Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21
L 193 , L 193 A , L 193 B , L 193 C
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. maj 2021
Besvarelse af spørgsmål 12 til L 193 stillet af udvalget den 5. maj 2021
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Er der konkrete eksempler på, at den gældende grænse for modtagelse af
kontantbetalinger på 50.000 kr. for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet
af kundekendskabspligterne, har været problematisk, og at det er nødven-
digt at nedsætte grænsen til 20.000 kr.?
Svar:
Anklagemyndigheden har rejst en række sager om overtrædelse af det nu-
værende kontantforbud på 50.000 kr. Der anvendes således fortsat kontan-
ter til betaling af store beløb, hvilket udgør en risiko for, at penge tjent ved
kriminelle handlinger hvidvaskes.
Det er en kendt modus for hvidvask, at kontanter anvendes til køb af høj-
værdivarer, fast ejendom eller aktiver til erhvervsvirksomhed, der efterføl-
gende sælges, hvorved indtægten fremstår som lovlig, jf. den nationale ri-
sikovurdering fra 2018 udarbejdet af SØIK.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 6 til L 193, følger det
ligeledes af Europa-Kommissionens supranationale risikovurdering fra
2019, at kontantbetalinger udgør et meget betydeligt trusselsniveau for
hvidvask og finansiering af terrorisme. Det skyldes bl.a. den anonymitet,
der er forbundet med kontanter.
I forlængelse heraf bemærkes, at der generelt er et fald i brugen af kontan-
ter til betalinger. I Nationalbankens rapport fra 2019 fremgår det, at kun 16
pct. af betalingerne i fysisk handel blev foretaget med kontanter i 2019. Til
sammenligning var næsten halvdelen af betalingerne i fysisk handel med
kontanter i 2009.
En nedsættelse af beløbsgrænsen vil derfor kun i mindre omfang have be-
tydning for borgers alminelige betalinger. Det vil med ændringen af kon-
tantforbuddet således fortsat være muligt for borgere, der ønsker det, at
betale køb af varer m.v. med kontanter helt op til 19.999 kr.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen