Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur.

Af forsvarsministeren (Trine Bramsen).

(Fremsættelse 10.03.2021).

Jeg taler meget langsomt, fordi vi er i den situation, at vi er nået til det næste punkt. Det er punkt nr. 4, og det er første behandling af lovforslag nr. L 190. Det er et forslag, som forsvarsministeren har fremsat, og når det skal behandles i Folketingssalen, skal forsvarsministeren være til stede – og jeg ser ikke forsvarsministeren. Jeg ved, at der er ringet efter forsvarsministeren. Jeg hører, at hun er på vej inden for 3 minutter. Det kan være lidt svært at stå og underholde i 3 minutter. En påskejagt i Folketingssalen er måske ikke lige passende på trods af ønsket om en fredelig påske.

Jeg ser ingen anden mulighed end at udsætte mødet.

Mødet er udsat. (Kl. 10:54).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Det er fru Annette Lind. Velkommen.

Tak, formand. Det er sådan, at det lovforslag, vi skal behandle i dag, er teleloven. Det omfatter de kritiske dele af både mobilnetværket for 5G, 4G, 3G og 2G og fremtidige teknologier og fastnet. Vi har haft en rigtig, rigtig god proces i forbindelse med det her lovforslag. Der har været rigtig mange diskussioner, inden vi er kommet i salen i dag, og det vil jeg gerne rose ministeren for. Jeg vil lade ministeren komme ind på de ændringsforslag, som der er til det lovforslag her.

Derfor vil jeg i stedet fortælle om, hvad det er, lovforslaget her handler om. Det handler nemlig om leverandørsikkerhed i de kritiske infrastrukturer i forhold til Danmarks sikkerhed. Den teknologiske udvikling, der i disse år sker med en rivende fart, skaber stor værdi for vores samfund, men den skaber altså også risici. Når det kommer til netop slagsiderne ved digitalisering, så har vi måske været lidt for naive lidt for længe, så derfor er det her lovforslag helt på sin plads lige præcis nu.

Danmark er et af de allermest digitaliserede lande, for både myndigheder, virksomheder og borgere er dybt afhængige af en sikker og velfungerende teleinfrastruktur. Vores afhængighed af infrastrukturen vil kun stige i takt med den digitale udvikling, og det vil risikoen for vores teleinfrastruktur også. Der er også risiko for, at det bliver udnyttet i forbindelse med spionage, sabotage eller afpresning mod den danske stat. Den sikkerhedspolitiske situation kan ændre sig meget hurtigt, og derfor er det helt nødvendigt, at vi er på forkant. Det sørger vi for at være med lovforslaget her.

Lige nu er vi meget sårbare, og der er behov for, at vi styrker sikkerheden i vores teleinfrastruktur. Vi skal sikre, at de virksomheder, der enten leverer kritisk teleudstyr eller står for driften af telenettet, kun anvender pålidelige leverandører. Som det er i dag, kan vores myndigheder ikke forhindre en teleudbyder i at indgå en leverandøraftale, som vurderes at være en trussel mod statens sikkerhed. Den sårbarhed kan vi ikke leve med. Lovforslaget her gælder for virksomheder, der har over 5.000 private kunder og 500 statslige kunder.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, ønsker regeringen at gøre det muligt for telemyndighederne at forbyde konkrete leverandøraftaler vedrørende den kritiske infrastruktur, hvis aftalerne vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Vurderingen vil ske på baggrund af objektive kriterier, f.eks. hvorvidt en given leverandør tidligere har udøvet spionage eller sabotage i andre lande, eller hvis leverandøren kan pålægges at udøve spionage eller sabotage på vegne af hjemlandet.

Men det er vigtigt for mig at sige, at lovforslaget her ikke er rettet mod bestemte leverandører eller bestemte lande. Hvis Center for Cybersikkerhed vurderer, at en konkret aftale vil udgøre en trussel mod statens sikkerhed, kan der nedlægges et forbud mod aftalen. Center for Cybersikkerhed har et godt samarbejde med teleudbyderne, og målet er naturligvis, at myndighederne og udbyderne i fællesskab kan håndtere kommende sikkerhedstrusler.

