Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 193:

Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven, lov om Danmarks Grønne Investeringsfond og forskellige andre love. (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer, oprettelse af gældsrådgivningsenhed i Finansiel Stabilitet som følge af aftale om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 samt styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 24.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Et af de mest fascinerende redskaber i min barndoms husholdning var en tre i en'er. Tænk, at have et redskab, som kunne klare hele tre af hverdagens funktioner samlet i ét. Den præstation er i hvert fald med dette lovforslag, L 193, overgået med rigtig mange meter. L 193 rummer hele otte elementer i én lov.

Lovforslagets elementer er en række ændringer af den finansielle lovgivning, og formålet er at øge forbruger- og investorbeskyttelsen og at sikre et styrket og målrettet tilsyn på det finansielle område. Og så er det at sikre en koordineret indsats til fordel for forsikringstagere, når et skadesforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Dernæst skal erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for forsikringsselskaber, som forsikringsselskaber skal overholde, når de foretager undersøgelser, såkaldt efterforskning, herunder foretager personobservation af skadelidte. Reglerne skal understøtte en ordentlig og loyal behandling af skadelidte og sikre, at forsikringsselskaberne kun benytter undersøgelsesmetoder, der er rimelige i forhold til sagens omfang, og som påvirker kunden mindst muligt. Vi har desværre haft nogle kedelige eksempler i pressen på, at det er nødvendigt at få nogle regler omkring det her.

Det næste område i otte i en'eren er, at hvidvaskområdet sikres et tidssvarende tilsyn, da udbydere af tjenester med virtuelle valutaer bliver tilføjet hvidvasklovens anvendelsesområde. Jeg har jo ikke kunnet forstå, at bitcoins ikke har været en del af den overvågning, der har fundet sted af økonomien i vores samfund, og det er godt, at vi får det med ind her.

Så skærpes forbuddet mod at modtage kontantbetaling, hvor grænsen nedsættes fra 50.000 kr. til 20.000 kr. for at imødegå den høje risiko for hvidvask, der er ved kontantbetalinger. Forbuddet gælder for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af de pligter om kundekendskab m.v., der følger af hvidvaskloven.

Så udvides kapaciteten i Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 mia. kr., og Danmarks Grønne Investeringsfonds muligheder for at yde finansiering til grønne projekter udvides.

Endelig får Finansiel Stabilitet som følge af aftale omkring erstatning til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 mulighed for at oprette en enhed, der foranlediger, at tidligere minkavlere, der trods erstatningsudmålingen står over for en personlig konkurs, kan modtage vederlagsfri gældsrådgivning.

Som sagt har jeg talt otte delelementer i dette lovforslag – alle sammen er, synes jeg, fornuftige initiativer, der hver i deres kontekst giver rigtig god mening. Socialdemokratiet støtter L 193 og er naturligvis indstillet på at deltage aktivt i udvalgsarbejdet, der følger efter dagens førstebehandling. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, som står parat. Værsgo.

Tak for ordet. Hvis hvert enkeltstående element i dette lovforslag var et menneske, ville dette lovforslag overtræde forsamlingsforbuddet, og det ville faktisk være en folkemængde bestående af rigtig mange forskellige mennesker i forskellige farver, størrelser og køn. Og jeg er dybt uenig med den socialdemokratiske ordfører, for der er nemlig ikke otte elementer; der er 29 elementer i det her lovforslag – 29 vidt forskellige elementer. Det er med andre ord et kæmpe bunkebryllup, vi er vidne til. Tiden tillader simpelt hen ikke, at jeg gennemgår dem alle. Den socialdemokratiske ordfører har dog nævnt de 8 af dem. Jeg kommer muligvis til at gentage nogle stykker af dem.

Et af elementerne handler om følgende: Skulle en arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed gå konkurs, har det hidtil været sådan, at det skulle håndteres i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Med forslaget her flyttes håndteringen af sådanne eventuelle sager, hvis der skulle opstå sådan nogen – vi håber jo ikke, der kommer nogen – over til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og det giver vist meget god mening at gøre det på samme måde som med øvrige forsikringsselskaber.

Så bliver der også skabt hjemmel til, at ministeren kan udstede regler i forhold til situationer, hvor forsikringsselskaber undersøger eller efterforsker deres kunder, hvis der er mistanke om, at der er forsikringskunder, der har modtaget erstatning uberettiget. Og som hr. Orla Hav sagde, har der været nogle mediehistorier, som ikke var særlig betryggende at være vidne til, så det er ganske fornuftigt, at der bliver rettet op på det. Selvfølgelig skal det være muligt at være sikker på, at erstatninger udbetales i overensstemmelse med reglerne, men hvis man skal kontrollere sine kunder, skal det selvfølgelig foregå på en ordentlig og fair måde. Men samtidig er det jo vigtigt, at alle forsikringskunder ikke kommer til at betale ekstra i præmie, fordi der er nogle få, der snyder på vægten.

Lovforslaget har også et element med omkring udbydere af tjenester med virtuelle valutaer, der gør, at de også i højere grad omfattes af hvidvasklovgivningen. Når den internationale organisation FATF anbefaler, at udbydere af tjenester med virtuelle valutaer er reguleret for at forebygge hvidvask eller finansiering af terrorisme, og at de opererer under licens eller i hvert fald er registreret og underlagt effektive systemer til overvågning og sikring af overholdelse af alle relevante foranstaltninger, så giver det rigtig god mening at efterfølge den anbefaling.

Lovforslaget indeholder også en skærpelse af kontantforbuddet. I dag må man foretage betalinger med kontanter op til 50.000 kr., og det foreslår regeringen så at sænke til 20.000 kr. Jeg må sige, at jeg godt kan følge de her generelle betragtninger om, at det er lettere at spore elektroniske penge, for der efterlades et spor, og det kan selvfølgelig have nogle positive elementer i sig, men jeg kunne egentlig godt tænke mig allerede nu at annoncere, at jeg kommer til at arbejde lidt med det under udvalgsbehandlingen. For er der egentlig en reel risikovurdering bag det? Er der konkrete eksempler på, at den nuværende grænse er problematisk? For der er jo altså stadig væk nogen i det her land, som helst benytter kontanter til betaling, og derfor må der jo fra regeringens side forhåbentlig – og hvis ikke, bliver det da et problem – være en forklaring på, hvorfor man ikke må købe malerier, møbler, en brugt bil eller lignende kontant. Men det vil jeg spørge ind til.

