L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 191 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

10. marts 2021

Høringsnotat ad L 191. Forslag til lov om screening af visse udenland-

ske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningslo-

ven)

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre, at udenlandske investeringer m.v.

ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i Dan-

mark. Både i og uden for EU er der i de seneste år kommet øget fokus på

de sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med visse udenlandske di-

rekte investeringer. En række sammenlignelige lande har allerede indført

eller er ved at indføre national screening af udenlandske investeringer. Der-

til kommer, at en EU-forordning om koordinering af de nationale investe-

ringsscreeningsordninger er trådt i kraft i oktober sidste år. Der foreslås på

denne baggrund en dansk screeningsordning, som gør det muligt at under-

søge om udenlandske investeringer udgør en sikkerhedsmæssig trussel for

Danmark, og i givet fald gribe ind ved enten at stille nærmere vilkår til den

udenlandske investering, helt at forbyde investeringen eller påbyde inve-

steringen afviklet.

Screeningsordningen foreslås udformet som en kombination af en lovplig-

tig tilladelsesordning for særligt følsomme sektorer (forsvar, dual-use, it-

sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmel-

delsesordning for de øvrige sektorer. Det foreslås, at tilladelsesordningen

anvendes på investeringer fra statsborgere og virksomheder fra EU- og

tredjelande, mens anmeldelsesordningen alene finder anvendelse på stats-

borgere og virksomheder fra tredjelande. For investeringer, der er omfattet

af den frivillige ordning, men som ikke er anmeldt, foreslås, at Erhvervs-

styrelsen kan gå 5 år tilbage og undersøge investeringen.

Ud over screening af udenlandske investeringer ved erhvervelse af ejeran-

dele m.v. i danske virksomheder, herunder investeringer ved stiftelse af nye

virksomheder, medtager loven også screening af særlige økonomiske afta-

ler under både tilladelses- og anmeldelsesordningen. Den nærmere af-

grænsning af følsomme sektorer, stiftelse af nye virksomheder og særlige

økonomiske aftaler foreslås at ske ved regler fastsat ved bekendtgørelse.

Erhvervslivets organisationer vil blive inddraget heri.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/36

Forslaget er sendt i høring den 9. december 2020 med høringsfrist den 6.

januar 2021 til i alt 115 myndigheder, organisationer m.v.

Der er modtaget høringssvar fra 12 af de 115 hørte myndigheder, organi-

sationer m.v. Herudover er der modtaget høringssvar fra yderligere 1 orga-

nisation, der benyttede sig af den offentlige høring. I alt har 11 organisati-

oner, myndigheder m.v. haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substan-

sen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser, at erhvervsorganisationer m.v. generelt støtter det overord-

nede formål med lovforslaget, men at nogle organisationer finder, at der er

behov for visse ændringer for at sikre en passende balance mellem på den

ene side at tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer m.v., og på

den anden side at sikre, at det er muligt at dæmme op for investeringer m.v.,

som kan udgøre en trussel for sikkerheden eller den offentlige orden i Dan-

mark.

Dansk Industri (DI) anfører, at deres bemærkninger skal ses i lyset af øn-

sket om at finde den rette balance mellem at sikre, at Danmark vedbliver at

være en åben destination for investeringer, samtidig med, at der effektivt

dæmmes op for enkeltstående investeringer, som kan udgøre en trussel. DI

kan således fuldt ud tilslutte sig formålet med loven, idet DI samtidig ud-

trykker bekymring for, om Danmarks muligheder for at tiltrække udenland-

ske investeringer i alvorlig grad vil blive hæmmet, sådan som forslaget for

nærværende er udformet.

Dansk Erhverv støtter, at der introduceres en investeringsscreeningslov ret-

tet mod investeringer fra tredjelande, som udgør en trussel mod national

sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Dansk Erhverv anerkender såle-

des, at der er behov for at værne om sikkerhedsinteresser i forbindelse med

bl.a. forsvarsvirksomheder eller kritisk infrastruktur. Imidlertid mener

Dansk Erhverv, at regeringen med lovforslaget rammer bredt i stedet for at

sikre en målrettet indsats ift. reelle trusler mod national sikkerhed og of-

fentlig orden.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/36

Danske Rederier er positive over for en kommende dansk ordning for

screening af udenlandske investeringer, idet det dog understreges, at ord-

ningen ikke må blive et protektionistisk værktøj med det formål at tjene

kortsigtede nationaløkonomiske interesser ved at holde specifikke interes-

ser ude af markedet.

Ingeniørforeningen i Danmark bakker tilsvarende op om, at Danmark skal

være en åben økonomi og dermed attraktiv for udenlandske investeringer

og andre økonomiske aktiviteter, men at der samtidig kan være behov for

at gribe effektivt ind, i det omfang, at det er påkrævet af hensyn til den

nationale sikkerhed og offentlige orden i Danmark.

Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at den påtænkte lov om inve-

steringsscreening skal varetage en svær afvejning af hensynet til national

sikkerhed på den ene side og hensynet til at tiltrække udenlandske investe-

ringer til Danmark på den anden side. Advokatfirmaet finder, at dette hen-

syn på flere punkter kan sikres bedre.

Finans Danmark udtrykker fuld forståelse for formålet med at etablere en

screeningsordning og kan i forlængelse heraf støtte lovforslaget. Finans

Danmark kan i den forbindelse støtte, at det fremhæves i lovbemærknin-

gerne, at ”national sikkerhed” og ”offentlig orden”-

i overensstemmelse

med EU-retten - skal fortolkes strengt, da det er afgørende, at ordningen

netop målrettes reelle trusler mod det danske samfund.

Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til lovudkastet.

André Ken Jakobsson, Ph. D, Center for War Studies, Syddansk Universi-

tet anfører, at den foreslåede ordning vil være robust under forudsætning

af, at lovudkastets bemyndigelsesbestemmelser udfyldes i overensstem-

melse med rapportens og bemærkningernes generelt set brede tilgang til

kritiske sektorer og aktiviteter samt baserer sig på de fremsatte definitioner

af national sikkerhed og offentlig orden. Dog anbefales det, at loven giver

mulighed for at screene med tilbagevirkende kraft fra før lovens ikrafttræ-

den, ligesom der ikke bør fastsættes nogen tidsfrist for at undersøge tidli-

gere gennemførte investeringer. Ligeledes vurderes det uholdbart, at scree-

ningsordningen ikke finder anvendelse på forskningssamarbejder eller om-

fatter fast ejendom. Endvidere anbefales, at screeningsordningen finder an-

vendelse i hele Rigsfællesskabet.

Kommentar

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der lagt vægt på at opnå en balance,

så eventuel negativ påvirkning af investeringsklimaet minimeres, mens der

samtidig opnås en sikkerhedsmæssigt robust løsning i forhold til trusler

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/36

mod national sikkerhed og offentlig orden. Det fremgår således af de al-

mindelige bemærkninger, at lovforslaget bygger på option 2 i forhold til de

tre mulige optioner, som den tværministerielle arbejdsgruppe peger på i

sin rapport, fordi ordningen i denne option vurderes at være et effektivt

værktøj i forhold til et dynamisk trusselsbillede, men samtidig giver en til-

strækkelig klarhed og forudsigelighed.

Den foreslåede kombination af en lovpligtig tilladelsesordning for særligt

følsomme sektorer og en frivillig anmeldelsesordning for øvrige sektorer

giver mulighed for at tilpasse kravene i forhold til sikkerhedstruslen. Der

stilles strengere krav for de særlige følsomme sektorer og aktiviteter, hvor

sikkerhedstruslen vurderes at være størst, mens der for alle andre sektorer

gælder mere lempelige og fleksible krav.

I forhold til mulige negative konsekvenser for investeringsklimaet i Dan-

mark er det væsentligt at fremhæve, at en række lande både i EU og i tred-

jelande i de senere år har etableret nationale ordninger med henblik på

screening af udenlandske investeringer i forhold til national sikkerhed. Si-

den 2018 har over halvdelen af OECD-landene således indført national

screening af udenlandske investeringer, og i alt 62 lande har indført så-

danne ordninger, herunder en række af verdens største økonomier. I EU

har 16 lande på nuværende tidspunkt indført national screening, herunder

Frankrig, Tyskland og Finland, hvis nationale screeningsordninger er

nærmere undersøgt og omtalt i lovforslagets bemærkninger.

OECD har udarbejdet retningslinjer for ordninger om screening af uden-

landske investeringer, og tilsvarende har EU vedtaget en forordning om

samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen om screening af

udenlandske investeringer (EU-forordning nr. 2019/452). Danmark vurde-

res således ikke at skille sig ud ved at indføre lovgivning om screening af

udenlandske investeringer, og derfor er der heller ikke grund til at frygte,

at udenlandske investorer vil betragte det som et negativt særligt dansk

krav, så længe den danske screeningsordning ikke er betragteligt mere re-

striktiv end i andre lande.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Lovforslagets generelle anvendelsesområde og forhold til EU-retlige

forpligtelser

3.2. Definitioner

3.3. Bemyndigelsesbestemmelser

3.4. Tilladelsesordningen indenfor særligt følsomme sektorer og aktiviteter

3.4.1. Afgrænsning af særligt følsomme sektorer og aktiviteter

3.4.2. Tærskelværdier

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/36

3.4.3. Nystiftede virksomheder - Greenfield-investeringer

3.5. Særlige økonomiske aftaler

3.6. Anmeldelsesordningen vedr. andre udenlandske direkte investeringer

m.v. af betydning for national sikkerhed eller offentlig orden

3.7. Sagsbehandlingsprocedurer og tidsfrister

3.8. Afgørelseskriterier

3.9. Kontrolbestemmelser

3.10. Ekspropriation

3.11. Kompetent myndighed, afgørelseskompetence, domstolsprøvelse

3.12. Straffebestemmelser

3.13. Administrative og økonomiske konsekvenser

3.14. Ikrafttrædelsesbestemmelser

3.1. Lovforslagets generelle anvendelsesområde og forhold til EU-ret-

lige forpligtelser

Dansk Erhverv mener ikke, at loven skal omfatte investeringer fra andre

EU-lande. For at forhindre omgåelse bør der imidlertid tages højde for evt.

indflydelse fra tredjelande over en virksomhed, der er etableret inden for

EU eller EFTA. Dansk Erhverv finder, at der allerede i EU-forordningen

er etableret en samarbejdsmekanisme der tager højde for, at sikkerhedstrus-

ler kan gå på tværs af medlemsstaterne. Dansk Erhverv er bekymret for, at

introduktionen af en dansk investeringsscreenings-tilladelsesordning kan

medføre, at andre europæiske lande introducerer lignende foranstaltninger.

Det kan i sidste ende underminere danske virksomheders muligheder i det

indre marked, hvorfor det undrer, at regeringen har valgt at gå langt videre

end EU-forordningen. Den frie bevægelighed for kapital er en af de fire

grundlæggende frihedsrettigheder i EU's indre marked. Dertil kommer, at

det er vanskeligt at se, hvordan forslaget er foreneligt med servicedirektivet

i forhold til navnlig bestemmelserne om særlige økonomiske aftaler, der

bl.a. omfatter serviceaftaler. Dertil kommer, at lovforslaget omfatter dan-

ske datterselskaber, hvor moderkoncernen er etableret i et andet EU- eller

EFTA-land, hvilket ifølge Dansk Erhverv kan skævvride konkurrencen.

Dansk Industri henviser til, at omkring 93 pct. af de udenlandske investe-

ringer i Danmark kommer fra OECD-lande, og at det må antages, at man

ikke ønsker at påvirke disse investeringer. Alene det forhold at en sådan

investering skal gennemgå en screening kan opfattes som en barriere for en

udenlandsk investor, hvorfor Dansk Industri opfordrer til, at investeringer

fra OECD-lande, nærtstående allierede eller lignende undtages fra loven,

idet det samtidig må antages, at en meget lille andel af investeringer fra

OECD-lande har ophav i et ikke-OECD land.

