafferetlige forseelser, uddannelsesniveau

og indkomst samt andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Såfremt et boligområde overstiger de i loven nævnte grænseværdier for mindst to af de fire

første kriterier, benævnets de

”udsatte

boligområder”. Hvis områderne tillige overstiger det

sidste, benævnes de hhv.

”ghettoområder”

og efter fire år som ghettoområder

”hårde

ghettoområder” jf.

ALM § 61 a.

Lovgivnings mål er,

at ingen boligområder længere skal kunne kaldes ”ghettoområder”

”hårde

ghettoområder”. Når de berørte boligområder ikke længere opfylder de førnævnte

kriterier, er målet nået.

Midlet

De omfattede boligområder pålægges at fremlægge og overholde udviklingsplaner som skal

nedsætte andelen af almene familieboliger ned til 40%, den såkaldte

”40%-regel”

jf. ALM §

168 a.

Desuden gives en række muligheder for at ændre beboersammensætningen, herunder

fleksibel udlejning.

Med lovforslaget gives boligforeninger større magtmidler til at gennemføre indgreb for at nå

en målsætning, en målsætning der altså allerede er nået, da boligområderne ikke længere er

hårde ghettoer. Lidt polemisk kunne man sige, at patienten er kureret, men operationen

fortsætter.

Lovforslaget nævner som begrundelse for boligselskabernes nye beføjelser,

”Visse beføjelser

udgør således forudsætninger for en udviklingsplans gennemførelse, herunder opfyldelse af

planens mål om at nedbringe andelen af almene familieboliger

”´(s.10).

Man kan spørge hvorfor disse beføjelser ikke allerede var en del af parallelsamfundspakken (L

2018 1388)?

Var det utænkeligt, at man ikke behøvede at gennemføre udviklingsplaner førend

beboersammensætningen ændrede sig? Svaret er nej.

Når ministeriet er inde på begrebet forudsætninger, så er hele forudsætningen for at

gennemføre udviklingsplanerne (ønsket om en anden beboersammensætning) ikke længere

til stede.

Med lovforslaget lægger man op til at områder, som ikke er hårde ghettoer, gennemfører store

ændringer (fx nedrivninger, salg, ommærkning) for at nå ned på 40% almene familieboliger.

Herefter er området stadigvæk ikke en hård ghetto, men udviklingsplanen vil være en succes i

lovens forstand.

Vi anerkender, at dele af parallelsamfundspakken kan have påvirket

beboersammensætningen, herunder ændringer i ventelistesystemet.

Initiativer, som endnu ikke er gennemført, kan dog ikke siges at have bidraget til at opnå det

politiske mål om en ændret beboersammensætning.

Ikraftrædelse.

Vi går ud fra, at de i lovforslaget nævnte muligheder ikke eksisterer allerede (for hvorfor

ellers så lave lovforslaget?). Vi går ligeledes ud fra at disse regler ikke gælder med

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

tilbagevirkende kraft, således at de nye beføjelser ikke gælder for boligområder, som allerede

er ude af den hårde ghettoliste inden lovforslagets eventuelle gennemførelse.

Konklusion.

På den baggrund, opfordrer LLO Folketinget til at glæde sig over, at de politiske mål i

parallelsamfundspakken i visse tilfælde kunne nås med mindre indgribende midler overfor

borgerne, herunder at en række mennesker slipper for at miste en god og betalelig bolig.

Vi opfordrer ligeledes til, at Folketinget undlader at bruge yderligere indgreb eller økonomske

midler til at opnå et mål, der allerede er nået, og dermed undlader at gennemføre de

udviklingsplaner, som glædeligt måtte have vist sig overflødige.

Mvh.

Lejernes Landsorganisation i Danmark

Helene Toxværd

Landsformand

/Anders Svendsen

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 11 -- [ LOS ] --

Indenrigs- og Boligministeriet

Chefkonsulent Elmir Tatic

Høje Taastrup den 23. februar 2021

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

LOS - Landsorganisation for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet.