Det sidste og 29. element af lovforslaget er i hvert fald et, jeg selv har en rimelig stor aktie i. Det handler om, at der bliver etableret en enhed under Finansiel Stabilitet, som skal medvirke til at yde rådgivning til de minkavlere, der efter udmålt erstatning måtte stå i en situation, hvor de er insolvente, altså hvor de har mere gæld, end der er udbetalt i erstatning.

Det var noget, vi fra Venstres side forhandlede ind i aftalen om erstatning til mink. For der er ingen tvivl om, at vi, når regeringen fra den ene dag til den anden og i øvrigt uden lovhjemmel lukkede et helt erhverv, hvor der er familier, der ser årtiers indsats styrte i graven, så skal sikre, at de bliver behandlet ordentligt og anstændigt. Der er forhåbentlig få minkavlere, der har udsigt til, at den erstatning, de får, ikke kan matche den gæld, der er på bedriften, og derfor er det vigtigt, at de har en mulighed for at gå til Finansiel Stabilitet og få rådgivning eller i hvert fald få hjælp til at få rådgivning, bl.a. til at håndtere deres kreditorer for at se, om man kan finde en løsning på situationen, uden at man nødvendigvis skal havne i en personlig konkurs. Så jeg håber selvfølgelig, at der er få, der skal benytte det, og at dem, der har brug for det, kan bruge den hjælp til at komme ordentligt videre.

Men samlet set er der altså som sagt ca. 29 ændringer, og de tages generelt positivt ned i høringssvarene, og derfor ser vi selvfølgelig også – det er ikke kun derfor, men det er en medvirkende årsag – positivt på det fra Venstres side.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Det må jeg bare sige at jeg er enormt enig i. Jeg synes faktisk, at det er et problem, at vi står med det her. For at være helt ærlig er jeg i tvivl om, hvor mange inde i den her sal der har læst det hele. Jeg kan bare sige på vegne af vores parti, at vi havde svært ved at nå hele vejen rundt. Det lyder til, at ordføreren har nået det, men jeg kunne forestille mig, at ordføreren med alt det andet, der er på dagsordenen, også havde svært ved det.

Så mit første spørgsmål er, om ikke vi skal gøre noget ved det her. Jeg synes faktisk ikke, det er rimeligt, at vi ikke har mulighed for at sætte os ordentligt ind i materialet og have ordentlig tid til at forberede os. Det er bare en af tingene. Men hvad tænker ordføreren? Jeg ved godt, at ordføreren sagde det med et smil på læben, men det er jo også alvorligt.

Tak til spørgeren. Ordføreren, værsgo.

Det synes jeg er et yderst relevant og fornuftigt spørgsmål. Nu har jeg også en fortid som skatteordfører, og derfor tror jeg, at jeg må konstatere, at skiftende regeringer har været rigtig gode til at lave bunkebryllupper. Det har normalt ikke været så slemt på erhvervsområdet, men jeg er enig i, at vi her altså har gøre med et lovforslag, der indeholder rigtig mange forskellige elementer – og det er ikke, fordi de alle sammen er nært beslægtede – og det mener jeg at man generelt skal være varsom med. Jeg tror, at lovforslaget er på i alt 618 sider, og det er altså i øst og vest. Det er klart, at der med lovforslag af den størrelse er en risiko for, at der er nogle, der overser elementer.

Jeg må sige, når jeg ser høringssvarene, at jeg tidligere har set noget mere fyldige høringssvar på betydelig mindre lovforslag. Så jeg deler bekymringen, og jeg kan næsten fornemme, at der ligger en klar opfordring fra spørgeren til regeringen om, at det her skal man være meget varsom med.

Tak. Spørgeren.

Det er jeg meget enig i, og jeg tror, at mange ved at se på overskriften til forslaget slet ikke kan gennemskue, at det indeholder alle de her forskellige dele. Så har jeg et andet spørgsmål. Det er i forhold til den del, der handler om minkaftalen, som også er kommet ind i forslaget, selv om vi er flere partier, der ikke er med i den aftale. Men i forhold til det her med risikoafdækning af kreditorerne og gældssanering vil jeg bare lige spørge, om ordføreren kunne sætte lidt ord på, hvordan staten står i den her situation. Er det sådan, at staten en til en skal betale det til bankerne, som minkavlerne kunne have til gode, eller hvad er det, I er endt med at aftale her?

Ordføreren.

Det, der ligger i lovforslaget, og det, vi har aftalt, er, at hvis en minkavler efter udbetaling af erstatning er insolvent, det vil sige, at vedkommende måske skylder 5 mio. kr. og får udbetalt 4 mio. kr. i erstatning, så står der nogle kreditorer og siger, at den går ikke. Men lovforslaget og det, der er i aftalen, går alene ud på, at så kan man som minkavler få rådgivning i Finansiel Stabilitet. Jeg tror, der er sat 30 mio. kr. af. Det er kreditorerne, der står med risikoen. Det bliver ikke sådan, at staten samler en ubetalt kreditorregning op. Det må blive et spørgsmål mellem kreditoren og den enkelte avler, og vi håber så, at der med den her enhed måske kunne findes en mindelig løsning, så man ikke havner i en personlig konkurs.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu nævnte Venstres ordfører jo, at der efter hans opfattelse var 618 sider i lovforslaget. Min opgørelse viser så, at der, hvis man tager høringssvarene med, er 730 sider i forhold til det lovforslag, som vi behandler nu, og jeg er ligesom et par af de foregående talere, især Venstres ordfører, meget betænkelig ved at gennemføre den her type bunkebryllupper her i Folketingssalen, for det er godt nok mange forskellige ting, der bliver blandet sammen.

Socialdemokraternes ordfører var inde på, at der var otte elementer, og så kom Venstre op og sagde, at der var 29 elementer, og jeg vil næsten sige, at vi andre måske kunne finde nogle flere, hvis vi er lidt kreative, men det ændrer jo ikke på, at det ikke er godt for lovsikkerheden og lovarbejdet, at vi blander rigtig mange forskellige ting sammen og så gør det til ét stort og meget komplekst og sideantalsmæssigt meget omfattende lovforslag.

Faktisk gør det jo, som også Venstres ordfører var inde på, at man næsten kunne frygte, at nogle ender med at aflevere færre og mindre bemærkninger i høringssvarene til lovforslagene, der er fremsat, simpelt hen fordi de synes, at det nærmest bliver helt uoverkommeligt. Man behøver jo heller ikke at svare på det hele, men man er nødt til at læse tingene igennem for at danne sig et overblik.

Ministeren bruger jo i sin fremsættelsestale de sådan nærmest grammofonpladelignende argumenter om, at vi skal øge forbruger- og investorbeskyttelsen, og at det er en forbedring af den danske finansielle lovgivning, og at det er noget, der øger det målrettede tilsyn, og når man siger sådan en slags floromvundne ting, så er det jo klart, at der ikke er mange politiske partier, som synes, at det er noget, som de vil modsætte sig. Altså, jeg har aldrig hørt en erhvervsordfører tale for mindre investorbeskyttelse og en mindre grad af forbrugersikkerhed, og jeg tror faktisk, at man kunne bruge det argument inden for alt imellem himmel og jord.

Men jeg vil nu alligevel bare vælge at fæstne mig ved fire af de ting, der lægges frem i det her lovforslag, og den ene er jo, at man vil sikre en koordineret indsats til fordel for forsikringstagere, når et skadesforsikringsselskab får inddraget sin tilladelse til salg af policer. Der foreslås det så, at en minister på forsikringsområdet får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, som forsikringsselskaberne så skal overholde i forbindelse med alle de observationer og den sagsefterforskning, som de nu gennemfører i forbindelse med kunder, som påberåber sig en ret til erstatning.

I Dansk Folkeparti er vi jo sådan set meget bevidste om, at man lige så godt kan sige det, som det er: Der er folk, der snyder; der er folk, der prøver på at bedrage; der er folk, der er kreative; der er folk, der prøver på at få en forhøjet forsikringssum, som de ikke er berettiget til. Men vi vil selvfølgelig samtidig også sige, at der også er forsikringsselskaber, som er nogle banditter, som lægger røgslør ud, som går på kompromis med borgernes retsstilling i forhold til at lave ulovlig overvågning. Og der er også nogle af dem, der ligesom lægger nogle selskaber ind, og spørger, om det ikke var en god idé med lige den og den speciallæge, som forsikringsselskabet måske synes er rigtig supergod til at komme med den rigtige type af formulering i forhold til lægeerklæringer, fordi de så ved, at den er mere i deres favør, når man skal have den til vurdering.

I samme forbindelse står der jo, at man lægger op til, at ministeren skal have den her bemyndigelse med hensyn til at afgøre, hvad der er rimelige undersøgelsesmetoder. Og der vil jeg gerne spørge: Hvad er »rimelige«? Det vil jeg gerne have erhvervsministeren til at svare på. Og jeg vil også gerne høre, i hvilken kontekst noget kan være rimeligt.

I Dansk Folkepartis optik er det jo altså elastik i metermål, man begiver sig ud i. For jeg er ikke sikker på, at en socialdemokrat føler den samme snert af rimelighed som en SF'er eller en fra Dansk Folkeparti for den sags skyld. Man har måske lidt forskellige tilgange til, hvad man synes en minister skal lægge ind i nogle rimelighedsbetragtninger og nogle rimelighedsstandarder over for de danske forsikringsselskaber.

Så det vil jeg selvfølgelig gerne have at vi får defineret lidt mere klart, og det er i hvert fald en af årsagerne til, at vi temmelig sikkert ikke kan stemme for det her lovforslag.

Så er der jo det på hvidvaskområdet, som også er en af de love, der behandles med det her lovforslag, og der er det jo så, at man går ind og omfatter virtuelle valutaer, altså kryptovalutaer og bitcoins osv., og det er så noget af det, som vi ser positivt på. Men til gengæld kan vi ikke rigtig forstå, at man nu skal helt ned til at lave en registrering af køb af produkter og varer osv. på 20.000 kr. ved private køb, hvor det er danske kroner, der betales med. Så det kan vi heller ikke rigtig tilslutte os.

Jeg vil så til allersidst sige, at det om den grønne investeringsfond og udvidelsen til de 6 mia. kr. via øget kaution og långivning osv. er noget, som vi godt kan støtte. Men samlet set kan vi nok ikke støtte regeringens lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Der er et sted, hvor jeg har været rigtig glad for samarbejdet med Dansk Folkeparti, og det har egentlig været en anden ordfører end ordføreren selv, men det har været på sundhedsområdet, og som jo netop har handlet om de skadelidte, men der er jo netop på grund af forsikringsselskaberne et overlap. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre – ordføreren kommer selv lidt ind på det – i forhold til den del, der handler om spionage, og hvordan der kan opstå interessekonflikter, i forhold til at forsikringsselskaberne jo har en interesse i, hvad udfaldet kommer til at være, om Dansk Folkeparti vil være med til at sikre, at vi faktisk helt sløjfer og forbyder, at forsikringsselskaberne kan gå ind og lave en spionage. Hvad tænker Dansk Folkeparti om det?

Værsgo.

Det kan vi afvise. Vi mener sådan set, at dem, der har solgt policer, også har lov til at forsvare sig, og vi kan jo ikke bare have et retssamfund, hvor dem, der sælger policerne, ikke også har lov til at indhente informationer. Nu kalder fru Victoria Velasquez det jo så for spionage. Altså, vi kan jo også kalde det for observationer, og vi kan også kalde det interne undersøgelser. Der er mange måder at graduere det på, og jeg er helt med på, at der er noget i forhold til retsprincipper – og det var også det, jeg sagde i min ordførertale – og vi skal ikke ind og gå på kompromis med dem.

Men vi er også nødt til at sikre, at der er en model, som både tager hånd om, at der er folk, der udfordrer vores policesystemer, og som gerne vil prøve, at der tilegne dem nogle penge, der er ikke deres, altså ved forsikringssvindel, og det findes der desværre rigtig mange eksempler på. Men så er der også nogle gange, hvor det er forsikringsselskaberne, der eksempelvis omvendt prøver på at skubbe klienterne over til nogle bestemte speciallæger, fordi de så ved, at de får nogle bedre erklæringer, som er mere i tråd med forsikringsselskabernes tilgang til det.

Så det skal gå på begge ben, og vi kan ikke bare sige, at den ene af parterne ikke skal have lov til at forsvare sig.

Spørgeren, værsgo.

Heldigvis har vi jo rykket lidt i den rigtige retning i forhold til en henvisning til speciallægeerklæringer, og der glæder jeg mig til den evaluering, der skal komme, for at se, om vi nu har ramt balancen. Jeg er stadig kritisk, i forhold til om balancen er ramt, men det er klart et skridt i den rigtige retning.

Men mener ordføreren ikke, at retsprincipperne faktisk bliver lidt udfordret, når den ene part jo har nogle helt klare interesser? Og i rigtig mange henseender, jeg tror egentlig i alle, vil forsikringsselskabet jo klart været den store i den interessekonflikt, der vil være over for den skadelidte. Mener ordføreren, at balancen her rammes rigtigt? Eller er der noget andet, man skal gøre?

Ordføreren, værsgo.

I forhold til det, som jeg har kunnet læse mig til i det, som jeg har nået at læse af de 730 sider i det her forslag, og som ikke har så meget med den anden del at gøre, altså i forhold til det, som ordføreren har forhandlet med fru Liselott Blixt osv. om – det ligger lidt i et andet regi – vurderer vi det jo til at være til ugunst, fordi man giver en for stor ministerbemyndigelse til at beskrive, hvad der egentlig er rimelige undersøgelsesmetoder. Der synes jeg altså, at vi skal have lidt mere hånd i hanke med det, og når man ønsker at gøre undersøgelsesmetoderne mere vidtløftige og mere skarpe, mener jeg også, at de partier, der har stemt for det, selvfølgelig skal inddrages. Det skal ikke bare ligge hos en eller anden tilfældig ressortminister.

Tak. Næste spørger er hr. Orla Hav.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Det, der kalder mig frem, er jo ordførerens lidt sådan ironiseren over, hvad det er for en kompetence, ministeren får overført, og så det der med, hvem det er, der er den svage part lige nøjagtig i forhold til de der forsikringsselskaber. Fru Victoria Velasquez har jo lige spurgt til det, og vi må se i øjnene, at det er forsikringstageren, der er den svage part, og vedkommende står måske i den her situation en gang i sin tilværelse. Forsikringsselskaberne står i den dag efter dag.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at de har lov til at udfolde alle mulige, alle hånde, jeg havde nær sagt spionagegreb, og om det er i orden at vurdere et menneskes adfærd på, hvad der foregår på Facebook, som vi har set eksempler på, for at vurdere, om vedkommende opfylder kriterierne for at få den erstatning, som vedkommende er berettiget til. Kunne ordføreren ikke give et hint om, om det ville være i orden?

Tak. Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvor meget vi skal sagsbehandle det, som ikke ligger inden for lovforslagets rammer, men altså, hvis man poster noget på Facebook og man har en åben profil, er det ikke i strid med nogen GDPR-modeller, og hvis et forsikringsselskab f.eks. kan se, at en, der søger om piskesmældserstatning, render rundt og er ved at lave et nyt karpedamsystem ude i sin have og kører med trillebør osv., fordi vedkommende selv har lagt et billede op af det – jeg har ikke noget fortilfælde på det; det er et tænkt eksempel – så kan jeg da ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne bruges, altså hvis skadeslidte påberåber sig, at man eksempelvis ikke kan så og så meget. Det er da helt fair, når man bruger noget, der ligger på åbne standarder og ligger på en åben facebookside.

Det er bare ét tænkt eksempel, men generelt vil jeg sige, at det, der ligger i det her lovforslag, jo er, hvor stor en grad af bemyndigelse, man skal lægge hos den til enhver tid siddende minister, og hvad for nogle rimelighedsbetragtninger man vil anlægge for, hvad man må i en undersøgelsessituation, og hvad må man ikke. Og der er det bare, jeg siger, at jeg i hvert fald ikke er på sikker grund i forhold til det, som ligger i det her lovforslag. Der mener jeg, at ministerbemyndigelsen er for stor.

Værsgo for en opfølgning.

Tak. Altså, nu er jeg jo i den heldige situation, at jeg har stor tillid til den nuværende minister – det skal der ikke være nogen som helst tvivl om – og jeg er stensikker på, at den nuværende minister ville kunne lave et skel, der går på det, som mange har givet udtryk for, nemlig at det, at de har deltaget i en konfirmation for et barnebarn, og at der er blevet lagt et billede op fra festen, der er blevet udlagt som, at man der bare kan se, at vedkommende kan løbe til fester, og at der derfor ikke er hjemmel til at udbetale den erstatning, som vedkommende har forsikret sig for. Er det en rimelig måde at bruge en vurdering af et menneskes forudsætninger og funktionsevne, når man ved, at vedkommende bagefter skal ligge 3 dage i sengen? Er det det scenarie, som Dansk Folkeparti ser for sig?

Værsgo.

Jeg synes egentlig på en måde, at det er lidt morsomt, at jeg ligesom skal mistænkeliggøres for noget, i forbindelse med at jeg stiller nogle bekymringer op for, at vi lægger noget hos en minister og fjerner det fra kompetencen hos de folkevalgte. Jeg synes da ikke, jeg skal gå ind og gøre mig til dommer over konfirmationsbilleder i forbindelse med lovbehandlingen af L 193. Jeg henholder mig til, at der ligger en definition, som er tvetydig. Den er ikke nærmere beskrevet. Der står, at det er en rimelighedsbetragtning, og mine år i Folketinget siger mig bare, at man skal passe på med det, der hedder rimelighedsbetragtninger. Der er vi nødt til at fastholde, at det skal gå på to ben. Vi skal sikre, og det sagde jeg også i det svar, jeg gav til Enhedslistens ordfører, at vi naturligvis ikke gå på kompromis med de retssikkerhedsstandarder, som alle private nyder godt af, og hvor man eksempelvis ikke må overvåge folk ulovligt osv. Naturligvis skal vi ikke ændre på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har ikke talt elementerne i det her lovforslag, men jeg kan ligesom mange andre sige, at der er mange. L 193 handler om at gennemføre en række ændringer i den finansielle lovgivning, der skal øge forbruger- og investorbeskyttelsen samt sikre et styrket og målrettet tilsyn på det finansielle område. Det er et bredt lovforslag med mange aspekter, og i den forbindelse har SF også en række spørgsmål, som vi ønsker svar på i den videre behandling.

Lad mig nævne et par nedslag. Lovforslaget her indfører en særlig tavshedspligt for Nationalbankens ansatte, hvilket ifølge bemærkningerne til lovforslaget medfører, at aktindsigt fremadrettet vil blive behandlet efter offentlighedslovens § 35. Men i hvor høj grad vil det her i praksis medføre en ændring i mulighederne for at få aktindsigt i Nationalbankens dokumenter?

Lovforslaget her fortæller også noget om den grønne investeringsfond. Her præciseres der nogle vurderingskriterier for Danmarks Grønne Investeringsfond og for de finansielle aktiviteter. Vi kunne godt tænke os at spørge ministeren, om han kunne tilføje til kriterierne, at fonden ikke kan støtte investeringer vedrørende fossile brændstoffer. Her henviser jeg til en formulering, der stod i vores aftaletekst for den grønne investeringsfond i finanslovsaftalen for 2020.

Vi har en række spørgsmål, også fordi lovforslaget her er bredt, som vi gerne vil sende i den videre udvalgsbehandling, før vi kan sige, om vi støtter forslaget, men vi arbejder positivt videre med det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som flere andre har sagt, kan det godt være, at det her ikke lige er alt godt fra havet, men det er stort set alt godt ovre fra Erhvervsministeriet, der er samlet i et lovforslag her. Jeg vil spare jer for at gennemgå lovforslaget punkt for punkt. Det synes jeg sådan set er fint gjort af tidligere talere, men jeg vil da gerne lige slå ned et par steder.

For det første er vi rigtig, rigtig glade for, at der bliver arbejdet seriøst i forhold til forsikringsselskaberne og personobservationerne, men vi kommer naturligvis fremadrettet også til at følge, at det rent faktisk har den effekt, det skal have. Vi synes også, det er rigtig fornuftigt, at når tingene udvikler sig med virtuelle valutaer, så udvikler loven sig også med det, så de derfor kommer ind under anvendelsesområdet for hvidvaskloven. Det giver også rigtig, rigtig fin mening, at vi hjælper de minkavlere, som kan risikere at gå personligt konkurs, når vi nu har lukket deres erhverv, til trods for at de får erstatning. Så det støtter vi selvfølgelig også. Så er jo vi rigtig glade for Danmarks Grønne Fremtidsfond, der øges med 6 mia. kr. Det har vi meget, meget store ambitioner for og stor tiltro til, så vi kan skabe vækst og udvikling.

Jeg tror, det var de ting, jeg lige ville slå ned på her. Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Der er rigtig mange ting i dette enorme lovforslag, som Enhedslisten kan bakke op om. F.eks. finder vi den indledende del om at samle indsatsen i Garantifonden, når et skadesforsikringsselskab går konkurs, ganske hensigtsmæssig. Det regner vi ligesom regeringen med vil gavne forsikringstagerne, når uheldet er ude. Og det giver også god mening i den henseende at øge Garantifondens beholdning. Desuden finder vi det tiltrængt at gribe ind over for forsikringsselskabernes grænseoverskridende personobservationer af skadelidte, og det kommer nok ikke bag på ministeren, da vi har drøftet retssikkerheden og rettighederne for skadelidte mange gange, siden en ny folketingssamling begyndte. Og det glæder mig selvfølgelig at se, at erhvervsministerens bekendtgørelse vil fastsætte reglerne for mere saglige og balancerede undersøgelsesmetoder, når det kommer til bestræbelserne på at forhindre forsikringssvindel.

Fra Enhedslistens side så vi faktisk hellere, at man sløjfede, at forsikringsselskaberne, som har en helt klar økonomisk interesse i det her, havde mulighed for at kunne lave spionage. Og ikke mindst det, som vi også ser de bedriver på de sociale medier mod de forsikrede. Og det er for mig at se helt indlysende, at der er en interessekonflikt, der giver forsikringsmedarbejdere et incitament til at gå uforholdsmæssig indgribende til værks og undervejs begå bedømmelsesfejl i efterforskningen. Og det burde ankenævnets mange underkendelser også være et håndfast vidnesbyrd om. Så hopper vi videre.

Vi byder også crowdfundingsforordningen velkommen, fordi vi mener, at der er behov for et mere effektivt tilsyn på området. Og ligeledes er det kærkomment med regulering af markedet for såkaldt virtuel valuta, der i dag er et vildnis af dimensioner, der tiltrækker kriminelle og plattenslagere. Og det er helt nødvendigt, at virtuel valuta reguleres i henhold til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det er et område, der skal overvåges og holdes i snor. Her er vi også enige med Forbrugerrådet Tænk i, at det er nødvendigt at afsætte flere ressourcer til tilsynet, så vi kan centralisere håndhævelsen af reglerne på området for kryptovaluta.

Hvad angår kontantforbuddet lyder det umiddelbart fornuftigt at nedsætte beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 20.000 kr., men jeg kan mærke, at der alligevel er sådan en bekymring i maven i forhold til ældre mennesker, som gør brug af kontantbetalinger. Og man kan spørge, om mennesker, der har mindre mulighed for at betale digitalt – som f.eks. ældre borgere – vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af den her skærpelse. Det synes jeg i hvert fald er værd at undersøge nærmere og følge op på.

Og så tænker jeg også på, at så længe bankerne har negative renter, hvor det koster penge at have penge stående, så vil flere nok også vælge at proppe pengene ned i madrassen og betale større beløb med kontanter i stedet for kort. Så måske kunne det være en idé at undersøge omfanget nærmere, så vi ikke ender med at forringe ærlige menneskers behov for betalingsløsninger. Vi støtter også den del om en basal betalingskonto, for så vidt det ikke bliver dyrere at benytte sig af retten.

For så at springe lidt i det støtter vi også implementering af crossboarderdirektivet, ligesom vi støtter Nationalbankens beføjelser til at indhente virksomhedsoplysninger, som understøtter Nationalbankens vitale opgaver.

Sluttelig støtter vi også op om – som led i udmøntningen af Danmarks Grønne Fremtidsfond – at vi styrker Danmarks Grønne Fremtidsfond med 6 mia. kr. og giver fonden mulighed for mere fleksible investeringer, samt mulighed for at tage sig betalt med ejerandele. Det hedder sig imidlertid i lovforslaget, at for at sikre en klar og ensartet retsstilling, skal der tillige indføres samme beskyttelse af følsomme oplysninger i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, som aktuelt gælder i lov om Vækstfonden. Og lige her synes vi egentlig, at det, der står, er bekymrende.

For noget af det, der skal sikre, at en grøn investeringsfond rent faktisk foretager grønne investeringer og bidrager til grøn omstilling, er netop, at offentligheden kan holde hånd i hanke med dens aktiviteter. Transparens og altså ikke øget lukkethed er en af de vigtige nøgler til den grønne omstilling, og derfor så ønsker vi i Enhedslisten, at det indskærpes i lovbemærkningerne, at Den Grønne Fremtidsfond og Vækstfonden er underlagt miljøoplysningsloven.

