Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 194:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Tidligere hårde ghettoområder, som er omfattet af en udviklingsplan).

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 24.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, fru Tanja Larsson. Værsgo.

Tak. Med dette lovforslag foreslås det at indføre en overgangsordning for tidligere hårde ghettoområder omfattet af en udviklingsplan, således at det fortsat bliver muligt at kunne anvende særlige redskaber, der gælder for udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde ghettoområder.

I Socialdemokratiet mener vi, at det selvfølgelig skal være muligt for boligområder, der er kommet af den hårde ghettoliste, at fortsætte den positive udvikling, så der sikres en bæredygtig og vedvarende omdannelse af området. Det er fornuftigt, at sådanne boligområder kan blive omfattet af en overgangsordning, så de særlige redskaber, som har bidraget til, at boligområdet kom af den hårde ghettoliste, fortsat kan anvendes. Det er særlige redskaber som f.eks. skærpede udlejningsregler, frafald af tillægskøbesum og ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger. Det er afgørende redskaber i indsatsen for at sikre en vedvarende positiv omdannelse af socialt belastede områder.

Som reglerne er i dag, er det svært at gennemføre en udviklingsplan, når et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste. Dermed er det også svært at fastholde en positiv omdannelse af boligområdet.

I Socialdemokratiet har vi en helt særlig forpligtelse til at sikre, at ingen boligområder i Danmark er afskåret fra vores fællesskab. For hele grundlaget for vores samfundsmodel er jo et stærkt fællesskab. Vi ønsker blandede bydele og blandede boligområder, hvor vi kommer hinanden ved, i stedet for at vi lever adskilt fra hinanden på baggrund af etniske, sociale og økonomiske forskelle, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Der er nogle, der mener, at der skal være proportionalitet i lovgivningen, sådan at den straf, man kan få, skal stemme overens med det, man har gjort forkert. Her har vi at gøre med, at der er fire boligområder, som er kommet af den hårde ghettoliste. Det vil sige, at hvis man ser på, hvad hensigten egentlig var med loven om parallelsamfund, er man faktisk kommet frem til en virkelighed, hvor de er kommet af den hårde liste.

Hvorfor er det så, at man vil vedtage en lov, som så alligevel kører derudaf, som om de stadig væk var en hård ghetto? Det er dér, det ikke hænger sammen. For der er jo noget, der allerede har virket – der er sådan set en beskæftigelseseffekt; der er nogle områder, der er blevet mindre kriminelle. Og så står man i den situation, hvis den her lov vedtages, at så skal man stadig væk agere, som om man var en hård ghetto.

Kan ordføreren ikke se i, at der ikke er proportionalitet i det, der foregår her?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, det giver rigtig god mening, for den mellemregning, jeg synes spørgeren mangler, er, at bare fordi du er kommet af den hårde ghettoliste, er det jo ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området. Så det er jo noget med, at når en tilgang virker og vi har den målsætning, som vi har i Socialdemokratiet, så skal vi jo holde fast – så skal vi jo hjælpe det til at blive endnu bedre boligområder. Det er da totalt solidarisk og retfærdigt, og det bekæmper uligheden i samfundet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen der er jo al mulig grund til at fortsætte en beskæftigelsesindsats og hjælpe de unge med ikke at blive kriminelle og den slags, og det kan man jo gøre. Det, som Socialdemokratiet her vil gå videre med, er jo at reducere antallet af de almene familieboliger. Og det vil sige, at vi har nogle boligområder, som er kommet af den hårde ghettoliste, uden at man har reduceret antallet af familieboliger, og så vil Socialdemokratiet alligevel køre videre med, at man skal fjerne de der farlige almene familieboliger, selv om man er kommet af den hårde ghettoliste.

Kan ordføreren ikke se, at det her ikke er rimeligt?

Ordføreren.

Tak. Jamen, altså, det handler jo for os om, at der reelt skal være lige muligheder for alle børn i Danmark, uanset etnicitet, social baggrund og økonomisk baggrund. Og det, at man kommer af den hårde ghettoliste, er jo ikke ensbetydende med, at der ikke stadig væk er de her udfordringer. Så jeg tror simpelt hen, vores opfattelse af problemstillingen er forskellig. Altså, det handler jo for os om at lave bæredygtige samfund og bæredygtige boligområder. Det er det, det handler om for os.

Tak for det. Der er ikke korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre. Fru Heidi Bank.