LOS har ingen kommentarer til udkastet.

Med venlig hilsen

Majbritt Heegaard

Juridisk konsulent

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 12 -- [ Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken ] --

Til Boligministeriet

’Lov

om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje’

(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan)

Høringssvar fra Realiseringsbestyrelsen for (udviklingsplanen for)

Finlandsparken

11. Februar 2021

Under henvisning til Boligministeriets offentlige høring af

’Lov

om ændring af

lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje

(Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan),

fremsender Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken hermed høringssvar.

Finlandsparken er per 1. december 2020 taget af Boligministeriets ghettoliste,

fordi andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet nu er kommet ned

på 39,0 % mod de 41,1 % på listen fra 2019. Det betyder samtidigt, at Vejle

Kommune nu ikke har nogen boligområder på hverken ghettolisten eller listen

for udsatte boligområder.

Realiseringsbestyrelsen glæder sig over udviklingen, der er et stærkt bevis på, at

det arbejde Vejle kommune og AAB Vejle sammen har haft fokus på de seneste

mange år, bærer frugt. Det gode arbejde er vi fast besluttet på at fortsætte.

Bestyrelsen finder lovforslaget, der giver de lokale myndigheder mulighed for på

uændrede vilkår at fortsætte arbejdet med Udviklingsplanen, selvfølgeligt, idet

det ved national lov er vedtaget, at udviklingsplanerne skal gennemføres

–

uagtet

et boligområdes udtræden af listen over udsatte boligområder inden for

planperioden frem til 2030.

Bestyrelsen finder ligeledes forslaget om, at almenboliglovens § 51 c (vedr. brug

af fleksibel udlejning) fremadrettet skal anvendes i et boligområde, som er

omfattet af en udviklingsplan indtil udviklingsplanen er gennemført eller

boligområdet i fire konsekutive år ikke har været på listen over hårde

ghettoområder, fornuftigt. For såvidt angår Finlandsparken har brugen af

kombineret udlejning i perioden 1. oktober 2019

–

31. december 2020 givet

anledning til i alt 14 afviste boligansøgere, mens det fleksible udlejningsværktøj

i samme periode har været anvendt til at give fortrin til 66 boligsøgende.

Side: 1/2

Kontaktperson:

Tinus Elsig

Mobiltlf.:

93 42 28 68

E-post:

[email protected]

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Side: 2/2

Realiseringsbestyrelsen finder det vigtigt af hensynet til den boligsøgende, at afvisningsadgangen

kun gælder så længe det er nødvendigt. Samtidigt er det vigtigt, at de lokale myndigheder fortsat har

de nødvendige redskaber til at konsolidere en hensigtsmæssig udvikling i boligområderne.

Realiseringsbestyrelsen finder, at den foreslåede model, afvejer begge hensyn på rimelig vis.

Realiseringsbestyrelsen ønsker afslutningsvist at slå fast, at arbejdet med Udviklingsplanens greb og

indsatser fortsat pågår med en stor dedikation til at skabe en bydel i social balance gennem

fortætning, nye fysiske forbindelser og revitalisering af fælles mødesteder.

Med venlig hilsen

Realiseringsbestyrelsen for Finlandsparken

Jens Ejner Christensen

Borgmester, Vejle Kommune

Hans Helge Andersen

Formand, AAB Vejle

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 13 -- [ Rådet for Etniske Minoriteter ] --

Til Indenrigs- og Boligministeriet

HØRINGSSVAR

Dato: 23. februar 2021

Kontor: Sekretariatet

Sagsbeh.: KWS

Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger

og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan).

Rådet for Etniske Minoriteter (REM) skal indledningsvis bemærke, at det er positivt, at der er vilje til at løse

problemerne i de udsatte boligområder, men finder, at nogle af redskaberne som Indenrigs- og Boligministeriet

foreslår i nærværende lovforslag er problematiske.

