L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21, Erhvervsudvalget 2020-21
L 193 Bilag 1, L 193 A Bilag 1, L 193 B Bilag 1, L 193 C Bilag 1
Offentligt

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att. Victor Saxlund

Den 4. december 2020

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadeforsik-

ringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige an-

dre love

Finanstilsynet har den 30. oktober 2020 sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende ændring

af lov om en garantifond for skadeforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvid-

vaskloven og forskellige andre love.

Dansk Erhverv har primært fundet anledning til at kommentere på lovforslagets forslag til ændrin-

ger i hvidvaskloven, dvs. lovforslagets § 7.

Dansk Erhverv skal i den forbindelse indledningsvist bemærke, at forslaget om nedsættelsen af

kontantforbuddet har en nær sammenhæng med kontantpligten i lov om betalinger, som Folketin-

get inden længe skal behandle en mulig ændring af. Dansk Erhverv foreslår derfor, at lovforslagets

§ 7, nr. 2, udgår af lovforslaget og i stedet drøftes i sammenhæng med drøftelserne om kontantplig-

ten. Dansk Erhverv bidrager gerne med erfaringer og viden i forhold til brugen af større kontant-

beløb i såvel detail- som engroshandlen.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter generelt op om ændringer i hvidvaskloven, der har til formål at sikre, at re-

guleringen løbende tilpasses i overensstemmelse med udviklingen indenfor hvidvask og terrorfi-

nansiering.

Lovgivningen bør efter Dansk Erhvervs opfattelse således balancere hensynene til, at nye aktører

ikke går under radaren og dermed kan optræde konkurrenceforvridende i forhold til etablerede

spillere. Omvendt kan det også være svært for de nye aktører at penetrere markedet, fordi de un-

derlægges ulogiske krav og i værste fald ikke kan komme ind og få den nødvendige godkendelse,

hvis de skal være i stand til at operere på det finansielle marked.

Dansk Erhverv er i den forbindelse opmærksom på, at reguleringen indrettes risikobaseret, således

at der fokuseres på egentlig risikoområder, hvor det overlades til erhvervslivet at identificere og

håndtere risici, prioritere ressourcer mv.

[email protected]

SLRO

Side 1/4

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv kan derfor generelt støtte op om lovforslagets § 7 for så vidt angår den del, der ved-

rører at sikre, at udbydere af tjenester med virtuel valuta omfattes af kravene til kundekendskabs-

procedure i hvidvaskloven. Dansk Erhverv har således noteret sig det anførte i lovforslaget om, at

ændringen gennemfører dele af The Financial Action Taskforce (FATF) anbefaling nr. 15 om regu-

lering af udbydere af tjenester med virtuelle valutaer. Formålet med ændringerne er at styrke ind-

satsen mod bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme på det finansielle marked for

virtuelle valutaer. Samtidig noterer Dansk Erhverv sig, at der i lovforslaget lægges op til at følge

FATF’s vejledning for så vidt angår en risikobaseret tilgang til omfattede transaktioner.

Specifikke bemærkninger

Til lovforslagets § 7, nr. 2 (ændring af kontantforbuddet)

Som nævnt ovenfor bakker Dansk Erhverv naturligvis fuldt ud op om kampen mod hvidvask og

terrorisme.

Det fremgår flere steder i bemærkninger til regeringens lovforslag, at risikoen for hvidvask er høj

ved kontantbetaling og at kontantbetalinger udgør et meget betydeligt trusselsniveau for hvidvask

og finansiering af terrorisme. Selv om en række sager i de senere år har vist, at hvidvask også

–

i betydelig grad

–

kan finde sted uden brug af kontanter, anerkender vi, at kontanter også spiller en

rolle i forbindelse med hvidvask og terrorfinansiering. Imidlertid udgør kontanter fortsat et ikke

uvæsentligt betalingsmiddel for en række kunder, og dette muliggøres jo også fortsat af den kon-

tantpligt, som har eksisteret siden 1984. Der er derfor behov for, at Folketinget ikke alene ser på en

eventuel nedsættelse af beløbet i kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5, men tillige samtidig for-

holder sig til, at butikkerne fortsat er forpligtede til at modtage kontanter, jf. lov om betalinger §

81. Disse to regler hænger uløseligt sammen.

Hvis regeringen ønsker et opgør med kontanters brug i forbindelse med hvidvask og terrorfinan-

siering, vil det være oplagt, at man ikke fortsat pålægger virksomhederne at tage imod kontanter.

Ved at opretholde en kontantpligt, opretholder man også tillige en bred mulighed for at kriminelle

kan vaske penge hvide.

Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at drøftelserne af anvendelsen af kontanter

–

både i medfør

af § 81 i lov om betalinger og hvidvasklovens § 5

–

tages i sammenhæng og ikke adskilt. Det er to

sider af samme sag, og det er vores vurdering, at den ene drøftelse ikke kan tages uden den anden.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at erhvervslivet, som berøres af ændringerne, ikke efter Dansk

Erhvervs oplysninger har været inddraget i forudgående drøftelser af, hvilken betydning nedsæt-

telsen af kontantforbuddet til 20.000 kr. vil få for virksomhederne.

Dansk Erhverv skal i øvrigt komme med følgende konkrete bemærkninger:

Kontantpligt

Siden 1984 har der eksisteret en pligt for alle betalingsmodtagere til at tage imod kontanter. Pligten

blev indført samtidig med indførelsen af Dankort, for at sikre konkurrence til kortet, som var det

eneste betalingskort på det tidspunkt og for at sikre, at alle havde adgang til at betale

–

også hvis

de ikke havde kort. Tiden er imidlertid løbet fra kontantpligten. Langt de fleste betalinger sker i dag

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/4

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

med kort eller mobiltelefon, og andelen af kontantbetalinger er lav

–

men ikke helt ubetydelig. I

2019 var antallet af kontantbetaliger på 16 pct., mens værdien af kontantbetalinger udgjorde 10 pct.

I forbindelse med Coronapandemien er antallet og værdien af kontantbetalinger faldet, mens kort-

betalinger tilsvarende er steget. Der er naturligvis stor variation i, hvilke butikstyper der primært

modtager kontantbetalinger, idet særligt supermarkeder og dagligvarehandel har en større andel

af kontantbetalinger, end eksempelvis en række udvalgsvarebutikker. Grundlæggende er det Dansk

Erhvervs holdning, at det bør være op til den enkelte butik at vælge hvilke betalingsmidler de vil

tage imod

–

herunder om de vil modtage kontanter. Dermed bliver det at modtage kontanter et

konkurrenceparameter på lige vilkår med udvalget af varer i butikken. Ved at fjerne kontantpligten,

vil man samtidig reducere muligheden for at kunne anvende sorte kontanter i detail- og engros-

handlen. Så længe kontantpligten består, vil butikker være nødsaget til at modtage kontanter og

dermed også ligge ind med kontanter, som de som følge af nærværende forslag, ikke uden ikke

ubetydelig byrde og omkostninger vil kunne komme af med. En nedsættelse af kontantforbuddet

kan således ikke stå alene

–

det er nødt til at følges med en fjernelse af kontantpligten.

Adgang til bankfilialer

Antallet af danske bankfilialer er siden 1992 faldet fra knapt 2.500 filialer til under 800 filialer. Det

betyder, at der bliver længere og længere mellem filialer, hvor butikkerne kan indsætte deres kon-

tantomsætning. Som eksempel har Danske Bank alene 42 filialer, hvor der kan indsættes kontanter,

samt 97 døgnbokse. Der er således langt til nærmeste filial, når der skal indsættes kontanter, hvilket

alt andet lige skal gøres oftere, hvis kontantforbuddet nedsættes til 20.000 kr., idet de virksomhe-

der, der modtager kontanter i fx detailleddet ikke vil kunne benytte større beløb til at købe nye varer

for i engrosleddet (jf. nærmere herom nedenfor). Det giver dermed ekstra udgifter og byrder til

erhvervslivet.

Gebyr for indsættelse af kontanter

Bankerne opkræver et gebyr for at håndtere kontantindbetalinger. Indbetalinger skal ske oftere

med højere omkostninger i gebyrer til følge, hvis kontantforbuddet nedsættes til 20.000 kr., idet

detailbutikkerne ikke kan foretage større handler i engrosleddet med kontanter.

Negativ indlånsrente

Alle banker har indført negative renter. Danske Bank har fx oplyst, at kunder i Erhverv og Erhverv

Direkte fra 1. januar 2021 som standard skal betale -0,60% i rente om året af hele indeståendet på

deres konti i danske kroner. For konti i euro er standardrenten -0,50%.

Erhvervsdrivende har dermed en ikke ubetydelig udgift ved at have kontanter stående på bankkonti

–

en udgift, der alt andet lige stiger, når der kun kan betales for mindre beløb med kontanter i

engrosledet, og butikken således tvinges til at indsætte kontanter i banken, førend de kan benytte

dem igen til indkøb af nye varer.

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.3/4

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Brug af større kontantbeløb - både detail- og engros

En række butikker modtager i dag kontantbeløb på mellem 20.000 og 50.000 kr. ved salg af varer.

I detailledet gælder det særligt urmagere, guldsmede, bilforhandlere, møbelhandlere og byggemar-

keder, samt andre virksomheder som sælger dyrere varer. I engrosleddet drejer det sig særligt om

cash and carry fødevaregrossister og foodservice.

For så vidt angår engrosleddet, så består udfordringen her i, at bl.a. restauranter, caféer, pizzeriaer

og kiosker modtager kontanter fra detailkunderne. Disse kontanter benytter virksomheden til at

købe nye varer for. Bl.a. som følge af ovenstående argumenter, bliver disse kontanter ikke sat i

banken. I sådanne tilfælde bliver der ikke sjældent købt for mellem 20.000 og 50.000 kr. i kontan-

ter. Disse virksomheder kommer i en uheldig klemme, når de på den ene side er forpligtigede til at

modtaget kontanter, og på den anden side ikke kan bruge kontanter til at købe nye varer for.

For så vidt angår detailbutikker, der sælger varer til beløb mellem 20.000 og 50.000 kr., så kan der

være en række grunde til, at kunderne her betaler med så store kontantbeløb. En kunde kan have

solgt sin bil til en privatperson for fx 35.000 kr. i kontanter og vil nu købe en ny bil hos en bilfor-

handler og benytte de 35.000 kr. i den forbindelse, eller en kunde har sparet sammen til et ur, ved

at lægge kontanter til side over en længere periode, eller en kunde har fået et større kontantbeløb i

gave og vil bruge dem på nye møbler.