Venstre ønsker et Danmark uden parallelsamfund og uden ghettoer i 2030. Derfor indgik vi i VLAK-regeringen i 2018 aftaler og initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Det handler grundlæggende om at skabe de bedste rammer for menneskers liv og muligheder. Det er et langt sejt træk. At omdanne boligområder kræver en stor indsats fra både kommuner og boligforeninger, hvor der udarbejdes grundige udviklingsplaner, og hvor der gøres brug af særlige redskaber, der netop er indrettet til at skabe forandring. De regler og de redskaber, der anvendes til at hjælpe hertil, kræver i dag, at man står på en særlig liste over udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde ghettoområder.

Det arbejde, der lægges i at skabe en positiv udvikling i et hårdt ghettoområde, kan medføre, at området ikke længere opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde, selv om en kommunalt aftalt udviklingsplan endnu ikke er fuldt gennemført. Det er et problem. For selv om det i sig selv er positivt, at et boligområde flytter sig på listen, tager en varig forandring tid.

Intentionen var og er klar i loven: Forpligtelsen om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ændres ikke af, at boligområdet ikke længere opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde. Forpligtelsen gælder, indtil den er opfyldt, men som det er i dag, vil det ikke være muligt at gennemføre f.eks. salg eller nedrivning, når det pågældende boligområde ikke længere står på listerne. Det betyder en uhensigtsmæssig stop and go. At boligområdernes udvikling væk fra ghettoområder vipper lidt frem og lidt tilbage, duer ikke.

Med dette lovforslag sikrer vi lovhjemmel til, at de boligområder og kommuner, der har igangsat en udviklingsplan for hårde ghettoområder, har mulighed for at gennemføre udviklingsplanen med de særlige regler, der gælder herfor, selv om det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være på den hårde ghettoliste. Skal vi fastholde den positive udvikling og dermed modvirke parallelsamfund, skal udviklingsplanerne gennemføres i deres hele med de redskaber, der netop er indrettet hertil.

Med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu lægger ordføreren vægt på, at der skal laves et eller andet sejt, langt træk, før man når i mål med det her. Men man kan så konstatere, at der er fire boligområder, som er kommet af den hårde ghettoliste – de er sådan set, uden at man fjernede 60 pct. af de almene familieboliger, kommet af listerne – fordi der er blevet lavet en beskæftigelsesindsats og man er kommet frem til, at der er mindre kriminalitet i de områder, og det er jo glædeligt, men alligevel vil man straffe beboerne med at tage boligen fra nogle af dem.

Altså, det er så langt ude, at det næsten ikke er til at fatte. Og jeg synes egentlig, at LLO's høringssvar er meget tankevækkende, fordi de bl.a. henviser til proportionaliteten i det her.

Jeg synes jo, det er helt i orden at lave noget lovgivning, men det er da også i orden at lave om på lovgivningen, hvis man bliver klogere. Kan ordføreren ikke se, at der sådan set godt kunne være nogle af de områder, der engang er blevet stemplet som hårde ghettoer, som reelt ikke er det, men er områder, hvor der bor mange arbejdsløse, hvilket man så må hjælpe med til at ændre på?

Ordføreren.

Jeg er sådan set meget enig med ordføreren i, at de andre parametre også betyder noget, altså at f.eks. beskæftigelse, som ordføreren nævner, betyder noget. Det mener vi også i Venstre er noget af det, der bør lægges endnu mere vægt på, altså at få gjort ekstra meget på det område, så flere kan komme i beskæftigelse. Så den del er vi meget enige i at der skal ses yderligere på, altså hvilke værktøjer man kan tage fat i.

Men det ændrer jo ikke på, at den her stop and go-politik, hvor noget kan ryge på og noget kan ryge af, samtidig med at der er lavet en enorm indsats ude i kommunerne, bare ikke er holdbar. Og nu er det sådan, at det bliver italesat fra Enhedslistens side, som om det her er en straf. Altså, sådan ser vi det ikke.

Vi ser ikke, at det er en straf for de her områder. Vi ser faktisk, at der bliver brugt masser af ressourcer på at løfte de her områder. Det er en mulighed for de her områder for at få en rigtig positiv udvikling.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu siger ordføreren, at det er en stop and go-effekt. Var det ikke en idé at give de her områder mulighed for, hvis de var af den hårde ghettoliste 3 år i træk, så ikke at skulle reducere antallet af almene familieboliger? For så havde de jo vist, at de sådan set med andre virkemidler end at fjerne boliger kunne nå frem til at have løst nogle problemer – det kunne være med beskæftigelse, det kunne være med kriminalitet.

Kan ordføreren ikke se, at det er lidt for rigidt, at man vil holde fast i en lovgivning, som er blevet vedtaget?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke, for det har vi jo sådan set givet kommunerne mulighed for i årevis: at man kunne tage fat og gøre noget ved de problemer, der er. Man har jo mange steder bare ladet stå til i forhold til det her.

Så det her er jo redskaber, vi har givet, for at man kan få løst de udfordringer, der er. Og derfor mener vi, det er utrolig vigtigt, at vi fastholder en positiv udvikling i de her områder.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Så får vi lige gjort klar til den næste ordfører, som er fra Dansk Folkeparti. Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er en del af ghettoaftalen, og den står vi selvfølgelig ved. Vi er glade for den. Og vi ligger egentlig meget på linje med Venstres og Socialdemokraternes ordførere – jeg synes egentlig, at det, der blev sagt, var glimrende, og jeg skal ikke gentage pointerne, for de er gode. Det, der er lidt interessant, er jo, at nogle gange, når man laver lovforslag og vedtager love, har man ikke altid taget højde for alle eventualiteter, og det er det, der er sket i det her tilfælde.

Det er jo kommunerne, der har meldt tilbage og har sagt, at de har brug for, at de her redskaber fortsat er til rådighed, når de begynder forvandlingen og transformationen af områderne, og derfor synes jeg egentlig bare, at vi gør det, der er vores arbejde, nemlig lytter til de instanser og de mennesker, som bliver berørt af loven, og de ønsker ganske enkelt fortsat at have de redskaber, som er til stede, før udviklingsplanen bliver sat i værk.

Det giver jo god mening, for det tager lang tid at forvandle et ghettoområde til et normalt fungerende område. Og det ønsker vi simpelt hen i Dansk Folkeparti. Vi ønsker normalt fungerende områder, der er mangfoldige og ikke består af en bestemt kultur og nogle bestemte mennesker. Vi vil have et mangfoldigt Danmark, og den eneste måde, man kan have et mangfoldigt Danmark på, er, at der er så mange forskellige slags mennesker som muligt, der bor sammen, og der har Vollsmose, Gellerup og andre af disse områder jo haft det enormt svært, fordi nogle bestemte mennesker har klumpet sig sammen.

Og Danmark er jo ved at blive polariseret – det ser vi jo år for år. Vi ønsker ikke den her polarisering, og ghettoplanen er et blandt mange redskaber til at undgå den her polarisering, fordi den er med til at sikre, at vi fortsat kan møde hinanden høj som lav, for det er simpelt hen forudsætningen for, at man kan kalde sig et folk. Ghettoplanen er en del af det, og vi støtter bevarelsen af de redskaber, som kommunerne og andre fortsat har brug for.

Så der er opbakning herfra.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren mener, at Munkebo i Kolding sådan er en hård ghetto. For det er jo et af de områder, der er kommet af den hårde ghettoliste, altså hvor der er en beskæftigelsesindsats, som har virket, og den kan åbenbart virke, selv om man ikke reducerer antallet af almene familieboliger. Så er der nogle, der kommer i arbejde, og det synes jeg er glædeligt. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre.

Jeg kunne så også godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti er så glad for det her lovkompleks, der er omkring almene boliger, fordi man har en systematisk diskriminering af mennesker med ikkevestlig baggrund og deres efterkommere. Er det ligesom det, der ligger til grund for, at man er så glad for den lovgivning, der er vedtaget, og som nu bliver suppleret med endnu et tiltag her i dag?

Ordføreren.

Jeg synes, ordføreren har et meget teoretisk forhold til livet og tingene i det hele taget. Jeg er nabo til et kæmpestort hårdt ghettoområde, nemlig Vollsmose, og jeg glæder mig helt vildt til den dag, området er helt normalt, og hvor man ikke skal opleve skyderier og vanvidsbilister og folk, der bliver overfaldet, og bander, og jeg ved ikke hvad, hashhandel og alt muligt andet skrammel, som vi er vidne til derude. Jeg glæder mig simpelt hen som et lille barn til, at man bare kan hoppe på cyklen uden at skulle frygte for at møde en eller anden gruppering, der huserer rundt derovre.

Jeg ved, at det kan være svært for mennesker, der ikke bor i nærheden af sådan noget, at forstå det. Men jeg glæder mig til det, og jeg ser virkelig frem til det, og det her er et af redskaberne til, at vi kan få styr på det område blandt mange andre.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kan forstå, at jeg ikke fik svar på mit spørgsmål om, om ordføreren betragter Munkebo i Kolding som en hård ghetto, og jeg fik heller ikke svar på, om ordførerens glæde over for parallelsamfundspakken skyldes, at man her laver en systematisk diskrimination af mennesker med ikkevestlig baggrund og deres efterkommere. Så jeg ved ikke, om ordføreren vil svare på det her i anden runde.

Ordføreren.

Jamen jeg vil simpelt hen ikke svare på de insinuationer, som ordføreren lægger for dagen, altså at det skulle være diskrimination, systematisk diskrimination, som ligger til grund for, at vi er med i ghettoaftalen. Jeg sagde i min tale, at vi ønsker et mangfoldigt Danmark, og ghettoaftalen er et redskab til at skabe et mangfoldigt Danmark.

Og jeg kan forstå, at Enhedslisten ikke ønsker et mangfoldigt Danmark, men hellere vil parkere mennesker i et bestemt område, fordi de jo så heller ikke behøver at have noget med dem at gøre i de der behagelige kvarterer, som de selv render rundt i.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Halime Oguz.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke regeringen for at fremsætte dette lovforslag. Med forslaget gives der hjemmel til, at almene boligorganisationer og kommuner fortsat kan anvende regler fra en godkendt udviklingsplan, selv om et boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være på listerne over udsatte boligområder.

Når et boligområde opfylder kriterierne for at være et hårdt ghettoområde, betyder det, at vi har at gøre med et området med store sociale- og integrationsudfordringer. Derfor pålægges boligorganisationen og kommunalbestyrelsen at udarbejde en udviklingsplan, som har til formål at gøre de udsatte boligområder til trygge bydele, hvor unge kan vokse op uden kriminalitet i deres baghave, og hvor vi i højere grad møder hinanden på tværs af kulturelle og sociale skel. Det burde være i en socialists ånd.

Disse udviklingsplaner indeholder både en forpligtelse til at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. samt en række andre initiativer, som skal komme de her parallelsamfund til livs, og det er netop disse sidstnævnte initiativer, som lige nu ikke kan fortsætte, hvis et område ikke længere opfylder kriterierne for at være et hårdt ghettoområde.

I SF vil vi gerne bakke op om forslaget, da det giver kommuner og boligorganisationer muligheden for fortsat at fremme den gode udvikling, som vi i de seneste år har set. Flere er kommet i arbejde, og flere unge tager en uddannelse. Det er alt sammen meget positivt, og det var netop denne udvikling, som vi i SF håbede på, da vi gik med i parallelsamfundsaftalen.

Vi ønskede med denne aftale at sikre mere mangfoldighed i vores samfund, og vi ønsker ikke at stå i vejen for disse udviklingsplaner, som vi jo kan se har virket. Derfor giver det god mening at lade boligselskaberne benytte de værktøjer, som muliggøres i udviklingsplanerne.

Med disse bemærkninger kan jeg meddele, at SF støtter dette forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg ved, at både SF's ordfører og jeg som gode socialister har besøgt Solbakken i Odense, som der har været en vis interesse for, fordi SF har en rådmand derovre, der forholder sig til boligområdet og den afviklingsplan, som Solbakken nu står over for. SF har jo været med til at kalde ministeren i samråd for ligesom at spørge, om der ikke var en mulighed for at dispensere lidt, når nu Solbakken er på den her hårde ghettoliste, fordi der er én kriminel for meget og vedkommende endda er flyttet siden. Men når ghettolisten bygger på gamle tal, tæller det ikke med.

Når vi kommer frem til december og den nye ghettoliste, vil jeg gætte på, at Solbakken ikke længere står på den hårde ghettoliste, og hvis SF er med til at vedtage det her lovforslag, som førstebehandles i dag, så er man jo sådan set med til at umuliggøre, at der kunne vælges en anden plan for Solbakken. Kan SF's ordfører ikke se, at det ikke er rimeligt at vedtage det her lovforslag, når man i stedet for kunne gå andre veje?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi, når vi ser en så god udvikling, hvor børn trives og unge får en uddannelse og kvinder gør sig fri og kommer i arbejde, står i vejen for den her gode bevægelse, der er i de områder.