Lovforslaget er blevet til på baggrund af en meget, meget tæt dialog mellem regeringen, Center for Cybersikkerhed, teleindustrien og Folketingets partier. Den konstruktive, inddragende proces mener jeg afspejler sig positivt i udformningen af det endelige lovforslag. Men det vil ministeren komme yderligere ind på i sin tale.

Med dette lovforslag bliver der taget et vigtigt skridt for at sikre en robust teleinfrastruktur og dermed beskytte Danmark mod bl.a. spionage, sabotage, nedbrud af samfundskritiske funktioner eller pression fra fremmede stater under konflikter. Dermed får vi styrket vores kritiske infrastruktur til gavn for hele landets sikkerhed. Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren, og hermed kan jeg byde velkommen til den næste ordfører. Det er Venstres ordfører, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det og tak for ordet. Vores samfund bliver mere og mere digitalt, og særlig i denne tid som følge af coronakrisen har vi alle mærket, hvor afhængige vi er af en stærk digital infrastruktur. For nylig læste jeg en artikel om, at flere danske topchefer frygter cyberangreb mere end en pandemi og klimaforandringerne. Det siger ikke så lidt. Derfor er det helt afgørende, at vi værner om de danske borgeres, institutioners og virksomheders digitale sikkerhed. Derfor er vi i Venstre glade for, at L 190 har til formål at sikre en robust teleinfrastruktur og derigennem beskytte Danmark mod bl.a. spionage, sabotage og nedbrud af samfundskritiske funktioner. Det er vi positive over for.

Det er et forslag, der giver Center for Cybersikkerhed hjemmel til at forbyde konkrete leverandøraftaler og komponenter i vores net, hvis de vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Det er et forslag, som også er blevet meget debatteret, allerede fra det blev sendt i høring, og det taler sit eget sprog, at bunken af høringssvar er tykkere end selve lovforslaget.

Vi har i Venstre også haft nogle forbehold, i forhold til om vi havde fundet den rette balance mellem retssikkerhed og sikkerhed. Derfor vi rigtig glade for, at ministeren på baggrund af dialogen har valgt at fremsætte tre ændringsforslag, der styrker retssikkerheden, uden at vi synes – det er jeg også glad for ministerens vurdering af – det går på kompromis med sikkerheden i forhold til lovforslaget, så tak for det til ministeren.

Der er stadig nogle enkelte bekymringer, som vi vil prøve at blive lidt klogere på i udvalgsfasen, men samlet set er vi rigtig glade for den dialog, vi har haft, og at vi har fundet en lidt bedre balance i forhold til de her bekymringer – som sagt uden at gå på kompromis med sikkerheden – og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Hvis ordføreren vil være venlig at gøre talerstolen klar til, at den næste ordfører kan komme på talerstolen? Det er meget fint, tak.

Den næste ordfører er Dansk Folkepartis fru Liselott Blixt. Velkommen.

Vores forsvarsordfører, hr. Søren Espersen, er forhindret i dag, så derfor giver jeg møde i stedet for ordføreren. Jeg skal på hans og mit partis vegne oplæse følgende:

Jeg vil gerne rose regeringen for fortsat at have fuld opmærksomhed på det her betydningsfulde tema. Det er en holdning, skønner jeg, som deles af hele forsvarsforligskredsen. Udviklingen på området farer af sted med rivende hast, og det er med at være helt oppe på dupperne, hvis vi ikke skal ende med at blive styret, chikaneret eller overvåget af personer, bevægelser eller lande, som vi bestemt ikke ønsker i nærheden af kongeriget Danmark og vore vestlige allierede – man kan godt høre, at det er Søren, der har skrevet det, ikke også? Med de orienteringer, vi har fået i forligskredsen, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at Center for Cybersikkerhed godt støttet af vores efterretningstjenester gør et helt igennem fortræffeligt arbejde. Centeret har gjort rigtig meget ud af at få relevante virksomheder med om bord, og det synes nu i høj grad at være lykkedes.

Danmark er som nævnt blandt de lande, som er meget langt fremme, når det gælder teknologisk udvikling, hvilket jo desværre også gør os sårbare. Det har ikke alene Danmark, men hele kongeriget i den grad mærket de seneste år med fremmede magters ihærdige forsøg på spionage og pression mod Danmark eller mod enkeltpersoner.