Dansk Erhverv foreslår, at det fortsat skal være muligt at tage imod betaling med kontanter

–

også

mellem 20.000 og 50.000 kr., så længe sælgeren kender kunden. KYC

–

know your customer

–

kender vi allerede i dag fra finansverdenen, hvor dette er et krav. For engrossælgerne gælder, at de

allerede i dag i vid udstrækning kender kunderne, så her vil et krav om registrering af kunden, når

betalingen er med kontanter mellem 20.000 kr. og 50.000 kr. ikke udgøre en væsentlig byrde. For

detailleddet vil et krav om at registrere kunder ved handler med kontanter på mellem 20.000 og

50.000 kr. udgøre en begrænset byrde. I forbindelse med fx bilhandler, har sælgeren allerede i dag

navnet på kunden i forbindelse med registrering af bilen, og det vil også være muligt i andre handler

at lave en simpel registrering af, hvem kunden er.

Som nævnt indledningsvis foreslår Dansk Erhverv derfor, at lovforslagets § 7, nr. 2, udgår af lov-

forslaget og i stedet drøftes i sammenhæng med drøftelserne om kontantpligten og

–

ikke mindst

–

ved inddragelse af erhvervslivet, der i sidste ende berøres af ændringerne

Med venlig hilsen,

Selina Lautrup Rosenmeier

Advokat

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.4/4

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund, [email protected] og [email protected]

Høring over lov om ændring af lov om

en garantifond for skadesforsikringer, lov

om investeringsforeninger m.v. og for-

skellige andre love

Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget.

Høringssvar

27. november 2020

Finans Danmark har kun enkelte specifikke bemærkninger til lovforslagets §§ 5, 6

og § 7, som følger nedenfor.

Dok: FIDA-1826564804-690985-v1

Kontakt Cecilie Sander Bernbom

Til §§ 5 og 6

Finans Danmark støtter en direktivnær implementering af cross border-direktivet.

Finans Danmark har følgende bemærkninger til lovforslagets § 5:

Det følger af cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, at der ændres i FAIF-direktivets

bilag IV. I selve lovforslaget fremgår kun den ene ændring, der er implementeret

ved § 81, stk. 2, nr. 9, som er cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, litra i. Det bety-

der, at der mangler implementering af cross border-direktivets artikel 2, nr. 8, litra

I lovtekstens § 87 a, stk. 3,

står der: “Forvalteren skal femsende..”, hvilket rettelig

bør

være “Forvalteren skal fremsende..”.

Finans Danmark har følgende bemærkninger til lovforslagets § 6:

På lovforslagets side 55, andet afsnit i de almindelige bemærkninger til § 28 a,

stk. 3,

mangler der tilsyneladende et “a”, idet der står “..der indeholder

de oplys-

ninger, som er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 1-3.”

og skal derfor rettelig være “..der inde-

holder de oplysninger, som er nævnt i § 28 a, stk. 1, nr. 1-3.”

Til § 7

Finans Danmark støtter tiltag, der er med til at styrke lovgivningen og indsatsen

imod hvidvask og terrorfinansiering.

Finans Danmark har en enkelt bemærkning til lovforslagets § 7:

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Med lovforslagets § 7, nr. 4, ændres hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt., ved, at der

i bestemmelsen indsættes en henvisning til, at § 49, stk. 2, omfattes af strafbe-

stemmelsen.

Hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt., fastlægger hjemmel til at fastsætte bøde for

visse overtrædelser af hvidvaskloven.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at det er en fejl, at § 49,

stk. 2, ikke er indeholdt i den almindelige strafferamme i § 78, stk. 1, 2. pkt. Med

lovforslaget vil overtrædelse af § 49, stk. 2, være strafbart og dermed ikke kun i

tilfælde, hvor der foreligger et groft eller omfattende forsætligt forhold af mang-

lede berigtigelse.

Høringssvar

Finans Danmark bemærker, at der med § 49, stk. 2, strafbelægges en bestem-

melse, hvor efterlevelsen beror på ”hurtigst muligt”, som skaber en vis usikkerhed.

Omfattede virksomheder skal hurtigst muligt berigtige oplysninger, hvis tidligere

afgivne oplysninger konstateres at være ukorrekte på tidspunktet, de blev afgi-

vet, eller hvis de på et senere tidspunkt er blevet misvisende. I forhold til sidst-

nævnte er der også en vis usikkerhed i forbindelse med, hvornår det vurderes, at

oplysninger er blevet misvisende.

27. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-690985-v1

Henset til den vurderingsmæssige usikkerhed, der er indbygget i § 49, stk. 2, fore-

slår Finans Danmark, at bestemmelsen kun er strafbelagt i tilfælde, hvor der er

tale om grov tilsidesættelse af forpligtelsen, som det er gældende i hvidvasklo-

ven i dag.

Med venlig hilsen

Cecilie Sander Bernbom

Direkte: 30161008

Mail:

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

AutoBranchen Danmark

Langebrogade 1

1411 København K

26. november 2020

Høringssvar vedr. Høring over lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og

forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende

markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det digitale marked

for finansielle ydelser m.v.)

AutoBranchen Danmark ønsker at indgive høringssvar på nærværende høring. Vi ønsker at

indgive vores bemærkninger vedr. forslaget om at nedsætte kontantforbuddet fra nuværende

50.000 kr. til 20.000 kr. med virkning fra 1. juli 2021. I baggrunden for at nedsætte beløbet

gør Finanstilsynet gældende, at der ved kontanter ilægger en stor risiko for hvidvask og

terrorfinansiering, da kontanter ikke kan trackes på samme måde som ved brug af

betalingskort og bankoverførsel.

AutoBranchen Danmark anerkender, at der er en generel større risiko ved kontante

betalinger, men må gøre gældende, at der også er andre almene samfundshensyn man er

nødt til at tage hensyn til i forbindelse med nærværende forslag om nedsættelse af beløbet

for kontant betaling.

Der er mange helt almindelige danskere, især fra den ældre generation, der foretrækker at

betale kontant, og foretrækker at opbevare summer af deres opsparing i kontanter. Det

mener AutoBranchen Danmark fortsat at de skal have mulighed for

–

og kunne betale med

deres kontanter op til nugældende loft på 49.000 kr. pr. transaktion.

Udover den ældre generation oplever mange danskere lige nu at måtte betale minusrenter i

banken for at have deres penge stående. Det giver nogle danskere et incitament til ikke at

have deres penge i banken, og de vil dermed ikke have mulighed for at benytte

bankoverførsel eller kreditkort, og de vil dermed afskære dem fra at handle med større

kontante summer, hvis nærværende forslag vedtages.

Det mener vi ikke kan være rigtigt, henset til at der ikke er noget lovkrav om at man som

borger eller virksomhed skal opbevare sine penge i banken. Og i forlængelse af dette, bør

AutoBranchen Danmark

│

Langebrogade 1

│

1411 København K

│

Tlf. 33 31 45 55

│

[email protected]

│

www.abdk.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

man også have ret til at betale kontant med sine penge, og at der ikke bliver lavet

lovgivningsmæssige hindringer, der gør det ulovligt at betale med kontanter.

Vi ønsker at gøre opmærksom på, at mange brugte biler handles ved kontantbetalinger, og

at en nedsættelse til 20.000 kr. vil sætte en stopper for denne handel.

Vores medlemmer har gjort os opmærksom på, at problemet vil blive størst ved handler med

udenlandske personer eller virksomheder, hvor bilen efterfølgende skal eksporteres til

udlandet. Køberen betaler ved disse handler som oftest først, når de har besigtiget bilen

fysisk for at sikre sig at varen er som aftalt. Bilforhandleren foretrækker herefter at modtage

købesummen kontant (under 50.000 kr.), da der for bilforhandleren vil være en risiko, hvis

der betales med dankort, hvis de bliver udsat for dankortsvindel. Hvis der er tale om

dankortsvindel, dækker bank/forsikring kun få tusinde kroner af transaktionsbeløbet. Der er

ikke mulighed for at bruge straksoverførsel og Mobilepay, som ved danske kunder.

Det ville derfor sætte især vores eksportør-medlemmer i en meget usikker situation, hvis det

gøres ulovligt at handle med kontanter over 20.000 kr.

AutoBranchen Danmark efterspørger på vegne af vores medlemmer en anden løsning end

forbud. Vi ønsker at Finanstilsynet sammen med andre relevante myndigheder undersøger

muligheden for sammen med EU at udvikle en digital løsning, der kan gøre samhandlen i EU

bedre, sikrere og hurtigere end de nuværende elektroniske betalingsløsninger.

Vi håber at Finanstilsynet vælger at se den vej i stedet, da det er vores vurdering, at

kontanter ved en sådan digital EU-løsning, naturligt vil udfases mere og mere.

Med venlig hilsen

AutoBranchen Danmark

│

Langebrogade 1

│

1411 København K

│

Tlf. 33 31 45 55

│

[email protected]

│

www.abdk.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Michael Camphausen <[email protected]>

26. november 2020 15:50

Høringer

Victor Saxlund (FT); Tobias Thygesen (FT); Jon Hasling Kyed (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til

ændring af betalingsloven

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed nedenstående

høringssvar

vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag, for så vidt angår

lovforslagets ændring af

betalingsloven.

DAFINA takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med

følgende bemærkninger, input og opfordringer vedrørende de foreslåede ændringer i betalingsloven:

Samlelovforslagets § 11, nr. 1 - udstedelse af en ledelsesbekendtgørelse på

betalingsområdet

Finanstilsynet lægger med lovforslaget op til (klargøring af det regulatoriske hjemmelsgrundlag for), at

der indføres en egentlig ledelsesbekendtgørelse på betalingsområde, som det i forvejen kendes på

bankområdet. Som begrundelse - grundpræmis - herfor anføres det i lovbemærkningerne, at

ledelsesbekendtgørelsen for pengeinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed

"skal anses som

vejledende"

i forhold til betalingsinstitutter omfattet af betalingsloven, og at det derfor

"vurderes

hensigtsmæssigt",

at de nærmere governancekrav i betalingsloven

"ligeledes fastsættes i en

[ledelses]bekendtgørelse med henblik på at sikre",

at de pågældende governancekrav i betalingsloven

"så vidt muligt anvendes i overensstemmelse med"

governancekravene i lov om finansiel virksomhed.

DAFINA er

ikke

enig i denne grundpræmis og deler således

ikke

opfattelsen af, at

ledelsesbekendtgørelsen gældende for pengeinstitutter m.fl. er vejledende eller normerende for

fortolkningen af betalingsreguleringens governancebestemmelser i betalingsloven eller PSD2. Det er

omvendt DAFINA's opfattelse, at bankreguleringens særlige governancekrav ikke uden videre kan eller

bør overføres generelt til betalingsområdet, hvilket ej heller er tilfældet i EU-reguleringen, hvor

governancekravene i CRD således ikke generelt er overført til PSD.

En ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, som mere generelt vil overføre den omfattende og

detaljerede ledelsesregulering for pengeinstitutterne til betalingsinstitutterne, vil således indebære

dansk overimplementering af PSD2 og dermed indebære dansk særregulering, som risikerer at

udvande hele det velkendte formål med PSD2, nemlig at understøtte fremkomsten af nye innovative

betalingsløsninger og således af nye innovative udbydere af betalingstjenester typisk i form af fintechs

(startups).

Dette er selvsagt ikke ensbetydende med, at DAFINA ikke støtter god governance og effektiv

virksomhedsstyring på betalingsområdet, tværtimod. Der forefindes i forvejen en lang række relevante

governancekrav i PSD2 og dermed i betalingsloven, som er uddybet og suppleret af EBA i diverse

guidelines og standarder af især teknisk og sikkerhedsmæssig karakter, som allerede er gældende for

betalingsudbyderne, og som netop har til hensigt at sikre en relevant og afbalanceret

governanceregulering på betalingsområdet uden at gå på kompromis med den ovennævnte velkendte

formål med PSD2.

Vi skal derfor

opfordre

til, at Finanstilsynet og lovgiver er ganske varsom med at indføre yderligere

governanceregulering - og dermed dansk særregulering og overimplementering - på betalingsområdet,

end hvad i forvejen følger af PSD2 og af EBA guidelines mv., og som alt andet lige vil være til

konkurrencemæssig skade for danske betalingsudbydere, især danske fintechs, i forhold til de nye

udenlandske betalingsudbydere, som ikke tilsvarende er underlagt regulatoriske særkrav, som kan

virke hæmmende for innovationen og konkurrencen på betalingsmarkedet.

I denne forbindelse skal det særligt erindres, at der med PSD2 fortsat er tale om ny regulering på et

ungt marked under hastig men stadig ny udvikling, og hvor reguleringen netop skal virke

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

understøttende og altså ikke hæmmende for denne vigtige og vordende udvikling til gavn for

konkurrencen på betalingsområdet og i sidste ende til gavn for forbrugerne. Det er derfor efter vores

opfattelse for tidligt i den regulatoriske proces allerede nu at indføre yderligere regulatoriske krav, som

kan trække udviklingen i den modsatte retning, endda forinden PSD2 for alvor har nået at manifestere

sig og slå igennem i praksis, dvs. på et så tidligt tidspunkt, hvor konkurrencen på betalingsmarkedet

og fremkomsten af de nye innovative betalingsudbydere først lige er begyndt.

At lægge detaljeret bankregulering - også bankgovernance - ned over nye danske betalingsudbydere,

fintechs m.fl. vil alt andet lige kvæle disse, så at sige, inden de overhovedet når at blive levedygtige

og konkurrencedygtige. Med andre ord er lige rammevilkår og lige konkurrencevilkår mellem nye

danske og nye udenlandske betalingsudbydere, fintechs m.fl. altafgørende i denne helt særlige

startfase på både det nationale og det internationale betalingsmarked præget af digitalisering,

innovation, teknisk udvikling, open banking, grænseoverskridende tilstedeværelse mv.

Vi skal derfor samtidig

opfordre

til, at sektoren proaktivt inddrages på et meget tidligt tidspunkt i

tilsynets kommende arbejde med en sådan ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, gerne ved

nedsættelse af en forudgående

arbejdsgruppe, dialogforum

eller tilsvarende, således at det

behørigt sikres, at fastsættelsen af de nærmere governancekrav i en sådan ledelsesbekendtgørelse

foregår i tæt dialog med og samarbejde med sektoren - og også gerne efter undersøgelse af

retstilstanden på området i sammenlignelige lande (såkaldt nabotjek) - for derved i sidste ende at

sikre, at den for betalingsudbyderne altafgørende regulatoriske afbalancering og proportionalitet

medtages i og reflekteres i en kommende ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet.

I denne forbindelse erindres således - netop når sammenlignes med pengeinstitutterne m.fl. - at

betalingsudbyderne ikke udgør en lige så konform og ensartet finansiel aktørgruppe som

pengeinstitutterne, idet der på betalingsområdet således opereres med både store og små

betalingsinstituttilladelser, begrænsede betalingstjenestetilladelser mv., dvs. betalingsudbyderne er

langt mere fragmenterede og adskiller sig ikke blot fra hinanden mht. størrelse og kompleksitet men

især også mht. forretningsmodel og typer af udbudte betalingstjenester. Med andre ord opereres der

ikke med universalbetalingsudbydere i modsætning til pengeinstitutterne, som netop alle regulatorisk

er universalbanker med samme pengeinstituttilladelse til at udbyde alle aktiviteter/tjenester omfattet

af pengeinstitutvirksomhedsbegrebet. Dette tilsiger alt andet lige en langt større tilgang til

differentiering og proportionalitet i en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet.

Vi skal i denne sammenhæng således

opfordre

til, at visse betalingsudbydere i første omgang helt

udelades af en sådan ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, hvilken bekendtgørelse med andre

ord i første omgang alene bør omfatte egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, som

modtager og holder midler fra brugerne/kunderne, og som derfor i højere grad kan sammenlignes med

pengeinstitutterne i så henseende. Dette indebærer, at en kommende ledelsesbekendtgørelse på

betalingsområdet i første omgang

ikke

bør omfatte betalingsudbydere med såkaldt begrænset

tilladelse og

ikke

bør omfatte såkaldte tredjepartsbetalingsudbydere (AISP'er og PISP'er), hvilket

allerede bør fremgå af og præciseres i selve bemærkningerne til betalingsloven (dvs. i

lovbemærkningerne til den omhandlede hjemmelsbestemmelse).

Flere af disse små og mindre betalingsudbydere er endda ikke i tilladelsesreguleringen underlagt krav

om en særlig selskabsform eller om etablering af en direktion og/eller af en bestyrelse, hvorfor en

ledelsesbekendtgørelse især ikke synes at give mening i disse tilfælde (enkeltmandsvirksomheder,

anpartsselskaber uden bestyrelse mv.). Det bemærkes i denne forbindelse, at netop EBA's forskellige

guidelines under PSD2 er meget opmærksomme på indledningsvis at definere den rette og relevante

målgruppe for den enkelte guideline, dvs. selve anvendelsesområdet, og hvor de mindre

betalingsudbydere og især AISP'erne således ofte undtages fra anvendelsesområdet. Samme forsigtige

tilgang i forhold til anvendelsesområdet bør en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet derfor

have for at begrænse en unødig konkurrenceforvridende overimplementering herhjemme af PSD2 mv.

På denne vis skal vi nærmere bestemt

opfordre

til, at en kommende ledelsesbekendtgørelse på

betalingsområdet alene omfatter egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter med stor/fuld

tilladelse efter betalingsloven, som udbyder andre betalingstjenester end betalingsinitieringstjenester

og kontooplysningstjenester, som modtager og holder brugermidler/kundemidler, som er underlagt

krav om sikringskonti, og som er underlagt egentlige løbende basiskapitalkrav ud over selve

startkapitalen. Og inden for denne særskilte aktørgruppe skal der naturligvis stadig tages de fornødne

proportionalitetshensyn til størrelse, omfang og kompleksitet i forhold til de udbudte

betalingstjenester, de gennemførte betalingstransaktioner og til de forskellige forretningsmodeller i det

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hele taget, netop fordi selv de egentlige betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter indbyrdes er meget

forskellige og har helt forskellige forretningsmæssige karakteristika og kendetegn.

Det kan i øvrigt undre, at der i udkastet til det finansielle samlelovforslag i høring slet ikke anføres

nogle former for økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, dvs. her

betalingsudbyderne, forbundet med at indføre en decideret ledelsesbekendtgørelse på

betalingsområdet, ligesom det kan undre, at der heller ikke i udkastet til samlelovforslaget i høring

tages nogen form for stilling til forholdet til EU-retten i så henseende, herunder en stillingtagen til de

danske principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Vi skal derfor

opfordre

til, at

disse vurderinger og beregninger behørigt foretages, og at lovforslaget korrigeres og tilpasses i så

henseende. Hvis lovforslaget forbliver tavst herom, bør tilsynet og lovgiver i det mindste tilkendegive i

lovbemærkningerne, at de pågældende vurderinger og beregninger vil blive særskilt gennemført og

oplyst i forbindelse med den kommende høringsproces forbundet med selve bekendtgørelsen på vej.

Samlelovforslagets § 11, nr. 2 - afgiftsbetaling til Konkurrencestyrelsen og til

Forbrugerombudsmanden

DAFINA støtter fuldt ud forslaget om at indføre en afgiftsmodel for betalingsinstitutter m.fl. i forhold til

Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden svarende til den nye afgiftsmodel for

betalingsinstitutter m.fl. i forhold til Finanstilsynet, dvs. indføre en afgiftsdifferentiering / trappemodel

med differentierede afgiftssatser baseret på den beløbsmæssige værdi af det enkelte betalingsinstituts

samlede gennemførte betalingstransaktioner / betalingsinitieringer, hvilken model således bedre

afspejler de forskellige betalingsinstitutters reelle tilsynsbelastning også i forhold til

Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden.

Dette svarer også til, hvad DAFINA selv har foreslået i forbindelse med lovændringen sidste år, hvor

afgiftsbetaling netop i forhold til Konkurrencestyrelsen og Forbrugerombudsmanden blev indført for

betalingsudbydernes vedkommende.

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående - og vi

deltager meget gerne i en arbejdsgruppe eller dialogforum som foreslået ovenfor.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

Victor Saxlund (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

30. oktober 2020 15:37

Til:

Victor Saxlund (FT)

Emne:

Offentlig høring af udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om

investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love

Til rette vedkommende

Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov

om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved

grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for

finansielle ydelser m.v.) i offentlig høring.

Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest fredag d. 27. november 2020.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan

rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Juridisk Kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 83 37 / Fax: +45 33 55 82 00

[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren



L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Sendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected].

Forsikring & Pensions høringssvar til ændringer af bl.a. lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Forsikring & Pension har modtaget udkast til samlelovforslag i høring, der bl.a.

vedrører Garantifondens overtagelse af arbejdsulykkesforsikringer i tilfælde af, at

et skadesforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse eller går konkurs. Forsik-

ring & Pension finder det positivt, at Garantifonden skal bruge sin mangeårige

ekspertise til også at hjælpe de forsikringstagere, der rammes, når et skadesfor-

sikringsselskab, der har udbudt arbejdsulykkesforsikringer, får inddraget sin tilla-

delse eller går konkurs.

Forsikring & Pensions bemærkninger er følgende:

Bidrag pr. arbejdsulykkesforsikring

Som det står anført i bemærkningerne til bestemmelsen, så er arbejdsulykkesfor-

sikringer ikke forbrugerforsikringer, idet det er den enkelte arbejdsgiver, der teg-

ner en forsikring for sine arbejdstagere. Derfor kan bidraget til Garantifonden ikke

opgøres pr. police, som det er tilfældet med forbrugerforsikringerne, da der kan

være flere dækkede på samme police. Finanstilsynet skal derfor fastsætte de nær-

mere regler for, hvordan bidraget opgøres. Forsikring & Pension støtter opdelingen

af bidrag for henholdsvis forbrugerforsikring og erhvervsforsikringen.

Forsikring & Pension finder, at det bør fremgå mere klart af bemærkningerne,

hvordan opkrævningen tænkes gennemført, og at der bliver tale om et bidrag pr.

fuldtidsbeskæftigede pr. år. Der bør opkræves for hele år, så første opkrævnings-

sår bliver for år 2022. Forsikring & Pension vil meget gerne inddrages, når de

nærmere detaljer skal fastlægges, idet det er centralt, at det bliver et godt og

smidigt opkrævningssystem.

Skadesforsikringsselskabet får trukket sin tilladelse eller går konkurs

I dag træder Garantifonden til i tilfælde af et skadesforsikringsselskab går kon-

kurs. Fremover vil Garantifonden ligeledes skulle træde til, hvis et skadesforsik-

ringsselskab, der har tegnet arbejdsulykkesforsikringer, får inddraget sin tilla-

delse. Forsikring & Pension opfordrer til, at begge forhold (hvor det er relevant)

konsekvent igennem hele lovforslaget nævnes for ikke at skabe tvivl. Et eksempel

findes på side 35 i bemærkningerne, hvor det fremgår, at: ”Garantifonden frem-

over skal dække erstatningskrav i henhold til en arbejdsulykkesforsikring, når et

26.11.2020

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Ann-Sofie Leth

Chefkonsulent, cand.jur.

Dir.

41919048

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413927

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

forsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesvirksom-

hed, findes det…” og hvor konkurs ikke er nævnt.

Arbejdsmiljø

Af lovforslaget fremgår det, at Garantifonden ved overtagelse af arbejdslykkes-

forsikringer, når et skadesforskringsselskab får trukket sin tilladelse eller i tilfælde

af konkurs skal betale selskabets andel af forpligtelsen til at betale bidrag i hen-

hold til lov om arbejdsmiljø. Forsikring & Pension finder det uhensigtsmæssigt, at

forsikringsbranchen og dermed indirekte arbejdsgiverne,

skal dække ”finansie-

ringshullet”. Umiddelbart ligger opgaven desuden et godt stykke væk fra hoved-

formålet med Garantifonden, nemlig at sikre forsikringstagere og sikrede i et kon-

kursramt selskab. Endelig kan nævnes, at Garantifonden alene vil kunne anmelde

kravet som et simpelt krav. Det er i modsætning til Garantifondens andre krav og

vil reelt indebære et tab for fonden.

Garantifonden skal have mulighed for at ”købe” arbejdsskadeselskaberne ud af

Alpha Insurance

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 18 (§ 5c, stk. 3), at Garantifonden skal anvende

den dividende, som Garantifonden modtager fra konkursboerne, til at refundere

de beløb, som forsikringsselskaber har betalt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

for administrationen af arbejdsulykkesforsikringsbestandene.

Er dividenden ikke tilstrækkelig til at dække forsikringsselskabernes fulde krav

fordeler Fonden dividenden forholdsmæssigt år for år, så de beløb, der er betalt

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring det tidligste år inden bestandens overdra-

gelse, dækkes først, indtil dividenden er fordelt. Dette betyder, at de udgifter,

som selskaberne har betalt for 2018 og indtil lovens ikrafttræden, vil blive betalt

først.

Konkurser i forsikringsselskaber er karakteriseret ved meget lange tidshorisonter.

Der kan ofte gå mere end 10 år før et bo er endeligt afsluttet, og det er muligt at

udbetale en dividende. Herudover har både konkursboet og Garantifonden en for-

del i at samle så meget som muligt under færrest mulige kreditorer. Dette gør det

lettere både administrativt og juridisk, og kan i sidste ende betyde en væsentlig

omkostningsbesparelse. Forsikring & Pension vil derfor foreslå, at Garantifonden

får mulighed for at købe andre kreditorer ud af et konkursbo for således at mind-

ske omkostningerne og samtidig styrke Garantifondens rolle som storkreditor.

Vi vil foreslå, at det konkret kan ske ved, at Garantifondens bestyrelse bemyndi-

ges til at købe andre kreditorer ud på markedsmæssige vilkår. Samarbejdet med

kurator vil dermed kunne blive smidigere og billigere, og Garantifonden vil som

bekendt stadig være under revision af både deres egen eksterne revisor og Rigs-

revisionen.

Omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber

Forsikring & Pension vil endelig benytte lejligheden til opfordre til, at der ses nær-

mere på omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber. Me-

get taler for, at den løsning, der er i dag med en afvikling over 10-15 år, er en alt

for dyr konstruktion ligeledes henset til, at det er kunderne der betaler. Forsikring

& Pension bidrager gerne til et sådant arbejde.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413927

Side 2

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Garantifondens behandling af udenlandske selskaber

Garantifonden skal fremadrettet ligeledes varetage sager fra udenlandske forsik-

ringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark. De retlige kon-

sekvenser heraf er ikke beskrevet i lovforslaget. Dette kan naturligvis skyldes, at

det er meget komplekst at beskrive på grund af de mange tænkelige kombinatio-

ner, men det bør alligevel beskrives nærmere. Der bør fx generelt tages højde

for, at udenlandske selskaber ikke nødvendigvis er omfattet af den danske lovgiv-

ning. Garantifonden bør derfor få de nødvendige bemyndigelser til at dække ska-

delidte, så de ikke kommer i klemme, ligesom de skal have mulighed for at sikre

en andel af aktiverne i forsikringsselskabet.

Forsikring & Pension vil desuden opfordre til, at de danske myndigheder og især

Finanstilsynet i videst muligt omfang hjælper Garantifonden med at sikre fondens

krav i de udenlandske konkursboer. Alternativet er, at de danske kunder skal be-

tale uforholdsmæssigt meget i forbindelse med konkurser i udenlandske selska-

ber.

Betaling til uforsikrede

Der kan opstå tilfælde, hvor arbejdsgivere har undladt at opfylde deres forsik-

ringspligt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 52, stk. 1, eller hvor der sket udbeta-

ling i forbindelse med arbejdsulykker ved medhjælp, jf. § 48, stk. 6. I henhold til

arbejdsskadesikringsloven fordeles disse udgifter imellem arbejdsulykkesforsik-

ringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikring, jf. §§ 48, stk. 6 og 51.

Det bør præciseres i lovforslaget, hvordan Garantifonden skal forholde sig i rela-

tion til disse udgifter.

Udgifter til Ankestyrelsens administration

I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 59 skal både udgifter til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration finansieres af arbejdsska-

deforsikringsselskaber og selvforsikrede arbejdsgivere.

I lovforslaget § 1, nr. 18 (Garantifondsloven § 5c, stk. 3), henvises imidlertid kun

til, at Garantifonden skal refundere de beløb, som forsikringsselskaberne har be-

talt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for administrationen af arbejdsulykkes-

forsikringsbestandene. Det bør sikres, at de udgifter der betales til Ankestyrelsen

ligeledes er omfattet af forslaget.

Garantifondens overtagelse af rettigheder og forpligtelser

Af bemærkningerne til nr. 7 (§ 89 a i lov om arbejdsskadesikring) i forslaget frem-

går følgende:

”Garantifonden indtræder også i retten til ikke-betalt

præmie for

arbejdsulykkesforsikring fra arbejdsgiveren for perioden før Finanstilsynets tilba-

gekaldelse af forsikringsselskabets tilladelse og indtil 4 uger efter, at forsikrings-

tagerne har fået meddelelse om tilbagekaldelsen. Ligeledes vil Garantifonden have

ret til at hæve aftalen ved misligholdelse fra forsikringstagers side.

Overdragelsen

omfatter dog ikke eventuelle overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har opkrævet efter lovens § 48, stk. 6, 3. pkt., til dækning af udgif-

ter efter § 54, jf. forslagets § 5, stk. 2.”

Henvisningen i sidste punktum

–

angivet med kursiv

–

bør uddybes nærmere, idet

Forsikring & Pension finder den uklar.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413927

Side 3

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Grønland

Forsikring & Pension er blevet oplyst, at Arbejdstilsynet arbejder på en løsning i

forhold til Grønland, hvilket vi finder positivt. Vi forudsætter i den forbindelse, at

der sikres tilstrækkelig hjemmel til opkrævning af bidrag hos eventuelle arbejds-

givere beliggende i Grønland og eventuel udbetaling til skadelidte bosiddende i

Grønland.

Redaktionelle ændringer

Forsikring & Pension har følgende redaktionelle ændringer til forslaget:



§ 1, nr. 4

–

I forslaget § 3, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., hvor der er et d for

meget: ”Mindst 200 mio. kr. af fondens formue udgøres af

biddrag

fra forsik-

ringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikringer”.

§ 1, nr. 18

– I forslagets § 5 c stk. 1 mangler følgende to ord med kursiv: ”…i

forbindelse

med

Finanstilsynets inddragelse af forsikringsselskabers tilladelse

til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og som et selskab havde

in-

den

inddragelsen af tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksom-

hed…”

§ 2, nr. 7

– I forslagets § 89 a, stk. 2 mangler følgende med kursiv: ”…bestand

af arbejdsulykkesforsikringer i medfør

§ 54.”

§ 4, nr. 6

– I forslagets § 230 a, stk. 3 skal følgende rettes: ”…inden

for en

frist

fastsat…”

Pkt. 2.1.3.

–

andet og tredje afsnit er gentaget og skal derfor slettes.

Flere steder i lovforslaget, og f.eks. i pkt. 2.1.3. er det angivet ”…hvor

et for-

sikringsselskab bliver erklæret konkurs eller får inddraget sin tilladelse til at

drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed”. Det kan med fordel vænnes om,

så det bliver tidsmæssigt korrekt og dermed at inddraget sin tilladelse nævnes

først.

§ 3, til nr. 3

–

Garantifonden er skrevet med småt to gange

§ 4, til nr. 4

– I første afsnit skal et ekstra ”det” slettes.

§ 13

–

5 afsnit - ordstillingen

skal ændres i ”Forslaget vil

indebære endvidere,

at…”

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413927



Forsikring & Pension har ikke bemærkninger til forslagets ændringer til lov om

investeringsforeninger, hvidvaskloven m.v.

Har I spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, så er I velkomne til at kon-

takte Johnni Bendt Nielsen på

[email protected]

eller undertegnede på

[email protected].

Med venlig hilsen

Ann-Sofie Leth

Side 4

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Sendt via e-mail til

[email protected]

Høringssvar til samlelovforslag vedrørende bl.a. lov om æn-

dring af garantifond for skadesforsikringsselskaber

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber takker for muligheden for at kom-

mentere på udkastet til lovforslag vedr. Garantifondens overtagelse af arbejds-

ulykkesforsikringer i tilfælde af, at et skadesforsikringsselskab får inddraget sin

tilladelse eller går konkurs.

Garantifonden støtter overordnet set lovforslaget og skal i den forbindelse kvittere

for, at det tager højde for nogle af de problemstillinger, som Garantifonden tidli-

gere har rejst over for Finanstilsynet, herunder at der er en klar opdeling mellem

håndteringen af arbejdsulykkesforsikringer og de øvrige forbrugerforsikringer, der

allerede er omfattet af Garantifonden.

Garantifonden har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Bidrag pr. arbejdsulykkesforsikring

Det fremgår af lovforslaget, at Finanstilsynet skal fastsætte de nærmere regler

for, hvordan bidraget opgøres. Garantifonden skal forud for iværksættelse af op-

krævning af bidrag udvikle et nyt opkrævningssystem, og det er derfor vigtigt, at

det fremgår mere klart af bemærkningerne, hvordan opkrævningen tænkes gen-

nemført, herunder at det er hensigten at bidraget opkræves pr. fuldtidsbeskæfti-

gede pr. år. Garantifonden skal i den forbindelse opfordre til, at der kun opkræves

for hele år, og at det første opkrævningssår derfor bliver med baggrund i fuldtids-

beskæftigede i 2022.

Garantifonden bidrager meget gerne til det videre arbejde, da det er vigtigt, at

opkrævningssystemet og den praktiske anvendelse heraf er godt og smidigt.

Arbejdsmiljø

Af lovforslaget fremgår det, at Garantifonden ved overtagelse af arbejdsulykkes-

forsikringer, når et skadesforsikringsselskab får trukket sin tilladelse eller i tilfælde

af konkurs skal betale selskabets andel af forpligtelsen til at betale bidrag i hen-

hold til lov om arbejdsmiljø. Dette gælder både i konkurssituationen som i situa-

tionen, hvor Garantifonden overtager arbejdsulykkesforsikringsporteføljen fra et

”levende” selskab.

27.11.2020

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.skadesgarantifonden.dk

Danske Bank 30014001060279

IBAN DK58 30004001060279

SWIFT-BIC DABADKKK

Pernille Gram

Sekretariatschef

Dir.

+45 41 91 90 95

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413672

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Garantifonden vil gerne gøre opmærksom på, at der er tale om en opgave, der

umiddelbart ligger langt væk fra hovedformålet med Garantifonden - nemlig at

sikre forsikringstagere og sikrede i et konkursramt selskab. Endelig kan nævnes,

at Garantifonden alene vil kunne anmelde kravet som et simpelt krav. Det er i

modsætning til Garantifondens andre krav og vil reelt indebære et tab for Garan-

tifonden.

I det tilfælde hvor bestemmelsen fastholdes er det vigtigt for Garantifonden, at

det fremgår helt tydeligt i bemærkningerne, at

når et ”levende” selskab skal over-

drage aktiver til Garantifonden i forbindelse med at Finanstilsynet tilbagekalder

selskabets tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikringer, så gælder dette også

aktiver, der svarer til selskabets andel af arbejdsmiljøbidraget.

Garantifonden skal modtage et beløb i forbindelse med et forsikringsselskabs

overdragelse af en arbejdsulykkesforsikringsbestand til Garantifonden.

Det foreslås i lovforslaget, at det forsikringsselskab, som skal overdrage en ar-

bejdsulykkesforsikringsbestand til Garantifonden, skal overdrage de forsikrings-

mæssige hensættelser, der knytter sig til bestanden. Forsikringsselskabet skal

desuden overdrage aktiver, der modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser,

herunder de genforsikringsaktiver, der knytter sig til arbejdsulykkesforsikringsbe-

standen. Endelig skal forsikringsselskabet overdrage et beløb, der svarer til den

del af selskabets kapitalkrav, som vedrører de overførte aktiver og passiver. Be-

løbet skal fastsættes på baggrund af en uvildig undersøgelse af selskabets ar-

bejdsulykkesforsikringsbestand og skal godkendes af Finanstilsynet.

Da Garantifonden i henhold til lovforslaget ikke kan gøre krav gældende over for

forsikringsselskabet for manglende beløb til dækning af de forsikringsmæssige

hensættelser efter modtagelse af de beløb, som følger af den uvildige undersø-

gelse, så bliver det af afgørende betydning, at Finanstilsynet sikrer sig, at under-

søgelsen giver et retvisende billede.

Fondens kreditorrolle

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 18

–

(§ 5c, stk. 3), at Garantifonden skal an-

vende den dividende, som Garantifonden modtager fra konkursboerne, til at re-

fundere de beløb, som forsikringsselskaber har betalt til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring for administrationen af arbejdsulykkesforsikringsbestandene. Er di-

videnden ikke tilstrækkelig til at dække forsikringsselskabernes fulde krav fordeler

Fonden dividenden forholdsmæssigt år for år, så de beløb, der er betalt til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring det tidligste år inden bestandens overdragelse,

dækkes først, indtil dividenden er fordelt. Dette betyder, at de udgifter selska-

berne har betalt for 2018 og indtil lovens ikrafttræden vil blive betalt først.

For at undgå for store administrationsomkostninger samt for at lette Garantifon-

dens arbejde, finder Garantifonden det formålstjenligt, at Garantifondens besty-

relse får mulighed for at forenkle administrationen ved at købe andre kreditorer

ud. Samarbejdet med kurator vil dermed kunne blive smidigere og billigere, og

Garantifonden er som bekendt under revision af såvel egen eksterne revisor som

af Rigsrevisionen.

Garantifondens behandling af udenlandske selskaber

Garantifonden har siden 1. januar 2019 skullet håndtere et EU/EØS-forsikrings-

selskabs danske kunder i tilfælde af et sådant udenlandsk selskabs konkurs. Frem-

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413672

Side 2

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

adrettet skal Garantifonden ligeledes varetage sager fra EU/EØS-forsikringssel-

skaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark. De retlige konsekvenser

heraf er ikke beskrevet i lovforslaget. Selv om det er vanskeligt, så bør det be-

skrives nærmere.

Garantifonden er i dag udfordret i forhold til at sikre Garantifondens krav i de

udenlandske konkursboer og skal opfordre til, at de danske myndigheder og især

Finanstilsynet i videst muligt omfang hjælper Garantifonden med at sikre Garan-

tifondens krav i de udenlandske konkursboer. Alternativet er, at de danske kunder

skal betale uforholdsmæssigt meget i forbindelse med konkurser i udenlandske

selskaber.

Omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber

Garantifonden vil endelig benytte lejligheden til opfordre til, at der ses nærmere

på omkostningsstrukturen ved konkurser i danske forsikringsselskaber. Meget ta-

ler for, at den løsning, der er i dag med en afvikling over 10-15 år, er en alt for

dyr konstruktion ligeledes henset til, at det reelt er forsikringskunderne der beta-

ler.

For at kunne yde dækning i forbindelse med et skadesforsikringsselskabs konkurs

må Garantifonden sikre, at der sker en egentlig administration og skadessagsbe-

handling vedrørende de sager, der er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet

inden forsikringsselskabets konkurs.

Da Garantifonden ikke selv har ansat personale til at varetage denne opgave, må

Garantifonden købe opgaven vedrørende administration, herunder skadessagsbe-

handling hos en eller flere eksterne samarbejdspartnere. Hjemlen hertil findes i

Garantifondslovens § 12, stk. 1. Garantifonden har således tidligere på den bag-

grund og efter afholdt udbud indgået rammeaftale med dansk forsikringsselskab

om administration af skadesanmeldelser og udbetaling af erstatning i forbindelse

med en konkurs i et skadesforsikringsselskab omfattet af Garantifonden. Dette

indkøb er momspligtig, hvorfor Garantifonden, der ikke driver momspligtig aktivi-

tet, belastes med en ikke fradragsberettiget moms, der i sidste ende er med til at

belaste Garantifondens økonomi og udhule de midler Garantifonden oppebærer

via skadesforsikringsselskabernes bidrag og som i øvrigt anvendes til at løfte Ga-

rantifondens lovfastsatte pligt til at yde dækning til forsikringstager i forbindelse

med et skadesforsikringsselskabs konkurs.

Siden ultimo 2016 har Garantifonden ydet dækning til forsikringstagere i forbin-

delse med konkurs i følgende forsikringsselskaber: Gable Insurance AG (Husejer-

nes Forsikrings Assurance Agentur ApS), Alpha Insurance A/S, Qudos Insurance

A/S og CLB Insurance Europe Dac. Over de seneste 4 år har Garantifonden ved-

rørende disse 4 forsikringskonkurser samlet set og indtil videre afholdt et betyde-

ligt næsten 3-cifret millionbeløb i administrationsomkostninger til samarbejds-

partnere, hvoraf momsen udgør et stort 2-cifret millionbeløb.

Der er i momsloven ikke hjemmel til sikre Garantifonden fradrag for købsmoms.

Det bemærkes imidlertid, at bl.a. Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) i

dag er omfattet af en særlig refusionsordning, jf. § 17 i LBK nr. 980 af 09/09/2019

om arbejdsmarkedets erhvervsforsikring), der sikrer, at AES får adgang til refu-

sion via Finansministeries momsreserve for så vidt angår ikke fradragsberettiget

købsmoms i forbindelse med den selvejende institutions indkøb af varer og ydel-

ser. En tilsvarende lovfæstet adgang til refusion bør derfor ligeledes overvejes for

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413672

Side 3

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

så vidt angår Garantifondens udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms ved

indkøb af varer og ydelser, i forbindelse med Garantifondens varetagelse af den

samfundsmæssige opgave Garantifonden er pålagt.