I forhold til Solbakken er det jo sådan og det vil også fremadrettet være sådan, at man har mulighed for at søge om dispensation. Det kan man nu, og det vil man også kunne gøre fremadrettet. I nogle situationer, f.eks. i tilfældet Solbakken, ville det give god mening, at de fik mulighed for dispensation.

Men jeg vil sige, at det generelt giver rigtig god mening, at boligorganisationer har de her redskaber, de her meget vigtige redskaber, til netop at fortsætte den gode udvikling, der er. Sådan som jeg læser det, er det faktisk også noget, de er meget glade for at få lov til at fortsætte med.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Man kan godt søge en dispensation, men ministeren har ikke mulighed for at give den, fordi Solbakken rammer tallet for kriminalitet. Så den ansøgning kommer der ikke så meget ud af.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Når nu der er fire områder, der er kommet af den hårde ghettoliste, uden at man har fjernet almene familieboliger – man har gjort en beskæftigelsesindsats, man har sikkert også gjort andet, der har virket over årene – hvorfor er det så rimeligt at gå videre og fjerne menneskers boliger i de områder for ligesom at leve op til en rigid lovgivning? Det er jo det, den her lovgivning i dag er med til at diktere.

Ordføreren.

I forhold til at ministeren ikke rigtig kan gøre noget i forhold til Solbakken, vil jeg sige, at det ikke er helt rigtigt forstået, fordi vi stadig er i gang med nogle forhandlinger. Det er det ene.

Nummer to er, at jeg simpelt hen ikke forstår, at et parti, som bryster sig af at være socialistisk og går meget ind for det forebyggende arbejde, går meget ind for, at vi har områder i det her samfund, som både er socialt og kulturelt bæredygtige, kan sidde og modsætte sig de her udviklingsplaner – de her udviklingsplaner, som netop har til formål at give børn og unge en bedre fremtid, men som også skaber en mangfoldighed i vores samfund. Det er da det, der er brug for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi går i Enhedslisten meget ind for det forebyggende arbejde. Derfor ærgrer vi os også over, at den boligsociale indsats er blevet skåret ned af de partier, som står bag de aftaler, der er i forbindelse parallelsamfundspakken. Vi går meget ind for bæredygtighed. Vi går meget ind for, at boligområder skal være varierede osv.

Men når vi nu ser på det her lovforslag, som lægger op til at gennemføre en nedlæggelse af gode familieboliger i almene bebyggelser med mere end tusind beboere, kan vi se, at det her jo ikke er løsningen. Hvis vi tager Solbakken i Odense, kom de på den hårde ghettoliste sidst, og det var jo, fordi der boede én kriminel for meget ifølge statistikken; vedkommende havde fået flyttehjælp og var flyttet.

Så vi har udsigt til, at der, når vi kommer frem til den 1. december i år, højst sandsynligt vil være en hård ghettoliste, som Solbakken ikke står på, men i mellemtiden er de så blevet pålagt at afvikle gode familieboliger. Vi synes ikke, at det er rimeligt. Og jeg synes faktisk, at det, som LLO gør opmærksom på i sit høringssvar omkring proportionalitet i lovgivningen, i forhold til at mål og midler skal hænge sammen, skal tages mere alvorligt. Og jeg synes, det skal tages langt mere alvorligt, når man ser på, at vi har fire boligområder – Agervang i Holbæk, Finlandsparken i Vejle, Gadehavegård i Taastrup og Munkebo i Kolding – som jo sådan set er kommet af den hårde ghettoliste.

Der er altså en længerevarende beskæftigelsesindsats for at få mindre kriminalitet i de områder, der har virket, og det har altså virket, uden at man er kommet så langt i sine såkaldte udviklingsplaner, at man er gået i gang med at afvikle boliger. Det er jo dér, at mål og midler ikke hænger sammen. Vi er jo meget for, at de her almene boligområder bliver løftet, og at de mennesker, der bor der, bliver hjulpet i beskæftigelse eller uddannelse, hvis de har mulighed for det. Vi er meget for, at unge mennesker, der vokser op i sådan nogle boligområder, får et godt liv og bliver hjulpet videre, hvis de har brug for det. Det skal der ikke herske tvivl om på nogen måde.