Kommentar

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/36

Som anført ovenfor under pkt. 2. findes det nødvendigt, at lovens generelle

anvendelsesområde omfatter investeringer og særlige økonomiske aftaler,

der foretages af statsborgere og virksomheder fra andre EU-lande. Dette

er primært begrundet i behovet for at have mulighed for at kunne under-

søge, om personer eller virksomheder fra tredjelande har kontrol med eller

betydelig indflydelse på den europæiske investor, og om dette forhold kan

påvirke den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Som også anført un-

der pkt. 2 kan endvidere bemærkes, at en række EU-lande allerede har eller

er i færd med at indføre nationale screeningsordninger, der for de fleste

landes vedkommende også omfatter screening af investeringer inden for

EU. Der vurderes derfor ikke at være nogen begrundelse for at undtage

udenlandske statsborgere fra andre EU-medlemsstater eller EFTA-lande

med bopæl i Danmark fra loven.

Der er ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt vægt på, at screeningsord-

ningen respekterer Danmarks EU-retlige forpligtelser. Området for natio-

nal sikkerhed er ikke tildelt EU, og medlemsstaterne har derfor eneansvar

for at beskytte deres nationale sikkerhed jf. Traktat om Den Europæiske

Union (TEU) artikel 4, stk. 2. Ved udøvelsen af dette eneansvar skal med-

lemsstaterne dog overholde bestemmelserne i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF) om den fri bevægelighed. I TEUF ar-

tikel 65, stk. 1, litra b) anføres, at artikel 63 om frie kapitalbevægelser ikke

griber ind i medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger, der er be-

grundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Ifølge EU-Domstolens praksis er det imidlertid en afgørende betingelse, at

nationale foranstaltninger skal være egnede til at opfylde formålet med for-

anstaltningen, og ikke må gå udover, hvad der er nødvendigt for at opfylde

formålet, dvs. den skal være proportional.

EU-Domstolen har i sin praksis

også fastslået, at foranstaltninger til beskyttelse af national sikkerhed skal

præcisere de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder nationale

foranstaltninger kan udøves.

Lovforslaget giver alene mulighed for at gribe ind overfor udenlandske di-

rekte investeringer, hvis de indebærer trusler for national sikkerhed og of-

fentlig orden i Danmark, jf. lovudkastets § 1, stk.1. Lovudkastet indeholder

ikke kun en generel henvisning til national sikkerhed og offentlig orden,

men fastsætter en nærmere, konkret definition heraf, jf. lovudkastets § 4,

nr. 1 og 2. Lovudkastet indeholder en detaljeret beskrivelse af de vurde-

ringskriterier, som kan danne grundlag for indgreb overfor udenlandske

direkte investeringer, som kan konkretiseres yderligere ved regler fastsat

ved bekendtgørelse, jf. lovudkastets § 15.

Lovforslaget vurderes derfor som udgangspunkt at opfylde de EU-retlige

betingelser for, at medlemsstaterne af hensyn til national sikkerhed og of-

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/36

fentlig orden kan gribe ind overfor frie kapitalbevægelser, etableringsfri-

heden og fri udveksling af tjenesteydelser. Det bør dog præciseres i lov-

forslagets bemærkninger, at formålet med screening af investeringer fra

EU-statsborgere og virksomheder hjemmehørende i EU er at forhindre om-

gåelse af screening af investeringer, der foretages af statsborgere og virk-

somheder fra tredjelande, og at der derfor kun i ganske særlige tilfælde vil

blive grebet ind over for investeringer fra statsborgere og virksomheder

fra EU-lande. Samtidig bør det tydeliggøres i bemærkningerne, at afgørel-

ser om indgreb vil blive truffet i overensstemmelse med EU-retten, hvilket

vil betyde at hensynet til den offentlige orden og offentlige sikkerhed, der

er nævnt i artikel 65 i TEUF, alene kan påberåbes som grundlag for et

indgreb, når der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig

trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse.

Endvidere bemærkes det, at EU’s forordning om screening af udenlandske

direkte investeringer i Unionen anerkender “at

medlemsstaterne bevarer

den nødvendige fleksibilitet til at screene udenlandske direkte investeringer

af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden under hensyntagen til de-

res individuelle situationer og særlige nationale forhold. Afgørelsen om at

indføre en screeningmekanisme eller screene en bestemt udenlandsk di-

rekte investering forbliver den pågældende medlemsstats eneansvar.” For-

ordningen anfører videre, at “Medlemsstater, der har en screeningmeka-

nisme, bør fastsætte de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse

med EU-retten til at forebygge omgåelse af deres screeningmekanismer og

-afgørelser. Dette bør omfatte investeringer internt i Unionen, som foreta-

ges ved hjælp af kunstige strukturer, der ikke afspejler den økonomiske vir-

kelighed og omgår screeningmekanismerne og -afgørelserne, når investo-

ren i sidste ende er ejet eller kontrolleret af en fysisk person eller en virk-

somhed i et tredjeland.” EU’s forordning anerkender således, at der kan

være behov for at screene investeringer, der foretages af personer og virk-

somheder fra andre EU-lande for at forhindre omgåelse af screening af

investeringer fra tredjelande.

Med hensyn til særlige økonomiske aftaler og forholdet til EU’s tjeneste-

ydelsesdirektiv (direktiv 2006/123/EF) bemærkes, at det efter nærmere

overvejelse findes betænkeligt at lade særlige økonomiske aftaler med

statsborgere og virksomheder fra EU-lande være omfattet af tilladelses-

ordningen som foreslået i lovforslagets § 7. En sådan ordning vurderes at

være uforenelig med det grundlæggende forbud mod diskriminerende for-

anstaltninger i tjenesteydelsesdirektivet, da danske statsborgere og virk-

somheder ikke underlægges tilsvarende krav. Det kan i praksis gøre det

vanskeligt for virksomheder fra andre EU-lande at konkurrere på det dan-

ske marked om indgåelse af særlige økonomiske aftaler, som blandt andet

vil omfatte en lang række drifts-, leverandør- og serviceaftaler, fordi de i

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/36

modsætning til danske virksomheder vil skulle vente op til 90 hverdage, før

de kan indgå aftale med den danske virksomhed.

Når bestemmelsen i § 7 er foreslået medtaget også i forhold til virksomhe-

der hjemmehørende i andre EU-lande er det navnlig for at kunne under-

søge, om virksomheder i andre EU-lande er kontrolleret af personer eller

virksomheder fra tredjelande. Det vurderes, at det fortsat er et væsentligt

hensyn i forhold til at afværge mulige trusler mod national sikkerhed og

offentlig orden i forhold til investeringer fra virksomheder, der er hjemme-

hørende i EU, men som er under kontrol eller betydelig indflydelse fra

statsborgere fra et land udenfor EU eller EFTA, eller af virksomheder, der

er hjemmehørende udenfor EU eller EFTA. Særlige økonomiske aftaler

med virksomheder hjemmehørende i EU eller EFTA bør derfor kun undta-

ges, hvis de ikke er underlagt en sådan kontrol eller indflydelse.

3.2. Definitioner

Flere af høringsparterne peger på, at der er behov for at præcisere visse af

lovens bestemmelser, og at visse af lovforslagets definitioner er uhensigts-

mæssigt brede, hvilket kan gøre det vanskeligt for virksomhederne at efter-

leve loven. Bemærkninger der relaterer sig til definitionerne om ”erhver-

velse” og ”kontrol eller betydelig indflydelse” samt ”særlige økonomiske

aftaler” kommenteres i afsnit 3.4.2.

Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at der er behov for at præcisere

definitionen af offentlig orden. Dansk Erhverv anfører, at hensynet til den

”offentlige orden” er for bredt defineret, og at det er uklart, hvad der ligger

i ”alvorlige forbrydelser, der truer den offentlige orden”, når man ikke ved,

hvad der forstås ved offentlig orden.

Hi3G finder, at definitionen af især national sikkerhed er bred og giver Er-

hvervsstyrelsen brede beføjelser til ikke at tillade investeringer, hvor det er

uklart, hvilke kriterier, der er anvendt i afslaget. Det fremgår af lovbemærk-

ningerne til § 4,

at begreberne ”national sikkerhed” og ”offentlig orden”

skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske interesser og alene

kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trus-

sel mod et grundlæggende samfundshensyn. Hi3G finder dog, at det er

uklart, hvornår en investering kan udgøre en virkelig og tilstrækkelig al-

vorlig trussel mod Danmark.

Kommentar

Investeringsscreeningsloven skal være i overensstemmelse med Danmarks

EU-retlige forpligtelser. I følge EU-retten kan begrænsninger i den frie be-

vægelighed af bl.a. kapital og tjenesteydelser samt den fri etableringsret

ske, såfremt begrænsningerne kan begrundes ud fra et hensyn til den of-

fentlige sikkerhed og den offentlige orden, og proportionalitetsprincippet

er opfyldt. Det fremgår endvidere af traktaten om den Europæiske Union

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/36

(TEU), artikel 4, stk. 2, at medlemsstaterne har eneansvar for at beskytte

deres nationale sikkerhed - dog under iagttagelse af bestemmelserne om

den frie bevægelighed, jf. ovenfor - samt eneansvar for at beskytte væsent-

lige sikkerhedsinteresser, jf. artikel 346-348 i traktaten on den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Der henvises til afsnit 3.1. ovenfor.

Der findes ikke inden for EU-retten, herunder praksis fra EU-Domstolen,

en entydig beskrivelse af begreberne national sikkerhed, offentlig sikkerhed

eller offentlig orden. FDI-forordningen indeholder heller ikke en definition

af begreberne, men anvender betegnelse ”sikkerhed” og ”offentlig orden”.

De foreslåede definitioner

af ”national sikkerhed” og ”offentlig” orden,

svarer med mindre justeringer til de definitioner, som den tværministerielle

arbejdsgruppe har foreslået, og de vurderes at afspejle den EU-retlige

praksis på området. Det fremgår af EU-domstolens praksis, at begreberne

skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske interesser og alene

kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trus-

sel mod et grundlæggende hensyn. Der findes dog anledning til at præci-

sere i lovforslagets specielle bemærkninger, at der med de foreslåede defi-

nitioner af ”national sikkerhed” og ”offentlig orden” henvises til de be-

greber, der i EU-retten

betegnes som ”national sikkerhed”, ”offentlig sik-

kerhed” og ”offentlig orden”, og på samme måde som FDI-forordningen,

der som nævnt anvender begreberne ”sikkerhed”, som samlet betegnelse

for ”national sikkerhed” og ”offentlig sikkerhed” samt ”offentlig orden”.

For så vidt angår definitionen af ”national sikkerhed” afspejler denne, at

der er tale om beskyttelse af den nationale suverænitet mod indre eller ydre

trusler, samt handlinger, der har til hensigt at forvolde Danmark skade, og

som strafbelægges efter straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og an-

dre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og kapitel 13 om

forbrydelser mod statsforfatningen, statsmyndigheder, terrorisme m.v.