For centeret er det ikke ukompliceret hele tiden at skulle holde øje med virksomheder, som leverer kritisk teleudstyr eller -tjenester eller står for driften af udbydernes infrastruktur, men som det fremgår af lovforslaget, kan disse virksomheder udgøre en selvstændig meget alvorlig trussel. Alt dette er årsag til, at regeringen vil have lovgrundlaget i orden, hvis man bliver nødt til at lukke enkelte virksomheder ude af Danmark, Færøerne og Grønland, hvis Center for Cybersikkerhed har en stærk begrundet mistanke om slyngelstreger. Det synes vi i Dansk Folkeparti er en rigtig god idé, hvorfor vi varmt støtter lovforslaget. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kan ikke se en ordfører fra Socialistisk Folkeparti i salen, så derfor byder jeg velkommen til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Martin Lidegaard. Velkommen.

Mange tak, formand. Som de andre partier kan vi også støtte dette lovforslag. Men jeg kan ikke lade være med at sige, at jeg synes, det har været svært at følge tilblivelsen, fordi det altid er en svær balance mellem at passe på Danmark og passe på, kan man sige, vores infrastruktur, den kritiske infrastruktur, som vi alle sammen gerne vil, og som jo så betyder, at man giver stadig flere beføjelser til staten – i det her tilfælde Center for Cybersikkerhed – og jeg kan ikke se, at der er meget andet at gøre.

Men det er klart, at de virksomheder, der skal reguleres her, og som bliver underlagt ret voldsomme, må man sige, risici for at blive, om man så må sige, reguleret hårdt af staten, har selvfølgelig også krav på en retssikkerhed. Og det er det dilemma mellem sikkerhed og retssikkerhed, som jeg synes tit er svært, når vi har de her diskussioner og forhandlinger og ender med et resultat.

Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen har taget imod nogle af vores forslag til at rette op på den balance ved at fremkomme med tre ændringsforslag til loven, som vil trække det lidt i retning af større retssikkerhed for teleindustrien her. Det er muligt, at der kan gøres mere, og jeg håber, at ministeren vil være med på, at vi fortsætter dialogen med industrien, for det ligger os på sinde, at alle er trygge ved det her.

Vi kan nok ikke komme helt i mål, for man kan ikke lave den her form for lovgivning uden også at have nogle ret hårde midler at tage i anvendelse, men det vil være vores indgang, at vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan, for at imødekomme de bekymringer, der er i teleindustrien. Målet er jo ikke at erstatte et problem med et andet, men at der har været brug for lovgivning på det her område, står hævet over enhver tvivl for os. At vi er kommet langt med at finde en model, som vi alle sammen kan være i, står også klart, og jeg håber, at vi kan trille den det sidste stykke vej sammen.

Tak til den radikale ordfører. Og hvis ordføreren lige vil gøre talerstolen klar til næste ordfører.

Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Bruno Jerup. Velkommen.

Tak for det. Enhedslisten støtter også det her lovforslag om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur. Der er selvfølgelig nogle problemstillinger i lovforslaget, som man skal være opmærksom på, som det også blev nævnt af den radikale ordfører. Et af de problemer, som vi kan se, er, om Center for Cybersikkerhed har den tilstrækkelige tekniske kompetence til faktisk at gennemføre det her. Det er lidt uklart ud fra lovforslaget og ud fra bemærkningerne, hvori den tekniske kompetence til rent faktisk at kunne foranstalte at undersøge både leverandørernes software, deres hardware og deres support, og hvad der ellers kan være, som kræver en hel del teknisk faglig indsigt, består. Så derfor kan vi godt risikere, at der er et hul i muligheden for faktisk at få det her til at virke effektivt som instrument. Men udgangspunktet er, at vi synes, det er i orden, at man gør det.

Man skal også lige være opmærksom på, at det jo ikke er selve leverandørerne, som vi er i stand til at ramme. Det, man gør med den her lovgivning, er, at man rammer udbyderne, hvis det er sådan, at de bruger leverandører, vi ikke vil have de bruger. Det skal vi ligesom være opmærksomme på. Noget af det, som i det oprindelige lovforslag var indført som forslag til sanktion, var bøder og sådan nogle ting, men i det her har man ændret det til, at Center for Cybersikkerhed kan afsætte medlemmer af udbyderens ledelse. Det er sådan set fint nok for os, men vi tænker bare over, hvordan det kommer til at fungere i praksis, når man skal gøre det. Hvordan er det lige, man foranstalter, at man afsætter ledelsen af en eller anden udbyder? Det kan sikkert godt gøres, men jeg er lidt spændt på at se, hvordan man rent faktisk vil forvalte den sanktionsmulighed, når vi nu kommer til brug af loven i praksis.