Vi er imod det her lovforslag, fordi det sådan set cementerer et hjørne af ghettopakken. Og det er jo lidt skægt at læse besvarelserne i høringsnotatet, for man mener ikke, at LLO har ret i, at det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, men det må det jo være, siden det er nødvendigt at komme med det her lovforslag for at lukke nogle huller. For ellers var der jo en uklarhed om de områder, som kommer af den hårde ghettoliste, i forhold til om de så skulle fortsætte den udviklingsplan, som de via lovgivningen og via ghettoreglerne sådan set er blevet pålagt. Så jeg mener sådan set, at man roligt kan sige, at det her er lovgivning med tilbagevirkende kraft i forhold til de fire konkrete boligområder, som er røget af den hårde ghettoliste i den seneste version af ghettolisten fra den 1. december.

Jeg synes, at det er beskæmmende at se, at man i Danmark har så systematisk en diskrimination af mennesker med ikkevestlig herkomst og deres efterkommere. Det er ikke noget, der fremmer integration, at vi skal have den forskelsbehandling. Og det bliver jo endnu mere grotesk, når det så er hele boligområdet, som bliver udsat for repressalier. Det, at man i Solbakken i Odense kommer frem til, at de skal lave sådan en udviklingsplan, og at der er udsigt til, at det kan være op til 60 pct. af de almene familieboliger, som forsvinder for de nuværende beboere, skaber utryghed.

Jeg ville ønske, at man var lidt bedre til at lytte. Det er jo helt i orden at lave langsigtet planlægning, men hvis den planlægning, man havde forestillet sig, så bliver overhalet af virkeligheden, hvorfor så holde fast i det gammeldags i, at man går så hårdt efter at reducere antallet af almene familieboliger? Vi har sådan set brug for flere almene boliger. Det er det, vi går ind for i Enhedslisten; det er ikke, at vi skal afvikle almene boliger.

Vi synes, det er virkelig ærgerligt, at der ser ud til at være et flertal, der vil vedtage det her lovforslag, for hvis ikke det skete, havde vi ellers haft mulighed for at komme frem til nogle lempelser og komme frem til, at de fire områder, som var kommet af den hårde ghettoliste, så ikke skulle gennemføre deres udviklingsplan, men i stedet for kunne vælge en anden udvikling.

Der er en kort bemærkning fra fru Halime Oguz.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg bed mærke i, at ordføreren blev ved med at fremhæve, at det her er en diskrimination mod minoriteter, og der kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om det er diskrimination, eller om det er en hjælp til, at vi kan blive naboer og kollegaer og i familie med hinanden og på den måde netop gøre op med den diskrimination, der er at finde på begge sider.

Ordføreren.

Jeg noterede mig, at FN's komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i 2019 udtrykte bekymring over den danske almene boliglovgivnings klassificering af områder som ghettoer defineret som andelen af beboere fra ikkevestlige lande. Komitéen anbefalede Danmark at fjerne det definitive element i definitionen af en ghetto ud fra antallet af beboere fra ikkevestlige lande, fordi definitionen ifølge komitéen er diskriminerende på grund af etnisk og national oprindelse. Så den diskrimination, der blev påpeget, synes jeg man skulle have lyttet til, og man skulle være kommet frem til, at det ikke var andelen af mennesker med ikkevestlig baggrund, som skulle være definerende for, om noget kunne betegnes som en hård ghetto.

Vi er meget for at hjælpe mennesker, som har brug for hjælp, uanset hvad deres oprindelse måtte være.

Fru Halime Oguz.

Tak. Jeg ved godt, at der er forskellige udlægninger af den her parallelsamfundspakke, men jeg vil rigtig gerne høre Enhedslistens ordfører, om det her lovforslag er en hjælp til at gøre op med den fremmedgørelse og den diskrimination, der er at finde på begge sider; om det er en hjælp til, at vi kan komme tættere på hinanden, gå i skole sammen, blive naboer og sågar blive giftet ind i hinandens familier.

Ordføreren.

Jeg noterer mig, at det her lovforslag rammer mulighederne i Agervang i Holbæk, Finlandsparken i Vejle, Gadehavegård i Høje-Taastrup og Munkebo i Kolding. Det er sådan set de fire boligområder, som bliver ramt af den her lovgivning. Og jeg har noteret mig, at de fire områder så er kommet af den hårde ghettoliste med den indsats, der sådan set er, og som ikke er baseret på at fjerne deres hjem, men sådan set er baseret på f.eks. en beskæftigelsesindsats. Og den har sikkert været i gang over mange år. Og det er derfor, jeg bare noterer mig, at der er nogle områder dér, som sådan set kan komme videre uden den her lovgivning.

Tak for det. Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg er glad for at høre, at der er rigtig mange partier – alle med undtagelse af Enhedslisten, som jeg lige hørte det – der også synes, at det her er et fornuftigt forslag. Forslaget her er jo i høj grad en videreførelse af VLAK-regeringens arbejde fra 2018 med, hvordan vi kan nedbryde ghettoområder, belastede områder osv. Vi er jo glade, når regeringen fører vores arbejde videre, og det har vi også set regeringen gøre med hensyn til udvidelsen af, hvem der kan gøre brug af integrationsydelsen, og det er vi jo glade for at bakke op om.

Tingene hænger jo sammen, både med hensyn til problemstillingerne i ghettoområderne i forhold til arbejde, kriminalitet osv., men også med hensyn til, at det både er udlændingepolitik og boligpolitik, så vi vil gerne bakke regeringen op i, at områder, der på vej i den rigtige retning, ikke pludselig, fordi de kommer over en vis tærskel eller over i en vis kategori, ikke kan drage nytte af nogle af de fornuftige værktøjer, som allerede er blevet nævnt – skærpede udlejningsregler, ommærkning til ungdomsboliger osv. – især hvis det er sådan, at man har en udviklingsplan. Så vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til den konservative ordfører. Tak til hr. Marcus Knuth. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Da vi indgik aftalen om det her tilbage i 2018, var det min klare forventning, at udviklingsplanerne naturligvis skulle gennemføres, og det var hele aftalekredsens klare forventning, at udviklingsplanerne naturligvis skulle gennemføres, sådan at man kunne komme ned på de i udgangspunktet maks. 40 pct. af almene familieboliger og dermed få en mere blandet boligsammensætning, og at dette arbejde naturligvis også skulle fortsætte på det tidspunkt, når dele af udviklingsplanen var blevet igangsat, og man var kommet ned under de kriterieværdier, som havde udløst selve udviklingsplanen.

Så jeg må gå ud fra, at der er sket en eller anden fodfejl i udarbejdelsen af lovforslaget om det her, siden vi nu skal vedtage en ændring af loven, sådan at det, som var intentionen i aftalen og i aftalekredsen, også kan blive til virkelighed derude; i hvert fald det politiske indhold i det, som vi gør nu, det politiske indhold i selve aftalen. Og derfor stemmer vi naturligvis for lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. I 2018 vedtog vi i Folketinget to lovforslag – L 38 og L 39 – og de udgør det, som man populært kalder parallelsamfundspakken, og det handler om initiativer, der modvirker parallelsamfund, og L 39 handler om finansieringen af det. Det betyder bl.a., at der skal udarbejdes en udviklingsplan, når et boligområde opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde, og formålet med en udviklingsplan er at sikre en gennemgribende fysisk forandring af området, bl.a. med en nedbringelse af andelen af almene familieboliger til 40 pct., og det står i loven, at en udviklingsplan skal gennemføres i sin helhed. Det gælder også, selv om området eventuelt på et tidspunkt, hvor udviklingsplanen endnu ikke er gennemført, ikke længere opfylder betingelsen for at være et hårdt ghettoområde.

Vi vil med lovforslaget give boligorganisationen, kommunerne og Landsbyggefonden hjemmel til at anvende de redskaber, som er nødvendige for en succesfuld implementering af en udviklingsplan. Der skal sikres en langsigtet positiv forandring i de mest belastede boligområder, som igennem en lang årrække har kæmpet med store sociale problemer. Nogle boligområder plejer at ligge omkring grænseværdierne, og derfor er det ikke unaturligt, at de i ét år lige præcis kommer af listen for derefter året efter at komme på listen.

Men det betyder ikke, at områderne ikke skal omdannes. Det skal de selvfølgelig, og udviklingsplanen skal implementeres. Det skylder vi hinanden, og det skylder vi ikke mindst dem, der bor i områderne. Hensigten med indsatsen er jo netop, at de skal forbedres, og det hjælper ikke noget, hvis vi giver op på halvvejen og ikke fører udviklingen igennem og så ender med områder, som så ikke bliver omdannet.

Til det konkrete indhold kan jeg sige, at almenboligloven og lejeloven i dag indeholder visse bestemmelser, der kun kan anvendes i et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde. Lovforslaget vil betyde, at et boligområde, som ikke længere opfylder betingelsen for at være på listerne, kan anvende de redskaber, som er nødvendige for at gennemføre udviklingsplanen. Det handler bl.a. om reglerne om ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger, brug af dispositionsfondens midler, salg og nedrivning af almene boliger, fastsættelse af udlejningskriterier i forbindelse med salg, opsigelse i forbindelse med salg og genhusning, frafald af tillægskøbesum og finansiering af indsatser.