Og så tror jeg, jeg må benytte mig af den rettighed, man har i Folketinget, som er at fortsætte min ordførertale efter første runde af ordførertaler. For der er simpelt hen så mange ting, vi skal omkring, så jeg kan ikke nå at gøre det på den tid, vi har til den første tale. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Det er selvfølgelig helt fint, at der indimellem samles diverse lovændringer i et og samme forslag. Jeg må dog ligesom mange andre ordførere her på talerstolen sige, at selv om det her lovforslags elementer kan betragtes som ændringer i finansiel lovgivning, så er det dæleme ikke meget andet, der samler de her forslag. Så for god ordens skyld tager jeg dem lige ultrakort hver for sig, ikke alle 29, men jeg puljer dem bare lige i nogle hovedelementer; det, som jeg synes er det største.

Det første element handler om forsikringsselskabernes mulighed for at kunne følge op på deres kunders oplysninger. Denne opfølgning må selvfølgelig ikke have karakterer decideret klapjagt, hvorfor der lægges op til nye regler. Det er godt.

Det andet forslag handler om, at såkaldt virtuel valuta – kryptovaluta, Facebooks libra og bitcoins – selvfølgelig skal følge samme regler som alt andet under hvidvask. Tjek ved den også.

Det tredje handler om at sænke muligheden for kontant betaling. I dag har vi af hensyn til risiko for hvidvask sat grænsen ved 50.000 kr. for de erhverv, der ikke er omfattet af de her pligter om kundekendskab, som vi kender fra hvidvaskloven. Og i lovforslaget foreslås det så at sætte det ned til 20.000 kr. Her savner jeg simpelt hen helt ærligt en forståelse for hvorfor. Og ikke mindst hvorfor man er landet på det her beløb.

I den forbindelse tænker jeg mere, at det vil gavne at kigge på at afskaffe tusindkronesedlen, faktisk, altså ligesom Den Europæiske Centralbank har stoppet al produktion af deres største euroseddel, 500 euro, for blandt andet at bekæmpe kriminalitet og terrorisme.

Jeg tror, at det i den finansielle branche er almindeligt kendt, at de store sedler i allerhøjeste grad bruges til lyssky formål, så en udfasning af tusindkronesedlen kunne måske være det, der var med til at gøre livet lidt sværere for de kriminelle, og vi kan få ryddet lidt ud.

Det fjerde forslag handler om at styrke Danmarks Grønne Fremtidsfond, både med kapacitet og med øgede muligheder for at yde finansiering til grønne investeringer. Det synes jeg også er meget svært at være imod.

Det femte og sidste forslag i min pulje handler om, at aftalepartierne oven på den ulykkelige og tragiske minkskandale forventer, at der vil komme konkurser. Konservative er ikke med i den aftale, og jeg mener derfor rent principielt, at det er noget rod at blande det sammen med alt muligt andet.

Når det er sagt er det klart, at vi støtter, at de tidligere minkavlere naturligvis får vederlagsfri gældsrådgivning i forbindelse med eventuel konkurs. Det manglede bare.

Samlet set er Konservative for denne pulje af finansielle forslag, men vi vil som sagt gerne først overbevises om de 20.000 kr., og enten her eller senere kigge på udfasning af f.eks. tusindkronesedler.

Tak for det.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen for Nye Borgerlige. Værsgo til ordføreren.

Jeg skal starte med at sige, at vi ikke kommer til at stemme for det samlede lovforslag. Der er selvfølgelig elementer i det, som vi godt kan støtte, og som vi godt kan stemme for, men det er jo en samlet lovgivning, så vi kommer ikke til at stemme for lovforslaget, medmindre vi får det splittet op i måske 29 punkter eller i hvert fald nogle punkter. Men det kan vi tage senere.

Jeg vil godt lige redegøre for de største knaster, som vi ser i lovforslaget. En af de helt store knaster er selvfølgelig det her med, at man vil sænke det med kontanter fra 50.000 kr. til 20.000 kr. Det duer simpelt hen ikke, og der er ikke, synes jeg, nogen som helst evidens eller dokumentation for, at det er nødvendigt at gøre det. Der er ældre mennesker, som godt kan lide at have penge liggende derhjemme og også bruge dem til at betale med. Der bliver handlet biler, der bliver handlet heste, og der bliver handlet andre ting, som der stadig væk skal være plads til.

Så er der et element, som der ikke er nogen der har adresseret endnu. Vi er jo i en situation, hvor vi lige nu får minusrenter i banken. Der er nogle banker, der har valgt at sætte grænsen ved 200.000 kr., og andre har sat den ved 250.000 kr. Der får du simpelt hen minusrenter, og det vil sige, at banken straffer dig for at have dine penge stående i banken. Her siger vi så nu: Hvis man så vil tage nogle af de penge ud, for at man kan bruge dem til betaling af alt muligt, kan der være en komplikation i det. Men hvis folk ikke kan have penge liggende hjemme og bruge dem til at betale med, hvad gør de så? Så skal de rende frem og tilbage, og det er jo ikke så let bare at få kontanter i banken, som det var i gamle dage. Der er mange banker, der ikke har kontanter liggende, og nogle gange skal man også betale et gebyr for at få kontanter.

Så der er nogle problematikker heri, der gør, at vi synes, det er forfejlet. Vi kan på ingen som helst måde støtte at sænke beløbet.

Så er der alt det med den grønne fremtidsfond. Det er jo heller ikke noget, vi er med i, eller er noget, der er groet i vores have.

Der er absolut også fornuftige elementer i det, men det her er så de væsentlige grunde til, at vi ikke kan støtte det.

Jeg dykkede lidt ned i i det, som jeg tror er 2.2.23, om afgifter for de her e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Jeg blev simpelt hen rystet over, hvor mange forskellige afgiftssatser der faktisk er. Det må da være noget frygtelig kompliceret noget. Det viser nok også, hvorfor det her alt i alt er på 730 sider. Men der er så mange forskellige afgiftssatser, man skal betale. Det må det være lettere at lave to eller tre grupper, og så er det dem, de betaler efter.

Men det er bare sådan en lille detalje i forhold til det der med, at vi skal simplificere, og at vi undrer os over, at vi har så meget lovgivning, når det er så svært at administrere det. Det her er måske et af de klareste eksempler, jeg har set på det. Det er måske få penge for institutterne. Der er nogle, der skal betale 3.700 kr., mens der er andre, der måske skal betale 7.000 kroner. Kan man ikke bare pulje det i nogle større puljer, så folk kan finde ud af, hvad de skal betale?