Der har i mange år været rådets anbefaling, at man griber til boligpolitiske løsninger på

integrationsproblematikkerne. Boligområderne er helt centrale i den forbindelse, fordi man ved at regulere på

boligpolitikken rent faktisk kan ændre noget ved at justere og styre beboersammensætningen på en måde, der er

ansvarlig og bæredygtig, blandt andet ved at forsøge at få flere beboere med længere uddannelsesbaggrund og

tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte til boligområdet. Dette vil få indflydelse på den sociale sammensætning

og på den måde være med til at vende udviklingen.

Som rådet fremhæver i sine anbefalinger om udsatte boligområder, er der et problem med hele retorikken

omkring de udsatte boligområder, som i selv bidrager til en stigmatisering af områderne og dets beboere. Ved at

bruge ordet ”ghetto” og ”hård ghetto”,

adresseres problemerne til hovedsageligt at være et spørgsmål om

etnicitets- og kulturforskelle. Dette mener rådet kan have en direkte kontraproduktiv effekt. Når den danske

regering udarbejder offentlige lister over socialt udsatte boligområder

og navngiver dem ”ghettoer”, er der tale om

en politik, der hænger områdernes beboere ud, og som bidrager til at udstille de socialt udsatte områder som

adskilt fra resten af samfundet. Det bidrager i sidste ende til virkeliggørelsen af en selvopfyldende profeti. Når

man så oveni anvender etnicitet som et kriterium, og ydermere opsætter særlige regler, straffe og indsatser for

netop de områder, er man med til at øge stigmatiseringen af områderne og dets beboere og er i virkeligheden med

til at opretholde et parallelsamfund. Dette tilskynder ikke ressourcestærke borgere til at flytte derhen og fastholder

i stedet en retorik med

et ”dem” og ”os”, som er stærkt bekymrende for integrationsarbejdet.

Rådet finder, at det er meget problematisk, at det i lovforslaget foreslås, at der gives mulighed for at fastholde en

udviklingsplan i et boligområde, der er inde i en positiv udvikling og som på den baggrund ikke længere opfylder

kriterierne for at udgøre et hårdt ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Med den konsekvens, at

boligområdet derfor fortsat skal gennemføre en målsætning om at nedbringe andelen af almene familieboliger til

under 40 pct. inden den 1. januar 2030 ved afhændelse af boliger til private investorer og ommærkning til

ungdomsboliger. Det er rådets holdning, at man ikke kan straffe sig til bedre integration. Udsatte boligområder

skal derimod løftes og ikke straffes.

Fastholdelse af udviklingsplanerne i en situation, hvor det er lykkedes for at boligområde at komme af

ghettolisterne har voldsomme konsekvenser for et boligområde generelt, idet det drejer sig om både nedrivning af

beboernes hjem og afhændelse af almene boliger til private investorer, hvilket formentlig vil føre til drastiske

huslejestigninger. Det er derudover meget voldsomt for de enkelte familier at blive flyttet mod deres vilje fra deres

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-2-

vante omgivelser. Det kan skabe stor uro og utryghed i en familie, hvilket igen kan modarbejde mulighederne for

at mobilisere overskud til at bringe sig tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse hos de enkelte

familiemedlemmer. Det vil i praksis reelt betyde, at det ikke

”kan

betale sig” at løfte beboere, der bor i et udsat

boligområde i forhold til beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet, da boligområdet uanset positive ændringer vil

blive ”udviklet”

med nedbringelse af almene familieboliger til følge. Det har efter rådets opfattelse en markant

social og minoritetsetnisk slagside, da netop disse beboere ikke vil kunne blive boende ifølge de udviklingsplaner,

der laves i dag i områder som Mjølnerparken, Gjellerup og Tingbjerg, hvor man laver familieboligerne om til

studieboliger og genhuser beboerne andre steder. Hvis beboerne har sociale problemer, så vil problemerne flytte

med. Det er en måde at flytte rundt på sociale problemer, der på den lange baner ikke løser de sociale

problemstillinger. Det er en meget kortsigtet integrationsløsning.