Ministeren har fortalt, at der ville komme nogle ændringsforslag på foranledning af Venstre og Det Radikale Venstre. Nu har vi ikke set de konkrete forslag, men vi har kun set dem i overskriftsform, men som udgangspunkt støtter vi også de ændringer der.

Det er også interessant, at vi nu fremadrettet får vi en årlig redegørelse fra Center for Cybersikkerhed om, hvor mange sager man har haft, og det vil sige, at vi ikke får mulighed for løbende at følge med i, hvornår der er noget i gang, men vi får en rapport efterfølgende om, hvor mange der har været. Det bliver interessant at se, hvor mange sager man reelt forventer der bliver. Snakker vi om 1 om året, eller snakker vi om 50? Det synes jeg sådan set også er lidt interessant, og derfor er jeg også med på, at det er udmærket, at der kommer en lovændring om, at den her lov skal til eftersyn igen efter en periode, sådan at vi lige kigger på den igen. Vi sætter sådan set et redskab i værk, som vi ikke rigtig har nogen klar fornemmelse af hvor meget skal bruges. Det er i hvert fald en usikkerhed, der kan være, men derfor er det alligevel den rigtige vej at gå.

Så har jeg en anden lille bemærkning. Vi skriver altid i slutningen af sådan nogle love her, at de ikke gælder for Færøerne og Grønland, og det gør de jo ikke, så det er en tradition, men det kan måske godt være, at det lige præcis i den her sammenhæng ikke er særlig praktisk, at de ikke gælder for Færøerne og Grønland, for så kan forskellige udbydere osv. jo sådan set bruge Færøerne og Grønland som en bagdør at komme ind ad. Det er i hvert fald en problemstilling, jeg synes man skal overveje.

Så er der spørgsmålet om, hvem det kan ramme, og der står ikke noget bestemt land, men der står dog, at det retter sig mod lande, som vi ikke har en sikkerhedsmæssig aftale med. Jeg læser det sådan, at det betyder, at hvis det er sådan, at det land f.eks. er USA, eller hvad ved jeg, et andet NATO-land måske, så er det ikke meningen, at den her lov skal i anvendelse. Eller hvordan skal det forstås? Vi har jo i hvert fald historiske erfaringer for, at også USA og CIA sådan set planter spyware og forskellige andre ting i vores udstyr, så vi har i hvert fald et problem der også. Men ministeren kan måske ligesom sige, hvad der er hensigten der.

Når vi sætter sådan noget nyt her i gang, er der selvfølgelig altid en masse problemer, men vi mener, at det problem, som man forsøger at løse, er reelt, og at det er nødvendigt at løse det, og derfor støtter vi samlet set lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Annette Lind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak for det. I min ordførertale sagde jeg, at jeg tror, at vi har været lidt for naive lidt for længe, og derfor er det her fuldstændig op over, at man tager stilling til de her ting lige nu. Det er sådan, at Center for Cybersikkerhed allerede i dag er myndighed for information og sikkerhed og beredskab på teleområdet.

Ordføreren sagde, at han var en lille smule bekymret for, om Center for Cybersikkerhed havde den tekniske viden til at kunne gøre de her ting. Jeg mener, at Center for Cybersikkerhed har en særlig viden både om efterretningsmæssige og teletekniske forhold. Hvis det er sådan, at ordføreren mener, at de ikke er teknisk dygtige nok til at gøre det her, hvem skulle vi så sætte i stedet for Center for Cybersikkerhed?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål, men det, som vi har under overvejelse, er, om man skulle lave et egentligt teknisk udvalg, som havde den tekniske kompetence. Det er jo sådan, at Center for Cybersikkerhed i høj grad er et instrument, der ligesom juridisk, politisk går ind og gør nogle ting. Man kunne gøre det, at man havde et egentligt teknisk udvalg, som selvfølgelig var under Center for Cybersikkerhed, så vi havde sikkerhed for at have den tilstrækkelige kompetence.