Disse regler vil finde anvendelse, indtil den godkendte udviklingsplan er gennemført, dog senest den 1. januar 2030. Det handler om de særlige regler om et forbud mod anvisning af almene boliger i hårde ghettoområder til visse boligsøgende og kommunal anvisning af boliger i et udsat boligområde. I de to tilfælde vil anvendelsen af reglerne også ophøre, når boligområdet i fire på hinanden følgende år ikke opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde eller et hårdt ghettoområde.

Jeg vil understrege, at vi med forslaget ikke vil ændre på de enkelte bestemmelsers materielle indhold. Der foreslås ingen ændring i henhold til lokale aktørers beføjelser i forbindelse med salg, nedrivning, opsigelse, genhusning eller andet.

Jeg vil endnu en gang takke for de positive bemærkninger her, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg har forstået det sådan, at lovgivningens mål er, at intet boligområde længere skal kunne kaldes ghettoområde eller hårdt ghettoområde. Nu har vi så ud fra den sidste ghettoliste kunnet notere os, at der er fire boligområder i Danmark, som er kommet af den hårde ghettoliste, også inden, at de sådan har rullet en hel udviklingsplan igennem. Man har sådan set forbedret det på beskæftigelsesområdet, og der er andre områder, hvor det er faldende kriminalitet, som har gjort, at man er røget af den hårde ghettoliste.

Lovforslaget i dag gør det jo så helt firkantet klart, at de alligevel skal rulle videre med en udviklingsplan, selv om de er kommet af den hårde ghettoliste. Kan ministeren ikke se, at der måske var for mange områder, der kom på den hårde ghettoliste, da man lavede listerne, altså at det ikke var så mange boligområder, som man ville lave en hård indsats over for? Og kan ministeren ikke se, at det er rimeligt at prøve at revurdere hjørner af den her lovpakke for parallelsamfund?

Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke se, og jeg synes jo kun, det er fantastisk, at vi på så få år har set så positiv en udvikling. Jeg synes faktisk, at Enhedslisten, når man ser på, hvad der er årsagen til den positive udvikling – det er især, at mange flere er kommet i arbejde – så også burde kippe med flaget og råbe hurra. Det er lykkedes at få ikke bare 4 områder, men 13 områder ud af ghettolisten.

Man burde da lave en lagkage med 13 lys på nede i Enhedslistens sekretariat og sige, at nu er det endelig lykkedes at få så mange mennesker i arbejde og sørge for, at der er en bedre sammensætning i de her boligområder, som gør, at de børn, der vokser op der, også har en chance for at få nogle af de chancer i deres liv, som vi andre har fået. Det burde man da være lykkelig for i Enhedslisten i stedet for at beklage sig over det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil beklage mig over, at der er fire boligområder nu, som skal ud i at afvikle gode almene familieboliger, og at de mennesker, der måske bor i de boliger og er blevet hjulpet i beskæftigelse, ikke kan blive boende i deres boliger, men bliver tvunget til at flytte et andet sted hen. Det synes jeg er sørgeligt. Det er ikke noget, vi vil lave en kage på baggrund af, overhovedet ikke.

Jeg kunne godt tænke mig at komme med mit andet spørgsmål her i debatten. Kan ministeren give Solbakken i Odense en dispensation, når nu de på kriminalitetsstatistikken rammer det forkerte tal? Har ministeren mulighed for inden for gældende lovgivning at dispensere, så de ikke skal reducere med 60 pct. almene familieboliger?

Ministeren.

Det er ikke mig, der sagsbehandler Solbakkens dispensationsansøgning. Den ligger i Bolig- og Planstyrelsen, og det er dem, der tager stilling til, om de lever op til de lovkrav, som der er.

Men jeg vil gerne sige, at det da er forrygende, at man er lykkedes med så hurtigt at lave så store fremskridt. Og det er jo ikke rigtigt, altså det med, at der står en masse mennesker og skal flytte i eksempelvis Finlandsparken, som er et af de her områder. Der er da ikke nogen, der skal flytte. Alle har da mulighed for at blive boende. Sådan er det da.

Men man bygger en masse nye boliger og får en mere blandet beboersammensætning. Det er da fantastisk.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.