REM anbefaler, at man i stedet styrker de boligsociale helhedsplaner, der er et vigtigt redskab til at skabe en

koordineret indsats for at løfte udsatte områder. De fremmer lokale sociale aktiviteter, det lokale demokrati,

skaber tryghed, understøtter samarbejdet mellem skole og politi. Alt dette styrker beboernes tilknytning til både

uddannelse og arbejdsmarkedet og dermed en vigtig brik i kampen om at løfte områderne ud af de sociale

problemer. Medarbejdere i de boligsociale helhedsplaner fungerer som bindeled mellem kommunen og områdets

beboere. Rådet mener, at dette bindeled er afgørende for at komme de sociale problemer i områderne til livs. De

boligsociale medarbejderes primære funktion er at være de overordnede tovholdere, når det gælder de frivillige

initiativer, mobilisering af beboerne og brug af de fysiske faciliteter i området.

REM anbefaler også, at man fremmer en mangfoldig beboersammensætning og dropper etnicitetskriteriet i

kategoriseringen af udsatte boligområder, idet problemerne ikke løses ved at stigmatisere beboere med

minoritetsbaggrund. Der skal i stedet arbejdes målrettet på at øge beboernes socioøkonomiske forhold samtidig

med fleksibel og intelligent boligudlejning og ved at renovere områderne, så de er attraktive for f.eks. mindre

virksomheder og får beboere med længere uddannelser og tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte til

boligområdet og lave tiltag, der fastholder ressourcestærke beboere i områderne. Og dette skal gøres uden at

bruge etnicitet som negativ markør.

Rådet anbefaler, at den allerede eksisterende fleksible udlejning i udsatte områder, hvor folk i arbejde og under

uddannelse får fortrinsret på ventelisten, udvides. For eksempel skal unge, der er i uddannelse eller i fast arbejde

og ønsker at flytte hjemmefra have fortrin til en bolig i det kvarter, de er vokset op i. Dermed benytter man aktivt

et uddannelsesmønster, hvor stadig flere unge får taget kompetencegivende uddannelser til at ændre

beboersammensætningen samtidig med, at man får fremdraget og udnyttet de gode unge forbilleder i de udsatte

områder.

Styring af problemerne fås hverken med gulerod eller pisk. Området skal gøres attraktivt for alle kommunens

beboere

–

ikke kun

én slags, idet dette blot vil flytte ”ghettoen” til et andet sted.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 14 -- [ Ungdomsbo og Esbjerg Kommune ] --

Teknik & Miljø

Økonomi & Personale

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Dato

Sagsid

Sagsbehandler

Telefon direkte

22. februar 2021

21/5642

Charlotte Snedker Poulsen

76 16 13 08

Høringssvar fra Boligforeningen Ungdomsbo og Esbjerg

Kommune

Høringssvar til UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje

Nærværende høringssvar er udarbejdet i fællesskab mellem Boligforeningen Ungdomsbo

og Esbjerg Kommune.

Ændringsforslag nr. 1:

På side 8 står følgende:

Kommunalbestyrelsen skal dog anvise en ledig bolig i et udsat boligområde, hvis der ikke

er mulighed for at anvise ledige boliger i en boligafdeling, der ikke er beliggende i et udsat

boligområde, jf. almenboligloven § 59, stk. 7.

Forslag, at ”skal” ændres til ”kan”. Det med henblik på, at en positiv udvikling for et

ghettoområde ikke bliver kortvarig ændring, men en varig ændring.