For så vidt angår definitionen af ”offentlige orden” forstås andre alvorlige

forbrydelser, som ikke angår den nationale sikkerhed, men som kan true

den offentlige orden væsentligt. I lovforslagets specielle bemærkninger er

nævnt som ikke-udtømmende

eksempler, ”at der kan være tale om handlin-

ger, der vil kunne udgøre en trussel for Danmark som et selvstændigt, de-

mokratisk og sikkert samfund, herudover kan det vedrøre evnen til at fore-

bygge, afdække og modvirke sikkerhedstruende virksomhed, og evnen til at

sikkerhedstiltag gennemføres i overensstemmelse med grundlæggende

retsprincipper. Offentlig orden vil fx også kunne vedrøre trusler i forhold

til beskyttelse af den

offentlige sundhed”. Som nævnt vurderes det ikke mu-

ligt at give en udtømmende definition af begreberne, men der findes behov

for at tydeliggøre i lovbemærkningerne, hvad der i loven menes med ”of-

fentlig orden”.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/36

3.3. Bemyndigelsesbestemmelser

Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at lovudkastet indeholder en

række områder, der skal reguleres nærmere via bekendtgørelser. Det frem-

går ikke, om der er foreslået bemyndigelsesbestemmelser, fordi regeringen

finder, at reglerne skal kunne ændres hurtigt, eller om det nærmere indhold

endnu ikke er fastlagt eller noget helt tredje. Advokatfirmaet anbefaler, at

brugen af bekendtgørelser begrænses, således at alle væsentlige forhold om

selve lovens anvendelsesområde fastsættes direkte i loven, herunder om

hvilke udenlandske investorer, der omfattes af loven, hvad der menes med

nærtbeslægtede til investorer, at de særligt følsomme sektorer og aktiviteter

afgrænses nærmere i loven eller i forarbejderne, hvilket bl.a. kan ske ved

brug af NACE-koder, og at det fastsættes nærmere, hvilke aftaler, der om-

fattes af § 7 om særlige økonomiske aftaler.

Dansk Industri og Danske Rederier har lagt til grund, at der fremadrettet

skal ske en nærmere konkretisering og definering af en række elementer og

anbefaler derfor, at de danske erhvervsorganisationer inddrages i forbin-

delse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.

Kommentar

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, hvorefter nærmere reg-

ler om forhold omfattet af lovforslaget fastsættes ved bekendtgørelse.

Nogle af disse bemyndigelser vedrører rent praktisk-administrative for-

hold, f.eks. hjemlerne i § 8, stk. 4, og § 12, stk. 8, om procedurer for ansøg-

ning om tilladelse til og anmeldelse af udenlandske direkte investeringer

m.v. Andre eksempler er § 10, stk. 5, om beregning af ejerandele, og § 29,

stk. 3, om erklæringer fra godkendte revisorer. Disse bekendtgørelser ud-

stedes af Erhvervsstyrelsen.

Andre bemyndigelser vedrører nærmere regler om forhold, som har betyd-

ning for afgrænsning af lovens anvendelsesområde. Det gælder f.eks. § 6,

stk. 2, om nærmere regler om hvilke særligt følsomme sektorer og aktivite-

ter der omfattes af §§ 5 eller 7, § 7, stk. 2, om nærmere regler om hvilke

særlige økonomiske aftaler der omfattes af loven og § 15, stk. 2, om regler

om kriterier til bedømmelse af, om en investering m.v. udgør en trussel mod

national sikkerhed eller offentlig orden. Disse bekendtgørelser udstedes af

Erhvervsministeren efter forhandling med øvrige berørte ministerier.

Det er fundet både nødvendigt og hensigtsmæssigt, at væsentlige regler om

lovens anvendelse på visse områder fastsættes ved bekendtgørelse. Erfa-

ringen fra andre lande er, at man ved administrationen af regler om scree-

ning af udenlandske direkte investeringer m.v. relativt hurtigt gør sig erfa-

ringer, som viser, at det kan være hensigtsmæssigt med hurtig og smidig

tilpasning af reglerne på området. Hertil kommer behovet for hurtigt at

kunne tilpasse regelsættet til det aktuelle trusselsbillede. Dette gælder

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/36

f.eks. kritisk teknologi, hvor den teknologiske udvikling går så hurtigt, at

der kan ske væsentlige ændringer fra år til år. Derfor har flere lande æn-

dret deres lovgivning gentagne gange. Det gælder bl.a. den tyske og den

franske lovgivning. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt med hyppige

lovændringer, og navnlig indebærer det en risiko for, at man gennem læn-

gere tid må administrere på grundlag af uhensigtsmæssige regler, hvor-

imod regler fastsat ved bekendtgørelse hurtigt kan ændres.

Det må også forventes, at der kan være udenlandske investorer, som vil

forsøge at omgå loven for at opnå deres formål og derved kan skabe nye

trusler for national sikkerhed og offentlig orden, som loven ikke giver mu-

lighed for at gribe ind overfor. Dette er baggrunden for de foreslåede be-

myndigelseshjemler i § 2, stk. 4, og § 3, stk. 3, hvorefter andre udenlandske

investorer end personer og virksomheder kan inddrages under lovens an-

vendelsesområde, og hvorefter investering i andre enheder end virksomhe-

der ligeledes kan inddrages under lovens anvendelsesområde.

Den anden centrale begrundelse for, at væsentlige regler om lovens anven-

delse på visse områder fastsættes ved bekendtgørelse er et ønske om at

kunne udarbejde de nærmere regler i tæt samarbejde med erhvervslivets

organisationer. Der vil være tale om regler, som regulerer forhold af stor

praktisk betydning for erhvervslivets forhold, og hvor en hensigtsmæssig

udformning kræver en dybtgående viden om forretningspraksis på forskel-

lige brancheområder. Det er anført i bemærkningerne til § 7, at de rele-

vante erhvervsorganisationer vil blive inddraget ved udformningen af de

nærmere regler om særlige økonomiske aftaler, så de i videst muligt om-

fang svarer til gældende praksis i erhvervslivet og imødekommer erhvervs-

livets behov for tydelige kriterier.

Ved udarbejdelsen af udkast til de bekendtgørelser, som skal udstedes af

ministeren, vil Erhvervsstyrelsen derfor udover sædvanlig offentlig høring

inddrage relevante erhvervsorganisationer i arbejdet med udformningen af

reglerne.

Fsva. brugen af NACE-koder til afgrænsning vurderes det, at kvaliteten og

præcisionen af branchekoder i erhvervsstatistik ikke i sig selv kan være

tilstrækkeligt grundlag til at afgrænse særligt følsomme sektorer eller ak-

tiviteter, hvorfor tilgangen fastholdes.

3.4. Tilladelsesordningen inden for særligt følsomme sektorer og akti-

viteter

Dansk Erhverv finder, at kravene i § 8, stk. 2-3, om revisorerklæringer kan

være i modstrid med servicedirektivets 19, idet medlemsstaterne ikke må

stille krav til en tjenestemodtager, der begrænser anvendelsen af en tjene-

steydelse fra en tjenesteyder i en anden medlemsstat.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/36

André Ken Jakobsson, Ph. D, Center for War Studies, Syddansk Universi-

tet anfører, at det er en kritisk mangel, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig

grad dækker sikkerhedstruende indsigt som fx industrispionage m.v. Det

må derfor anbefales, at der i videst muligt omfang afsøges mulighed for at

inddrage risici alene for sikkerhedstruende indsigt (uden tærskel for kontrol

og indflydelse) under kravet om tilladelse i særligt følsomme sektorer.

Kommentar

Det fremgår af § 8, stk. 3, § 12, stk. 7, og § 29, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen

kan stille krav om, at en godkendt revisor afgiver erklæring om rigtigheden

af visse oplysninger fra den udenlandske investor. Som følge af en henvis-

ningsfejl fremstår det som om, at en sådan erklæring også kan kræves af

den danske virksomhed i de tilfælde, hvor styrelsen anmoder om oplysnin-

ger fra denne. Det har imidlertid ikke været hensigten, at Erhvervsstyrelsen

skal kunne forlange en sådan revisorerklæring fra den danske virksomhed,

da der ikke vurderes at være behov herfor. Der vil derfor ikke være tale om

at stille krav til en tjenestemodtager som anført i tjenesteydelsesdirektivet.

For så vidt angår muligheden for at inddrage sikkerhedstruende indsigt

ved vurderingen af en ansøgning eller anmeldelse fremgår det af lovforsla-

gets bemærkninger, at der ved bedømmelsen af, om en særlig økonomisk

aftale er omfattet af kravet om tilladelse efter § 7, skal være opfyldt en

række betingelser. I den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt for at blive

omfattet af screeningsordningen, at aftalen giver den udenlandske investor

en indsigt i den danske virksomhed, som kan være sikkerhedstruende, idet

andre betingelser også skal være opfyldt, jf. også kommentarerne til punkt

5.3. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der ved

vurderingen af en screeningssag bl.a. skal lægges vægt på, om den kontrol

eller indflydelse, der opnås ved investeringen m.v., vil blive anvendt af den

udenlandske aktør til at underminere den nationale sikkerhed eller offent-

lige orden i landet. Lovforslagets § 15 indeholder endvidere en række ikke-

udtømmende kriterier, som kan indgå ved vurderingen af, om en investe-

ring m.v. udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or-

den. Opnåelse af sikkerhedstruende indsigt, der følger af, at der opnås kon-

trol eller betydelig indflydelse vil dermed også indgå i den samlede vurde-

ring af, om en investering m.v. udgør en trussel mod den nationale sikker-

hed eller offentlige orden.

3.4.1. Afgrænsning af særligt følsomme sektorer og aktiviteter

Dansk Erhverv mener, at den meget vidtrækkende tilladelsesordning bør

indsnævres til at omfatte særligt følsomme sektorer og aktiviteter. I den

forbindelse er det ikke tilstrækkeligt belyst, hvad der ligger i ”d) virksom-

heder inden for anden kritisk teknologi” eller i ”kritisk infrastruktur”.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/36

Dansk Industri mener, at der for så vidt angår anvendelsesområdet for virk-

somheder, der producerer dual-use produkter, bør fastsættes en passende

grænse på fx 25 pct. af virksomhedens omsætning, som skal stamme fra

egenproduktion af disse produkter, før virksomheden bliver genstand for

den obligatorisk screening. Mange danske virksomheder har dual-use pro-

dukter, som en del af deres produktportefølje, uden at det nødvendigvis

udgør en væsentlig del af deres omsætning. Hertil kommer, at virksomhe-

den uanset ejerforhold er omfattet af de almindelige eksportkontrolregler.

Tilsvarende regler bør fastsættes for virksomheder, der producerer anden

kritisk teknologi. Dansk Industri anfører i den forbindelse, at det er væsent-

ligt, at erhvervslivet inddrages i forbindelse med afklaring og opdatering

af, hvad der forstås ved kritiske teknologier, som er et dynamisk begreb.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at den nærmere

afgrænsning af særligt følsomme sektorer og aktiviteter mest hensigtsmæs-

sigt vil skulle ske i en bekendtgørelse. Dette vil give den fornødne fleksibi-

litet og muliggøre, at de særligt følsomme sektorer løbende kan fastsættes,

så de afspejler det aktuelle trusselsbillede. Det forudsættes således, at den

kommende bekendtgørelse vil indeholde en nærmere afgrænsning af, hvad

der menes med ”kritisk infrastruktur” og ”anden kritisk teknologi”. Det

foreslås, at fastsættelsen af regler om særligt følsomme sektorer og aktivi-

teter vil ske efter forhandling med en række relevante ministerier, jf. lov-

forslagets § 6, stk. 2, og at de relevante erhvervsorganisationer udover

selve høringen vil blive aktivt inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af

bekendtgørelsen.

Det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, at det vil

kunne virke meget byrdefuldt, at virksomheder, der producerer dual-use

produkter, omfattes af screeningsordningen, hvis produktionen kun udgør

en lille delmængde af virksomhedens samlede aktiviteter. Dette ændrer dog

ikke på, at den udenlandske aktør gennem erhvervelse af kontrol eller ind-

flydelse på virksomheden som helhed vil kunne tilegne sig kontrol eller ind-

flydelse på produktionen eller udviklingen af dual-use produkter, som kan

have betydning for national sikkerhed eller offentlig orden. Investerings-

screening og eksportkontrol kan ses som komplementære, således at det fx

forhindres at eksportkontrollen undermineres, hvis virksomhederne via in-

vesteringer i virksomheder får adgang til kritisk teknologi m.v., som ville

være blevet nægtet via eksportkontrolreglerne. Det findes derfor ikke hen-

sigtsmæssigt i forhold til at imødegå sikkerhedsrisici, at der indføres en

omsætningsgrænse.