Fru Annette Lind.

Efter min mening er det ikke en god løsning. Det er sådan, at den tekniske viden jo skal hænge sammen med den efterretningsmæssige viden, og derfor er Center for Cybersikkerhed det rigtige sted at placere det her efter min mening. Er det sådan, at ordføreren erkender, at de har en efterretningsmæssig viden, at de har en teknisk viden, når det som i det her tilfælde gælder statens sikkerhed? Staten blev jo angrebet. Virksomheder blev angrebet hver eneste dag. Borgere blev angrebet hver eneste dag. Det bliver nødt til at ligge et sted, hvor der er en central myndighed, og det er Center for Cybersikkerhed.

Anerkender ordføreren derfor ikke, at vi bliver nødt til at have det et sted, og at det, som der så også står i ændringerne, er, at forsvarsministeren skal have et kritisk tilsyn i forhold til det her? Hvem ellers skulle kunne gøre det her?

Ordføreren.

Jeg anfægter ikke, at det skal være Center for Cybersikkerhed, som har opgaven. Det er ikke det, der er min indvending. Min indvending er alene, om Center for Cybersikkerhed, selv om de har opgaven som myndighed her, også har den tilstrækkelige tekniske viden og indsigt til, at de rent faktisk kan lave det her arbejde, så det ikke kommer til at bero lidt på tilfældighederne.

Det er også blevet nævnt i bemærkningerne, at hvis der er en avisomtale af, at der er nogle, der gør et eller andet, kan det bruges som grundlag for faktisk at træffe en afgørelse om, at en bestemt leverandør ikke må være på markedet. Det kan selvfølgelig ikke være det eneste, der afgør det, men alene det, at der er den mulighed, at en avisomtale kunne være nok til, at Center for Cybersikkerhed kunne gå ind at sige, at noget skal stoppes, tror jeg kunne være et problem, hvis det er sådan, at man simpelt hen ikke har den faglige tekniske viden til at gøre det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Mange tak. Overordnet set støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget, da vi anerkender, at der er et højt trusselsniveau for cyberspionage mod telesektoren i Danmark. Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund, og det er en god ting; det er godt, at vores børn kan gå i skole hjemmefra i øjeblikket, og det er godt, at danske virksomheder har medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra. Og den elektroniske kommunikation er jo i meget, meget høj grad en af de søjler, som får vores samfund til at hænge sammen. Det betyder også, at vi i meget høj grad er afhængige af en stærk og en sikker teleinfrastruktur.

Det er dog vigtigt, at vi sikrer en grundig udvalgsbehandling, som belyser nogle af alle de bekymringer, som myndigheder og organisationer på området har rejst. Og i den forbindelse nævner nogle af aktørerne, at det vil være problematisk, hvis så indgribende foranstaltninger som at nedlægge forbud mod teleudbydernes aftaleindgåelse med en konkret leverandør alene baseres på medieomtale, som en af bestemmelserne lægger op til. Forsvarsministeren har dog også tidligere været ude at forklare, at en sådan afgørelse ikke alene vil være baseret på medieomtale, men skal opfylde et af flere krav. Den bekymring relaterer sig igen til klarheden og formuleringen i lovforslaget, og det skal vi selvfølgelig være ekstra opmærksomme på i udvalgsbehandlingen.

Når det er sagt, må jeg erkende, at de briefinger, vi har fået på det seneste fra Center for Cybersikkerhed, har givet i hvert fald mig en endog meget, meget stor tiltro til deres evner og kunnen. Det her lovforslag bliver ikke hundrede procent perfekt, som min gode og dygtige kollega Martin Lidegaard tidligere sagde, men det bliver så tæt på, som vi kan komme det. Og med disse ord støtter Det Konservative Folkeparti naturligvis lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Og da der ikke er nogen ordfører fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige har meldt forfald, kan jeg hermed give ordet til forsvarsministeren.

Jeg vil gerne takke for indlæggene under behandlingen af lovforslaget, og jeg vil også gerne takke for de konstruktive høringssvar fra telebranchen under den offentlige høring og for de gode politiske drøftelser, som der har været i den her proces, med Folketingets partier.