Ændringsforslag nr. 2:

På side 9 står følgende:

En erstatningsbolig, som udlejeren skal tilbyde lejeren i forbindelse med salg af almene

boliger, der er en del af et hårdt ghettoområde, hvor overdragelsen sker som et led i en

udviklingsplan, skal ligge inden for det pågældende boligområde, jf. almenlejelovens §

86, stk. 1, 3. pkt.

Forslag at der indskrives, hvorledes

”det pågældende boligområde”

skal defineres.

Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til en ønsket udvikling, hvis der skal anvises en

bolig indenfor ghettoområdet, tværtimod vil det medvirket til en uheldig udvikling.

Ændringsforslag nr. 3:

På side 13 står følgende:

”Af samme grunde, som er anført ovenfor i forhold til almenboliglovens § 51 c, foreslår

ministeriet derfor, at almenboliglovens § 59, stk. 6, finder anvendelse i et boligområde,

Telefon

76 16 16 16

www.esbjerg.dk

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Teknik & Miljø

Økonomi & Personale

som er omfattet af en udviklingsplan, indtil udviklingsplanen er gennemført eller bolig-

området i fire sammenhængende år ikke opfylder betingelserne for at være et udsat

boligområde, dog senest den 1. januar 2030.”

Forslag, at Boligforeningerne får hjemmel til at afvise boligsøgende førtidspensionister i

ghettoområder. Sekundært, at førtidspensionister helt udgår af opgørelserne til ghetto-

listen, da de tæller dobbelt med i forhold til overførelsesindkomst, samt kriteriet for den

gennemsnitlig bruttoindkomst.

Ændringsforslag nr. 4:

Boligorganisationer, der afhænder boliger ned nedrivning eller ved salg mister deres

administrationsbidrag på de pågældende boliger, hvorfor det forslås følgende erstatnings-

muligheder.

1. At der fra LBF, ved godkendelse af en helhedsplan jf. Udviklingsplanen, afsættet

en pulje til dækning af boligforeningernes manglende administrationsbidrags-

indtægter for i en periode op til 10 år.

2. At der fra Staten afsættes en pulje til dækning af den kommunale grundkapital

ved opførelse af erstatningsbyggerier andre steder i kommunen.

Med venlig hilsen

Charlotte Snedker Poulsen

Sektionsleder

-2-

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 744923 -- BILAG 15 -- [ Ældre Sagen ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected])

TRM Elmir Tartic ([email protected])

Samfundsanalyse ([email protected])

Høringssvar - Ældre Sagen - Tidligere hårde ghettoområder

18-02-2021 11:08

signaturbevis.txt;

Til Indenrigs- og Boligministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

9. februar 2021 18:41

Emne:

Høring - Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger og lov om

leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan) (Id nr.: 737687)

Til alle høringsparter

Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov leje af almene boliger

og lov om leje (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfatter af en udviklingsplan)

Høringsfristen udløber

den 23. februar 2021, kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Elmir Tartic

Chefkonsulent

Kontoret for Boligpolitik og -økonomi

Mobil: 72 26 70 92

Mail:

[email protected]

Indenrigs- og Boligministeriet

Telefon: 33 92 93 00

www.im.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 194 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til

[email protected]

3. marts 2021

J.nr. 2021-11-0592

Dok.nr. 319758

Sagsbehandler

Sara Koch Jørgensen

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje

Indenrigs- og Boligministeriet har ved e-mail af 23. februar 2021 anmodet Datatilsynet om

bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet bemærker, at forholdet til databeskyttelsesreglerne ikke ses beskrevet i udkastet,

ligesom Indenrigs- og Boligministeriet ikke har peget på særlige dele i udkastet, som tilsynet

skal forholde sig til.

Datatilsynet forudsætter imidlertid, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyt-

telsesloven

vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger for-

anlediget af lovforslaget.

Udkastet som forelagt Datatilsynet giver ikke umiddelbart tilsynet anledning til yderligere be-

mærkninger.

Med venlig hilsen

Sara Jørgensen

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46

EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).