Garantifonden vil afslutningsvist påpege, at når § 3, stk. 4, 2. pkt. ophæves i

lovforslagets § 1, pkt. 4 og ”pr. police” udgår i § 3, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets

§ 1, nr. 5, så fremgår det ingen steder i lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber, at bidragsbetalingen ift. forbrugerforsikringerne skal ske pr. po-

lice. Garantifonden skal opfordre til at det fortsat fremgår af loven, at bidraget

fsva. forbrugerforsikringerne opgøres pr. police.

Er der spørgsmål eller kommentarer til ovenstående kan undertegnede kontak-

tes på

[email protected].

Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00189

413672

Med venlig hilsen

Pernille Gram

Side 4

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

27. november 2020

Oplys venligst ved

henvendelse

Høringssvar fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den 30. oktober 2020 modtaget udkast til Lov om

ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om

investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget

investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer samt

styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.) i offentlig

høring.

Besvarelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse omhandler alene den

del af lovforslaget, der vedrører ændringerne i arbejdsskadesikringslovens §54 om

AES’ overtagelse af administrationen

af forsikringsbestande i forbindelse med

tilbagekaldelse

forsikringsselskabets

tilladelse

til

drive

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Indledningsvist vil bestyrelsen gerne kvittere for de tiltag i lovforslaget, der har til formål

at samle indsatsen ved et skadesforsikringsselskabs konkurs og inddragelse af et

forsikringsselskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed ét sted.

Det er til gavn for de berørte forsikringstagere og sikrede.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tidligere overfor beskæftigelsesministeren

indstillet, at §54 udgår af arbejdsskadesikringsloven. I forbindelse hermed er der peget

på Garantifonden som en mere hensigtsmæssig forvalter af denne opgave.

Bestyrelsen støtter derfor forslaget om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med

forslaget ikke vil skulle drive forsikringsvirksomhed i forbindelse med et

arbejdsskadeforsikringsselskabs fremtidige konkurs eller inddragelse af tilladelse til at

drive forsikringsvirksomhed. Bestyrelsen støtter samtidig også forslaget om, at den

administration af forsikringsbestande, som AES på nuværende tidspunkt varetager,

overdrages til Garantifonden. Dette sikrer en ensartet behandling.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager på nuværende tidspunkt administrationen

af to forsikringsbestande i henhold til § 54 (LBK nr. 216 af 27. februar 2017), Alpha

Insurance A/S og CBL Insurance Europe Dac.

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 72 20 60 00

www.aes.dk

CVR-nr.: 37624780

Telefontid:

Mandag

–

onsdag: 9.00-15.00

Fredag: 9.00-12.00

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

AES vil i forbindelse med en overdragelse til Garantifonden som hidtil fortsat varetage

opgaven med at træffe afgørelse efter arbejdsskadelovgivningen i de konkrete sager.

I forbindelse med AES’ overdragelse af administrationen af de to ovennævnte

forsikringsbestande, bidrager AES naturligvis med henblik på at sikre en så smidig og

ukompliceret proces som muligt, med mindst mulig gene for de involverede parter.

Bestyrelsen præciserer i den forbindelse, at AES alene overdrager materiale, som er

relateret til AES’ ovennævnte varetagelse af administrationen af forsikringsbestanden,

jf. §54 (LBK nr. 216 af 27. februar 2017).

Det bemærkes endvidere, at der ikke vil ske overdragelse af sagsmateriale relateret til

AES’ kerneopgave.

Når et forsikringsselskab går konkurs eller tilladelsen til at drive forsikringsvirksomhed

tilbagekaldes, har det betydning for AES’ håndtering af de konkrete sager, ligesom IT-

systemer skal tilrettes. Det forudsættes derfor, at Garantifonden underretter AES i disse

situationer, herunder om hvilke skader, der er omfattet af dækningen og derfor

fremadrettet behandles af Garantifonden.

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af det sammenfattende skema på side 79 under ’Økonomiske

konsekvenser for stat, kommuner og regioner’, at forslaget vil medføre besparelser for

AES og merudgifter for Garantifonden.

Det bemærkes hertil, at AES’s nuværende udgifter i forbindelse med administrationen

efter §54, overføres direkte til forsikringsselskaberne, der dækker alle udgifter.

Forslaget vil dermed ikke medføre en besparelse for AES.

Bestyrelsen bemærker endvidere, at ulykkesforsikringerne finansieres af

arbejdsgiverne/erhvervslivet, uanset om dette som nu sker ved betaling til AES eller

fremover ved betaling til Garantifonden. De økonomiske konsekvenser af forslaget

vedrører dermed ikke umiddelbart stat, kommuner og regioner, men derimod

erhvervslivet.

Med dette høringssvar vedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administrative

og tekniske bemærkninger.

På vegne af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Bente Overgaard

Bestyrelsesformand

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>

27. november 2020 16:10

[email protected]; Victor Saxlund (FT)

SV: Høring over udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og

forskellige andre love

Til Finanstilsynet,

FA takker for høringen og henviser til Forsikring & Pension -og Finans Danmarks bemærkninger.

Med venlig hilsen

David Luxhøj-Pedersen

Juridisk konsulent

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1623

Amaliegade 7

1256 København K

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Finanstilsynet

27-11-2020

Dok. 204761/imm&jas

Høringssvar - udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger mfl.

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring af udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre

love. Vi vil i dette høringssvar kommentere på dele af det samlede lovudkast.

Ændringerne til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 6.

september 2019, som ændret ved lov nr. 1374 af 13. december 2019:

Forbrugerrådet Tænk kan tilslutte sig, at det vil være hensigtsmæssigt fremadrettet at lade

Garantifonden varetage behandlingen af arbejdsskadesager i forbindelse med konkurs eller fratagelse

af tilladelse til at tegne arbejdsskadeforsikringer. Vi forudsætter i den forbindelse, at ændringerne i

sidste ende vil komme de sikrede til gavn. Vi har således ikke yderligere bemærkninger til denne del af

lovforslaget.

Udbydere af tjenester med virtuel valuta:

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig indsats på både dansk og europæisk plan.

Forbrugerrådet Tænk støtter derfor, at hvidvasklovens krav om kundekendskabsprocedurer ved

valutaveksling på 500 euro eller derover også foreslås gældende for udbydere af kryptovaluta. Vi

støtter, at hvidvasklovens anvendelsesområde udvides til at omfatte samtlige af FATF’s fem

anbefalinger, da lovgivning vedr. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering bør tilstræbes at være

teknologineutral således, at tilsynsarbitrage undgås.

Forbrugerrådet Tænk vil opfordre Erhvervsministeriet til at afsætte flere ressourcer til Finanstilsynets

håndhævelse af reglerne på området for kryptovaluta, da vi forventer, at det kan være vanskeligt i

praksis at sikre overholdelse af loven på dette område som følge af den internationale decentralisering

blandt udbydere af virtuel valuta.

Skærpelse af kontantforbuddet:

Forbrugerrådet Tænk støtter hensigten med forslaget, da hvidvaskbekæmpelse er en vigtig indsats.

Det er imidlertid essentielt, at indsatsen mod finansiel kriminalitet er proportional. Forslaget vil

begrænse forbrugernes mulighed for at betale kontant, og det er ikke alle forbrugere, som har mulighed

for at betale digitalt. Også helt ærlige forbrugere kan i dag, med bankernes negative renter, vælge at

opbevare deres opsparing i kontanter i hjemmet og dermed også have behov for at kunne foretage

større køb med kontanter. Det kan synes uhensigtsmæssigt, men vi ved fra Nationalbankens

undersøgelser af kontanter, at det er et fænomen af et vist omfang. Vi finder imidlertid, at begrundelsen

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bag forventningen om, at ændringsforslaget primært vil have virkning overfor kriminelle ved at

begrænse adgangen til hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger, er saglig.

Basal betalingskonto:

For Forbrugerrådet Tænk er det helt afgørende, at en basal betalingskonto giver forbrugerne mulighed

for ubegrænset brug af en række basale tjenesteydelser ved en betalingskonto, jf.

betalingskontodirektivet. Det er derfor afgørende for os, at dette forslag om en mere direktivnær

ændring af reglerne om gebyrer for en basal betalingskonto, § 12 i lov om betalingskonti, ikke medfører,

at det bliver dyrere for forbrugerne at benytte sig af deres ret til en basal betalingskonto. Vi har således

ikke yderligere bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Ida Marie Moesby

Økonom

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høringssvar til samlelovforslag (del II) om

blandt andet brug af MitID, crowdfun-

ding, Finansiel Stabilitet og Danmarks

Grønne Investeringsfond

Resumé

Høringssvar

6. januar 2021

Dok: FIDA-1826564804-691060-v1

Kontakt Jens Kasper Rasmussen

Finans Danmark har modtaget samlelovforslag på det finansielle område (del II) i

høring. Forslaget vedrører en række forskellige emner, herunder finansielle virk-

somheders brug af MitID, udpegning af Finanstilsynet som tilsynsmyndighed for

crowdfundingtjenesteudbydere, Finansiel Stabilitet og Danmarks Grønne Investe-

ringsfond. Vi kan overordnet støtte lovforslaget.

Dog indeholder lovforslaget også en bestemmelse om, at kreditinstitutter skal ind-

føre interne systemer og anvende specifikke metoder (henholdsvis

”standardme-

toden” eller den ”forenklede standardmetode”) til at identificere, vurdere, styre

og afbøde renterisici på positioner uden for handelsbeholdningen. Den nævnte

”standardmetode” og ”forenklede standardmetode” er

imidlertid ikke defineret i

lovforslaget, og den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har endnu ikke ud-

viklet en standard på området. Kreditinstitutter bør ikke kunne pålægges at

bruge metoder, der ikke er defineret i loven og endnu ikke udviklet. Vi mener der-

for, at bestemmelsen bør udgå.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Høringssvar

–

lov om ændring af lov om

en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber, lov om investeringsforeninger

m.v., hvidvaskloven og forskellige andre

love

–

del II

Generelle bemærkninger

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til forslaget til

lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om

investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love

–

del II. Vi kan

overordnet støtte forslaget. Forslagets § 1, nr. 4, ser vi dog som problematisk.

6. januar 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691060-v1

Høringssvar

Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte bestemmelser i forslaget.

Forslagets § 1, nr. 1 og nr. 5-11

Vi støtter, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed for tilsynet med

EU’s crowdfundingsforordning,

og at Tilsynet i den forbindelse udstyres med de

tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for at sikre overholdelsen

af forordningen og en høj beskyttelse af investorerne. Vi kan i forlængelse heraf

støtte de foreslåede ændringer til lov om finansiel virksomhed.

Forslagets § 1, nr. 2

De foreslåede ændringer giver ikke anledning til bemærkninger.

Forslagets § 1, nr. 3, samt §§ 2 og 3

Finans Danmark støtter de foreslåede ændringer, der skaber klarhed om, at fi-

nansielle virksomheders brug af MitID til autentifikation af brugerne ikke er omfat-

tet af de særlige outsourcing-regler.

Forslagets § 1, nr. 4

Samlelovforslaget omfatter et forslag til en ny § 124 b i lov om finansiel virksom-

hed, der bestemmer, at kreditinstitutter skal indføre interne systemer og anvende

specifikke metoder (henholdsvis

”standardmetoden” eller den ”forenklede stan-

dardmetode”) til at identificere, vurdere, styre og afbøde

renterisici på positioner

uden for handelsbeholdningen. Derudover indeholder forslaget bestemmelser

om, at Finanstilsynet kan pålægge institutter at bruge ”standardmetoden”, hvis

de interne systemer ikke er tilstrækkelige,

eller i stedet for ”den forenklede

stan-

dardmetode”.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den nævnte ”standardmetode” og ”forenklede standardmetode” er ikke

defi-

neret i lovforslaget. Det fremgår af de specifikke bemærkninger til lovforslaget, at

den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) gennem regulatoriske tekniske stan-

darder fastsætter de nævnte metoder. Et udkast til den regulatoriske tekniske

standard fra EBA skulle have været sendt til Kommissionen senest 28. juni 2020,

men foreligger endnu ikke. Det fremgår, at EBA ikke forventer at sende et udkast

til den regulatoriske tekniske standard til Kommissionen før marts 2022.

Vi mener ikke, at lov om finansiel virksomhed bør indeholde bestemmelser, der

kan pålægge institutter at bruge metoder, der ikke er defineret i loven og endnu

ikke udviklet. Dette uanset, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at

Finanstilsynet vil anlægge en proportional tilsynspraksis, indtil den kommende re-

gulatoriske tekniske standard, der specificerer de nævnte metoder, foreligger. Vi

mener derfor, at lovforslagets § 1, nr. 4, bør udgå og i stedet afvente, at den re-

gulatoriske tekniske standard vedtages.

6. januar 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691060-v1

Høringssvar

Hvad enten forslaget fastholdes eller udsættes, skal vi foreslå følgende præcise-

ringer:

Den indledende tekst i den foreslåede § 124 b, stk. 1, bør ændres såle-

des: ”Kreditinstitutter skal indføre interne systemer,

anvende standardme-

toden

eller den forenklede standardmetode ….”.

Derved tydeliggøres,

at det ikke er et krav, at kreditinstitutter skal

bruge ”standardmetoden”

eller ”den forenklede standardmetode”.

Denne formulering vil være i

overensstemmelse med den engelske og tyske version af CRDV, hvor der

ikke er indsat et meningsforstyrrende ”og” mellem ”interne systemer” og

“standardmetoden”.

”Standardmetoden” og ”den forenklede standardmetode” bør define-

res, f.eks. ved en henvisning til de regulatoriske tekniske standarder, der

vedtages af Kommissionen i medfør af artikel 84, stk. 5, i CRDV.

Forslagets § 4

Finans Danmark støtter de foreslåede tilpasninger, der skal sikre, at Finansiel Stabi-

litet kan operere under de opdaterede regler i BRRD2.

Forslagets §§ 5 og 6

De foreslåede ændringer giver ikke anledning til bemærkninger.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Forslagets § 7

Med forslaget udvides blandt andet kapaciteten i Danmarks Grønne Investe-

ringsfond (med 6 mia. kr.), og fondens muligheder for at yde finansiering til

grønne projekter. Vi støtter overordnet de foreslåede ændringer. I det videre ar-

bejde med fonden vil vi opfordre til, at man i opgørelsen af CO

tager udgangs-

punkt i den fælles metode, der anbefales i regi af klimapartnerskaberne.

Jens Kasper Rasmussen

Direkte: 3016 1070

Mail: [email protected]

Høringssvar

6. januar 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691060-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring om lov om ændring af FIL - del II af samlelovforslag

–

Forsikring & Pensions bemærkninger

Forsikring & Pension (F&P) takker for lovudkastet og for muligheden for at afgive

kommentarer. F&P afgav den 26. november 2020 høringssvar på første del af

samlelovforslaget, specifikt omkring Garantifonden. I det følgende forholder F&P

sig til den fremsendte tilføjelse, som omhandler forslag til ændringer af lov om

finansiel virksomhed.

F&P ønsker indledningsvis at tilkendegive forståelse for erhvervsministerens øn-

ske om at tilføje en hjemmelsbestemmelse til god skik, som bemyndiger ministe-

ren til at fastsætte nærmere regler om procedurer og oplysningsforpligtelser, som

forsikringsselskaber skal iagttage, når de foretager visse undersøgelser. Samtidig

er det vigtigt at understrege, at der allerede i dag gælder en del regler for forsik-

ringsselskaber, hvis de foretager visse undersøgelser. I tillæg til de generelle reg-

ler om god skik i den finansielle regulering er selskaber underlagt behandlingsbe-

stemmelserne i databeskyttelsesreguleringen, bestemmelser i straffeloven om be-

skyttelse af privatlivets fred og regler i tv-overvågningsloven.

Loyal behandling af alle kunder og skadelidte

Forsikringsbranchen er optaget af, at kunder og skadelidte behandles ordentligt

og med respekt, og at de skadelidte, der har krav på erstatning eller løbende

udbetaling, modtager den hjælp, de har brug for.

Branchen har, med virkning fra september i år, vedtaget et nyt kodeks for særlige

undersøgelser. Med kodekset er der blandt andet indført krav om en omfattende

forretningsgang, så de skridt, som forsikrings- eller pensionsselskabet tager, er

dokumenteret og kan kontrolleres. Vi er glade for, at vi af lovforslagets bemærk-

ninger kan læse, at kodekset er en inspiration i fastsættelsen af de nærmere regler

på bekendtgørelsesniveau.

Vi er også glade for, at det anerkendes, at der er problemer med forsikringssvin-

del, når lovforslaget (s. 12, midtfor) netop tager højde for de situationer, som kan

være omfattet af straffelovens § 279

–

fx når en skadelidt bevidst opgiver falske

oplysninger eller udelader vigtige oplysninger over for forsikringsselskabet i for-

bindelse med anmeldelse af en skade.

06.01.2021

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Nanna Dalsgaard Wilkens

Chefkonsulent

Dir.

41919144

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2020-00354

417170

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det fremgår af Erhvervsministeriets overvejelser bag lovforslaget (s. 14, øverst),

at det er de ærlige kunder, der vil komme til at betale mere for deres forsikringer

end nødvendigt, hvis andre kunder har fri adgang til at udføre forsikringssvindel.

F&P vil gerne kvittere for, at erhvervsministeren hermed anerkender hensynet til

de ærlige kunder og branchens arbejde med at komme forsikringssvindel til livs.

Konkrete bemærkninger

F&P har følgende bemærkninger til konkrete betragtninger i bemærkningerne til

lovforslaget:

Lovforslaget fastslår på side 33 (under afsnittet

Bemærkninger til Lovforslagets

enkelte bestemmelser, til nr. 2 (§ 43, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)),

hvorledes begrebet

undersøgelse

skal defineres. F&P er for så vidt enig i sub-

stansen, men den nævnte definition af

undersøgelse

er unødig bred.

Det er F&P’s

opfattelse, at behovet for regulering af forsikringsselskabers undersøgelser kon-

centrerer sig om de undersøgelser, der opleves som indgribende over for skade-

lidte. Derfor foreslår F&P, at lovbemærkningerne i sidste afsnit på side 14 samt i

3. sidste afsnit på side 33 omformuleres. Det bør fremgå, at en konkret definition

undersøgelse

fastlægges på bekendtgørelsesniveau og desuden foreslår F&P

følgende formulering som erstatning for de nuværende:

”særlig undersøgelse

om-

fatter ikke almindelig kontrol af skadelidtes oplysninger i forbindelse med den

normale behandling af skadesanmeldelser eller den løbende opfølgning på sagen,

som finder sted, når forsikrings- og pensionsselskaber udbetaler løbende ydelser.

Ved særlige undersøgelser forstås undersøgelser, som de fleste skadelidte vil op-

fatte som indgribende, det vil sige personobservationer og behandling af oplys-

ninger om skadelidte fra sociale medier, som selskabet tillægger vægt ved be-

dømmelse af sagen til ugunst for skadelidte”

Undlades det at justere i lovbemærkningerne, er der risiko for, at helt almindelige

processer for skadebehandling omfattes. Det finder vi ikke hensigtsmæssigt med

udgangspunkt i ministeriets egne overvejelser om formålet med de nye regler.

Når forsikringsselskaber modtager skadesanmeldelser, opgiver skadelidte samti-

dig en række oplysninger. Almindelig sagsbehandling vil kunne omfatte kontrol af

disse oplysninger, da forsikringsselskabet skal sikre, at udbetaling af erstatning

eller løbende ydelse sker på korrekt grundlag. Det er derfor nødvendigt at præci-

sere, at lovbemærkningerne skal efterlade rum for, at der på bekendtgørelsesni-

veau kan fastsættes en definition, som ikke omfatter almindelige kontrolskridt i

forbindelse med behandling af skadesanmeldelser eller almindelig opfølgning på

sager med løbende udbetalinger.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (s. 32, nederst -

Bemærkninger til

Lovforslagets enkelte bestemmelser),

at forsikringsselskabet ikke kan stoppe ud-

betalinger uden at have

varslet kunden

herom. F&P støtter til fulde, at en kunde

eller skadelidt skal have adgang til at stille spørgsmål, kommentere på det frem-

komne materiale og rette eventuelle misforståelser og fejl, inden selskabet har

lagt sig fast på en endelig fortolkning af sagens fakta. I branchens eget kodeks er

der derfor også regler, som sikrer en ordentlig proces for inddragelse af skadelid-

tes betragtninger.

Vi finder det omvendt urimeligt, hvis løbende udbetalinger skal fortsætte i mange

uger, efter forsikringsselskabet har konstateret og dokumenteret, at skadelidte

ikke er berettiget til udbetaling(er) fra selskabet. I nogle sager er der tale om

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2020-00354

417170

Side 2

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

betydelige beløb (også månedlige udbetalinger) og dertil kommer, at forsikrings-

selskaberne ofte står i situationer, hvor en skadelidt ikke reagerer på selskabets

henvendelser over længere perioder.

Bestemmelsen om høring af skadelidte bør tage højde for disse specifikke situati-

oner, fx ved at tilføje, at høringsperioden forkortes, når selskabet har beviser for

straffelovsovertrædelser, som kan føre til politianmeldelse. Som minimum foreslår

F&P, at løbende udbetalinger bør kunne sættes i bero, til sagen er endeligt belyst,

når der er tale om sager, hvor selskabet har dokumenteret omfattende uoverens-

stemmelser i de foreliggende oplysninger og skadelidtes påstande.

Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (til nr. 2, s. 32

–

3. sidste

afsnit) fremgår, at det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, at en

kunde har

ret til indsigt i personoplysninger,

som selskabet behandler om

kunden (egenacces) samt, at forsikringsselskaber - i overensstemmelse med reg-

lerne om god skik - skal vejlede kunder om muligheden for egenacces. På side 34

i lovforslagets bemærkninger (midtfor) fremgår, at der i en kommende bekendt-

gørelse kan

”fastsættes

regler, som sikrer, at en skadelidt får indsigt i det ind-

samlede dokumentationsmateriale og mulighed for at kommentere herpå”.

F&P

ønsker hertil at bemærke, at vi imødeser, at der på bekendtgørelsesniveau tages

højde for de undtagelser fra indsigtsret og oplysningsforpligtelse, som også følger

af databeskyttelsesforordningen.

Indberetning af begrundet mistanke til offentlige myndigheder

Det er forsikringsselskabernes erfaring, at der i mange sager om forsikringssvindel

også ses tegn på socialt bedrageri. F&P finder derfor, at et bedre tværgående

samarbejde med de offentlige myndigheder vil kunne bidrage til bedre opklaring

af disse sager og ikke mindst have en forebyggende effekt.

I dag forhindrer forbuddet mod videregivelse af oplysninger i lov om finansiel

virksomhed, § 117, forsikringsselskabet i at dele oplysninger. F&P ønsker derfor,

at der indføres mulighed for underretning af offentlige myndigheder, når forsik-

rings- og pensionsselskaber konstaterer grove tilfælde af forsikringssvindel.

Dette vil naturligvis kræve, at der indsættes hjemmel hertil i lov om finansiel

virksomhed, som dette lovforslag omhandler. Vi finder det derfor naturligt, at Er-

hvervsministeriet og Finanstilsynet som en del af den igangværende lovproces

overvejer, i hvilket omfang en ny hjemmelsbestemmelse kan indføres.

I 2018 blev der fremsat forslag til en folketingsbeslutning om underretningspligt

for forsikringsselskaber til offentlige myndigheder i sager om forsikringssvindel.

Fra dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er det vores forstå-

else, at styrelsen i 2020 fortsat er ved at belyse de juridiske aspekter af dette

forslag. I mellemtiden har en række kommuner desværre fået afslag på en fri-

kommuneansøgning om adgang til at modtage underretning fra forsikringsselska-

ber. Kommunerne deler F&P’s opfattelse om behovet for en større indsats på om-

rådet, herunder ønsket om videndeling i håbet om at komme uberettiget udbeta-

ling af visse sociale ydelser til livs.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2020-00354

417170

Side 3

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi står naturligvis til rådighed i den videre proces.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

GES-2020-00354

417170

Med venlig hilsen

DokID

Nanna Dalsgaard Wilkens

Side 4

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Finanstilsynet

05. januar 2021

Dok. 205248

Høringssvar - udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesfor-

sikringsselskaber, lov om investeringsforeninger mfl. (del II)

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring af udkast til lov om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love

(del II).

Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 2. (tilføjelse til lov om finansiel virksomhed vedrørende forsikringssel-

skabers undersøgelser, §43, stk. 9):

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der med lovforslaget indføres en hjemmel for Erhvervsmi-

nisteren til at fastsætte nærmere regler om procedurer og oplysningsforpligtelser for forsikringsselska-

ber, når disse foretager visse undersøgelser, herunder personobservationer.

Indledningsvist vil vi dog bemærke, at vi hellere så, at man gik skridtet længere, og helt forbød forsik-

ringsselskaber at foretage skjulte personobservationer af forsikringskunder. Det skyldes, at denne me-

tode er ganske indgribende, og har karakter af egentlig efterforskning. En opgave, som det normalt er

politiet, der varetager, herunder med de retssikkerhedsmæssige principper, som er forbundet hermed.

Hertil kommer, at de forbrugere, som har været overvåget på denne måde, ofte

–

og ganske forståeligt -

føler det særdeles grænseoverskridende og ubehageligt. I den forbindelse skal man huske på, at det

langt fra er alle tilfælde, hvor der viser sig at ”være noget at komme efter”. Ligeledes underkender An-

kenævnet for Forsikring løbende vurderinger fra selskaber, som gennem personobservationer mener at

havde dokumenteret forsikringssvindel.

Vi finder det i alles interesse at bekæmpe forsikringssvindel, for det medfører højere priser for de ærlige

forbrugere. Men de metoder, der anvendes, skal være acceptable, også i de tilfælde, hvor mistanken vi-

ser sig at være uberettiget.

Uanset forbeholdene ser vi lovforslaget som et positivt skridt i den rigtige retning, herunder særligt idet

Finanstilsynet fremadrettet kan føre tilsyn med og håndhæve regler i bekendtgørelsesform på et om-

råde, som hidtil har været ureguleret, bortset fra branchekodeks, og generelle regler i lovgivningen.

Vi hæfter os ved, at man i bemærkningerne ad flere omgange understreger formålet med lovforslaget,

nemlig, at ”øge beskyttelsesniveauet” af forsikringskunderne.

Dette formål hilser vi velkomment, men

finder det også tiltrængt. I hvilket omfang der reelt - og i praksis - strammes op på området, er dog

netop afhængigt af det nærmere indhold i en kommende bekendtgørelse, herunder, at reglerne bidrager

med krav og principper, som ikke allerede følger af eksisterende generelle regler, eksempelvis i straffe-

og persondatalovgivningen.

Forbrugerrådet Tænk har ingen bemærkninger til de resterende elementer i udkastet til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Jakob Steenstrup

Seniorjurist

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Michael Camphausen <[email protected]>

18. december 2020 15:30

Høringer

Victor Saxlund (FT); Tobias Thygesen (FT); Jon Hasling Kyed (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til

ændring af betalingsloven mv. (del 2)

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed nedenstående

høringssvar

vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag (anden del), for så vidt

angår lovforslagets ændring af

betalingsloven

mv. (idet DAFINA's allerede afgivne høringssvar

vedrørende første del af udkastet til det finansielle samlelovforslag fremgår nedenfor).

DAFINA takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med

følgende bemærkninger og input vedrørende de foreslåede ændringer i betalingsloven mv.:

Samlelovforslagets § 1 - om tilsynsregulering af crowdfundingtjenesteudbydere

Vi støtter tilføjelsen i FIL af det omhandlede nye afsnit om crowdfundingtjenesteudbydere i lyset af den

nye forordning på området og har som sådan ikke bemærkninger til de foreslåede nye

lovbestemmelser i så henseende.

Vi skal dog opfordre til, at der i højere grad i lovbemærkningerne (eller evt. i en kommende vejledning

eller lignende fra Finanstilsynets side) tages stilling til samspillet mellem den nuværende danske

regulering på området (uanset at der ikke er tale om særskilt crowdfundingregulering men om

indirekte lovgivning i betalingsloven mv.) og den nye særskilte crowdfundingforordning, især i relation

til de danske crowdfundingplatforme, som allerede har licens efter betalingsloven som betalingsinstitut

med fuld tilladelse eller betalingsudbyder med begrænset tilladelse, og i relation til nye danske

crowdfundingplatforme, som allerede nu og fremadrettet overvejer at ansøge om licens efter

betalingsloven (der er i praksis tale om crowdlending-platforme / lånebaseret crowdfunding, hvor

udbyderen ikke blot integrerer en tredjeparts betalingsløsning men selv udbyder de fornødne

betalingstjenester / udfører de forskellige betalingstransaktioner knyttet til platformen).

I øvrigt er det DAFINA's klare opfattelse, at der bør ske en tilpasning/modifikation i selskabsloven mht.

det danske forbud mod at udbyde kapitalandele/anparter i anpartsselskaber til offentligheden, således

at det i forbindelse med den nye forordning bliver muligt at udbyde crowdinvestment /

investeringsbaseret crowdfunding herhjemme i forhold til både aktier i aktieselskaber og anparter i

anpartsselskaber (dvs. begge former for kapitalandele i reguleringens forstand). I modsat fald må det

antages, at crowdfunding herhjemme aldrig i praksis vil nå på niveau med og få samme udbredelse

som crowdfunding i andre EU-lande netop som følge af den danske konkurrenceforvridende

særregulering på området i forhold til kapitalandele/anparter i anpartsselskaber.

Samlelovforslagets § 3 - om undtagelse til outsourcingreglerne

Vi er enige i, at det med fordel kan præciseres i BET (og de øvrige relevante love), at

outsourcingbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på virksomhedernes autentifikation af brugere ved

anvendelse af MitID-løsningen.

For at denne præcisering ikke fører til uhensigtsmæssige fejlslutninger/modsætningsslutninger, bør

det i loven tilføjes (evt. blot i lovbemærkningerne, hvis dette lovteknisk er tilstrækkeligt), at

outsourcingbekendtgørelsen heller ikke finder anvendelse på virksomhedernes autentifikation af

brugere ved anvendelse af andre eID-løsninger end MitID-løsningen eller af andre lovmæssige

identifikationsløsninger i forbindelse med virksomhedernes efterlevelse af reglerne om stærk

kundeautentifikation. Dette således for at der ikke sker diskrimination mellem MitID-løsningen og

andre internationale eID-løsninger (dette naturligvis uanset, at MitID-løsningen i øvrigt reguleres i

særskilt dansk lovgivning).

L 193 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I det hele taget bør virksomhedernes brug af stærk kundeautentifikation, der som bekendt nu er

lovpligtig (forordningspligtig), og virksomhedernes nødvendige samarbejder i så henseende, ikke

betragtes som outsourcing i reguleringens forstand.

Tilsvarende bør tredjepartsudbydernes samarbejder med udstedere af de nu lovpligtige

(forordningspligtige) certifikater til identifikation i forbindelse med tredjepartsadgangen efter

betalingsloven/PSD2 ej heller betragtes som outsourcing i reguleringens forstand, hvilket tillige bør

præciseres (i det mindste i lovbemærkningerne).

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående - og vi

deltager meget gerne i en arbejdsgruppe eller dialogforum som foreslået ovenfor.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

Michael Camphausen

Sendt:

26. november 2020 15:49

Til:

'[email protected]'

Cc:

'[email protected]'; 'Tobias Thygesen (FT) ([email protected])'; 'Jon Kyed Hasling ([email protected])'

Emne:

DAFINA høringssvar vedrørende finansielt samlelovforslag i høring mht. forslag til ændring af betalingsloven

(del 1)