Danmark et af verdens mest digitaliserede lande, og derfor er vi helt afhængige af, at vi har en velfungerende og sikker infrastruktur, og derfor er det også utrolig vigtigt, at sikkerheden i teleinfrastrukturen er i top. Vi står over for en særlig trussel, fordi der er en række private virksomheder, som har adgang til de centrale dele af vores telenet. Den adgang har de, fordi de enten leverer det tekniske udstyr, som anvendes i telenettet, eller fordi de står for driften af telenettet. Men vi er som samfund meget sårbare, hvis en leverandør bruger adgangen til telenettet til at udøve spionage og sabotage.

I dag kan vores myndigheder ikke forhindre en teleudbyder i at indgå en leverandøraftale, som myndighederne har vurderet vil være en trussel mod statens sikkerhed, og det gør os sårbare. Så med det lovforslag, som vi behandler her i dag, vil Center for Cybersikkerhed få mulighed for at forbyde leverandøraftaler inden for den kritiske teleinfrastruktur, hvis centeret vurderer, at en konkret aftale vil udgøre en trussel mod statens sikkerhed, og så vil der altså kunne nedlægges et forbud mod aftalen.

Når Center for Cybersikkerhed skal vurdere, om der skal nedlægges et forbud, vil det ske ud fra en række objektive kriterier. En aftale vil f.eks. kunne forbydes, hvis der anvendes en leverandør, der tidligere har udøvet spionage eller sabotage i andre lande, eller hvis lovgivningen i leverandørens hjemland gør, at leverandøren kan pålægges at udøve spionage eller sabotage på hjemlandets vegne. Jeg vil gerne understrege, at lovforslaget ikke forbyder specifikke leverandører eller leverandører fra specifikke lande. Det handler om at vurdere, om den konkrete aftale udgør en trussel mod statens sikkerhed, og i så fald vil der kunne nedlægges forbud mod aftalen.

I dag har Center for Cybersikkerhed en god og tæt dialog med teleudbyderne. Den dialog skal naturligvis fortsætte, og målet vil fortsat være, at centeret og teleudbyderne i enighed får håndteret de sikkerhedstrusler, som identificeres. Men det er også afgørende, at vi har værktøjerne til at håndtere situationer, hvor en teleudbyder vælger ikke at følge centerets rådgivning, og med lovforslaget her får Center for Cybersikkerhed de værktøjer. Dermed får vi gjort vores kritiske infrastruktur mere sikker, og det er vigtigt.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg lægger vægt på, at det gode samarbejde, som der er i dag, mellem teleudbyderne og Center for Cybersikkerhed fortsætter. Igennem dialogen med telebranchen og vores politiske drøftelser om lovforslaget har der vist sig et ønske om at ændre lovforslaget på visse punkter. Derfor vil der også blive stillet et ændringsforslag, så det udtrykkeligt vil komme til at fremgå af lovteksten, at Center for Cybersikkerhed skal foretage en partshøring og begrunde afgørelser om forbud i størst muligt omfang. På samme måde vil det komme til at fremgå af lovteksten, at centeret skal høre relevante fagmyndigheder, inden der træffes afgørelse om et forbud, og så vil det komme til at fremgå af lovteksten, at loven skal evalueres efter 3 år, og at evalueringen skal sendes til Folketinget.

De tre ændringer er resultatet af den konstruktive dialog, der har været, med branchen og med Folketingets partier omkring lovforslaget, og det er en dialog, jeg sætter stor pris på, og som er utrolig vigtig særlig i forhold til det her lovforslag, hvor formålet er at styrke Danmarks sikkerhed.

Tak for ordet. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg synes, at der også her under førstebehandlingen er rejst en række relevante spørgsmål, som jeg naturligvis står til rådighed for at besvare i processen, som kommer. Tak.

Tak til ministeren. Der ønske om en kort bemærkning til ministeren, og det er fra hr. Niels Flemming Hansen, Konservative Folkeparti.

Jeg ved ikke, om det så meget er en kort bemærkning til ministeren, men jeg kan bare oplyse, at jeg har fået en sms fra SF om, at de naturligvis også bakker op om forslaget. De er kede af, at de ikke kunne være her.

Ministeren.

Jamen der kan opstå mange nye parlamentariske samarbejder i løbet af sådan en førstebehandling. Det er rigtig vigtigt for det her lovforslag, at der er bred parlamentarisk opbakning, så det takker jeg for.

Således tak til forsvarsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.