Det kan tilføjes, at en række lande kræver tilladelse til investering, der fo-

retages i virksomheder med dual-use produkter, uden at differentiere i for-

hold til hvor stor en andel af omsætningen, der vedrører dual-use produk-

ter. Det gælder bl.a. Tyskland, Finland, Frankrig (idet Frankrig dog alene

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/36

screener dual-use produkter, som efter dual-use forordningen er angivet

som særligt kritiske), samt fx USA og Japan.

3.4.2. Tærskelværdier, kontrol m.v.

Dansk Industri finder, at den danske tærskel på 10 pct. for, hvornår der skal

screenes under tilladelsesordningen, ligger i den lave og restriktive ende

sammenlignet med andre lande. På den baggrund foreslås, at grænsen hæ-

ves til 20 pct. Desuden er det ikke klart, hvilke konsekvenser en screening

vil få for den del af investorens eksisterende ejerandel, som er foretaget,

inden reglerne træder i kraft, herunder om investorens eksisterende inve-

stering vil kunne tilbagerulles. Dansk Industri peger endvidere på, at det af

§ 9, stk. 2, fremgår, at der skal ansøges om ny tilladelse, hvis der efterføl-

gende sker ændringer i, hvem der har kontrol eller betydelig indflydelse i

virksomheden. Det bør præciseres, hvor store ændringer, der skal være tale

om, før der er behov for en ny tilladelse. Tilsvarende bør det præciseres,

hvornår en tilladelse kan tilbagekaldes med henvisning til, at der er tale om

”ændrede forhold, der kan medføre alvorlige trusler mod national

sikker-

hed eller offentlig orden”.

Dansk Erhverv finder det diskutabelt om restriktioner for ejerandele på ned

til 10 pct. er proportionale med formålet. Hi3G henstiller til, at tærskelvær-

dien hæves til 25 pct., så den svarer til tærskelværdien for den tværsektori-

elle screeningsordning.

Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at de foreslåede kvalificerede

andele er fastsat meget lavt. Tærsklerne bør sættes højere, eller det bør ud-

dybes yderligere, hvad begrundelsen er for de foreslåede tærskler. Advo-

katfirmaet bemærker, at besiddelse af 10 hhv. 25 pct. af ejerandelene i et

dansk selskab eller stemmerettighederne normalt ikke i sig selv medfører

nogen reel kontrol over eller indflydelse i en dansk virksomhed. En ejeran-

del på 10 pct. i et aktie- eller anpartsselskab giver således ikke ejeren nogen

reel indflydelse i selskabet, jf. herved selskabslovens bestemmelser om

valg af kapitalselskabers ledelse, ændring af vedtægter mv. Det anerkendes

dog, at en form for (negativ) kontrol kan opnås ved ejerandele på 10 hhv.

25 pct., hvis der er tale om en spredt ejerkreds, men dette er ikke normalsi-

tuationen for hovedparten af danske virksomheder. Hertil er det uklart,

hvad der menes med ”tilsvarende kontrol”, og ordet ”tilsvarende” bør udgå,

hvis der hermed skal forstås

”kontrol som giver betydelig indflydelse”, jf.

også reglerne om reelle ejere og registrering heraf.

Dansk Erhverv, Dansk Industri og advokatfirmaet Kromann Reumert peger

på, at der er behov for at præcisere begrebet ”tilsvarende kontrol ved andre

midler”. Dansk Erhverv anfører, at det er meget uklart, hvornår fx et lang-

fristet lån svarer til den indflydelse, der opnås ved 10 pct. ejerskab af en

virksomhed. Dansk Erhverv og advokatfirmaet Kromann Reumert finder i

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/36

den forbindelse heller ikke, at det i sig selv skal tillægges betydning, at der

stiftes pant over en virksomhed. Det er først, når en panterettighed udnyt-

tes, at det kan komme på tale, at der kan opnås en ”tilsvarende kontrol”.

Det bør derfor præciseres i lovbemærkningerne, at stiftelse af pant over en

virksomhed ikke i sig selv anses for erhvervelse af kontrol eller betydelig

indflydelse over virksomheden. Ligeledes er det uklart, hvordan et konsor-

tium af långivere skal håndteres, hvis en eller flere af de bagvedliggende

långivere er udenlandske.

I den forbindelse bemærker Dansk Industri, at det af § 5, stk. 2 fremgår, at

en "kvalificeret andel", jf. § 5, stk. 1, betragtes som direkte eller indirekte

besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stem-

merettighederne eller

tilsvarende kontrol ved andre midler over ledelses-

mæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold.

Når man sam-

menholder § 5, stk. 1 og stk. 2 med § 7, jf. definitionen af "kontrol eller

betydelig indflydelse", er det uklart, hvornår en udenlandsk investor er for-

pligtet til at anmelde en påtænkt investering/aftale under henvisning til § 5,

stk. 1 og stk. 2, henholdsvis § 7, i de tilfælde, hvor der opnås kontrol på

anden vis end besiddelse af eller kontrol over ejerandele eller stemmeret-

tigheder. Henset til det yderligere kriterie i § 7 om, at kontrollen skal ud-

gøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden, bør der skabes

klarhed over anvendelsesområdet for § 5, stk. 1 og stk. 2, henholdsvis § 7.

Tilsvarende gælder for anvendelsesområdet for § 10, stk. 1 i forhold til §

11.

Kommentar

Den foreslåede tærskelværdi på 10 pct. af ejerandelene eller stemmeret-

tighederne skal ses i forhold til, at bestemmelsen i § 5 om tilladelse til er-

hvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder vedrører særligt følsomme

sektorer og aktiviteter, hvor der er en væsentligt forøget sikkerhedstrussel.

Det vurderes derfor, at der for at opnå en sikkerhedsmæssigt robust ord-

ning er behov for at få screenet udenlandske direkte investeringer i danske

virksomheder, selvom der alene er tale om erhvervelse af en mindre ejer-

andel. Med den foreslåede tærskelværdi på 10 pct. ved erhvervelse inden-

for særligt følsomme sektorer og aktiviteter vil Danmark være på linje med

lande som Tyskland og Finland.

Det er hensigten, at hvis en eksisterende udenlandsk investering udgør en

mindre ejerandel end 10 pct., men efter lovens ikrafttræden forøges til over

10 pct., vil investeringen i form af den forøgede andel blive omfattet af § 5,

stk. 1, og derfor kræve tilladelse. Der vil dog ikke kunne gribes ind overfor

den bestående investering på mindre end 10 pct., ligesom der i øvrigt ikke

kan gribes ind overfor investeringer, der er gennemført inden lovens ikraft-

træden. Forøgelse af en bestående investering på en ejerandel over 10 pct.,

der foretages efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af § 5, stk. 4, og

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/36

hvis der derfor sker en forøgelse til en af de anførte grænseværdier, skal

der ansøges om tilladelse hertil efter § 5, stk. 1. De anførte forhold fremgår

dog ikke klart af lovbemærkningerne, hvilket vil blive præciseret.

Udtrykket “tilsvarende kontrol ved andre midler” er som

beskrevet i de

specielle bemærkninger til § 5 i overensstemmelse med den selskabsretlige

koncerndefinition og definition af reelle ejere, og der er således ikke tale

om en ny eller anderledes definition af selskabsretlig kontrol. Det er anført

i de specielle bemærkninger, at der ved kontrol ved andre midler forstås

kontrol eller indflydelse over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller

driftsmæssige forhold. Som eksempler nævner de specielle bemærkninger

aftaler om, at væsentlige ledelsesmæssige beslutninger om de nævnte for-

hold skal godkendes af den udenlandske investor, eller aftaler om at den

udenlandske investor skal deltage i ledelsen af visse aktiviteter.

Det vil være en konkret vurdering, hvornår en kontrol ved andre midler er

så omfattende, at den kan siges at svare til en kvalificeret ejerandel. Dette

er imidlertid allerede tilfældet med de tilsvarende selskabsretlige definiti-

oner, og det forventes, at praksis for anvendelse af de selskabsretlige defi-

nitioner kan danne udgangspunkt for vurderinger af kontrol efter investe-

ringsscreeningsloven. Det gælder også i forhold til hvorvidt pant i en virk-

somheds aktiver eller en udenlandsk deltager i et lånekonsortium giver en

sådan ledelsesmæssig kontrol eller indflydelse, at der kan siges at være tale

om tilsvarende kontrol ved andre midler.

Det forventes, at der i forbindelse med den løbende administration af inve-

steringsscreeningsloven og indblik i andre landes tilsvarende administra-

tion, vil blive indvundet erfaringer med vurderingen af, under hvilke om-

stændigheder der vil foreligge kontrol ved andre midler, således at der kan

udarbejdes en vejledning, i samarbejde med erhvervsorganisationerne,

som kan hjælpe med fortolkningen af dette begreb. Indtil da har personer

og virksomheder mulighed for at forelægge konkrete tvivlsspørgsmål for

Erhvervsstyrelsen og få styrelsens vurdering heraf.

Der skal såvel ved erhvervelse af en ejerandel eller stemmerettigheder i en

virksomhed eller tilsvarende kontrol ved andre midler, jf. § 5, stk. 1-2, og

§ 10, som ved indgåelse af en særlig økonomisk aftale, jf. § 7, stk. 1, og §

11, foretages en vurdering af, hvorvidt der kan siges at foreligge en faktisk

kontrol eller betydelig indflydelse i virksomheden med udgangspunkt i, om

der foreligger omstændigheder, som giver den udenlandske investor kon-

trol med eller betydelig indflydelse på relevante ledelsesmæssige forhold.

Forskellen i vurderingen er, at der ved erhvervelse af ejerandel eller til-

svarende kontrol ved andre midler i højere grad er tale om kontrol med

generelle ledelsesmæssige forhold i virksomheden, mens der ved særlige

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/36

økonomiske aftaler mere er tale om økonomisk kontrol eller betydelig ind-

flydelse med et forretningskritisk område i virksomheden. Dette er nær-

mere beskrevet i de specielle bemærkninger til § 7.

3.4.3. Nystiftede virksomheder

–

Greenfield investeringer

Dansk Industri konstaterer, at de fleste andre lande ikke regulerer Greenfi-

eld investeringer, hvorfor Danmark også på dette punkt ligger i den restrik-

tive ende. En problematik ved regulering af nystartede virksomheder er

endvidere, at sådanne virksomheder har et længerevarende udviklingsfor-

løb, hvor det ikke fra starten er klart, om teknologien er levedygtig, avan-

ceret m.v., og om den fx bevæger sig ind på dual-use området. Dansk In-

dustri støtter imidlertid, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

der kan fastsættes en bagatelgrænse, således at investeringer ved stiftelse

af nye virksomheder på under 50 mio. kr. ikke omfattes af screeningsord-

ningen.

Advokatfirmaet Kromann Reumert finder, at det ikke er klart, hvad rege-

ringen vil opnå ved at omfatte Greenfield investeringer. Den eneste måde,

hvorpå man reelt ville kunne screene og vurdere Greenfield-investeringer

synes at være ved at vurdere virksomhedens mulige potentiale over en år-

række, og en sådan vurdering indebærer et betydeligt element af usikkerhed

grænsende til det protektionistiske. Det er heller ikke klart, hvorfor rege-

ringen mener, at en medtagelse af Greenfield-investeringer hindrer omgå-

else af loven. Hvis der er tale om stiftelse af en ny virksomhed, altså en

Greenfield-investering, er der ikke nogen dansk virksomhed eller noget

dansk aktiv, som indgår, og dermed ikke umiddelbart en omgåelse af lo-

vens formål. Endelig vil en del af de tilfælde, hvor en screening af Green-

field-investeringer synes mest berettiget, allerede være omfattet af eksiste-

rende særlovgivning. Af de fem oplistede særligt følsomme sektorer i § 6,

stk. 1, litra a-e, vil en del Greenfield-investeringer således f.eks. være om-

fattet af kravet om forudgående tilladelse, før der påbegyndes produktion

af krigsmateriel jf. krigsmateriellovens § 2. Andre aktiviteter vil kræve sik-

kerhedsgodkendelse af de relevante medarbejdere efter anden lovgivning.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 5, at stiftelse af nye virksomheder

også er omfattet af kravet om tilladelse til udenlandske direkte investerin-

ger m.v., dog kun hvis virksomheden skal beskæftige sig med særligt føl-

somme sektorer eller aktiviteter, jf. den foreslåede § 6. Det fremgår af lov-

forslagets bemærkninger, at også udenlandsk kontrollerede nye virksom-

heder i særligt følsomme sektorer vil kunne udgøre en trussel mod national

sikkerhed, og at medtagelse af stiftelse af nye virksomheder desuden vil

medvirke til at reducere risikoen for omgåelse.