Det skal være nedslagene herfra. Men grundlæggende kommer vi, som det ligger her, ikke til at støtte det.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Den næste er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for bemærkningerne og den overvejende positive modtagelse af elementerne i hvert fald i lovforslaget. Det er rigtig vigtigt, at den finansielle regulering også følger med den udvikling, der er i vores samfund, så den til enhver tid sikrer en behørig beskyttelse af markedsdeltagerne og selvfølgelig også af forbrugerne.

Formålet med lovforslaget her er at gennemføre, som det har været nævnt, en række tiltag, som øger forbruger- og investorbeskyttelsen på bl.a. forsikrings- og investeringsområdet. Derudover vil lovforslaget styrke tilsynet på bl.a. hvidvask- og investeringsområdet. Endelig sikrer lovforslaget den fornødne hjemmel til, at tidligere minkavlere kan få gratis gældsrådgivning, hvis de står over for en personlig konkurs.

Med lovforslaget foreslås der indført en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, som forsikringsselskaber skal overholde, når de foretager undersøgelser – det er også det, der er blevet kaldt efterforskning – og personobservation af skadelidte i forbindelse med deres sagsbehandling af skadesager. Herudover foreslås det, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber får overdraget opgaven med at administrere en arbejdsulykkesforsikringsbestand, når et forsikringsselskab får trukket sin tilladelse tilbage eller måtte gå konkurs. Det er en opgave, der i dag ligger hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår arbejdsskadeforsikringer, mens øvrige forsikringer håndteres i Garantifonden. Ændringen vil sikre en koordineret indsats til fordel for de sikrede ved at samle administrationen for forsikringsbestandene ét sted.

På hvidvaskområdet er det vigtigt, at indsatsen med at forebygge og bekæmpe hvidvask og anden finansiel kriminalitet følger med udviklingen, også på det digitale område, og derfor bliver der foreslået en række ændringer af hvidvaskloven, der skal sikre et effektivt tilsyn med udbydere af forskellige tjenester med virtuel valuta. Herudover foreslås det, at forbuddet mod at modtage betalingssummer på 50.000 kr. og derover for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvaskloven, sænkes til 20.000 kr. Det er en skærpelse, der bliver foreslået for at imødegå den høje risiko for hvidvask og terrorfinansiering, som kan være forbundet med de her kontantbetalinger.

Så er der Danmarks Grønne Investeringsfond, og som led i implementeringen af den lægges der op til en række ændringer af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond. Danmarks Grønne Investeringsfond får med Danmarks Grønne Fremtidsfond forøget sin kapacitet fra 2 til 8 mia. kr. og er dermed blevet tildelt en central rolle i arbejdet med at fremme den grønne omstilling. Og i lyset af den betydelige udvidelse af fondens kapacitet er der behov for at tilpasse fondens udbud af produkter og det juridiske grundlag for fonden, så den i højere grad kan opfylde denne ambition.

Endelig foreslås det, at en enhed i Finansiel Stabilitet skal sikre gældsrådgivning til de tidligere minkavlere, som står over for personlig konkurs, selv efter at de har modtaget erstatning for lukning af deres minkvirksomhed. Gældsrådgivningen skal være gratis at anvende for minkavlerne. Det er vigtigt, at disse tidligere minkavlere får hjælp til at skabe overblik over deres økonomiske situation, vejledning i forhold til gældssanering og bistand til forhandling med deres kreditorer.

Så vil jeg lige prøve at tage fat bare i enkelte af de elementer, som har fyldt mest i debatten. Et af dem er spørgsmålet om kontantgrænsen – hvorfor 20.000 kr. over for de 50.000 kr., som den hidtil har været på. Det er jo en løbende afvejning mellem på den ene side gerne at ville forebygge hvidvask og på den anden side selvfølgelig også at have en smidig anvendelse af kontanter for dem, der har behov for det. Det er en skærpelse, og beløbsgrænsemæssigt er det noget, som fastsættes ud fra, hvilke grænser andre EU- og EØS-lande opererer med. Der er en række andre EU-lande, der har mere restriktive regler på det her område, end Danmark har. Jeg tror, at f.eks. Frankrig har indført et kontantforbud på 1.000 euro for handler mellem erhvervsdrivende og privatpersoner, som bor i Frankrig. Jeg kan også se, at f.eks. Holland har planer om at sætte deres grænser yderligere ned. Så det følger altså en bevægelse, som vi generelt ser omkring os.

Så har SF bl.a. spurgt om det her med Danmarks Grønne Investeringsfond. Det er jo sådan, at efter aftale med de partier, som stod bag Danmarks Grønne Fremtidsfond, skal Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter leve op til kriterierne i det, der hedder »Politik for finansiering/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond«. Det vil være med til at stoppe for finansiering af fossile energikilder og brændstoffer alle steder, hvor der findes mulige alternativer; det er f.eks. i vores energiproduktion. Det er kun på områder, hvor kommercielle eller skalerbare fuldt fossilfrie løsninger ikke er tilgængelige, at fonden i særlige situationer kan finansiere projekter relateret til fossile energikilder – det kan så f.eks. være i transportsektoren. Så det var for at komme lidt nærmere det spørgsmål, og vi skal også nok bore det ud i det skriftlige udvalgsarbejde efterfølgende.

Så blev der også spurgt om det her med aktindsigt og Nationalbanken. Til det kan jeg sige, at den foreslåede bestemmelse her i praksis ikke vil ændre på mulighederne for at få aktindsigt. De fortrolige oplysninger kan også i dag undtages efter offentlighedsloven, så det er ikke på den måde noget, der begrænser det ud over den praksis, som er gældende i dag.

Der er blevet rejst en række spørgsmål, og vi skal nok vende tilbage til det i udvalgsarbejdet. Vi står jo altid – og måske i den her sammenhæng i særdeleshed – til rådighed for at besvare spørgsmål, og hvad der ellers måtte være i udvalgsarbejdet. Det er en righoldig lov med mange facetter, og det er altid en afvejning af, hvor mange lovbehandlinger vi skal have, over for, om man kan samle nogle af dem. Jeg tager selvfølgelig de kritiske bemærkninger, der har været af det, til efterretning, og det vil vi så have in mente ved fremtidige lovforslagsfremsættelser. Men indtil videre skal jeg bare sige, at vi selvfølgelig står til rådighed for at besvare spørgsmål, ikke mindst i udvalgsarbejdet.