Som det påpeges i nogle af høringssvarene, vil der ikke altid på stiftelses-

tidspunktet være fuld klarhed over virksomhedens fremtidige aktiviteter,

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/36

men virksomheden skal dog kunne angive et forventet brancheområde for

lovligt at kunne drive virksomhed. Ved udarbejdelsen af lovforslaget har

man været opmærksom på eventuelle negative konsekvenser for navnlig

iværksættervirksomheder inden for vækstområder som kritisk teknologi,

hvor det i høj grad er ønskeligt, at Danmark har adgang til udenlandsk

medfinansiering af nye vækstvirksomheder. Det er derfor, at det i lovforsla-

gets § 5, stk. 6, anføres, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om anvendelse af bestemmelserne om krav om tilladelse ved stiftelse af nye

virksomheder.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 5, at bemyndigelsen

til at fastsætte nærmere regler tænkes anvendt bl.a. til at afgrænse stiftelse

af visse typer virksomheder, som ikke forventes at kunne medføre trusler

mod national sikkerhed, og som derfor kan undtages fra tilladelseskravet,

og at dette eventuelt kan ske ved at fastsætte en bagatelgrænse på under 50

mio.kr. Erhvervsstyrelsen vil udarbejde nærmere regler herom i samar-

bejde med erhvervsorganisationerne med henblik på at undgå, at uden-

landske investeringer i iværksættervirksomheder pålægges unødvendige

begrænsninger.

3.5. Særlige økonomiske aftaler

Dansk Erhverv er yderst bekymret over, at regeringen lægger op til at in-

kludere særlige økonomiske aftaler indgået med investorer/virksomheder

fra andre EU-lande i screeningsmekanismen. Læst i sammenhæng med lov-

forslagets § 6 og § 8 finder Dansk Erhverv, at bestemmelsen i praksis be-

tyder, at et bredt udsnit af danske virksomheder, fx inden for nyudviklet

teknologi inden for kunstig intelligens eller energilagring, skal vente op til

90 hverdage på at kunne indgå en serviceaftale med en virksomhed i et

andet EU-land. Det synes at være i fuldstændig modstrid med det indre

marked og risikerer at skævvride konkurrencen. Dansk Erhverv vurderer

også, at det kan være i modstrid med servicedirektivet. Det følger af ser-

vicedirektivets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat ikke må stille

krav om, at en midlertidig tjenesteyder skal indhente en tilladelse fra en

kompetent myndighed eller optages i et register. I lovbemærkninger refe-

reres der til domspraksis ift. TEUF, artikel 49 og 63, og ikke i forhold til

servicedirektivet. Dertil kommer, at det er tvivlsomt om en tilladelsesord-

ning med en sagsbehandlingstid på 90 hverdage, kan siges at være propor-

tional med formålet, i og med screeningsmekanismen potentielt rammer så

bredt et udsnit af dansk erhvervsliv.

Dansk Industri anfører, at begrebet

”særlig økonomisk aftale”

ikke er nær-

mere defineret andet end, at der skal være tale om en aftale, der kan give

den udenlandske investor ”kontrol eller betydelig indflydelse på forhold i

virksomheden, der kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller of-

fentlig orden”. Det er formentlig her, at de fleste tvivlsspørgsmål vil opstå

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/36

i det daglige for virksomhederne, for hvornår er en leverandøraftale, en

outsourcingsaftale eller en låneaftale omfattet? Og er aftaler mellem kon-

cernforbundne parter omfattet? Her vil ofte være tale om helt almindelige

kommercielle aftaler, som virksomhederne løbende indgår og ofte uden

professionel rådgivning. Der er behov for klare kriterier, så virksomhe-

derne ved, om deres aftaler falder inden for reglerne. Det fremgår, at der

skal fastsættes nærmere regler for, hvilke aftaler der omfattes af denne be-

stemmelse, hvilket antages at komme til at ske ved udstedelse af en be-

kendtgørelse. Dansk Industri opfordrer til, at erhvervslivet inddrages i dette

arbejde.

André Ken Jakobsson, Ph. D, Center for War Studies, Syddansk Universi-

tet anfører, at det er en kritisk mangel, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig

grad dækker sikkerhedstruende indsigt.

Kommentar

Det er fundet nødvendigt at medtage udenlandske direkte investeringer ikke

blot i form af erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder i en virk-

somhed, men også i form af indgåelse af visse særlige økonomiske aftaler.

Ved sådanne aftaler kan der opnås en tilsvarende kontrol eller betydelig

indflydelse, som ved besiddelse af ejerandele eller stemmerettigheder. Hvis

sådanne aftaler derfor ikke var omfattet, ville det være nemt at omgå loven.

Flere lande som Tyskland, Finland og Norge medtager også visse særlige

økonomiske aftaler i deres nationale screeningsordninger.

Hovedparten af de omfattede aftaler (joint ventures samt drifts- leveran-

dør- og serviceaftaler) er ganske almindelige forretningsaftaler, som ikke

giver den udenlandske aftalepart nogen særlig indflydelse på ledelsen af

den danske virksomhed. Sådanne aftaler er ikke omfattet af tilladelses- og

anmeldelsesordningerne efter lovforslaget. Det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 7, at de pågældende aftaler kun er omfattet, hvis

de er forbundet med særlige vilkår, som giver den udenlandske aftalepart

kontrol eller betydelig indflydelse med virksomheden som helhed eller for-

retningskritiske områder i denne. Det forventes kun at være en lille del af

aftalerne, som vil indeholde sådanne særlige vilkår. Aftaler af den pågæl-

dende art, som indgås på normale forretningsmæssige vilkår, vil ikke være

omfattet af lovforslaget, og lovforslaget vil derfor heller ikke vanskeliggøre

indgåelse af sådanne aftaler fremover.

Køb af aktiverne i en virksomhed kan direkte sammenlignes med overta-

gelse af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed, hvorfor

der er tale om erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse ved andre

midler, som defineret i lovudkastets § 4, nr. 6. Køb af aktiver bør derfor

udgå af definitionen af særlige økonomiske aftaler og i stedet nævnes i § 4,

nr. 6, som et eksempel på tilsvarende kontrol ved andre midler.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/36

I forhold til særlige økonomiske aftaler med virksomheder fra andre EU-

lande og forholdet til EU’s tjenesteydelsesdirektiv henvises til det anførte i

afsnit 3.1, hvor det efter nærmere overvejelser vurderes, at den foreslåede

ordning i § 7 vil være uforenelig med det grundlæggende forbud mod dis-

kriminerende foranstaltninger i tjenesteydelsesdirektivet, da danske stats-

borgere og virksomheder ikke underlægges tilsvarende krav. Særlige øko-

nomiske aftaler med virksomheder fra EU- eller EFTA-lande bør derfor

undtages fra kravet om tilladelse efter § 7, forudsat at virksomheden ikke

er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra et land uden

for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der er hjemmehørende udenfor

EU eller EFTA. Derved underlægges særlige økonomiske aftaler med virk-

somheder fra EU eller EFTA samme regler som aftaler med danske virk-

somheder, der også kun omfattes hvis de er under kontrol eller betydelig

indflydelse fra personer eller virksomheder fra tredjelande, jf. lovudkastets

§ 2, stk. 2.

Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at der kan fastsættes nærmere

regler om afgrænsningen af de omfattede særlige økonomiske aftaler ved

bekendtgørelse. Det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 2, at sådanne

regler vil kunne indeholde nærmere kriterier for, hvornår aftaler omfattes

af investeringsscreeningsloven, så det bliver så let og enkelt som muligt for

udenlandske investorer og danske virksomheder at vurdere, om en påtænkt

aftale af den omfattede type kræver tilladelse eller evt. bør anmeldes. Det

fremgår endvidere af bemærkningerne, at de relevante erhvervsorganisa-

tioner vil blive inddraget ved udformningen af de nærmere regler, så krite-

rierne i videst muligt omfang svarer til gældende praksis i erhvervslivet og

imødekommer erhvervslivets behov for tydelige kriterier.

Det er valgt alene at medtage særlige økonomiske aftaler, som giver den

udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virk-

somhed eller forretningskritiske områder i denne. Det er således ikke til-

strækkeligt, at aftalen giver den udenlandske investor en indsigt i forhold i

den danske virksomhed, som kan være sikkerhedstruende. Spørgsmålet har

været drøftet indgående i arbejdsgruppen. Det vil være helt sædvanligt, at

sådanne aftaler giver en vis indsigt i den danske virksomhed, og det vil

være vanskeligt at vurdere om denne konkret er sikkerhedstruende. Det er

derfor fundet, at medtagelse af aftaler alene fordi de giver indsigt i en

dansk virksomhed vil være for vidtgående, og vil have negative konsekven-

ser for udvikling og vækst i dansk erhvervsliv og være for vanskelige at

afgrænse. Dette område er desuden som anført i bemærkningerne til § 7,

stk. 1, reguleret af lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmelig-

heder, som indeholder regler om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug

og videregivelse af forretningshemmeligheder.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/36

3.6. Anmeldelsesordningen vedr. andre udenlandske direkte investe-

ringer m.v. af betydning for national sikkerhed eller offentlig orden

Dansk Industri mener, at anmeldelse af investeringer uanset, at der er tale

om et frivilligt tilbud, reelt er et tilbud, man ikke kan afslå, da udenlandske

investorer vil have sikkerhed for, at de rent faktisk kan gennemføre en in-

vestering. Dette forstærker behovet for, at investeringer fra venligtsindede

lande, eksempelvis OECD-lande, undtages fra lovforslaget.

Dansk Erhverv kan ikke støtte, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til af egen

drift at indlede en undersøgelse af investeringer på tværs af alle sektorer i

Danmark, herunder at give påbud om afvikling af en investering eller en

serviceaftale op til 5 år efter investeringen m.v. Det vil medføre stor usik-

kerhed og byrder og i den grad være ødelæggende for investeringslysten.

Advokatfirmaet Kromann Reumert mener, at en investor, der frivilligt har

anmeldt en investering og opnår godkendelse heraf, er dårligere stillet end

en investor, der ikke har anmeldt investeringen, idet det i sidstnævnte til-

fælde alene er muligt at undersøge investeringen inden for 5 år fra dens

gennemførelse, hvorimod det for både tilladte og godkendte investeringer

er muligt ”til evig tid” at tilbagekalde en investering, hvis der foreligger

ændrede forhold, som medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed

eller offentlig orden. På denne baggrund anbefales, at bestemmelsen om

væsentlige tilbagekaldelsesgrunde i § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7, udgår.

Hi3G finder, at muligheden for at trække tilladelser og godkendelser til-

bage skaber betydelig usikkerhed for investorer, og anbefaler at det klart

fremgår af lovteksten, hvilke konkrete ændrede forhold, som kan medføre

en tilbagekaldelse.

Dansk Erhverv finder, at anmeldelsesordningen vedrørende særlige økono-

miske aftaler ikke bør finde anvendelse på statsborgere eller virksomheder

fra EU- eller EFTA-lande, hvilket desuden ikke findes at være foreneligt

med servicedirektivets bestemmelser.