Tak til erhvervsministeren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det, jeg egentlig vil gerne spørge ministeren om, er i forhold til det her med elementerne. Om der er 28 eller 29 elementer, kan man jo altid diskutere, men der er i hvert fald nogle af elementerne, som er forligsstof. Ministeren nævner selv udvidelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond, og så har vi også i flere omgange nævnt delen fra minkaftalen. Der vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren vil sikre, at der kommer en deling af lovforslaget, så de to elementer, der er forligsstof, som minimum bliver pillet ud til særskilt afstemning.

Ministeren.

Det er klart, at hvis der er et ønske om at dele det op, sådan at de elementer, der er – jeg ved ikke, om det nødvendigvis er forlig, der er den rigtige term, men så i hvert fald politiske aftaler; det kan vi i hvert fald blive enige om der er indgået om et par af emnerne – så er det jo noget, vi er i stand til at yde teknisk bistand til også kan ske. Men håbet er selvfølgelig, at det kan behandles samlet, men vi vil selvfølgelig lytte til de ønsker, der måtte være i udvalget, og vi skal nok hjælpe med det, hvis det er det, der er ønske om.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det ønske kan ministeren så allerede notere sig Dansk Folkeparti i hvert fald gerne vil fremsætte.

Det andet spørgsmål er i forhold til det her med kontantreglen, for det er jo lidt af en spøjs situation. Jeg har kendskab til nogle af de her sager, der har været. En dansk brugtvognsforhandler, som lever af at sælge biler til udlandet med og uden danske afgifter osv., er blevet dømt i byretten og fået en dom for brud på hvidvasklovgivningen i forhold til de 50.000 kr., fordi kursen i euro på en bil, der blev omregnet i euro, imellem handelstidspunktet og frem til afregningen, hvor man kom og hentede bilen, var ændret i forhold til kronekursen, og så kom prisen lige nøjagtig med et par kroner over 50.000 kr., og så fik forhandleren så en bøde på, jeg tror det var 10.000 kr. Synes ministeren, det er rimeligt?

Og når man nu så ovenikøbet går ned på 20.000 kr., så åbner man jo sikkert en ladeport for alle mulige handler, som i hvert fald ligger imellem 20.000 kr. og op til de 50.000 kr. Synes ministeren selv, at det vil være en rimelig situation for de danske virksomheder, der handler med udlandet?

Ministeren.

Jeg vil sige det på den måde, at jeg tror, det er rigtig vigtigt, at når vi vælger en grænse, og det har vi jo gjort, så skal den også være gældende. Så er det selvfølgelig spørgsmålet, hvor tæt man tør lægge sig på den grænse, når man handler med valuta, der jo også i kurser kan udvikle sig.

Jeg synes, det er et større spørgsmål i den her sammenhæng, om der er enighed om, at kontanter og hvidvask har en fællesmængde over sig, og derfor vil det at sænke beløbsgrænsen forventeligt også kunne bidrage betydeligt til bekæmpelsen af hvidvask, om vi er klar til at gøre det. Vi synes, det ville være en god idé at gøre det, fordi vi ønsker en effektiv hvidvaskbekæmpelse, men jeg kan også lytte mig til, at det er en af de diskussioner, vi skal have partierne imellem i udvalget.

Tak til ministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Så har jeg noteret mig, at Enhedslisten ønsker en anden runde, og jeg skal lige høre, inden jeg giver Enhedslistens ordfører ordet, om der er andre partier, der ønsker ordet til anden runde. Ikke umiddelbart. Godt. Og hermed giver jeg ordet til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Transparens er en af de vigtige nøgler til den grønne omstilling og i den grønne omstilling, og derfor ønsker vi – til trods for det, ministeren lige har sagt, om, at det bliver skærpet i lovbemærkningerne – at Danmarks Grønne Investeringsfond og Vækstfonden er underlagt miljøoplysningsloven, Århuskonventionen og FN's retningslinjer for virksomhedernes menneskerettighedsansvar. Det skyldes simpelt hen, at vi talrige gange desværre har været vidne til, at medier og journalister afskæres muligheden for at få indsigt i danske fondes investeringer og garantistillelser i foretagender, som har tvivlsomme miljømæssige profiler, og der kan helt klart være behov for at beskytte følsomme virksomhedsoplysninger, men det skal ikke mørklægge miljøoplysninger, og derfor bliver der nødt til at være en eller anden balance der, som vi kan leve med.

Så vil jeg også gerne flette noget nyt ind nu, når vi taler om Danmarks Grønne Investeringsfond. Jeg mener, at fonden gør rigtig meget i dag, men at dens potentiale ikke udnyttes til fulde, og at Danmark skal sætte skub i den grønne omstilling og i højere grad end i dag være en global hub for at fremme grøn teknologi, så vi bør udvide fondens virke, og helt konkret skal vi give fonden mulighed for at se ud over Danmarks grænser. Klimakrisen er global, så efter min mening er det en kunstig begrænsning af DGIF'en i sin formålsbestemmelse at være begrænset til danske virksomheder og national grøn omstilling, og måske vi skulle begynde at overveje at give fonden mulighed for også at finansiere udenlandske virksomheder med henblik på at tiltrække grønne løsninger og kompetencer til Danmark. En sådan tolkning af fondens formål rimer også bedre med dens samspil og finansieringssamarbejde med Danmarks Grønne Fremtidsfond og de øvrige institutioner. Det giver desuden også Danmark større mulighed for at få del i grønne EU-midler, hvis fonden kan indgå i regionale samarbejder.

Flere har kommenteret på den del af forslaget, der handler om mink. Jeg synes, det vil være helt rimeligt at få det delt op, især fordi flere af os ikke er med i aftalen. I forhold til selve indholdet har vi i forhandlingerne selv foreslået den del, der handler om gældsrådgivning, så det ser vi positivt på, men vi ønsker at få den del skilt ud. Nå, men det fører mig lidt hen til noget, jeg gerne vil runde min tale af med.

Jeg ved godt, ministeren siger, at han tager de kritiske bemærkninger med, men for mig at se handler det ikke kun om det her lovforslag. Vi har i dag to lovbehandlinger af lovtekster, der begge løber op på over 600 sider, og selv ikke hvis vi ikke var i en tid med en pandemi og hastelovgivning, ville jeg synes, at det var fair, heller ikke med den måde, det stikker i øst og vest på. Så det håber jeg simpelt hen bliver rettet fremadrettet. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.