Kommentar

Lovforslagets anmeldelsesordning finder alene anvendelse på udenlandske

statsborgere og virksomheder fra EU- eller EFTA lande, hvis disse er un-

der kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere eller virksomheder

fra 3. lande, jf. lovforslagets § 10, stk. 3-4. Det bør tydeliggøres i lovforsla-

gets § 11, at det samme gælder for anmeldelse af særlige økonomiske afta-

ler. Der henvises i øvrigt til kommentaren til punkt 3.1.

Efter lovforslagets §§ 10-11 er det den udenlandske investor, som selv i

første omgang skal vurdere, om en investering, herunder i form af en særlig

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/36

økonomisk aftale, vil kunne medføre trusler for national sikkerhed eller of-

fentlig orden, og derfor bør anmeldes med henblik på en nærmere vurde-

ring. Det forventes, at navnlig for særlige økonomiske aftaler vil det i

mange tilfælde være ganske klart, at en aftale ikke på nogen måde kan true

national sikkerhed, og at der derfor ikke er grund til at afvente en godken-

delsesproces. Det kan f.eks. være tilfældet for en lang række helt alminde-

lige forretningsaftaler på sædvanlige kommercielle vilkår. Det fremgår af

lovbemærkningerne, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med de øvrige be-

rørte ministerier vil udarbejde en vejledning om, hvilke aftaler der kan

være grund til at anmelde for at få en nærmere sikkerhedsvurdering, og at

styrelsen også vil yde vejledning herom i konkrete sager.

Det må imidlertid forventes, at der vil forekomme investeringer, hvor den

udenlandske investor enten forsætligt eller uagtsomt undlader at anmelde

en investering, herunder en særlig økonomisk aftale, som burde have været

anmeldt, fordi den kan indebære væsentlige trusler mod national sikkerhed

eller offentlig orden. Det er derfor nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen kan

gribe ind i sådanne tilfælde, og dette er baggrunden for den foreslåede §

14.

Det foreslås i § 14, at Erhvervsstyrelsen i en periode på op til 5 år efter

gennemførelsen af en investering, kan iværksætte en undersøgelse om in-

vesteringen er lovlig efter lovforslagets § 1. Dette svarer til at Erhvervssty-

relsen efter selskabsloven i en periode på op til 5 år efter, at en selskabs-

registrering er foretaget, kan undersøge om registreringen er lovligt fore-

taget.

3.7. Sagsbehandlingsprocedurer og tidsfrister

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Ingeniørforeningen i

Danmark og advokatfirmaet Kromann Reuter peger alle på, at den fastsatte

tidsfrist for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af en fuldstændig oplyst an-

søgning på 90 hverdage bør revurderes. Dansk Industri anfører, at en uden-

landsk investor kan påregne mere end fire måneders ventetid på at få svar,

og da det ikke er objektivt konstaterbart, hvornår ansøgningen er fuldstæn-

dig, kan der meget vel blive tale om længere tid, hvilket investorer vil ind-

regne i deres investeringskalkuler, ikke mindst i forhold til Greenfield-in-

vesteringer. Dansk Industri opfordrer til, at fristen nedsættes til 30 dage,

ligesom det klart bør fremgå, hvilke oplysninger, der er nødvendige for at

bedømme ansøgningen. Tilsvarende bør fristen for investeringer, der an-

meldes, fastsættes til 30 dage, således at den udenlandske investor kan få

klarhed over, hvornår investeringen er ”sikret”.

Dansk Erhverv finder, at fristen på 90 dage med mulighed for forlængelse

er uacceptabel givet lovens meget brede anvendelsesområde, hvor regerin-

gen risikerer at ødelægge danske virksomheders muligheder for at indgå

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/36

servicekontrakter med de bedst kvalificerede virksomheder. Hertil kom-

mer, at eventuelle gebyrer og regler for tilladelse skal leve op til bl.a. ser-

vicedirektivets krav og kravene i forordningen om en fælles digital portal

(EU) 2019/1724.

Advokatfirmaet Kromann Reuter finder ikke, at lovforslaget overholder

FDI-forordningens minimumskrav, da der ikke er fastsat en frist for Er-

hvervsstyrelsens yderligere undersøgelser, fristforlængelse i tilfælde af til-

sagn eller for Erhvervsministeriets sagsbehandling. Advokatfirmaet finder,

at der er behov for at fastsætte frister herfor samt foretage forskellige præ-

ciseringer. Bl.a. foreslås, at det tydeliggøres, at fristen på 60 hverdage, jf.

lovforslagets § 12, stk. 4, gælder både ved anmeldte investeringer, og inve-

steringer, som Erhvervsstyrelsen undersøger af egen drift. Endvidere bør

konsekvensen ved overskridelse af fristerne ved henholdsvis tilladelses- og

anmeldelsesordningen være den samme, således at investeringerne i begge

tilfælde automatisk godkendes.

Kommentar

Tidsfrister for sagsbehandlingen skal på den ene side muliggøre, at Er-

hvervsstyrelsen og de berørte samarbejdspartnere har den fornødne tid til

at behandle og undersøge sager, der kan være af stor kompleksitet. På den

anden side skal tidsfristerne også være rimelige og forudsigelige i forhold

til virksomhedernes behov og muligheder for at tiltrække udenlandske in-

vesteringer m.v. til Danmark. Endelig skal tidsfristerne også være tilstræk-

keligt lange til at kunne overholde FDI-forordningens krav om, at sagsbe-

handlingen skal muliggøre, at der kan tages højde for bemærkninger fra

andre EU-medlemsstater og Kommissionen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved fastsættelsen af de foreslåede

frister for Erhvervsstyrelsens indledende sagsbehandling på hhv. 90 hver-

dage for en fuldt oplyst ansøgning om tilladelse og 60 hverdage for en fuldt

oplyst anmeldelsessag har været lagt til grund, at dette var den endelige

frist for umiddelbar stillingtagen i komplekse sag, idet det samtidig har

været forventningen, at en lang række ikke-komplicerede sager ville kunne

behandles langt hurtigere, dog forudsat, at FDI-forordningens frister for

bemærkninger fra andre lande og Kommissionen er iagttaget i de konkrete

sager. Efterhånden som der opnås erfaringer med behandling af konkrete

screeningssager vil Erhvervsstyrelsen derfor lægge op til, at der kan etab-

leres en form for fast-track ordning, således at visse ansøgninger/anmel-

delser under nærmere angivne betingelser vil kunne behandles med kortere

frist.

På denne baggrund vurderes det, at erhvervsorganisationernes ønsker om

en nedsættelse af fristen for behandling af tilladelsessager til 60 hverdage

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/36

bør imødekommes, idet der dog samtidig bør gives mulighed for, at sags-

behandlingstiden kan forlænges i særligt komplicerede sager, fx sager,

hvor der er behov for nærmere afklaring og verifikation af ejerforhold og

eventuelle forbindelser til fremmede magter, eller hvis investoren har givet

tilsagn om foranstaltninger, som der er behov for at forhandle.

3.8. Afgørelseskriterier

Dansk Erhverv bemærker, at der er tilføjet væsentlige områder som forsy-

ning af kritiske råvarer, herunder energi eller råvarer, samt fødevaresikker-

hed under afgørelseskriterierne. Disse fremgår ikke af listen over særligt

følsomme sektorer og aktiviteter i lovens § 6.

Dansk Industri finder umiddelbart, at der er tale om relevante og fornuftige

kriterier, som imidlertid også er relativt bredt definerede. Dansk Industri

opfordrer derfor til, at erhvervslivet inddrages i forbindelse med, at der kan

fastsættes nærmere kriterier herfor i en bekendtgørelse.

Hi3G anfører, at der er tale om en ikke udtømmende liste af afgørelseskri-

terier, men mere overordnede kriterier, og det anbefales derfor, at det præ-

ciseres i loven, at der i skønnet og ved afgørelsen skal være tale om en

konkret trussel og ikke blot en generel og overordnet trussel. Hi3G ønsker

endvidere afklaret, om vurderingen af udenlandske investeringer i fx en

virksomhed som Hi3G vil kunne påvirke HI3G Access AB i Sverige, da

HI3G er en del af en koncern, der har teleselskaber i flere lande.

Chinese Chamber of Commerce in Denmark anfører, at lovforslagets § 15,

stk. 2, litra b, skelner mellem allierede, venligsindede lande m.v. Sådanne

kriterier udgør en diskrimination af virksomheder baseret på nationalitet,

ligesom kriteriet er meget vagt, hvilket kan føre til vilkårlige afgørelser.

Foreningens medlemmer, der udgøres af kinesiske investorer, er meget be-

kymrede for forslaget, og der opfordres derfor til, at kriteriet udgår af lov-

forslaget.

Kommentar

Lovforslagets § 15 indeholder en række ikke-udtømmende kriterier, som

myndighederne afhængig af den enkelte sag kan tage hensyn til ved vurde-

ring af, om en udenlandske direkte investering eller særlig økonomisk af-

tale udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Den en-

kelte afgørelse vil altid være konkret begrundet og basere sig på en samlet

vurdering ud fra inddragelse af de relevante hensyn.

De vejledende kriterier vurderes at være i overensstemmelse med de fakto-

rer, som medlemsstaterne eller Kommissionen i følge FDI-forordningens

artikel 4 kan tage i betragtning, og vil desuden kunne give erhvervslivet et

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/36

rimeligt billede af, hvilke kriterier, der indgår i myndighedernes risikovur-

dering af den konkrete investering m.v., ligesom kriterierne kan være vej-

ledende for, om der evt. skal indgives en frivillig anmeldelse.

Blandt de anførte afgørelseskriterier kan bl.a. lægges vægt på, om virk-

somhederne hører til de sektorer eller har aktiviteter, der anses for særligt

følsomme, jf. lovforslagets § 6. Imidlertid vil investeringer inden for andre

områder også kunne være følsomme, jf. den tværsektorielle anmeldelses-

ordning, hvor alle investeringer, der vurderes at kunne udgøre en trussel

mod national sikkerhed eller offentlig orden, kan anmeldes. Det vurderes,

at investeringer inden for området for forsyning af kritiske råvarer, herun-

der energi eller råvarer samt fødevaresikkerhed, vil kunne have betydning

for national sikkerhed eller offentlig orden, hvorfor dette område er ekspli-

cit angivet, men som nævnt er listen over følsomme områder ikke udtøm-

mende, og der kan vise sig behov for at tilføje andre områder til kriterierne.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger, foreslås i § 15, stk. 2, at

erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med en række rele-

vante ministre at kunne fastsætte regler om kriterier til bedømmelse af, om

udenlandske investeringer m.v. udgør en trussel mod national sikkerhed

eller offentlig orden, herunder om afgrænsning af kritisk infrastruktur eller

kritisk teknologi, der vurderes at have betydning for national sikkerhed el-

ler offentlig orden. Bemyndigelsen vil således kunne anvendes til at ændre

kriterier eller indføre nye, der ligeledes vurderes som relevante. Erhvervs-

organisationerne vil blive inddraget i forbindelse med dette arbejde for at

sikre, at kriterierne så vidt muligt imødekommer erhvervslivets behov for

klare regler.

Det fremgår af FDI-forordningen, at en medlemsstat, der foretager scree-

ning af en investering, skal notificere investeringen til Kommissionen og

de øvrige medlemsstater, og på behørig vis tage hensyn til bemærkninger

fra andre medlemsstater eller Kommissionen, hvis disse vurderer, at inve-

steringen kan påvirke deres eller EU’s sikkerhed eller offentlige orden. En

investering i en dansk koncern med selskaber i andre EU-lande vil således

skulle notificeres, og de danske myndigheder vil skulle tage behørigt hen-

syn til andre EU-landes bemærkninger, herunder hvis investeringen vurde-

res at påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i de pågældende med-

lemslande som følge af tilstedeværelsen af koncernforbundne selskaber.

Det fremgår desuden af de almindelige bemærkninger, at det foreslås, at

der i de vejledende afgørelseskriterier også kan indgå, om investeringen

udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i EU. Herved

bliver det muligt at opfylde de ovennævnte forpligtelser i FDI-forordningen

om, at en medlemsstat, der foretager screening, på behørig vis skal tage

hensyn til bemærkninger fra andre medlemsstater og Kommissionen. I den

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/36

forbindelse er det samtidig fundet rimeligt og legitimt, at hensynet også

omfatter hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden i andre venligt-

sindede lande og allierede lande uden for EU. Dette hensyn kendes også

fra bl.a. eksportkontrolområdet, hvor det fremgår af kriterium 5 i EU’s fæl-

les våbeneksportregler at medlemsstaterne skal tage hensyn til den natio-

nale sikkerhed i venligtsindede og allierede lande, når de vurderer en ek-

sportansøgning.

3.9. Kontrolbestemmelser

Dansk Industri og advokatfirmaet Kromann Reuter finder ikke, at der er

behov for, at kontrol på virksomheden finder sted uden retskendelse. Hvis

myndighederne har mistanke om, at der er sket brud på nærværende regel-

sæt, bør myndighederne i stedet indhente en dommerkendelse. Det foreslås

således, at forslaget ændres, så kontrollen alene kan gennemføres med virk-

somhedens accept, eller at der alternativt skal indhentes en dommerken-

delse.

Dansk Erhverv støtter, at Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg skal være risi-

kobaserede og varslede.

Dansk Industri og Danske Rederier opfordrer desuden til, at der indsættes

en periodisk review-klausul, eksempelvis efter 3 år, for at forhindre start-

vanskeligheder ved implementering af den nye lovgivning, forhindre over-

implementering samt sikre, at dansk lovgivning er konkurrencedygtig i en

europæisk kontekst.

Advokatfirmaet Kromann Reuter foreslår, at der indføres en pligt for Er-

hvervsstyrelsen til årligt at udarbejde en rapport til Folketinget over antal

ansøgninger og afgørelser, godkendelser med tilsagn og forbud m.v. Des-

uden bør der være en pligt for Erhvervsstyrelsen til i videst muligt omfang

at offentliggøre ikke-fortrolige versioner af alle afgørelser. En sådan pligt

findes fx i Konkurrencelovens § 13, stk. 2. Advokatfirmaet Kromann Reu-

ter anfører endvidere, at det bør overvejes, om kravet i § 16, stk. 2 om, at

den udenlandske investor årligt skal indsende en revisorpåtegnet redegø-

relse for, hvorledes det er sikret, at aftalte eller fastsatte vilkår er overholdt

i årets løb, er dækkende for de mulige scenarier. Tilsagn kan indebære for-

skellige finansielle ordninger/foranstaltninger og/eller juridiske aftaler og

strukturer. Med andre ord opfordrer vi til, at det overvejes nærmere, om

kravet om revisorpåtegning skal gælde i alle sammenhænge, og om det

eventuelt i stedet (inden for nogle nærmere fastsatte rammer) skal overla-

des til den godkendende myndighed, at fastslå nærmere vilkår for, om på-

tegning/bekræftelse af redegørelsen skal foretages af en revisor, advokat

eller anden relevant fagperson. Tilsvarende bør det overvejes for § 8, stk.

3, § 12, stk. 3 og 7 og § 29, stk. 2, hvor det ikke er et lovkrav, men en

mulighed for Erhvervsstyrelsen at kræve, at oplysninger verificeres af en

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/36

revisor, om der er grundlag for at begrænse sådan verificering til en revisor

eller om sådan verificering ikke ligeledes bør kunne forestås af en advokat.

Kommentar

Efter den foreslåede § 22, stk. 5-6, kan Erhvervsstyrelsen mod behørig le-

gitimation og uden retskendelse få adgang til erhvervsmæssige lokaler og

transportmidler hos den danske virksomhed som led i kontrollen med over-

holdelse af investeringsscreeningsloven. Det fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen, at den tænkes anvendt ved kontrol af den danske virksom-

hed, som den udenlandske direkte investering m.v. retter sig mod. Det frem-

går også af bemærkningerne, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i til-

fælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden, og

hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde. I sådanne

tilfælde vurderes det til gengæld at have væsentlig betydning for at kunne

imødegå mulige sikkerhedstrusler, at en kontrol på stedet kan gennemføres

uden retskendelse, idet besøget dog vil være varslet på forhånd.

Efter de foreslåede § 8, stk. 3, § 12, stk. 3 og 7 og § 29, stk. 2, kan Erhvervs-

styrelsen stille krav om en erklæring fra en godkendt revisor om rigtighe-

den af oplysninger, der afgives af den udenlandske investor til brug for

Erhvervsstyrelsens vurdering af den pågældende investering, herunder

mulige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden. Baggrunden for

den foreslåede bestemmelse er, at oplysninger fra den udenlandske inve-

stor kan vedrøre forhold i flere forskellige lande, bl.a. i forbindelse med

såkaldte ejerkæder, hvor investeringer sker gennem flere virksomheder i

forskellige lande. Her vil navnlig de større revisionsvirksomheder have

mulighed for at indhente oplysninger fra deres internationale netværk. Re-

visor vil imidlertid ikke have mulighed for at erklære sig om rigtigheden af

oplysninger om alle forhold, og det er derfor, der foreslås en mulighed i §

29, stk. 2, for at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om erklæ-

ringer fra godkendte revisorer. Sådanne regler vil blive udarbejdet med

inddragelse af revisor- og erhvervsorganisationer.

Efter artikel 5 i FDI-forordningen,

dvs. EU’s forordning om screening af

udenlandske direkte investeringer i EU, skal medlemsstaterne årligt fore-

lægge Kommissionen en rapport med oplysninger om screening af uden-

landske direkte investeringer m.v. i det pågældende land. Der vil derfor

ikke være noget til hinder for, at Erhvervsstyrelsen udarbejder og offent-

liggør en årlig rapport som offentliggøres på styrelsens hjemmeside over

antal ansøgninger og afgørelser, godkendelser med tilsagn og forbud m.v.

Derimod vil det som udgangspunkt ikke være muligt at offentliggøre oplys-

ninger om de konkrete sager om screening af udenlandske direkte investe-

ringer m.v., da disse vil omfatte oplysninger vedrørende national sikkerhed

og offentlig orden. Dette er baggrunden for de foreslåede bestemmelser om

undtagelse fra offentlighed og tavshedspligt i §§ 38-39.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/36

3.10. Ekspropriation

Dansk Erhverv mener, at ekspropriation er et meget vidtrækkende tiltag,

og har svært ved at se, hvilke konkrete investeringer, der vil retfærdiggøre,

at staten eksproprierer privat ejendom.

Hi3G ønsker en præcisering af bestemmelserne om ekspropriation, herun-

der hvilken ejendomsret, der er omfattet af ekspropriation, samt hvordan

en ”fuldstændig erstatning” opgøres.

Kommentar

Efter den foreslåede § 19 kan Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen un-

der nærmere angivne omstændigheder give påbud om afvikling af en uden-

landsk direkte investering m.v., som udgør en trussel mod national sikker-

hed eller offentlig orden. Efter den foreslåede § 21 kan Erhvervsministeriet

eller Erhvervsstyrelsen gennemføre et påbud om afvikling af en sikkerheds-

truende udenlandsk direkte investering ved ekspropriation. Det forventes

kun at være i ganske få tilfælde, at det vil være nødvendigt at give påbud

om afvikling af en udenlandsk direkte investering, og i de få tilfælde for-

ventes det, at afviklingen kan ske ved, at den udenlandske investor selv af-

hænder sin investering til anden side. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at

der vil opstå tilfælde, hvor en afvikling alene kan gennemføres ved tvang,

og at det dermed kan blive nødvendigt at gennemføre en ekspropriation. I

så fald sikrer den foreslåede § 21, at en ekspropriation kun kan gennemfø-

res mod fuld erstatning i overensstemmelse med grundloven, samt praksis

i ekspropriationssager efter anden lovgivning.

Erhvervsministeren kan efter § 21, stk. 3, fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden ved gennemførelse af ekspropriation, hvor det nærmere

kan præciseres hvordan en ekspropriationssag efter loven vil blive gen-

nemført.

3.11. Kompetent myndighed, afgørelseskompetence, domstolsprøvelse

Dansk Erhverv støtter, at afgørelser om påbud, forbud eller vilkår træffes

af Erhvervsministeriet efter indstilling fra Erhvervsstyrelsen og høring af

andre relevante myndigheder. Kompetencen til at træffe afgørelse bør ikke

kunne uddelegeres, hvorfor § 32, stk. 5, bør slettes.

Dansk Industri finder det stærkt uhensigtsmæssigt, at afgørelser efter loven

alene kan indbringes for domstolene, som følge af, at domstolsprøvelsen

vil være tidskrævende. Det foreslås derfor, at afgørelser i stedet kan prøves

ved en lavere og hurtigt arbejdende instans, fx Erhvervsankenævnet.

Dansk Erhverv støtter, at alle afgørelser kan indbringes for domstolene,

men afgørelserne, fx et påbud om at afvikle en investering, bør have op-

sættende virkning.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

29/36

Hi3G henstiller til, at lovudkastet tilrettes, således at der gives en part mu-

lighed for fuld partsrepræsentation ved egen advokat.

Kommentar

Efter den foreslåede § 32, stk. 5, kan Erhvervsministeren bemyndige Er-

hvervsstyrelsen til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i loven er til-

lagt Erhvervsministeriet. Som det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, skal delegationsbeføjelsen gøre det muligt at overdrage kompeten-

cen til at træffe afgørelse på områder, hvor der efter nogle år har dannet

sig en fast praksis for, hvilken afgørelse der træffes i en bestemt type sager.

Erhvervsstyrelsen vil således alene kunne træffe afgørelse inden for ram-

merne af en sådan fast praksis. Det er endvidere alene kompetencen til at

træffe konkrete afgørelser efter loven, som kan delegeres, ikke Erhvervsmi-

nisterens bemyndigelse til at udstede en række bekendtgørelser efter for-

handling med øvrige relevante ministerier. Det vurderes derfor uproble-

matisk at medtage en så begrænset mulighed for delegation af kompetence

fra ministeriet til styrelsen.

Efter den foreslåede § 40 kan Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens

afgørelser alene indbringes for domstolene. Årsagen til at der ikke er fore-

slået en administrativ klagemulighed til f.eks. Erhvervsankenævnet, som

det kendes fra anden erhvervslovgivning, er det særlige hensyn til hemme-

ligholdelse af sensitive oplysninger om national sikkerhed og offentlig or-

den, som vil indgå i afgørelsesgrundlaget for de sager, som behandles efter

loven. Ved prøvelse af sager ved domstolene kan der tilrettelægges en sær-

lig fortrolig proces, som både gør det muligt at holde hemmelige oplysnin-

ger fortrolige, og at give den pågældende part i sagen mulighed for at føre

sin sag ved hjælp af særligt udpegede advokater, jf. den foreslåede § 42 om

beskikkelse af særlige advokater, § 43 om videregivelse oplysninger til den

beskikkede advokat og § 44 om lukkede retsmøder.

I overensstemmelse med de almindelige regler for opsættende virkning vil

indbringelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene som udgangspunkt

ikke have opsættende virkning, men det vil være muligt for retten konkret

at tillægge en sag om f.eks. afvikling af en udenlandsk direkte investering

m.v. opsættende virkning efter en vurdering af forholdene i den konkrete

sag.

3.12. Straffebestemmelser

Dansk Erhverv udtrykker bekymring for, at overtrædelse af pligten til at

ansøge om tilladelse med det samme leder til bødestraf, givet lovens meget

uklare anvendelsesområde. Der bør sikres proportionalitet, så der ikke ud-

stedes bøder, hvor en investor ikke med rimelighed kan antages at vide, om

der var pligt til at søge om tilladelse.

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

30/36

Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at da der ikke efter lovforslaget

kræves forsæt, indebærer straffeloven, at både overtrædelser begået ved

forsæt, grov uagtsomhed og simpel uagtsomhed kan straffes. Da loven in-

debærer en helt ny hovedlov uden nogen praksis, og indfører et screenings-

system, som indebærer vurderinger, der i bemærkningerne omtales som

"vanskelige", bør simpel uagtsomhed ikke kunne straffes, særligt ikke hvis

der er indhentet juridisk rådgivning.

Det bør desuden tydeliggøres i lovforslaget, hvem der udsteder bøder, fo-

retager efterforskning og opkræver bøder samt størrelsen af de påtænkte

bøder. Det er heller ikke klarlagt, om der kan udstedes og vedtages uden-

retlige bødeforlæg eller om det alene er intentionen, at bøder idømmes efter

straffesager ved domstolene med anklagemyndigheden som anklager. Hvis

der skal gennemføres straffesager ved domstolene, er det heller ikke klar-

lagt om nogle af reglerne fra lovforslagsudkastets kapitel 13 om domstols-

prøvelse skal finde anvendelse, eller om straffesagen skal foregå efter reg-

lerne om straffesager i retsplejeloven. Lovforslagsudkastet forholder sig

heller ikke til forældelse af strafansvaret. Det er således ikke klart, om f.eks.

manglende anmeldelse vil kunne medføre straf i al fremtid, da der er tale

om en undladelse i form af en såkaldt fortsat forbrydelse.

Kommentar

Den foreslåede straffebestemmelse i lovforslagets § 49 giver hjemmel til at

straffe overtrædelse af en række af de grundlæggende pligtbestemmelser i

lovforslaget med bøde, herunder navnlig pligten til at søge tilladelse til

udenlandske direkte investeringer m.v. efter §§ 5 eller 7, samt pligten til at

overholde aftalte eller fastsatte vilkår for en investering efter §§ 16-17.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 49 forventes det, at truslen om

påbud om afvikling af en investering ofte vil være en mere effektiv sanktion

end bødestraf i forhold til at sikre efterlevelse af lovens krav. Et væsentligt

forhold i den forbindelse er også, at en straffesag i de fleste tilfælde vil

skulle føres mod statsborgere eller virksomheder i et andet land. Det er

som udgangspunkt ikke muligt at tvangshåndhæve lovkrav overfor uden-

landske investorer, som ikke har tilstedeværelse på dansk territorium, den

udenlandske investor vil kunne dømmes ved en dansk domstol, men straffen

vil ikke kunne gennemtvinges. Hertil kommer risikoen for at skulle udlevere

fortrolige oplysninger af betydning for national sikkerhed under en civil

straffesag.

Det er derfor fundet nødvendigt at ændre lovforslagets straffebestemmel-

ser, således at der i stedet foreslås sanktioner, der effektivt tilskynder den

udenlandske investor til at efterleve lovens krav om påbud om afvikling af

en investering. Lovforslaget bør derfor i stedet indeholde en bemyndigelse

til, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at kunne ophæve den stemmeret,

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

31/36

der er knyttet til den udenlandske investors kapitalandele i tilfælde af

manglende efterlevelse af et påbud. En sådan sanktionsmulighed kendes

fra den finansielle lovgivning (§ 62, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed).

Det foreslås yderligere, at den manglende efterlevelse offentliggøres og no-

tificeres til de øvrige EU-lande under FDI-forordningens samarbejdsme-

kanisme.

Ved særlige økonomiske aftaler, der opretholdes i strid med en afgørelse,

bør der indføres en bestemmelse om, at aftaler, der opretholdes i strid med

afslag eller forbud efter lovforslagets § 18, eller i strid med et påbud om

afvikling af investeringen efter lovforslagets § 19, ikke har gyldighed mel-

lem parterne. Det vurderes, at en sådan bestemmelse vil give et incitament

til hurtigt at få afviklet en aftale, der er ulovlig efter lovforslaget.

3.13. Administrative og økonomiske konsekvenser

Dansk Erhverv finder det yderst tvivlsomt, at de økonomiske konsekvenser

for danske virksomheder vil være begrænset til under 4 mio. kr. Som nævnt

vil forslaget også ramme danske virksomheder, som er en del af fx en

svensk koncern, hvorfor virksomheder der er etableret i Danmark, også vil

skulle ansøge om investeringstilladelser, tilladelser til at indgå serviceafta-

ler mv. Dertil kommer, at effekten på investeringsklimaet undervurderes.

Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at lovforslagsudkastet ikke in-

deholder et estimat over antal sager og fordeling på afgørelsestyper, lige-

som der ikke er en opgørelse over det forventede ressourcebehov hos Er-

hvervsstyrelsen. Dette vil være ønskeligt af hensyn til bl.a. at vurdere byr-

derne for investorer, da lovforslaget lægger op til gebyrfinansiering af om-

kostningerne. Advokatfirmaet anfører, at det er afgørende, at gebyret ikke

fastsættes uforholdsmæssigt højt, og at gebyrberegningen ikke fastsættes

på baggrund af fx investorens omsætning, hvilket vil være særligt afskræk-

kende for kapitalstærke investorer.

Kommentar

Måling af lovforslagets administrative byrder er beskrevet i afsnit 8 i de

almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at målingen er foretaget af

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre regulering. Målingen er foretaget

efter samme fremgangsmåde, som anvendes ved måling af administrative

byrder efter andre lovforslag. Der er dog som beskrevet i de almindelige

bemærkninger det særlige forhold ved dette lovforslag, at det primært ret-

ter sig mod udenlandske statsborgere og virksomheder, og derfor ikke med-

fører nævneværdige administrative byrder for danske virksomheder. I

nogle tilfælde vil lovforslaget også kunne få konsekvenser for danske virk-

somheder, hvis de er ejet eller kontrolleret af udenlandske personer eller

virksomheder, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, nr.

2-3, eller hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er behov for at indhente

oplysninger fra den danske virksomhed, jf. lovforslagets § 8, stk. 2, § 12,

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

32/36

stk. 3, og § 29, stk. 1. Det vurderes dog, at dette ikke samlet vil medføre

byrder, der overstiger 4 mio.kr.

I forhold til effekten på investeringsklimaet fremgår det af de almindelige

bemærkninger, at forslaget kan medføre negativ påvirkning på investe-

ringsklimaet i Danmark, men at lignende ordninger efterhånden findes i en

række lande, hvilket forventes at mindske den negative påvirkning. Det er

vurderet, at det ikke er muligt at lave en egentlig måling af de sandsynlige

effekter på investeringsniveauet.

Lovforslagets § 8, stk. 5, og § 12, stk. 9, giver hjemmel til, at Erhvervssty-

relsen kan fastsætte regler om betaling for gebyr for behandling af ansøg-

ninger om tilladelser efter §§ 5 og 7 og for behandling af anmeldelser efter

§§ 10-11. Det forventes, at det først på et senere tidspunkt eventuelt vil

blive aktuelt at indføre gebyrbetaling, når der er indhentet den fornødne

erfaring med administration af loven. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelserne, at prisfastsættelsen for dækning af omkostninger skal be-

regnes i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning om prisfast-

sættelse.

3.14. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Dansk Industri og Danske Rederier bemærker, at loven er tiltænkt at skulle

træde i kraft den 1. juli 2021. Dette giver reelt kun et par måneder til at

udstede de tilhørende bekendtgørelser, og virksomheder og investorer har

således meget kort tid til at forholde sig til det nye samlede regelsæt, hvilket

er meget uhensigtsmæssigt. Dansk Industri foreslår, at ikrafttrædelsen af

loven bør sættes til eksempelvis 6 måneder efter, at de nødvendige bekendt-

gørelser er udstedt. Endvidere bør det præciseres, hvornår allerede eksiste-

rende aftaler og ejerforhold er omfattet af loven.

Hi3G ønsker oplyst, om hele eller dele af en investering er omfattet af lo-

ven, hvis den første del af investeringen er foretaget før lovens ikrafttræ-

den, og den anden del af investeringen er foretaget efter ikrafttrædelsen.

Kommentar

Efter lovforslagets § 50 træder loven i kraft den 1. juli 2021. Den hurtige

ikrafttrædelse er begrundet i, at lovforslagets formål er at beskytte Dan-

mark mod trusler mod national sikkerhed og offentlig orden. Dette hensyn

vurderes at være af så stor samfundsmæssig betydning, at loven bør træde

i kraft hurtigst muligt. En så hurtig ikrafttrædelse kræver, at de bekendtgø-

relser, der er afgørende for at afgrænse lovens anvendelsesområde, og der-

med forpligtelser for udenlandske investorer og danske virksomheder, bli-

ver udarbejdet i 1. halvår 2021 samtidig med behandlingen af lovforslaget.

Det betyder imidlertid, at erhvervslivet først vil have mulighed for at sætte

sig ind i lovgrundlaget og tilpasse administrative rutiner og systemer på

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

33/36

ganske kort tid før, loven træder i kraft. Det bør derfor overvejes, at be-

stemmelserne om ansøgning om tilladelse og om anmeldelse af udenland-

ske direkte investeringer m.v. først finder anvendelse nogle måneder efter

lovens ikrafttræden.

Det fremgår af lovforslagets § 50, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på

investeringer, der er gennemført inden lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1.

juli 2021. Hvis en mindre bestående investering imidlertid forøges efter lo-

vens ikrafttræden, således at den nu overstiger de grænser, der er nævnt i

lovforslagets § 5 om tilladelse til investeringer, vil den forøgede investering

være omfattet af tilladelseskravene efter § 5. Et eventuelt indgreb over for

den forøgede samlede investering vil imidlertid ikke kunne omfatte den op-

rindelige mindre investering, som således altid vil kunne opretholdes.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

92-gruppen

ADIPA - Association of Danish Intellectual Property Attorneys

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Aarhus Universitet

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Akademikerne

Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Association)

Amnesty International Danmark

Apotekerforeningen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsgiverforeningen KA

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Atlantsammenslutningen

Bryggeriforeningen

Børsmæglerforeningen

CEPOS

CSR Forum

Center for Militære Studier, KU

The Center for War Studies, SDU

Centralorganisationens Fællesudvalg

Concord Danmark

Copenhagen Business School

Danmarks Skibskredit A/S

Danmarks Statistik

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

34/36

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk IT

Dansk Industri

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Dansk Institut for Internationale studier

Dansk Investor Relations Forening (DIRF)

Dansk Iværksætter Forening 2/3 Dansk Metal

Dansk Standard

Dansk Transport og Logistik

Danske Advokater

Danske Havne

Danske Maritime

Danske Medier

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Revisorer (FSR)

Danwatch

Datatilsynet

De Samvirkende Købmænd

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Fondsmæglerforening

Kooperationen

Det Økonomiske Råds sekretariat

Dommerforeningen

Domstolsstyrelsen

Danish Export Association

Eksportkreditfonden

–

Fagbevægelsens hovedorganisation

Finans Danmark

Finansforbundet

Finansforeningen

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Folkekirkens Nødhjælp

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen Danske Revisorer (FDR)

Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR)

Foreningen af Interne Revisorer (IIA)

Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsvarsakademiet

Finansiel Stabilitet

HK Danmark

IT-Universitetet

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

35/36

IT-Branchen

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Institut for Menneskerettigheder

Komiteen for god Selskabsledelse

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)

Kommunekredit

Kommunernes Landsforening (KL)

Kristelig Fagbevægelse

Kuratorforeningen 3/3Københavns Universitet

Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

Landbrug og Fødevarer

Landbrugets Rådgivningscenter

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mellemfolkeligt Samvirke

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nationalbanken

OXFAM IBIS

Oil Gas Danmark

Red Barnet

Rigsadvokaten

Rigsombuddet på Færøerne

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigspolitichefen

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

SEGES (Tidl. Landscentret)

SMVdanmark

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

Sundhedsdatastyrelsen

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

VP Securities

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Rederiforeningen

Finans Danmark

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Kromann Reumert

Center for War Studies, Syddansk Universitet

L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

36/36

Datatilsynet

Rigsrevisionen

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Institut for Menneskerettigheder

Hi3G

Chinese Chamber of Commerce in Denmark